Søgeresultater på "Tønder"
Dato: marts 1, 2022
Hvad der læses mest – i februar 2022
Læsere bliver af historikere advaret mod vores artikler. Vores ”store fejl” er at vi ikke faktatjekker vores oplysninger med den nyeste forskning. Men hvorfor det lige er vores artikler, der advares mod, vides ikke. Vi ville jo gerne være en hjemmeside med videnskabelig tilgang. Men det har vi slet ikke midler og tid til. Vi er i gang med at rette vores ældre artikler og nu nået op på 489 rettede artikler. Nu er vi ikke helt enige i fortolkningen af faktatjek. Det kan vi tydelig se i vores bog ”Grænsen er overskredet”. En gang imellem kommer der en opdatering. HER HAR VI FAKTATJEKKET, HVAD DER EGENTLIG SKETE EFTER 5. MAJ 1945. Atter engang har vi fået mange henvendelser. De allerfleste er positive. Vi bringer også Alletiders Hitliste. Det er helt tilbage fra da vi startede med tæller. Vi får også februar – måneds Top – 100 og de mest populære kategorier i denne måned. Og så skal vi da også lige have de nyeste oplevelser fra Facebook. Du må gerne bruge din kritiske sans, når du læser vores artikler, men det bør du gøre med alt, hvad du læser.
Læsere skal bruge deres kritiske sans
Professionelle Historikere kan ikke lide vores hjemmeside og vores opslag på Facebook. Første gang vi blev kritiseret var
I forbindelse med vores bogudgivelse ”Grænsen er overskredet”. En historiker mente, at familiemedlemmer, som vi havde talt med
bevidst fordrejede begivenhederne dengang. Vores videre efterforskning i den sag har resulteret i, at det gjorde de bestemt ikke.
Vores undersøgelser ændrer åbenbart ingenting. Historikere, medier og myndigheder tror stadig på den officielle forklaring.
Og det er den forklaring, der står i diverse historiebøger. Og det er at Asmus Jensen blev skudt under flugtforsøg. Det skulle være sket i en
afstand på ca. 100 meter. Ja det står det i en rapport som Den Danske Brigade udarbejdede. Her påstod tre navngivne personer,
at sådan var det sket.
I vores bog kunne vi fremlægge en ligsynsrapport, hvor der står at Asmus Jensen blev skudt på kort afstand af nakkeskud.
Og det var efter at han havde vært udsat for tortur på en gård i Vejbæk. Det var fem mand fra den lokale modstandsbevægelse i området,
der stod for mishandlingen og mordet. Når nu historikere mener, at vi skal gøre så meget for at fortælle sandheden.
Hvorfor gør de så ikke noget ved dette? Det var en fejl fra modstandsbevægelsens side. Den forsøgte myndighederne herunder de lokale
Politimyndigheder at dække over. Også lokalt tror det meste af befolkningen stadig på den officielle forklaring.
Anden gang en historiker kritiserede vores opslag/side var i forbindelse med ”Genforeningen”. Vi mente, at medierne tegnede en
alt for lyserød historie om begivenhederne dengang. Vi mente, at man havde glemt at nævne de andre ord i den forbindelse, nemlig
”Afståelse” – ”Grænsedragning” m.m. I den forbindelse roste vi historikerne for deres fremragende historieskrivning. Der er udkommet
Fremragende bogudgivelse. Men det fik en historiker til at fremhæve alle de udstillinger, der var rundt omkring. Her brugte man de
ord som undertegnede mente, at man undlod. Vores kritik var helt hen i vejret, blev det påstået. Men efterfølgende er de lyserøde
fortællinger fortsat i medierne.
I forbindelse med en artikel om Haderslev, som vi skrev for 10 år siden, har en historiker nu advaret læserne om, at de skal bruge deres
kritiske sans, når de læser vores artikler. De lever nemlig ikke op til de videnskabelige krav som man kan stille til en historisk tekst.
Således er meget af det, vi formidler, blevet modbevist for flere år siden.
Vi medgiver, at når det drejer sig om historie, så skal man altid være kritisk. Vores artikler beror på kilder fra den pågældende historikers
kollegaer, der den gang det blev skrevet, ikke havde en anden viden. Og den har vi så rettet os efter.
Historikere faktatjekker åbenbart hele tiden deres oplysninger, når de offentliggøre ny viden. Ja sådan påstår historikerne selv.
Da vi nu gjorde opmærksom på, at vi ikke havde råd til at investere i mere faglitteratur end det vi har i forvejen, fik vi at vide, at
vi bare kunne henvende os til bibliotekarer og arkiver samt arkivarer. Når man formidler historie, skal man komme så nær sandheden
som mulig. Men så let, som det siges det er, er det nu ikke. Vi kender godt det med arkiver. Du skal sidde derhjemme og
forberede dig. Bliver det nu rødt eller grønt det som du får frem på skærmen. Og så er det ikke alle arkiver, der er lige modtagelige.
Hvad skal du bruge det til. Hvem er du?
Et lokalarkiv bildte os ind, at det var fusket i kirkebogen. Og så er alt historieformidling nok ikke alt sammen videnskabelig.
Historien om virkeligheden i ældre tid er også en beskrivelse af menneskernes tilværelse.
Hvordan opfatter sønderjyderne selv ”Genforeningen”? Det er måske ikke lige sådan, som historikerne beskriver det? Og så er det ikke
lige meget, om du er interesseret i kirkehistorie eller i besættelseshistorie. Ofte er Anden verdenskrig lukket land. Du må heller ikke
have din egen kuglepen med. Du får udleveret en blyant, du må ikke uden videre få kopi eller affotografere. Du får udleveret en
gennemsigtig pose og meget mere. Det er bestemt ikke lige let alt sammen. Så let som det ser ud på TV for at komme i arkiverne er det
bestemt ikke
Historikere er heller ikke altid enige indbyrdes. Nogle skriver af efter hinanden uden at have været i arkiverne, mens andre tolker
tingene efter deres velbefindende. Det er nu ikke kun www.dengang.dk hvor det måske kniber med at få den nyeste forskning
med. For sjovt har vi tjekket rundt på nettet. Her er ofte samme ”fejl” som hos os. Og du kan roligt læse vores artikler, selv om
vi ikke har den nyeste forskning med.
Vi har mange læsere i Haderslev. Og vi skal nok forsøge at lave en ny artikel om Haderslevs tidlige historie. Det skylder vi vores
læsere. Og selvfølgelig formidler vi historien så tæt på sandheden, som det er muligt. Og ja, Haderslev har to artikler i Alle Tiders
Top-10. og ja hele fire artikler i Alle Tiders Top-50 baseret på knap 1,5 millioner besøgende.
Disse artikler er også så tæt på sandheden som mulig. Vi skal også lige så snart vi er færdige med vores store oprydning have lavet en Litteraturliste over Haderslev.
Vi indrømmer gerne vores fejl, men det gør historikere sjældent.
Vores store ”fadæse” på siden er sikkert at vi har troet for meget på den ældre litteratur som vi har stående på hylden. Tidligere har vi påpeget,
at vi i ældre artikler ikke har været så flittige til at angive tilstrækkelig kildeangivelse. Havde vi det, ville læserne måske have mere forståelse
for at vi ikke har den nyeste forskning med.
Vi er godt nok i gang med at rette vores artikler for fejl og opstilling. Mange har været gennem tre hjemmesider. Men at skulle rette 1.784 artikler
til efter den nyeste forskning er nok en for stor mundfuld.
Nu har vi aldrig selv kaldt vores side for ”videnskabelig”. Vi er da heldigvis kun ”selvbestaltede lokalhistoriker” som Berlingske Tidende har
kaldt undertegnede.
Man skulle så tro, at var vigtigere for professionelle historikere at fremkomme med den rigtige historie om Besættelsestiden og historien efter
I stedet for at kaste sig over vores side. Man kunne jo også kaste sig over den historieformidling, der fremkommer i TV. Den er bestemt ikke
altid korrekt. Men det er måske lettere at kaste sig over alle vore 1.784 artikler.
Nu er det ikke alle, der mener, at vi ”misinformerer”. Således har vi leveret artikler til DR, diverse bogudgivelser, studerende m.m. Mange har
brugt vores artikler og så sat deres eget navn nedenunder som forfatter.
Vi skal også lige hilse og sige, at så let som det påstås og som man kan se i TV til at komme i arkiverne, er det slet ikke. Således har vi
Også oplevet flere gange bemærkningen ”Det var ærgerlig, de er lige lånt ud”. Eller ”Vi har kigget efter for dig. Det er ikke noget at komme efter”.
”De dokumenter, der skulle have været her, er forsvundet”. Andre arkiver er det så blevet nægtet adgang til.
DEN STORE OPRYDNING
Siden sidst har vi rettet i følgende artikler:
Det bliver i alt 65 artikler og lægger vi dem til de 424 som vi havde rettet i forvejen, ja så er vi nu nået op på i alt 489 rettede artikler
ALLE TIDERS TOP – 50
Vi fik først sat måler på midt i 2016. Og som det vil være de faste læsere bekendt er vi af flere omgange blevet udelukket af Facebook i korte og længere perioder. Dette har også påvirket besøgstallet på vores hjemmeside. Facebook kan heller ikke lide vores måde at formidle historie – på. Alligevel er denne hitliste baseret på 1.497.551 besøgende. Ingen af de nyere artikler er kommet ind på listen. Vi er ofte blevet spurgt om nye bogudgivelser, men målt på besøgende ville vi aldrig komme op på disse besøgstal. Og dette gælder for alle 50 artikler på listen. Egentlig er vi glad for at vi er i gang med den store oprydning. Det er adskillige af disse artikler på listen, vi endnu ikke er nået til i oprydningen. Andre artikler på listen er udkommet i bedre udgaver.
DET SKER PÅ FACEBOOK
Man skal være kritisk, når man læser historie. Det gælder både i bogform og på Nettet. Formidlingen er langt fra altid korrekt. I en af Facebook – grupper advarer en professionel historiker nu specielt om vores artikler. Og det er ærgerligt. For det er en af de grupper, der meget gerne læser vores artikler. Men resultatet er, at vi nok i denne gruppe må holde en meget lang pause. Og grunden er som vi allerede har nævnt, at vi ikke har medtaget den nyeste forskning. Og det handler jo om prioritering af tid.
En beskrivelse af fotos
Mange læsere vi gerne have en beskrivelse af de fotos, som vi bringer. Det kan undertegnede så vidt også godt forstå. Men vi bringer trods alt en historie/artikel med disse fotos. Igen handler det om prioritering af tid. Der findes som vi tidligere har nævnt en masse udmærkede grupper, der prioriterer fotos frem for historien. Man kan altid finde et bedre foto og man kan altid finde ud af, hvad et foto forestiller, hvis man tilbringer nok tid på Nettet. Men vi har nu engang prioriteret den skrevne historie.
Kan det nu virkelig passe?
En læser fra det sydlige Jylland har spurgt, om det virkelig kan passe, det som vi beskriver i vores bog ”Grænsen er overskredet”? Og til det kan vi kun svare, at det faktisk er meget værre. Det handler om drabet på Asmus Jensen. Historikere og myndigheder tror på den officielle forklaring som er beskrevet i en rapport udarbejdet af Den Danske Brigade. Til læseren og alle andre kan vi kun sige, at man skal følge med i de opdateringer som kommer på vores hjemmeside. Vi er slet ikke færdig med den historie.
Der er kommet en masse bi – historier som vi også følger op på. Men de interessante arkiver er blevet lukket for os. Vi er afhængige af udenlandske arkiver såfremt vi skal gøre fremskridt. Vi undrer os over, at medierne ikke viser større interesse. Myndighedernes manglende interesse skyldes, at de selv var indblandet.
Og med hensyn til sandfærdigheden omkring vores bog, så tror jeg, at vi har 95 kildehenvisninger.
Masser af henvendelser
Igen engang har vi fået en masse henvendelser, som vi takker meget for. Der har været perioder, hvor vi ikke lige kunne svare lige med det samme. Forespørgsler er kommet både via Messenger, mail og telefon. De allerfleste henvendelser er positive og imødekommende. Det er som vi før har nævnt langt fra alt, som vi kan svare på. Lad nu være med at blive sur, hvis vi ikke lige kan svare på, hvornår fotoet er taget og hvem der vises på fotoet fra 1900. Der findes grupper, der er eksperter i den slags.
De mest populære kategorier
Hvordan har vi fundet frem til dette? Jo vi har taget Månedens Top-100 og placeret i kategorierne. Såfremt der er to kategorier, der har samme antal placering, ja så vinder den med den bedste placering. Overraskende er det igen Førstepladsen med 29 placeringer. Overraskende fordi vi næsten ikke kan dele nogle af vore artikler i grupper med artikler fra besættelsestiden.
FEBRUAR – MÅNEDS TOP – 100
Dato: februar 1, 2022
Hvad læses der mest – i januar 2022
Vi ser på Top-100 over de mest læste artikler i januar og Byens Top-50. De mest populære kategorier kigger vi også på. Denne gang har det været flere roser end tidsler på Facebook. I den store oprydning på hjemmesiden er vi nået op på 424 artikler. En forfatter af en kilde, som vi har brugt, mener at vi har brugt hans artikel ”uhensigtsmæssig”. Vi har straks slettet den vores artikel. Vi kigger på det næste foredrag den 10. februar.
Ophavsret – nok engang
En forfatter til en artikel som vi har brugt som kilde har henvendt sig og bedt os om at fjerne en artikel. Han mener, at hans egen artikel er brugt ”uhensigtsmæssig”- Vi har straks slettet artiklen. Det er ikke os, der skal afgøre om vores artikel er ”uhensigtsmæssig”. Vi havde selvfølgelig henvist til vedkommendes artikel under kilde. Men det var ikke nok. Dette er sket før. Men da fik vi først kritikken efter, at en Lokalhistorisk Forening havde brugt artiklen. Vi kunne dengang ikke finde ophavsmanden til denne artikel. Derfor henviste vi til vores litteraturlister. Det er klart, at sådanne ting vil forekomme, når vi har 1.783 artikler.
Det er bedre at forfatterne henvender sig direkte til os i stedet for, at det sker via agenturer, der bare venter på, at vi overtræder ophavsrettighederne og med det samme kræver tusinder af kroner, fordi vi havde anvendt et ret ligegyldigt foto to gange på Facebook. Her gør lovgivningen ikke forskel på om vi har anvendt fotoet til kommercielle forhold eller ikke. Lovgivningen tager heller ikke hensyn til om ens hjemmeside får kommerciel eller offentlig støtte eller ikke.
Vi har også i sidste nummer af denne ”klumme” bebudet at vi vil lave en artikel om dette problem kombineret med de 4.000 ”forbudt – ord” som Facebook har oprettet.
Ellers har vi stor respekt om ophavsret. Således misbruges mange af vores artikler hele tiden. Nu har vi dog ikke økonomi til at få en ”agent” til at holde øje med dette. Og selv har vi ikke tid til selv at foretage en søgning.
DEN STORE OPRYDNING
Vi er stadig i gang med vores store oprydning. Der er fundet masser af stave- og slåfejl ligesom vi har rettet op på den ”grafiske fremstilling”. Denne måned er vi nået op på
Vi er nu nået op på i alt 81 plus 343 er lig med 424 artikler
Det kunne måske have blevet til nogle flere, men vi har skam også brugt tiden på at skrive nogle nye foredrag.
Foredrag
Der spørges hele tiden ind til foredrag om det ene og det andet emne. Men som vi har sagt før, så har vi ikke økonomi til selv at arrangere foredrag. Det overlader vi til foreninger, institutioner m.m. Når vi så bliver inviteret, tager vi så stilling til, om vi kan komme. Det afhænger ikke så meget om penge, men mere om det er inde for en bestemt afstand her fra bopælen. Husk undertegnede er en ældre herre, der kommer susende på cykel.
Der er et foredrag den 10. februar kl. 14 – 16 i Kingos Kirken på Nørrebro. Foredraget hedder Kirker og Mennesker på Nørrebro. Det er ikke et kedeligt foredrag, hvor vi dukker ned i kirkernes historie. Men det er mere et strejftog i grotesk optrin i Nørrebros historie. Du har mulighed for at få kaffe og kage mod at give et lille bidrag. Håber at vi ses.
Mange henvendelser
Vi får dagligt mange henvendelser fra folk, der ønsker hjælp til forskellige ting. Det er også ofte tale om at måtte bruge artikler til skolebrug, studier m.m. Vi kan langt fra hjælpe hver gang. Mange spørger også om arkivadgang. Så let som det ser ud til på TV, er det ikke. Der er ofte mærkelige regler, man skal forholde sig til. Andre arkiver må du ikke få adgang til. Og så kan man ikke få en begrundelse for det. Nej vi kan ikke hjælpe alle. Men vi forsøger så godt vi kan. Det er muligt, at du kommer til at vente et stykke tid på svar på grund af travlhed.
Nyt fra Facebook
Mange grupper på Facebook vil ikke modtage artikler fra os. De mener, at vi er for selvpromoverende. Andre har bedt os om at være knap så dominerende. Men vores mål er såmænd bare at dele gode historier. Vi har så fundet en teknisk metode, der ikke er så tidskrævende. Eller skal vi sige det på en anden måde. Vores teknisk snilde på de sociale medier er måske ikke så fremragende at det gør noget.
Hvor er vi henne?
Når vi deler historier, sker det ofte at vi finder nogle fotos, der passer til historien. Det er sjældent, at vi forklarer, hvad man ser på de enkelte fotos. For egentlig burde det fremgå af den historie, som vi fortæller. Men så sker der så op til 14 dage efter, at mange så tager et enkelt billede ud og spørger ”Hvor er vi henne?”. Man glemmer så lige at nævne i hvilken artikel, man har fundet det omtalte foto. Vi har et arkiv af flere tusinder af fotos – så ofte er det meget tidskrævende at lede efter et foto.
Det er sjældent, at vi leder efter fotos til en artikel. Det handler om at prioritere tiden.
Er en bog udsolgt eller kan den lånes på biblioteket?
Når man omtaler en bog som også kan være en ældre bog, så spørges der ofte om bogen stadig kan fås eller om man kan få den på biblioteket. Læserne forventer, at man har svar på alt. Men sådan er det jo langt fra altid. For vores vedkommende drejer det sig om at servere gode historier. Men der forventes vel også at læserne selv gør et stykke arbejde. For egentlig kunne redaktionen jo sagtens finde ud af det hele. Men nogle gange bliver vi også nødt til at prioritere tiden.
Flere roser end tidsler
I den sidste måned har vi på Facebook modtaget flere roser end tidsler. Og det er vi er da glad for. Det er jo netop formålet med vore Facebook – gruppe, at sprede den gode historie til så mange som muligt. Der er mange, der kommer med gode erindringer fra en svunden tid eller kommer med tillæg til det, der er skrevet.
Vi takker for alle tilkendegivelser og forslag.
Man kan ikke udgive artikler med stave – og tastefejl
En læser mener ikke, at man kan udgive artikler med stave – og tastefejl. Det kan man egentlig heller ikke. Men vi er i gang. Og vi kan nu engang ikke arbejde hurtigere end vi gør. Således er vi nået op på 424 artikler. Vi holder selvfølgelig ikke de artikler tilbage, der endnu ikke har gennemgået vores ”Store oprydning”.
Se at få tjekket fakta
En læser mener, at vi skal tjekke fakta. Det gør vi skam hele tiden. Men vi ved af erfaring, at både arkiver og bøger rummer fejl. Vi skal da ærlig indrømme, at også vi laver fejl. Læseren mener vi bare kan ansætte en person til at kigge alle vores artikler igennem. De ville da også være det letteste. Men det skal vel også lige have økonomi til. I dette tilfælde drejede det sig om en skole på Rømø, som vi kaldte for Danmarks mindste skole. Her rettede vi os efter noget lokal – litteratur!!!!
FACEBOOK – STASTISTIK
HVILKE BYER LÆSER DENGANG.DK – JANUAR TOP-50
JANUAR – MÅNED 2022 – TOP – 100 – DE MEST LÆST ARTIKLER
Tallene er baseret på 29.315 besøgende
DE MEST POPULÆRE KATEGORIER
1864 – og De Slesvigske Krige
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie)
Grænsen er overskredet
Historien om Adelsslægten Akeleye
Vi viser antallet af artikler på TOP – 100. I parentes kan du se sidste placering. Det har jo også en betydning, at vi mere eller mindre er smidt ud af to københavner – grupper og flere besættelses – grupper på Facebook. Derfor er det også overraskende, at det er hele 30 artikler under kategorien ”Besættelsestiden”. Det er det dobbelte antal end i sidste måned.
Der er tilbagegang for Nørrebro, Østerbro, Andre Historier. Og så er det fremgang for Sønderjylland, Tønder og Aabenraa.
Der er heller ikke mere den store interesse for Indlemmelse, Afståelse, Genforening eller 1864 og De Slesvigske Krige.
Nu er det dog ikke besøgsantallet, der bestemmer, hvad vi i fremtiden skriver om. Og det er heller ikke Facebook, der har 100 pct. indflydelse på besøgene. Men derfor er vores månedlige analyser alligevel interessante.
Dato: januar 1, 2022
Hvad læses der mest – i december 2021
Alle vores læsere ønskes et godt nytår. Mange har atter besøgt vores hjemmeside i 2021. I vores stor oprydning, er vi nu nået op på 343 artikler. Pas på, når du bruger et forkert foto på Facebook. Det kan blive en meget dyr fornøjelse. Igen engang svarer vi på kritik på Facebook. Nye foredrag på vej men med fare for aflysning. Vi præsenterer foruden Månedens Top-100 også Årets Top-50 – Igen engang kigger vi på, hvilke kategorier, der er mest populære.
Godt Nytår til alle vore læsere
Det har været et særdeles aktivt år. Vi har indtil et par måneder siden præsenteret en masse nye artikler. Og selv om vi er i gang med den store oprydning, har vi lavet research på en masse nye artikler. Det bliver spændende. Dog skal vi lige have lidt mere gang i oprydningen. ” I må godt” bruge artikler fra dengang.dk – men kun med kildeangivelse.
Tak for alle gode lykønskninger.
I løbet af året har vi på Facebook oplevet lidt af hvert. Vi har i nogle grupper fået besked på at begrænse os. I andre har vi så fået at vide, at det vi laver, er selvpromovering. Vi har også forsøgt os på diverse grupper med artikler om besættelsestiden. Men vores anderledes fortolkning af historien har ikke vakt begejstring hos diverse administratorer. Men alligevel er vores kategori med artikler fra besættelsestiden den mest populære.
Og så er det problemet med fotos. De skal i nogle grupper have en bestemt alder. Og det gælder også historiske steder som kirker og Kastellet. Og hvis man ikke overholder det, så bliver den historiske artikel bare pillet væk.
Andre steder bliver en artikel bare ignoreret, hvis det foto man anvender, har været vist inden for et halvt år. Efterhånden finder vi ud af, hvilke Facebook – grupper, der er besværlige – så dem holder vi os fra. Vores formål med artikler er såmænd bare at sprede glæde og information. Vi sætter pris på dem, der sætter pris på vores historiske information.
Vi har i løbet af året trods Corona holdt foredrag en del nye steder. Det har været særdeles spændene især at møde nye folk. Vi skal nok engang påpege, at vi ikke selv arrangerer vores foredrag. Det lader vi andre om. Og et eneste vi ikke bryder os om, er når man under foredrag bruger Ipad eller mobiltelefon eller lignende. Masser af vores foredrag er også i løbet af året blevet aflyst.
Til det kommende år har vi planer om en masse nye artikler – men vi skal først være færdige med vores store oprydning. Men så får I også noget at glæde jer til.
Jo, vi har sagt ja til et bogprojekt. Det bliver nu ikke et almindeligt bogprojekt – men derfor bliver det alligevel ret spændende. Og så vil vi gerne sige tak for alle de telefonopkald og mails, roser og så videre. Det er altid rart, at nogle sætter pris på det, man går og laver. Konstruktiv kritik er fortsat velkommen. Med disse ord – fortsat et Godt Nytår til jer alle.
DEN STORE OPRYDNING
I den store oprydning har vi i denne måned ryddet op i:
Vi er nu oppe på 343 artikler, som vi har rettet på vores hjemmeside. Vi retter ikke kun den grafiske fremstilling, men også tryk – og tastefejl. Ja så er det også de skjulte Facebook – ord, der kan betyde sanktioner, som vi fjerner. Og selvfølgelig går vi også lige artiklerne mere aktuelle.
Når ophavsretten krænkes
Det kan i den grad blive dyrt, når du krænker ophavsretten. Der bliver ikke taget hensyn til, at du ikke bruger det til kommercielle formål, at du kun har brugt fotoet en gang eller at du sletter det med det samme du får en henvendelse. Nogle har ligefrem ansat folk til at spore ulovligheder. Der er heller ikke nogen undskyldning at det vidste du ikke. Vi ved godt at på Facebook efterlyser læserne flere fotos. Men med den store afgift vi netop har betalt, overvejer vi nok engang vores rolle på Facebook eller om vi skal undlade at lægge fotos ind på vores artikler, som vi egentlig havde planlagt, når vi var færdige med den store oprydning. Vi vil senere lave en artikel, der handler om, hvordan man kan gardere sig.
STOR AKTIVITET
Vi har besvaret mange mails og telefonopkald m.m. Vi har givet lov til, at man bruger vores artikler til to spændende projekter. Så har vi fundet adresser på udgivere. Og meget mere.
NYT FOREDRAG
Fremover bliver nye foredrag kun annonceret her på siden. Vi vil ikke beskyldes for yderligere selvpromovering. Nu kan vi på nuværende tidspunkt ikke garantere for nye Corona – tiltag som forsamlingsforbud m.m. Her er det næste offentlige foredrag.
Dern 10. februar kl.14.00 – 16.00 Kirker og Mennesker på Nørrebro i Kingos Kirken på Bragesgade på Nørrebro:
Igen engang må vi aflyse foredrag på grund af restriktioner. Om denne også skal aflyses, ja det afhænger af situationen i februar.
Så længe, der ikke er styr på Corona, deltager vi ikke aktivt i nye fordredag. Under de forrige angreb skrev en masse foredrag, der aldrig blev afholdt.
OPLEVELSER PÅ FACEBOOK
Hvornår kommer der nye artikler
En læser beklager sig over, at nu har hun fjerde gang år set den samme artikel. Vi har været inde på det før. Vi har ”kun” 1.783 artikler at gøre godt med. Vi fordeler mellem 10 og 15 artikler hver dag fordelt på de forskellige kategorier så det bliver så alsidigt som muligt. Så rent statistisk blev der gengangere. Der er heller ikke lige mange artikler i hver kategori.
Men vi ”længes” også efter at skrive nye artikler. Men i øjeblikket er det vigtigere med den store oprydning i de list ældre artikler. Vi er nået langt, men har endnu langt igen. Vi har lavet research på nye artikler. Der kommer en masse fra Sønderjylland. En film og et par bøger bliver anmeldt. Og så kigger vi på om Nazi – Tyskland lavede atombomber. Så skal vi også have lavet en ny artikel om Tønder Havn.
Bring et link
En læser foreslår at vi laver links til artiklerne på vores hitlister. Indrømmet, vi har ikke så meget teknisk snilde. Men måske kan vi bringe numrene på artiklerne, så kan læserne selv linke sig frem til dem. Så skal vi ikke hele tiden skrive det samme. – se det var en mulighed. Men ellers var det et godt forslag. Måske ender det med, at vi bare henviser til vores udmærkede søgefunktion.
Indvendinger og historiske kommentarer
Vi synes, at det er fint at læserne kommenterer artiklerne på Facebook. Men det er nu ikke altid, at de kommentarer, der kommer, er historisk korrekte. Men det vil være forkert af os og gå ind at rette hver enkelt. Det vil efterlade et ”Besserwisser”- effekt. Og sådan skal det ikke være.
Foto – kvalitet og årstal
Kritikken af vores fotoer fortsætter. Det gælder opløsningen og angivelse af årstal. Sagen er den, at vi har opbygget et ”lager” af fotos. Måske er det ikke den bedste kvalitet, vi har fundet og ofte er det ikke angivet informationer. Vi vil som før beskrevet ikke bruge så meget tid på det. Det bruger vi på historierne. Og efter at vi er blevet dømt til at betale de mange penge for at have krænket ophavsrettighederne, har vi nu heller ikke så meget lyst til at gå på foto – jagt.
Et hul i jorden
En læser kan ikke forstå, at vi bruger så meget tid og plads på et ”hul i jorden”. Det er opdagelsen af Tønder Havn, som vi i en række fotos har fokuseret på. Måske skal man være fra Tønder for at forstå betydningen af dette.
Det findes ikke mere
En læser gør opmærksom på, at der ikke mere er fælled på Nørrebro. Det er underforstået, at så skal man ikke bringe historien under Nørrebro. Men se atter engang må vi fastslå, at tingene dengang så anderledes ud. Fælledparken som vi kender i dag var dengang inddelt i Nørre Fælled og Øster Fælled.
Masser af roser og tilkendegivelser
Nej vi er ikke kun ”en sur gammel mand”. Bestemt ikke! Der har været mange roser og tilkendegivelser i den sidste måned. Og det er vi altid glade for. Så fortsæt endelig med dette.
Vi bringer ikke kun dansk historie
Den opmærksomme læser har for længst opdaget at vi også kommer med interessant historie fra udlandet, ja endda også fra himmelrummet. Men der er en læser, der mener at vi skal holde os til Danmark. Men han når da lige at fyre begrebet K…..Hoveder af.
Hvorfor kommer der ikke flere bøger?
Jamen vi planlægger en ny bog om Nørrebro Handelsforening. Og så spørger en læser, om der kommer en efterfølger til ”Grænsen er overskredet”. Vi har fundet ud af en masse nyt. Men desværre er meget af det anonymt. Og det som vi har fundet i arkiver, er det ikke officielt tilgang til. Læserne vil have at vi opgiver henvisninger til dokumentnumre m.m. Myndighederne vil ikke have, at vi roder i disse sager.
For et par år siden gik vi også med ideen om at udgive en bog om Ladegården og åen. For dem, der ikke ved det, kan vi sige, at det et meget omtalt sted på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Grunden til at vi alligevel ikke udgiver denne bog er, at vi nu i flere år har ventet på, at en anden bog om samme emne udkommer.
