Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Grænsen – dengang (b)

September 11, 2021

Grænsen – dengang (b)

Dette er en ny-redigering af en ældre artikel fra 2013. I mellemtiden har vi fået udgivet vores bog i 2017 ”Grænsen er overskredet”. Under efterforskningen fandt vi en masse uregelmæssigheder i form af uopklarede dødsfald m.m. Desværre vil mange af vores vidner/informanter forblive anonyme. Det kan så efterlade os tilbage som en slags konspiratorer. Vi vil også her henlede opmærksomheden til vores andre artikler der relaterer sig til dette emne.

Der var masser af panik ved grænsen den 5. maj. En masse biler fik lov til at passere syd på, inden bevogtningen blev organiseret. Flensborg Fjord var stoppet til med skibe. Ledende nazister forsøgte at skjule sig på Lyksborg Slot. En aftale blev etableret over grænsen. Mange historier blev fortiet for offentligheden. Bunker af efterladenskaber hobede sig op ved grænsen og skabte problemer for fremkommeligheden. Og mange blev dræbt aftenen før befrielsen.

 

 

  • Vores ide er at opdatere alle de lidt ældre artikler på vores hjemmeside. Opsætningen halter. Der er for mange sjuskefejl. Og måske er der nye oplysninger til temaet. Der er måske også nyere artikler der henviser til temaet.

 

 

Skal tingene glemmes?

Der skete mange ubehagelige ting ved grænsen dengang, både før og efter tyskernes besættelse. Ikke alt er blevet beskrevet, og noget er i den grad blevet fordrejet. Ting er blevet udeladt og andre ting kan vi ikke få adgang til. Talrige skæbner kan oprulles. Og der er sikkert mange læsere, der mener, at de ting, der skete, hurtigst skal glemmes.

 

Mediernes bevågenhed

Som tidligere nævnt, har vi foretaget forskning, og oprullet episoder, der ikke tidligere er blevet omtalt, og som har afstedkommet mediernes bevågenhed. Men nogle lokale medier nægtede at omtale vores bog. Og hos mange lokale i området mente man, at vi kun ude på konspirationsteorier. De fleste af vores dokumenter overlod vi endda til Lokalarkivet.

 

Forhandlinger på Brundlund Slot

Det svirrede med rygter om forhandlinger på Brundlund Slot. Telefondamen i Bredebro opfangede brudstykker mellem lægerne Beyer og Schultz i Aabenraa. Dette første til at man nogle steder fejrede kapitulationen en uge for tidligt.

 

Mange modstandsfolk og medlemmer af våbengrupperne havde fået udstedt falsk ID. De var ikke klar over, om de befandt sig på en eller anden liste. Så var det godt at være på den sikre side.

 

Kollund blev hård ramt

I begyndelsen af maj blev Kollund ramt. Det halve af skolen, Frk. Spillemoses lejlighed og smedens hus blev splintret. Det ene store drøn afløste det andet.

Tidligere på vinteren, da minerne faldt på Kollundbjerg To huse blev fuldstændig ødelagt.

 

Endnu flere rygter

Man havde hørt i området den 3. og 4. maj, at Flensborg ville blive erklæret for en ”åben by”. Det kunne betyde en mægtig forskel på krigshandlingerne i slutfasen. Men så kom forløsningen den 4. maj om aftenen.

 

Endnu et drama

Da Kurt Jensen var meget lille oplevede han ved grænsen, at en tysk soldat blev afkrævet alt, hvad han havde på sig. Man havde dog endnu ikke opdaget, den pistol han havde på sig. Da medlemmer af Modstandsbevægelsen krævede hans vielsesring, blev det for meget for den tyske soldat. Han tog pistolen og skød sig selv.

Kurt husker ikke hele historien, men fik hele historien fortalt af sin far.

 

Mysteriet om Asmus Jensen – nok engang

Historien om Asmus Jensen, som vi har beskrevet i mange artikler og vores bog ”Grænsen er overskredet” rumsterede i mange år ved grænsen. Folk var udmærket klar over, hvem der begik mordet. Nogle andre påtog sig skylden for at tilfredsstille englænderne.

 

Vi har dog fundet ud af, at englænderne var forarget over, hvad der skete Men vi forstår udmærket i dag, hvorfor Politiforeningen og PET nægtede os adgang. Alligevel fandt vi ud af en del ting, og mere er dukket op.

 

Navnene på gerningsmændene

Vi har navnene på gerningsmændene. Og i kommunen gik der også historier om, at den ene gerningsmands forbrydelse blev besejlet af de tragiske hændelser. Vi har haft og har kontakt til Asmus Jensens familie, der er meget overrasket over vores opdagelser.

 

Men hvorfor har myndighederne helt op til i dag holdt familien hen med løgne? Det var fordi, at der vil gå storpolitik i det, når sandheden kom frem.

 

Historieforfalskning

At gendarmerne ved viadukten i Padborg var i gang med at springe den i luften, da de blev overrasket af tre spioner fra Regimet Regensburg var noget, som beboerne i kommunen kunne læse i deres lokalavis.

 

Det var direkte historieforfalskning. Dagen inden besættelsen var der udsendt en befaling om, at Grænsegendarmeriet på ingen måde skulle indlede kampe mod den tyske værnemagt.

 

Angst i modstandsbevægelsen

Og historien om en hel deling svært bevæbnede tyske marineinfanterister, der gik gennem grænsekommunen den 7. maj, som gav et gys gennem Modstandsbevægelsen.

 

Havde disse soldater åbnet ild, kunne det have betydet tab af en masse menneskeliv.

 

Gennem politiet fjernskrivere var man blevet advaret at disse var på vej. Disse marineinfanterister var svært bevæbnede. Alt hvad der var skydevåben blev uddelt til modstandsbevægelsen. De søgte dækning, så godt som det nu kunne lade sig gøre.  De dukkede op fra skoven og gik syd om Krusågård og op mod landevejen. De fortsatte tværs over vejen ved Grænsehotellet og forsvandt op over marken og ind i skoven til Tyskland.

 

 

De mange flygtningeskibe

Måske kunne vi også fortælle om de talrige flygtninge – både, der blev sat på grund i Flensborg Fjord. Man taler om cirka 30 skibe. Mange flygtninge overlevede ikke. I hvert fald er otte drevet i land ved Kollund Strand. De blev begravet som ukendte på Bov Kirkegård.

 

Bomber inden befrielsen

Natten til den 4. maj faldt der bomber i Kollund og Flensborg.

 

Ude på Mørvig sad Hitlers efterfølger, Storadmiral Dönitz og de sørgelige rester af den så stormægtige tyske regering. I København havde General Lindemann erklæret, at der ville blive kæmpet til det sidste.

Det forlød, at General Lindemann og Dr. Best var på vej til forhandlinger hos Dönitz.

 

Huller i bevogtningen

Grænsen var stærkt bevogtet. Man påstod, at den var fuldstændig umuligt at passere. Men man havde dog lige glemt at de sekundære grænseovergange ved Padborg måske ikke var så uigennemtrængelige.

 

To marineofficerer sad tilbage

Da budskabet lød den 4. maj kl. 20.30 kom det alligevel som et chok for de fleste. Grænsehotellets lokaler havde været fyldt af mennesker. Nu var det pludselig tømt. Alle forventede, at i løbet af få øjeblikke ville englænderne styrte over grænsen.

Kun to tyske marineofficerer sad forknyt tilbage.

 

Mange dræbte

Natten før kapitulationen kom Flensborg til at opleve endnu et luftangreb. En bombe ramte kvarteret omkring domhuset, demolerede en del ejendomme og blæste tagstenene bort fra byens højere pigeskole. En anden ramte Landbrugsskolens bygning på Skt. Pauli. Der var mange døde.

 

Forvirring ved grænsen

Allerede den 5. maj 1945 om morgenen var der etableret pigtrådsafspærringer. Feltgendarmeriet og soldater gik vagt med deres maskinpistoler. Men de var ganske få.

 

Lærer Frederik Sørensen, Padborg havde ellers kaldt alle medlemmer af modstandsbevægelsen og folk i de forskellige våbengrupper til grænsen allerede tidsligt om morgenen den 5. maj.

 

Mange fik fundet våben frem, som egentlig var kastet ned af englænderne og gemt væk indtil nu. Politistationen var allerede bemandet med danske betjente – nogle af dem, der egentlig var gået under jorden.

 

Pludselig kom en kortege af biler. Nogle havde slet ingen nummerplade på. Gennem ruderne kunne man skimte uniformerede og civile mennesker sammenstuvede med bylter, kufferter og tasker på skødet. Flere af mændene skjulte deres ansigter med hænder eller hatte. Blandt det endnu beskedne vagtmandskab bredte frygten sig.

 

  • Er det Hipo, Er det Gestapo, Hvor er Frihedskæmperne?

 

En tysk vagt på den anden side af pigtrådsspærringen kom pludselig farende med løftet karabiner. Mængden spredtes. Kortegen kørte i rasende fart videre ind i Tyskland.

 

Blandt de tilstedeværende ved grænsen var man lettet. Men en skuffelse og en misstemning bredte sig også i forsamlingen. Hvorfor kunne man ikke have stoppet det? Måske var krigsforbrydere imellem?

Frihedsbevægelsens styrker var ikke mødt op. Det var ellers aftalen. En eller anden havde åbenbart ikke givet den afgørende ordre.

 

Bilen fik lov til at køre

Et par hundrede nysgerrige havde efterhånden samlet sig ved grænsen. Men en egentlig styrke var det endnu svær at for øje på.

 

Nok en mistænkelig bil kom susende fra nord. Den bragtes til standsning. Også den var fuld af gods og mennesker. En maskinpistol øjnedes under rattet. Men bilen fik lov til at køre over grænsen.

 

En aftale over grænsen

Fra den tyske side af grænsen kom nu en tysk soldat løbende pegende med sit gevær på en ung mand, og sagde et eller andet med Schweinhund. Men endelig tog en mand ved navn, Skodshøj lederskabet og skubbede den tyske soldat tilbage.

Harald Skodshøj var pressesekretær ved Hedeselskabet i Tønder.  Han var en mand i halvlange støvler, sort frakke og skikasket.  Han gik nu roligt rundt og gav ordre.

 

Men ved 10 – tiden rådede denne Skodshøj kun over en håndfuld bevæbnede mænd.

Gennem pigtråden kommer nu to officerer til syne fra tysk side. Den ene heilede, men fortrød det. Den anden hilste med hånden til hjelmen. Skodshøj tog sig til klaphuen.

Fra tysk side lød det meget venligt:

 

  • Vi er jo formodentligt enige om, at episoder bør undgås. Her er vi jo alle soldater. Skyder De, må vi også skyde. Men til hvad nytte?

 

Fra dansk side lød der:

 

  • Vi er ganske enige Hr. Kaptajn. Men aftalen gælder altså udtrykkelig ikke civile personer og deres medbragte gods.

 

Der var fuldstændig enighed ved grænsen. Det var lige før de havde givet hinanden hånden. Nogle grænsegendarmer meldte sig i deres stolte uniform, men de havde ingen våben med.

 

Endelig rigtig bevogtning

Først omkring middagstid rådede Skodshøj over så mange frihedskæmpere, at han kunne begynde at organisere en ordentlig bevogtning. Senere overtog Frederik Sørensen kommandoen. Hele Bovgruppen var nu mødt frem.

 

List havde endnu ikke fået afprøvet sin maskinpistol. Det gjorde han lidt ufrivilligt uden for bager Iversen, Kruså. Her røg der en salve fra ham, heldigvis i luften.

Endelig langt om længe kom englænderne. Men det var først om aftenen, at en lille fortrop ankom til Kruså.

 

Flensborg Fjord var der kaos. Hele fjorden var tilstoppet af skibe. Helt inde fra inderhavnen ud til Sandager og Holdnæs.

 

Modsætninger mødtes ved grænsen

Det var bevægede dage ved grænsen. Modsætninger mødtes. Her kom også en sørgelig skare af fanger fra Ungarn, Polen, Holland, Frankrig og Belgien. De var kommet fra de tyske koncentrationslejre. De var udhungrede og klædt i pjalter. Nogle havde tatoveret deres nummer på venstre arm.

 

Nu kom ørkentropperne endelig

Endelig den 7. maj kl. 11.40 rullede en bataljon af Montgomerys Royal Dragoons over den dansk – tyske grænse. I alt 100 vogne kom der. Og soldaterne i de forreste vogne fik også spurgt, om man vitterlig var nået til Danmark.

 

Döniz – regeringen forsøgte at fortsætte fra Mørvig. Man havde indrettet sig om bord på en af de mange skibe. Rigsminister Speer og Hitlers private læge Dr. Brandt havde gemt sig på Lyksborg Slot. Det varede dog ikke længe før englænderne havde fundet ud af dette. Man styrtede også det tyske regeringsskib i Mørvig.

 

I Ensted blev en af besættelsestidens ofre begravet. Det var Knud Andersen fra Røllum, hvis lig blev fundet i skoven ved Frøslev/Fårhus – Lejren.

 

Masser af efterladenskaber

Den 10. maj 1945 var der blevet styr på bevogtningen af grænsen. I endeløse rækker strømmede tyskerne til. Våben smides i dynger foran oberst Bennike fra Den Danske Brigade og hans Frihedskæmpere.

 

 Hvad værnemagten bar af unødig bagage, måtte afleveres. Her var i hundredvis af cykler, værdifulde bildæk, en utrolig mængde køkkenudstyr, silkestrømper, margarine, smør, kaffeerstatning i kassevis, gryder, toiletpapir, alle mulige slags konserves, vaskepulver, røget flæsk og julelys.

 

Også messinginstrumenter var der masser af. Her var langskaftede støvler, sardiner, barbersæbe, dameundertøj og små radioapparater.

 

Hipo og Gestapo flygter

Nede ved grænsen, hvor Den Danske Brigade havde indtaget pladsen side om side med gendarmer og frihedskæmpere. 3.800 mand fra 126. tyske division gik over grænsen. Næste dag ventedes ca. 7.800 og så videre.

 

Tyskerne får dog lov til at beholde et håndvåben, og hvad de kan bære af personlig bagage. Nu og dag blev der fanget en Gestapo eller Hipo – mand. Der var flere generaler og også kvindelige spioner. Der gik rygter om, at fire Hipo – biler forsøgte at flygte over grænsen.

 

Man skal ikke tro på alt

I de officielle beretninger var det flettet ind, at en Sommer – mand forsøgte at flygte over grænsen, og skulle være skudt den 9. maj af Den Danske Brigade. Men det var rent løgn. For denne såkaldte Sommer – mand blev likvideret af modstandsbevægelsen i Padborg. Men da englænderne begyndte at grave i sagen, fik modstandsbevægelsen kolde fødder.

 

Asmus Jensen blev bortført, likvideret med to nakkeskud, og anbragt i nærheden af en mark, som Den danske Brigade havde lejet. Der blev hans lig anbragt natten til den dag, hvor han endelig blev fundet. Men læs selv om det. Andre mord foregik også i Padborg.

Asmus Jensen blev tortureret i en lade i Vejbæk. Liget blev transporteret på en motorcykel med sidevogn til et sted i nærheden af, hvor liget blev fundet.

 

 

Og som skrevet, har vi fået at vide at der ikke mere at komme efter. Nu håber vi så, at engelske arkiver kan hjælpe. Man skal ikke tro på alt, hvad der var nedskrevet fra dengang. Men det var nu et tysk arkiv, der hjalp os videre.

 

Trusler og nedbrænding

Og når man har haft lejlighed til at dukke ned i efterforskningen fra dengang, korser man sig. Problematisk var også den behandling som den myrdes familie fik. Der var både trusler og nedbrænding af huse – dengang.  Men Asmus Jensens familie i Kiskelund kunne give navnet på de fem, der havde stået for mordet på ham.

 

Så sent som i begyndelsen af 1970’erne var problematikken et problem for politimesteren i Gråsten

 

Mange ting beslaglægges

Natten til den 10. maj drev man jagt på en lastbil, der indeholdt 1.000 kg smør og en mængde skinker.

 

Også ved Jernbane – kontrollen i Padborg blev der konfiskeret store varemængder, som af tyskerne blev forsøgt smuglet med hjem. Bunker af smør og flæsk var herfra kørt til Frøslevlejren.

Den 9. maj 1945 blev der beslaglagt 80.000 kr. som en af soldaterne havde på sig.

 

Myldrende menneskehav

Hovedvejen sydpå var i denne tid et myldrende menneskehav, gennem hvilket bil efter bil pressede sig frem. Det var engelske, svenske og danske køretøjer. Skarer af tropper under og uden kommando masede sig syd på. De overnattede på markene langs vejen.

 

De lå og sov i græsset og skovene. Overalt var der tropper, som holdt rast. Nogle var ved at segne under deres bagage.

Andre trak gummiløse cykler, barne-og legevogne, stoppet med bagage.

 

Wenn wir heim marschieren

Der kom tanks og hestekøretøjer mellem hinanden, radmagre heste slæbte også på tungt læs. Et sted kunne man se højtstående politiofficerer trække en tungt læsset kærre. En gang imellem kom der endnu friske tyske soldater, der sang Wenn wir heim marschieren.

 

Man regnede med, at der alene på Jylland – Fyn var 100.000 tyske soldater. Og danskerne myldrede til grænsen for at se ydmygende tyske soldater, men disciplinen var stadig til stede hos de allerfleste.

 

Men danskerne spærrede de i forvejen overfyldte veje, så hen på eftermiddagen dem 10. maj valgte man at foretage en afspærring tre – fire kilometer fra grænsen.

 

Naboen blev arresteret

Der var travlhed i modstandsbevægelsen. For nu skulle alle mistænkte arresteres. Og man startede med hjemmetyskerne. Det kunne godt være ens nabo. Det var nok ikke alle, der opfattede denne bemærkning som lige sjov:

 

  • I ska it væ bang, dee ske eje nok it nowe, I blive højestens skødt.

 

Ja sådan løs set fra overbetjent P. Appel.

 

Sådan kom man af med en irriterende hjemmetysker!

Ved grænsen så man pludselig dr. Erich Petersen fra Sønderhav. Han var Oberstudienrat i Flensborg. Han var forhadt mange steder. Han pralede med, at hvis hans Vaterland havde brug for ham, så kunne han sagtens svømme overfjorden.

 

Nu fik Modstandsbevægelsen så den ide, at hvis han ville over grænsen så kunne man bare lade ham passere, men så lade være med at lukke ham ind igen. Og ganske rigtig, så skulle han bare lige over at telefonere.

Da han så kom tilbage, ville man ikke lukke ham ind. Han fik at vide, at grænsen var lukket. Og hans store ejendom i Sønderhav blev konfiskeret.

 

En tragedie bag toldbygningen

Der var masser af tragedier ved grænsen. Bag Toldbygningen var der en stor tørreplads. Her legede 7 – årige Bente Madsen fra banken i Kruså og den lidt større søn af toldassistent Tiedemann. Bente har nok troet at hun fandt en bold. Det var det bare ikke. Det var en håndgranat i ægform.

 

Bente blev kvæstet til døde, legekammeraten slap med livet i behold. Det berørte alle i området. Der lå og flød mange farlige ting rundt omkring.

 

Enhederne blev større og større

I begyndelsen var det kun små enheder, der gik over grænsen. Men efterhånden blev disse enheder større og større. Disse enheder var mere eller mindre opløste inden de nåede grænsen.

 

Modstandsbevægelsen sorterede det hele ved Korsvejen.  Lang ud ad Aabenraavej stod cykel ved cykel. På Harkjærs store mark, hvor Grænsehallen ligger, blev alle heste jaget ind. Efterhånden var marken tæt pakket af heste.

 

De lokale hentede gode ting

Den anden store mark, hvor Metro engang lå var oplagringsplads for alt det tungemateriel, såsom biler i alle mulige afskygninger, motorcykler, panservogne, feltkøkkener og også her var der et hav af cykler.

 

Der var modstandsfolk, der byttede tyskernes pistoler for smør. Der flød også med danske pengesedler, som man tog fra tyskerne. Hvor de sedler blev af, vides ikke. Men nogle har fået glæde af disse.

 

Et vandløb var blevet fyldt med bildele, cykeldele, ”pansernæver”, geværer, bajonetter, en død hund, spegepølser og meget mere.

De lokale hentede mange gode ting. Skrivemaskiner, kikkerter, nye cykler og endda geværer og pistoler.

 

Den danske Brigade afløste

Den Danske Brigade afløste modstandsfolkene. Men også englænderne blandede sig efter et stykke tid. Og man forsøgte på alle mulige måder at ydmyge de tyske soldater, da de visiterede dem. De delte rovet mellem sig.

 

Mange blev skudt ved grænsen

Da vi skrev vores bog og skulle finde ud af, hvad der var sket, var det langt fra alle, der ville tale med os. Og næsten alle forlangte at blive anonyme. Ældre mennesker især i Kollund – området fortalte os om, at man frygtede modstandsbevægelsen. Således blev man på mange måder afstraffet, fordi man havde solgt landbrugsvarer til tyske soldater langs Flensborg Fjord.

 

Vi fandt også ud af mystiske dødsfald, som der ikke var forklaring på. Tyske soldater blev blandt andet skudt langs hele grænsen. Vi kigger også i kirkebogen. Og her fandt vi en melding om, at en person ved navn Richard Christensen var blevet dræbt på Østergade kl. 14.20 om eftermiddagen den 14. juni 1945.

 

Liget lå der ret længe. Vi talte med et vidne, hvis far havde butik i området. Han mener at kunne huske at liget lå der til dagen efter. Men dette har vi ikke fået bekræftet andre steder fra.

 

Vi kunne ikke finde ham i Graverbogen, hvilket betyder, at han ikke blev begravet på Bov kirkegård. Han er blevet brændt fire dage efter hændelsen.

 

I Provsti – bogen i Aabenraa var der tilføjet med en anden skrift og tusch ”Selvmord”.

 

Vi fandt ud af, at faderen var vintapper fra København. Familien var flyttet til Sorø, hvor vores hovedperson blev uddannet til maler. Vi har været forbi Radio Limfjorden og Lokalarkivet Nykøbing Mors.

 

 

Tysk Politisoldat

Vi fandt ud af, at vores hovedperson var ansat som tysk politisoldat i sort uniform på færgerne fra Mors til Thy. Han fik et barn med en af serveringspigerne på en færgekro. Og det var ikke særlig velset i lokalsamfundet. Han vedkendte sig faderskabet og blev dømt til at betale børnepenge.

 

Om han var tilknyttet Sommerkorpset, HIPO, SS eller et andet tysk korps, har vi endnu ikke fundet ud af.

 

Men han så aldrig barnet. Før barnet blev født var han taget til Padborg og forsøgte antagelig at komme over den grønne grænse ved Haraldsdalvej. Han var ganske givet ikke i uniform.

 

Han er antagelig blevet råbt an, da han forsøgte at snige sig over grænsen. Han er sikkert løbet væk. Vagterne ved grænsen er løbet efter ham og har skudt ham ud for Østergade 2.

Dette er kun en af de mange skæbner, som ingen er interesseret i, at det bliver udforsket, Lignende episoder ved grænsen er der mange af.

 

 

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Årbog fra Historisk Forening for Vis Herred (Bov og Holbøl Sogne)
  • Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet
  • Litteratur Padborg/Kruså/Bov
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Lokalarkivet Nykøbing Mors

 

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.780 artikler
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 361 artikler:
  • Dramaet ved Viadukten – endnu mere
  • Myten om de hvide busser
  • I Kollund Østerskov lå to villaer
  • Sandheden om Karantænestationerne
  • Holocaust-fornægteren fra Kollund
  • Militære efterretninger i grænselandet
  • Kæmp for alt, hvad du har kært – Chr. Fries
  • Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune

 

  • Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler:
  • Asmus Jensen (opdateret 2020)
  • Mord i Padborg 1-4 (meget dårlig grafik – beklager)
  • To skæbner i Kiskelund
  • Frøslevlejren – i den sidste tid
  • Frøslevlejren
  • Fårhuslejren
  • Straffelejren
  • Dramaet ved Viadukten (1)
  • Harreslev – dengang
  • Rønshoved, Hokkerup, Gardeby
  • Dansk agent skyld i gendarmers død
  • Sandheden om de hvide busser
  • Bov Kommune – under besættelsen
  • En Sønderjyde krydser sine spor

 

  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler:
  • De mystiske mord ved grænsen 1-2

 

  • Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler:
  • Forord (1) til ”Grænsen er overskredet”
  • Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945
  • Var det et hævnmotiv?
  • ”Grænsen er overskredet” – anmeldelse og omtale”

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden