Dengang

Artikler



Hans Mørup var på fløjen

Februar 4, 2023

Hans Mørup var på fløjen

En modig mand med markante holdninger. Provokerede i Sydslesvig. KU-Aabenraa på kollisionskurs. Tilknyttet Dansk samling. I regionsledelsen. Præget af KZ – ophold. Med de Hvide busser- På fløjen – Inspireret af Italien og Tyskland. Mørup mente, at Stauning og Munch var farlige for Danmark. Han bender ideologisk kulør.

 

En modig mand med markante holdninger

Hans Mørup var en af de første, der gik mod tyskerne. Det var meget tidligt, at han startede det som skulle blive til ”Aabenraa – kredsen”. Ja det var allerede i august 1940. Derefter holdt man regelmæssige møder rundt om på hoteller i Aabenraa.

Han var en modig mand med stærke holdninger. Og selvfølgelig var inde ved Livgarden.  Han var nationalkonservativ til fingerspidserne. Og han var medlem af Konservativ Ungdom – først i Sønderborg og senere i Aabenraa.

Inde ved livgarden stiftede han bekendtskab med premierløjtnant Schalburg, der for Mørup var den ideelle officer.

 

Provokerede i Sydslesvig

Han blev grebet af udviklingen i Tyskland. Og selvfølgelig skulle Danmark ned til Ejderen. Det havde vi historisk ret til, mente han. Han provokerede da også flere gange, når han sammen med andre konservative gik syngende gennem et par sydslesvigske byer. Og det var naturligvis danske nationalsange, som de sang.

 

KU-Aabenraa på kollisionskurs

KU – Aabenraa kom i stigende grad på kollisionskurs med ungdomsorganisationens landsledelse. De gik efterhånden ind for Christmas Møllers linje. Denne var imod en aktivistisk Sydslesvig – politik. Han ønskede ikke nogen uro ved grænsen.

Det var lige modsat Hans Mørups ønske. Og det gav han sandelig også udtryk for. Da KU – ledelsen meddelte, at nu skulle KU – Aabenraa rette ind, meldte den 25 – årige Mørup kollektiv – afdelingen ud. Dette skete i 1938. Grupperingen fortsatte som en uafhængig nationalkonservativ ungdomsorganisation.

 

Tilknyttet Dansk Samling

Hans Mørup mente, at KU havde givet køb på sin visionære og kritiske retning var forfaldet til en ren kopi af moderpartiet. I stedet forsøgte han sig med Victor Purschels Nationalt Samvirke og trådte på ruinerne af dette forøg ind i dansk Samling.

Kredsen udviklede sig til at blive et diskret men effektivt netværk med en tæt tilknytning til Dansk Samling. Ja først to år efter begik de deres første egentlige illegale handling. De hjalp en flygtet norsk krigsfange videre til Sverige.

 

I regionsledelsen

Man brugte kræfterne på træning og åndelig oprustning. Aktiviteterne var propaganda og aktioner mod de danske nazister og mindretallet. Desuden fortsatte de med deres terrænsport.

Efterhånden gled han mere og mere over i decideret illegalt arbejde. I 1944 blev han medlem af regionsledelsen for modstandsbevægelsen i Syd – og Sønderjylland.

 

Præget af KZ-ophold

I juni 1944 blev han arresteret og nogle måneder senere deporteret til Neuengamme, hvor han sad til kort før krigsafslutningen, hvor han blev hentet af De Hvide Busser. Det vil sige at han på et tidspunkt også var i det berygtede Ausenlager Husum – Schwesing.

Livet igennem var han præget af dette ophold. Vi har tidligere her på siden berettet om denne forfærdelige lejr. Men hans åndsfriskhed bevarede han livet igennem. Fra den britiske hærs overkommando modtog Hans Mørup udmærkelse for sin tapperhed.

 

Med de hvide busser

Hans Mørup beretter om dengang han kom over grænsen med de hvide busser. Han skulle hjælpes ud af bussen og halvvejs bæres ud over i en barak, hvor han blev lagt på en madras. Han fik besøg af sin køre Ruth. Hun kiggede bekymret på ham. Han manglede cirka 40 pund i vægt, skrev han.

Afskeden med Ruth var vemodig. Han var så tæt ved hjemmet og skulle så fragtes helt til Sverige

 

På Fløjen

I år 2000 udgav han som 87-årig sine erindringer for perioden 1929 – 1945. Den hed meget passende ”På Fløjen”. Den er baseret på dagbogsnotater. Vi får et dybt indblik i ideologien på den yderste højrefløj dengang.

Denne ideologi mindede ofte om nazisme og fascisme, Men virkeligheden så anderledes ud i 1935. Spændingen mellem danske sønderjyder og hjemmetyskere var stærke. Det var dengang de unge vandrede i støvler.

 

Inspireret af Italien og Tyskland

”Den Gamle redaktør” har læst bogen. Og det er selvfølgelig et spændende tidsdokument. Men jeg savner nogle kritiske tilbageblik.

Vi får i bogen at vide, at KU ikke var fascistisk. Skaftestøvlerne var kun til praktisk brug. Volden blev kun anvendt fordi det var de ”Røde”, der startede volden. Og så var heil-hilsenen ikke en efterligning af de tyske nazisters hilsen men en gammel nordisk hilsen. Men det skinner dog igennem, at man var inspireret af Italien og Tyskland.

 

Han mente at Stauning og Munch var farlig for Danmark

Egentlig var Hans Mørup ikke hadefuld over for tyskerne. Han havde familie på den anden side. Gennem hans opvækst forsvarede han alt, hvad der var dansk. Han anså Stauning – Munch for at være farlig for Danmark. Især deres forsvarspolitik var skadelig, mente han.

 

Han bekender ideologisk kulør

Da jeg læste bogen, fik jeg en mærkelig fornemmelse. Det er et interessant tidsbillede. Men det er alt for meget patriotisme over skildringen. Åbenbart havde han i sin sene alder ikke ændret syn på denne indstilling. Men man må lade Hans Mørup, at i den grad bekender ideologisk kulør.

 

Kilde:

  • Vi har under udarbejdelse af de tre artikler – brugt følgende kilder
  • Modstand i Aabenraa
  • Erik Bondo Svane – en frihedskæmper fra Aabenraa
  • Hans Mørup – På fløjen
  • dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Demuth: 25 år under Dannebrog
  • Inge Refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig
  • Refslund: Liv og virke i vort Grænseland
  • Vilhelm la Cour: For dansk domstol under besættelsen
  • Bech: Befrielsesdage i Sønderjylland
  • Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede
  • Johan Hvidtfeldt, Peter Christian Iversen: Aabenraa Bys Historie 3 1864 – 1945
  • Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde.
  • Hans Mørup: På fløjen
  • Niels Birger Danielsen: Modstand 1944-1945
  • natmus.dk
  • dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.928 artikler
  • Under Aabenraa finder du 192 artikler
  • Under Besættelsen (før/under/efter) finder du 393 artikler
  • Aabenraa under Besættelsestiden
  • Modstand i Aabenraa
  • Erik Bondo Svane – en frihedskæmper fra Aabenraa
  • Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1945 1-2
  • En dobbeltagent fra Aabenraa
  • Aabenraa-maj 1945
  • Frits, nazister og et kartotek
  • Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Krigshelt med rødder til Aabenraa
  • Frits Clausen og danskheden
  • Dibbernhaus i Aabenraa
  • Da Frits Clausen kom til middag
  • Bovrup- kartoteket
  • En frihedskæmper fra Aabenraa
  • Anklaget for højforræderi
  • Frits Clausen – den tredje historie
  • Var konservativ Ungdom nazister?
  • Gadevold i 1930’erne
  • KZ-udelejr Husum-Schwesing (Svesing)

Vi føler os til grin af Facebook

Februar 4, 2023

Vi føler os til grin af Facebook

Badende børn må ikke vises. Holocaust tegning må heller ikke vises. Andre må gerne vise det, som vi ikke må vise. Andre eksempler på repressalier. Skal vi straffes for markante holdninger? Vi må gerne selv blive udsat for hadefuld retorik. Vores arbejdsbetingelser er blevet forværret. Facebook blokerer for ytringer, fotoer og tegninger. Facebook er og forbliver et monopol. Skal Tech-giganter have mere kontrol? Er det ikke regler for udenlandske virksomheder? En ny ”overdommer” har ikke bragt forandringer. Facebook forholder sig ret til at trække grænsen. Er Faktatjekker robotter? Facebook har stor magt over for den offentlige debat. De trækker grænsen før loven. Balancen mellem den digitale ytringsfrihed. En vigtig rapports konklusion. Dengang.dk kan miste 45 pct af dens læsere, når/hvis Facebook droppes.

 

Badende børn må ikke vises

Så skete det atter engang. Vi fik repressalier af Facebook. Igen engang blev vi nærmest stemplet som seksuelle afvigere. For 14 dage siden bragte vi et billede af badende børn i Ladegårdsåen. Det er imod Facebooks politik. Billedet blev bragt i forbindelse med en af vores 8 -10 temartikler om Ladegårdsåens historie, som nu igen er blevet aktuel.

Vi har i vores arkiv en masse fotos med badende børn i Vidåen, i Søerne i København, i Fælledparken og i Nørrebroparken. Det må man ikke bringe. Man antyder gennem linjerne at vi har pædofile tendenser.

Vi har tidligere bragt fotos af badende børn uden konsekvenser. Hvorfor så nu?

 

Holocaust-tegning må heller ikke vises

Og denne gang var det en Holocaust – tegning, der viste tre – fire SS-soldater med skydevåben og tre stakkels ofre fra en KZ – lejr, der skulle skydes. De var godt nok nøgne men viste ryggen til. Denne tegning må vi heller ikke bringe for Facebook.

 

Andre må gerne vise det, som vi ikke må vise

Når vi nu skriver ”vi”, så er det fordi Museum Auschwitz gerne må bringe tegningen.

Det minder os om en episode for et par år siden, hvor vi delte et opslag fra Flensborg Avis, der viste noget om nazister og Flensborg i 1945. Her oplevede vi også repressalier fra Facebook. Vi kontaktede Flensborg Avis, der meddelte, at de ikke havde modtaget repressalier.

 

Andre eksempler på repressalier

Fornemmelse er, at der er koblet robotter på. Man har så fra Facebook indført et system med at man kan klage. Det har vi gjort utallige gange uden nogen som helst virkning.

Som det vil være læserne bekendt er vi tidligere blevet udelukket fordi vi nævnte et bestemt folkeslag, der begynder med n……Det var i forbindelse med en artikel om Vesterbro i 1914. I søndagsskolen hang en sprællemand formet som en n….

Ja vi fik også advarsel en gang, da vi beskrev den berømte Blushøj – lejr, hvor der var en masse S…… Vi skulle i stedet have skrevet Romaer.

 

Skal vi straffes for markante holdninger?

Vi kunne have nævnt mange flere eksempler. Vi forsøger at servere interessante historiske artikler for offentligheden. Vi har indtryk af, at de allerfleste føler sig godt, underholdt af disse. Vi respekterer selvfølgelig, at man kan tolke historien forskellig. Man kan sige, at i nogle af vores 16 forskellige kategorier følger vi nok ikke flertallet af den generelle opfattelse. Men skal vi straffes for dette?

 

Vi må gerne selv udsættes for ”hadefuld retorik”

Vi har gang på gang oplevet ”hadefuld retorik” fra læsere. Det har Facebook accepteret. Men vi har gennem årene oplevet gentagende henvendelser fra Facebook, at vi har brugt ”hadefuld retorik”. Vi har så det system på dengang.dk, at vi en gang om måneden svarer på den kritik som vi modtager.

 

Vores arbejdsbetingelser bliver forværret

Spørgsmålet er om dengang.dk kan blive ved med at arbejde på Facebook på denne måde. Vi bruger trods alt en del tid hver dag i at lægge 10 – 15 artikler ud hver dag. Vi deler gerne andre grupper. Og så er der grupper, vi ikke har haft de bedste erfaringer med. Hver grupper har selvfølgelig deres individuelle regler. Og de harmonerer måske ikke altid med vores. Og så får vi problemer.

Vi har jo også vores hjemmeside, hvor størsteparten af vores læsere går direkte ind. Men vi kan jo se, at flere og flere kommer ind på den via Facebook. Men arbejdsbetingelserne bliver svære og svære med Facebooks interne regler.

 

Facebook blokerer for bestemte ytringer, fotoer og tegninger

Måske er Facebook ikke så velegnet til historieformidling. Facebooks robotter er ikke konstrueret til dette. Det handler om krænkelses-fortolkning.

Facebook blokerer for bestemte ytringer, fotoer og tegninger. Den klassiske liberale tilgang har hidtil været, at det må folk bare finde sig i. Facebook er en privat virksomhed, og de bestemmer selv, hvad de vil tillade på deres platforme. Og vi skal være glade for, at vi uden videre ”gratis” kan gøre reklame, for noget vi selv skaber.

 

Facebook er et monopol

Man mener så at dette monopol ikke udgør nogen trussel eller problem. Og hvis de gør det, så må det bare være sådan. For Facebook er et monopol. Politikerne siger gang på gang at de skal overholde dansk lovgivning – det har de sagt i mange år. Instagram ejes også 90 pct. af Facebook, så der kan vi ikke rigtig smutte over med vores historier.

Man taler så meget om borgerlige rettigheder. Det er gift for samfundet at sidde sådan en udvikling overhørig. Og mon ikke, at Facebook overtræder forskellige lovgivninger. Skal udenlandske interesser bare for frit spil i Danmark. Skal Facebook afgøre danske demokratiske valg? Uwe, overdriver du nu ikke?

 

Skal Tech-giganter have mere kontrol?

Skal Tech-giganterne fortsætte deres march mod mere kontrol, styring af samfundet og borgernes tilværelse. Magthaverne skal heller ikke bruge Facebook til at bruge Facebook som et politisk værktøj til at holde en opposition nede. Hvad kan man så gøre?

 

Er der ikke regler for udenlandske virksomheder?

Jeg troede ellers at Danmark havde opsat en række regler for udenlandske virksomheder, der drev virksomhed her. Men vi ser stadigvæk, hvordan Facebook agerer politisk dommer over bestemte holdninger eller en situation, hvor magthaverne danner en alliance med Facebook om at holde bestemte holdninger nede.

 

En ny overdommer har ikke bragt forandringer

For nogle år siden gik Helle Thorning Schmidt ind i toppen af Facebooks nye ”ankenævn” Hun sagde ved indtrædelsen:

  • Ansvaret for at finde balancen mellem ytringsfrihed og menneskerettigheder skal dybest set ligge hos et privat firma.

Samtidig siger hun, at man ikke kan se på alle klager. Hver gang, vi har følt os uberettiget anklaget af Facebook har vi klaget. Det har man aldrig taget til efterretning.

 

Facebook forholder sig ret til at trække grænsen

Facebook har erkendt, at de sidder som overdommer på rigtige og forkerte meninger. De forholder sig ret til at trække grænsen et sted. Hvis man ikke holder sig inde for skiven, så fjerner man indlæg. Og man erkender, at det er et brud på ytringsfriheden.

Facebook censurerer ikke politiske holdninger, men de griber ind, hvor de vurderer at det er ”skadeligt”. Folk må gerne have holdninger, med de skal tænke over, hvad de gør.

 

Er Faktatjekkere robotter?

Facebook har også ansat faktatjekkere, der registrerer, advarer eller direkte blokerer, hvad de vurdere er usandt eller manipulerende fakta. Og åbenbart vurderer de også, hvem der må bringe et foto eller tegning eller hvem der ikke må.

Ja man påstår at have 70 uafhængige faktatjekkere fordelt ud over verden. De arbejder på 50 – 60 sprog. Men man har indtryk af, at disse er algoritmer eller robotter.

 

Facebook har stor magt over den offentlige debat

Facebook har stor magt over den offentlige debat ved at afgøre, hvilke folkevalgte politikere, der kan komme til orde. Facebook kan egenhændigt tilsidesætte ytringsfriheden for hvem som helst af mediets milliarder af bruger efter eget skøn. Det har de så gjort over for dengang.dk adskillige gange. Hvorfor ved vi ikke. Vi er ikke en partipolitisk platform Indrømmet vi har til tider nogle markante meninger om historien.

 

De trækker grænsen før loven

Loven siger også, at der er en grænse for ytringsfriheden, men Facebook trækker grænsen før loven på en række områder. De siger også det gælder mobning på nettet eller diskrimination. Det er en masse steder hvor Facebook trækker grænsen.

Men Facebook tillader at enkelte ligefrem advarer mod vores artikler.

 

Balancen om den digitale ytringsfrihed

Hvad er balancen mellem digital ytringsfrihed og samfundets ønsker om rammerne for den offentlige samtale. Tænketanken Justitia har udarbejdet en interessant rapport. Datamaterialet for rapporten er omfattende. Der er hentet 724.244 kommentarer fra fem danske nyhedsmediers facebooksider – Danmarks radio Nyhederne, Den Korte Avis, Ekstra Bladet, Politiken og TV2 Nyhederne. Der blev undersøgt, hvor mange af disse kommentarer, der blev slettet

 

Rapportens konklusion

Rapporten konkluderer at

  • 1,1 pct. af de kommentarer, som bliver fjernet, er strafbare efter dansk lov.
  • 6 pct. af de kommentarer, som bliver slettet kan karakteriseres som racistiske eller truende, men uden at det er tale om strafbare ytringer.
  • 24,9 pct. af de kommentarer, som bliver slettet kan karakteriseres som nedladende eller groft
  • 39,7pct. af de kommentarer, som bliver slettet, kan karakterers som generelle holdningsytringer, der hverken er strafbare eller vurderet til at kunne beskrives som racistiske, truende eller nedladende.

Hver gang, der fjernes en strafbar kommentar, slettes der 36 generelle holdningsytringer. Grundet det meget store antal kommentarer på Facebook generelt er det rapportens vurdering, at der årligt bliver slettet 366.479 lovlige kommentarer på de fem sider, heraf 213.191 generelle holdningsytringer om for eksempel politik og samfundsforhold.

 

Dengang.dk kan miste 45 pct. af dens læsere

Rapporten konkluderer, at der årligt kan forefindes op mod 18.930 strafbare ytringer på de fem facebooksider, som ikke er blevet slettet. Dette skal sammenlignes med de 5.400 slettede strafbare kommentarer. Rapporten vurder, at der for hver strafbare kommentar, der slettes, findes tre – fire kommentarer, der ikke slettes.

Rapporten viser at der slettes rigtig meget indhold, som ikke er ulovligt eller strafbart

Hvis nu en dag, hvor dengang.dk ikke er at finde på Facebook er det enten fordi, at vi igen har fået en straf af Facebook eller fordi vi selv har valgt at gå fra Facebook. Vi vil ikke holde op med at skrive. Men så må du direkte ind på vores hjemmeside. I værste tilfælde mister vi ca. 45 pct. af vores læsere.

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.928 artikler
  • Under Andre Historier finder du 85 artikler
  • Er Facebook fortid for dengang.dk
  • Historieformidling på Facebook
  • Du spreder hadefuld retorik
  • Den digitale ytringsfrihed er under pres
  • Hvem skriver historien?

 

 


Erik Bondo Svane – en frihedskæmper fra Aabenraa

Februar 3, 2023

Erik Bondo Svane – Frihedskæmper fra Aabenraa

Han var interesseret i Sønderjyllands historie. Han fik en stilling i Aabenraa som sommerfuldmægtig. Og så gik han i frihedskampen. Svane kom i ledergruppen og blev advaret mod at Gestapo var på sporet af ham. Han ville dog ikke lade sig skræmme. Han mente at flugt var umulig grundet tysksindede stikkere. Han frøs i cellen. To gange afhørte Gestapo ham. Først var han i Frøslevlejren, hvorefter det gik mod Neuengamme. Her døde der ca. 90 fangere hver dag. Og de 12 ovne i krematoriet kørte i døgndrift. Svane blev udtaget til at arbejde i Dessau Ufer. Det var en lang arbejdsdag. Flere forlangte andel af Røde Kors pakkerne. En tredjedel af Svanes arbejdskollegaer døde. Slev fik han også alvorlige problemer. Lægen turde ikke at indlægge ham. Så fik han prygl, fordi han ikke var i stand til at arbejde hurtigt. Svane døde den 5. marts 1945. Den officielle dødsårsag var ”Død på grund af bronkitis”.

 

Interesseret i Sønderjyllands historie

Erik Bondo Svane er født i København. Hans far var viceskoledirektør. Det var et stærkt nationalt interesseret hjem, som han voksede op i. Som lille dreng modtog han stærke indtryk af fædrelandskærlighed.

Han blev stærkt historisk interesseret og særligt Sønderjyllands historie interesserede ham, Han søgte alt litteratur som han kunne få fra Sønderjylland. I 1928 var han sammen med to norske kammerater på cykeltur hernede. De nåede også denne gang syd for grænsen.

Sammen med nogle kammerater fra Studenternes Roklub gæstede de den slesvigske østkyst og nåede ned til Kiel. Han blev i 1934 medlem af den sønderjyske studenterforening Heimdal. I 1935 og 1936 deltog han i Heimdals sommerture til Sønderjylland.

 

Fik en stilling i Aabenraa

I mellemtiden havde han taget juridisk embedseksamen og begyndte som fuldmægtig hos sin ældre bror, højesteretssagfører Oskar Bondo Svane. En overgang blev han sekretær i handelsministeriet.

På en cykeltur i Sønderjylland i 1938 blev han opmærksom på en ledig stilling som dommerfuldmægtig i Aabenraa. Han søgte stillingen og fik den. Han blev også leder af Aabenraas danske ungdomshjem. Han sad også i bestyrelsen for Folkeligt Samfund.

 

Han kom ind i frihedskampen

Erik Bondo Svane kom ind i frihedskampen i Aabenraa og var med i by-ledelsen, der have overlæge Wollesen som chef. Han organiserede grupper og var Frit Danmarks repræsentant på stedet. Han var mellemmand m.h.t. levering af våben. Han organiserede alternative ruter øst på, hvis Lillebæltsbroen skulle blive spærret.

Han deltog i uddelingen af ret store pengebeløb til trængende frihedskæmpere eller deres pårørende. I København havde han direkte kontakt med Frihedsrådet.

 

Svane ville ikke lade sig skræmme væk

Overretssagfører Boeck måtte flygte, da overlæge Wollesen blev taget. Svane blev advaret om at bringe sig i sikkerhed. Men han ville nødig lade sig skræmme væk fra sit nationale arbejde i Aabenraa.

Om aftenen den 18. oktober 1944 brændte han alle sine papirer og den 19. oktober foregik arrestationen. Gestapo havde om formiddagen henvendt sig på retsbygningen. Men her blev det sagt, at han var på en udgående forretning.

 

Han mente at flugt var umulig, grundet tysksindede stikkere

Han fik besked om det tyske politis besøg, men var på sædvanlig måde gået til middag og mødte op på kontoret kl. 2. Tre kvarter efter var tyskerne på stedet. Han blev arresteret og ført til den tyske afdeling af arresten.

Hvorfor han ikke flygtede, virker underligt. Men han havde tidligere hævdet at flugt var umuligt, fordi der var så mange hjemmetyske stikkere i Aabenraa.

 

Han frøs i cellen

De danske fængselsbetjente hjalp med at udsmugle breve og lod ham høre radio. Og det var selvfølgelig indstillet på London. De stillede radio så højt, at han kunne høre det gennem cellevæggen. Men der blev opsnappet et udsmuglet brev fra en medfange. Herefter blev fængselsopholdet skærpet væsentlig.

Svane frøs i cellen. Og gang på gang læste han arrestens slidte bøger. Tiden faldt ham lang. Den daglige opmuntring var gåturen sammen med de andre fanger rundt om en tøvestak med hænderne på ryggen.

Andre lyspunkter var, at der dagligt blev bragt ham kaffe fra Folkehjem. Det delte han med sine medfanger. Endvidere var der også forskellig besøg fingeret som tjenestelig anliggende fra dommerkontoret. I fængslet fik han i øvrigt tid til at skrive en afhandling om Aabenraa kirke færdig.

 

To gange i Gestapo – forhør

To gange var han i forhør i Gestapos hovedkvarter i overretssagfører Boecks beslaglagte villa. Første gang klarede han den. Anden gang var han inden forhøret anbragt i en mørk arrest på vand og brød i villaens kolde kælder. Her fandtes kun en træbriks. Han kunne ikke sove grundet kulde. Over for fældende beviser måtte han derfor tilstå en del om sin illegale virksomhed.

Den danske arrestforvarer sørgede på bedste måde for dansk julemad – juleaften.

 

I Frøslevlejren

Den 30. december blev han kørt til Frøslevlejren. Her blev han anbragt i stue 13 sammen med andre sønderjyder. Her holdt han 3 foredrag om Sønderjylland for ca. 40 kammerater, selv om det strengt forbudt.

Lejrlægen forberedte ham på, at hvis han skulle syd på, så skulle han spise alt, selv det værste hundeæde for at få så meget næring som muligt. Han skulle også bevare viljen for at overleve ligegyldigt hvor galt det gik.

 

Afsted til Neuengamme

Den 12. januar 1945 var der appel i Frøslevlejren kl. 4 om morgenen. Så vidste man, at nu skulle nogen syd på. Normalt var der appel kl. 6 om morgenen. Den danske kaptajn Digmann – selv fange – råbte 70 navne op. Og herunder var Erik Bondo Svane.

Disse tog hurtigt afsked med deres kammerater og gik ned på venstre fløj. Svane blev udstyret med flere sæt undertøj og en mængde cigaretter. Disse var det egentlige betalingsmiddel i lejrene.

I alt blev 250 personer stuvet sammen i 6 kreaturvogne, der blev låst. Fangerne måtte stå op. De fik hverken vådt eller tørt, bortset fra en frokostpakke fra lejren. De måtte forrette deres nødtørft i et hjørne af vognene. Svane forsøgte at muntre sine kammerater op med historier om de steder, som de passerede.

Turen gik til Neuengamme, hvor toget ankom samme dag. Fangerne fik først en snor om halsen med et nummer. Svane fik Nr. 69.185. Derpå blev alt over – og undertøj taget fra dem. Og ur, vielsesring og medbragt tobak. De blev iklædt gammelt aflagt tøj fra afdøde fanger, usle og snavsede ting, der var overmalet med striber og påsyet brogede lapper.

 

Ca. 90 fanger døde hver nat

Svane var ved den lejlighed heldig. Han fik fat i en damefrakke med pelskrave. Men på den anden side fik han tildelt noget elendigt aflagt dameundertøj. Desuden blev de klippet fuldstændig skaldet på hovedet og barberet over hele kroppen.

Hver morgen blev ligene af de i nattens løb døde fanger – ca. 80 – 90 mand båret ud og lagt nøgne langs hver barak.

 

De 12 ovne arbejde dag og nat

På paradepladsen skulle hele styrken på ca. 40.000 mand stå i timelange appeller i al slags vejr indtil man havde fundet ud af at tallet på fangerne passede med listerne.

Krematoriets 12 ovne arbejdede dag og nat. Suppen var uspiseligt. Men straks ved ankomsten fik danskerne en Røde Kors pakke. Svane ville stå det igennem. Han prøvede at hærde sig gennem kolde afvaskninger. I mangel af undertøj forsøgte han at holde varmen med træuld.

Han og Christian Viereck ligeledes fra Aabenraa havde de første 14 dage ikke andet arbejde end at skure toiletter. ”Der Blokälteste”, en tysk kommunist var flink over for danskerne.

 

Udtaget til Dessau Ufer

Den 28. januar blev ca. 150 danskere udtaget til en såkaldt transport til Hamborg. Danskerne var endnu friske og havde kræfter til et hårdere arbejde. Danskerne bestod af såkaldte asociale. Dem havde tyskerne fundet frem til fra danske strafferegistre. Men der var også patrioter som Erik Bondo Svane.

Arbejdslejren i Hamborg lå ved Dessau Ufer ved Hamborg Sydbanegård og var indrettet i en lade. Det var en forladt krigsfangelejr. Det regnede gennem taget. Under taget var der is under loftet.

De sov to i hver køje på en papirpose med halm og havde hver 1 tæppe. At der var lus og rotter siger sig selv.

Fra denne lejr blev danskerne ført ud på tvangsarbejde på oliefabrikken Renania, der var blevet bombet. Fangerne skulle foretage oprydningsarbejde.

 

En lang arbejdsdag

Dagen begyndte kl. 4. Først var der morgenappel en times tid. Hver man fik så en kop såkaldt kaffe. Rent vand have været at foretrække. Derefter fik man et tykt stykke rugbrød med 5 gr. margarine.

Derefter tog man enten med sporvogn eller marcherede hen til arbejdspladserne. Til frokost blev der serveret roesuppe. Når de kom hjem, var der atter appel. Ofte var der langvarig luftalarm. Så blev de jaget i beskyttelsesrum. På hver side stod tre tyskere med piske og slog dem, hvis ikke alle 1.000 kom hurtig nok ned gennem en kælderhals på 2 meter.

Herefter var der atter appel. Det hændte at fangerne døde i beskyttelsesrummet eller var så svage, at de ikke selv kunne komme op.

Herefter fik fangerne middagsmad bestående af roesuppe eller kålrabisuppe, som nærmest var opvaskevand. Ofte var klokken 12 om natten og suppen var iskold.

 

Man blev syge af forholdene

Russere og polakkerne stjal danskernes Røde Kors pakker, mens disse sov. Alle havde Dysenteri. Ofte så man folk vaske bukser. Ved hjælp af rå havregryn fra Røde Kors pakkerne fik man standset Diarreen.

”Kapoerne” var meget opfindsomme i deres afstraffelsesmetoder.

Slimhinderne var ødelagt på grund af vitaminmangel. Næserne løb og de fik vand i benene. Det gjaldt om at organisere sig til smågoder. Selv om Røde Kors pakkerne kom regelmæssig til hovedlejren kom de ikke ud til transporterne.

 

Flere forlangte andel af Røde Kors pakkerne

Med lidt pølse kunne man organisere sig til nogle lapper til at vikle om benene. Der var intet undertøj. Man brugte bølgepap fra Røde Kors pakkerne. Der var ingen strømper eller vanter, så hænder og fødder var blåfrosne.

SS’ erne forlangte part i cigaretterne for at udlevere pakkerne. Kapoer og ”Blokältester krævede også andel og endelig blev der stjålet fra pakkerne af medfanger.

 

En tredjedel af Svanes danske arbejdskollegaer døde

På denne transport døde 1/3 af danskerne ca. 50 af 150 mand. Af alle 40 hollændere døde alle. Ligene blev båret over i lighuset. Guldet blev brækket ud af tænderne. Hver 8. dag gik en jernbanevogn til hovedlejren med nøgne lig.

Til at begynde med holdt Erik Bondo Svane modet oppe. Han lærte de ”asociale” kammerater det nødvendige tysk, så de forstod kommandoerne og kunne deres numre.

 

Svane fik problemer

Efter 14 dages forløb blev han alvorligt syd af Dysenteri og problemer med benene. De var blevet ganske elefantagtige. Benene kunne ikke være i træskoene. Han måtte klare sig med tagpap og ståltråd viklet om benene

SS’ erne var særligt efter Svane, fordi han tog ukendt og kejtet på alt værktøj. En af dem smadrede hans briller, hvad der gjorde ham ret hjælpeløs.

Det lykkedes for Svanes far gennem Røde Kors at få et brev igennem til ham. Hvordan skulle han kunne svare på dette brev. Han måtte kun svare i ganske få linjer. og der var censur på.

 

Kun to grupper – døde eller raske, sagde tyskerne

Tyskernes råb og skrig og deres råhed sled på Svanes nerver. Yderligere fik han også bronkitis, så stemmen var næsten helt væk. Han kunne ikke officielt komme til læge for som en SS-leder sagde:

  • I denne lejr kendes kun to grupper, døde eller raske.

Lægerne var selv fanger. Den franske læge turde ikke indlægge fangerne selv om de var syge. Han forgænger, en hollandsk læge var blevet sendt til en strengere lejr, fordi tyskerne syntes at han var for imødekommende over for fangerne.

 

Svane fik prygl

Til sidst gik Svane over i en døs. Han svarede ikke kammeraterne, når de talte til ham. Han skulle bære en cementsæk, men kunne ikke. Det resulterede i at han blev pryglet. Dagen før han døde, skulle han bære fem mursten af gangen, men var kun i stand til at bære to. Dette afstedkom at han blev slået med gummiknippel og sparket. SS` eren råbte op om at danskere var svæklinge.

 

Svane dør den 5. marts 1945

Mandag den 5. marts 1945 ved 20 – tiden var han meget svækket. For at gå i beskyttelsesrum måtte han støtte sig til muren med hænderne. Kammeraterne hjalp ham op i køjen og gav ham et glas vand. De så ham pludselig ligge der med sit karakteristiske venlige smil. Men han åndede ikke mere.

Om morgenen den 6. marts udtalte Jul. Berndt fra Aabenraa:

  • Nu er atter en af vore kammerater død, en der har betydet meget for os sønderjyder – lad os blotte hovedet, vor gode kammerat Svane er død.

 

Dødsårsagen

Kammeraterne mente, at dødsårsagen var, at han var slidt op legemligt og nervemæssigt samt pryglene dagen før. Den officielle forklaring var i første omgang – død efter lungebetændelse. Det blev så senere ændret til død efter bronkitis.

 

Begravet på Fattigkirkegård

I dette tilfælde blev liget ikke ført til Krematoriet i Neuengamme, men er blevet begravet på Fattigkirkegården Ohlsdorf i nærheden af Hamborg. Om det afsjælede legeme efterfølgende er overført til Danmark, vides ikke.

 

Kilde: (Vi har brugt følgende kilder i tre artikler om Modstanden i Aabenraa):

  • Modstand i Aabenraa
  • Erik Bondo Svane – frihedskæmper fra Aabenraa
  • Hans Mørup var på fløjen

 

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Demuth: 25 år under Dannebrog
  • Inge Refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig
  • Refslund: Liv og virke i vort Grænseland
  • Vilhelm La Cour: For dansk domstol under besættelsen
  • Beck: Befrielsesdage i Sønderjylland
  • Aage Trommer. Modstandsarbejde i nærbillede
  • Johan Hvidtfeldt, Peter Christian Iversen: Aabenraa Bys Historie bd. 3 1864 – 1945
  • Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde
  • Hans Mørup: På fløjen
  • Niels Birger Danielsen; Modstand 1944-1945
  • natmus.dk
  • dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.927 artikler
  • Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 392 artikler
  • Under Aabenraa finder du 192 artikler
  • Modstand i Aabenraa
  • Aabenraa under besættelsestiden
  • Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1-2
  • En dobbeltagent fra Aabenraa
  • Aabenraa – maj 1945
  • Frits, Nazister og et kartotek
  • Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Krigshelt med rødder til Aabenraa
  • Frits Clausen og danskheden
  • Dibbernhaus i Aabenraa
  • Da Frits Clausen kom til middag
  • Bovrup – kartoteket
  • En frihedskæmper fra Aabenraa
  • Anklaget for højforræderi
  • Frits Clausen den tredje historie

 

 

 

 

 

 

Nogle tidligere udgaver (handler om Neuengamme):

  • Niels Jørgensen: Fra det tyske Slavemarked
  • Paul Thygesen: Læge i Tyske Koncentrationslejre
  • – 19. september
  • Anders Georg: I Tysk Fangenskab
  • Paul Gerner Nielsen: Gæst hos Gestapo

 

 

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Sønderjysk Årsskrift
  • Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde.
  • Sønderjyden – 24. december 1945

Modstand i Aabenraa

Januar 31, 2023

Modstand i Aabenraa

Hans Mørup startede en kreds i 1940. Terrænsportsafdeling. Man støttede Dansk Samling. Overretssagfører Holger Boeck. Sprængning af Transformator. Aktion mod DAPA udført af feriedreng. Farver Jacobsen blev ny by-leder. 13 grupper i Aabenraa og Omegn. Sabotage med store konsekvenser. Politimester døde i Neuengamme. Tyskerne fik uventet sidegevinst. Wollesen ny by – leder. Strejke blandt jernbanearbejderne. Sabotageleder skudt. 26 sabotageaktioner på to måneder. Planer for ventegrupperne. Igen en stor fangst af tyskerne. Tyskerne stod parat, da våbnene ankom. Regionernes styrke nåede op på 4.000 mand kort før krigsophør. Ny fangst af tyskerne – gård sprængt. Langt om længe havde Aabenraa nok våben.  Det Sønderjyske råd uenige med regionsledelsen. Den 5. maj blev der foretaget en grænsespærring. Den tyske kommandant i Aabenraa truede. Amtmanden måtte ikke modtage englænderne. Kort levetid for nogle af grupperne.

 

Hans Mørup startede en kreds i 1940

Det kan godt være svært at beskrive modstandsbevægelsen i Aabenraa. Vi har allerede i artikler fokuseret på den. I slutningen af artiklen vil vi henvise til disse artikler. Mindst tre gange blev bevægelsen opløst og så skulle man starte forfra. I en anden artikel, som vi har arbejdet på sammen med denne, skal vi høre om den risiko og den triste skæbne, der overgik en af modstandsfolkene nemlig Erik Bondo Svane.

Det illegale arbejde udgik fra den såkaldte ”Aabenraa-kreds”. På initiativ af handelsmedhjælper Hans Mørup som leder havde han allerede helt tilbage fra den 15. august 1940 skabt en kreds på 12 – 15 mand som med regelmæssige mellemrum holdt møder.

  • Efter artiklen er der henvisninger til andre, der specifik hentyder til besættelsestiden i Aabenraa. Men kigger du efter i de kategorier vi har anført kan du finde uddybende artikler af ting, der er anført her i artiklen.

 

Terrænsportsafdeling

De fandt det nødvendig at genrejse landet og en af metoderne var en fysisk uddannelse af de unge – en slags militær uddannelse. De startede med at oprette ed terrænsportsafdeling i Aabenraa. Delings – og gruppeførere blev uddannet. Man kunne vel kalde disse for en slags hjemmeværn.

 

Den offentlige mening skulle påvirkes

”Aabenraa-kredsen” kom i forbindelse med dr. phil. Vilhelm la Cour. Denne skrev artikler som blev trykt i pjecer, som Aabenraa – kredsen uddelte. Og lukkede foredrag blev det til. Hvis tyskerne fik fat i disse pjecer, ville de beslaglægge dem. Den offentlige mening skulle påvirkes.

 

Man støttede Dansk Samling

Wilhelm La Cour talte såvel tyskerne som samarbejdspolitikken imod. ”Aabenraa-kredsen” gav Dansk Samling sin fulde støtte. De støttede partiet ved folketingsvalget i marts 1943. To af kredsens medlemmer var endda kandidater for partiet. ”Aabenraa-kredsen” betalte partiets sønderjyske valgkamp.

Kredsen havde på dette tidspunkt egentlig ikke lavet noget illegalt arbejde. Og dog, kredsen stillede sig til rådighed for P – Planen. Denne var illegal for så vidt, som den blev holdt hemmelig for tyskerne. Hvis tyskerne opdagede det, ville politiet fortælle dem, at de skulle bruges i tilfælde af en katastrofesituation.

I efteråret 1943 gik kredsen ind i arbejdet med illegale blade. Dansk Samlings leder, Arne Sørensen gik efter den 29. august 1943 under jorden og skrev en række illegale henvendelser ”Niels Jydes Breve”, hvori han anbefalede at man oprettede dannelse af seksmandsgrupper. Kredsen mangfoldiggjorde disse og sørgede for distribution.

 

Overretssagfører Holger Boeck

Det var dog ikke ”Kredsen”, der kom med de første konkrete ideer til sabotagehandlinger. Denne ære tilkommer overretssagfører Holger Boeck. Vi skal dog helt frem til juli 1943 før de anmeldte sager hæver sig over ubetydelige og ligegyldige.

Det var også Boeck, der havde en ide om sabotage mod Aabenraa Motorfabrik. Det var så i første omgang Esbjerg – organisationen, der skulle stå for dette. Men denne aktion har vi skrevet en selvstændig artikel om. Og det er faktisk Tønder – gruppen, der står for de første egentlige sabotageaktioner i Sønderjylland.

 

Sprængning mod transformator

I Aabenraa stod man for sprængninger af transformatorer den 15. oktober 1943. Og det var også dem, der stod for brandbomber mod et tysk bil-lager i Voetmanns tømmerhandel den 4. november. Virkningen var dog begrænset.

 

Aktion mod DAPA udført af en ”Feriedreng”

Men aktionen mod fabrikken DAPA den 29. december 1943 var mere effektfuld. Officielt så var det BOPA, der stod bag den. Men det var nu Jesper Juel Petersen, der stod for denne, mens han var hjemme op juleferie. Vi har beskrevet denne aktion i en særskilt artikel. Krudtet havde han selv taget med fra København.

 

Farver Jacobsen blev by-leder

Kort efter nytår 1944 blev farver Jacobsen opsøgt af godsejer Flemming Juncker. Der skulle dannes en regionsledelse. Og denne opgave påtog Jacobsen sig. Han bad Hans Mørup indtræde i ledelsen.  Regionslederen havde et nært samarbejde med det illegale arbejde i Haderslev og Tønder men slet ikke noget til Sønderborg og Als.

Forbindelserne til Tønder blev overdraget til kontorassistent Sven Aage Lyck. Opbygningen af grupper i Aabenraa blev overladt til landbrugskandidat, løjtnant Jørgen Petersen.  Mørup tog sig af forbindelserne til østkysten. Bankassistent Sven Hoffmann fungerede som hans kurer og tillige som våben – og sprængstofinstruktør.

 

13 grupper i Aabenraa og Omegn

Efterhånden var der dannet 13 grupper i Aabenraa. De kom bl.a. fra terrænsporten, Forsvarsbrødrene og Sct. Georgsgildet. Spredt ud over amtet var der grupper placeret i Løjt Kirkeby, Hellevad, Bolderslev, Rødekro, Sdr. Hostrup, Røllum, Kruså, Tinglev og Gråsten.

I april 1944 ankom der våben og sprængstof til Aabenraa afsendt pr. bane som maskingods fra Viborg.

 

Sabotage med store konsekvenser

I weekenden den 5. – 6. februar 1944 gennemførtes aktionen mod Aabenraa Motorfabrik, der fik så alvorlige konsekvenser. Det gennemførtes på trods af det gældende sabotageforbud. Et sammentræf af misforståelser og uheldige omstændigheder var skyld i de alvorlige konsekvenser.

Natten til den 1. maj 1944 mellem 3.40 og 7.15 sprængte Aabenraa – folkene otte telefonpæle. Dette var et angreb på tyskernes kommunikationslinjer.

 

Politimester døde i Neuengamme

I 1943 blev politimester Aage Agersted udnævnt til chef for ordenspolitikommandoen i Jylland. Han fik et nært samarbejde med Flemming Juncker. Dern 30. maj 1944 blev han arresteret i forbindelse med ”Politimesteraktionen. Han døde i koncentrationslejren Neuengamme den 2. december 1944. Et led i denne aktion var også forøget på at arrestere chefen for Grænsegendarmeriet, oberst S.B. Paludan Müller, der blev dræbt efter en langvarig kamp. Her fandt tyskerne en masse dokumenter, som afslørede store dele af modstandsarbejdet i Sønderjylland.

 

Tyskerne fik en uventet ekstragevinst

Det gav en uventet ekstragevinst for tyskerne. Det betød at mange i regionsledelsen og længere nede i modstandsbevægelsen blev taget. Tyskerne kunne med stolthed indsende en særrapport til Berlin, hvori der bl.a. stod:

  • Arresteret 36 mennesker
  • Beslaglagt 55 geværer
  • 30 maskinpistoler
  • 000 skud ammunition
  • 98 ½ kg sprængstof m.m.

 

Wollesen – ny by-leder

Dette skabte kaos og forvirring i modstandskredse. Regionsledelsen eksisterede ikke mere. Men den 27. juli 1944 afholdtes et hemmeligt møde i Rise Skov, hvor man forsøgte at genskabe det tabte.

Kort tid eftertog dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane kontakt til en række vigtige folk bl.a. politifuldmægtig Ivar Møller. Nu blev Wollesen indsat som by-leder mens Svane skulle varetage kontakten til byens ungdomsforeninger med henblik på ventegrupper. Her på siden vil vi skrive en artikel om Erik Bondo Svane.

 

Strejke blandt jernbanearbejdere

Ivar Møller skulle knytte forbindelse til politiet, hvilket dog ikke blev den umiddelbare succes, som man havde ventet.

Den 15. september 1944 afgik fra Frøslev fanger til koncentrationslejre i Tyskland. Det afstedkom strejke blandt jernbanepersonalet i det sønderjyske.

 

Sabotageleder skudt

Sabotageleder i Aabenraa, Egon Nørgaard blev den 17. oktober 1944 skudt ”under flugtforsøg” den 8. december 1944 på Skrydstrup flyveplads. Der var en del modsætningsforhold i modstandsarbejdet i Aabenraa.

 

26 sabotageaktioner på to måneder

Den 9. september 1944 var der kommet en sending på 3-400 kg sprængstof til Hjordkær Station. Dette var forudsætningen for en virkelig offensiv mod jernbanetrafikken. Fra den 14. august til den 22. oktober blev der foretaget 26 sabotageaktioner mod jernbanetrafikken.

 

Planer for ventegrupperne

Nye ventegrupper blev skabt og andre blev genoplivet. I september 1944 fandtes der således 90 mand i 15 grupper. Når tiden var inde, skulle disse spærre hovedvej 10 både nord og syd for byen. Grupperne skulle afbryde telefonkabler, specielt det tyske Norges – kabel, besætte rådhuset, posthuset m.v. Så skulle man også afbryde strømmen på højspændingsværket.

Politiet, som man omsider fik den ønskede forbindelse til, skulle neutralisere Gestapo. Til brug for grupperne i Aabenraa by ankom seks kasser med våben. De blev foreløbig t samlet oplagret på sygehuset, camoufleret som beredskabskasser fra Det civile Luftværn.

 

Igen en stor fangst af tyskerne

Men ak, atter en gang var tyskerne på pletten. Hele aktiviteten standsede brat, som følge af en ny arrestationsbølge den 5. oktober 1944. Den rev hele regionsledelsen og samtlige by ledelser over ende. Det lykkedes for Iver Møller og Nis Enemark at undslippe.

I regionens område som helhed konfiskerede tyskerne bl.a.:

  • 2 tons sprængstof
  • 253 maskinpistoler
  • 61 maskingeværer

For Aabenraa’ s vedkommende blev depoterne på sygehuset og i Hjordkær konfiskeret. Som i juni 1944 måtte arbejdet begynde helt forfra.

 

Tyskerne stod parat, da våbenleverance ankom

Heldigvis havde Kaptajn Aage Højland Christensen arbejdet som organisator af militærgrupper for ”Ringen” ud over landet. Så det var noget at begynde med.

Efter nytår 1945 accelererede regionsledelsens vækst bl.a. blev politimester E.H. Brix leder af det illegale politi i regionen. Nye by-ledere skulle dannes og også nye grupper skulle etableres. Våben og sprængstof skulle også fragtes til regionen.

Men tyskerne stod parat ved havnen i Kolding, da skibet i begyndelsen af december 1944 lagde til kaj. Man besluttede nu at leverancerne skulle komme drypvis. Den første sending ankom til Vejen med jernbane den 2. januar 1945. Men det var slet ikke nok, der kom. Således var der kun våben til halvdelen af ventegrupperne.

 

Regionens styrke nåede op på 4.000 mand

Efter de første tre måneders arbejde var regionens styrke oppe på ca. 2,000 mand. Lige inden befrielsen var dette tal vokset til 4.000. Der kom gang i sabotagerne igen i februar 1945. Igen var det jernbanerne, som det gik ud over.

Ny by-leder fra november 1944 blev i Aabenraa grosserer Kristen Dam Sodborg. Han blev i det tidlige forår afløst af dyrlæge Kai Mogensen. Nye folk kom også på de andre poster. Men arbejdsklimaet var meget dårligt. En af årsagerne var forholdet til det illegale politi.

Men ved krigens afslutning kunne Aabenraa bydistrikt stille med 240 mand i 40 ventegrupper og et dusin sabotagefolk i to grupper. Disse tal omfatter både grupperne i Aabenraa by og oplandsgrupper i Hovslund, genner, Løjt, Hellevad, Ndr. Hostrup, Klovtoft, Rødekro, Varnæs, Bovrup, Felsted og Bolderslev.

 

Ny fangst af tyskerne – Gård sprængt

Der ankom våben til Aabenraa bydistrikt i tre omgange. Den første sending ankom den 4. februar 1945. Den blev oplagret hos gårdejer Hans Lilholdt, Brunde. Det drejede sig om to tons, der skulle viderefordeles ikke blot til Aabenraa, men også til Gråsten, Sønderborg og Padborg.

Kun en mindre del af denne beholdning var blevet videredistribueret, da tyskerne i midten af måneden slog ned på depotet. Senere – den 10. marts 1945 – blev gården sprængt som repressalie.

 

Langt om længe havde Aabenraa nok våben

I slutningen af marts 1945 ankom en sending, især omfattende sprængstof i dritler til Søst Skov. Endelig ankom i de sidste besættelsesdage i begyndelsen af maj 1945 en større sending, som blev afhentet i Broager. Langt om længe var Aabenraa igen blevet velforsynet med våben.

Fra den 11/12 december 1944 til 26. april 1945 blev der foretaget 26 sabotageaktioner. Nu skal man nok tage lidt forbehold på korrektheden af dette.

 

Det Sønderjyske Råd uenige med regionsledelsen

I Sønderjylland opererede man også med begrebet ”Modstandsbevægelsens – Det Sønderjyske Råd” men samarbejdet mellem dette og regionsledelsen var ikke særlig harmonisk.

I foråret 1945 blev det klart at krigen nærmede sig afslutning. Muligheden for at allierede ville rykke frem gennem Nordtyskland videre mod nord blev stadig mere aktuel. Tyskerne var allerede for længst begyndt at forberede interimistiske forsvarsanlæg tværs gennem Sønderjylland.

Den svenske radio havde allerede den 1. maj meddelt, at tyskerne kapitulerede, men den forhastede glæde måtte atter afvige fra realiteterne, da meddelelserne viste sig at være falske.

 

Den 5. maj blev der foretaget en grænsespærring

Efter meddelelsen om den tyske kapitulation var kommet fredag den 4. maj om aftenen, etablerede modstandsbevægelsen en grænsespærring til og fra Tyskland om morgenen den 5. maj. Det var bl.a. 800 mand fra Frøslevlejren og 1.700 mand fra de forskellige bydistrikter, der stod for bevogtningen af grænsen i de første par uger.

 

Den tyske kommandant i Aabenraa truede

I Aabenraa indtog den lokale tyske kommandant, major Geyer endnu om morgenen den 5. maj. Han truede med at beskyde danske poster og danske frihedskæmpere på gaden. Men ved forhandlinger lykkedes det at overbevise tyskerne i Aabenraa om at modstandsbevægelsen havde fået politimæssige kompetencer, herunder deres ret til at foretage interneringer.

 

Amtmanden måtte ikke modtage englænderne

Men internt var der stadig problemer, således forhindrede by-ledelsen i Aabenraa, at amtmand Refslund Thomsen deltog i modtagelsen af de første englændere i Aabenraa mandag den 7. maj.

Dette skabte naturligvis en misstemning og denne misstemning rettede sig mod by-lederen, Dam Sodborg.

 

Kort levetid for nogle af grupperne

Lige som andre steder i regionen, var den illegale levetid i modstandsbevægelsen ofte meget kort – 2-3 måneder. Det lykkedes gang på gang tyskerne at oprulle organisationen. De lokale tab var relativ store.

Vi har i forbindelse med denne artikel lavet fokusartikler på to af de omtalte modstandsfolk.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Demuth: 25 år under Dannebrog
  • Inge refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig
  • Refslund: Liv og virke i vort Grænseland
  • Vilhelm la Cour: For dansk domstol under besættelsen
  • J. Bech: Befrielsesdage i Sønderjylland
  • Aage Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede
  • Johan Hvidtfeldt, Peter Christian Iversen: Aabenraa Bys Historie bd. 3 1864-1945
  • Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde.
  • Hans Mørup: På fløjen
  • Niels Birger Danielsen: Modstand 1944-1945
  • modstand.natmus.dk
  • nielsbirgerdanielsen.dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.925 artikler
  • Under Aabenraa finder du 192 artikler
  • Under besættelsen (før/under/efter) finder du 391 artikler
  • Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
  • Under Tønder finder du 308 artikler

 

  • Aabenraa under besættelsestiden
  • Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1-2
  • En dobbeltagent fra Aabenraa
  • Aabenraa – maj 1945
  • Frits, nazister og et kartotek
  • Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
  • Sabotage i Aabenraa
  • Modstandsbevægelsen i Aabenraa
  • Krigshelt med rødder til Aabenraa
  • Frits Clausen og danskheden
  • Dibbernhaus i Aabenraa
  • Da Frits Clausen kom til middag
  • Bovrup – kartoteket
  • En frihedskæmper fra Aabenraa
  • Anklaget for højforræderi
  • Frits Clausen den tredje historie

Det Prøjsiske Seminarium 1864-1920

Januar 29, 2023

Det Prøjsiske Seminarium 1884-1920

Seminariet skiftede farve. Germanisering var på vej. Mange direktører. Disciplin på seminariet. En mindeplade for stifteren. Et lystspil handler om seminarieelever og pigerne i Tønder. Dr. Runkel satte sine spor. Ny seminariebygning. Nu kom der gang i den fysiske opdragelse. Vi kan takke dr. Krahe for det gamle stadion. Patriotisk begejstring. De dansksindede tog til Jelling. Kaserne for engelske og danske tropper. Dr. Pott og eleverne tog til Nibøl. Dannebrog var tilbage. 86 elever mistede livet i krigen.

 

Seminariet skiftede farve

Seminariets farve blev nu den sorte – hvide. Nu skulle alt gøres for at det blev et typisk prøjsisk seminarium. Man skal bl.a. skabe en normalrekrut til den prøjsiske hær. § 5 var blevet slettet i 1878. Germaniseringen fik således fri bane.

 

Germaniseringen var på vej

Men man begyndte længe før. I 1871 kom en forordning om sproget i de nordslesvigske skoler. Fra det tredje skoleår skulle der indføres seks timers undervisning i tysk om ugen.  Det kunne uden videre udvides til 10 timer.

Men i 1878 gik man et skridt videre. Nu blev den tyske ABC indført. I tavleregning skulle der undervises på dansk. I hovedregning skulle der undervises på tysk. Efterhånden blev det danske sprog helt fortrængt. Forordningen lød sådan:

  • Indførelsen af det tyske sprog som undervisningssprog i samtlige fag kun med undtagelse af religion.

Ja kirkesproget i Nordslesvig var efterhånden blevet dansk. Hjemmesproget var også dansk. Men alligevel skulle undervisningssproget være tysk.

I hjemmene prøvede man med privatundervisning men der blev lagt hindringer i vejen. Forældrene forsøgte at sende børnene på efterskoler på den anden side af grænsen i Danmark.

 

Mange direktører

Efterhånden havde man slet ikke brug for dansktalende lærere i Nordslesvig. Der kom masser af forskellige direktører, men de fik slet ingen indflydelse på seminariet. Det skulle simpelthen afklædes for sit hjemstavnspræg. I perioden 1864 – 1920 var det hele 10 direktører.

 

Disciplin på Seminariet

Den enkelte forstander måtte ikke vinde tid til at påvirke anstalten i større grad. Fra Østprøjsen kom en mand ved navn Munther. Efter en højtidelig indvielse skulle han snart mærke at det hele ikke gik så let i Tønder.

Han indførte streng disciplin. Elever på seminariet måtte ikke bære lang skæg. Og der var streng kontrol med, hvilke piger, der blev inviteret med til fester. Der blev også givet regler for, hvilke af byens standspersoner, man skulle hilse på. Og det var landråd, borgmester, provst og deres hustruer.

Han fik også opløst den tyske elevforening Concordia. Med byens borgere lå han i en avisfejde. Så i 1886 vendte han tilbage til Østprøjsen. Hans efterfølger Eckert, der kom fra Prøjsen holdt kun i to år. Så blev han udnævnt til direktør for Kvindeseminariet i Augustenborg.

 

En mindeplade for stifteren

Under ham fejrede Seminariet sit 100-års jubilæum med en stor højtidelighed. Mange gamle seminarister var mødt op for at hylde deres gamle seminarium. Repræsentanter fra regeringen var ligeledes mødt op. Festens midtpunkt var nedlæggelse af en mindeplade for stifteren provst Balthasar Petersen.

 

Et lystspil om seminarielever og pigerne i Tønder

En ny seminariereform af 1901 betød store ændringer – også i Tønder. Eleverne tænkte med glæde tilbage på den hyggelige by med dens borgerfamilier i hvilken de hyppigt giftede sig ind. Ja det findes ligefrem et lystspil skrevet af Tønderborgeren, Lorenz Holm Andersen, der hedder:

  • Der verschriebene Vetter

Eleverne erindrer også et godt sammenhold. Det ringe antal dansksindede forstod at holde deres ”sindelag” inden for vesten. De sad på skolebænken med angelboer, frisere, ditmarskere og holstenere.

Jo nu blev undervisningen rettet til efter tidens krav. Man kiggede på hensynet til elevernes almendannelse og hensynet til forberedelse af den egentlige lærergerning.

Rundt omkring i provinsen var Præparandskoler, hvor unge mennesker kunne forberedes til seminariets optagelsesprøver. Man fik vejledning af en landsbylærer samtidig med at man gik til hånde i skolen. De blev så kaldt for ”Underlærere”.

 

Dr. Runkel satte sine spor

Det var en skoleinspektør fra Stettin, der skulle indføre den nye reform i Tønder. Han hed Runkel og han efterlod sig positive spor, selv om han kun blev her i seks år. Han forstod at inspirere sine elever. Under ham hævedes seminariet sig til en af de mest ansete i Hertugdømmerne. Men desværre for Tønder så mistede man ham hurtig. Han blev medlem af den grundlovgivende nationalforsamling i Weimar 1920 og blev medlem af den tyske Rigsdag.

 

Ny seminariebygning

Under hans direktorat blev den gamle seminariebygning revet ned. En ny større og flottere blev bygget i 1905. Det var i denne bygning det danske seminarium rykkede ind i efter indlemmelsen. Der var stor tilslutning til seminariet.

Først i 1915 opførtes en smuk og praktisk Øvelsesskole – bygning, sammenbygget med den ny seminariebygning.

 

Nu kom der gang i den fysiske opdragelse

Under Dr. Krahe, som i 1908 fulgte efter Dr. Runkel blev der gjort noget ved Seminarie-ungdommens fysiske opdragelse. I sine sidste leveår som tysk gymnasium blev der gjort meget ud af legemsøvelser, sport og idræt. Både i det sværere hjemland og længere syd på fejrede Tønder – semiristerne store triumfer – ikke mindst ved de årlige patriotiske Knivsbjergfester, hvorfra seminariets ungdom hjemførte mange præmier og egekranse.

 

Vi kan takke Dr. Krahe for det gamle stadion

Det er også Dr. Krahe vi kan takke for det flotte stadion for enden af Lærkevej. Her boltrede vi os meget i vores ungdom. Og det var også her, at vi med skolen holdt idrætsstævner.

Dr. Krahe indsamlede simpelthen penge til det. Og seminariets bibliotek var seminariets stolthed. Det var efter Universitetsbiblioteket i Kiel Hertugdømmernes største. Det var sammensat af forskellige samlinger.

 

Patriotisk begejstring

Så brød Første Verdenskrig ud. Eleverne meldte sig i patriotisk begejstring under fanerne. Alle ville med. Under disse forhold kunne seminariets undervisning kun med yderste vanskelighed gennemføres.

Eleverne og lærernes rækker tyndede ud. Lokalerne blev lige som i de tidligere krige taget i brug til krigsformål. Den gamle øvelsesbygning blev benyttet som lazaret for krigens sårede. Direktørboligen blev indrettet til lazaretlægen og apotek.

Efterhånden som budskab på budskab om de mange elever, der blev derude og aldrig ville vende tilbage indløb, kølnedes begejstringen og afløstes af mørk alvor.

 

De dansksindede drog mod Jelling

De dansksindede elever fra seminarierne i Tønder og Haderslev drog mod Jelling Seminarium, hvor de under roligere forhold kunne afslutte deres uddannelse. Seminarieforstander Skat Rørdam oprettede et specielt kursus for sønderjyske seminarister.

 

Kaserne for danske og engelske tropper

Efter krigens afslutning og under ”den internationale kommissions” civile og militære forvaltning af Slesvig blev seminariets bygninger anvist som kaserne for en engelsk troppeafdeling på ca. 90 mand, som skulle opretholde roen i byen. De skulle også sikre den fri afstemning om Nordslesvigs skæbne.

Også i denne periode fortsatte seminariet sin undervisning men stadig under større vanskeligheder.

Efter afstemningen forlod de engelske besættelsestropper byen. de afløstes af dansk militær, som også fik seminariets bygninger anvist som kaserne. Det tyske seminariums forbliven i Tønder var nu ikke mere en mulighed.

 

Dr. Pott og eleverne tog til Nibøl

Dr. Pott og eleverne måtte med forståelig smerte drage til Nibøl. Her forsøgte de at bygge seminariet op på ny. Det blev dog en kort levetid. Læreruddannelsen i Tyskland blev organiseret på en ny måde. Seminarierne blev nedlagt og erstattet af pædagogiske akademier, som kun stod åbne for elever, der havde taget studentereksamen (Abitur).

 

Dannebrog var tilbage

I Tønder by organiserede den danske regering et dansk statsseminarium, efter at det sidste militær, de danske tropper havde forladt seminariets bygninger. Endnu engang blev Dannebrog hejst over den omstridte og omtumlede institution.

 

86 elever mistede livet i krigen

I seminariets smukke haveanlæg kunne man beskue en mindesten med en alvorlig, værdig og rolig indskrift:

  • Das Seminarium in Tondern setzte diesen Stein seinem Gefallenen

Den er rejst til minde om 86 unge elever i seminariet og præparandanstalten, en lærer og skolens pedel, som ”blev derude”, faldt for deres land.

  • Således slutter endnu et kapitel, men vi er slet ikke færdige endnu.

 

Kilde:

  • Siemonsen: 123 jahre deutsches Lehrerseminar in Tondern
  • Kaftan: Erlebnisse und Beobachtungen
  • Sønderjyske Årbøger
  • Tønder Statsseminarium 1788-1938 – Festskrift
  • Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern
  • dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

  • Under dengang.dk finder du 1.925 artikler
  • Under Tønder finder du 308 artikler
  • Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
  • Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 148 artikler

 

  • Tønder Statsseminarium og prøjsisk modstand
  • Tønder Statsseminarium – efter 1848
  • Tønder Statsseminarium – et dannelsessted
  • Balthasar Petersen – grundlægger af seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Statsseminarium – en del af historien
  • Tønder Statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole – i slutningen af 1920erne
  • Claus Eskildsen-en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han?
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Sprogkampen i Tønder 1851-1864
  • Tønder Statsskole – dengang
  • I skole i Tønder
  • Blomst til skilsmissebyen (Tønder Kommuneskole)

 


Vand i Aabenraa

Januar 26, 2023

Vand i Aabenraa

Mange dramatiske episoder. Aabenraa i farezonen i fremtiden. Voldsom stormflod i 1872. Tømmer og vraggods kastet rundt som bolde. Værftsarbejder i livsfare. Den tyske militærgarnison blev hjemløs. Værftsejer Jacobsen reddet af kaptajn Jebsen. For sent for 945 kreaturer. 189 mm regn på kort tid. Cirkus oversvømmet. I 1954 kunne det have udviklet sig til en katastrofe. Vandet nåede Sønderport. I 1995 var faren ikke varslet. En katastrofe for historieinteresserede. I fremtiden er Aabenraa i fare to gange om ugen. Stormflods-historier fra vestkysten.

 

Mange dramatiske episoder

Som det nok efterhånden er læserne bekendt, så boede jeg ca. 15 år i Aabenraa. Dengang oplevede jeg flere gange at vandet var gået over sine bredder. Vandet kom ikke op i byen, men holdt sig ned i havneområdet. Men sådan har det nu ikke altid været. Historien kan fortælle om mange dramatiske episoder. Og disse episoder bliver måske hyppigere.

 

Aabenraa i farezonen – i fremtiden

Ved vestkysten, hvor jeg voksede op, har vi oplevet stormfloder mange gange. Men efter, at det fremskudte dige kom op, har folk herude taget det roligere. Men her vest på, vil der i fremtiden grundet klimaændringer også bliver værre.

Men Aabenraa en af de ti byer i Danmark, der er mest truet af oversvømmelse i forbindelse med klimaforandringer. Det resulterer i højere vandstand, hyppigere stormfloder og voldsomme skybrud.

Det bliver dyrt for byen, når de i fremtiden skal sikre sig mod store ødelæggelser. Byen er truet tre steder fra:

  • Vandet udefra – nemlig fra fjorden, som kan oversvømme byen under stormfloder
  • Vandet indefra – nemlig når bække og åer løber over, når der er skybrud
  • Vandet nedefra – Der kommer hyppigere regnvejr. Det betyder at grundvandet stiger, så har vandet sværere ved at trænge væk.

 

Voldsom stormflod i 1872

Den største oversvømmelse, som man har data fra indtraf tilbage i 1872, hvor vandstanden i fjorden nåede op på 3,35 over normalen. Det var natten mellem den 12. og den 13. november 1872 hvor en voldsom stormflod ramte store dele af Østersøkysten.

En stærk nordvestenvind havde presset store vandmasser ind i Østersøen, men den 11. november sprang vinden pludselig om i nordøst. Den 13. november var vindstyrken vokset til orkan. Nu blev vandmasserne drevet tilbage med voldsom kraft. Vandstanden steg til 3,5 meter over normalen.

 

Tømmer og vraggods kastet rundt

Dæmningen ved Lindsnakke blev gennembrudt flere steder. Kilen blev fyldt med vand. Hel op til Statsbanegården nåede vandet inden vinden slog om i sydvest og derpå stilnede af. I kølvandet på vandmasserne fulgte både tømmer og andet vraggods, der blev kastet rundt i byen som bolde.

En stor tremastet bark, der var bygget på en af værfterne, drev i land ved Toldhuset. En jagt strandede helt omme i Nygade.

 

Værftsarbejder i livsfare

I en tidligere artikel har vi berettet om værftsarbejder, der boede i et hus i Søndergade, var ved at drukne. Deres lejligheder lå lige over for værftet i huset var pludselig helt dækket af vand. Og også da de kom ud af huset var vandet dybt. Mirakuløst slap de derfra i live.

 

Den tyske militærgarnison blev hjemløs

Et andet hus beregnet til værftsarbejdere skyldes helt væk. Måske var det også derfor garnisonen i Aabenraa valgte at flytte til Haderslev. Langhusene ved markedspladsen, hvor den tyske militærgarnison holdt til, blev total ødelagt. De blev simpelthen hjemløse.

 

Jacobsen blev reddet af kaptajn Jebsen

De materielle skader i Aabenraa var ganske omfattende. Værftsejer Jacobsen, der boede på Gammelhavn nr. 2 har i sine erindringer beskrevet de dramatiske begivenheder. Vandstanden steg over vindueskarmen i huset og til sidst 1,4 meter over gulvet.

Til alt held blev familien reddet, da kaptajn Jebsen hjulpet af fire tømrersvende, fortøjede en båd uden for husets sydlige gavl, så familien kunne fires ned fra vinduet på første sal.

 

For sent for 945 kreaturer

I 1904 var der igen stormflod, denne gang gik fjorden 2,30 meter over normal vandstand. Det var den 31. december. Vandstanden steg ret hurtig. Klokken 8 om morgenen blev borgerne alarmeret med kirkeklokkerne. Alle de lavtliggende huse skulle rømmes.

Skaderne var betydelige. På karantænestationen på Gammelhavn var der opstaldet 1.900 kreaturer. Her forsøgte man at få kreaturerne væk i jernbanevogne. Men da toget ikke mere kunne køre på grund af vand, måtte man i stedet trække dem over dæmningen, men da var det for sent.

945 kreaturer druknede. Sagen fik et makabert efterspil. De døde kreaturer blev flået, hvorefter kroppene blev sejlet ud på floden og sænket. Men arbejdet må være udført meget sjusket for om sommeren samme år begyndte dyrekroppene at drive ind på stranden. Enden på affæren blev derfor, at man i stedet for at destruere kadaverne sendte dem til for-meling på en benmelsfabrik.

I 1912 kom vandstanden op på 2,3 meter over normalen

 

189 mm regn på kort tid

I 1931 var det et voldsomt skybrud, der oversvømmede gaderne. Fra tirsdag den 7. juli om aftenen til torsdag den 9. juli faldt der ikke mindre end 189 mm regn i Aabenraa. De vældige vandmasser blev ført fra byens højdedrag ned gennem byen for at løbe ud i fjorden.

Vandløbene løb over deres bredder og oversvømmede store dele af byen. Ved Folkehjem kunne rørene ikke mere klare vandet. Det løb gennem Folkehjems have og ud på Haderslevvej.

Kl. 22 kulminerede det hele. På det tidspunkt var Amtshuset oversvømmet og arealet ved Svinget/Forstalle og Hjelmalle omdannet til store søer.

 

Cirkus oversvømmet

Kældre var oversvømmet. Cirkus Miehe og deres telte stod i 80 cm vand på Markedspladsen foran Amtshuset. Mange af cirkusfolkene måtte den følgende dag fiske deres telte og ejendele op i den store sø. Vandet i havnebassinet stod samtidig med vand 1,35 meter under dagligt vande. Regnvandet kom med sådan en kraft, at det rev bolværket med bed i havbassinet.

 

I 1954 var det ved at udvikle sig til en katastrofe

Den 4. januar 1954 var højvandet ved at udvikle sig til en katastrofe. Vandet steg til 1,7 meter over dagligt vande og nåede op til Sønderport.  Kloakvandet blev trængt op fra åen gennem kloakken. Store dele af byen stod igen under vand. Værst så det ud i de mange lagerbygninger langs havnen. Folk havde travlt med at lægge sandsække og hindrede dermed en endnu større oversvømmelse.

Beboerne på Gammelhavn fik en forskrækkelse, da vandet trængte ind. De måtte nødevakueres på hotel. Hen på eftermiddagen trak vandet sig tilbage. Nu kunne man atter åbne hovedvejen.

 

Vandet nåede Sønderport

Den 14. januar 1960 piskede det kolde havvand gennem digerne nord for Amsterdam. 3.000 huse blev oversvømmet og 15.000 mennesker måtte evakueres. Knap så galt gik det til i Aabenraa. Men det blev dog til oversvømmelse både her og i Styrtom. Vandet nåede Sønderport. Mange biler var kørt fast i vandet. Så flere gader og veje måtte afspærres. Mølleåen var atter gået over dens bredder. Vandet løb ud på Flensborgvej

 

I 1995 var der ingen forvarsel

I 1995 var det oversvømmelse af havneområdet og de lavtliggende områder af byen – først og fremmest kvarteret omkring H.P. Hanssens Gade og Madevej. Det var et sandt Venedig omkring havnet. Vandet var to meter over normalen. Vandet løb op til Madevej og ind i Føtex kælder, hvor hele varelageret blev ødelagt.

På Gasværksvej stod vandet en halv meter over gulvet i ”Teknisk Lager” De fik ødelagt varer for et sekscifret beløb. Ved H.P. Hanssens Gade fik Aabenraa Kino sin nederste sal oversvømmet, så lærredet, gulvtæppet og de nederste stole måtte udskiftes.

På Hotel Europa måtte indehaveren af Fox and Hound se deres skotske pub oversvømmet for anden gang i løbet af et halvt år.

Heller ikke brandvæsnet undgik vandskader. Brandstationen på H.P. Hanssens gade lå i det hårdest ramte område. Da brandfolkene var færdige i den øvrige del af byen, kunne de begyndte at bjerge ting og sager hos dem selv. Brandstationens kælder var fyldt helt til loftet med vand.

Der var ikke indløbet noget varsel. Det var først da vandet begyndte at pible ind på stationen, at de var klar over at noget var galt.

 

En katastrofe for historieinteresserede

En katastrofe for historieinteresserede indtraf, da 323 meter arkivalier led omfattende vandskade hos Sønderjyllands Statsamt og Tele Sønderjylland. På Aabenraa Museum gik vandet op gennem kloakkerne og oversvømmede kælderen. Heldigvis havde museet installeret fugtighedsmålere, som alarmerede personalet. De kunne så nå at bjerge de vigtigste ting.

 

I fremtiden – alarmering 2 gange om ugen

Ja også i 2014, 2015 og 2016 har byen oplevet voldsomme skybrud og sikkert også flere gennem de sidste par år. I 2017 igen talte man om en 100- års begivenhed, så meget steg vandet i syv havne i det sydlige Danmark.

Hvis udledningen af CO2 på verdensplan ikke mindskes betragtelig, vil de indre dele af Aabenraa by blive truet af oversvømmelse 110 gange hvert år, når vi nærmer os slutningen af dette århundrede.

I øjeblikket er det mellem nul og 2 gange om året, at vandstanden stiger så meget i Aabenraa Fjord, at DMI må udstede varsler.

 

Stormflods-historier fra vestkysten

Det var også dengang, da hele Tøndermarsken skulle evakueres og da hærens kommunikationssystem brød sammen. Så måtte Walkie Talkie- foreninger fra hele Sønderjylland møde op. Og min onkel dirigerede så alle tropperne med et stærkt ulovligt anlæg fra politistationen i Tønder. Men den historie kan du læse om i en anden artikel.

 

 

Kilde:

  • jv.dk
  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjysk Månedsskrift
  • Aabenraa Statsskoles samfund
  • Peter Aakjær: Stormfloden 1872 – Da Østersøen druknede Danmark
  • berlingske.dk
  • Hejmdal
  • Sønderjyden
  • Jyske vestkysten

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.914 artikler
  • Under Aabenraa finder du 192 artikler
  • Under Tønder finder du 307 artikler
  • Under Højer finder du 79 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 232 artikler

 

  • Stormflod 1976
  • Dige-byggeri i Tøndermarsken
  • Tøndermarsken – under vand
  • Landet bag digerne (b)
  • Stormflod ved Vestkysten
  • Højer – stormflod og diger
  • Stormflod – som Guds straf
  • Rungholt og Manddrukning et og to
  • Nordstrand – syd for grænsen
  • Emil Nolde og Tøndermarsken

Tønder Statsseminarium og Prøjsisk modstand

Januar 23, 2023

Tønder Statsseminarium og prøjsisk modstand

Hvordan så situationen ud fra 1864 – 1884? Hurtigt arbejde af den østrigsk-prøjsiske Civilforvaltning. Provst Carstens foreslog dobbeltsproget ordning. Afdeling A og B. Genåbnet af provst Valentiner. Pastor Niels Schmidt fik en interessant søn. Prøjsen indførte ny skoleorden. Pastor Schmidt brød sig ikke om det prøjsiske system. I 1870 var der 140 elever. Prøjsisk inspektion. Militære afhøringer på seminariet. C.F. Richter ny direktør (forstander). Ny prøjsisk skolelov. Øvelsesskolen opføres. Var det gnidninger mellem semiristerne. Concordia. Enigheden. Jens Jessen blev kaldt ”Fredsforstyrrer”. Katan: ”Der blev lagt tryk på det danske sind”. Det berømte ”Møgeltønder – slag”. Ny direktør – Castens. ”Enigheden” får forbud mod at bære hue. Den danske forening ”Enigheden” forbydes. Den danske afdeling nedlægges i 1884.

 

Hurtigt arbejde af den østrigsk-prøjsiske civilforvaltning

Den østrigsk – Prøjsiske Civilforvaltning tog hurtig fat i ar få genåbnet seminariet. Forarbejdet var allerede gjort af den daværende diakon og senere førstepræst ved Kristkirken i Tønder og provst for Tønder Provsti, C. Carstens.

 

Provst Carstens foreslog den dobbeltsproget ordning

I sproglig henseende var der tre muligheder

  • Den rent tysksprogede
  • Den dansksprogede
  • Den dobbeltsproget ordning

Carstens havde foreslået den sidste ordning. Og her fik han medhold hos den prøjsisk – østrigske Civilforvaltning og provst Valentiner. Denne var betroet til at skulle ordne seminarieforholdene i Hertugdømmerne.

 

Afdeling A og B

Seminariet blev således delt i to afdelinger – en A-afdeling, som var tysksproget og en B-afdeling, der var dansksproget. Man gjorde en adskillelse mellem fagene, så hovedfagene i de to afdelinger blev givet henholdsvis på tysk og dansk.

I verdenshistorie og Naturhistorie som i de rent tekniske fag var hele undervisningen tysksproget. Den tyske afdeling havde en time om ugen – undervisning i det danske sprog.

 

Genåbnet af provst Valentiner

Seminariet blev genåbnet af provst Valentiner den 30. maj 1864. Det var forholdsvis få i den tyske afdeling – nemlig 40 og kun 6 i den danske afdeling. Fra seminariet i Bernburg havde Valentiner hentet et par af de nye seminarielærere. Hans opgave var nu at finde en ny direktør (forstander), idet han selv ville træde tilbage den 6. september 1864.

 

Pastor Niels Schmidt fik en interessant søn

Det blev så en af Slesvigs egne sønner, pastor Niels Schmidt, som var født i Hoptrup i Nordslesvig. Ja han er faktisk far til tidligere folketingsmedlem m.m. for Slesvigsk parti, sognepræst i Vodder, Johannes Schmidt. Denne blev født i Tønder 1869.

Niels Schmidt havde ikke en let opgave. Men han blev betegnet som en dygtig og myndig mand. En af vanskelighederne som leder af seminariet var at den gamle hjemmegroede slesvig-holstenske og det nye udefra tilførte prøjsiske ikke harmonerede sammen.

 

Prøjsen indførte ny skoleorden

Efter at Hertugdømmerne i 1866 var kommet ind under Prøjsen dukkede modsætningerne op. Den nye stil i Prøjsen handlede om at vække den tyske nationalfølelse. Det skulle nu være en tysk folkelig skole, en ny tysk nationalopdragelse. Den skulle afløse den gamle standardopdragelse.

Man var stærk grebet af den frembrydende politiske liberalisme. Man krævede at blive frigjort fra det kirkelige tilsyn. Der var både revolution og ateisme i den nye bevægelse. Særlig efter revolutionen i Berlin i 1848 kom der gang i den nye bevægelse

På skolevæsenets område nåede det højdepunktet ved tre prøjsiske skoleregulativer fra 1854. Værdifulde fag som var blevet optaget i seminariernes fagrække, som pædagogik, psykologi, didaktik m.m. skulle stryges. Man skulle ikke mere have stor viden.

Seminarierne skulle fremover lægges på landet og indrettes som internater, Så kunne man nemlig holde øje med eleverne og holde dem borte fra nye ideer.

 

Pastor Schmidt brød sig ikke om det prøjsiske system

Pastor Schmidt havde fået statsunderstøttelse til en studierejse til de prøjsiske seminarier, hvor han fik rig lejlighed til at stifte bekendtskab med den ”nye stil”. Efter denne studierejse stod det indlysende klar for den nye forstander, at hvis seminariet i Tønder skulle omdannes efter det prøjsiske forbillede, ville det betyde en sænkning af det faglige niveau for undervisning og liv, hvortil det gamle seminarium havde arbejdet sig op til.

I forvejen havde Pastor Schmidt med sin slesvig-holstenske frihedsfølelse og hjemstavnstroskab ikke meget fidus til den nye model. Han følte sig ikke tiltalt af prøjsisk tvang og trang til at uniformere og regulere. Han ønskede derfor at lede sit seminarium videre på det grundlag, der helle tiden havde været i Tønder.

 

I 1870 var der 140 elever

I seminaristernes liv var der mere frihed end på de prøjsiske seminarier. Seminaristerne bar huer og bånd som tegn på deres værdighed. Ved højtidelige lejligheder havde de lange støvler og kårde. De sluttede sig sammen i ”Burschenschaften” og snævrere ”Landsmannschaften” Dette var der gang i under direktør Schmidts forstandertid. I de følgende år udviklede det sig til større frodighed. I det hele var seminariet inde i en ny opgangstid i 1870 var det besøgt af 140 elever.

Men fra de prøjsiske skolemyndigheders side så man med noget mishag på dette seminarium med dets partikularisme. Det fjernede sig meget stærkt fra de prøjsiske seminariers gennemsnit. Man forsøgte da også at sætte en stopper for det.

Og se når man beskriver historie er det altid flere sider af samme sag. Vi har som det kan ses under kildeangivelse også læst den prøjsiske version af Seminariets historie. Men den tror vi nu ikke så meget på. Vi har brugt en del materiale derfra men bestemt med et kritisk syn.

 

Prøjsisk inspektion

Det var i 1870, hvor selve gehejmeråd Stiehl indfandt sig på seminariet for at inspicere. Direktør Schmidt havde bedt eleverne anmodet eleverne om at aflægge huer og båndene under gehejmerådens besøg.

Det vakte Stiehls mishag at undervisningen i så godt som alle fag gik langt over de prøjsiske retningslinjer. Den højere regnekunst var det eksempelvis ikke brug for ifølge de prøjsiske retningslinjer.

Det vides ikke, hvad konsekvenserne blev efter Stiehls besøg. Men direktør tog sin afsked et halvt år efter og søgte et præsteembede på Als. Spændingerne havde taget til efter 1864 på seminariet. Det var ikke kun i ledelsen men også i det indre liv.

 

Militære afhøringer på seminariet

I 1865 gav en begivenhed anledning til afhøringer. Det var vel nok tale om en slags drengestreger. Den prøjsiske sanglærer Krause havde ladt eleverne i A – afdelingen som overvejende bestod af slesvig-holstensksindede afsynge sangen ”Schleswig-Holstein meerumschlungen”. Eleverne drillede deres lærer ved at ændre i teksten.

Sådan noget kunne man ikke tolerere. Episoden blev der talt meget om i Tønder. En soldat indberettede sagen for sin Feldwebel. Denne gik videre til sin Hauptmann, som så igen gik til Majoren. Så måtte der ellers foretages afhøringer.

Nogle af eleverne indrømmede deres forseelse mens andre forsøgte at bagatellisere det. En anden gang var andre elever til afhøring fordi de havde udtalt sig nedsættende om Preussen og Bismarck. Flere gange i den tosprogede periode var seminariet skueplads for muntre episoder. Jo, det beviste at de unge mennesker var i besiddelse af humor. Men det var brud på seminariets disciplin.

 

C.F. Richter – ny direktør (forstander)

Direktør Niels Schmidts efterfølger som leder af seminariet var seminarielærer C.F. Richter, som ved seminariets rekonstruktion i 1864 var kommet fra Køpenick i Prøjsen. Han ledede seminariet i Tønder til 1878, da han blev udnævnt til direktør for lærerindeseminariet i Augustenborg.

Det blev hans opgave at gennemføre en ny seminarielov, som fremkom som led i de såkaldte ”Allgemeine Bestimmungen” under ministeriet Falk 1872.

 

Ny prøjsisk skolelov

Det var en modernisering af hele skoleloven i Prøjsen. Man lagde på seminarierne meget vægt på elevernes opøvelse i undervisningspraktik og undervisningsmetodik. Der skulle være mere undervisning i sprog, fysik og kemi. Og så skulle undervisning i religion indskrænkes.

Et skolelærerseminarium skulle være organisk forbundet med en Øvelsesskole. Man kan sige at denne lov havde flere lighedspunkter med den nye danske seminarielov, der kom i 1930.

 

Øvelsesskolen opføres

En af konsekvenserne for Tønder Seminarium var, at nu skulle man have en særlig Øvelsesskole. På seminariets grund lod staten nu opføre en stor anselig Øvelsesskole-bygning, som foruden klasseværelser rummede en festsal og lærerboliger. Desuden opførtes en gymnastiksal. Dette nybyggeri blev gennemført i 1874 – 1875.

Mellem Staten og Tønder Kommune blev der lavet en overenskomst, hvor Staten overtager undervisningen af de børn, som af kommunen henvises til Statens Øvelsesskole. Undervisningen i denne blev helt overladt til eleverne i seminariets øverste klasse, men ganske vist under ledelse og tilsyn af en seminarielærer.

Det siger sig selv at en sådan ordning ikke kunne være tilfredsstillende for børnene. Disse var overladt til unge, uprøvede lærerkræfter som hyppigt skiftede efter en turnusordning. Denne ordning hold dog helt til ”Indlemmelsen” i 1920, da den danske stat overtog seminariet.

Herefter indgik staten en ny kontrakt med kommunen, hvorefter staten forpligtede sig til at undervise 250 børn fra dansksindede hjem, men således at der ved Øvelsesskolen blev ansat selvstændige lærerkræfter, som skulle undervise børnene. Under disse lærere s tilsyn og ledelse skulle seminariets ældste elever få vejledning i undervisningsfærdighed og lejlighedsvis overtage undervisningen.

 

Var der gnidninger mellem semaristerne?

Var der gnidninger semaristerne imellem? Hver af de to grupper havde deres egen elvforening. Foreningslivet har været meget aktivt i denne del af seminariets historie.

 

Concordia

Eleverne i A – afdelingen havde deres egen ”Verbindung”. De kaldte den for ”Concordia”. Livet i denne forening var præget af traditionerne fra det tyske universitets – og studenterliv. Den var præget af Burschenschafts – ånd og dens skikke. Som ydre tegn bar medlemmer af Concordia blå huer. Ved festlige lejligheder havde de blå – hvide bånd over skuldrene med foreningens navn broderet på båndet.

Selvfølgelig var denne forening centrum for tysk – nationale følelser og for pleje af tysk kultur. Men foreningen lagde også meget vægt på medlemmernes indbyrdes gensidige opdragelse i de gamle ”Burschen – dyder” som ”Mandighed, Mod, Frihed og Høflighed mod det andet køn. Foreningen havde sine æresbegreber og brud mod disse blev dømt af en særlig æresret.

Samlingsstedet på Schweizerhalle har været vidne til meget i tidens løb. Men ved siden af denne forening, hvor det fælles nationale var det forenede, samledes de tysksindede elever, som kom fra forskellige egne i Slesvig og Holsten i mindre ”Landsmannschaften”, hvor man drøftede og plejede de snævre hjemstavnsinteresser. Der var Friser-, Angelbo-, Nordslesviger-, Holstener- og Ditmarskerklub.

 

Enigheden

Eleverne i den danske afdeling B havde også deres forening. Den hed ”Enigheden”. Dens medlemmer bar grønne huer og skulderbånd med foreningens navn. Deres samlingssted var Hotel Stadt Kopenhagen.

De dyrkede det danske sprog, sang danske sange og læste dansk litteratur. Men alt måtte foregå i hemmelighed. Der var nemlig kontrol. Det var ikke så let for en Tønder-seminarist at bekende national kulør.

Fra prøjsisk side blev sådan noget betragtet som landsskadeligt og landsfjendtligt. Men trods dette havde man det hyggeligt inden for Enighedens vægge.

 

Jens Jessen blev kaldt for ”Fredsforstyrrer”

Læser man den prøjsiske fremstilling så var det lutter idyl mellem de to grupper på seminariet. Men det blev bare forstyrret af en enkelt mand. Fredsforstyrreren var den senere redaktør af Flensborg Avis og de dansksindede nordslesvigers repræsentant i den tyske Rigsdag, Jens Jessen.

Denne havde på forskellig vis tilknytning til Tønder by og dets seminarium. Han havde sit hjem i Toghalle ved Møgeltønder. Selv var han elev på seminariet i årene 1871 – 1874. Han var også senere huslærer for advokat Gjessing i Tønder og samtidig med det var en bror elev på seminariet.

I den prøjsiske fremstilling betragtes Jens Jessen som en politisk agitator og spektakelmager af rang. Han blev gjort til syndebuk for de rivninger, der fandt sted mellem dansk- og tysksindede seminarister i 70erne og i begyndelsen af 80erne.

Jo Jessen havde da besøg af de danske seminarister i Toghalle og han besøgte dem da også i Enigheden.  Men at lægge skylden på ”dieser Jessen” er en meget overfladisk beskrivelse af tingenes tilstand dengang.

 

Kaftan: Der blev lagt tryk på det danske sind

Den intelligente generalsuperintendent over Slesvig Stift Theodor Kaftan sagde det på en helt anden måde:

  • I Glæden over, at hele Slesvig blev tysk, blandede den senere prøjsiske Nordmark P sine bitre Draaber. Prøjsen, som vi Tyske har saa meget at takke for, forstod desværre ikke at behandle de Folkebestanddele af fremmed Nationalitet, som kom ind under deres Magtsfære, paa den rigtige Maade. Der blev lagt Tryk paa det danske Sind i Nordslesvig. Hvorledes skulle det kunne gaa ubemærket hen over det slesvigske Seminarium.

 

Det berømte Møgeltønder-slag

Det var i disse år det berømte Møgeltønder – slag fandt sted mellem seminariets dansk – og tysksindede elever (1878). Det var også i disse år, at medlemmerne af foreningen ”Enigheden” for at demonstrere deres danskhed aflagde deres grønne huer og anlagde sorte silkehuer med sølvsnor og sølvkors – den danske studenterhue.

Det var uden tvivl tænkt som en demonstration og blev fra ledelsens side også opfattet sådan.

 

Ny direktør – Castens

I 1878 blev direktør Richter forflyttet og en ny direktør L.H.A. Castens fik ledelsen betroet. Han kom fra Itzehoe, hvor han havde været præst og ledede seminariet i Tønder til 1884, da han blev direktør ved det nyoprettede tyske gymnasium i Haderslev.

 

Enigheden får forbud mod at bære hue

Allerede ved hans indsættelse demonstrerede eleverne i afdeling B ved at møde med den danske studenterhue. Det ville den nye direktør ikke finde sig i. Han udstedte et forbud mod at bære denne hue, som vakte opsigt.

Da redaktøren af den danske avis ”Dannevirke” i Haderslev omtalte begivenheden i sin avis og kaldte direktørens forbud ”boneret fanatisme” kostede det ham en fængselsstraf.

 

Den danske forening ”Enigheden” forbydes

I 1883 skred direktør Castens med tilslutning af seminariets lærerkollegium ind mod den danske forening ”Enigheden”. Han sammenkaldte alle seminariets elver til et møde, hvor han meddelte, at han måtte lukke foreningen og forbyde deres møder.

Han begrundede denne foranstaltning med at foreningen havde et helt andet end et slesvig-holstensk eller tysk præg. Tværtimod symboliserede foreningen de ”vrange danske sympatier” som også kunne spores i de nordslesvigske hjem. De danske sympatier blev indpodet gennem foreningen. Denne stod i vejen for den tyske kultur og dette måtte forhindres.

Til slut erklærede han foreningen ”Enigheden” men også de snævrere danske klasseforeninger, Sangforeningen og Læseforeningen for ophævet.

 

Den danske afdeling nedlægges i 1884

At dette var et hårdt slag for seminariets dansksindede elever, kan forstås. I året 1884 blev den danske B – afdeling ophævet. Således endte det tosprogede Tønder Seminarium sine dage og det blev afløst af et rent tysksproget.

 

  • Og snart vil du atter kunne læse et nyt afsnit af Tønder Statsseminariums Historie.

 

 

Kilde:

  • Siemonsen: 123 Jahre duetsches Lehrerseminar in Tondern
  • Kaftan: Erlebnisse und Beobachtungen
  • Sønderjyske Årbøger
  • Tønder Statsseminarium 1788 – 1938 – Festskrift
  • Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern
  • dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.913 artikler
  • Under Tønder finder du 307 artikler
  • Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
  • Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 148 artikler

 

  • Tønder Statsseminarium – efter 1848
  • Tønder Seminarium – et dannelsessted
  • Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Seminarium – en del af historien
  • Tønder Statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole – i slutningen af 1920erne
  • Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han?
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Sprogkampen i Tønder 1851- 1864
  • Tønder Statsskole – dengang
  • I skole i Tønder
  • Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)

 

  • Klosterbrødrene

 


Bankrøver fra Østerbro

Januar 20, 2023

Bankrøver fra Østerbro

Vi har læst en spændende bog af Peter Grønlund og Dorn Mørck Larsen: Bankrøver. Det var en gruppe på 8 mand som begik 16 bankrøverier i 2001 – 2002. De kom til hurtige penge, brugte dem og begik nye røverier. De fleste af dem voksede op på Østerbro. Til sidst gik det galt. 53 års fængsel fik de i alt. Og 3,6 millioner kroner blev det til. De holdt til på et lokalt fitnesscenter. Her planlagde de næste røveri, når pengene var brugt. 222 bankrøverier på et år. Politiet kom efterhånden på sporet. Lederen blev efterlyst og anholdt efter tre måneder Det første røveri indbragte 800.000 kr. De kom og kørte væk på cykler i et par røverier. De brugte ikke fysisk magt og rigtige våben. De kaldte sig ”Partners in Crime”. Nej bogen er langt fra en forherligelse af kriminalitet. Den er en beskrivelse af konsekvenserne. Men vel også en beskrivelse af, hvor let det var dengang.

 

De holdt til på et fitnesscenter

Vi har læst en meget spændende bog med titlen ”Bankrøver” Den er skrevet af Peter Grønlund og Dorin Mørck Larsen. Den handler om en bande, hvor størstedelen kom fra Østerbro. Ja de fleste af dem voksede op som barndomskammerater.

De holdt til i et fitnesscenter på Østerbro. Det var også her, de planlagde næste kup, når pengene fra det sidste røveri var opbrugt. Jo det var i de glade dage i 2001 og 2002. De fik masser af penge og delte da også ud til vennerne, hvis de var i nød.

 

222 bankrøverier i Danmark

Det var dengang, der var masser af bankrøverier i Danmark. Det ene sted, hvor de lavede et røveri, var der en slunken kasse, for da var der allerede begået et røveri et par dage forinden. I 2002 blev der begået 222 bankrøverier i Danmark.

 

Politiet foretog rumaflytning

De nægtede sig stort set skyldige under hele retssagen. Men hele 60 gange svarede nævningetinget ”Ja” til deres skyld under en meget lang votering.

Nu var politiet smarte for de foretog rumaflytning i arresten i Frederikssund, hvor den ene af de anholdte hyggesnakkede med to medfanger. Her fortalte han om de mange bankrøverier.

 

Efterlyst og fanget efter tre måneder

Allerede den 18. september 2002 kunne man i Jyllands Posten læse, at politiet efterlyste en 25-årig Frederiksberg – borger. Han var mistænkt for at være en del af en bande, der stod bag 16 bankrøverier på Sjælland.

I tre måneder var han på flugt, indtil han blev fanget på Ryparken Station.

 

Det første røveri indbragte 800.000 kr.

Alene i Slagelse begik de fire røverier. Deres første røveri indbragte 800.000 kr. Det var godt nok lidt uden for Slagelse og de vidste at på et tidspunkt ville politiet komme susende imod dem – netop fra Slagelse.

 

De kom og kørte væk på cykler

I Hillerød kom tre af dem cyklende hen til Nordea. De truede sig med en pistol til 53.000 kr., inden de atter satte sig på jernhestene. Nu var den pistol eller andre våben, som de havde med aldrig ægte.

På det tidspunkt var allerede en gruppe unge mænd allerede bag tremmer. Nogle havde allerede tilstået. Og for at ingen skal være i tvivl så blev Dorin Jes Mørck Larsens adresse også. Vi kan læse, at han var mistænkt for at have begået et røveri mod Nordea i Lynge den 1. maj samme år.

Det var vel ikke overdrevet, når overskriften lød:

  • Stor røverisag under optrevling

 

Pengene blev brugt

Røverierne blev begået efter samme mønster, så politiet lagde 2 og 2 sammen. Politiet ville ikke ud med, hvor stor udbyttet har været. Røverierne var begået i Slagelse, Roskilde, Holbæk, Frederikssund og Hillerød politikredse. Måske havde røverne flere ting på samvittigheden, oplyste politiet.

Og åbenbart var pengene brugt til fester og diskoteksbesøg. Men politiet regnede med at de havde et større beløb liggende, som de ville hente, når de engang blev løsladt.

Efter hvert røveri var der fest. Rovet blev hurtig soldet op på hoteller eller i lejede sommerhuse med sprut, kokain, venner og tilkaldte ludere. Pengene blev også brugt til dyre biler, der hurtig blev skiftet ud.

 

53 års fængsel for 11 bankrøverier og 5 forsøg

Nu var der ikke alle der var med hver gang. Der var forskellige holdopstillinger. De to mest aktive var Dorin Jes Mørck Larsen kaldet Don D og Thomas Meyer Jørgensen, der blev kaldt Fjango fik hver ni års fængsel. De var med i 8 røverier og fem forsøg.

I bankerne havde de optrådt maskeret og bevæbnede.

I 2004 kunne man så læse at de syv venner skulle 53 år i fængsel. Og så fik befolkningen at vide at samlede udbytte var 3,2 mio. kr. 11 bankrøverier og 5 forsøg, havde politiet regnet sig frem til.

De havde altid en taske med, der skulle fyldes. En flugtrute var nøje planlagt.

 

De brugte ikke fysisk magt og rigtige våben

Forsvarerne mente, at de unge mænd skulle dømmes for ”milde” røverier, fordi de ikke brugte fysisk vold under røverierne. Men det ville anklageren nu ikke gå med til. Flere bankansatte var brudt sammen og måtte have psykologhjælp.

 

Partners in Crime

De kaldte sig ”Partners in Crime”. De følte hele tiden, at de narrede politiet. Og det gjorde de vel også til en vis grad. De brugte bare en firmabil fra et skadedyrs – firma som en af flugtbilerne ved et røveri. Og der arbejdede den ene af røverne. Han var den eneste, der havde et almindeligt arbejde ved siden af.

De holdt sig på toppen og under radaren. Ingen vidste, hvad de lavede heller ikke familierne. Pludselig havde de en masse penge og festede løs

Men politiet brugte også omfattende skygninger, telefonaflytninger og tekniske undersøgelser.

 

Ikke en forherligelse af bankrøverier

Nu er bogen ikke en forherligelse af livet som bankrøver. Vi får også en beskrivelse af konsekvenserne for dem og familierne. Hvordan er det at komme på den anden side af kriminaliteten.

To gange røvede de en bank, kun 50 meter fra, hvor far og mor bor. De brændte tøjet bag Østre Gasværk og gik til 1. maj fest i Fælledparken. Jo de fik sandelig også et kick ud af det.

De var en del af Danmarkshistorien. Og de gode barndomsvenner fra Østerbro ses heller ikke mere.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.912 artikler
  • Under Østerbro finder du 104 artikler

Tønder Statsseminarium – efter 1848

Januar 18, 2023

Tønder Statsseminarium efter 1848

De dansksindede krævede deres folkesprog tilbage. Prins Christian kritiserede Tønder Seminarium. Seminariets elever forlod stedet. Tysk militær indtog stedet. Man skulle fortsætte undervisningen. Bahnsen fortørnet over både dansk og tysk militær. Kun 10 elever tilbage. Langsommelig affære inden dansk gymnasium oprettes. Dansk indføres i skolerne, men tysk var stadig dominerende. Magistrat og Borgerskab protesterede mod planerne. Undervisningen lå stille i 4 år. Efterhånden var der 80 elever. Det danske seminarium var ikke populært hos det tyske borgerskab. Forstander Kühnel aftvang sig respekt. Endnu en ejendommelig personlighed. En tredje lærer blev ikke længe. Cornelius Appel – en personlighed. Det dansk -slesvigske seminarium havde en kort levetid. Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder.

 

De dansksindede krævede deres folkesprog respekteret

I 1830erne og 1840erne var der flere dansksindede, der krævede deres folkesprog respekteret i skoler, kirke, retssal og administration. Mænd fra det dansktalende Nordslesvig søgte til de kongerigske seminarier i Skaarup og Jelling.

 

Prins Christian kritiserer Tønder Seminarium

Prins Christian var i sommeren 1831 på rundtur i Sønderjylland. Og på den tur skrev han dagbog. Da han var i Aabenraa den 9. juli, skrev han:

  • En væsentlig Mangel er, at hele Undervisningen er tilskaaren paa Tysk, medens Børnene hjemme taler Dansk, skønt ej med nogen ren Dialekt. De læste omtrent ligegodt Dansk som Tysk, men i de skriftlige Prøver var mange Germaniseringer og forkerte danske Ord, hvilket bør tilregnes Lærerne, der ej forstod det bedre.
  • Seminariet i Tønder, der nu skal forsyne Hertugdømmerne med Lærere, tager ikke hensyn nok til de dansktalende menigheders Skoler. Hele Undervisningen er paa tysk, og de øves ej i det danske uden stop ved den Undervisning, der gives dem af en Præst paa Stedet.

 

Seminariets elever forlader stedet

Krigen kunne i høj grad mærkes på Tønder Statsseminarium. Mange forlod seminariet og lod sig indrullere i den Slesvig – Holstenske armé.

Den 26. marts 1848 erklærede seminariets elever at de ikke længere kunne finde ro til deres arbejde. De ville snarest muligt begive sig til deres hjem. De håbede senere at kunne få adgang til at aflægge eksamen.

 

Tysk militær indtog seminariet

Den 28. april 1848 rykkede tyske tropper ind i Tønder. En prøjsisk løjtnant indfinder sig hos professoren og begærer et kort over Jylland udleveret. Krigsoperationerne tager sig begyndelse. En Slesvig – Holstensk indkvarteringskommission begærer seminariets bygninger rømmet og overladt til militær benyttelse. Ja selv professorens embedsbolig skal rømmes.

Der skal skaffes plads til lazaret og militær indkvartering. Inden da ser professoren med smerte fra sit vindue i embedsboligen, hvorledes alt skolemateriel, borde, katedre, fysikundervisningens apparater, bibliotekets bøger m.m. fjernes og anbringes tilfældige steder.

 

Man skulle fortsætte undervisningen

Af den Slesvig – Holstenske regeringskommission havde han fået ordre til at fortsætte undervisningen. Men hvordan skulle dette være muligt?

Alligevel holdtes der både Optagelses- og Afgangsprøver men for et stærkt svindende elevtal. Undervisningen fortsatte på seks forskellige steder i Tønder. Han fandt ud af at ”ovnene” i Tønder var elendige. Lærere og elever sidder og fryser under deres arbejde. Værelserne er fyldt med røg og vinduerne måtte åbnes.

 

Bahnsen fortørnet over både danske og tyske soldater

Det harmer Bahnsen at se de danske soldater danse i seminariets lokaler mens orgelet spiller dansemusik. Den 20. oktober 1849 så han, hvorledes de tyske soldater fejrede den preussiske konges fødselsdag med stor højtidelighed.

 

Kun 10 elever tilbage

Undervisningen slæber sig afsted gennem krigsårene. Elevtallet skrumpede stadig ind. Af det før så blomstrende seminarium var der i august 1850 kun 10 elever tilbage. Efter Isted-Slaget rykkede de tyske tropper ud og de danske rykkede ind. Den 27. juli besætter de danske tropper Tønder og rykker ind på seminariet.

Bahnsen fortsætter pligttro undervisningen til det sidste. En mindre opgang af elever var at spore men fremtiden for seminariet var uvis.

 

Langsommelig affære inden dansk Gymnasium oprettes

Den 30. juli meddeles det at seminariet i fremtiden skulle være dansk. Det tyske seminarium skal flytte. Men ak. Afviklingen af den gamle ordning og indførelse af den ny ordning gik hverken hurtigt eller let. Endnu tre år efter krigens afslutning førte det tysksprogede seminarium under Bahnsens ledelse en stadig mere hensynene tilværelse. Først syv år efter Treårskrigens afslutning skulle det dansksprogede gymnasium under professor Kühnel begynde.

Tiden mellem de to slesvigske krige viser mere end tydeligt, hvor vanskeligt dette første forsøg fra den danske regerings side på at føre en aktiv sprogpolitik i Slesvig skulle blive.

 

Dansk sprog indføres i skolerne, men tysk sprog er stadig dominerende

Tønder By blev regnet for ”De blandede distrikter”, hvor det danske sprog indførtes som undervisningssprog i byens skoler. Det indførtes straks ved det ny skoleårs begyndelse i begynderklasserne. Men i de mellemste og øverste klasser blev det først efterhånden indført. Det tyske sprog havde stadig en ”fremskudt” plads navnlig i de højere klasser.

 

Magistrat og borgerskab protesterer over planerne

I Tønder vakte dette sprogskifte uvilje i borgerskabet. Magistrat og skolebestyrelse protesterede kraftigt men uden resultat Bahnsen stod i forgrunden af denne bevægelse. Han skrev en protest til kongen og rejste som ordfører for protestbevægelsen i Tønder til Flensborg, hvor han fik foretræde for Sprogreskripternes energiske leder, departementschef Regensburg.

 

Undervisningen ligger stille i fire år

Men Bahnsen fik dog en aftale med Regensburg om, at det tyske gymnasium kunne flytte til Eckernförde. I januar 1855 blev alle hjælpelærere ved seminariet fyret.

I fire år ligger undervisningen stille. Bygningshåndværkerne fik travlt. Skolebygningen var under krigen var gået i forfald. En tilbygning blev etableret. Det lykkedes at skabe et smukt bygningskompleks og et nyt orgel blev installeret.

 

Om – og tilbygninger

Den gamle forstanderbolig blev nedrevet og en ny anselig og rummelig blev opført i stedet for. Omkring bygningerne og langs Vidåens bred blev der lagt et smukt haveanlæg, hvoraf en del stod til rådighed for eleverne.

 

Efterhånden er der 80 elever på Tønder Statsseminarium

Den nye forstander, A. Kühnel kom fra den lærde skole i Flensborg. To nye lærere blev ansat. 23 aspiranter havde tilmeldt sig og ved en optagelsesprøve i e første dage af januar 1858 bestod de 21.

Den 7. januar 1858 var der officiel åbning. Efterhånden var der 80 elever i de tre klasser. Eleverne kom alle fra Nord – og Mellem-Slesvig.

 

Det danske seminarium var ikke populært hos det tyske borgerskab

Der mødte de nye lærere og forstanderen meget uvilje i Tønder.  Det danske seminarium var ikke populært blandt den tysksindede del af befolkningen. Man kaldte den nye forstander for ”Professor Wurzelreisser” Man påstod at han skulle have sagt, at han ville rykke tyskheden i Tønder op med rode.

 

Forstander Kühnel aftvang sig respekt

Men Kühnel aftvang sig respekt. Han blandede sig ikke i offentlige anliggender. Hans hovedfag var religion og pædagogik.  Hans undervisningsform var den traditionelle med mundtlige foredrag for eleverne, som disse skrev ned i hæfter. Han havde lune og et muntert sind, som hjalp ham i omgangen med de unge, som han samtidig holdt en vis afstand til. Han forlangte meget af sine elever og tillod ingen sløseri.

 

Endnu en ejendommelig personlighed

En anden ejendommelig personlighed, der arbejdede sammen med Kühnel, var kaptajn cand. Theol. Laurids de Thura. Han var præstesøn fra Ribe og tidligere sognepræst i Seem. Siden sine drengeår var han i berøring med grundtvigsk åndsliv.

Han deltog i krigen og i Fredericia-slaget blev han belønnet for sin tapperhed. Han blev i 1856 rektor ved Borgerskolen og fungerede også som anden lærer ved Seminariet.

 

En tredje lærer blev der ikke længe

De to var ret forskellige i deres anskuelser, men alligevel arbejdede de godt sammen. En tredjelærer H.H.A. Meier. Han underviste i regning og matematik. Men allerede i 1861 blev han sognepræst i Kejtum på Sild og fordrevet derfra i 1864. En række hjælpelærere blev også ansat.

 

Cornelius Appel – en personlighed

En af disse var Cornelius Appel. Han underviste i religion og historie. Han var god til at trænge igennem hos de unge. Han var også en af førerne i den såkaldte Klosterpolitik. Det hed sådan fordi det første møde blev afholdt i Løgumkloster. Klosterbrødrene gik ind for en mere rummelig opfattelse af det Slesvigske kultur-og sprogproblem. Man var imod tvangsmæssigt gennemført embedsstyre.

Appel gik også imod statskirketvang. Der udgik et kirkeligt frihedsrøre fra Tønderkredsen. En af Tønders præster J.M. Dahl deltog også i denne bevægelse. Det betød at han i en periode blev suspenderet fra sit embede.

 

Det dansk – slesvigske seminarium havde en kort levetid

Det dansk-slesvigske seminariums levetid blev imidlertid kun kort. Det opløstes under oprør, krigstummel og bange anelser for landsdelens fremtid. Da det den 6. februar 1864 kom efterretninger til Tønder om, at den danske hær havde opgivet Dannevirke og var på tilbagetog mod nord, kom seminariet i opløsning.

 

Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder

Den Slesvig – Holstenske stemning i byens befolkning gjorde en fortsættelse af undervisningen umulig. Lærere og elever splittedes for alle vinde. Forstanderen søgte tilflugt i Møgeltønder. Og det gjorde adskillige dansksindede embedsmænd også.

Den 7. februar ved middagstid var det danske artilleri på tilbagetog gennem Tønder fra Frederiksstad i retning mod Ribe. Da krigen var slut begyndte en helt ny tid for det gamle seminarium.

Og hvad skete der nu efter 1864, da preusserne tog magten – Ja det kan du læse i næste afsnit?

 

Kilde:

  • dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Tønder Statsseminarium 1788 – 1938 Festskrift
  • Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

 

Hvis du vil læse mere:

  • dk indeholder 1.921 artikler
  • Under Tønder finder du 306 artikler
  • Under Nørrebro finder du 312 artikler
  • Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
  • Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 148 artikler

 

  • Tønder Statsseminarium 1829 – 1848
  • Tønder Seminarium – et dannelsessted
  • Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Seminarium – en del af historien
  • Tønder Statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole – i slutning af 1920erne
  • Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han?
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
  • Tønder Statsskole – dengang
  • I skole i Tønder
  • Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)

 

  • Blaagaard Seminarium
  • Klosterbrødrene

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Tønder Statsseminarium 1829-1848

Januar 17, 2023

Tønder Statsseminarium 1829 – 1848

Seminariet i Tønder afhængig af byens skolevæsen. Urimelige forhold i Tønder. Seminariets gode rygte var i forfald. Tønder kæmpede for at bevare deres seminarium. Nu havde man også havebrug og gymnastik. 18 fripladser. Undervisning i landsdelens sprog. Og så havde man ”almennyttige kundskaber. Og ”Indbyrdes undervisningsmetode” var det helt nye i hertugdømmet. Bahnsen var en streng håndhæver af disciplin. En anset skolemand. Direktion skulle fratages myndighed. Kongen havde tillid til Bahnsen. De kongerigske Seminarier uddannede også lærere til ansættelse i Nordslesvig. Sprogreskript havde følgevirkninger. Bahnsen ville bevare det tyske seminarium. Kongen havde opgivet. Tysk – Slesvigsk Seminarium oprettet i Eckernførde.

 

Seminariet i Tønder afhængig af byens skolevæsen

Historien om Tønder Statsseminarium er lidt ejendommeligt. Den skiller sig ud fra andre dannelsesanstalter med samme formål.

Seminariet i Kiel fra 1781 og Seminariet på Blaagaard fra 1791 havde fra begyndelsen stor selvstændighed med egne bygninger, egne fastsatte lærerkræfter og selvstændige undervisningsplaner. Seminariet i Tønder var fra begyndelse afhængig af byens skolevæsen.

 

Urimelige forhold i Tønder

Det var uholdbart såvel for seminariet som Byskolen og urimeligt i sig selv. Seminariet måtte have egne lokaler, ledere og lærere. Byskolen trængte også til at blive befriet fra det tryk som seminariet udgjorde. Det føltes stærkere og stærkere, jo mere succes, seminariet fik. Borgerne i Tønder begyndte også at rejse sig mod en sammenblanding af Borgerskole og lærerskole.

 

Seminariets gode ry var i forfald

Man tøvede med at udnævne Deckers efterfølger. Man håbede på en snarlig nyordning.  Foreløbig blev ledelsen varetaget af anden læreren på Borgerskolen, Christian Sørensen. Men han magtede ikke rigtig forholdene.  Seminariets gode navn og rygte kom under ham ”i Forfald”. Det kunne også mærkes på et svindende elevtal.

Man talte om at nedlægge Tønder Seminarium lige som man havde gjort det i Kiel i 1823. Læreruddannelsen skulle i nye baner. Sørensen kæmpede drabeligt men ikke heldigt for sit seminarium.

 

Tønder kæmpede for at bevare sit seminarium

I 1828 blev der forhandlet. Byens magistrat ville kæmpe for at beholde seminariet. De gav rundhåndet et tilbud om at købe en bygning med et større grundstykke. Bygningen skulle tjene til bolig for seminariets forstander. På den tillæggende grund kunne der rejses en seminariebygning. Det blev ejendommen Østergade 4 med en stor have og gårdsplads, som strakte sig fra Østergade ned til Vidåens bredder. Byen stillede også et hus til rådighed for en Anden lærer ved seminariet og påtog sig forpligtelsen til at vedligeholde de to bygninger.

Også den danske stat gav et godt tilbud i løftet om at ansætte en førstelærer, som tillige skulle være Seminariets forstander og en anden lærer, begge med kongelig udnævnelse. Forstanderen skulle være akademiker. Anden læreren behøvede ikke at være det, men skulle være en erfaren folkeskolemand, som forenede praktisk lærererfaring og teoretisk indsigt med en solid almendannelse.

 

Et kongeligt seminarium

Seminariet blev således til en statsanstalt – ”et kongeligt seminarium”, som det nu kaldtes. Og det skulle være med en nyordning:

  • 1 For at Seminariet i Tønder kan blive en formaalstjenlig, til Tidens Aand og Behov svarende Dannelsesanstalt for vordende Lærere, skal det fuldstændigt skilles fra Byskolen i Tønder, hvormed det hidtil har været forbundet, og have sine egne Lærere i et Antal af to, som afvekslende skal undervise Eleverne i to Hovedklasser for nyankomne, en for de videre fremskredne.
  • 2 Begge Lærere skal udnævnes umiddelbart af hans kongelige Majestæt, og der skal foruden den dem tillagte Løn anvises dem Embedsboliger som Tønder By stiller til Raadighed og vedligeholder
  • 3 I Færdigheder som Skønskrivning, Regning, Gymnastik, Sang og Spil (Orgelspil) ansættes en række Hjælpelærere, som kunde udtages blandt Byens Lærere.

 

Nu også havebrug og gymnastik

I undervisningen blev også indført to nye fag – Havebrug og Gymnastik. Elevtallet blev skåret betydelig ned. Det blev sat til 80 og måtte ikke overskrides. De blev fordelt i to klasser. Uddannelsestiden strakte sig over tre år.

 

18 fripladser

I overensstemmelse med stifteren Balthasar Petersen skal der oprettes 18 fripladser for trængende og værdige skolelærersønner fortrinsvis fra Tønder Provsti, dernæst fra de andre nordslesvigske amter. Disse fik også tilskud til materialer.

De øvrige elever skulle betale 24 bankdaler om året. Det var efter datidens forhold et ikke ringe beløb.

 

Undervisning i landsdelens sprog

Eleverne skal vækkes til en varm følelse for Gud, derfor skulle religionsundervisningen være et af de toneangivende fag. Også undervisningen i ”Landsdelens sprog” skulle udvides betydeligt med læsning af udvalgt poesi og prosa. Men også indøvelse i ortografi, analyse og sproglære i forbindelse med skriftlige udarbejdelser til dannelse af udtryk, stil og disposition.

 

Almennyttige kundskaber

Undervisningen i det danske sprog skulle overlades til specielle lærere. Og så omtaler regulativet også ”almennyttige Kundskaber”. Det omfatter så forskellige dele som naturlære, naturhistorie, teknologi, historie, særlig fædrelandets samt geografi.

 

Indbyrdes Undervisningsmetode

Elevernes praktiske øvelser blev sat i forbindelse med Vajsenhuset, som var seminariets nærmeste nabo. Den tids skoletanker skinnede også igennem under § 27. Her taler man om ”Indbyrdes Undervisningsmetode”.

Der var brug for nye mænd. Christian Sørensen var ikke manden. Han blev forflyttet til et præsteembede i Quickborn i Holsten.

 

Bahnsen – en streng håndhæver af disciplin

Til forstander og førstelærer udnævntes kollaboratør ved den lærde skole i Flensborg Christian August Bahnsen, som samtidig blev udnævnt som professor. Han havde også tidligere været huslærer hos amtmanden i Tønder.

Om denne Bahnsen sagde man, at han var en streng håndhæver af disciplinen. Det var netop disse egenskaber, som han fik lejlighed til at udfolde ved seminariet i Tønder.

 

En anset skolemand

Til anden lærerembedet kaldtes den ansete skolemand, H. Dieckmann. Han var tilhænger af ”den nye metode”. Han var Dannebrogsmand og havde været lærer ved en højere pigeskole i Glückstadt. De to kom til at arbejde udmærket sammen.

 

Bahnsen mødte problemer med direktionen

Tønder Seminarium fik igen et godt ry. Men professoren mødte imidlertid problemer med den overordnede direktion. Dette udviklede sig efterhånden til en bitter kamp mellem den stedlige gejstlighed og seminariet. Striden brød tidligt ud og stod på ret længe. Der kendes sådan set til et angreb som Bahnsen retter mod direktionen fra 31.12. 1830 i anledning af ansættelse af en pedel ved Seminariet. Og direktionen involverer majestæten idet de vil give Bahnsen en irettesættelse.

 

Direktion skulle fratages myndighed

Snart var det læreransættelse. Strid om eksamensbedømmelser og snart elevernes opførelse. Næsten i en snes år varede striden. Regeringen på Gottorp bebuder en reform af seminariets styrelse og tilsyn. Ønsket er, at de skal fjernes fra seminariets styrelse og tilsyn. Deres myndighed skulle begrænses til administration af Gørrismark.

 

Kongen havde tiltro til Bahnsen

Bahnsen kæmpede for uafhængighed af gejstligheden. Christian den Ottende satte stor pris på Bahnsen og lyttede gerne til hans råd. Når kongen var på sin årlige baderejse til Før kom han igennem Tønder og så drøftede han de vanskelige skoleforhold i Slesvig, som tilspidsede sig mere og mere.

Man talte meget om ”den indbyrdes undervisning” og her var Eckernförde førende. Der blev via et kongeligt reskript bestemt at den indbyrdes undervisning skulle indføres på Vajsenhusskolen i Tønder, der nu fungerede som seminariets øvelsesskole.

 

De Kongerigske seminarier uddannede også til ansættelse i Nordslesvig

Skolemyndighederne i Nordslesvig havde en vis tilbøjelighed til at ansætte dem, der var uddannet på det rent tyske seminarium. Følgen var et Nordslesvigs unge, der ville uddanne sig som lærere søgte de kongerigske seminarier, særlig til Skårup og Bernstorfsminde på Fyn. Bahnsen oplyste at Als dannede en undtagelse.  Her gjorde den augustenborgske indflydelse sig gældende.

I en kongelig anordning af 8. september 1820 kunne de kongerigske seminarier uddanne lærere med ret til ansættelse i Hertugdømmerne.

 

Sprogreskript fik følgevirkninger

I 1841 oprettede Christian den Ottende et nyt seminarium i Jellinge. Den 14. maj 1840 udstedte den samme konge et Sprogreskript, der skulle vække temmelig meget opsigt. Det havde et nationalt dansk formål, nemlig at give det danske sprog den ret som tilkom det som befolkningens sprog. Det bestemte nemlig, at det danske sprog herefter skulle være regerings – og ret-sprog i de dele af Slesvig, hvor det var kirke – og skolesprog. Men samtidig indeholdt Sprogreskriptet en bestemmelse, som var en ret vidtgående indrømmelse til de Slesvig – Holstenske skolekrav.

Der blev pålagt lærerne i Slesvigs danske landsbyskoler den forpligtelse at undervise de børn hvis forældre ønskede det, tre timer om ugen i tysk uden for den sædvanlige skoletid. For fremtiden skulle enhver, der ønskede at ansættes som lærer i de danske skoler i Slesvig, underkaste sig en prøve i tysk.

Sprogreskriptets bestemmelser fik også en betydning for seminariet i Tønder. Det fremkaldte tanken om at gøre seminariet tosproget. Der skulle være en tysk og en dansk afdeling.

Adlers afløser generalsuperintendent Callisen besøgte Tønder Seminarium i 1841. Hans overvejelser gik på at ansætte en tredjelærer ved seminariet. Han skulle lede de dansktalende elevers øvelser i undervisning på dansk. Der skulle herefter påbydes alle skolemyndigheder i de danske provstier i Nordslesvig fortrinsvis at ansætte de i Tønder uddannede danske seminarister.

 

Bahnsen ville bevare det rent tyske seminarium

Men tanken om at seminariet skulle være dobbeltsproget var ikke noget Bahnsen brød sig om. Han afviste Callisens forslag. Ved Tønder Seminariums gamle tyske traditioner måtte der ikke røres.

Men trods denne modstand afgav det Slesvig – Holstenske Kancelli en udførlig betænkning om en nyordning af seminariet i 1846.

Hovedfagene skulle deles i to afdelinger, en dansk og en tysk.  Det tyske sprog skulle være enerådende i bifagene og de rent tekniske fag.

 

Kongen havde opgivet

Christian den Ottende syntes dog på dette tidspunkt at have opgivet håbet om, at seminariet i Tønder kunne tilfredsstille berettigede danske sprogkrav. Han lod i 1847 købe en grund i Vonsbæk ved Haderslev for at oprette et rent dansk seminarium i Nordslesvig.

Men så kom Treårskrigen. Da denne så var afsluttet, mente man fra dansk side, at man kunne bryde helt med seminariets tyske traditioner og gøre det rent dansksproget.

 

Tysk – Slesvigsk seminarium oprettet i Eckernførde

Et rent tysk-slesvigsk seminarium blev oprettet i Eckernførde under professor Bahnsens forstanderskab. Han tilbragte sine sidste år med at opbygge det nye seminarium, som blev oprettet efter Treårskrigen. Han døde den 21. maj 1864.

Men hvad skete der på Tønder Statsseminarium efter 1848? Ja det kan du læse i næste artikel i denne serie.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Sønderjyske Årbøger
  • Tønder Statsseminarium – 1788 – 1938 Festskrift
  • Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern

 

Hvis du vil læse mere:

  • dengang.dk indeholder 1.920 artikler
  • Under Tønder finder du 305 artikler
  • Under Nørrebro finder du 312 artikler
  • Tønder Seminarium – et dannelsessted
  • Balthasar Petersen – grundlægger af Seminariet
  • Flere minder fra Tønder Statsseminarium
  • Tønder Seminarium – en del af historien
  • Tønder Statsseminariums historie

 

  • Tønder Statsskole – i slutning af 1920erne
  • Claus Eskildsen – en lærer fra Tønder
  • Claus Eskildsen – hvem var han?
  • Lærer i Burkal
  • Vajsenhuset i Tønder 1-2
  • Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
  • Tønder Statsskole – dengang
  • I skole i Tønder
  • Blomst til skilsmissebyen (Parodi af Tønder Kommuneskole)

 

 

  • Blaagaard Seminarium
  • Klosterbrødrene