ÅRETS TOP – 50
Hvad læses der mest på vores hjemmeside gennem hele året. Vi har været inde og tælle sammen. Optællingen er baseret på 348.164 læsere.
Nu var dette kun en Top – Liste over Artikler. Såfremt vi havde taget andet med, ja så ville
Den mest populære kategori er besættelsestiden. Og på Plads nr. 3 ligger Sønderjysk kaffebord – opskrifter. Det kan undre. Vi har nemlig i artiklen henvist til en meget bedre artikel, der er redigeret med bedre opsætning og endnu flere opskrifter. Den hedder ”Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder.
ÅRETS MEST POPULÆRE KATEGORIER
DECEMBER – TOP – 100 – DE MEST LÆSTE ARTIKLER
Månedens Mest populære Kategorier
Dato: december 1, 2021
Hvad læses der mest – november 2021
Hvilke artikler er de mest læste. Se vores Top-100. Hvilke kategorier er mest populære. I vores store oprydning er vi nået op på 238 artikler. Nu er 57 podcast og 2 videoer med tekster fra vores hjemmeside tilgængelig. Vi kigger igen på oplevelser og kritik på Facebook. Vi bliver beskyldt for selvpromovering, derfor er vi udelukket fra nogle grupper. Igen engang bliver vi spurgt om vi holder med, når vi beskriver besættelsestiden. Og så blive vi beskyldt for at forherlige Waffen SS. Vi stiller os selv spørgsmålet om vores artikler egentlig er egnet for Facebook. For mange er fotoer og disses opløsning vigtigere end vores historier. Men også en tak for alle de roser og positive henvendelser, som vi har fået.
Den store oprydning
Vi er i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Som vi tidligere har nævnt, så har ikke alle vores ældre artikler kunnet tåle at være igennem tre hjemmesider. Derfor er vi i gang med at rette artiklerne til. Vi får samtidig fjernet stave – og tastefejl. Når dette er tilendebragt, kan vi så begynde at lægge fotos ind.
Vi er blevet beskyldt for at være ”ordblinde”. Og hvad er det så i vejen med det, hvis det var tilfældet? Og nogle har ment at vi skulle have vores skolepenge tilbage. Virksomheder har tilbudt at omskrive samtlige artikler mod kontanter.
Denne måned har vi nået at rette følgende artikler:
Dette betyder, at vi nu er oppe op at have rettet 238 artikler, men det er stadig langt igen.
Oplevelser på Facebook
Ja dem har det igen været mange af. Først engang tak for alle roser. Dem har det været mange af. Her på siden plejer vi at svare på kritikken eller kigger på nogle misforhold.
Selvpromovering
Vi er blevet beskyldt for selvpromovering. Det kan skyldes:
Dette har resulteret i, at vi er blevet begrænset i at dele artikler. I andre grupper er vi blevet helt udelukket og i andre grupper igen, skal gennem en lang godkendelsesprocedure.
Nu skyldes alt dette ikke Selvpromovering, men en effektiv måde, at sprede vores artikler på. Vi har ikke tænkt på ordet ”Selvpromovering” for at hævde os selv. Men dette betyder så at vi fremover må
Igen dårlig opløsning af foto
Ja sådan skrev en af vores læsere. Det er da ærgerlig, at vi kan bidrage med et ordentligt foto. Men nok engang må vi konstatere, at vi ikke går så meget op i at finde fotos. Eller sagt på en anden måde. Vi bruger ikke så meget tid på det. Vi vil hellere fortælle gode historier.
Du ved jo ingenting
Vi deler også artikler som vi nødvendigvis ikke er enige med. Men det er for ikke at være for ensidige. I de tilfælde knytter vi ingen kommentarer. Men det er forkert af læserne så at beskylde os for diverse ting i disse artikler, når det ikke er os, der har skrevet dem.
Hvem holder du med?
Den sætning har vi igen fået skudt i skoene. Vi skal gentage at i vores historieformidling holder vi ikke med nogle af siderne. Vi forsøger at skildre historien så sandfærdig som vi nu engang kan. Og til det brug, har vi gjort brug af arkiver, tidsskrifter, bøger m.m. samt vores egen omfattende bibliotek.
Du spreder jo propaganda for Waffen SS
Vi spreder gerne film fra besættelsestiden, og det er både inden – og udenlandske. En gang imellem kan det forekomme undervisnings – og PR – film. Men nu gør vi det ikke, som enkelte læsere mener, fordi vi er begejstret for Waffen SS. Vi gør det for at vise, hvilke metoder, man brugte dengang. At tiltænke os for at være fanatiske tilhængere virker efter vores mening meget søgt.
Hvis hvert enkelt foto ikke bliver forklaret, er det ligegyldigt
En læser mener, at hvis der er placeret flere fotos i forbindelse med en artikel, så skal hvert enkelt foto forklares. Det har vi hidtil undladt, fordi de lokaliteter, der er på de enkelte fotos, bliver forklaret i teksten. Vi bruger kun disse fotos som blikfang. Vi har et arkiv af billeder og indrømmet, vi har ikke så mange oplysninger om de enkelte fotos.
En anden læser vil have forklaret hvert enkelt foto i to artikler, selv om de fotos vi har bragt illustrere det som vi skriver om. Ja i et af tilfældene var der hele to artikler.
Og igen engang, så bruger vi en masse tid på vores historier, altså teksten frem for at lede efter et foto. Vores FB – gruppe hører sammen med vores hjemmeside.
Vi har indtryk af, at ikke alle læser vores artikler, men kun læser vores brødtekst, inden de så kritisere os.
Vi skal selvfølgelig undgå fejl
Vi skal selvfølgelig helt undgå at lave fejl. Men det kan nu engang ikke helt undgås. Som vi allerede har nævnt, er vi i gang med den store oprydning. Vores læsere slår hårdt ned. De opdager hver en fejl. Nogle sidder endda og venter på det. Andre er så igen gode til på en humoristisk måde at gære opmærksom på slåfejl.
Nu er 57 Podcast tilgængelig
Nu er 57 podcast tilgængelig med Københavns historie. Teksterne er fra vores hjemmeside. Du kan hente dem her www.knr.dk/podcast_feed/byen-rundt. De er alle på ca. 30 minutter.
OBS – På YouTube kan du finde to film af ca. 45 min. Ladegårdsåen – og Gården. Det er optagelse af et foredrag i Stefans Kirken (Lyden) med en masse fotos af åen gennem tiderne.
Er vores artikler egnet til Facebook?
Vi har været inde på det før. Når vi lægger artikler ud, er det med link til vores hjemmeside. Hver gang gør vi opmærksom på, at man skal trykke på det blå link. Men vi kan se, at meget af den kritik der kommer, er fra folk, der ikke har læst artikler med kun brødteksten.
Indrømmet vore artikler kan være lange. Vi forsøger at gå i dybden og ikke være overfladiske. Det er måske ikke alle læsere, der er vant til sådanne lange artikler. Så kunne vi vel lave dem kortere i fremtiden? Nej det vil vi ikke. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten.
Vi er godt klar over at mange kun går efter fotoet. Samtidig spørger de efter ting, der bliver nævnt i artiklen.
En anden måde at formidle på, er at lave specielle udgaver til Facebook. Men se her er vi bange for, at det går ud over vores hjemmeside. Mange af vores artikler har været genstand for bogudgivelser, som information til tidsskrift – og avisartikler. De er anvendt af turistbureauer og enkelte er anvendt til andre hjemmesider uden forfatter- eller kildehenvisning.
Atter engang må vi nok erkende at prioriterer hjemmesiden højere end Facebook. For os er det vigtigt at formidle den rigtige historie til vores læsere. Jo, vi er udmærket klar over at ikke alle er af den mening.
Vi er godt klar over at fortsætter vi som hidtil vil vi miste læsere. Men via statistikker har vi fundet ud af at tilgangen er større end afgangen. Vi er allerede udelukket fra nogle grupper, der opfatter den måde, som vi kører på, som selvpromovering. Vi har været inde på det før. Men igen må vi erkende at Facebook giver også mange nye læsere, der læser artiklerne.
Facebook – Statistik (de sidste 28 dage)
NOVEMBER – TOP – 100 – DE MEST LÆSTE
De Mest Populære Kategorier
Adelsslægten Akeleye 0 (13)
Højer 0 (12)
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0 (13)
Hvilke Byer læser vores Hjemmeside
Dato: november 1, 2021
Hvad læses der mest – Oktober 2021
Vi kigger på Top-100 i oktober. Kritik og ros på Facebook. Nu er 56 podcasts til rådighed. Nye artikler – ikke så mange grundet ”Den Store Oprydning”, og her er vi nået op på 144 artikler. Så er der nye oplysninger i Asmus Jensen – sagen (Mordet ved grænsen). Hvilke kategorier er mest populære og hvilke byer læser dengang.dk
Den store oprydning
Vi er i gang med den store op rydning på vores hjemmeside. Nogle af vores artikler har ikke kunnet tåle at være igennem hele tre hjemmesider. Derfor kniber det med grafikken og opstillingen. Vi bruger samtidig lejligheden til at rydde op i stave – og tastefejl. Dette går vores læsere meget op i. I nogle af artiklerne påfører vi så ting og sager, der har at gøre med aktualitet. I denne måned har vi nået:
Dette er 87 artikler – I sidste måned nåede vi 57 artikler. Men med 144 artikler er det stadig lang vej igen.
Nye artikler
Mens vi er i gang med Den store oprydning vil der ikke forekomme så mange nye artikler. I denne måned:
Nu 56 Podcast til rådighed
Mange gange lørdag formiddag kan du på KNR – Københavns Nærradio kl. 10.30 høre programmet København Rundt. Ofte bruges der tekster fra vores hjemmeside. Det har betydet, at der er fremstillet 56 Podcast, som du kan downloade på
I april bragte vi her på siden en liste. Der er kommet følgende nye til:
Mordet på Asmus Jensen
Vi har siden 2013 beskæftiget os med et mord begået efter 5. maj 1945 i Padborg – området. Dette resulterede i en bogudgivelse i 2017. Men vi arbejdede videre på opklaringen.
Vi har talt med utal af mennesker. Og været i arkiver indtil disse blev lukket for os. Medierne var meget interesseret i begyndelsen. Nogle af dem foretog deres egne undersøgelser. Andre gik ud og holdt foredrag om denne Asmus Jensen.
Men vi var de eneste, der talte med familien. Vi har hele tiden påstået, at Asmus Jensen var en slags spion for englænderne. Men dette misforstod man i Padborg. Her blev Asmus Jensen tortureret og skudt med to nakkeskud, hvilket ligsynsrapporten også kunne bevidne.
Vi har nu fået bekræftet at vores efterforskning har været rigtig. Vi kan endda fastslå, hvornår politimestrene har haft møde med englænderne, hvor de skulle stå skoleret. Den Danske Brigade har sammen med andre udfærdiget en rapport, som er så fuld af falske afhøringer m.m. Denne rapport skulle man bruge over for englænderne.
Åbenbart har man fra dansk side skulle komme med modydelser over for englænderne efter besættelsestiden. Hvilke modydelser dette var, er vi i gang med at undersøge.
Som det vil være de flittige læser af vores side bekendt, så meldte vi mordet til Aabenraa Politi vel vidende at sagen var lukket i 1947.
Man må vel formode at myndighederne kan finde frem til de samme til de samme oplysninger, som vi kan. Men man må formode at politiet og justitsministeriet har været involveret.
Så er det jo altid lettere at kalde os for konspiratorer og forsøge at holde lav profil. Måske har medierne også fået et vink med en vognstang. Gå ind og læs artiklerne. Vi er slet ikke færdig med sagen. Men familien burde jo for længst have fået en undskyldning.
Vores oplevelser på Facebook
Grænseløs sludder
Hem er det, der har skrevet det grænseløse sludder om Frits Clausen, skriver en læser. Vi har spurgt læseren om, hvad der lige nøjagtigt er grænseløs sludder. Vi har vel skrevet 5-6 artikler om ham. Det sidste var i forbindelse med en frihedskæmper fra Aabenraa. Vi skrev at Frits Clausen medvirkede til at redde Dr. Abilds søn fra døden og at han underviste Amtsborgmesterens datter i latin. Tidligere har vi skrevet at han indtil han blev leder af DNSAP var meget afholdt i Bovrup og omegn. Ja så er det lige, at vi også har skrevet at en af hans store forbilleder var H.P. Hanssen – de dansksindedes leder i Sønderjylland.
Om det er disse ting som vores læser synes er sludder, ved vi ikke. Læseren har ikke svaret tilbage, Nu er det jo ikke sludder som vi skriver. Kig bare på vores kildeangivelser.
Men det er som om, at Frits Clausen er mere upopulær end Søren Kam. Således er der ingen, der reagerede da vi anmeldte hans erindringer. Og selv om han var eftersøgt, så holdt han ferie i Danmark.
De Tyske flygtninge
Emnet er svært at beskrive på Facebook, når du også skal overholde gruppens retningslinjer. Så bliver man nødt til kun at beskæftige sig med et område. Vi har vel efterhånden skrevet 6 – 7 artikler om dette emne. Men en læser mener, at min udlægning er noget ensidig og forenklet. Han forklarer det med, det med, at det er svært at forklare tidsånden og sammenhænge.
Vedkommende mener også, at der var tvangseksport. En anden er af den opfattelse, at:
Men se det har de faktisk. Det har vi også skrevet en artikel om. Og så var det en, der mente, at det blev råbt efter danskerne. Han siger at han selv oplevede det.
Hvilken side holder I med?
I forbindelse med artikler om tyske flygtninge i Danmark er der en læser, der spørger – hvilken side vi holder med.
Nu handler historieskrivning jo ikke om, hvem man holder med. Om det skal forstås om man enten holder med taberen eller vinderen eller om vi absolut skal rose danskernes behandling af de tyske flygtninge, vides ikke.
Historieformidling handler om at formidle en korrekt gengivelse. Det er klart at ens sympati altid ligger et eller andet sted. Men er de onde kun onde og skal de hele tiden være det?
I har glemt det positive ved den franske skoles bombning
Vi har i et par artikler beskrevet de mange pigers død under fejlbombningen af Den Franske Skole. Under aktionen var der en del modstandsfolk, der var taget til fange af Gestapo, der flygtede fra Shell – huset, som var det egentlige mål. Det sidste mener en læser burde have været fremhævet meget bedre, fordi det var det allervigtigste. Dette har vi nu tidligere nævnt, men vi mener nu stadig at den tragiske død af pigerne på Den Franske Skole overskygger alt.
I forbindelsen med den nye film laver vi endnu en artikel. Men den er forsinket grundet ”Den store oprydning”.
Nogle Danske vognmænd blev presset under besættelsen
Det er sikkert rigtig, at nogle danske vognmænd blev presset af tyskerne under krigen. Men i arkiver i Aabenraa, har vi set at danske vognmænd uden nogen som helst tysk indflydelse har tilbudt deres ydelser over for den tyske Wehrmacht. En læser mener, at dette er en løgn. Dertil må vi sige, at vi ikke går ud med løgn. Hvorfor skulle vi dog det? Ofte ser virkeligheden anderledes ud efter at vi har været i arkiverne.
Hvorfor forsvandt du pludselig?
Et par læsere har spurgt hvorfor jeg pludselig forsvandt fra flere facebook- grupper? Som jeg tidligere har nævnt, respekterer vi de enkelte gruppers regler. Men når administrator selv bryder reglerne m.h.t. hvor gamle billeder skal være, så er det noget galt. Og når man lægger mere vægt på foto end for indhold er der også noget galt.
Et andet sted blev man offentligt beskyldt for at være for aktiv. Man fik at vide i fuld offentlighed, at man skulle begrænse sig. Det kunne man jo have gjort på en anden måde. Her troede man, at det var historierne, der var det vigtigste. Men åbenbart tror mange grupper på, at man er ude på at kapre ”medlemmer”.
Det er fin nok, at administratorer skal godkende indlæg. Men nogle gange går det alt for langsom eller man glemmer at fortælle, hvorfor man blev fravalgt.
Pludselig får man så at vide, at man ikke må bruge et bestemt foto, fordi administrator er træt af at se på et bestemt foto.
Andre grupper igen forlanger, at man skal se deres billedarkiver igennem, inden man lægger foto op. Man vil nødig have et foto, som måske er bragt for et år siden. Eller man kommer til at lægge den samme artikel op, som man gjorde for tre måneder siden.
Og så skal man passe på ikke at blive for dominerende. Så vi forsøger bevidst at være lidt mere tilbageholdende. Vores mål har ikke været at få vores navn frem men blot fortælle nogle gode historier.
Alt for meget Sønderjylland
Igen engang er det en enkelt læser, der mener at vi har alt for meget Sønderjylland på vores Facebook. Det er vi nu ikke enige om. Hver dag ligger vi mellem 10 – 15 artikler ud med artikler fra vores egen hjemmeside. Desuden deler vi en del. Vi forsøger hele tiden at fordele temaerne.
Læg billeder og tegninger ind
En læser mener, at artiklerne ville blive mere spændene, hvis vi lagde fotos og tegninger ind. Rent teknisk kunne vi sagtens gøre det. Men tidsmæssigt ville det kræve meget tid. Og så er det lige det med copyright. Alene det med at undersøge, hvem der har det, tager tid. Og vi får ikke nogen som helt tilskud fra nogen. Her betaler vi det hele selv. Ofte skal man betale for at bruge fotos m.m. Men ellers var det en god ide fra vedkommende.
Enkelte læsere finder det misvisende, hvis vi bringer andre historiske fotos i umiddelbar nærhed af den beskrivende lokalitet. De mener, at vi så eventuelt skal bringe en tegning af det. Dette er så igen et spørgsmål om tidsforbrug. Måske skulle vi så bare bringe logoet for den kategori.
Tak for alle roser
Igen engang har der været mange, der har takket for en række spændende artikler. Mange er også blevet forbavset. Vi undskylder, hvis vi ikke har svaret på alle henvendelser eller liket på Facebook. Det er skønt med engagerede læsere. Også selv om man nødvendigvis ikke kan være enige med alle.
Nogle læser kun brødteksten
Ja mange læser kun det ”sorte” – det som vi skriver i indledningen. Og så fyrer de eller løs med spørgsmål, som de kan få svar på ved at trykke på link og læse artiklen. Det er ikke altid, at vi når at svare hver enkelt i den forbindelse.
Når fotoet ikke passer
Nogle af vores læsere kan være meget kritiske især når man deler en artikel, hvor man ikke helt nøjagtig har et foto, der passer til den adresse, man beskriver. Ofte er det ikke nok med at man har fundet selve gaden eller vejen. Andre forlanger, at vi skal gengive, hvornår fotoet er blevet taget. Hvis vi havde masser af tid, kunne begge ønsker sikkert være blevet opfyldt. Men som vi tidligere har nævnt så prioriterer vi selve historieskrivningen højere.
Statistik For Facebook
Hvis vi nu går ind og måler for de sidste 28 dage – så kommer følgende frem:
OKTOBER 2021 – TOP – 100
Hvilke kategorier er mest populære?
Vi har været inde på Top – 100 og se, hvilke kategorier, der repræsenteret. Hvis to kategorier står lige, ja så er det den bedste placering, der er afgørende.
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 0
Grænsen er overskredet 0
Historien om adelsslægten Akeleye 0
Hvilke byer læser vores hjemmeside – TOP-50
Dato: oktober 6, 2021
Kastellet – den 9. april 1940
Skriv under – ellers bomber vi. Der blev ikke skudt fra Middelgrundsfortet. Fortroppen kom på cykel. Melding om ”mystiske” personer. På Amalienborg kæmpede 60 gardere. Et brag vækkede soldaterne. Kirken var ikke mere trygt. En papegøje kunne sige ”Dumme Tyskere”. Tyskerne lukkede kirken. Dagen før diskuterede officerer situationen. Det var bedst at følge tyskernes instrukser. General blev anholdt. Officererne skulle have været brugt som gidsler. Majoren havde spioneret året før. Københavnerne spyttede på soldaterne.
Skriv under – ellers bomber vi
København var hovedmålet for det tyske angreb mod Sjælland. Medens em bataljon skulle sikre Kastellet ved et kup som brohoved, skulle de to hovedstyrker støde frem mod byen fra hhv. Korsør og Gedser.
Ordren lød på at rykke frem til Vestvolden. I tilfælde af modstand og holde sig der, indtil byen var gjort mør ved et bombardement fra luften lige som Warszawa et halvt år før. Den danske gesandt Renthe – Fink overrakte en note tidligt om morgenen, hvori man truede med et bombardement, såfremt Danmark ikke ville opgive at yde modstand.
For at give truslen eftertryk, kredsede tyske bombemaskiner over byen. Ved Kiel holdt et regiment Stuka – bombere parat.
Der blev ikke skudt fra Middelgrundsfortet
Dengang lå Den Tyske Ambassade på Kastelsvej 40. Har havde Rethe Fink modtaget denne note, som han personlig afleverede til udenrigsminister Peter Munch på dennes privatadresse på Østerbro.
Angrebet mod Kastellet blev foretaget af en bataljon på 600 mand under major Glein. Styrken blev sendt nord om Sjælland på transportskibet Danzig ledsaget af en isbryder.
Middelgrundsfortet råbte skibet an og lyste på det. Fortet havde kun en lille vagtstyrke, igen egentlig besætning. Selv om de kunne have skudt, havde krigsførende lande en vis ret til at anløbe neutral havn. Danzig hejste det tyske søkrigsflag, da det blev belyst.
Major Glein mener selv, at det havde reddet ham, idet det bestod af et rødt flag med et hvidt kors foruden de sorte symboler. Det kunne forveksles med Dannebrog. Men der var også andre udlægninger, mht. hvorfor der ikke blev skudt. Det skulle have været et uerfarent mandskab og kanonerne virkede ikke. Det sagde bare klik.
Man havde åbenbart ikke taget de sidste døgns advarsler alvorlige.
Fortroppen ankom på cykler
Isbryderen fik besked på at lægge til ved Langelinie ifølge Glein og Danzig lagde sig bagved og begyndte straks landsætningen. En ”bestilt” lastvogn holdt parat for at transportere en radiosender.
Fortroppen ilede afsted på cykel for at nå frem til Kastellets to porte og for at få dem åbnet. Norgesporten blev sprængt. Hovedporten ved Esplanaden stod åben. Vagten blev overmandet efter et kort håndgemæng.
Kastellet var kun bemandet med et vagthold, nogle stabe og nogle hjælpetropper og uden militær betydning. Heller ikke her havde man tillagt de sidste par døgns advarsler alvorligt.
Den tyske hovedstyrke fulgte til fods. Det første kompagni skulle besætte de ydre volde. Det næste skulle rense Kastellets indre og tage personalet til fange. Det tredje skulle udstille poster ved de tilstødende gader og fremsende sikringsled.
Melding om ”mystiske” personer
Politiet var blevet alarmeret med en melding om, at der var mystiske personer ved Kastellet. En deling blev sendt derud. De dannede kæde for at afsøge området. Alle blev taget til fange af tyskerne.
På Amalienborg kæmpede 60 gardere
Vagten på Amalienborg blev opmærksom på de tyske forposter for anden af Bredgade og Amaliegade og afgav nogle skud. Der kom til skudveksling med vagterne. Dette alarmerede vagtmandskabet og sidenhen den forstærkning, der blev tilkaldt på Sølvgadens Kasserne. På et tidspunkt har der været omkring 60 gardere i kamp. Flere blev såret. Ved sekstiden enedes man om en våbenhvile og få kampene bragt til ophør, Hvor der blev kæmpet.
Et brag vækkede soldaterne på Kastellet
Der var mange, der var blevet vækket af den enorme brag, da Norgesporten sprang. Man troede i første omgang, at det var gaskedelen i gymnastikhallen, der var eksploderet. Klokken var 4.30.
På Kastellet befandt der sig 200 – 300 militærfolk og ansatte ved den populære Kastels kirke.
Ja sådan råbte de tyske soldater.
Kirken virkede ikke mere trygt
De civile og de menige skulle begive sig ud på Kirkepladsen. Man skulle vænne sig til tyskernes grønne uniform. Danskernes var grå. Men tyskerne bar deres våben meget tydeligt. Det virkede utrygt. Kvinder og børn blev beordret ind i kirken.
Soldater med maskinpistoler holdt vagt inde i den trygge kirke. Nu virkede det som et koldt og fjendtligt rum. Det var fremmed fornemmelse og angstfremkaldene pludselig at se soldaterne og våben i kirken. Det var som om, der var kommet en mørk skygge over den. Da man så kom ud, lå der et stort hagekorsflag på jorden.
En papegøje, der kunne sige ”Dumme tyskere”
Mange officerer så ned i jorden. Og hos enkelte havde tårerne frit løb. De skammede sig fordi de ikke havde fået mulighed for at forsvare sig som de var oplært til.
Børnene på Kastellet fik ordre på ikke på nogen måde at pleje omgang med tyskerne. Hvis de søgte kontakt skulle man vende sig om og bare gå.
En af oberstinderne havde en papegøje som havde en stor grøn papegøje som hun havde lært at sige:
Dem der boede på Kastellet, observerede et par gange at tyske soldater nærmest begik mytteri, fordi de skulle udskibes til fronten.
Tyskerne lukkede kirken
Så skulle man have passerseddel for at komme forbi vagterne og hjem. Det betød at mange af børnene måtte låne en telefon ude i byen for at få forældrene til at hente sig ved porten. Gæster skulle følges til og fra porten. Når luftalarmen løs skulle tyskere og danskere begive sig i hver deres beskyttelsesrum.
Tyskerne havde lukket kirken. Men man fik lov til at holde en lille andagt en gang imellem. Ved sådanne lejligheder kunne tyske officerer også finde på at knæle inden for døren og bede en lille bøn.
Dagen før diskuterede officerer diskussionen
Aftenen inden havde 6-8 officerer spist sammen i officersmessen. Her havde de diskuteret den stadig mere alvorlige og politisk militære situation. Det var især Jacob Kronikas artikler i Nationaltidende, man diskuterede.
Ifølge ham ville tyskerne snart handle hurtigt og overraskende. Specielt Norge var efter hans opfattelse i farezonen. Han havde skrevet om troppesamlinger syd for grænsen og livlig aktivitet i de tyske Østersø-havne.
Det var en meget pessimistisk stemning blandt officererne, da de gik i seng. Men de anede ikke, hvad de skulle opleve næste morgen.
Det var bedst at følge tyskernes instrukser
Også officererne blev vækket af et kæmpe brag. Lidt efter lidt kunne de høre kommando-stemmer. Tyske patruljer på 4-6 mand gik nu rundt i området. Man talte om, hvad man skulle foretage sig. Der blev nu råbt at man skulle komme ud og gå hen mod Kirkepladsen. Tyskerne ville ind og foretage husundersøgelser.
At forsøge at slippe uset ud af bygningerne og derefter komme over volden gennem voldgravens iskolde vand, blev hurtig opgivet. Konklusionen var, at det bedste var at følge tyskernes ordre om at begive sig hen på Kirkepladsen.
40 officerer samlet i Kommandørgården
Der var livlig aktivitet og først nu gik det rigtig op for besætningen på Kastellet, at man var besat af tyskerne. Over Kommandørgårdens tag vajede allerede det tyske rigskrigsflag. Officererne blev kommanderet til Kommandogården, hvor de skulle op på førstesalen. Det var normalt bolig for chefen for generalkommandoen, generalløjtnant Prior. De menige og øvrige befalingsmænd blev beordret i gymnastiksalen.
40 officerer var samlet i et større lokale som normalt var generalens spisestue. De måtte ikke tale sammen. Det var først de yngre officerer, der blev sendt over i officersmessen. Nu måtte man godt tale sammen.
General anholdt
General Prior var med nød og næppe kommet ud ad Sjællandsporten, inden tyskerne stormede ind. Vagten og en vagtkommandør og 9 mand fra garnisonstropskompagniet var hurtig blevet afvæbnet.
General Ebbe Gørtz var umiddelbart kørt fra sit hjem i Hellerup til Krigsministeriet, da han hørte om alarmeringen. Men ved en vejafspærring ved Østerport Station anholdt tyskerne ham. Flere blev anholdt.
Syg general hevet ud af sengen
I Generalstok havde tyskerne sprængt døren, fordi Generalmajor C. Jacobsen generalinspektør for fodfolket var syg og sengeliggende. De nærmest hev ham ud sangen.
Indenrigsminister Bertel Dahlgaard blev bragt til kommandørgården. Men her gjorde han sig snart upopulær blandt officererne.
Officerer skulle have været anvendt som gidsler
Omkring kl. 9 fik alle at vide, at de var frie. Men pludselig kom der nogle åbne lastvogne, hvor der sad mænd og kvinder bevogtet af tyskerne. Det var folk fra de engelske, franske og polske gesandtskaber.
Formålet med at besætte Kastellet var egentlig at tage højere officerer som gidsler for at presse den danske regering til at acceptere tyskernes krav.
Majoren havde spioneret et år før
Ja tyskerne kendte udmærket Kastellet. Den tyske major Gein var rejst til København som turist den 4-5. april 1940. En dansk sergent viste ham rundt Kastellet, besvarede alle hans spørgsmål og drak til sidst en øl med ham i marketenderiet.
For at komme ind og ud af Kastellet skulle man have et Ausweiss. Men indtil dette blev udstedt kunne man bruge den gamle passerseddel stemplet med et tysk stempel.
Københavnerne spyttede på de danske soldater
Det var ikke sjovt at gå i dansk uniform på det tidspunkt. Den almindelige københavner spyttede på danske soldater og der lød hånende tilråb.
Garnisonstroppekompagniet var ud-marcheret fra Kastellet uden våben til Gernersgades kaserne. I løbet af de næste dage havde endnu flere forladt Kastellet. Nu var der skaffet plads til major Gleins styrke på 650 mand.
Tyske soldater så ikke feltduelige ud
På kastellet blev der hele tiden skiftet ud. Der kom luftværnsartillerister som ikke så feltduelige ud. Flere var dårligt gående og så virkelig gamle ud. Det kunne undre at de var indkaldte som soldater.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: oktober 1, 2021
Hvad læses der mest – i september 2021
Hvilke artikler var de mest læste i september. Vi svarer igen på kritik. Og så er vi gået i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Masser af artikler er rettet til. Vi har nået 51 af de ældre artikler. Men det er langt igen. 7 Nye artikler. Nye Podcast. Igen har vi oplevet en masse på Facebook. Vi kigger også på oplevelser fra vores foredrag. Og så kigger vi de mest populære kategorier. Lidt statistik bliver det også til.
Nye artikler
Der er ikke blevet til så mange nye artikler i denne måned grundet vores store oprydning. Men følgende nye artikler er lagt ind:
Nye Podcast
KNR – Københavns Nærradio har lavet to nye podcast med tekster fra vores hjemmeside
Vi har tidligere bragt en liste over alle de podcast med tekster fra www.dengang.dk, som du kan få på podcast, produceret af KNR.
Den store oprydning
Vi er i gang med den store oprydning på vores hjemmeside. Vi kigger på opstillingen sjuske – og stavefejl. Dette er selvfølgelig en større opgave og vil tage tid. I den forbindelse har folk spurgt om vi er gået i skole eller om vi er ordblinde. Vi synes i den forbindelse at det er forkert at genere ordblinde.
Vi har også fornyet ældre artikler. De får så et (b) bagefter, men det er kun når vi tilføjer en del, sletter noget eller aktualiserer artiklen.
Vi har nået at rette
Hold en god tone
Langt hovedparten holder en god tone i vores gruppe. Det er irriterende at et fåtal ikke gør det. Vi er altid modtagelig for konstruktiv kritik. Men når man gang på gang beskyldes for det ene og det andet, så bliver man træt af det.
Oplevelser på Facebook
Vi har fået masser af roser. Og dem takker vi selvfølgelig for. Og vi er glade for, at folk anerkender vores arbejde. Som vi har sagt adskillige gange før kan vi også godt tåle kritik og modtager gerne konstruktive forslag til forbedringer. Men det er nu ikke alt kritik, som vi uden videre accepterer eller vil ændre på.
For meget sønderjysk giver kvalme
En læser mener, at vi alt for meget sønderjysk. Han mener, at siden skal have navneforandring til ”Dengang i Sønderjylland”. Og det plager vedkommende så meget, at det giver kvalme. Og det er vi da selvfølgelig ked af.
Som det vil være vores læsere bekendt, så bringer vi hver dag mellem 10 – 15 artikler fra vores hjemmeside. Og så deler vi også fra andre grupper, når vi synes, at disse indlæg er interessante. Andre læsere har rost os for, at vores hjemmeside er meget gennemskuelig og godt opdelt. I denne udgave har vi lavet en opstilling af kategorier og hvor mange artikler, der er inde for hver kategori. Og her dominerer Sønderjylland nu ikke.
Det er rigtigt, at det er dele Danmark, som vi ikke bringer artikler fra. Det har vi nu heller ingen ambitioner om. Vi bringer kun artikler fra områder eller temaer som et hvis kendskab til.
Vi tæller ikke op, hvor mange københavnske eller sønderjyske artikler, som vi bringer fra vores hjemmeside. Og det samme gør vi heller ikke, når vi deler andre gruppers artikler. Det ville da være alt for kedeligt, hvis vi også skulle til at gøre dette.
Begræns dig lige lidt
Det var ikke sådan en administrator udtrykte, men det var sådan han mente det. Vi lagde hver dag to artikler ind på den side. Desuden kørte vi så et tema, der også vedrørte den gruppe. Men så havde vi også lige tre foredrag inden for kort tid. Så måske virkede det hele måske for overvældende. Men vi mente jo at det var historierne, der var afgørende. Fra denne gruppe holder vi en lille eller større pause. Det var jo tydeligt, at de havde fået nok af dengang.dk.
Automatikken siger nej tak
Nogle grupper bruger automatik til at afvise artikler. Man kan ikke se, hvor man har brudt reglerne. Selvfølgelig skal man respektere de regler, som en gruppe har vedtaget. Men man skal vel også have en chance for at tilpasse ens indlæg.
Således kan en afvisning skyldes, at indlægget har været bragt for et halvt år siden eller at fotoet har været bragt.
Undertegnede har ikke tålmodighed eller tid til at sætte sig ind i diverse regler eller kigge de enkelte gruppers billedgalleri igennem.
Fotoer – spøger stadig
Vi bruger ikke så meget tid på fotoer som andre. Vi lægger vægt og tid på den gode historie. Men mange af vores læsere forventer begge dele. Fotoet skal være i den bedste opløsning. Man vil have helt nøjagtig tid og sted. Indrømmet – dette kan vi slet ikke leve op til. Her har vi lavet et lager af fotos, som vi bringer.
De samme artikler går igen
Når vi hver dag deler mellem 10 – 15 artikler er det en statistisk mulighed for at denne samme artikel dukker op efter ca. 5 måneder. Vi har ”kun” 1.780 artikler at gøre godt med. Vi fører ikke statistik med, hvornår hver enkelt artikel er blevet bragt.
Få nu rettet de stavefejl
Det irriterer mange, at der er stave – og tastefejl i artiklerne. De går mere op i dette som selve den historie, som vi bringer. Men nu er vi jo gang med vores store Oprydningsprojekt.
Se på kilderne
Ad omveje har vi fået at vide, at et større medieselskab ikke regner vores artikler om ”Genforeningen” for noget. De nævner et eksempel, men at det ikke passer at grænsen allerede blev tegnet i 1890’erne. Men alt dette er jo ikke noget, vi selv finder på. Nu lige dette eksempel er jo nævnt i mange bøger om ”Genforeningen”. Og hver gang henviser vi jo netop til kildemateriale. Dette var vi ikke så god i begyndelsen. Men det mener vi nu selv, at vi er blevet.
Til gengæld har den læser ret, der mener at benævnelsen ”københavnske politikere” i forbindelse med en anden tolkning af ”Genforeningen” nok er forkert. Som læseren rigtig nok skriver, så er ”Københavnske politikere er ikke skyld i alle dårligdomme”.
Din artikel burde være i en anden gruppe
Vi hører det ofte. Grupperne på Facebook er skarp opdelte. Man må ikke bevæge sig over en skarp grænse. Men det er næsten umuligt, hvis man skal bringe god historieformidling. Man skal ikke begynde at skære i erindringer, fordi man bevæger sig ind i et andet område. Så vil vi hellere opgive de grupper, der forlanger dette.
Hem holder I med?
I forbindelse med vores artikler om ”Genforeningen” og Besættelsestiden er vi blevet spurgt ”Hvem holder I med?”. Nu er historien ikke altid Sort/Hvid. Det er historieformidling heller ikke. Og historieformidling er heller ikke bare en opremsning af begivenheder. Det er jo tydeligt at nogle af de kilder, som vi også bruger ikke, har sagt den fulde sandhed. Vi forsøger I vores artikler også at komme med nuancerne.
Det handler vel ikke om, hvem man holder med. Så bliver historien igen forvansket. Og det gælder især artikler om besættelsestiden og ”genforeningen”.
Pludselig bliver opslag slettet
Pludselig får man en automatisk besked om, at ens opslag er blevet slettet. Der er ingen forklaring med, hvorfor. Så forøger man selv at undersøge det. Er det uforskammede ytringer. Er det partipolitisk propaganda? Hvilke regler har man overtrådt?
Selvfølgelig skal man respektere de enkelte gruppers regler. Men kan man ikke lige fortælle, hvor man har overtrådt reglerne? Den omtalte artikel havde været på siden i en uges tid og havde fået mange Likes. Ja artiklen indeholdt sådan noget uskyldigt som kirkehistorie.
Nu viser det sig at det foto man har brugt – måske er 20 år gammelt. Og indlæg/foto må ikke være mere and 30 år gammelt – Og det drejer sig om billedet af en kirke.
Sådan noget for en til at fravælge sådan en gruppe m.h.t. fremtidige opslag.
Foredrag
Vi holdt tre foredrag i løbet af 14 dage. Det var rart at se, at var fuldt booket op alle steder. Og var var det skønt at se, at man kunne få smilet frem hos mange. Skønt at se, at der var mange gengangere, der overværede alle tre foredrag.
Mange spurgte efter en liste over kommende foredrag. Sådan en haves ikke. Jeg arrangerer ikke mine egne foredrag og lejer heller ikke lokaler til det. Så vidt rækker økonomien ikke. Vi lader andre til at arrangere disse foredrag.
Når der er et offentlig foredrag fra min side, vil det altid kunne ses på vores hjemmeside og i vores Facebook – gruppe.
De næste mange foredrag, som jeg afholder, er i foreninger og institutioner, hvor der ikke er offentlige foredrag.
Desværre mødte vi også en del ældre, der ikke havde PC. De var vældig interesseret i at se mere om de temaer, som vi talte om. Der er desværre ikke planer om bogudgivelser. Men vi vil gerne tilsende PDF – udgaver af artikler til interesserede, der så evt. kan give det videre til dem, der ikke har PC.
En enkelt har bebrejdet os, at vi ikke mere nøjagtig beskriver, hvor det er foredraget afholdes. Nærmeste S- togstation m.m. eller angiver stedet på et kort.
Kategorierne
Vi har fintalt antallet af vores artikler. Heri er ikke beregnet vores Nyhedsartikler. Vi er oppe på 1.781 artikler. De er fordelt på følgende måde:
Tallene i parentes betyder, at der ligger artikler om samme emne i andre kategorier.
Lidt Statistik
Vores Facebook har haft fremgang
Og så kommer ca. 48 pct. på vores hjemmeside via Facebook
De mest populære Kategorier
Vi har kigget på vores Top – 100 liste og fundet ud af, hvilke kategorier, der er mest populære. Hvor mange gange er de enkelte kategorier præsenteret i Top – 100. Dernæst kigger vi på den bedste placering.
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforening) 0
1864 og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye Slægten 0
Månedens TOP – 100
Overraskende er det, at det er besættelsestiden som er mest populær. Det skal ses i betragtning af, at vi næsten ikke mere deler vores artikler fra besættelsestiden i andre grupper. Vi har forsøgt men åbenbart er vores holdninger for kontroversielle.
Dato: september 11, 2021
Grænsen – dengang (b)
Dette er en ny-redigering af en ældre artikel fra 2013. I mellemtiden har vi fået udgivet vores bog i 2017 ”Grænsen er overskredet”. Under efterforskningen fandt vi en masse uregelmæssigheder i form af uopklarede dødsfald m.m. Desværre vil mange af vores vidner/informanter forblive anonyme. Det kan så efterlade os tilbage som en slags konspiratorer. Vi vil også her henlede opmærksomheden til vores andre artikler der relaterer sig til dette emne.
Der var masser af panik ved grænsen den 5. maj. En masse biler fik lov til at passere syd på, inden bevogtningen blev organiseret. Flensborg Fjord var stoppet til med skibe. Ledende nazister forsøgte at skjule sig på Lyksborg Slot. En aftale blev etableret over grænsen. Mange historier blev fortiet for offentligheden. Bunker af efterladenskaber hobede sig op ved grænsen og skabte problemer for fremkommeligheden. Og mange blev dræbt aftenen før befrielsen.
Skal tingene glemmes?
Der skete mange ubehagelige ting ved grænsen dengang, både før og efter tyskernes besættelse. Ikke alt er blevet beskrevet, og noget er i den grad blevet fordrejet. Ting er blevet udeladt og andre ting kan vi ikke få adgang til. Talrige skæbner kan oprulles. Og der er sikkert mange læsere, der mener, at de ting, der skete, hurtigst skal glemmes.
Mediernes bevågenhed
Som tidligere nævnt, har vi foretaget forskning, og oprullet episoder, der ikke tidligere er blevet omtalt, og som har afstedkommet mediernes bevågenhed. Men nogle lokale medier nægtede at omtale vores bog. Og hos mange lokale i området mente man, at vi kun ude på konspirationsteorier. De fleste af vores dokumenter overlod vi endda til Lokalarkivet.
Forhandlinger på Brundlund Slot
Det svirrede med rygter om forhandlinger på Brundlund Slot. Telefondamen i Bredebro opfangede brudstykker mellem lægerne Beyer og Schultz i Aabenraa. Dette første til at man nogle steder fejrede kapitulationen en uge for tidligt.
Mange modstandsfolk og medlemmer af våbengrupperne havde fået udstedt falsk ID. De var ikke klar over, om de befandt sig på en eller anden liste. Så var det godt at være på den sikre side.
Kollund blev hård ramt
I begyndelsen af maj blev Kollund ramt. Det halve af skolen, Frk. Spillemoses lejlighed og smedens hus blev splintret. Det ene store drøn afløste det andet.
Tidligere på vinteren, da minerne faldt på Kollundbjerg To huse blev fuldstændig ødelagt.
Endnu flere rygter
Man havde hørt i området den 3. og 4. maj, at Flensborg ville blive erklæret for en ”åben by”. Det kunne betyde en mægtig forskel på krigshandlingerne i slutfasen. Men så kom forløsningen den 4. maj om aftenen.
Endnu et drama
Da Kurt Jensen var meget lille oplevede han ved grænsen, at en tysk soldat blev afkrævet alt, hvad han havde på sig. Man havde dog endnu ikke opdaget, den pistol han havde på sig. Da medlemmer af Modstandsbevægelsen krævede hans vielsesring, blev det for meget for den tyske soldat. Han tog pistolen og skød sig selv.
Kurt husker ikke hele historien, men fik hele historien fortalt af sin far.
Mysteriet om Asmus Jensen – nok engang
Historien om Asmus Jensen, som vi har beskrevet i mange artikler og vores bog ”Grænsen er overskredet” rumsterede i mange år ved grænsen. Folk var udmærket klar over, hvem der begik mordet. Nogle andre påtog sig skylden for at tilfredsstille englænderne.
Vi har dog fundet ud af, at englænderne var forarget over, hvad der skete Men vi forstår udmærket i dag, hvorfor Politiforeningen og PET nægtede os adgang. Alligevel fandt vi ud af en del ting, og mere er dukket op.
Navnene på gerningsmændene
Vi har navnene på gerningsmændene. Og i kommunen gik der også historier om, at den ene gerningsmands forbrydelse blev besejlet af de tragiske hændelser. Vi har haft og har kontakt til Asmus Jensens familie, der er meget overrasket over vores opdagelser.
Men hvorfor har myndighederne helt op til i dag holdt familien hen med løgne? Det var fordi, at der vil gå storpolitik i det, når sandheden kom frem.
Historieforfalskning
At gendarmerne ved viadukten i Padborg var i gang med at springe den i luften, da de blev overrasket af tre spioner fra Regimet Regensburg var noget, som beboerne i kommunen kunne læse i deres lokalavis.
Det var direkte historieforfalskning. Dagen inden besættelsen var der udsendt en befaling om, at Grænsegendarmeriet på ingen måde skulle indlede kampe mod den tyske værnemagt.
Angst i modstandsbevægelsen
Og historien om en hel deling svært bevæbnede tyske marineinfanterister, der gik gennem grænsekommunen den 7. maj, som gav et gys gennem Modstandsbevægelsen.
Havde disse soldater åbnet ild, kunne det have betydet tab af en masse menneskeliv.
Gennem politiet fjernskrivere var man blevet advaret at disse var på vej. Disse marineinfanterister var svært bevæbnede. Alt hvad der var skydevåben blev uddelt til modstandsbevægelsen. De søgte dækning, så godt som det nu kunne lade sig gøre. De dukkede op fra skoven og gik syd om Krusågård og op mod landevejen. De fortsatte tværs over vejen ved Grænsehotellet og forsvandt op over marken og ind i skoven til Tyskland.
De mange flygtningeskibe
Måske kunne vi også fortælle om de talrige flygtninge – både, der blev sat på grund i Flensborg Fjord. Man taler om cirka 30 skibe. Mange flygtninge overlevede ikke. I hvert fald er otte drevet i land ved Kollund Strand. De blev begravet som ukendte på Bov Kirkegård.
Bomber inden befrielsen
Natten til den 4. maj faldt der bomber i Kollund og Flensborg.
Ude på Mørvig sad Hitlers efterfølger, Storadmiral Dönitz og de sørgelige rester af den så stormægtige tyske regering. I København havde General Lindemann erklæret, at der ville blive kæmpet til det sidste.
Det forlød, at General Lindemann og Dr. Best var på vej til forhandlinger hos Dönitz.
Huller i bevogtningen
Grænsen var stærkt bevogtet. Man påstod, at den var fuldstændig umuligt at passere. Men man havde dog lige glemt at de sekundære grænseovergange ved Padborg måske ikke var så uigennemtrængelige.
To marineofficerer sad tilbage
Da budskabet lød den 4. maj kl. 20.30 kom det alligevel som et chok for de fleste. Grænsehotellets lokaler havde været fyldt af mennesker. Nu var det pludselig tømt. Alle forventede, at i løbet af få øjeblikke ville englænderne styrte over grænsen.
Kun to tyske marineofficerer sad forknyt tilbage.
Mange dræbte
Natten før kapitulationen kom Flensborg til at opleve endnu et luftangreb. En bombe ramte kvarteret omkring domhuset, demolerede en del ejendomme og blæste tagstenene bort fra byens højere pigeskole. En anden ramte Landbrugsskolens bygning på Skt. Pauli. Der var mange døde.
Forvirring ved grænsen
Allerede den 5. maj 1945 om morgenen var der etableret pigtrådsafspærringer. Feltgendarmeriet og soldater gik vagt med deres maskinpistoler. Men de var ganske få.
Lærer Frederik Sørensen, Padborg havde ellers kaldt alle medlemmer af modstandsbevægelsen og folk i de forskellige våbengrupper til grænsen allerede tidsligt om morgenen den 5. maj.
Mange fik fundet våben frem, som egentlig var kastet ned af englænderne og gemt væk indtil nu. Politistationen var allerede bemandet med danske betjente – nogle af dem, der egentlig var gået under jorden.
Pludselig kom en kortege af biler. Nogle havde slet ingen nummerplade på. Gennem ruderne kunne man skimte uniformerede og civile mennesker sammenstuvede med bylter, kufferter og tasker på skødet. Flere af mændene skjulte deres ansigter med hænder eller hatte. Blandt det endnu beskedne vagtmandskab bredte frygten sig.
En tysk vagt på den anden side af pigtrådsspærringen kom pludselig farende med løftet karabiner. Mængden spredtes. Kortegen kørte i rasende fart videre ind i Tyskland.
Blandt de tilstedeværende ved grænsen var man lettet. Men en skuffelse og en misstemning bredte sig også i forsamlingen. Hvorfor kunne man ikke have stoppet det? Måske var krigsforbrydere imellem?
Frihedsbevægelsens styrker var ikke mødt op. Det var ellers aftalen. En eller anden havde åbenbart ikke givet den afgørende ordre.
Bilen fik lov til at køre
Et par hundrede nysgerrige havde efterhånden samlet sig ved grænsen. Men en egentlig styrke var det endnu svær at for øje på.
Nok en mistænkelig bil kom susende fra nord. Den bragtes til standsning. Også den var fuld af gods og mennesker. En maskinpistol øjnedes under rattet. Men bilen fik lov til at køre over grænsen.
En aftale over grænsen
Fra den tyske side af grænsen kom nu en tysk soldat løbende pegende med sit gevær på en ung mand, og sagde et eller andet med Schweinhund. Men endelig tog en mand ved navn, Skodshøj lederskabet og skubbede den tyske soldat tilbage.
Harald Skodshøj var pressesekretær ved Hedeselskabet i Tønder. Han var en mand i halvlange støvler, sort frakke og skikasket. Han gik nu roligt rundt og gav ordre.
Men ved 10 – tiden rådede denne Skodshøj kun over en håndfuld bevæbnede mænd.
Gennem pigtråden kommer nu to officerer til syne fra tysk side. Den ene heilede, men fortrød det. Den anden hilste med hånden til hjelmen. Skodshøj tog sig til klaphuen.
Fra tysk side lød det meget venligt:
Fra dansk side lød der:
Der var fuldstændig enighed ved grænsen. Det var lige før de havde givet hinanden hånden. Nogle grænsegendarmer meldte sig i deres stolte uniform, men de havde ingen våben med.
Endelig rigtig bevogtning
Først omkring middagstid rådede Skodshøj over så mange frihedskæmpere, at han kunne begynde at organisere en ordentlig bevogtning. Senere overtog Frederik Sørensen kommandoen. Hele Bovgruppen var nu mødt frem.
List havde endnu ikke fået afprøvet sin maskinpistol. Det gjorde han lidt ufrivilligt uden for bager Iversen, Kruså. Her røg der en salve fra ham, heldigvis i luften.
Endelig langt om længe kom englænderne. Men det var først om aftenen, at en lille fortrop ankom til Kruså.
På Flensborg Fjord var der kaos. Hele fjorden var tilstoppet af skibe. Helt inde fra inderhavnen ud til Sandager og Holdnæs.
Modsætninger mødtes ved grænsen
Det var bevægede dage ved grænsen. Modsætninger mødtes. Her kom også en sørgelig skare af fanger fra Ungarn, Polen, Holland, Frankrig og Belgien. De var kommet fra de tyske koncentrationslejre. De var udhungrede og klædt i pjalter. Nogle havde tatoveret deres nummer på venstre arm.
Nu kom ørkentropperne endelig
Endelig den 7. maj kl. 11.40 rullede en bataljon af Montgomerys Royal Dragoons over den dansk – tyske grænse. I alt 100 vogne kom der. Og soldaterne i de forreste vogne fik også spurgt, om man vitterlig var nået til Danmark.
Döniz – regeringen forsøgte at fortsætte fra Mørvig. Man havde indrettet sig om bord på en af de mange skibe. Rigsminister Speer og Hitlers private læge Dr. Brandt havde gemt sig på Lyksborg Slot. Det varede dog ikke længe før englænderne havde fundet ud af dette. Man styrtede også det tyske regeringsskib i Mørvig.
I Ensted blev en af besættelsestidens ofre begravet. Det var Knud Andersen fra Røllum, hvis lig blev fundet i skoven ved Frøslev/Fårhus – Lejren.
Masser af efterladenskaber
Den 10. maj 1945 var der blevet styr på bevogtningen af grænsen. I endeløse rækker strømmede tyskerne til. Våben smides i dynger foran oberst Bennike fra Den Danske Brigade og hans Frihedskæmpere.
Hvad værnemagten bar af unødig bagage, måtte afleveres. Her var i hundredvis af cykler, værdifulde bildæk, en utrolig mængde køkkenudstyr, silkestrømper, margarine, smør, kaffeerstatning i kassevis, gryder, toiletpapir, alle mulige slags konserves, vaskepulver, røget flæsk og julelys.
Også messinginstrumenter var der masser af. Her var langskaftede støvler, sardiner, barbersæbe, dameundertøj og små radioapparater.
Hipo og Gestapo flygter
Nede ved grænsen, hvor Den Danske Brigade havde indtaget pladsen side om side med gendarmer og frihedskæmpere. 3.800 mand fra 126. tyske division gik over grænsen. Næste dag ventedes ca. 7.800 og så videre.
Tyskerne får dog lov til at beholde et håndvåben, og hvad de kan bære af personlig bagage. Nu og dag blev der fanget en Gestapo eller Hipo – mand. Der var flere generaler og også kvindelige spioner. Der gik rygter om, at fire Hipo – biler forsøgte at flygte over grænsen.
Man skal ikke tro på alt
I de officielle beretninger var det flettet ind, at en Sommer – mand forsøgte at flygte over grænsen, og skulle være skudt den 9. maj af Den Danske Brigade. Men det var rent løgn. For denne såkaldte Sommer – mand blev likvideret af modstandsbevægelsen i Padborg. Men da englænderne begyndte at grave i sagen, fik modstandsbevægelsen kolde fødder.
Asmus Jensen blev bortført, likvideret med to nakkeskud, og anbragt i nærheden af en mark, som Den danske Brigade havde lejet. Der blev hans lig anbragt natten til den dag, hvor han endelig blev fundet. Men læs selv om det. Andre mord foregik også i Padborg.
Asmus Jensen blev tortureret i en lade i Vejbæk. Liget blev transporteret på en motorcykel med sidevogn til et sted i nærheden af, hvor liget blev fundet.
Og som skrevet, har vi fået at vide at der ikke mere at komme efter. Nu håber vi så, at engelske arkiver kan hjælpe. Man skal ikke tro på alt, hvad der var nedskrevet fra dengang. Men det var nu et tysk arkiv, der hjalp os videre.
Trusler og nedbrænding
Og når man har haft lejlighed til at dukke ned i efterforskningen fra dengang, korser man sig. Problematisk var også den behandling som den myrdes familie fik. Der var både trusler og nedbrænding af huse – dengang. Men Asmus Jensens familie i Kiskelund kunne give navnet på de fem, der havde stået for mordet på ham.
Så sent som i begyndelsen af 1970’erne var problematikken et problem for politimesteren i Gråsten
Mange ting beslaglægges
Natten til den 10. maj drev man jagt på en lastbil, der indeholdt 1.000 kg smør og en mængde skinker.
Også ved Jernbane – kontrollen i Padborg blev der konfiskeret store varemængder, som af tyskerne blev forsøgt smuglet med hjem. Bunker af smør og flæsk var herfra kørt til Frøslevlejren.
Den 9. maj 1945 blev der beslaglagt 80.000 kr. som en af soldaterne havde på sig.
Myldrende menneskehav
Hovedvejen sydpå var i denne tid et myldrende menneskehav, gennem hvilket bil efter bil pressede sig frem. Det var engelske, svenske og danske køretøjer. Skarer af tropper under og uden kommando masede sig syd på. De overnattede på markene langs vejen.
De lå og sov i græsset og skovene. Overalt var der tropper, som holdt rast. Nogle var ved at segne under deres bagage.
Andre trak gummiløse cykler, barne-og legevogne, stoppet med bagage.
Wenn wir heim marschieren
Der kom tanks og hestekøretøjer mellem hinanden, radmagre heste slæbte også på tungt læs. Et sted kunne man se højtstående politiofficerer trække en tungt læsset kærre. En gang imellem kom der endnu friske tyske soldater, der sang Wenn wir heim marschieren.
Man regnede med, at der alene på Jylland – Fyn var 100.000 tyske soldater. Og danskerne myldrede til grænsen for at se ydmygende tyske soldater, men disciplinen var stadig til stede hos de allerfleste.
Men danskerne spærrede de i forvejen overfyldte veje, så hen på eftermiddagen dem 10. maj valgte man at foretage en afspærring tre – fire kilometer fra grænsen.
Naboen blev arresteret
Der var travlhed i modstandsbevægelsen. For nu skulle alle mistænkte arresteres. Og man startede med hjemmetyskerne. Det kunne godt være ens nabo. Det var nok ikke alle, der opfattede denne bemærkning som lige sjov:
Ja sådan løs set fra overbetjent P. Appel.
Sådan kom man af med en irriterende hjemmetysker!
Ved grænsen så man pludselig dr. Erich Petersen fra Sønderhav. Han var Oberstudienrat i Flensborg. Han var forhadt mange steder. Han pralede med, at hvis hans Vaterland havde brug for ham, så kunne han sagtens svømme overfjorden.
Nu fik Modstandsbevægelsen så den ide, at hvis han ville over grænsen så kunne man bare lade ham passere, men så lade være med at lukke ham ind igen. Og ganske rigtig, så skulle han bare lige over at telefonere.
Da han så kom tilbage, ville man ikke lukke ham ind. Han fik at vide, at grænsen var lukket. Og hans store ejendom i Sønderhav blev konfiskeret.
En tragedie bag toldbygningen
Der var masser af tragedier ved grænsen. Bag Toldbygningen var der en stor tørreplads. Her legede 7 – årige Bente Madsen fra banken i Kruså og den lidt større søn af toldassistent Tiedemann. Bente har nok troet at hun fandt en bold. Det var det bare ikke. Det var en håndgranat i ægform.
Bente blev kvæstet til døde, legekammeraten slap med livet i behold. Det berørte alle i området. Der lå og flød mange farlige ting rundt omkring.
Enhederne blev større og større
I begyndelsen var det kun små enheder, der gik over grænsen. Men efterhånden blev disse enheder større og større. Disse enheder var mere eller mindre opløste inden de nåede grænsen.
Modstandsbevægelsen sorterede det hele ved Korsvejen. Lang ud ad Aabenraavej stod cykel ved cykel. På Harkjærs store mark, hvor Grænsehallen ligger, blev alle heste jaget ind. Efterhånden var marken tæt pakket af heste.
De lokale hentede gode ting
Den anden store mark, hvor Metro engang lå var oplagringsplads for alt det tungemateriel, såsom biler i alle mulige afskygninger, motorcykler, panservogne, feltkøkkener og også her var der et hav af cykler.
Der var modstandsfolk, der byttede tyskernes pistoler for smør. Der flød også med danske pengesedler, som man tog fra tyskerne. Hvor de sedler blev af, vides ikke. Men nogle har fået glæde af disse.
Et vandløb var blevet fyldt med bildele, cykeldele, ”pansernæver”, geværer, bajonetter, en død hund, spegepølser og meget mere.
De lokale hentede mange gode ting. Skrivemaskiner, kikkerter, nye cykler og endda geværer og pistoler.
Den danske Brigade afløste
Den Danske Brigade afløste modstandsfolkene. Men også englænderne blandede sig efter et stykke tid. Og man forsøgte på alle mulige måder at ydmyge de tyske soldater, da de visiterede dem. De delte rovet mellem sig.
Mange blev skudt ved grænsen
Da vi skrev vores bog og skulle finde ud af, hvad der var sket, var det langt fra alle, der ville tale med os. Og næsten alle forlangte at blive anonyme. Ældre mennesker især i Kollund – området fortalte os om, at man frygtede modstandsbevægelsen. Således blev man på mange måder afstraffet, fordi man havde solgt landbrugsvarer til tyske soldater langs Flensborg Fjord.
Vi fandt også ud af mystiske dødsfald, som der ikke var forklaring på. Tyske soldater blev blandt andet skudt langs hele grænsen. Vi kigger også i kirkebogen. Og her fandt vi en melding om, at en person ved navn Richard Christensen var blevet dræbt på Østergade kl. 14.20 om eftermiddagen den 14. juni 1945.
Liget lå der ret længe. Vi talte med et vidne, hvis far havde butik i området. Han mener at kunne huske at liget lå der til dagen efter. Men dette har vi ikke fået bekræftet andre steder fra.
Vi kunne ikke finde ham i Graverbogen, hvilket betyder, at han ikke blev begravet på Bov kirkegård. Han er blevet brændt fire dage efter hændelsen.
I Provsti – bogen i Aabenraa var der tilføjet med en anden skrift og tusch ”Selvmord”.
Vi fandt ud af, at faderen var vintapper fra København. Familien var flyttet til Sorø, hvor vores hovedperson blev uddannet til maler. Vi har været forbi Radio Limfjorden og Lokalarkivet Nykøbing Mors.
Tysk Politisoldat
Vi fandt ud af, at vores hovedperson var ansat som tysk politisoldat i sort uniform på færgerne fra Mors til Thy. Han fik et barn med en af serveringspigerne på en færgekro. Og det var ikke særlig velset i lokalsamfundet. Han vedkendte sig faderskabet og blev dømt til at betale børnepenge.
Om han var tilknyttet Sommerkorpset, HIPO, SS eller et andet tysk korps, har vi endnu ikke fundet ud af.
Men han så aldrig barnet. Før barnet blev født var han taget til Padborg og forsøgte antagelig at komme over den grønne grænse ved Haraldsdalvej. Han var ganske givet ikke i uniform.
Han er antagelig blevet råbt an, da han forsøgte at snige sig over grænsen. Han er sikkert løbet væk. Vagterne ved grænsen er løbet efter ham og har skudt ham ud for Østergade 2.
Dette er kun en af de mange skæbner, som ingen er interesseret i, at det bliver udforsket, Lignende episoder ved grænsen er der mange af.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 1, 2021
Hvad der læses mest – i august 2021
Det blev til 14 nye artikler i august. ´Vi har oplevet en del på Facebook i denne måned. Vi svarer igen på kritik. Og så er det skønt med foredrag igen. Vi kigger på Region Top-5 og Byernes Top-50. Og hvilken artikel har vundet månedens Top-100. Ja havde vi vores fotos med, så var det faktisk en billedmappe, der vandt.
NYE ARTIKLER I AUGUST
Der er blevet til 14 nye artikler i august-måned:
Oplevelser på Facebook
Man går meget op i fotos
Det er utroligt, hvor meget folk går op i fotos. De skal helst nøjagtig svare til det man skriver i indledningen til artiklen. Og så er det lige meget om artiklen beskæftiger sig med meget andet. Vi har aldrig lagt skjul på, at vi ikke ofrer timer på at lede efter fotos og så i den bedste kvalitet. Der er i forvejen brugt timer på artiklen. Og så er man pludselig tåbelig og meget mere. Bemærkningen får så pludselig en masse likes.
Der er et ønske fra nogle af vores læsere at vi forklarer mere om de fotos, som vi anvender. Det er der mange FB – grupper, der også går meget op i. Men normalt er det sådan, at vi har bygget vores eget billedarkiv op for at spare tid. Der, hvor vi har hentet disse fotos, stod der nu ikke så meget forklaring om disse fotos. Indrømmet, her er der folk, der er meget bedre til at finde oplysninger end vi er.
Andre mener, at vi scanner vores fotos for dårlig. Indrømmet vi tager det første og måske ikke altid det bedste fotos. Vi har ikke og vil ikke bruge flere timer for at lede efter fotos. Vi vil hellere bruge den tid til at skrive en ordentlig artikel.
Igen engang må vi forklare at vores FB – gruppe er bygget op om vores hjemmeside, som er en side, der er bygget op om tekster/artikler og ikke fotos.
I sidste ende handler det om tid og ressourcer. Vi kan godt forstå, at vores læsere er videbegærlige og vil have så meget viden som mulig. Derfor går vi meget op i at offentliggøre vores kilder. Det har vi så ikke været så gode til i vores ældre artikler.
Når ”beskyldninger” eller bebrejdelserne bliver for meget sletter vi bare vores indlæg.
Til den samme artikel får vi så tilkendegivelser om at det er en spændende læsning og så små historier om, hvad den pågældende læsers familie har oplevet. Det er sådan noget vi tilstræber med vores artikler.
Artikler forsvinder
Vi oplever ofte at artikler forsvinder eller simpelthen forsvinder, når vi deler artikler. Vi oplever at artikler overhovedet ikke bliver bragt, når de skal gennem en administrator. Så har vi mere forståelse for, at der bliver sendt en besked om, at vi overtræder den pågældende gruppes regler. Og så er man så flink at medsende hvilke paragraffer, som vi har overtrådt.
Nu er det sådan, at vi ikke bruger så meget tid på at sætte os ind i de forskellige gruppers regler. Så når de anførte problemer opstår, så plejer vi at undgå disse grupper.
Overskrider områder
Der er masser af folk, der mener, at den geografiske inddeling eller den historiske betydning for et enkelt sted, hus, person har været det samme gennem hele historien. De mener så ikke at man må overskride den nuværende geografiske inddeling.
Det samme problem er det i mange gruppers regler. Nu har vi en lidt anden opfattelse på dette punkt. Så også her prøver på at undgå de grupper, der administrer dette stramt. De personer, der bebrejder vores holdning, svarer vi selvfølgelig igen.
Stave – og Trykfejl
Mange af vores læsere går meget op i, at vi staver rigtig, bruger rigtige ordstillinger m.m. Dette kan ikke helt undgås. Vi bestræber os selvfølgelig at gøre det rigtige. Der er også nogen, der mener, at vi skal have vores skolepenge tilbage. Det må vi så tale med Tønder Kommuneskole om. Her lykkedes det at tage realeksamen. Eller måske var det på Tønder handelsskole, det gik galt. Her bestod undertegnede da også HMX.
Måske er det også her, at det grafiske, sætningsopbygning m.m. trænger til en opstramning. Vi har rettet nogle af disse artikler, ja vi helt omskrevet disse. Men igen – det hele handler og tid og ressourcer.
Brug dog linjeskift
Vi har forsøgt at lufte nogle af vores ældre artikler. Og det har givet klager i form af kritik af vores opsætning. Som vi tidligere har skrevet, så vil vi gennemgå hver enkelt artikel for stavefejl m.m. Men det er lang vej igen.
Nogle af vores artikel har været gennem tre hjemmesider. Den version, du læser nu, er version 3. Men det har betydet at nogle af vores ældre artikler trænger til en ny opsætning. Den letteste måde er selvfølgelig bare at bruge linjeskift.
Som en af vores læsere skriver:
Men se dette kommer først på tale, når vi kommer til at lide en form for ”skriveblokering”. I øjeblikket lider vi af det modsatte.
Masser af positive tilkendegivelser og tilbagemeldinger
Det kan lyde som om, vi kun for kritik. Men det er nu ikke tilfældet. Der er masser af positive tilbagemeldinger. Vi får dagligt masser af henvendelser både pr. sms, mail, telefon m.m. Vi forsøger at hjælpe så godt som muligt. Og nok engang skal vi fastslå, at vi ikke udfører slægtsforskning. Det er noget, der tager tid, og det har vi ikke.
Og så forsøger ”Den Gamle redaktør” at svare alle. Men det er ikke altid det lykkes. Og det er heller ikke alle spørgsmål, som vi kan svare på. Men vi takker for den store interesse.
Historieforfalskning
Vi bliver vedvarende beskyldt for historieforfalskning. Undertegnede kan nu engang ikke være enig med alt og alle i opfattelsen af historien. Og historieformidling er ikke bare en opremsning af, hvad der er sket. Det ville da være for kedeligt. Men jeg vil gerne henvise de kritiske læsere til vores kilder. Man er jo ikke konspirator, det meste kommer jo netop fra de tilgængelige kilder.
Gennem vores mangeårige arbejde er vi blevet nægtet adgang til diverse arkiver, selv om vi ifølge reglerne burde have haft adgang til. Tilgang til arkiver kunne måske have opklaret ting og sager. I vores tilgang til historien har vi brugt ældre vidner, som af forskellige årsager har ønsket at forblive anonym. Nej, det er ikke vidner som vi har opfundet til lejligheden, som vi også er blevet beskyldt for.
Alt for meget Sønderjylland
En læser beklager sig over, at hjemmesiden/Facebook har alt for meget med Sønderjylland. Det gider han ikke.
Nu tror jeg faktisk at vores 1.773 artikler indeholder mest ”Ikke Sønderjylland”. Hver dag forsøger vi at sprede kategorierne bedst muligt. Hjemmesiden er også opdelt på en måde, så man ved, hvad der venter en.
Begræns din aktivitet
En administrator mener, at det er for meget med 2-3 artikler hver dag. Han har bedt om at fordele artiklerne over uger/måneder. Det er det samme som at sige, at man ikke er interesseret. Vi har så slettet de sidste måneders indslag i denne gruppe. Vi vender nok ikke tilbage til den.
Det er selvfølgelig en skam. Der var stor respons på vores artikler. Men når aktiviteten i denne gruppe var dalende og vi så hverdag bidrog med 2-3 artikler, kan det jo godt være, at det virkede lidt for dominerende. Men vores formål er og har altid været at sprede gode historier.
Det kan godt være, at det var den dag vi sendte fem artikler. Der var nogle billeder, vi havde samlet i nogle mapper, vi gerne ville dele med andre. Det blev heldigvis ikke modtaget lige negativt af alle. Lige netop den dag oplevede vi et besøgsantal på vores hjemmeside, der godt nok ikke var rekord. Men det var i hvert fald i alletiders Top-5 – forstået på den måde – største antal besøg på en enkelt dag.
Tønder eller Ribe
Vi er udmærket klar over at Tønder fik deres købstadsrettigheder før Ribe. Men er man så berettiget til at kalde sig Danmarks ældste by? Vi ved også godt, at historikere har påstået at i 1070 havde Tønder samhandel med London – men der mangler nogle skriftlige beviser. Men undersøgelser i Ribe viser, at byen er endnu ældre. Og i en artikel på vores side om Dankirke uden for Ribe er endnu ældre. Jo, det kan da godt være, at jeg skal kigge formuleringen, så ingen føler sig forbigået.
Skønt – med foredrag
Nu er det så kun et offentlig foredrag til bage i denne omgang. Og det er den 9. september kl. 14 i Kingo-Kirken på Nørrebro. Der venter nu en masse forenings-foredrag. Men hvor er det skønt, at man kan glæde så mange mennesker. Og frem for alt møde nye mennesker, der også fortæller historie. Og mange gange relateret til det man taler om til foredraget. Og det der også er glædeligt er, at så mange unge dukker op.
Region Top-5 – August
Byernes Top-50 – August
Dette læses mest – August 2021 – Top-100
Dato: august 28, 2021
Lersøen – idyl og uro
Foredrag den 28. august 2021 – Lersøtien 127- HF af 4. maj er blevet 100 år. Derfor fortalte jeg, hvad der var sket herude inden der var kolonihaver. Her var latrindepot, og her var losseplads. Man finder stadig efterladenskaber fra dengang. Her var også latrindepot. Lugten har ikke været særlig god herude. Så det var måske naturligt at stationsforstanderen på Lersø latrindepot fik et nyt arbejde på Svanemøllestation. Du skal møde Valdemar Skrubskider og alle de andre. Konge og dronning var Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. Nej herude drak de ikke Bajersk Øl. De fik noget helt andet at drikke.
Det startede med en naturlig sø
Oprindelig lå der her en naturlig sø. I 1750 gik den fra nutidens Lyngbyvej til den nordlige ende af Nørrebrogade. Søens naturlige dræn blev blokeret og erstattet af en kanal kendt som Lygte Å. Og det for at forbedre Københavns vandforsyning. Søen blev omdannet til et slags marskland i 1800 – tallet.
Ja nogle steder var det ligefrem blevet til mose.
Vandforsyning
Meget tidligt var man klar over, at der skulle gøres noget for at sikre vandforsyningen i København. Man siger, at det var Frederik den Anden, der startede med dette i 1570, da han etablerede Kongevejen. Men det er nok ikke helt rigtigt for Lygteåen er gravet ud længe før. Og Ladegårdsåen var ligeledes en kunstig å.
Ved hjælp af dæmninger blev Esrum Å dannet. Den var højt beliggende. Vandet blev herfra ledt gennem Lersøen og Lygteåen. Ved Bispeengen blev Lygteåen forenet med Grøndalsåen, der fik vand fra Damhussøen. Herfra løb vandet videre gennem Ladegårdsåen til Peblinge Søen.
Allerede dengang mente man, at øl var sundere end vand. Måske var det derfor man drak så meget dengang.
Man plantede pilebuske
Kurvefletter fra København brugte området til at høste tagrør og siv. Mod slutningen af århundredet begyndte man at bruge søen som losseplads.
Man havde faktisk plantet en lange række pilebuske i mosen. Til brug til kurvemagerne. Om foråret arbejdede koner og mænd fra kvarteret med at fjerne ukrudt mellem buskene. På et tidspunkt skar man grenene af og samlede i bundter.
Derefter gik turen til Lygteåen, hvor grenene kom gennem en opblødningsperiode. Til sidst kom afbarkningen, hvor også børnene kunne være med. Så var det næsten som kurvemagerne ville have det.
På jagt efter sangfugle
Jo her foregik også fangst af sangfugle, som så blev solgt til dyrehandlere inde i byen. Det var ganske vist forbudt at indfange sangfugle i Danmark men import var tilladt. Da fuglene nu ikke skulle vise pas gav det ingen problemer.
Men politiet viste nu udmærket, hvad der foregik. Når de greb nogen på fersk gerning, vankede der en stor bøde. Og dyreværnsforeninger havde
Tilgroet morads
Søen var groet til som et vildt morads, hvor de forliste skæbner fra storbyen kunne gemme sig. De var vel efterhånden et par hundrede stykker – disse Lersø-bøller.
Man kan sige, at for 200 år siden var her pragtfuld idyl. Omkring 1900 var det et berygtet sted. Og nu er det yderst tiltalende og grønt.
Baptister blev døbt
Stedet herude var så tilpas, at der i 1839 blev udset til skueplads til den første baptistdåb her til lands. Det kan man i dag læse på en mindesten.
Biskop Münster havde på det skarpeste advaret mod baptisternes ”slette eksempel”. Men nu var det lige så stille opstået en lokal ”dåbsmenighed”. Her blev 11 personer hemmeligt døbt i søens vand.
En ung mand havde set det og var gået til politiet. Gennem årene blev baptisternes leder fængslet fem gange.
Madrasser med udyr
Lersøen strakte sig omkring 1900 fra Frederikssundsvejen over Tagensvej og Lyngbyvej i længden. I bredden var det fra Bispebjerg Hospital til Haraldsgade.
Her var det plantet masser af pilebuske. Pilene blev skåret og en eller to gange om året blev de solgt til Blindeinstituttet og til kurvemagere. Dengang gik man meget op i kurvearbejde.
Og derude i pilene boede Lersøbøllerne. Pilebuskene var bøjet foroven, og der ovenpå havde man så lagt noget voksdugspapir, for at regnen ikke skulle slå igennem. Mellem Bispebjerg Hospital og Hareskovbanen lå der en stor losseplads. Og her kunne man så hente alskens ting til at indrette sig med. Her var masser af køkkenudstyr og madrasser.
Men disse madrasser var nu ikke altid lige gode, for mange indeholdt udyr, som bed Lersøbøllerne i ryggen.
Når de frøs kunne de altid tage en flaske brændevin – det varmede.
De blev skam vasket
Det var jo herude, at Ladegårdsåen jo løb gennem Lersøen. Og bøllerne herude blev jo også vasket en gang imellem. Samtidig vaskede de deres linnedstøj strømper m.m. De tog bad i Ladegårdsåen i fælles forening – både mænd og kvinder. Man kunne endda købe et stykke sæbe for fem øre.
Når de så havde vasket sig, tog de solbad. Tøjet blev bare hængt op i pilene til tørring. Når det så var tørt kunne de igen indtage pladsen i deres villaer i pilene. Jo det var skam hyggeligt herude. Ja særlig om sommeren.
Rotter i titusindvis
Men en gang imellem gik det ild i lossepladsen. Og så stank det på det Yderste Nørrebro. Så kan det også godt være, at der kom gang i rotterne. De spænede ind over Lersøen i titusindvis. De var ikke glade for ilden.
Men det fandt beboerne da også en fordel i. For senere kunne man modtage 10 øre for hver afleveret rottehale. Man kunne også møde op med resten af rotten på brandstationen, så blev halen bare klippet af ved aflevering.
Om vinteren var rotterne forsvundet. Det vil sige, at det var de nu ikke helt. De tog ophold hos vognmand Klenz. De tog ophold på hans høloft.
Københavns underverden fandt herud
Herude boede blandt andet Ferdinand Eriksen og hans kæreste Karen Spidsmus. Og det var hende, der var den førende. Da Ferdinand var væk, trak hun på Åboulevarden. Karen Spidsmus var for resten datter af Den Glade Sandmand, hvis det skulle interessere nogen.
Nu havde Karen Spidsmus fået sit øgenavn på grund af sit udseende – den spidse næse. Men hvis man drillede hende med dette, kunne man risikere at få en på skrinet.
Hun havde begået noget småkriminalitet. Men ikke ifølge hende selv. Hun mente, at politiet blandende sig i noget, som de ikke burde. Hun var flygtet fra tvangsarbejderanstalten Ladegården.
Man skulle ikke vove sig herud
En af grundene til at man også flygtede herud var, at Lygteåen dengang var grænsen for Københavns Politis myndighed. Men dette forhold ændrede sig. Men i 1901 blev Københavns Kommune større.
Man skulle ikke selv vove sig ud i dette område og slet ikke ind af stierne i sivene. For det første så farede man vild og for det andet blev man overfaldet.
Man gik altid ned på Fællesbageriet og tiggede brød. Måske gik turen også til bagermester Pitzner på hjørnet af Gormsgade. Her kunne man for to øre få rigtig dejlige flødekager. Det gjorde ikke noget, at de var 3 – 4 dage gamle.
Så var det kaffe med surbrød
Det meste af tiden var Lersøbøllerne til at have med at gøre. Men det hændte også, at Københavns Underverden søgte tilflugt herude, så måtte politiet i gang med hunde og foretage razzia. Og så kunne man som regel tage en 14 – 16 stykker med ned til stationen i Lyngbygade. Det var den gade, der senere kom til at hedde Hillerødgade.
Men nogle af de arresterede gik dog alligevel og godtede sig. Det var de faste beboere, som glædede sig til kaffe og surbrød.
Ufleksible betjente
Ude i Lersøen måtte der ikke tændes ild af hensyn til brandfaren. En dag havde bøllerne tændt deres spritapparat. Nu ville de have hestefrikadeller.
En patrulje var i området og kunne lugte, at der blev lavet mad. Ikke alle betjente dengang var lige som i dag fleksible. Da de kom til hulen sparkede en af betjentene til spritapparatet for at få det slukket. Det var betjent Ørsted. Han fulgtes med en, der hed Kjærumgaard.
Dette var optakten til et større slag, som blev kaldt Lersø – Slaget. Det endte med, at bøllerne røg på betjentene. Og Ørsted blev mishandlet, med det resultat, at han senere døde efter sin mishandling.
Og Kjærumgaard løb sin vej. Det gik op gennem Rådmandsgade Der skar han sig lidt i frakken, for at det skulle se ud som om, at bøllerne havde knive. Senere i retten forklarede bøllerne, at det var ham, de skulle have haft fat i.
Men han fik nu alligevel sin straf. Han blev øjeblikkelig afskediget efter retssagen, fordi han havde ladt en kollega i stikken.
En god historie i medierne
Episoden var godt stof i datidens medier. Således skrev Politiken den 1. november 1901:
Stamværtshus i nærheden af Stefans Kirken
Her nede bag Stefans Kirken lå Brønshøjgade, som det hed dengang. Her lå et værtshus, der hed Lampekælderen. Den lå i en dyb kælder og her var et såkaldt snapseting. Se her kom Lersøbøllerne.
Stierne havde forskellige navne
Og herude, hvor det senere rangerterræn kom til at ligge lå i 1906 forskellige gange. De blev kaldt for Musens Gang, Harald Blåøjes Gang og for Peter Knæs Gang.
Hvad bestod et sæt af
Dengang drak de ikke moderne derude. Det, som de drak var et sæt, bestående en flaske brændevin og en skibsøl. De rundede så af med en skummet mælk – snaps og mælk var anset at drikke derude.
Bajersk øl var ikke noget for Lersø-bøller.
En betjent ved navn – Bølle Jørgensen
Det var også dengang, at der kom en meget upopulær politibetjent derud. De kaldte ham for Bølle Jørgensen. Han havde et langt skæg og var en stor knokkel. Han slæbte dem ikke med på stationen, men jog dem ind i en port, når de var ude på rov. Så fik de en regulær omgang øretæver – inde i porten.
De nye beboere
Nye beboere var kommet til derude, Musen og Karl Baj, Jo, så var det jo også Delle Frederik. Jo, Karl Baj var en pæn mand med et lille flot overskæg. Det var sat op til narrestreger, lige under næsen. Han brugte et opvarmet firetommer-søm til dette. Det blev så sat i skægget og rullet op. En gang imellem fik det også lidt fedt. Hans gode ven var Skæg Johannes.
Man sagde, at det gik disse to ret godt. Karl Baj blev storentreprenør, og Skæg Johannes fik en meget stor jernhandel.
Valdemar skrub-skider
Ja så var det Aage Svoger og Valdemar Skrub-skider. Og denne var fænomenal. Han kunne prutte – ligesom man hører fanemarchen inde på Amalienborg. Det ku’ han prutte med ræven. Vi skal lige have et vers fra en af de talrige viser, der eksisterer herude fra:
Og slog en skid fra fad
Og dette var signalet til
Vi sku´ ha’ middagsmad
Og vi fik svineøren
Belagt med lange hår
Og suppen blev serveret i
Et pissepotteskår
Områdets børn kom meget derude. De kunne tjene en lille skilling ved at hente skråtobak til beboerne henne fra Skråfabrikken på Fasanvejen. Og så blev der ellers hentet brændevin til Lersø-bøllerne.
Pigerne bidrog også til samfundsøkonomien herude. De udøvede verdens ældste erhverv til gavn for fællesøkonomien. Det havde de ingen moralske skrupler over.
Kongen var Frederik Eriksen
Kongen var absolut Ferdinand Eriksen, der efter det store slag flygtede til Århus. Han blev efter et langt strafferegister eksporteret til USA. Men han kom dog hurtig tilbage som blind passager.
Han var dybt kriminel og for resten skolekammerat med anarkisten og rabarberdrengen Christian Christensen. Han var en stor kleppert, som man ikke rigtig turde komme i nærheden af.
Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus blev udødeliggjort i viser og i revyer. Det er nok det bedste eksempel på Danmarks Bonnie og Clyde. I deres flugt gjorde de i den grad grin med politiet.
En gang tog bøllerne ind på Tranevej for at befri deres kammerater.
Lersø – bøllerne var frie fugle
De havde alle øgenavne herude. Man kunne møde Spiritus, Musen, Gloøje, Charles 5 – øre, Skæve Martin, Osen, Knokkeldrengen, Kro – Anders, Lange Hermann, Delle – Frederik.
Så var det også Sorte Petra. Hun var nærmest at betragte som fælleseje. Af andre piger var det også Anna 66, Guldåsen m.m. Også disse tjente penge på gaderne i København og bidrog på den måde til fællesskabet.
Lersø-bøllerne var frie fugle. De kunne ikke indordne sig efter samfundets normer.
De tømte lokumstønder
Når man senere skulle ind i Lersøen skulle man fra Frederikssundsvej. Så gik man ind ved Lygtekroen – ind til højre. Her var der en indgang, med bomme for. Om aftenen stod her blå gendarmer. Så kom man igennem en lang gennemkørsel. Er stykke nede til venstre lå forvalterboligen. Når man så gik længere ind, så kom man til Renovationsvæsenet. Det var dem, der tømte lokumstønderne.
Underlige Aftendufte
Der var store udgravninger fra det nedlagte Aldersro Teglværk. Disse udgravninger var hele kratere, hvor teglværket havde hentet ler op fra. Hver af dem var lige så store som Nørrebros Runddel og så dybe som et femtesals hus
. De lå ovre i nærheden af den senere Ørsteds Højskole i Haraldsgade. Når natrenovationsvognene kom hjem om morgenen med deres fulde laster, så hælde de det i nogen dybe kanaler som var gravet i forbindelse med de store kratere.
Stanken blev ved herude. Man sagde at en dansk sangskats store hits blev omdøbt til:
Eksplosionsfare
Det tykke bundfældede sig i kanalerne, mens det tynde løb ud i kraterne. Og det der så havde bundfældet sig oppe i kanalerne blev skåret ud i store blokke og sendt med jernbanen ud til landboerne som gødning.
Disse kanaler var overdækket med svære planker, for at regnen ikke skulle trænge ned i dem. Ja og så var det, at det særlig om sommeren kunne udvikles så meget gas, at det hele eksploderede.
Natrenovationen
Natrenovationen havde udviklet et specielt system, så det tykke blev skilt fra tynde. Kratersøen blev hældt på tønder og solgt til gartnere i Utterslev, Brønshøj og Vanløse. Det faste blev solgt i blokke for siden at blive sendt ud til bønder i hele landet. Kan I tænke jer, hvilket duft , det gav.
Det var ikke et særligt behageligt arbejde at skulle rydde op efter sådan en omgang. Ja, det var direkte sundhedsfarligt, at arbejde med natrenovationen dengang. Og det særlig om sommeren. Arbejderne fik da også alvorlige sygdomme – blodgang og tyfus.
I disse kratere eller kanaler havde vognmændene tidligere hentet ler.
Der lå også sådan en latrin sø eller opbevaring i nærheden af Nørrebros Runddel. Man sagde, at når politiet skulle patruljere her, så foregik det i løb. Man kunne simpelthen ikke holde stanken ud.
Lersø Latrinstation
Det såkaldte Lersø- depot blev i 1890 en rigtig station med sidespor til Nordbanen. Stanken blev ved. Mange af beboerne i nærheden var sikkert ikke tilfredse med en nye værdighed som latrinstation.
Jo her blev også ansat en stations – karl. Til stationen hørte en lille have på 365 kvadratalen. Det kunne man så have glæde af i fritiden. ”Gjødning” havde man jo nok af.
Han trængte til luftforandring
Hans begyndelsesløn var 900 kr. men han holdt kun i fore år. Hans efterfølger holdt i hele 9 år, men så blev han stationsmester på Svanemøllestation. Det lyder også bedre end stationsmester på Lersø Latrinstation. Det var måske også tiltrængt med luftforandring.
De vogne, som man opbevarede dette indhold i, var ikke altid lige tætte. Det betød at de efterlod en brun stribe. Og det havde kvarterets hunde så godt af. I de godt 15 år som Station Lersøen eksisterede, blev der afsendt 208.907 tons latrin.
Da man var blevet færdig på Kløvermarken på Amager til at modtage det duftende indhold blev Station Lersøen nedlagt. Tjenestestedet havde det fine navn Lersøhus ikke at forveksle med gården af samme navn.
Lersøen i Blæksprutten
På et tidspunkt kom Lersøen også i Blækspruten. Det var mens der på Nørrebro var en chokoladefabrik, der hed Cloetta i Hørsholmsgade. En tysker ville se Københavns lyksaligheder.
Militærnægtere herude
Herude i den dejlige duft, skjulte alle militærnægtere sig også. Og alle eftersøgte socialister var også søgt herude. Der var mange gemmesteder. Det var ikke altid politiet fik den fangst, som de gerne ville have.
Men hvad skete der egentlig med Lersø – bøllerne?
Ja civilisationen rykkede nærmere og nærmere på. Fabrikkerne kom længere ud i mosen. Og Slangerup – banen var blevet anlagt. De skønne dage var efterhånden slut. Omkring 1908 – 10 var området friseret for bøllerne.
Nu var politiet også blevet mere snu. De havde anskaffet sig politihunde. Dem tog politiinspektør Mollerup med, når han skulle ud til bøllerne. Adskillige af dem havde fået bidesår.
På Nørre Fælled
De flyttede så ud på Nørre Fælled. Her tog de navneforandring til Fælledbisser. Det var ude hos dem, at den unge tegner Robert Storm Petersen ofte kom på besøg. Han brugte bisserne som modeller.
Rangerstationen
Slangerup – Banen blev indviet. Og den store den rangerstation blev anlagt i 1920. Først i 1924 blev den færdig. Hensigten med rangerstationen var at aflaste godsbanegården.
I Lersøen skulle rangeres godsvogne fra Nord – og Kystbanen, Roskildebanen, Frihavnen, Østerbro og Godsbanegården.
Næppe var rangerstationen fuldført og kommet i gang før den var blevet overflødig.
Trafikken svandt ind. Der var stærkt stigende konkurrence fra lastbilerne. Snart lukkedes Lersøen som rangerstation. Men sporene var der brug for til de mange tomme godsvogne.
Men Anden Verdenskrig bragte en opblomstring. Men den 27. februar 1967 blev rangerbanegården lukket.
Lossepladsen bestod
Store arealer stod tomme i mange år. Kun lossepladsen bestod Skraldet blev tildækket af jord af hensyn til forrådnelse og for at lette sager ikke skulle blæse væk. Men det var nu ikke så effektivt. Derfor lod kommunen et stort areal inddæmme.
I 1910 – 12 købte kommunen resten af arealet. Det var blandt andet for at sikre sig mod mindre heldig form for boligspekulation som man har set på Nørrebro.
Kongen over Lersø-bøllerne, Ferdinand Eriksen døde allerede i 1919. Karen Spidsmus oplevede at blive 80 år gammel. I de sidste år var hun dog blevet lidt apatisk og nærmest en original. Hun døde op Vesterbro.
De fortsatte i anden sammenhæng
Men egentlig fortsatte sammenholdet, som Lersø – bøllerne havde startet. Nogle af dem bosatte sig på Fælleden. Og blev kaldt Fælled- bisser. Og bisser er opkaldt efter kvæg. Bøller er opkaldt efter en plante.
Derude på Fælleden var det Maja Robinson, der var dronning. Man sagde om hende, at hun havde været en meget smuk kvinde som ung. Hun skulle have været gift med en australsk læge. Og hver måned skulle hun modtage penge fra hendes forhenværende mand. Så gjaldt de om at være førstebajs hos hende.
Hun bidrog til fællesøkonomien ved at løfte op i kjolen. Det kostede fem skilling og så blev karlene inde fra Nørrebro røde i hovedet.
Men også her på Fælleden kom civilisationen for tæt på. Og man måtte opgive denne tilværelse.
Men der er endnu en fortsættelse. Det er Prinserne, Klunserne og Kræmmerne. Men nu har vi ikke flere timer. Men især Klunserne og Kræmmerne kom også tæt på stedet her. Men den historie kan i få en anden gang. Her var masser af triste skæbner.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: