Dengang

Artikler



Fra Hjordkær til Rødekro

December 2, 2008

Jo det er ganske rigtigt, at det var en trold der har bygget Hjordkær Kirke. Omkring Rise har der været et valfartssted. Her lå også en borg og kirken er usædvanlig stor. Og måske kan man høre en morder gå igen på Røde Kro ved midnatstid.. Den
ældste kirkebog i Danmark stammer fra Hjordkær Kirke.

 

Lige vest for Aabenraa ligger de to stationsbyer Rødekro og Hjordkær. Fra min tid i Aabenraa husker jeg de to byer med glæde. Her var der mange venner, flirt og enkelt kæreste. Selv et intermezzo på Hjordkær Kro, hvor de lokale ikke ville have besøg, og hvor vi måtte flygte, kan ikke ødelægge den gode stemning af Hjordkær.

Og i Hjordkær har jeg også familie. De bærer på efternavnet Tønder efter min bedstemor.

 

De første boede der for 4.000 år siden

I den nordlige del af Hjordkær, kan man opleve en såkaldt hjulgrav fra sten – og bronzealderen. Den ældste grav er udformet som et hjul med fem eger, hvilket er et symbol for solguden. Der har fundet helt specielle begravelsesritualer sted her for omkring 4.000 år siden. Den udgravede gravhøj ligger midt i et
industrikvarter.

 

To trolde og en murske

Hjordkær Kirke blev bygget 1520 – 22 efter påbud fra Kong Christian den Anden.

Kirken er kullet, dvs. Den har intet tårn. Og det har sin egen historie. Det må have været småt med håndværkere i begyndelsen af 1500’tallet. For ifølge folkesagnet havde man hyret to kæmpestore trolde til at bygge Hjordkær Kirke og en af nabokirkerne. De to trolde havde kun en murske, som de brugte på skift. De kastede murskeen frem og tilbage mellem hinanden. Men da trolden ved den anden kirke så, at trolden i Hjordkær blev først færdig, blev han så
arrig, at han kylede murskeen mod kirken og slog tårnet af. Derfor har kirken i Hjordkær intet tårn.

 

Den sure præst i Hellevad

I forbindelse med kirkebyggeriet blev sognet genoprettet og Kassø ude i den venstre ende af sognet blev overført til Hjordkær fra Hellevad. Det var ikke populært hos præsten i Hellevad, Laurs Dithmar. Han protesterede på det kraftigste og på den indre tårnmur i Hellevad Kirke lod han opsætte en tavle med indskriften Quidquid Delirant Reges Plectuntur Achivi Anno MDXX kom Casse fra Helleway til Hjordkær. Det betyder frit oversat:

  • Man må bøde for kongernes afsindige foretagender. I 1522 kom Kassø fra Hellevad til Hjordkær.

 

Trolden var en dårlig håndværker

Trolden, der byggede Hjordkær Kirke var ikke en særlig god håndværker. Murrankerne på vest-gavlen bærer årstallet 1722 og på øst-gavlen 1761 til erindring om, at det var nødvendigt med en genopbygning af begge kirkens gavle, førend de sank helt ned i grus. Våbenhuset var trolden heller ikke særlig heldig
med. Den nuværende er det tredje bygget i 1762.

 

Et klokketårn

I stedet for tårn blev der bygget en klokkestabel på en lille ”varp” (dvs. en opkastet forhøjning) nordvest for kirken. I 1747 opførte man ganske vist en tagrytter (et lille ”klokkespir”) over den venstre ende af kirken, men allerede 1793 var den så sølle, at man måtte pille den ned, før den faldt ned af sig selv.

Hjordkær Sogn har også Danmarks ældste kirkebog. Selv om forordningen først kom i 1646, begyndte præsten Jacob Andreæ Gennarani allerede i 1573, at føre kirkebog i Hjordkær. Fra begyndelsen indførtes kun døbte og døde. Man fra 1597 indførtes også vielser. Ud for vielserne tegnede præsten den kirkelige handling.

Danmarks ældste kirkebog er på ca. 16.5 x 10,5 cm. Sproget er en blanding af dansk, latin og plattysk.

Ved notat om dåb af en søn til Christoffer Arenkiel fra det kongelige toldsted ved Hærvejen er tegnet et våbenskjold – en ørneklo. Dette våbenskjold er tegnet ved alle notater om slægten Arenkiel.

Endvidere kan man læse, at den 7. september 1594 begravedes Matz Rasmussen fra Aarslev, der i Aabenraa blev gennemboret med et sværd og dræbt af Johan Tucksen.

 

En streng kirketugt

Kirketugten var meget streng. Visse synder blev anset for særligt slemme. Det blev påtalt, og man blev revset i menighedens offentlige påsyn. Hvis præsten for eksempel opdagede at et barn var født lidt for tidlig efter vielsen, blev barnet ikke indført i selve kirkebogen, men i et andet register, og forældrene blev kaldt til skrifte.

Anna Cathrina Johansdatter mærkede kirkens fordømmelse. Hun havde påkaldt vrede for-” hendes begangne horeri” Barnefaderen blev udlagt til at være Hans, som havde været skrivemester hos husfogeden på Toldsted.

Der fortælles også, at en modvillig brudgom i 1645 måtte føres til alteret med jern på, fordi han havde krænket sin pige og lovet hende ægteskab, men dog ikke frivilligt ville stå ved sit løfte.

Præsterne kunne også give brudepar og dåbsforældre skudsmål. Det står et sted, at præsten

  • viede den forstandige, christlige, dygtige unge mand til den gudselskende flittige, husgerådige unge pige.

 

En stationsby i forandring

Det er påstået, at Hjordkær er opstået omkring jernbanen. Dette er ikke korrekt. Der har været et bysamfund her i lange tider. Men samfundet ændrede sig efter 1864. Hjordkær fik en af de første jernbanestationer i Nordslesvig.

Da landkommunegrænserne blev trukket i 1867 tog man ikke hensyn til stationsbyen. Kommunegrænsen blev lagt klods op af stationen. Nybøl, Alslev og Hjordkær Kirkeby lå klods op af hinanden lige ved stationen.

I 1871 var der kun stationen med dens 7 beboere. I 1885 havde jernbaneforvaltningen bygget et ekstra ledvogterhus, og nu var der i alt 15 personer tilknyttet jernbanen. 12 nye huse blev bygget, men de kom til at ligge i Nybøl kommune.

Af erhvervsvirksomheder kunne man notere sig Købmand Jepsen, Maler Jensen og Hjulmager Jensen.

I 1908 var der både kro, bager, snedker, mejeri, maskinbygninger og murermester i byen. Andelsmejeriet var det største byggeri i Hjordkær. I 1900 fulgte kroen og i 1909 forsamlingshuset. Efter genforeningen kunne man notere sig, at Hjordkær Stationsby havde 174 indbyggere. I 1925 var der 307 indbyggere og i 1940 var der inkl. Nybøl By, 407 indbyggere. I 1943 blev der bygget en centralskole.

 

En borg ved Hjordkær

I sen vikingetid lå der en borg i nærheden af Hjordkær – lige i nærheden af Søderup. Her døde Sven Estridsen i 1074. Her er også fundet et guldkammer.

 

En gammel kirke

Ved Rise Kirke ligger en stor granitsten. Måske har det været en offersten. Dengang var man afhængige af naturen. Man blev nødt til at holde sig gode venner med blæsten, regnen, lyset og ilden. Måske tilbad man solen.

Der hvor kirken er bygget, har der fra hedensk tid været et helligsted. Ved Vældekilden sydøst for kirken har der været afholdt gudstjenester en gang. Det
menes, at den ældste del af Rise Kirke er fra 1140. I kirkens nordside hørte kvinderne til, i sydsiden sad mændene.

 

Nødvendig med indtægter

For at man kunne drive en kirke måtte man have en indtægt.. Derfor skulle man have jord. Indtægterne blev delt mellem biskoppen, præsten, kirkebygningen og sognets fattige. En rest af denne ordning er Rise Præstegårdsjord, som udpagtes af menighedsrådet, samt Præsteskoven, som drives af menighedsrådet. 2 gårde i Søst, Søst-gård og Elmely også kaldet Svavsted-gårdene har hørt til Slesvigbispens gods i Savsted (ved Husum).

 

Erik af Pommeren på rov

Helgenknoglerne som ved indvielsen af Rise Kirke blev nedlagt i kirkens alter, stammer fra St. Laurentius.  Også i Ønlev lå der en kirke, men den blev ødelagt i 1411 af Erik af Pommeren. Nogle af stenene fra ruinen blev brugt i Rise.

I et dokument fra omkring 1280 nævnes Enleff (Ønlev) Kirke, beliggende et par kilometer nordvest for Hjordkær.

I kapellet til Rise Kirke er pastor Chr. Petersen blevet gravsat. Ligeledes er hans halvbror, provst Baltzasar Petersen gravsat her. Det var ham, der grundlagde Danmarks første lærerseminarium i Tønder.

Rise Kirke har hele 400 siddepladser. Og orglet fra 1894 er selvfølgelig bygget af Marcussen i Aabenraa.

 

Danskere og tyskere plyndrer egnen

Da Christian den Fjerde havde lidt nederlag i 30 – årskrigen i slaget ved Lutter am Barenberg, forfulgte tyske tropper under ledelse af Wallenstein de danske tropper op igennem Sønderjylland. De flygtende danskere plyndrede præstegården, og tyskerne afbrændte kirken. Et vidnesbyrd om disse begivenheder, kan den store kirkeklokke være. Den bærer årstallet 1631. Dens forgænger må være smeltet eller brugt til andre formål.

 

Rise Kirke brænder

Den 29. maj 1893 udbrød der brand i et af landsbyens huse. Med en rask nordvest vind bredte ilden sig hurtigt til 4 huse. Den nærmede sig rask kirken, hvis tårn foroven var tækket med spåner. Dybbøl – Posten beretter om episoden:

  • Og snart hørtes råbet: ”Der er ild i tårnet. ”. Tårnet brænder. Omtrent midt oppe på tårnet så man, at ilden havde fået fat. Det greb om sig med en rasende hastighed. Først opefter, dernæst nedad. I det følgende øjeblik var hele tårnet en eneste ildpyramide.
  • Ilden gik nu videre ind i kirken, hvor den fandt næring i loftet, det var af træ, samt i stolestaderne på kirkegulvet. Kort tid efter brød ilden ud gennem tagrenderne, der så under en voldsom larm regnede ned på kirkegulvet og på kirkegården. Alting brændte, hvad der kunne brænde.
  • Da ilden netop opkom på den tid, da alle folk var gået til ro og lå i deres bedste søvn, varede det nogen tid, førend der kom slukningsmandskab og sprøjter til stede. Foruden byens sprøjte, mødte sprøjterne fra Bolderslev og Hjordkær og Genner på brandstedet. Fra Aabenraa mødte derimod hverken folk eller sprøjte, da man dér ikke vidste noget om branden.

Genopbygningen blev ikke dyr. Håndværksudgifterne beløb sig til 16.615 mark. Arkitekthonoraret var 1,4 pct. af de samlede byggeomkostninger.

 

Rise beboet fra gammel tid

Lidt sydvest for Rise lå der engang en stor militærlejr. Ved Årslev Mølle har der været et tingsted kaldet Riddersal. Rise kro er betydelig ældre end Røde
Kro. Og så skal vi ikke glemme, at der ved Rise lå en borg, der hed Risborg.

 

Okker i jordbunden

Når vi taler om Rødekro skal vi selvfølgelig omtale den kro, der lagde navnet til byen. men vi må ikke glemme åen, der faktisk er rød på grund af alt det okker, der er i jordbunden.

 

Kro ved Rothen Brück

Omkring 1650 boede der i Aabenraa en amtmand, der hed von Wintherfeldt, hvis ugifte kokkepige ventede sig. Hun ville ikke opgive navnet på faderen. Mon det var amtmanden? Han forsynede i hvert fald sin skytte Nis med den nødvendige kapital, så han købe en mindre bolig og etablere en kro ved Hærvejen
ved Der Rohten Brück.

 

Peter Hørlyks sjæl går igen

Siden 1500 – tallet havde der ligget en kro der, men den var nedbrændt på et tidspunkt. Det gik over forventning med kroen, men i 1685 skete der en grusom ulykke. Ved et bryllup på kroen blev Peter Lassen dræbt af Peter Hørlyk. Det eneste øjenvidne var Maren Hansdatter. Hendes udtalelser var nok til, at morderen endte på galgen.

Adskillige overnattende på Rødekro kan berette om, at der fra tid til anden ved midnatstid lyder sære lyde på kroen. U-smurte døre åbnes, gulvbrædder betrædes. Det menes, at være Peter Hørlyks hvileløse sjæl, der er på besøg.

 

Rother Krug

Vi hører igen om Røde – Kro i 1740. Kroen har nu fået navn efter Rother Brück, og hedder Rother Krug. På det tidspunkt ejes den af ridefoged, Anders Lund
fra Rødding.  I 1764 blev kroen solgt til Christian Hansen Møller fra Blans. Dengang opholdt der sig uheldige elementer omkring kroen. De generede de rejsende, der benyttede Hærvejen.

I 1804 overtog sønnen, Christian Møller kroen. Han døde i 1809. Derefter var det moderen, der fortsatte kroen indtil sønnen, der var 8 år ved fars død, fortsatte. Denne søn hed også Christian Hansen Møller men også kendt som Kammerråd Møller.

I 1844 købte Jacob Wohlenberg fra Holsten for 500 Rigsdaler med halvdelen i udbetalingen kroen. Sønnen overtager i 1852, men nu for 6.400 Rigsdaler. Nu begyndte byen Rødekro at tage form. Den nordslesvigske længdebane er blevet gennemført og en jernbanestation blev opført lige i kroens nærhed.

Jernbanen var en stor fordel for byen. Fra at være en ubetydelig lokalitet var der pludselig en masse handel og bosættelse i byen.

I 1877 blev kroen overtaget af brødrene Steenholt fra Ravsted for en sum af 3.900 Mark. Fire år senere overtog vinhandler H.V. Andersen fra Flensborg kroen for kun 2.600 Mark.

I 1895 overtog Carl Petersen kroen, som efterhånden havde fået et godt ry blandt handelsrejsende. Enken solgte kroen til Marius Hansen i 1923. Han fortsatte driften helt til sin død i 1979.

En halv kilometer øst for Rødekro lå borgen Brunberg. Den bør vi finde noget mere om.

Kilde:

  • Litteratur Aabenraa
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
  • Under Aabenraa finder du 169 artikler
  • Hærvejen til Grænsen
  • Tog til Tønder
  • Tog til Aabenraa

Redigeret 03.02.2022


Skyttelavet i Aabenraa

December 2, 2008

Det hele startede med papegøjeskydning. Men lavet er udsprunget fra middelalderens gildevæsen. Skyttekongen fik senere et helt års skattefrihed. Skyttelavet var præget af nationale splittelser. I mange år måtte man ikke bruge Rådhuset. Mange kongelig har i tidens løb
deltaget i festlighederne. Reglerne fortæller, at man ikke må hælde øl over en ”broder”. 

Første gang jeg så dem komme gående på Gågaden, spurgte jeg boghandler Koch, om det var Aabenraa` s specielle udgave af Rotary. De kom gående i sort og hvidt med trægeværer og så meget stolte ud. Sammenligningen med Rotary er nok ikke helt ved siden af. Og tænk min tidligere gode ven, Franz Gregersen
opnåede at blive skyttekonge i en alder af 82 år. Flot klaret Franz!

 

Bærere af kultur

Da borgmester Tove Larsen i 2007 holdt tale for Skyttelavet, sagde hun blandt andet:

  • Skyttelavets medlemmer er alle vigtige bærere af vores kultur, gennem jeres sammenhold og gode humør.

Borgmesteren kunne selv mindes fra hendes barndom, hvor Tivoli, luftgynger og skydetelte fulgte skyttebrødrenes indtog på pinsefestpladsen ved Hjelm Skov. Men hvem er disse skyttebrødre?

 

Papegøjen

Når der var pinse, kunne man i datidens købstæder se en broget skare drage af sted for at skyde papegøjen. Den var placeret på byens skydeplads. Papegøjen var placeret på en høj solid stang.

Den der kunne skyde papegøjen ned, blev skyttekonge. Nogle steder havde man placeret en skydeskive i stedet. I Tønder har man ligefrem opkaldt en vej efter begivenheden – Papegøjevej. Den ligger syd for banegården.

 

Gensidig hjælp og beskyttelse

Skyttegilder og skyttelav er udsprunget fra middelalderens gildevæsen. Fra Aabenraa kendes også Skt. Knuds Gilde. Et sådant gilde sikrede medlemmerne gensidig hjælp og beskyttelse.

Allerede fra midten af 1300’ tallet skød man i Skt. Knuds Gildet til måls efter papegøjen. På en hvis måde var det også for selskabets skyld, man indmeldte sig i det bedre borgerskabs forening. Men gildets formål var faktisk også at forsvare byen. Det første våben var armbrøsten. Senere fulgte bøssen. Samfundet overtog senere selve forsvaret af byen.

 

Det første skyttelaug

Allerede i 1596 blev der oprettet et specielt skyttegilde i Tønder.

I 1706 tog den meget rige amtmand over Aabenraa og Løgumkloster amter, Claus von Ahlefeldt initiativ til en brand – og skyttelav i Aabenraa.

I tilfælde af brand hos en gildebroder, skulle hvert medlem erlægge 4 mark til den skadeslidte. I tilfælde af anden nød, som for eksempel arm – eller benbrud, skulle der betales efter omstændighederne.

Men gildets videre skæbne er lidt uklart. Fra 1713 blev Aabenraa involveret i den store nordiske krig, og Claus von Ahlefeldt måtte forlade byen.

 

Mange gilder

I 1728 udstedte Frederik den Fjerde privilegier for Skt. Knuds gilder. Man ansøgte om at et sølvbæger, som skulle udgøre førstepræmien, skulle betales af byen. Men dette blev afslået.

Kun Nicolai – gildet, Aabenraa ’s fornemste, kunne opnå dette privilegium. Man havde yderligere et gilde, der hed Skt. Johannes Gildet. Dette gildes fornemste opgave var at træne medlemmerne til militære formål. For alle gilder gjaldt det dog, at man var forpligtet til at bære de døde kammerater til deres sidste hvilested.

 

Et nyt skyttelav

I Tønder havde man i 1693 udarbejdet et regelsæt for et skyttelav. I 1731 opnåede man det privilegium, at skyttekongen fik skattefrihed. Christian den Sjette
stadfæstede dette.

En række håndværksmestre i Aabenraa tog i 1733 initiativ til at få oprettet et nyt skyttelav. Den kom til at bestå af jævne håndværksmestre. Man tog udgangspunkt i vedtægterne fra Skt. Nicolai Skrå i Flensborg. Disse vedtægter stammer tilbage fra 1583.

Ifølge lavssvedtægterne måtte der ikke bandes og terningespil var forbudt under sammenkomsterne..

Den som spildte mere øl end en Fodsbred, som ville overhælde en broder med øl, eller som forsætlig knuste et glas, skulle straffes med bøde til de fattige og gildet. Det samme gjaldt den, der brækkede sig. Ja, og støttede man også de brødre, der kom i fattigdom.

Skydningen foregik i Hjelm Skov. Efter skydningen var der aftenmåltid og det var ret så lystigt.

 

Skattefrihed til skyttekongen

Magistraten i Aabenraa godkendte lavene, dog ikke på et væsentligt punkt. Man ville ikke give skyttekongen skattefrihed. Men skyttelaven gik til statholderen. Man vidste, at han var fætter til Christian den Sjette.

Statholderen argumenterede godt for sagen, med det resultat, at kongen påbød Magistraten at skyttekongen skulle have skattefrihed ligesom man hvert år skulle udbetale 10 Mark til et sølvbæger til skyttekongen.

 

Den forkerte konge

Magistraten var ikke glad for skattefriheden, men kongen afviste alle indvendinger.

Men ak og ve. Det ulykkelige skete, at skrædder Johan Küster fra Slotsgade blev konge. Og da han boede i Slotsgade betalte han skat til Staten. Resultatet blev, at han måtte udtræde af Skyttelavet.

Provsten var utilfreds med festlighederne

Skipper Chr. Lorentzen ville i 1785 ikke have, at Skyttelavet brugte hans grundstykke i Hjelm Skov til skydningen. Derfor klagede Skyttelavet til Magistraten. Det blev bedre efter 1790, da kommunen overtog jorden.

Men der var ikke alle, der var lige begejstret for lavets gøren og laden. Provst Johannes Schmidt mente, at lavets fester stred mod Guds ord.  Da krigen mod England var i gang, skulle Aabenraa stille med et frivilligt korps af våbenføre mænd. 58 mænd meldte sig, men det gjorde Skyttelavets medlemmer ikke. De ville kun melde sig, hvis det blev befalet.

Alle borgere kunne optages

Årets højdepunkt var Pinseskydningen. Kl. 9 skulle man samles ved Rådhuset. I samlet flok med fane, musik og trommeslager marcherede brødrene af mod Hjelm Skov. Efter skydningen gik det tilbage mod Rådhuset, hvor der var middag. Og då blev der danset til den lyse morgen. Men fra 1806 var det slut med at bruge Rådhuset.

Fattigdommen i Danmark prægede også medlemstallet. I 1825 var der således kun 13 medlemmer. Oldermand og officerer skulle vælges ved stemmeflertal. Denne vigtige tilføjelse blev indført i vedtægterne af borgmester Schow i 1831.

En anden vigtig ting blev vedtaget. Hidtil kunne kun lavshåndværkere optages. Men nu hed det sig, at alle borgere med et uplettet levned kunne optages. En magtkamp mellem de herrer Tyroll og Kruhl udspillede sig. Det var ikke så godt for lavet.

Nationale stemninger præger Lavet

Ved jubilæet i 1834 var byen udsmykket om aftenen, og der var middag på Rådhuset for 190 personer. I 1835 modtog man en ny fane, hvorpå der stod:

  • Im Bunde Gleichheit und Einigkeit

De nye strømninger fra 1830 til 1858 satte sig fast i Aabenraa. Byen blev kaldt en ægte Slesvig – Holstensk by. Som modsætning forkyndte Frederik Fischer et dansk – nationalistisk synspunkt. Skyttelavet repræsenterede et regeringstro, Slesvig – Holstensk og kongetro sindelag. Men de nationale spændinger kunne ikke undgå at ramme lavet.

 

Svært at holde geleddet

Det kunne være svært at holde sig i geleddet, når man festede hele dagen. Eksempler på bøder til dem, der ikke kunne overholde reglerne, er det da også mange af. Man måtte heller ikke smide frakken:

  • Hellere svede med anstand end overtræde anstændighedens snævre grænser.

De dansksindede overtager

Under de nationale modsætninger i slutningen af 40’erne gik aktiviteterne i Skyttelavet i stå. I 1851 efter to års pause meldte 25 nye medlemmer sig ind i Skyttelavet. Nu havde også byens spidser meldt sig.

Tilstrømningen kunne skyldes, at byens førende danske forening Frederiksklubben var blevet dannet. Nu kunne lavet også selv bestemme om protokollen skulle skrives på dansk eller tysk.

De dansksindede sejrede efterhånden i lavet. 25 tysksindede udtrådte i protest.

Frederik den Syvendes fødselsdag, blev der afholdt kødskydning. Den dansksindede holdning betød medlemsfremgang. I 1863 var der således 53 medlemmer.

 

De tysksindede overtager

Efter 1864 overtog de tysksindede lavet. Mange dansksindede i Aabenraa fælte en tåre, da udmarchen til Hjelm Skov skete til tonerne af Schleswig
– Holstein mehr umschlungen.

Som en protest arrangerede Frederiksklubben en pinseskydning.

Ved 150 års jubilæet modtog lavet en fane af Kejser Wilhelm. I 1909 til næste jubilæumsfest berettede Flensborg Avis:

  • I Aftes var der Fakkeltog gennem Byens Gader. For at det skulle virke imponerende, havde man fået fat i et større antal Drenge til at være Fakkelbægere.

Den lokale danske avis fejrede Skyttelavets fest med absolut tavshed. I 1874 mistede lavet deres skattefrihed. I 1880 ændredes vedtægterne.

 

Kun borgerskabet kunne optages

Man erkendte at embedsmændene havde en hvis indflydelse vedrørende medlemmer. Så nu hed det sig, at der kun kunne optages medlemmer fra borgerstanden.  Under 1. verdenskrig gik Skyttelavet i dvale. Skydebanen blev brugt af den lokale Landstabsbataljon.

Da Aabenraa igen blev dansk, nægtede borgmester Holger Fink at deltage. Han betragtede stadig lavet som tysk. Amtmand Refslund Thomsen mødte dog op.

På den ny fane fra 1922 stod der:

  • In Treue fest, festhalten am alten.

Det tyske borgerskab

Det var ingen tvivl om, at den tyske grundholdning var dominerende. Således kunne man i Heimdal i 1934 læse at Pinsefesten blev indledt med Alte Kamaraden.

Man besluttede, at foreningen kun måtte rumme 100 medlemmer.

Store dele af Aabenraa’ s tyske borgerskab dominerede Skyttelavet. Den tiltagende nazificering fra omkring 1933 påvirkede også dette borgerskab og derfor også Skyttelavet.

Den tyske avis Nordschleswiger Zeitung priste allerede fra 1933 Hitlers regime.

Ballade var der også, da man skulle fremstille et jubilæums-skrift i anledning af lavets 200 år. Byrådet trak et tilsagn om 500 kroner tilbage. De syntes, at indholdet i skriftet var for nationalsocialistisk.

Og 200 års dagen var præget af de nationale modsætninger. Men den almindelige borger i Aabenraa morede sig uden hensyn til dette. Festen var et oplivende moment i hverdagen.

Den 9. april 1940 blev skydetilladelsen inddraget og geværerne beslaglagt. Skyttegården, der var lavets tilholdssted, blev optaget af værnemagtens tropper.
Skydetilladelsen og geværerne blev senere givet tilbage til medlemmerne. De store bespisninger måtte begrænses. Mange af Skyttelavets medlemmer blev efter krigen  indsat i Fårhuslejren.

 

Stor tilgang af dansksindede

På generalforsamlingen i 1947 kom der et forslag om, at der skulle være ligeberettigelse mellem dansk og tysk. Skydningen blev genoptaget, dog uden march gennem byen. Den dansksindede Farver Jacobsen blev overraskende valgt som lavets oldermand.

Men der var stadig mange spændinger og holdningen til Magistraten var stadig negativ. Ingen af byens spidser ønskede at deltage i Skyttelavets aktiviteter.

På generalforsamlingen i 1955 lykkedes det dog at få optaget 4 fremtrædende Aabenraaske forretningsfolk. En stor tilgang af dansksindede fulgte derefter. Endelig i 1959 sagde Magistraten ja til, at man igen måtte bruge Rådhuset. Borgmesteren var dengang en af brødrene, nemlig købmand Erik Jessen.

 

Kongen på besøg

En ny fane så dagens lys i 225 – året. Konge Frederik den Niende deltog i festlighederne. Lavet var nu atter en borgerforening, hvor danske og tyske kunne mødes i fælles samvær.

En tradition opstod, at man skulle samles på Brundlund Slot. Det skete i en årrække. Helt ind til 1973 sendte lavet indbydelser ud på både dansk og tysk.

 

Mange arrangementer

Medlemskabet lå nu konstant på 100. De årlige arrangementer var Januar – forsamlingen, vinterfest, april – forsamlingen, 1. og 2. forskydning, pinseforsamling og pinsefest, 1. efterskydning, juli – forsamling, jubilæumsskydning, kødskydning og oktober – generalforsamling.

Ja og så var man også startet på skat – kursus. Fra 1971 sørgede Aabenraa Brandværnskorps for musikken til pinsefestlighederne.

 

Skyttegården

I 1880 havde man holdt indvielse af Schutzenhof. De forskellige brødre havde bidraget med lån. Men snart skulle det vise sig at være behov for udvidelser. Skyttegården blev bortforpagtet på åremål.

I 1956 foretoges der en større om – og tilbygning. Midlerne slap dog op, men skibsredder Jebsen trådte til med et større lån.

 

Kilde:

  • Litteratur Aabenraa
  • www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

  • Under www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
  • Under Aabenraa finder du 169 artikler

Redigeret 3.02.2022

 


Husvild i Aabenraa

December 2, 2008

Kommunen forklarede til Indenrigsministeriet, at man ikke havde husvilde i Aabenraa. Men 5 – 6 steder i byen blev de ”opbevaret”. Mellem 150 og 160 familier tilbragte således adskillige år i barakkerne ude ved Farversmøllevej. 5 år inden de sidste barakker blev revet ned, erklærede kommunen, at de var uegnede til menneske-bolig.

Hvornår og hvorfor området ved Farversmøllevej blev kaldt Walcharei er der ingen, der ved. Det var i slutningen af 1930’erne, at området fik betegnelsen. Ja nogen kaldte det for Vridsløselille.

 

Hvad betyder Walcharei?

Valkariet eller på tysk ”Walcharei er en del af Rumænien. Man kunne også omforme ordet som fremmede og underlig. Måske kan ordet bruges som øde og fattig. Mange tyske ord havde fundet indpas i det sønderjyske sprog. For eksempel tog Aabenraa´ s befolkning afsked med Abfur, da renovationsanstalten nedbrændte i 1947. Fremover blev stedet kaldt for æ chokoladefabrik.

 

Langt væk fra ”anstændige” folk

Men tilbage til Farversmøllevej og det som det hele handler om er husvildebarakkerne. Det var en kæmpe udskiftning herude. Kun 10 pct. blev boende over en længere periode. Men alt tydede på at Aabenraa ikke havde fået løst deres husvilde-problem i tide.

Kommunen tog beslutningen om, at placere barakkerne herude (ved Fuglsang) i 1922. På det tidspunkt var der allerede husvilde-boliger ved Skibbroen
og ved Sønderport.

I den gamle navigationsskole i Bjerggade og i æ flye’hal, de senere eksportstalde var der indkvartering af husvilde.

 

Kommunen: Ingen husvilde i Aabenraa

Placeringen af de nye barakker var tilpas langt væk fra anstændige folk. Ja det var stenbarakkerne ved Bag Møllen og lidt senere ved Langebro også. Da kommunen besluttede at opføre barakkerne blev det nævnt at:

  • disse Lejligheder – saaledes som Forholdene er i øjeblikket – væsentligt vil blive beboede af Familier, der sættes ud af deres Lejligheder af Kongens Foged paa grund af Huslejerestancer og som heller ikke hos Kommunen eller de dertil gjorte Erfaringer at dømme er villige til at betale Husleje.

I indberetningerne til indenrigsministeriet fortiede kommunen, at der var husvilde i Aabenraa.

 

Fire barakker ved Farversmøllevej

Barakkerne ved Farversmøllegade var rødmalede træbarakker med pap-tag. Det var i alt 4 barakker opført mellem 1922 og 1924. Hver af barakkerne indeholdt 8 ”lejligheder”.

Nogle af indbyggerne i de nye barakker var folk, der var smidt ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale huslejen. Andre indbyggere kom fra de såkaldte svampekratere i Slotsgade og Sønderport.

Privatlivets fred blev ikke altid respekteret, og fordrageligheden led fra tid til anden, skibbrud.

 

Betal ellers mister du din aldersrente

I den første tid klagede beboerne over fugt. Man ville heller ikke betale den husleje, som kommunen forlangte. Nogle betalte overhovedet ikke, andre igen betalte kun et symbolsk beløb.

Kommunen truede med, at såfremt man ikke betalte, ville dem, der have restance få et rum på kommunens fattiggård. Truslerne hjalp. Man indgik en afdragsordning med beboerne.  Kommunen ville ikke tolerere gentagelsestilfælde. Man truede med at:

  • at de mister Deres Valgret og senere deres ret til nydelse af Aldersrente

Gadebelysningen i Aabenraa var indtil 1928 en sag for Gasværket. Foruden gassen anvendte man også petroleum til belysning og kogning. Dette ændrede sig ikke ved, at Sønderjyllands Højspændingsværk blev sat i værk i 1924. Først den 29. september 1936 besluttede byrådet, at barakkerne skulle have installeret el.

 

Uegnet til menneske-bolig

Da en økonomisk afmatning med arbejdsløshed til følge fulgte, blev lejen nedsat. I perioden 1924 til 1928 var der gennemsnitlig anbragt 29 familier herude.

I 1946 slog kommunen fast at de:

  • meget uhyggelige Barakker ved Farversmøllevej, som gennem Aarene har været anvendt til Menneske-boliger, men som nu er i saadan en Forfatning, at der ikke mere kan forsvares at anbringe Mennesker i disse.

Sundhedskommissionen var kun to gange på besøg i de mange år. Man kiggede ikke så meget på om bygningerne var usunde at bo i, men mere på, hvor store møddingerne var udenfor.

 

Barakker ind til 1952/53

Da de første barakker blev fjernet, skulle der gå yderligere fire år, nemlig til 1950, inden næste barak blev revet ned.

I 1951 var der stadig meget kritisable forhold i de resterende barakker: Man opbevarede fødevarerne i et hul under gulvet. Vandet skulle stadig hentes ved pumpen i gården og nødtørften skulle stadig klares i retiradernes latrinspande.

Sådan klarede mellem 150 og 160 familier sig i barakkerne indtil alle barakker måtte vige pladsen for Aabenraa Andelsboligforening i 1952/53.

Kilde: 

  • Litteratur Aabenraa 
  • Hvis du vil vide mere: 
  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
  • Under Aabenraa finder du 169 artikler 

Redigeret 5.02.2022


Øerne – syd for Højer

December 2, 2008

Vi tager en tur syd på i Vadehavet – syd for Højer. De fire store øer, Sild, Før, Amrum og Pellworm og de 9 halliger omtales her. H.C. Andersen besøgte også Før, det var en ”dyr” rejse.  Ja og så skal vi også besøge ”Uwe – Düne” på Sild.

I min pure ungdom stod jeg på det gamle dige ved Højer Sluse og kiggede mod vest. Her kunne jeg se nordspidsen af øen Sild. Fra Opa og Oma`s soveværelse u i æ kou kunne jeg se Hindenburg – dæmningen, hvor der kører tog til Sild. Det var den dæmning, der ødelagde gode indtægter for Højer og Tønder. Nu behøvede de tyske kurgæster ikke mere at tage toget til Tønder og Højer, for at blive fragtet på kurophold.

 

Grænseovergange forbeholdt de lokale

Da grænsen blev draget i 1920 fra Kruså til Siltoft, opstod der en del problemer. Bønderne fik skåret deres marker over. Nogle af disse problemer blev løst i 1945 ved konfiskation af tysk ejendom i Danmark. Men problemet er endnu ikke helt løst. Der er grænseovergange, der endnu kun kan bruges af lokale, der har ejendom både i Tyskland og Danmark. Det samme problem havde man på øen Sild. Dengang kunne man kun komme til øen med båd fra Højer.

 

De stakkels tyske badegæster

Øen blev tildelt Tyskland, men man ville nødig gå glip af de store turistindtægter. I 1923 stod dæmningen færdig, men uheldigvis ødelagde en stormflod dæmningen. Den blev simpelthen slugt. Man måtte starte forfra. En ny dæmning stod først klar i 1929.  De danske myndigheder hjalp de tyske badegæster. Man løste problemet ved at plombere jernbanevognene, når togene passerede grænsen. Så gik det via Tønder direkte til Højer Sluse. Her pillede man plomberne af.  Turen gik videre til Sild med båd.

 

Nordspidsen af Sild

Ved forhandlingerne om grænsen i 1920 ville lektor H.V. Clausen gerne have haft nordspidsen af Sild med til Danmark. Det var sikkert af militære overvejelser, at han gerne ville have haft Lister Dyb med til Danmark.   Nordspidsen af Sild har ikke blot en særegen national historie, men den har også en flot natur. Stedet hedder Albuen. For at komme derud skal man dog betale bompenge.

På vej mod øens hovedstad Vesterland, passerer man Die Uwe – Düne. Nej den er ikke opkaldt efter mig, men Uwe Jens Lornsen, der startede oprøret mod Danmark.   Det sjove er, at man på Sild kun er interesseret i de turister, der kan betale. For egentlig kunne man jo lave en rigtig dæmning, men det er man ikke interesseret i.

 

Beboelse fra gammel tid

Ved Morsum Klev har man gjort spændene fund. Her er forsteninger fra silurtiden, der ligger 400 – 500 millioner år tilbage, forstenede svampe og koralstænger.  Øen er 38,5 km lang. På sit smalleste sted er den kun 350 meter bred. Omkring en tredjedel af øen består af klitter. For cirka 8.000 år siden blev øen udskilt fra fastlandet.

Første gang vi hørte om øen var i 1200`tallet, men mange gravhøje minder om bosættelser fra gammel tid.

 

Før (Föhr)

For at komme til denne ø, skal man sejle fra Dagebøl. I sommertiden holder lange køer af turister for at komme derover.

Ligesom de andre øer i Vadehavet, blev Før også et eftertragtet kursted, også for de danske konger. I 1825 blev øerne hårdt medtaget af en stormflod. Frederik den Sjette følte, at det var hans pligt at tage ud og opmuntre befolkningen. I Højer står en sten med inskription. Stenen fortæller, at det var herfra, at kongen tog ud til de stormflodhærgende øer. Inskriptionen er på tysk. Og på Før, står der også en sten til minde om denne rejse. Men teksten er til gengæld forfattet på dansk:

  • Stenen bevarer hans navn, hjerterne hans minde.

 

Christian den Ottendes sommeridyl

Under Christian den Ottende lå her et mondænt badested Das Wilhelminebad. Han havde sommerresidens her i årene fra 1842 til 1847. Et skib lå altid parat både i Dagebøl og Wyk, så regeringspapirer hurtigt kunne fragtes frem og tilbage. Allerede i 1785 blev øen omtalt til at være et godt rekreationssted.

 

H.C. Andersen i Vadehavet

Her besøgte H.C. Andersen også kongen. I en af sine dagbøger beklager H.C. Andersen de store rejseudgifter, dette medførte. Men kongen havde inviteret, så kunne man ikke sige nej. I øsende regn og stærk storm kørte han med diligencen til Assens, sejlede til Årøsund, videre med vogn gennem Haderslev og Aabenraa til Flensborg, hvor han overnattede. Det blev nu ikke til meget søvn, for allerede klokken to om natten måtte han videre med diligence for rettidigt at nå frem til Dagebøl.

Efter elleve timers kørsel nåede man Dageböl

  • det usleste sted på Jorden og uvenlige mennesker, skrev han.

 

En tur til Øland

Han tilbragte 14 dage på øen. En udflugt til halligen Öland, blev det også til. En halv mil fra kysten kastede dampskibet anker. Det sidste stykke blev tilbragt på matrosernes skuldre. Det var et frygteligt syn, der mødte digteren. Rester af rådne kister stak frem under grønsværen, og menneske-knogler lå overalt. En stormflod havde sat sine spor.

Man beroligede digteren ved at fortælle, at disse knogler ville blive begravet igen, længere inde mod land. De fleste af dem, havde været søfolk. Det fik så H.C. Andersen til at skrive i sin dagbog:

  • De kan således jordes og dog blive havets bytte.

Minsandten om ikke kongen forærede ham 100 Rigsdaler ved afskeden. Det kunne så dække hans rejseudgifter, og digteren blev glad.

 

Den store hvalfangst

Kirkegårdene vidner om, at der på øren har boet mange kommandører, der tog på hvalfangst oppe under Grønland. I 1760 deltog der af øens 4.500 mennesker hele 1.500 i hvalfangst.

Efter Petridag , den 22. februar, når Bijkebålet havde sendt sin flamme-hilsen ud over havet, drog mændene mod nord. Om disse kaptajner, fortæller gravstene udførligt. Den lykkelige Mathias nåede at fange ikke færre end 373 hvaler. Hvalfangertiden i det 17. og 18. århundrede var storhedstiden for Før.

 

Den gamle ringvold

Ved Borgsum findes den gamle ringvold Limbæks-borgen, som er cirka 11 meter høj. Borgen menes at være rejst i det 14. århundrede af ridderen Claus Limbæk, som i 1374 blev fordrevet af Valdemar Atterdag. Men man har sine tvivl om rigtigheden. Udgravninger har vist, at borgen er betydelig ældre. Måske har vikingerne været på spil.

 

Udvandringen

Efter 1864 udvandrede mange fra øen og bosatte sig i New York. Man siger på egnen, at der har været flere fra Før i New York, end i Flensborg.

 

En omstridt æresborger

Ud over højtysk og plattysk taler ca. 2.000 på Før fering, som er øens frisiske dialekt.  På øen har det været ballade med et gadenavn, Friedrich Christiansen Strasse. Manden var æresborger på øen, men titlen blev trukket tilbage i 1960’erne. Friedrich Christiansen var tysk general og pilot under både 1. og 2. verdenskrig. Han blev idømt 12 års fængsel for at have udslettet en hollandsk landsby og sendt de mandlige medlemmer til døden i en KZ– lejr.

 

Amrum

Amrum ligger længere ude end Før. Man kan faktisk gå fra Utersum på Før ad en ebbevej til Norddorf på Amrum. Men man skal ikke selv tage af sted. Man kan også komme til øen fra Dagebøl og fra Schlüttsiel eller fra Wyk på Før.

Der er her fundet stenaldergrave, der minder meget om de grave, der er fundet i Nordjylland. Her er Kæmpehøje, der vrimler med kaniner. Disse kaniner omtales i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1231.

 

Hører til Nørrejylland

Omkring 1800 sejlede mange fra Amrum til fjerne egne, blandt andet til Østen. Det kunne være farlige rejser, og mange vendte ikke hjem. Ofte drev ukendte strandvaskere ind mod kysten. De har deres egne hjørne af kirkegården.  Efter 25 års kamp mod holstenerne besad Erik af Pommern endnu i 1435 nogle enkelte stumper af Vestslesvig blandt andet Amrum.

I Traps første udgave af Danmark skal man ikke slå op på Slesvig, for at finde Amrum. Nej den hørte under Ribe Ret og Ribe Amt. Derfor fandt man først Amrum i bindet om Nørrejylland.

 

80 pct. dansk

Ved valget i 1867 stemte 80 pct. af amringerne dansk. Men så tog udvandringen fat. Man ville ikke i tysk uniform.

 

Et sprog er ved at uddø

Fyrtårnet, der blev taget i brug i 1875 er med sine 64 meter det højeste på den tyske nordsøkyst. På øen tales en speciel dialekt, Öqmrang. Men dette sprog er i stor fare for at uddø.

 

Pellworm

Denne ø er i virkeligheden den højeste del af det gamle Nordstrand. Nordstrand er i dag forbundet med en bred dæmning med kysten ved Husum og Pellworm. Langt tilbage eksisterede der en stor ø, der hed Strand.

Men ved de grote Mandrank in Vresland (den store mandedrukning) blev 30 sogne opslugt af havet i 1362. En af de kendte byer, der blev opslugt var Rungholt. Man mener faktisk at have fundet kirken i Rungholdt på havets bund. I 1634 blev Pellworm skilt fra Nordstrand under en stor stormflod.

 

Sørøveren og kirken

Her ligger ruiner af en kirke, der er bygget på samme tid som Ribe domkirke. Mange år efter fik den et imponerende firkantet tårn, som styrtede ned i 1611. Sagnet siger, at en frygtelig sørøver var skyld i sammenstyrtningen, fordi han med sine vilde kammerater havde hevet bjælker ud af tårnet, for at bruge dem til at fyre op med.

Tårnet er flere gange blevet stivet af. I en beretning fra 1838 berettes om, at tårnet var faldefærdigt, og det var beboerne ulykkelig over. Grunden var, at regeringen bevilligede 100 rigsdaler årligt til det, så man kunne bruge det som sømærke.

 

Halliger

Vi skal heller ikke glemme de 9 halliger. De er som regel rester af fastlandet, og det var den store stormflod i 1362, der var skyld i, at de nu er blevet ”øer”.  Først skal vi nævne Hooge(170 indbyggere), hvor Frederik den Sjette måtte overnatte i tre døgn. Ja, man siger, at kejser Wilhelm den Anden også har overnattet her.

Så har vi Süderkoog(2 – 3 indbyggere). Ikke så få skibe har mødt deres skæbne på en stor sandbanke her, Süderkoog-sand. På det eneste hus sidder en galionsfigur fra et spansk skib, som strandede i 1700 – tallet og blev slået til vrag. Man kan komme herud med en båd fra Husum.

Norderog (ubeboet) er blevet købt af en forening til fuglelivets beskyttelse.

I 1634 omkom der på halligen, Südfall 46 mennesker. I 1711 havde halligen en kro, og nu bor der kun to mennesker her fra marts til december. I 1881 flyttede den sidste familie fra øen.

 

Petroleumslamper i vinduerne

Nordstrandiscschmoor (25 indbyggere) er forbundet med fastlandet med en stendæmning.

Ud til Oland er der en dæmning med skinner fra Dagebøl. Nogle gange transporteres tipvogne med et lokomotiv, andre gange med et sejl. Der bor 42 indbyggere på halligen. Ifølge Kong Valdemars jordebog havde Valdemar Sejr et jagthus herude.

Op til fyrre gange på et år kan Gröde blive oversvømmet. Men de 20 beboere føler sig godt beskyttet på deres værfter.

I 1805 var der på Habel (ubeboet) 18 køer og 100 får. Hvis staten ikke var gået ind for at beskytte denne hallig, var den for længst sunket i havet

Langenæs (200 indbyggere) er forbundet med Oland og dermed igen med en dæmning til Dagebøl. Øen har været en fare for skibsfarten, indtil den fik et fyr. Tidligere måtte beboerne have petroleumslamper i vinduerne under storm, så de kunne advare de sejlende. I 1954 fik man elektrisk lys. Men har egen kirke, to skoler, et bibliotek og et posthus.

 

Kilde: 

  • Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse)
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Højer finder du 77 artikler 
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Turen går til Sild 
  • Dæmningen syd for Højer 
  • Vikinger i Vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Soldater på Jordsand
  • Søslaget ved Højer
  • Øen Jordsand – engang ud for Højer
  • Sidste tog fra Højer og mange flere artikler 

Redigeret 6. 12. 2021


Vadehavets maler – Emil Nolde

December 2, 2008

Han var ikke særlig god i skolen. Men som den første i familien forlod han landsbyen, Nolde. Han rejste meget, men boede det meste af sin tid i en omkreds af 10 km fra Tønder. Nogle betragtede ham som nazist, andre hævede det modsatte. Goebbels var vild med hans malerier. Hitler forbød ham at male.  Men gjorde han nu også det!

 

Kunne man have kaldt overskriften, Tønders store maler. Geografisk kunne man vel nok, for det meste af sit liv boede han ikke mere end 10 km fra byen. Men det var Vestkysten der trak ham. Hans far havde fortalt ham, om de stærke farver der var herude. Og under bestemte vejrforhold er det jo et prægtigt skue. Den høje himmel over dette flade land gav vældige farvekontraster.

Fra Rudbøl er det ikke langt til museet i Seebüll. Mange havde kendt maleren omkring Rudbøl. Flere havde fået tilbudt billeder af den mærkelige maler. De fleste takkede nej. Man syntes på egnen dengang, at de var mærkelige. De ville hellere se kontanter.

 

Drengen fra Nolde

Emil Nolde (1867 – 1956) voksede op som bondesøn i det dansk – tyske grænseområde. Ja, han er faktisk født i den lille by Nolde.   Han var søn af bonden, Niels Hansen og hans kone, Hanna Christine. Nolde havde dengang fire huse, fem gårde og 68 indbyggere. Den hørte til Burkal Kommune. Fra starten var det Vadehavets kyst, der tiltrak Emil. Det var også herfra hans far stammede

 

Tilsidesat

Nolde beskriver selv sit barndomshjem præget af fred, megen skønhed og nogen religiøsitet. Politisk mente han selv, ikke at have noget fast ståsted.

Fra 1873 gik han i landsbyskolen – med kun en klasse. Han betragtede det som tvang. Modsat sine søskende havde han ingen succes. Han beskrev sig selv som en modvillig og doven elev. Han måtte endda gå en klasse om som niårig. Men han fandt glæde i kunstnerisk skaben. Han var en drømmer, og trak sig gerne ind i sig selv. Hans praktisk anlagte far havde kun lidt forståelse for ham. Nolde fornemmede denne afvisning og følte sig tilsidesat.

En gang til jul var han så heldig, at få en farvelade. Fra nu af malede han som besat. Da skolen var over ville Emil være kunstmaler. Men hans forældre satte ham i arbejde på gården. I sine erindringer skriver han:

  • jeg arbejdede og gik misfornøjet omkring i ladens og staldens støv og snavs.

 

En hård tid i Flensborg

I 1884 drog den 17 – årige Emil til Flensborg, for at begynde en uddannelse som billedskærer. Han var den første i familien, der forlod landsbyen. Den unge lærling stod 12 timer om dagen
ved træskærerbænken. Derefter skulle der lige overstås 2 timers undervisning på skolen for videreuddannelse. Uddannelsen varede i fire år, men den 20. maj 1888 fik Nolde sin eksamen. Læretiden havde givet den senere maler nogle færdigheder i tegning og håndværk. Dette var ikke uvæsentlig for hans kunstneriske karriere.

 

Tre år på ”valsen”

Efter læreårene fulgte tre år ”på valsen”, hvor Emil arbejdede som billedskærer og tegner i München, Karlsruhe og Berlin. I Karlsruhe gik han desuden på kunsthåndværkerskolen. – først på et aftenhold og senere i dagskole.

Fra efteråret 1889 arbejde Emil to år i forskellige fabrikker i Berlin. I 1891 blev han syg af tuberkulose og måtte tilbringe flere måneder på sine forældres gård.   Om efteråret vendte Nolde tilbage til Berlin. På kunsthåndværkerskolen så han tilfældigt et opslag om en stilling som lærer ved industri – og erhvervsmuseet i St. Gallen, og han sendte en ansøgning.

Efter flere uger fik han den gode nyhed, at han var foretrukket blandt 34 ansøgere. Nolde huskede undervisningen de første 3 år som meget anstrengende. Efterhånden mistede han interessen, men rejserne til Milano, Wien og München bød på afveksling. I 1895/96 malede han sit første oliemaleri Bergriesen. Han havde dog mere succes med sine små tegninger, hvor de schweiziske bjerge var afbildet som eventyrfigurer. Inden for kort tid indbragte de 25.000 franc – som postkort.

 

Hjemve

Ved udgangen af 1897 opgav Nolde sin stilling og tog til München for at blive selvstændig maler. Her gik han også på den private Friedrich – Fehr – Schule. Men han fik hjemve, og i 1900 vendte han hjem til sin hjemstavn.

I Hundested mødte Nolde for første gang, den senere polarforsker Knud Rasmussen. Dette møde betog ham meget.

 

Det dansk – tyske forhold

Grænsen prægede ham. Han var bevidst om sin nationale oprindelse. Han voksede op i Sønderjylland, der var præget af både dansk og tysk. Alligevel reagerede en hans brødre afvisende, da han præsenterede sin danske kone, Ada. På samme måde fornemmede han efter 1. verdenskrig en afvisende holdning mod ham som tysker, når de var på familiebesøg i Danmark.

 

Storm af farver

De unge kunstnere fra kunstnergruppen Brücke havde på en udstilling i Dresden set Emil Noldes billeder Froschteich og Meerbild. De roste ham for hans storm af farver. Han var glad for denne anerkendelse. I halvanden år holdt han sammen med kunstnergruppen for så selv igen, at gå egne veje. I sin biografi skrev han:

  • Blomsternes friske farver og disse farvers renhed, jeg elskede dem. Jeg elskede blomsterne i deres skæbne. Fremspirende, blomstrende, lysende, glødende, livsaglige, nedbøjede, visende og til sidst nedbrudte i grøften.

I 1908 blev Nolde valgt som medlem af Berliner Secession, men det gav anledning til utilfredshed. Nolde forsøgte at oprette en ny forening og bad den norske maler Edward Munch, til at blive foreningens mentor. Munch reagerede dog undvigende.

Først som 35 – årige tog Emil Hansen navn efter fødebyen Nolde. Derefter hed han Emil Nolde.

 

Dannede ny kunstnergruppe

I sommeren 1909 under sit ophold i nærheden af Rudbøl malede han sine første religiøse billeder. Men disse billeder og andre blev afvist af Berliner Secession. Nolde protesterede højlydt, og det førte til, at han blev smidt ud af denne gruppe.

Nolde grundlagde derefter die neue Secession sammen med en række andre unge kunstnere. Indtil 1912 deltog han i denne gruppes udstillinger.

 

Gift med Ada

Efter 1920 fastholdt han sit danske statsborgerskab. Efter et ophold i København i 1900 – 01 blev han gift med skuespillereleven Ada Vilstrup, som han var gift med til hendes død i 1946. Nolde skriver selv i sin selvbiografi fra 1931:

  • Vi var begge længe om at forstå, hvor godt vi kunne lide hinanden. Jeg kunne hverken fatte det eller tro på, at hun kunne lide mig, mig – dette verdensfjerne og underlige menneske.

 

Gift som 80 – årig

I 1948 giftede den nu 80 – årige maler sig med den 26 – årige Jotanthe Rdmann. Hun døde i 1956, og ligger begravet i haven ved Nolde – museet. Her fandt Nolde også sit sidste hvilested ved siden af Ada.   I perioden 1903 til 1916 boede parret på Als, men drog hver vinter til Berlin for at søge inspiration i kunstnerkredse. I disse år blev Nolde præget af religiøse motiver.

 

Utenwarft i Marsken

Fra 1916 til 1925 boede parret i Utenwarft. Hans bopæl lå i den nordlige zone, da der ifølge Versailles – traktatens artikel 109 til 114 skulle stemmes om grænsedragningen mellem Det Tyske Rige og Danmark.

Nolde deltog ikke i folkeafstemningen i 1920. I sine erindringer skrev han om denne tid, at han var stærkt optaget af ”spørgsmålet om, hvad tysk og dansk er”. Sønder-rivelsen midt igennem det hjemlige Slesvig, virkede brutalt på ham. Maleren følte sig tysk, men ville dog ikke stemme imod sin kones fædreland.

På grund af den nye grænsedragning lå Utenwarft nu på dansk område. Nolde var dansk statsborger og medlem af det tyske mindretal

 

Til Seebüll

De flyttede derefter til Seebüll, da afvandingen af marsken tog fat. Her opførte de en stor villa, som Nolde havde tegnet og anlagde en pragtfuld blomsterhave. Mange af sine motiver fik han herfra.

 

Æresdoktor i Kiel

I 1928 blev der i anledning af Noldes 60 års fødselsdag arrangeret en stor Nolde – udstilling i Dresden med 433 værker. Samme år blev han udnævnt som ”æresdoktor” på universitetet i Kiel.  Han foretog mange rejser, men vendte altid tilbage. Hans billeder afspejler sin oprindelse of det regionale særpræg.

 

Nolde fik maleforbud

I 1937 stemplede nationalsocialisterne hans kunst som ensartet (sygelig degenereret). 1.052 af Noldes arbejder blev beslaglagt. Dermed var han en af de hårdest ramte kunstnere.

I 1941 forbød de ham at male. Den 23. august nåede fordømmelsen sit højdepunkt. Det tyske Reichskulturkammer meddelte i et anbefalet brev, at hans værker ikke opfyldte kravene,
og at han ville blive udelukket fra Reichskammer der bildenen Künste.

Nolde betragtede det som en misforståelse, og malede videre i det skjulte. Flere hundrede “umalede” billeder blev det til. I et afsides hjørne af huset begyndte han med de såkaldte “umalede” billeder. Disse “umalede” billeder til store rigtige malerier.

Han turde ikke, at male oliemalerier, fordi farverne kunne lugtes. I stedet udviklede han sig som original akvarelmaler.

Tyske kunsthistorikere sætter dog spørgsmålstegn ved, om han vitterlig fik forbud mod at male. De mener, at det han selv fandt på det, for at bringe sig selv i offerrollen. Så kunne man måske se mere mellem fingrene med hans gøren og laden m.h.t. hans forhold til nazismen.

Nolde så i begyndelsen af 1930’erne på fremtiden med store forhåbninger.. Han blev medlem af det nordslesvigske naziparti, så det kan undre, at de forbød ham at male. Det tog også
hårdt på ham. Han afslog også et tilbud om at emigrere til Danmark.

Nolde var en nordisk tænkende nationalist, der følte sig som forkæmper for tyskheden. Men han følte sig også knyttet til det nationalsocialistiske tankegods.

Det vides, at Rigets propagandaminister, Joseph Goebbels holdt meget af Noldes malerier. NDSAP’s chefdialog Alfred Rosenberg kæmpede mod alle former for moderne kunst. Og
Hitler sørgede for, at Nolde i offentligheden blev betegnet som volksfremder (fremmed for folket) og ensartet (degeneret) kunstner.

 

De umalede billeder

De “umalede” billeder betød meget i den kunstneriske udvikling. Han var ikke mere henvist til at male i naturen eller efter modeller. Han var henvist til sine indre billeder, sine erindringer og fantasier. Han prøvede at finde ud af sine vanskeligheder gennem sin forestillingsevne.

Han indrømmede intet i hele NS – tiden. Han fortsatte uanfægtet sin billedlige udtryk, og lavede ikke om på den. Han havde et modsætningsfuldt forhold til nationalsocialismen.
Efter maler-forbuddet (?) udtalte han sig overraskende kritisk mod denne.

 

De ”umalede billeder” bliver til virkelighed

Årene fra 1945 til 1951 anvendte Nolde til at omsætte sine små akvareller, de såkaldte “umalede” billeder til rigtige malerier. Det blev til cirka 100 stykker. I 1946 blev han udnævnt til kunstprofessor af den Slesvig – holstenske regering

Hans tidligere hjem i Seebüll blev i 1957 indrettet som museum. Jeg husker også haven som en slags Monet – have. Indrømmet, det er mange år siden, jeg har været der.

 

4 biografier

Vi ved faktisk meget om Nolde. Hans selvbiografi omfatter hele 4 bind. I sommeren 1930 skrev han om sit liv fra 1867 til 1902. Den udkom året efter under titlen Das eigene Leben.

Det andet bind som dækker årene 1902 til 1914 Jahre der Kämpfe udkom i 1934.

Det tredje bind Welt und Heimat som omfatter tiden 1912 til 1918 skrev han i 1936. Men på det tidspunkt var en offentliggørelse ikke muligt. Den blev først udgivet i 1965 i en revideret udgave. Et år senere udkom så det sidste bind Reisen, Ächtung und Befriung. Her beskrives tiden efter 1. verdenskrig. Hans erindringer slutter i 1946 ved hustruen, Adas død.

 

Hård og kontant skrivestil

Nolde skrev ikke dagbog. Kun ved hjælp af hans billeder og de mange breve lykkedes det ham, at skrive sine erindringer ned. Ofte var hans skrivestil ujævn og usammenhængende. Derhjemme blev der talt sønderjysk, højtysk i skolen og rigsdansk i religionsundervisningen. En sådan blanding eksisterer jo ikke i skriftsproget, så derfor opfandt Nolde det selv. Skrivestilen var hård og kortfattet. Han afslog at få manuskripterne rettet efter de grammatiske regler. Han mente, at det gik ud over fremstillingen. Antagelig har han talt på samme måde, som han har skrevet.

 

Noldes syn på jøder

En sammenligning af originaludgaven af de to første bind med de ændrede udgaver, der udkom i 1949 og 1958 viser tydeligt, at Nolde efter 2. verdenskrig har fået hjælp til at rense bindene for problematiske udsagn. Især bind 2 indeholder en del nationalistiske og racistiske udsagn.

Nolde skrev blandt andet:

  • På grund af Facebooks regler kan vi ikke gengive dette her – Konsekvenserne er at vi bliver udelukket – beklager.

 

Man kan tolke det som om, at Nolde mente, at jøderne var uønskede med deres indblanding i tysk politik og kultur:

  • Instinktivt forsøgte vi unge kunstnere med nye former og stærke farver at give den tyske kunst dens tyskhed tilbage, som har været tabt gennem 250 år. Jeg selv tjenede næppe ud fra en bevidst vilje, kun med en ubestemmelig medfødt pligtfølelse. Og jeg elskede lidenskabeligt den gamle rene tyske kunst i deres stramme egenrådige åndeligt fuldendte skønhed, i dens dybe naturforbundne fantasi og i det usigelige. En virkelig inderlig, fast gennemsyret kunst fandtes der og findes der kun i germanske lande, i Tyskland og alle, næsten alle ikke – germanere, fanget af de runde formers skønhed, står uforstående og målløse overfor dette fænomen.

 

Tysktime

Den tyske forfatter, Siegfrid Lentz har skrevet en pragtfuld roman om en periode om en epoke i Emil Noldes liv. – Deutschstunde. Også filmen til bogen var pragtfuld. Den fantastiske natur, digerne og det hele, var jo som man selv var der . Men også i Lenz fortolkning er der “malerforbud”.

 

Kilde:

  • Emil Nolde: Mit Liv (Gyldendal 1996)
  • Emil Nolde: En kunstners leveår 1902 – 1914 (Gad 1968)
  • Siegfried Lenz: Tysktime (Gyldendal).
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dkindeholder1.783artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Under Højer finder du 77 artikler 
  • Bådfolket i Rudbøl(Højer)

SE OGSÅ _ 

  • På Nolde – udstilling
  • Nolde og Nazismen 
  • Emil Nolde og Tønder Marsken 
  • Nolde og hans liv vest på 

Redigeret 30. – 11. 2021


Sønderjysk Kaffebord fra Tønder

December 2, 2008

Denne artikel er fra 2008. Vi har lavet en nyere artikel renset for slåfejl og i en bedre opsætning. Tilmed får du en artikel med flere opskrifter. Vi har lagt denne nyere artikel under kategorien Sønderjylland. Så i stedet for at bruge denne artikel er det lettere for sig at lede efter www.dengang.dk/artikler/5703  – Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder 

 


opfordring af læserene bringes hermed 88 opskrifter på
Sønderjysk Kaffebord fra Tønder. Mange af opskrifterne stammer fra
begyndelsen af 1800’ tallet. Tænk ikke på
slankekur m.m. Her bruges masser af fedtstoffer, margarine m.m. Vi
ønsker god fornøjelse. Og husk, der skal mange kager til et rigtigt
Sønderjysk Kaffebord.

Her til siden er der indløbet mails
fra hele Danmark om opskrifter på Sønderjysk kaffebord. Ballumme
Knepkache, Goj raj, Brøetort, Wrejn unge,

kartøffelkach og meget mere. Derfor har vi lavet denne artikel. Vi
er lige blevet færdig med artiklen Sønderjysk kaffebord
– opskrifter.
Men takket være min svigerinde i Tønder, Annelise,
er det lykkedes at finde nogle ældgamle opskrifter fra Tønder,
Højer og Møgeltønder.
Det er muligt, at lignende opskrifter er
at finde i den foregående artikel, men hvis du kigger rigtig efter,
er der alligevel en forskel. Vi har bevaret de gamle måleenheder. Vi
ønsker god fornøjelse med opskrifterne.

Og så lige en advarsel. Hvis du er i
gang med en eller anden slankekur, skal du npk ikke gå i gang med disse
opskrifter. Der er masser af fedstof, sukker, smør, margarine, fløde

m.m.

Annelises Vanillekranse

1 pd. Mel, ¾ pd. Smør. ½ pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske natron, ½ stang Vanille.

De forskellige dele æltes godt sammen,
køres igennem kødhakkemaskinen, i hvilken, der er anbragt kageplader.
Her formes kransene. Bages lysebrune.

Meta`s Jødekager

1 pd. Mel, ¾ pd. Smør, ¼ pd. Sukker,
2 æggeblommer, lidt Kardemomme, 2 teske Hjortesalt, Kanel.

Smøret smuldre i melet. Sukkeret og
to æggeblommer, Kardemomme og Hjortesalt kommes i, og det æltes godt
sammen. Dejen udrulles og kagerne udstkkes med et glas. De pensles med
æg og bestrøes med kanel og sukker.

Lene’s Fedtkager

1 ½ pd. Mel, 1 pd. Fedt, ¾ pd. Sukker,
lidt Hjorteteksalt. Alle dele æltes sammen til en fast dej. Trilles
i boller og sættes på pladen. Bages ved svag varme.

Oma’s
”Gode Råd”

½ pd. Smør, ¼ pd sukker, 1 dl. Fløde,
3 æg, lidt Kardemomme og 1 pd. Mel æltes sammen og formes som små
runde boller. Goderådhjernet smøres og varmes godt igennem, inden
man begynder at bage. Kagerne bages pænt lysebrune.

Små
Korenderkager

3 æg, 172 pd. Sukker, ½ pd. Margarine,
1 pd. Mel, 2 teskeer Hjortetaksalt.

Margarine og sukker røres hvidt. De
tre æggeblommer, mel, Hjortaksalt og til sidst de stiftpiskede hvider
kommes i. Pladen smøres og dejen stryges tyndt ud over den. Overstrøes
med korender og sukker. Når de er færdigbagte, skæres de ud i firkanter.

Kanelkager

¾ pd. Smør, 1 ¼ pd. Mel, ¼ pd. Korender,
2 breve kanal, ½ pd. Sukker. Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et glas.

Mormors Kanelstænger

4 æg, 1 pd. Mel, 1 brev Kanel, 3 kopper
Sukker, 1 spiseske Fedt, 1 teske Hjortetaksalt.

Æg og Sukker røres. Kanel, Hjortetaksalt
og Mel æltes sammen med det. Til sidst æltes fedtet i dejen, trilles
i pølser, trykkes flad og sættes på pladen. Når kagerne næsten
er færdigbagte, skæres de ud på skrå og sættes ind i ovnen til
tørring.
Halvmåner

½ pd. Margarine, ¼ pd. Sukker, 1 pd.
Mel, 2 Æggeblommer, 2 teskeer Kardemomme.

Udrulles og afstikkes med et glas til
halvmåner.

Mor’s Snebolde

1 pd. Mel, 70 gr. Smør og ¼ l. Vand
bages op. Når det slipper Skeen afkøles det og 6 Æg kommes i, et
ad gangen. Dejen formes med to skeer med kugler og bages i fedt. De
vendes i kanel og Sukker eller i Flormelis.

Snebolde fra Tønder

¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, 2 kopper Vand,
4 Æg. Laves som Mor’s Snebolde.

Aristokrater

1 pd. Mel, ¾ pd. Margarine, ¾ pd. stødt
Melis, 1 Æg, ¼ pd. Mandler, som ikke skoldes, men snittes på langs.
Dejen æltes sammen og rulles i en Pølse, der står til næste dag.
Skæres i tynde kager, der dyppes i Æg og Mandler.

Smørenødder

4 spiseskeer Smør, 4 spiseskeer Sukker,
Mel, så meget det kan tage. Kommes i kogende fedt med en barneske.

Sommerbagværk

4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 knivspids
Hjortetaksalt. Æg og Sukker røres godt, sigtet Mel og Hjortetaksalt
kommes i. Sættes på pladen med en teske. Ligner Pleskener.

Brodersens Klejner

1 kop smeltet Smør, ½ kop Rom, 2 kopper
god Fløde, 75 gr. Sukker, 1 ½ pf. Mel.

Rommen hældes i den opvarmede Fløde.
Melet kommes i vædsken. Dejen æltes, udrulles og laves til klejner
med kagesporen. Bages i 1 pd. Fedt.

Smørkranse

2 Æggeblommer, 1 pd. Smør, 1 pd. mel,
1 lille kop Fløde.

Smørret smuldres i Melet. Æg og Fløde
tilsættes, og Dejen æltes sammen. Den udrulles, afstikkes med et større
glas og så med et mindre, så der dannes en krans. Pensles med Æg
og dyppes i groft sukker.

Medaljer

1 pd. Mel, 1 Æg, ¼ pd. Sukker, 1 spiseske
Smør, 1 lille kop Vand, 1 Bagepulver.

Udrulles og udstikkes med et glas. Marmalade
kommes imellem. Pensles, når de er færdige med Flormelis udrært i
Citron.

Mor Lene’s Chokoladekonfekt

½ pd. Sukker kommes i 10 spiseskeer
kogende vand og koges til sukkeret er smeltet. 1 pd. smeltet Kogechokolade
og ¼ pd. hakkede mandler kommes i. Når det hele er kommet i kog ved
svagt blus, tages det af og afkøles. Det sættes på en smurt plade
med en teske, og tøres ved svag varme i obnen i 2 minutter.

Krigskage fra 1. verdenskrig

1 pd. Havregryn, 1 Æg, 4 spiseskeer
Fløde, 2 spiseskeer Kartoffelmel, ½ pd. Sukker, 1 Bagepulver. Alt
æltes sammen og sættes på plade med en teske.

Hverdagskiks

40 gr. Smør, 180 gr. Sukker, 1 pd. Mel,
2 spiseskeer Fløde, lidt salt, 1 teske Natron. Æltes, udrulles og
afstikkes med et glas. Hulles med en gaffel.

Sandmusser

100 gr. Smør, 125 gr. melis, ½ Æg,
65 gr. Mel, 250 gr. Kartoffelmel, 1 brev Vanilla. Æltes sammen og formes
i små kugler, der trykkes flade med en gaffel.

Vafler

4 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Smør, ½
pd. Kartoffelmel.

Det kolde Smør røres med Sukker. Æggeblommer
kommes i, en ad gangen. Kartoffelmel og de piskede hvider tilsættes.
Bages i Vaffelhjern.
Sonja`s Knepkager

2 pd. Rugmel, 1 pd. Fedstof, ¼ pd. Sukker,
¼ pd. Sirup, 1 stor kop Fløde, 1 teske Kanel eller Kardemomme efter
behag, 2 teske Hjortetaksalt.

Fedstoffet smuldres i melet, og de andre
dele tilsættes. Dejen udrulles og skæres i aflange kager med kagesporen.
Pensles med æg og sættes på en smurt pande.

Knepkager fra Ballum

1 ½ pd. Hvedemel, 1 pd. Smør, ¼ l
Fløde, 125 gr. Sukker, Kardemomme, Citronskal, 1 ½ teske Hjortetaksalt.

Dejen æltes sammen, udrylles og skæres
i firkanter, smøres med æggeblomme.

Knepkager fra Højer

1 pd. Hvedemel, 1 pd. Bygmel, 1 pd. Rugmel,
1 pd. Fedt, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Sirup, 1 spiseske Kanel,
i teske Kardemomme, 1 teske Nelikker, 1 kop Fløde.

Dejen laves ligesom i Knepkager fra
Ballum

Tante’s Knepkager

1 pd. Mel, 2 spiseskeer Sukker, ¾ pd.
Margarine, 2 spiseskeer Eddike, 2 spiseskeer Vand. Æltes sammen, udrulles
og skæres i aflange kager med kagesporen. Pensles med æggeblomme.

Lene’e Knepkager

2 ½ pd. Mel, ¾ pd. Sukker, ½ pd. Smør,
¾ pd. Fedt, 3 Æg, 3 kopper Fløde, 2 teske Hjortetaktsalt. Laves som
Tante*s Knepkager

Israelitter

2 Æg, ½ pd. Margarine, ¾ pd. Sukker,
1 pd. Mel, Hasselnødder eller Mandler. Smør og det halve af sukkeret
røre hvidt. Heri kommes to æggeblommer og melet. Dejen udrulles og
afstikkes med et mindre glas. De to hvider piskes stive og resten af
sukkeret kommes i. Kagerne sættes på en smurt plade. En teske af æggehvidemassen
anbringes på hver, med en nød oveni. Bages ved svag varm.

Engelske Snitter

¼ pd. Smør og ¼ pd. Sukker røres
til salve. 3 – 4 æg kommes i, et ad gangen. 4 spiseske Fløde, 1
pd. Mel pg i teske Hjortetaksalt æltes i. Dejen bredes ud på en velsmurt
plade, bestrøes med sukker og hakkede mandler. Bages ved jævn varme.
Når kagen er smuk lysebrun, skæres den ud i firkanter og tørres i
ovnen.

Naboen’s Makroner

3 æggehvidder piskes stive, heri kommes
½ pd. Sukker, 10 udrullede Tvebakker og lidt Mandelessens. Sættes
på plade med en teske.

Mor’s Makroner

1 pd. Sukker, 1 pd. Mandler, 5 Æggehvider.
Hviderne piskes stive og sukkeret tilsættes under piskningen, lidt
ad gangen. Tilsidst de smuttede, finthakkende Mandler. Anbringes på
en smurt plade med teske og bages ved jævn varme.

Hanne’s pebernødder

1 pd. Rugmel, 2 pd. Hvedemel, ½ pd.
Margarine, ½ pd. Fedt, 1 pd. Sukker, ½ l Mælk, 1 teske Potaske opløst
i lidt lunkent vand. Mel og margarine smuldres. Sukker og vædske kommes
i. Trilles i tynde pølser, skæres i terninger og bages på en plade
bestrøet med mel.

Hvide Pebernødder

1 ¼ pd. Smør, 1 pd. Hvedemel, 1 pd.
Kartoffelmel, 1 pd. Sukker, Mandler (hakkede og skoldede), citronskal,
½ teske Hjortetaksalt.

Smør og sukker røres godt, herefter
tilsættes mel, Hjortetaksalt, Citronskald og mandler. Formes i en pølse
og skæres i kager. Bages svagt lysebrune.

Chokoladefedtkager

1 pd. Fedt, 2 pd. Mel, 1 pd. Sukker,
1 Æg, 1 teske Hjortetaksalt, ½ pd. revet Chokolade eller ¼ pd. Cacao.

Dejen æltes sammen, formes til små
kugler, sættes på pladen og bages ved svag varme.

Havremakroner

2 Æg, ½ pd. Margarine, ½ pd. Melis,
1 spiseske Mel, 1 teske Hjortetaksalt, 1 pd. Havregryn, 2 spiseskeer
Cacao.

Dejen æltes sammen og sættes på den
smurte plads med en teske.

Muslingeskaller

1 ¼ pd. mel, ¾ pd. Sukker, ¾ pd. Smør,
1 Æg, lidt hakkede, smuttede Mandler.

Dejen æltes sammen, udrulles og anbringes
i Muslingeskaller eller Linseformer.

Mandelsnitter

6 Æggeblommer røres med 1 pd. Sukker.
½ pd. hakkede smuttede Mandler, 1 strøget teske Hjortetaksalt og 1
pd. Mel kommes i og til sidst de stiftpiskede Æggehvider. Dejen formes
som aflande Brød, bages, skæres i aflange stykker på 2 cm. tykkelse,
afkøles og tørres efter i bageovnen.

Ostepinde

100 gr. revn Ost, 100 gr. Smør og 100
gr. Mel æltes sammen og rulles ud i tynde pølser og skæres i ca.
8 cm. længde.

Berit*s Brune Kager

4 pd. Sirup, 4 pd. Mel, 1 pd. Smør,
7 gr. Kardemomme, 7 gr. stødt Nellike, 15 gr. Kanel, 1/8 pd. Sukat.
Skal af 2 Citroner, 30 gr. Potaske, 1 ½ kop Fløde, ¾ pd. Topsukker.

Smør smuldres i en del af Melet. Krydderier
og Sirup kommes i, og Dejen står i 2 timer. Topsukkeret stødes og
kommes i dejen med resten af Melet, Potasken opløst i lunkent vand
og Fløden. Dejen formes i pølser og skæres næste dag.

Inga’s Brune Kager

2 pd. Sirup, 1 pd. Smør, 1 pd. Farin,
4 pd. Flormel, 1 brev Kanel, 1 brev Allehånde, 30 gr. Potaske, Mandel.

Sirup, Smør, Sukker og Krydderier smeltes
i en gryde, afkøles og Mel og Potaske kommes i. Dejen udrulles og afsrikkes
med et glas. Ovenpå hver kage kommes en halv Mandel.

Familien Brodersen*s Brune Kager

¾ pd. Sirup, ¼ pd. Sukker, ¼ pd. Smør,
1/8 pd. Fedt smeltes i en gryde. Efter afkøling tilsættes en flaske
Rosenvand, 15 gr. Potaske og 3 teskeer Kanel. Dejen står nogle dage,
udrulles så tyndt, og afstikkes med glas.

Brune Kager fra Højer

¼ pd. Smør, ½ pd. Sirup, 1 ¼ pd.
Mel, 15 gr. Kanel, 10 gr. Nelliker, Skal af en Citron, hakket Sukat
og Pommeransskal, ½ pd. hakket Sukker, 8 gr. Potaske.

Smør, Sirup og Krydderier smeltes i
en ret stor gryde. Efter afkøling blandes Mel, Potaske og det kunuste,
lukkede Sukker i. Dejen står 2 dage, udrulles og skæres i firkanter.

Brune Kager fra Møgeltønder

1 ¼ pd. Sirup, 11/4 pd. Farin, ¾ pd.
fedt, ¼ pd. Smør, 2 ¾ pd. Mel, Skallen af 1 ½ Citron, 2 teskeer
Nelliker, 1 teske Hjortetaksalt, 1 teske Potaske, hakkede mandler og
10 gr. Kandis.

Laves som Brune Kager fra Højer
– Mandlerne hakkes og Kandisen knuses.

Hedegaardsstænger

1 pd. Mel, ½ pd. Smør, 1 lille kop
Fløde. Dejen æltes sammen, trilles i en Pølse, der trykkes flad og
skæres i 2 cm tykkelse, pensles med Æg og bestrøes med Sukker.

Tønder
– Kage

¾ pd. Smør, 1 pd. mel, ½ pd. Sukker,
1 spiseske kartoffelmel, 50 gr. Mandler.

Dejen ælstes sammen og de smuttede lukkede
mandler kommes i. Udrulles og afstikkes med et glas. Bages svagt lysebrune.

Oma`s Kranse

1 ps. Smør, 1 pd. Mel, 1 kop Fløde,
1 knivssåids Hjortetaksalt.

Dejen æltes sammen, udrulles og afstikkes
med et større og et mindre glas til kranse, pensles med æggehvide
og groft Sukker.

Albertkiks

¼ pd. Smør, ½ pd. Sukker, 750 gr.
Mel, 4 Æg, 3 teske Vanillesukker, 1 Bagepulver.

Melet æltes med det kolde Smør, Æg,
Sukker og Bagepulver kommes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas.
En strikkepind bruges til at stikke huller i kagerne.

Havrebidder

¼ pd. Sukker, ½ pd. Havregryn, 80 gr.
Hvedemel, 50 gr. Smør, 1 kop Mælk eller Vand, reven Skal af en Citron,
1 knivspids Natron. Sukker og Smør røres hvidt. Mælk, Gryn, Citronskal
og Natron æltes i. Dejen udrulles og afstikkes med et glas. Bages lysebrune.

Lene’s Romkager

¾ pd. Mel, ½ pd. Smør, ½ pd. Sukker,
2 Æggeblommer, 1 glas Rom. Smørret smuldres i Melet, Sukker, Æggeblommer
og Rom tilsættes, og det æltes til en fast dej. Udrulles og afstikkes
med et glas til små kager, der pensles med Æggehvide og bestrøes
med Kanel eller mandler og Sukker.

Far’s Kringler

½ pd. Margarine, 1 kop Fløde, 1 pd.
Mel, Gær, Dejen æltes sammen og trilles i tynde pølser og formes
som kringler, der dyppes i æg og sukker med lidt hakkede mandler.

Lillebror’s Kringler

½ pd. Smør, ½ pd. Margarine, 1 Æg,
6 spiseskeer Fløde, 1 spiseske Sukker, 1 ½ pd. Mel.

Æltes helst om aftenen. Næste morgen
formes kringlerne og dyppes i æg og sukker.

Hamborger Kager

¼ flaske Rosenvand, 1 kop fløde, 30
gr. smør, 2 pd. Sukker, 2 ½ pd. Mel, ¼ pd. Mandler, 30 gr. Pommeransskral,
skal af en citron, ½ brev Kanel, 1 teske Kardemomme, 1 teske Hjortetaksalt,
Rosenvand, Smør, Fløde og Sukker koges. Når det er afkølet, kommer
de andre dele i. Dejen udrulles og skæres med kagesporen i aflange
kager.

Hvide Christiansfelder

3 Æg, 174 pd. Sukker, ½ Citron, 1 brev
Kardemomme, ¼ pd. Mandler, 1 kop Rosenvand, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt.

De hele æg og sukkeret røres hvide.
Heri kommes saften af ½ citron, Kardemomme og Rosenvand. Mel og Hjoprtetaksalt
blandes, og det hele æltes sammen, udrulles og afstikkes med et glas.
Bages lysebrune.

Hvepsereder

3 Æggehvider, ½ pd. Sukker, 100 gr.
Chokolade, 100 gr. Mandler, ¼ pd. Sukker, 3 Æggehvider piskes stive
og heri kommes ½ pd. Sukker. 3 Æggehvider piskes stive og heri kommes
½ pd. Sukker. ¼ pd. Sukker, de hakkede , udsmuttede Mandler og Chokoladen
brunes på Panden. Det afkøles og blandes med det andet. Sættes på
pladen med en teske.

Herremandens Hvepsereder

250 gr. Mandeler (eller Nødder) skæres
i små stykker og brunes med ½ pund sukker på panden. 6 Æggehvider
piskes stive og blandes med 350 gr. Sukker. ¼ pd. Cacao eller Chocolade.
Den afkølede Mandelmasse kommes i, og kagerne sættes på pladen med
en teske.

Pleskner

4 Æg ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel evt.
lidt reven citronskal, 1 teske Hjortetaksalt.

Æg og Sukker piskes, til det er hvidt
og skummende. Melet røres let i. Sættes på pladen med en teske og
bages lysebrune.

Mor Lene’s
Ægteskabspleskner

100 gr. Margarine, 1 pd. Mel, 8 Æg,
4/5 pd. Sukker, 2 Breve Vanillesukker, 1 Bagepulver.

Æg og Sukker røres hvidt og skummende,
den smeltende Margarine og Vanillesukker kommes i. Tilsidst det sammenblandede,
sigtede Mel og Bagepulver.

Farfars Sirupskage

1 stor kop Kagesirup, 1 stor kop Flormelis,
1 stor kop Kærnemælk, 1 pd. Mel, 1 brev Kardemomme, 1 brev Kanel,
1 hakket Citronskald, 1 ½ teske natron.

De flydende dele blandes sammen. Melet
og krydderierne kommes i. Dejen hældes i en smurt bradepande og bages
ved god varme ca. ¾ time.

Honningkage

1 kop Honning, 1 kop Sirup, 1 kop Sukker,
1 kop sur Fløde, 2 kopper Kærnemælk, 2 pd. Mel, 2 teskeer Natron,
lidt ingfær og kanel.

Laves på samme måde som Farfars
Sirupskage.

Oldemors Mornkop

½ pd. Smør, ½ pd. hakkede Mandler,
½ pd. Sukker kommes i en gryde og brunes ved stadig omrøring. En form
skylles med vand og massen kommes deri. Når den er størknet skæres
Mornkop ud i stykker og serveres for gæsterne lige inden de skal hjem.

Pladekage fra Tønder

6 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Mel, 1 Citron, 1 teske Hjortetaksalt, 1/8 pd. Mandler, 1/10 pd.
Korender.

Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Citron, Hjortetaksalt, Mel, Mandler og Korender kommes
i. Bages på bradepanden.

Pladekage fra Højer

4 Æg, 1 kop Sukker, 150 gr. Margarine,
en kop Mælk, Citron, ½ Bagepulver, ¾ pd. Mel, ½ pd. Sukker.

Margarine og Sukker røres godt, heri
kommes Æggeblommerne en ad gangen. Mælk, Citron, Mel og Bagepulver
blandes i. Dejen bredes ud i en smurt bradepande. De 4 hvider piskes
og ½ pd. sukker tilsættes. Når kagen er næsten bagt, smøres den
med Æggehvidemassen og bages til Marengsdejen er lysebrun.

Lise’s brune Kage

1 pd. sirup, 250 gr. sukker, ¾ l Kærnemælk,
125 gr. Margarine, 3 teskeer Natron, 3 pd. Mel, ½ pdd. Rosoner.

Sirup, Sukker og Kærnemælk røres sammen.
Margarine smuldres i Melet. Natron og de vaskede Rosiner kommes i og
røres i den flydende Masse. Bradepanden smøres. Dejen kommes i og
bages ¾ – 1 time.

Æbleformkage

3 Æg, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel, 1 tallerken
skrællede, ituskårne Æbler, ½ Bagepulver.

De hele Æg røres hvide og skæmmende
med Sukkeret, melet, der er blandet med Bagepulver, sigtes i og tilsidst
de småtskårne Æbler. Kommes i en velsmurt form og bages ¾ time.

Chokoladekage fra Møgeltønder

¼ pd. Smør, 2 Æg, 1 ½ kop Sukker,
4 teskeer Cacao, 1 kop Mælk, 2 ½ kop Mel, 1 teske Natron.

Æggeblommer og Sukker røres godt. Smør,
Cacao og Mælk bringes i kog. Det afkøles og blandes med rørte Æg.
Mel og Natron sigtes i, og de to piskede hvider tilsættes. Bages i
springform.

Tante Tine’s Marmorkage

200 gr. Smør, 300 gr. Sukker, 420 gr.
Mel, 1/8 l Fløde, 6 Æg, 200 gr. Chokolade, 1 Bagepulver, Vanille.

Bages som Chokoladekage fra Møgeltønder
Dejen deles i to halvdele, og den revne chokolade kommes i den ene halvdel.
Hældes i en smurt form. Den anden halvdel oven i den anden. Bages i
en time.

Brun Krigskage

1 pd. Sirup, ½ pd. brun Sukker, en stor
spiseske Fedt, 1 kop Kærnemælk, 1 ½ pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt,
1 teske Natron, Skal af en halv Citron, ½ teske Nelliker.

Kardemommekage

1 pd. Sukker, ½ pd. Kartoffelmel, 1
pd. Hvedemel, ½ pd. Smør, 2 kopper Mælk, 6 Æg, 1 teske Kardemomme,
1 Bagepulver.

Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i – 1 ad gangen. Mælk, Mel, Kardemomme og Bagepulver kommes derefter
i.

Hanna’s Lagkage

5 Æg, 6 spiseskeer Sukker, 4 spiseskeer
Hvedemel, 2 spiseskeer Kartoffelmel, 2 teskeer Bagepulver.

Æggeblommer og Sukker røres godt. Heri
kommes Mel og Bagepulver og de 5 piskede Hvider. Bages i springform.

Fru Brodersens Lagkage

3 Æg, 1 kop Sukker, 1 kop Hvedemel,
1 kop Kartoffelmel, Saft af ½ Citron blandes med ¼ kop Vand, 1 teske
Bagepulver.

Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
Citron, Vand, Mel og bagepulver tilsættes. Tilsidst de piskede Hvider.
Heraf bliver der tre bunde.

Mormor’s Lagkage

2 kopper Sukker, 1 kop Smør, 4 Æg,
Lidt smuttende finthakkede Mandler, 3 kopper Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver,
skal af en Citron.

Sukker og Smør røres hvidt. Æggene
kommes hele i. Mælk, Mel, Bagepulver og de hakkede Mandler og Citron
tilsættes. Kommes i en springform og bages. Skæres i lag og fyldes
med gele og creme.

Kartoffelkage fra Tønder

4 Æg, 200 gr. Sukker, 1 pd. kogte Kartofler,
1 – 2 spiseskeer Mel, Skal og Saft af en Citron.

Æggeblommer og Sukker røres hvidt.
De mossede Kartofler kommes i. Citron og Mel tilsættes og til sidst
de piskede Hvider. Koges i vandbad 2/4 time i en buddingform og serveres
med rød sauce.

Favoritkringle

2 pd. Mel, 2 kopper Sukker, 2 Æg, ¼
pd. Rosiner, ½ pd. Smør, ½ l Mælk, revet Skal af en Citron, Gær.

Smør og Mælk varmes. Gær udrøres,
at æltes sammen, formes som kringle. Pensles med Æg og bestrøes med
Sukker.

Mecklenburger Mørdej

2 Æggeblommer, 120 gr. Sukker, 300 gr.
Smør eller Margarine, 1 pd. Mel samt Citronskal

Mel, Sukker.

Æggeblommer, det kolde Smør og Citronskal
blandes. Dejen udsrulles i en cm tykkelse og afstikkes med springformen.
Resterne trilles i 3 tynde pølser, der flettes sammen og dannes som
kant. Bages lysebrun og fyldes med Æbler, Stikkelsesbær eller Svedsker.
Pyntes med Flødeskum.

Æblepladekage

1 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør eller
fedt, 1 pd. Mel, 1 kop Mælk, 1 Bagepulver, lidt Citron, 1 tallerken
skrællede skårne æbler drysset med kanel og Sukker.

Dejen æltes sammen, udrulles og deles
i to halvdele. Den ene halvdel anbringes i den smurte bradepande. Æblerne
kommer over, og den anden halvdel trykkes ned over. Man rører lidt
margarine og sukker i en kop og smører det ovenpå. Bages i ca. 45
minutter.

Æbletærte

1 pd. revne Kartofler, ¼ pd. Smør,
6 Æg, ¾ pd. Sukker, lidt Vanille, 1 dyb tallerken snittede Æbler.

Smør og Kartofler bages op. Æggeblommer
røres med Sukker, og den afkølede opbakning kommes deri. Derefter
tilsættes Vanille og de piskede Hvider. Æblerne røre i med let hånd.
Bages en time i en velsmurt form.

Tønder Kage

½ pd Smør, ¾ pd. Sukker, 4 – 6 ÆG,
1 kop Mælk, 3 spiseskeer Cacao, 1 teske Kanel, lidt Nellike, ¼ pd.
Korender, ¼ pd. Rosiner, 199 gr. Sukat, 1 pd. Mel, 1 Bagepulver.

Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes
et efter et. Krydderi tilsættes. Mel og Bagepulver kommes i. Bages
i bradepanden en halv time ved god varme.

Højer Sirupskage

200 gr. Sirup, 2 Æg, 200 gr. Sukker,
120 gr. fedtstof, 1 pd. Mel, 2 teske Natron, 2 dl. Kærnemælk og Fløde
blandet, ½ Citron, 2 teske Kanel, ½ teske Nelliker og ½ teske Ingefær.

Sirup, Sukker og fedtstof vaarmes i en
Gryde, der afkøles. Mel, Natron og krydderier hældes skiftevis med
Kærnemælken. Røre godt og kommes så i den smurte bradepande. Bages
cirka 1 time ved svag varme. Kan smøres med flormelis tilsat lidt Rosenvand.

Sonja’s Sodakage

2 Æg, 1 pd. Mel, 1 pd. Sukker, ½ pd.
Smør, 2 kopper Mælk, 1 Bagepulver, 1 teske Kardemomme.

Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes
i, et ad gangen. Bagepulver blandes med Mel. Mel og Mælk røres skiftevis.

Annelise’s Sodakage

4 Æg, ½ pd. Sukker, ¼ pd. Smør, ½
pd. Hvedemel, ½ pd. Kartoffelmel, 1 Bagepulver, 2 kopper Mælk.

Laves lige som Sonja’s Sodakage.

Lene’s Sølvkage

200 gr. Smør eller Margarine, 200 gr.
Sukker, 125 gr. Flormel, 125 gr. fint Rismel, 10 Æggehvider, revet
skal af en Citron.

Smør og Sukker røres hvidt. Heri kommes
de piskede Hvider. Melet, der er sigtet og tilsat revet Citronskal,
tilsættes med let hånd. Bages ved jævn varme en lille Time.

Oma’s Søsterkage

6 Æg, ½ pd. Sukker, ¾ pd. Smør, 2
pd. Mel, 1 stor kop Fløde, 50 gr. Gær, 1 teske Kardemomme, ¼ pd.
Rosiner.

Smørret blødgøres og røres hvidt
med Sukkeret. Æg, Fløde, Gær (gjort flydende i lidt af Fløden) og
Mel irøres efterhånden. Kardemomme og Rosiner tilsættes. Hældes
i en smurt form og står og hæver ca. 1 time. Bages ca. ¾ time.

Mor’s Søsterkage

6 Æg, 1 pd. Mel, ¼ pd. Rosiner, !/4
pd. Korender, Sukat, 150 gr. Smør, ½ pd. Sukker, 1 brev Bagepulver.

Smør og Sukker røres hvidt. Æg tilsættes.
Mel, Rosiner, Korender, Sukat og Bagepulver tilsættes. Bages i en smart
form.

Citronkage

½ pd. Smør, ½ pd. Sukker, ½ pd. Mel,
1 Bagepulver, 4 Æg, Smør og Sukker røres hvidt. Æg kommes i, bages
i en velsmurt Form. Skal og Saft af 1 Citron og 1 Appelsin koges op
med 150 gr. Sukker og hældes varm over den varme Kage.

Farmor’s Chokoladekage

5 Æg, 1 pd. Sukker, ½ pd. revet Chokolade,
50 gr. groft hakkede Mandler, 1 pd. Mel, 1 teske Hjortetaksalt opløst
i lidt lunken vand.

Æg og Sukker røres hvidt og skummende.
De andre dele tilsættes kommes i en smurt form og bages ca. 1 time.

Oldemor’s Chokoladekage

2 Æg, ½ pd. Sukker, 1 pd. Mel, 3 spiseskeer
revet Chokolade, 2 kopper Mælk, ½ brev Vanillesukker, 1 Bagepulver.

Æg og Sukker røres godt. Mælk, Mel,
Bagepulver, Vanillesukker og Chokolade kommes i, og dejen hældes i
en velsmurt form. Bages 1 time.

Familien Brodersens Sandkage

8 Æg, 1 pd. Smør, 1 pd. Sukker, ½
pd. Sukker, ½ pd. Flormel, ½ pd. Kartoffelmel, lidt revet Citronskal,
1 spiuseske Rom.

Smør og Sukker røres til salve. Æggeblommerne
kommes i, en ad gangen. Mel, Citronskal og Rom tilsættes og til sidst
de piskede Æggehvider. Dejen hældes i en velsmurt form og bages ved
jævn varme. ¾ – 1 time.

Oma Tønder*s Sandkage fra Højer

6 Æg, ½ pd. Smør, ¼ pd. Sukker, 1
pd. Hvedemel, ¼ pd. kartoffelmel, lidt revet Citronskal, et par hakkede
bitre Mandler, 1 bagepulver. Laves som Familien Brodersens Sandkage.

Sraderkage

7 Æg, ¼ pd. Smør, ¼ pd. Mel, ¼ pd.
Sukker, Skal og saft af en Citron.

7 Æggeblommer røres hvide med Sukker.
Mel og Smør, smuldres og kommes i Æggemassen, Citron tilsættes og
til sidst de piskede hvider. Bages i en velsmurt form ved god varme
¾ time.

Kilde: Se Litteratur, Tønder, samt
diverse Private Opskriftsbøger fra Tønder og Højer.
– Redigeret af Uwe Brodersen.

Hvis du vil vide mere:

Sønderjysk Kaffebord

Sønderjysk Kaffebord
– Opskrifter

Mad fra Tønder

Mad fra Tønder
– Opskrifter


Friserne – syd for Tønder

December 2, 2008

Fra Danmark i nord til Belgien i syd lever et spændende folk, som kalder sig frisere. På en kort strækning lige syd for grænsen tales, der op til 5 forskellige sprog. Engang var frisisk meget udbredt. I dag kan man knap forstå hinanden. Engang vandt friserne et slag. Deres våben var byggrød. Læs her historien om nordfriserne og østfriserne.

 

Egentlig var friserne et germansk stammefolk, der havde deres eget rige i 6 – 700 tallet. Andre overtog styringen og landet, men friserne bevarede sproget, traditionerne, historien og det særlige liv ved Nordsøen. Oprindeligt var de bosat mellem Scheldes og Wesers udløb.

 

Frisernes våben

Friserne har deres eget gamle frisiske våben med kongekrone, en halv ørn og en jydepotte.

Kronen er ikke den danske kongekrone, men en karolingerkrone. Den halve ørn stammer også fra Karl den Store. Da han indtog Rom havde han friserne med sig, og de fik så en god placering under kampen, at det blev dem, der afgjorde slaget. Den taknemmelige kejser ville udmærke dem med gaver og titler, men
friserne sagde, nej tak. De ville hellere tildeles privilegier hjemme i Nordfrisland. Det fik de, og som tegn på disse privilegier fik de den halve ørn.

Og hvorfor er der en jydepotte? Da friserne kom til Nordfrisland levede der mennesker, som var meget små. De boede i jordhytter. Deres konge hed Fin. Det kom til kamp med den fastboende befolkning, og de indvandrende frisere. Det gik ikke så godt for friserne, men de havde deres koner med. De lavede frisernes nationale ret, byggrød.

Friserne måtte trække sig tilbage, og kom hjem til deres koner. De greb deres gryder og kastede varm grød efter de små fjender. Disse blev overrasket over det nye våben. Men friserne stormede nu frem og vandt slaget.

Siden er jydepotten med ske et hæderstegn for resolutte frisiske kvinder – og en del af det frisiske våben.

 

De rige frisere

Kvinderne i det gamle Nordfrisland kendte deres værd, men de havde også skønne hjem. De fleste frisiske bønder var velhavende i modsætning til folkene inde på gesten, hvor hjemmene gerne havde et beskedent indbo.

I de frisiske hjem var der pragtfulde renæssance – og barokmøbler, der fyldte op i de store stuer.

Det frisiske sprog og kultur spredte sig herfra langs nordsøkysten, hvad der i dag er fra det nordlige Belgien til Sønderjylland.

 

Invasionen

Frem til det 14. århundrede havde der i Vestslesvig dannet sig et amfibielandskab. Her bosatte friserne sig fra det 8. århundrede. De bosatte sig på øerne Sild, Før, Amrum, den vestlige del af Ejderstedt samt på øen Helgoland.

Selve marsken blev først taget i besiddelse den anden indvandringsbølge omkring år 1000. Antagelig har stridigheder med det ekspanderede frankerrige, vikingetidens urolige forhold og måske et forsøg på at undgå den kristne mission været årsager til at flytte nordpå.

 

Diger blev anlagt

De anlagde grøftesystemer, for at dræne landskabet, og i det 11. århundrede begyndte se at etablere værfter, som skulle sikre bygninger mod vandet.

De op til 8 meter høje havdiger er et enormt bygningsværk. På fastlandet findes der i dag 132 kilometer diger. På øerne yderligere 92 kilometer.  Indtil det 14. århundrede var de frisiske herreder relativt selvstændige. De skabte overskud ved landbrug og udvinding af salt. I perioder bragte udvinding af frisisk salt stor
velstand.

 

Frisisk frihed

Under Kong Valdemar 4. Atterdag blev der foretaget felttog mod friserne. I 1252 måtte kong Abel bøde med livet, fordi han havde forsøgt at gennemtvinge skattekrav på halvøen Ejdersted. Friserne påberåbte sig Frisisk frihed, som de angiveligt havde fået under Karl den Store.

Den 16. januar 1362 mistede mange tusinder af frisere livet ved Den Store Mandedrukning. Store landområder gik tabt. Den sagnomspundne handelsby Rungholt forsvandt. I 1634 forsvandt et nordfrisisk kærneområde med øen Strand. Det nordfrisiske Vadehav begyndte at ændre form. Halligerne, som egentlig var rester af fastlandet begyndte at dukke frem af havoverfladen.

Politisk stod nordfriserne først under den danske konges overhøjhed. I Middelalderen tog friserne del i de mange stridigheder om hertugdømmet Slesvig.

 

Under mange herskere

I begyndelsen af det 15. århundrede blev friserne inddraget i opgøret om hertugdømmet Slesvig – Holsten, bl.a. i kampen mod ditmarskerne. Gesandter fra de holstenske grever gav friserne i 1426 Siebenhardenbeliebung, og for Ejderstad gældende Krone der rechten Wahrheit. Det betød at friserne fik lov til at
beholde mange af deres overleverede rettigheder. Man ville gerne have friserne på den rigtige side mod den danske konge Erik af Pommern.

I 1435 var kongens nederlag en realitet og holstenernes overhoved, grev Adolf den Syvende blev nu også hertug af Slesvig.

Christian den Første, dansk konge siden 1448 blev også landsherre i Slesvig og Holsten. Hans bor, Grev Gerhard af Oldenburg gjorde et oprør mod kongen i 1472. Han vandt tilhængere fra øen Altnordstrand og Husum. Men opstanden blev slået ned. Og kongen skummede fløden af Husum´ s store næringsliv i form af saftige bøder.

 

Gud skabte havet, friserne kysten

Kongen kunne godt se, at det frugtbare marskland var givtigt for indtjeningen. I de følgende århundreder blev marsken inddiget. Et frisisk ordsprog giver et udmærket indtryk af dette:

  • Deus mare, Friso Litoria fecit (Gud skabte havet, friserne kysten)

Ved hertugdømmernes deling i 1544 fik nordfriserne tre forskellige herskere. Nørregoesherred omkring Bredsted hørte under den danske konge i hans egenskab af hertug. Vesterland – Før, Amrum og List på Sild var dele af kongeriget Danmark, mens de øvrige dele blev underlagt den gottorpske hertug.

I 1721 blev situationen mere enkel, dade gottorpske dele blev forenet med de kongelige. Fra da af hørte hele Nordfrisland til den danske helstat.

 

En del af Slesvig Holsten

Efter krigen i 1864 blev Nordfrisland for første gang i historien del af den tyske statsdannelse. Siden 1867 var det en del af den preussiske provins. Fra 1946 er del af delstaten Slesvig – Holsten.

Den frisiske gruppe er i dag mere uensartet. I dag findes der cirka 500.000 i Holland. Det frisiske samfund i det vestlige Slesvig udgør ca. 50.000 frisere. Ø – friserne blev påvirket af søfart og turisme, mens fastlandsfriserne blev optaget af dige-byggeri og marsken betingelser for landbrugsdrift.

Indtil omkring 1500 var frisisk det dominerende sprog i de fleste frisiske områder. Derefter blev sproget mere og mere erstattet af nedersaksisk og nederlandsk i Nederland og plattysk i Nordfrisland

 

Hold ikke op med at være frisere

I 1845 forsøgte præsten Christian Feddersen, at samle alle frisere under devisen:

  • Hold ikke op med at være frisere.

Nordfriserne har aldrig haft en selvstændig enhed. Der har heller aldrig eksisteret en egentlig statsdannelse. Man har faktisk heller ikke forsøgt, at danne en sådan. I 1848 dukkede tanken op hos den nordfrisiske forfatter og revolutionære Harro Harring. Også bondepolitikeren, Cornelius Petersen, der bosatte sig i Vester Anflod. Fremkom med tanker om selvstændighed. Han fantaserede til sidst om et selvstyrende Slesvig Inden for Danmark. Han havde nogle kraftige angreb mod danske politikere, og brød til sidst helt sammen.

Men hans ideer druknede. I dag udgør friserne dog et selvstændigt stykke kultur. Der er også vittigheder om Die Ostfriesen, som særlig den tyske komiker Otto, der for øvrigt blev gift i Bov, dyrker meget.

 

Dansk – tysk modsætningsforhold

Man gjorde mange forsøg på at samle friserne med såkaldte friser – fester, men de blev som regel overtaget af tysksindede, så den egentlige frisiske identitet forsvandt.  Den Nordfrisiske Forening forsøgte også at samle, og den blev efterhånden paraplyorganisation for de fleste paraplyorganisationer.

Da den danske grænse igen rykkede tættere på i 1920, blev Frisisk – Slesvigsk Forening dannet. Den ønskede anerkendelse af friserne som et nationalt mindretal og samarbejdede med det danske mindretal syd for grænsen. Dette provokerede den Nordfrisiske Forening, der bekendte sig til tyskheden. Det dansk – tyske modsætningsforhold kom derved til at kendetegne den frisiske sag i mange år.

I mellemkrigstiden fik friserne en lille indrømmelse på skoleområdet. Men den frisiske sag blev undertrykt under nazismen, som ellers havde frisernes absolutte opbakning.
De mange sprog

Der findes mange sprog i den frisiske kultur. Her skal nævnes Limburgisk, Frisisk, Nedersaksisk, Zeeuwsk og Brabantisk. Indbyrdes kan det også være svært at forstå hinanden.

Det frisiske sprog er frisernes vigtigste identitet. Det er et selvstændigt vestgermansk sprog, der som oldengelsk og oldsaksisk består af en nord -, en øst – og vestfrisisk gren. På et meget lille område tales der også højtysk, rigsdansk, plattysk, sønderjysk og frisisk. Dertil kommer en mængde lokale dialekter. Således beherskede min far, det såkaldte Tynne – plat.

Vi kan forsøge at tælle til 10 på frisisk:

  • Iinj, tou, trii, fjour, fjour, fiiw, seeks, soowen, oocht, nüügen, tiin.

I Holland synes bevarelsen af det frisiske sprog, at have båret frugt. En undersøgelse i 1994 viste at 94 pct. af beboerne i Frisland kunne forstå frisisk, 74 pct. kunne tale det, 65 pct. kunne læse det.

 

Ostfriesland

I en kort periode var Ostfriesland og Westfriesland samlet i et rige, under firserkongen Radhod, hvis storfrisiske rige gik i stykker, da det østlige Frisland, det
nuværende Ostfriesland i 785 tilfaldt frankerne. Ostfriesland kom senere under bispedømmerne Bremen og Münster. Det vestlige Frisland tilfaldt Holland.

 

Frisisk kultur

Siden 1997 er det også tilladt, at benytte frisisk for retten, selvom dette længe uofficielt har været tilladt.

Hver søndag bliver der sendt en halv times frisisk på hollandsk Tv. Men også den tyske Tv – station sender et magasin – program på nordfrisisk og plat. En regional radiostation Omrop Fryslàn sender hver dag en times frisisk radio.

Den frisiske folkegruppe råder ikke selv over egne institutioner, som skoler, børnehaver og kirker. Plejen og bevarelsen af den frisiske kultur og sprog varetages i høj grad af foreninger. Men der undervises i frisisk på 29 skoler i Nordfriesland. Fire kommuner i Nordfriesland har opsat tosprogede byskilte.

 

Frisisk kultur

Friisk Forining går ind for en indlemmelse i Danmark, men betragter sig som et mindretal, mens Nordfriesischer Verien mener, at friserne er af tysk afstamning og ikke skal have deres egen selvstændighed.

Nordfriserne er medlem af Friserrådet, en samarbejdsorganisation mellem nordfrisere, østfrisere og vestfrisere i Holland. Alle frisere har deres egen grundlov,
Friesisches Manifest.
Den blev underskrevet i 1955 ved Friserådets sjette friserkongres i Aurich. Her står:

  • Vi mødes, fordi vi føler, vi hører sammen. Vi har det nationale tilfælles, fælles kæmper vi en kamp mod naturens kræfter fra Nordsøen. Og fælles er bevidstheden om vor frihed fra Nederland til Danmark.

Når vi taler om frisere, skal vi også nævne stedet Upstalboom. Fra det 12. til 14. århundrede var den lille skov et tingsted, hvor alle frie frisere hvert år omkring
pinse mødtes for at diskutere fælles anliggender.

I dag er det den fredsommelige frisiske kuglesport klootschieten, der fylder stedet.

 

Østfriserne fandt beskyttelse hos preusserne

Mens nordfriserne ikke kunne finde ud af om de skulle være dansk eller tysk, så forholdt det sig anderledes med østfriserne. Allerede i midten af 1700 – tallet valgte de side. Det skete efter den såkaldte Appele – krig mellem de østfrisiske stænder og den lokale fyrste Georg Albrecht. Resultatet af denne krig, blev at Emden fik sin status som handelsmonopol væsentlig indskrænket. Det kunne byen ikke leve med, så de overtalte de andre østfrisiske byer til at søge beskyttelse hos Preussen.

I 1744 blev der underskrevet en forpligtende traktat, der i princippet gjorde Ostfriesland til en del af Preussen. Men her var man calvinister med et nederlandsk
kirkesprog. Preussen forsøgte at presse disse til at tale tysk.

Under Napoleon blev Ostfriesland indlemmet som et departement i Nederland, men kom efter Wienerkongressen i 1815 tilbage til Preussen. Men præsterne fortsatte med at prædike på nederlandsk helt frem til 1880. Groote Kirk i Emden så sig selv som pro – nederlandsk og anti – tysk.

Grænsen satte østfriserne ikke spørgsmålstegn ved. Den lå fast med Meppener Grenzvertrag, der blev indgået mellem Hannover og Nederland i 1824.

Efterhånden flyttede calvinisterne til Nederland, og de tysktalende lutheranere slog sig ned i de østfrisiske byer. Men mange med nederlandske rødder blev boende.

Dette var historien om det spændende folkefærd ved vestkysten fra Danmark i nord til Belgien i syd.

Kilde: 

  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Litteratur Tønder 
  • www.dengang.dk – div. artikler 

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

Redigeret 13. – 03. – 2022 


Mad fra Tønder – Opskrifter

December 2, 2008

Her følger opskrifter på dejlig mad fra Tønder. Det vil sige Grønlangkålen fås i flere udgaver. Med og uden kartofler.  Men vi skal lige igennem Vinsuppe, Surrib, Solæg, Snysk, Sønderjyske frikadeller, Gammeldags hvidkål, Griseskanker, hvidkålskroketter og hvidkålsbudding.

Vinsuppe med skinke (En festret fra Tønderegnen)

  • Til 4 personer:

1 l vand

  • ½ l rhinskvin
  • 40 gr. Hele byggryn
  • Ca. 125 gr. Rosiner
  • Ca. 125 gr. Svesker
  • Sukker
  • Ribssaft

Vinsuppen tilberedes. Byggrynene koges i vandet i ca. 90 min. Rosinerne og sveskerne (udblødte) kommes i og koges igennem. Vinen tilsættes og suppen smages til med sukker og ribssaft.

På en sidetallerken serveres kogt skinke og stuvede kartofler til vinsuppen.

  • I tø itt æ tæi æ beele i jet slamasl. I ka gått spies æ skink å æ obbstuft katøfle føst – å sint æ viensup.

 

Surrib (til stuvede kartofler eller på et stykke sønderjysk rugbrød)

  • Til 4 personer:
  • 400 gr. Ribbenstykke
  • Vand
  • Eddike
  • 1 ½ tsk. Salt
  • 5 peberkorn
  • 2 laurbærblade
  • 6 blade husblas.

Kødet skives og lægges i en dyb pande eller gryde og overhældes med lige dele vand og eddike, så skiverne lige dækkes. Krydderierne tilsættes og kødet koges til det er mørt.

Kødsuppen hældes fra. Det skal være ca. 4 dl., og husblassen, der har ligget blød i 10 min., tilsættes. Der omrøres indtil husblassen er smeltet. Spises, når kødsuppen er stivet til gelé.

Serveres med sennep og syltede rødbeder.

  • Jæn ka saut knaue en fije stygge, wenn di æ gått sue.

 

Solæg (kommer fra det tyske Soleier, saltæg)

  • æg
  • salt, peber,
  • olie, eddike
  • skalotteløg

Æggene (det ønskede antal) koges i 20 minutter. Vandet er tilsat en snittet skalotteløg. Dette for at give skallerne en smuk gyldenbrun farve. Æggene stødes, så skallerne får revne og lægges i en meget kraftig saltlage. Er lagen så kraftig, at æggene holdes oppe, kan æggene holde sig i 2 – 3 uger.

Anvendes en lidt mildere lage, og skiftes denne hver dag, er holdbarheden næsten ubegrænset.

Servering: Hver person piller sit æg, skærer det igennem, løfter blommehalvdelen og fylder fordybningen med eddike, olie, salt og peber, evt. sennep. Blommen lægges på plads – omvendt. Hvor halvdel indtages med fingrene, som 2 ”godbidder”

Der servers masser af øl og snaps til.

  • De æ galt glant mæ såen et par solech å naue smo naue te.

 

Snysk (helt ærlig så er det nok mere alsisk end fra Tønder)

  • Til 4 personer:
  • 300 gr. Ærter
  • 300 gr. Bønner
  • 300 gr. Kartofler
  • 300 gr. Gulerødder
  • 50 gr. Mel
  • 50 gr. Margarine
  • Salt, peber, persille

Kartofler og gulerødder skæres i skiver, bønner snittes og grøntsagerne koges i så meget vand, at de lige dækkes. Ærterne tilsættes efter ca. 10 min. kogning. Når alle grøntsagerne er møre jævnes med en smørbolle af mel og margarine. Retten småkoger i 5 min.

Smag til med salt og peber og drys med friskhakket persille før servering.

 

med paneret flæsk

  • 8 skiver letsaltet stribet flæsk
  •    1 æggehvide
  •  50 gr. Rasp
  •   50 gr. Margarine

Flæskeskiverne vendes i æggehviden og rasp og stegs i margarinen på panden.

  • Venn I tøes, ka i tæie et styk skink i stæi få æ flæsk

 

Sønderjyske frikadeller

  • Til 4 personer
  • 250 gr. skært svinekød
  • 250 gr. skært oksekød
  • 1 løg
  • Salt, peber, allehånde
  • 1 æg
  • 1 kop rasp

Kød og løg hakkes sammen, en eller to gange gennem kødmaskinen. Raspen blødes op i vand. Ægget piskes og blandes med raspen og det hele kommes i kødet sammen med krydderierne og æltes til en lind fars. Der tilsættes evt. lidt mere vand. Frikadellerne formes i hånden og steges på panden.

 

Med gammeldags hvidkål

  • ca. 2 ½ kg hvidkålshoved
  • 2 ½ dl piskefløde
  • Smør

Hvid peber, salt, muskat

Kålhovedet deles i 4 stykker, stokken skæres bort, og kålen koges i letsaltet vand i ca. 20 min., afkøles og trykkes af for vand.

Kålen findeles med kniv eller hakkes gennem kødmaskinen og kommes i en gryde, hvor den koges op med fløde og smør, så det bliver en tyk stuvning. Det smages til med krydderier.

  • Lau no itt æ frekadælle ollt få smoe – så liechne di kuns løbbese.

 

Griseskanker med kødboller

  • Ferske griseskanker
  •  Salt
  •  Hele peberkorn
  •  Kødboller
  • Æg

Beregn en fersk griseskank pr. person

Skankerne koges godt møre, kun lige dækket af vand tilsat salt og hele peberkorn. Der laves en opbagt sauce af suppen, og skankerne serveres overhældt med saucen og garneret med halve hårdkogte æg og halvstore kødboller, trillet i hånden af fars til frikadeller. Der koges kartofler til.

  • Såent spies di æm å o æ Friesekant – di æ eisens å goie.

 

Sønderjysk grønlangkål

  • Til 4 personer
  • 4 kålstokke
  • 2 ½ dl fløde
  • Kogte kartofler
  • Lidt suppe
  • Smør
  • Salt
  • Peber

Grønkålen koges i letsaltet vand, til den er mør. Kålen formes som kugler, og vandet trykkes af, hvorefter kålbollerne køres igennem kødmaskinen sammen med nogle kogte kartofler. Kålen varmes igennem i en gryde, tilsættes fløden og en stor klat smør og røres tilpas lind med lidt suppe fra det kogte flæsk. Der
smages til med salt og peber.

Serveres varm med sukkerbrunede kartofler og dertil kogt røget og fersk flæsk og sønderjyske kålpølser. Der hører sennep og syltede rødbeder til retten.

  • Grøenkoel æ dejle – di steæ bae klæue treæ i æ liuv.

Stop, stands sådan laver man da ikke grønlangkål. Nej, hver familie har sin måde at gøre det på. Sønderjysk grønlangkål er en meget traditionel ret, hvor kål – og kartoffelmængden, samt om den er grov eller fin i konsistens, varierer fra familie til familie. Her kommer en række andre måder at gøre det på.

 

Sønderjysk grønlangkål med det hele (den lange opskrift)

Du skal regne med ca. 5 kvarters tilberedningstid. Her er opskriften til 6 personer:

  • 1 kg Hamburgerryg
  • 6 kålpølser
  • ¾ kg små kartofler
  • 5 spsk. Sukker
  • 2 spsk. smør eller margarine
  • 1 kg grønkål
  • 250 gr. kartofler
  • 1 – 2 dl piskefløde
  • Salt og peber
  • Sennep og rødbeder.

Kom hamburgerryggen i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Kog ved lav varme under kåg i ca. 45 minutter, til en temperatur på 60 grader. Tag gryden fra varmen, og lad hamburgerryggen stå ca. 20 minutter i kogevandet. Kom kålpølserne i kogevandet, til de er varme. Tag kødet op, fjern hinde eller net, og skær hamburgerryggen i skiver.

Kog kartoflerne og pil dem. Hæld varmt vand over, hvis kartoflerne er kolde, og lad dem stå i 5 – 10 minutter. Hæld vandet fra. Smelt sukkeret på en pande, til det er lysebrunt. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Skru evt. ned for varmen så karamellen ikke bliver for mørk. Bliver det skruet for meget ned, bliver karamellen stiv, og vil ikke sætte sig på kartoflerne. Vend forsigtigt kartoflerne hele tiden, til de bliver lysebrune over det hele.

Kog grønkålen 10 minutter i suppen fra hamburger – ryggen. Tag kålen op i en si og pres vandet af – vrid evt. kålen.

Hak kålen med en kniv eller gennem en kødhakker. Skær kartoflerne i tern og kog dem møre i suppen fra kødet. Hæld væden fra og mos kartoflerne med en gaffel. Tilsæt kålen og fløden og varm det igennem. Smag til med salt og peber.

Tips:

  • Sønderjysk grønlangkål kan købes på frost og bruges i stedet for frisk grønkål
  • Kartoflerne kan koges og pilles dagen i forvejen

 

Grønlangkål med hvidkål:

  • 9 personer

1000 gr. kogt hakket grønkål og 500 gr. kogt hakket hvidkål. Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Tilsæt salt og peber. Tilsæt eventuelt suppe fra kødet.

 

Grønlangkål med kartofler

  • 3 personer:

500 gr. kogt hakket grønkål

Smelt margarinen i en tykbundet gryde og tø kålen op ved svag varme. Mosede kartofler røres i. Tilsæt mælk/fløde og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. suppe fra hamburgerryggen eller flæsket.

  • Grønlangkål, hamburgerryg og flæsk samt hvide og sukkerbrunede Grønlangkål, kogt og røget nakkefilet eller sønderjyske kålpølser eller medister samt nye kartofler.

 

Hvidkålskroketter

  • 4 personer:
  • 500 gr. kogt hakket sønderjysk hvidkål
  • 600 gr. magert hakket flæskekød
  • 5 spsk. Mel
  • 1 finthakket løg eller
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1 tsk. Salt
  • Lidt peber
  • Rasp til panering

Hvidkålen tøes op og blandes med kødet. Ingredienserne tilsættes. Tilsæt evt. mere mel. Farsen formes til kroketter i passende størrelser, rulles i rasp, hvorefter de steges på panden.

Serveres som hovedret med kogte eller revne gulerødder, og smørsovs. Kan serveres som frokostret med tomat og agurkeskiver evt. med flutes og tomatdressing.

 

Hvidkålsbudding

  • 4 personer:
  • 500 gr. kogt hakket sønderjysk kål
  • 1 æg
  • 1 spsk. Mel
  • 1 spsk. Rasp
  • 2 tsk. Salt
  • 1 ½ tsk. Peber
  • 100 gr. smør/margarine

Hvidkålen tøes op og svitses med 40 gr. smør i en gryde ca. 10 min. Tilsæt 2 spsk. salt og evt. lidt kulør, så kålen bliver gyldenbrun. Der røres til med æg, mel, rasp, salt og peber. Smør et ildfast fad. Heri ligges et lag kål, et lag fars osv.

Fadet sættes på nederste rille i ovnen på ca. 40 min ved 225 grader.

  • Til alle dejlige retter ønsker vi velbekomme.

Hvis du vil vide mere. 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Tønder finder du 283 artikler 

 

  • Mad fra Tønder
  • Sønderjysk kaffebord
  • Sønderjysk kaffebord – opskrifter
  • Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fr Tønder – og mange flere

Redigeret 14. – 03. 2022

 

 


Sønderjysk kaffebord – opskrifter

December 2, 2008


er det serveret. Her giver vi 31 opskrifter på
den sønderjyske bagekultur. Her får du serveret hele to slags Knæpkager,
to slags ”Brøtåert”. Men der er også
Goraj, Kys og Klap, Bækkenør og Ingenting. Prøv også¨Højer Riskage
eller Kartoffelkage. Tænk ikke på
den slanke linje. Det har vi andre heller ikke gjort.

 

I stedet for denne artikel finder du en ny – redigeret artikel

OBS: VI HAR OPDATERET DENNE ARTIKEL OG RETTET MISFORSTÅELSER

SE ARTIKLEN: SØNDERJYSK KAFFEBORD – 119 OPSKRIFTER FRA TØNDER

www.dengang.dk/artikler/5703  Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder  (under Sønderjylland) 

Vores første artikel om det Sønderjyske
Kaffebord er allerede røget ind blandt de ti mest læste. Men mange
af vore læsere, har savnet opskrifter. Det får de så her. Nogle steder
har vi anført historien om lige den art vi giver opskriften på. Mange
af opskrifterne er tilegnet min mor, Lene. Men vi kan nu engang ikke
kalde alle opskrifter for Lene`s eller mor`s. Men herfra skal lyde et
velbekomme.

Sønderjysk kaffebord består af mindst
16 forskellige slags kager. Og man skal helst smage på det hele, for
ikke at fornærme værtinden.

Tænk ikke på din linje, når du nu
går igang. Det har vi andre heller ikke gjort.

Boller (Pomle)

Boææerne hørte dengang med ved alle
kaffeborde. De smager bedst helt friskbagte. De flækkes og smøres,
derpå lægges de på et fad, således, at de halvdele ligger oven på
hinanden. På den måde er det svært, at undgå at tage en hel bolle.
Denne skik stammer fra dengang, hvor der var brug for ”stopkager”.
Så spiste man ikke for mange af æ toert å a æ småkache,

  • 500 gr. mel

125 gr. smør

50 gr. gær

3  æg

2 tsk. Kardemomme

1 ½ dl. Mælk

1 ½ tsk. Salt

Bages ved 225 grader i ca. 15 min.

Varm mælken til 30 grader. Rør mælken,
gær, smør og 2 æg sammen, tilsæt kardemommen og det meste af melet.
Lad dejen hæve med lidt drysset mel over, indtil det fylder det dobbelte.
Rul dejen ud i en pølse, skær den i ens stykker, der formes til boller
med lat melede hænder. Sæt bollerne på en smurt plade og lad dem
efterhæve ca. 15 minutter. Bollerne pensles med et sammenpisket æg
og bages.

Lene`s
Brødtærte (brøtåerrt)

Brødtærte af denne type kendes kun
i Sønderjylland. Det var en yndet festspise, som jeg har fået mange
gange som ung. Vi skal bruge:

  • 6 æg

100 gr. revet rugbrød

250 gr. sukker

100 gr. hakkede nødder

1 tsk. Bagepulver

½ l piskeflæde

50 gr. nødder.

Æggene deles i hvider og blommer og
hviderne piskes stive. Sukkeret røres forsigtigt i hviderne lidt efter
lidt, og derefter røres æggeblommerne i een ad gangen. De haklkede
nødder og revet rugbtød blandes sammen og tilsættes forsigtigt sammen
med bagepulveret.

Dejen kommes i 3 meget velsmurte lagkageforme
og bages ca. 10 min. ved 225 grader

De færdige lagkagebunde lægges sammen
med flødeskum og pyntes med hakkede nødder.

  • Jæn ka rolle rain mæ,
    te dæ wæ itt jet bet æuve æ tåert

 

Oma`s Brødtærte (lagkage)

  • 4 æg

150 gr. sukker (1 ¾ dl)

3 kopper revet rugbrød (4 ½ dl)

4 – 5 dl piskefløde (fyld)

Del æggene og pisk hviderne stive. Pisk
sukkeret i og dernæst æggeblommerne. Smid det revne brød i med let
hånde. Fordel dejen i 2 lagkageforme (sørg for at formene er godt
smurte, man kan også bruge bagepapir i stedet). Bag bundende i 12 –
15 minutter ved 190 grader. Læg de kolde bunde sammen med flødeskum.

Sønderjysk Appelsinkage

  • 300 gr. margerine

300 gr. melis

300 gr. mel

4 hele æg

1 tsk. Bagepulver

Saften af 1/2 appelsin og reven skal

Margerine og melis røres til sukkeret
ikke knaser. Æggene kommes i et ad gangen. De andre ting blandes i.
En sandkageform smøres og dryses med mel. Kagen bages ved 200 grader
ca. 60 minutter.

Glasur: Flormelis blandet med saften
af den anden halvdel af appeksinen. Pyntes med hakkede mandler.

Sønderjyske kringler

  • 4 stk.

400 gr. margarine

600 gr. mel

1 ½ pk. Gær

2 æg

2 dl. Mælk

4 spsk. Sukker

200 gr. margarine (Fyld)

150 gr. sukker

2 tsk. Kanel

(evt. marcipan, marcipanbrød og
eller nougat, også gerne frugter.

Margarinen sættes ud. Den skal være
så blød, at den æltes i dejen. Gæren smulres. Lunken mælk hældes
over og sukker kommes i. Mel og mælk hældes i, og dejen æltes og
først nu kommes margerinen i. Det er meget fedtet at arbejde med, men….det
kan virkelig betale sig. Dejen bliver nemlig ikke tør på denne måde.

Husk ikke, at komme for meget mel i.
Den må gerne hænge fast i fingrene. Dejen lægges i 4 striber på
bagepladen. Klappes flade og remonce, marcipan eller andet kommes på.

Dejen samles. Først enderne, så lægges
siderne over hinanden. Pensles med æg og drysses evt. med perlesukker.
Hæver til det dobbelt størrelse og bages 200 grader i 20 minutter.

Lene`s kringle

  • 500 gr. mel

100 gr. sukker

1/1 dl. Mælk

3 æg

75 gr. gær

375 gr. margarine

Gæren opløses i sukkeret. Æggene tilsættes
sammen med mælk og mel. Det hele æltes godt sammen. Dejen rulles ud
på bordet. Margarinen skæres og rulles ind i dejen, som fyld i kringlen.
Der kan bruges svesker, rosiner eller marcipan. Smøres med æg og stilles
til hævning. Bages ved ca. 200 grader i 14 min.

Tante Titti`s kaffebrød

  • 375 gr. smør
  • 375 gr. sukker – røres
    godt sammen
  • 7 æg – røres i et af gangen
  • Derefter 375 gr. mel
  • Og 1/1 tskf. Bagepulver

 

Det hele røres godt sammen. Smøres
på en plade så tynd som muligt. Strøs med korender, sukker eller
mandler. Bages ved 200 grader. Når kagen er bagt, skæres den i små
firkanter, derefter sættes den i ovnen igen og skal tørres lidt.

Oma`s sandkage

  • 200 gr. margarine

150 gr. sukker

3 æg

125 gr. hvedemel

125 gr. kartoffelmel

½ tsk. Bagepulver

Margarine og sukker røres godt. Æggene
tilsættes et ad gangen. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes.
Dejen hældes i en smurt form (1 ½ l). Bagetid: ca. 1 time ved 175
grader.

Stribekage (Striffkach)

  • 6 æg

½ del kartoffelmel

½ del hvedemel

Lidt hjortetaksalt

Smør

Sukker

Smør og sukker røre godt sammen og
æggene tilsættes 1 af gangen, derefter mel og hjortetaksalt. Der bliver
ca. 6 – 7 bunde, alt efter hvor store æggene er. Bundende skal være
så tynde som mulig. De kægges sammen med ribsgele mellem hvert lag.

Kagen blev bagt til jul, og holdt
sig langt ind i det nye år. Skal opbevares køligt. Den skæres i tynde
skiver, og hvis man vil flotte sig kan man servere den med flødeskum.
Det var almindeligt, at kagen blev brugt som barselskage. Det var faktisk
en skik, at man sendte lagkager som barselsgaver. Det var derfor normalt
at invitere til barsels – kaffegilde.

Sonja`s søsterkage

  • 300 gr. mel

125 gr. margarine

3 æg

2 spsk. Sukker

1 kop lunken mælk

30 gr. gær

Rosiner, hakkede mandler eller nødder

Sukat

Reven citronskal

Lidt vanillie

Mel og magarine smuldres med hænderne,
udtørres med sukker og den lukne mælk. Der røres i dejen og tilsættes
3 hele æg, rosiner, nødder, citronskal, sukat og vanille. Dejen hældes
i en rund bageform, sættes i ovn på 200 grade i 30 minutter. Lad kagen
stå til afkøling.

Højer Riskage

  • ½ l sødmælk eller fløde

80 gr. grødris

Grøden koges og afkøles, herefter
tilsættes

80 gr. sukker

75 gr. smør

2 æggeblommer

50 gr, hakkede mandler

1 tsk. Vanilliesukker

½ tsk. Kardemomme

Skal af ½ citron

Til sidst vendes 2 stiftpiskede ægghvider
i

Denne dejmasse hældes i en springform
og bages 1 time i ovenen ved 150 grader. Kagen må ikke være alt for
høj. Den skal være som en tyk lagkagebund på 2 ½ cm. Der serveres
flødeskum og gelé til.

Denne kostelige ret bruges ofte ved
bryllupper i det sønderjyske.

Mangeægskage

  • 6 – 8 æg
  • 1/2 tsk. Bagepulver
  • 1 dl. Sukker
  • 1 dl. kartoffelmel
  • Fyld: 1 ½ dl piskefløde

Brombærsyltetøj eller æblemos

Pynt: 1 ½ dl piskefløde

Rør æggeblommer hvide med sukkeret.
Æggehviderne psikes meget stive og vendes forsigtig i æggemassen.
Bagepulver og kartoffelmel blandes i. Dejen hældes i velsmurte lagkage/springforme.
Bages 20 minutter ved 220 grader. Lægges sammen med syltetøj og pyntes
med flødeskum.

Kathrineblommetærte

  • 5 æg

1 l fløde

1 stang vanillie

100 gr. sukker

500 gr. Kathrineblommer eller svesker

Mandler

Æggeblommerne røres med sukker og kommer
i en gryde med fløden. Lav et opkog og køl af. De piskede hvider kommes
i, når cremen er kold. Blommerne eller sveskerne med mandel lægges
i bunden af en ovnfast form, og dejen hældes over. Ved serveringen
vendes kagen ud på et glasfad og pyntes med fødeskum langs kanten.
Uden for blommesæsonen kan blommerne erstattes af store stenfri svesker,
der udblødes i vand. De skal have et let opkog, hvorefter mandelen
puttes i.

Sønderjysk Bryllupskage

  • 1 kg mel

270 gr. smør

3 spsk. Sukker

6 æg

50 gr. gær

150 gr. rosiner

1 tsk. Kardemomme

2 tsk. Revet citronskal

2 tsk. Sukat

2 tsk. Pomeransskal

4 spsk. Hakkede nødder

3 dl mælk

1 del fløde

Bages ved 200 grader i ca. 40 min. Lidt
af melet tages fra til ælning og rulning. Smørret hakkes med en kniv
i melet og smuldres med fingrene. Gæren udtøres i lidt lunken mælk
og tilsættes dejen sammen med krydderier og de letsammenpiskede æg
samt mælk og fløde. Dejen æltes, indtil den er blank og slipper fadet.
En serviet strøes med lidt mel og bindes om dejen, som derpå lægges
i en spand koldt vand natten over. Den følgende dag trilles dejen ud
i 2 store kringler, der pensles med pisket æg og strøes med groft
sukker og nødder. Efterhæver ca. 30 minutter før bagningen.

Undertiden får kringlen marcipanfyld,
og den smager da rigtig godt. Lav fyldet af 100 gr. smør, der tilsættes
100 gr. sukker og røres grundigt til sukkeret er opløst. Derpå tilsættes
100 gr. marcipan. Fyldet lægges i kringlen, før den sættes til hævning.

  • Kringlen var ved siden
    af lagkagen (æ tort) den vigtigste kage ved Sønderjysk kaffebord,
    og dette gælder fortsat. Mange af de
    ældre kagetyper er forsvundet i dag
    – men ikke kringlen. Før jul bager mange sønderjyder en stor kringle,
    som serveres ved kaffebordene julen igennem sammen med julesmåkagerne.

 

Kongestamme

  • Sukkerbrødsdej:

4 – 5 æg

150 gr. mel

150 gr. sukker

2 tsk. Bagepulver

Ca. 100 gr. smør

210 grader i 6 – 8 min.

Æg og sukker piskes til en luftig masse.
Melet drysses forsigtig i, og dejen jældes straks i en bradepande,
beklædt med smørsmurt papir. (Det er lettest at tage en pakke smør
og høvle tynde skiver af med ostehævlen. Hele papiret skal være smørdækket,
for at kagen ikke hænger i. Kagen er færdigbagt, når den er lidt
lysebrun i kanterne

Så snart kagen tages ud, strøes den
med flormelis over det hele og vendes ud på et andet stykke bagepapir.
Derpå trækkes det første stykke bagepapir af, og kagen påstryges
smørcreme og rulles forsigtig sammen, mens man fordigtig holder den
i bagepapiret. Rouladen lægges nu til afkøling på en bagerist ovenpå
sammenføringen, så trykket fra papiret kan holde rouladen i form,
indtil den er helt afkølet.

  • Smørcreme:

100 gr. chokolad

1 dl. Vand

200 gr. smør

50 gr. sukker

3 æggeblommer

Pynt:

70 gr. høvlet chokolade

Sukkeret og vandet koges til en lage,
der hældes over de sammenpiskede æggeblommer under stærk piskning,
som fortsættes indtil cremen er afkølet. Det blødgjorte smør røres
i cremen, kun lidt smør ad gangen. Når cremen er afkølet og smidig,
kan den over damp smeltede chokolade røres i.

Når rouladen er afkølet, vil den holde
formen, og man kan da dekorere dem med resten af smørcremen og pynte
den med høvlet chokolade, så kagen illuderer en egestamme.

  • Undertiden blev den roulade
    købt hos en erfaren konditor. Kagen var yndet i begyndelsen af 1900’tallet
    og meget anvendt som barselsgave. Efter 1920 var der ikke blot stednavne,
    der blev ændret til dansk form. Også
    kagenavne blev oversat til dansk, og rouladen
    ”Bismarck – eg” blev af bagerne kaldt Kongestamme.

 

Sønderjysk kartoffelkage

  • 12 æggeblommer

250 gr. sukker

Saften og den revne skal af 1 citron

500 gr. revne kogte kartofler

150 gr. bitre mandler

150 gr. søde mandler

12 æggehvidder

Pynt:

Æblekompot kogt med lidt kanel

Æggeblommerne røres godt og længe
med sukker. Derpå tilsættes den afsiede saft og den revne skal fra
citronen, og lidt efter lidt kommes de revne kartofler i. Først når
alty er godt rørt sammen tilsættes 12 æggehvider, der skal piskes
helt stive på forhånd.

Bages i springform. Her dækkes bunden
med dej, derpå lægges æblekompot og dej skiftevis. Der afsluttes
med et lag dej. Bages ved 170 grader i ca. 50 min.

Sønderjysk Julekløben

  • 500 gr. hvedemel

50 gr. smør

½ tsk. Salt

1 tsk. Sukker

50 gr. gær

3 dl mælk

2 ½ dl rosiner

1 ½ dl sukat

125 gr. smuttede hakkede mandler

Smørret smuldres i melet. Gæren udtørres
i lunken mælk og tilsættes sammen med det øvrige. Når dejen er rørt
godt, sættes den til hævning ca. 30 min. Derpå æltes den atter,
formes til et brød ved at rulle dejen ud i en aflang firkant, der holdes
sammen en gang på den lange led. Efterhæves ca. 30 min. Pensles med
æggehvide og bages ca. 30 min ved 200 – 225 grader.

Efter bagningen overdrysses brødet let
med flormelis. Ved serveringen skæres brødet i skiver, der ofte smørbelægges.

Kløben er en let og lækkert rosinbrød,
som for mange er indbegrebet af en sønderjysk julekage. Det fremstilles
gennem hele december af de fleste sønderjyske bagere. Undertiden i
en luxus udgave med marcipan. Kløben er en særlig variant af den tyske
julekage ”Stollen”, men den er ikke nær så
lidt. Ordet kløben er nyt i det danske sprog og førdt registreret
i dette århundrede. Det stammer fra tysk og betgener den længdespalte
eller kløft, der opstår, når dejen bliver sammenfoldet.

Knæpkager (1. version)

  • 200 gr. rugmel

200 gr. hvedemel

300 gr. sukker

200 gr. bygmel

300 gr. fedt

2 dl. Fløde

Fedtstoffet smeltes, heri varmes fløden,
mel sukker. Det ele hældes i et fad og æltes grundig igennem. Når
dejen er tilpas gennemæltet og kold, udrulles den tyndt og skæres
i store aflange kager, som smøres med æg og lidt vand. Prikkes med
en gaffel og bages ved jævn varme til de er gyldne. Når lagerne spises,
smøres de over med lidt sirup.

Knæpkager (2.version)

  • 500 gr. mel

1 kop fløde

100 gram fedt

125 gram smør

1 kop sukker

1 æg

Lidt hjortesalt

Dejen æltes sammen og skæres ud i firkanter
og pensles med æg og mælk, bages lysebrune. Smøres med sirup, når
de serveres.

Knæpkager har fået deres karakteristiske
navn efter den lyd, der giver, når man bider i den hårde kage.
Sammen med ”Goderåd” er det en af de
ældste småkagetyper, der kendes. De blev dengang bagt i den store
bageovn efter rugbrødsbagningen. Undertiden samlede man alle dejrester
og æltede dem sammen med fløde. Det er forklaringen på, at der i
ældre opskrifter er angivet både rugmel, hvedemel og bygmel i knæpkager.
Enkelte ældre husmødre fastholder , at en rigtig knæpkage skal laves
af rugmel og at der skal anvendes sirup og fedt som bindemiddel i stedet
for fløde og smør.

Klejner (vrejn unge)

  • 125 gr. smør

170 gr. sukker

500 gr. mel

3 spsk fløde

3 æg

1 tsk. Hjortetaksalt

Lidt vanille

Reven skal af en citron

Rør smør og sukker sammen, tilsæt
det øvrige og ælt dejen sammen. Dejen udrulles med en kagerulle og
dejen snittes med en klejnespore til små klejner, der snittes i midten
og vrides til ”vrejn unge”. Resten af dejen stikkes ud med rundt
glas og ”gaf hul i æ midt”. De ”vrejn unge” koges i lysebrune
i fedt eller palmin, og tages op på fedtsugende papir, hvor det afkøles.

Klejner er en udpræget jule
– småkage ligesom brunkager. Ingen af disse småkager er specielle
for Sønderjylland, men klejnerne har en speciel sønderjysk betegnelse.
Mange tror at betegnelsen ”vrejn unge eller vrejn drenge og piche”
dækker over en særlig sønderjysl variant. Men her
– som mange andre steder – er det sønderjyske og det danske identiske
begreber. Navnet, der har en vis erotisk undertone er antagelig en mandlig
vits, der er slået an. 

Vanillekranse

  • 500 gr. mel

375 gr. smør

250 gr. melis

2 stænger vanilie tørret st. eller
hakket.

Lidt bitre og helst mange søde mandler
(helst hakket gennem mandlekværn)

Det hele æltes meget længe aftenenen
før bagning. Tag en lille klump ad gangen, ellers bliver dejen blød.
Kør dejen gennem bollesprøjte eller kødhakker med stjenetyllen i.
Formes til ringe og sættes på bageplade. Bages ca. 8 min. ved 200
grader. Sættes straks til afsvaling.

Fedtebrød

  • 500 gr. mel

2 tsk. Hjortesalt

500 gram margarine

260 gr. sukker

260 gr. kokos.

Glasur med lidt rom eller romessens.

Det hele blandes på en gang. Rulles
ud i tre stænger, der trykkes flade og bages midt i ovnen ca. 10 min.
ved 200 grader. Smøres med glasur og skæres i strimler med det samme,
ellers knækker de.

Brune Fedtkager

  • 125 gr. chokolade

250 gr. svinefedt

375 gr. sukker

500 gr. mel

1 tsk. Hjortetaksalt

Chokoladen smeltes sammen med fedt. Sukker,
hjortetaksalt og mel tilsættes. Røres evt. på maskine. Trilles til
kugler og trykkes let. Sættes på bageplade med bagepapir. Bages ved
160 grader i 25 minutter på miderste rille. Ønskes hvide fedtkager,
udelades chokoladen.

Mor*s Fedtkager

  • 250 gr. fedt

500 gr. mel

250 gr. sukker

1 tsk. Hjortetaksalt

4 spsk. Kakao

Sæt fedtet frem i stuetemperatur, helst
dagen før begningen. Ælt fedt, sukker og hjortetaktsalt grundigt sammen.
Tilsæt melet lidt ad gangen. Hvis dejen ikke bliver smidig tilsættes
lidt ekstra mel. Del portionen i to lige store dele. Ælt kakao i den
ene del. På smurte plader skal kagerne afsættes med en teske i størrelse
som en valnød. Bages ved 150 – 170 grader i ca. 10 minutter. Kagerne
skal revne lidt på overfladen, for at være rigtige.

Ved serveringen lægges både hvide
og brune fedtkager på fadet. Denne småkage skal ligesom andre
”bækkenødder”(småskager)serveres på
en bestemt måde. Mange steder ledssages marengs eller kys af en lille
gul flad småkage kaldet ”klap”. Den laves af sukker og den
æggeblomme, der bliver til overs af marengsbagning. Et tredje eksempel
på småkager, som helst skal følges, er
”Vrejn unge”.

Pebernødder

  • 60 stk.

375 gr. hvedemel

175 gr. smør

½ tsk. Potaske

3 dl. Farin

1 æg

½ tsk. Kardemomme

½ tsk. Peber

Hak smøret ud i melet. Rør potasken
ud i lidt koldt vand og kom det i dejen sammen med resten af ingredienserne.
His dejen ikke hænger sammen, tilsættes lidt mere vand. Dejen rulles
til tynde stænger, der deles i små kugler, som trilles til pebernødder
og sættes på bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 10 min.

Ingenting

  • 375 gr. mel

2 æggeblommer

250 gr. smør

2 spsk. Fløde

300 gr. sukker (Pynt)

2 spsk. Hakkede mandler

2 æggehvider

1 – 2 tsk. Eddike

Dejen æltes sammen og rules med en kagerulle.
Kagerne stikkes ud med et vinglas. Hviderne piskes stive med sukker,
tilsættes eddike og de hakkede mandler. Kagerne pyntes med den masse
og bages i 8 minutter.

Denne opskrift anses af mange sønderjyske
husmødre for at være de lækreste småkager, der findes. Navnet antyder
kagenes lette substistens. Ingenting kan man altid spise og var egnet
som afslutning på et rundt kaffebord. I Midtslesvig kaldes denne småkage
undertiden for ”Israelit”.

Bekkenørre

  • 1 kg rugmel

375 gr. fedt

375 gr. mørkt farin

Lidt fløde

Stødt anis

Potaske

Mel og fedt smuldres, farin, krydderier
og fløde tilsættes. Det hele æltes godt sammen. Rulles ud i fingertynde
pølser og skæres af i terninger. Sættes på en smurt plade og bages
ved jævn varme.

Goderåd (gojraj)

  • 40
    – 45 stk.

500
gr. mel

250 gr. sukker

200 gr. smør

4 æg

3 stk. kardemomme

1 tsk. Vaniljesukker

Sukker og smør røres sammen. Der tilsættes
æg, vaniljesukker og kardemomme. Melet røres i lidt ad gangen. Bages
på hver side i et særligt goderådsjern, som smøres med et flæskesværd
efter bagning af hver kage, såfremt det ikke er et moderne teflonbelagt
jern.

Disse småkager er smukke at se. De
er imponerende af størrelse, og har stor holdbarhed. Godt nok tager
det lidt tid at fremstille, du skal nok regne med cirka en time. Goderåd
er lysebrune, helt tynde og sprøde. De opbevares i stabler i en lufttæt
kagekasse, der svarer til størrelsen på
goderådene.

Kys og Klap

En god måde, hvor sønderjyderne får
brugt både hviden og blommerne fra æggene

  • 2 æggehvider (Kys)
  • 250 gr. sukker
  • ½ spsk. Eddike

 

Æggehviderne piskes meget stive. Sukkeret
tilsættes lidt ad gangen, sammen med eddiken. Dejen sættes med en
teske på en bageplade med bagepapir.

  • 2 æggeblommer (Klap)

250 gr. sukker

½ tsk. Hjortetaksalt

Sukker, æggeblommer og hjortetekssalt
piskes godt. Dejen sættes på en bageplade med bagepapir med 2 teskeer.
Begge slags kager bages ved 160 grader i 10 – 12 minutter.

Kagen serveres i samme skål og man tager
en af hver.

Sønderjyske
æbelskiver med svesker

  • 30 stk.

2 ½ dl mælk

15 gram gær

3 æg

20 gr. sukker

200 gr. mel

½ tsk. Kardemomme

175 gr. smør/margerine

Ca. 300 gram stenfri svesker

50 gr. flormelis

  • Lun mælken til ca. 30 grader,
    opløs gæret heri
  • Del æggene i blommer og hvider
  • Rør æggeblommer og sukker,
    indtil det er hvidt
  • Mælk og mel samt kardemomme
    tilsættes under grundig omrøring
  • Smelt ca 1/3 af smørret og
    kom det i dejen
  • De stiftpiskede hvider blandes
    forsigtig i dejen
  • Sæt dejen til hævning et
    lunt sted ca. 20 minutter
  • Imens udblødes sveskerne,
    og de får et et opkog.
  • Bag æbelskiverne ved at komme
    lidt af fedtstoffet i hvert hul i den varme pande. Kom lidt dej i, lidt
    efter en sveske. Når dejen er ved at danne skorpe i bunden, vendes
    æbleskiverne.

 

Serveres drysset med flormelis.

Æbelskiver med svesker fik vi altid
til jul hjemme i Tønder. Ofte fik vi det også til frokost, så var
der mere plads om aftenen. I gamle dage fik man det, når der var pause
under høstarbejdet.

Hedeviger

  • 500 gr. margarine

125 gr. sukker

750 gr. mel

½ liter mælk

65 gr. margarine/smør

2 ½ pakke gær

Rosiner

1 ½ æg

Evt. Sukat

Mælken lunes og når den er fingervarm
smuldres gæren i. Æg og sukker røres i, mel, den bløde margarine/smør,
rosiner, og sukat kommes i og dejen æltes godt. Hæver 1 time. Sættes
på bageplade i klatter eller som boller. Bages ca. 10 minutter ved
225 grader.

Disse kager/boller er en sønderjysk
specialitet til fastelavn.

Hvis du vil vide mere, så
læs

  • Sønderjysk kaffebord
  • Mad fra Tønder
  • Mad fra Tønder
    – opskrifter
  • Sønderjysk kaffebord
    – fra Tønder

 


Musik fra Tønder 4

December 2, 2008

Denne gang beskæftiger vi os med gruppen The Dispairs, som også spiller 60’er musik. Kigger man på , hvem der er med, er der masser af gengangere fra andre grupper.  Der er rigtig gang i nostalgien i Tønder.

 

Engang imellem er verden ond. Det var den, da min gode ven Ib, som læserne kender her fra siden med gode artikler, inviterede til hans runde fødselsdag. Jeg meldte afbud. Men Ib havde et es. Musikken skulle leveres af – The Tommyguns.

Men desværre vil kunderne i december måned have at butikkerne har længere åben om lørdagen og har åben om søndagen, så derfor kan jeg ikke komme. Søgningen til artiklerne om Tommyguns har været store.

Men der må være et eller andet i Tønder, for det gode 60’er orkester The Dispairs eksisterer også. Kigger man på personerne, ser man også, at de har været aktive i mange andre sammenhæng. Men kigger man på fotoet af dem, ja så må jeg indrømme, at jeg ikke genkender dem. Fra min tid i Tønder kender jeg dog et par stykker.

  • Bent Johansen. Guitar, Vokal
  • Peter Iversen: Trommer, Vokal
  • Eddie Carstensen: Keyboard
  • Henning Mohyla: Bas
  • Jørgen Lehmann: Guitar, Vokal

Orkestret blev startet i 1967 af Bent, Peter og Eddie. De gik i samme skole i Tønder. Øvelokalet var i en kælder under det nuværende Kop & Kande i Vestergade i Tønder. Der øvede de aften efter aften på hvad man i dag kalder et primitivt udstyr. Og med det udstyr tog de minsandten ud at spille. Da ingen af dem var gamle nok til selv at køre, måtte forældrene træde til.

Det første job var den 8. oktober 1967 i Løgumkloster. Hvert orkestermedlem fik den fyrstelige betaling på 100 kroner. Flere jobs fulgte, og bassisten Henning kom med. Orkestret deltog i flere konkurrencer, og ved de lejligheder mødte de bands som var ”verdensberømte i Danmark”, blandt andet Lollipops.

I The Dispairs scrapbøger opbevares flere fanbreve og udklip fra aviserne.

I midten af 70’erne stoppede orkestret. De enkelte medlemmer havde lyst til at prøve noget nyt. Og selvom de fortsat alle boede i Tønder, skulle der gå 34 år, inden de kom til at spille i nøjagtig den samme besætning som i 60’erne, dog nu med en ekstra guitarist, Jørgen Lehmann, som i 60’erne var aktiv i ”Trans
Alpine Group”.

Grunden til gendannelsen var Steen Mogensens bog ”Riber Rock” som omtaler hele musiklivet/orkestrene i Sønderjylland i 60’erne. Ved bogudgivelsen havde Steen inviteret de gamle bands til at komme til Ribe, og spille et par af deres gamle numre. Og så var The Dispairs pludselig i gang igen.

Der blev fundet nyt øvelokale, indkøbt nyt udstyr, fundet gamle tekster og plader frem. Spilleglæden og begejstringen var der stadig. De første jobs i Tønder var en succes. Siden er der blevet til mange arrangementer, lige fra private fester, byfester og Tønder festival.

The Dispairs spiller Who, Kinks, Elvis, Stones, Beatles m.m. Alt hvad der skal til for at det bliver en fed 60’er fest.

Og selvfølgelig spillede gruppen også på Torvet i Tønder. Og her anmeldte min gode ven og gamle overbo fra de glade Lærkevej-dage, Marinus Thidemann Jensen dem i Borgenes nyheder på jv.dk:

  • Folk gik gak – gak til The Dispairs på Torvet
  • Først var det Tommyguns, så var det Locomotions og nu Dispairs.
  • Tønder kan væres stolt ved at have så mange bands i overstående kategori. Dispairs havde fokus på Beatles & Elvis, som de serverede på et sølvfad til alles begejstring. Dette band startede oprindeligt midt/sidst i 60’erne med præcis samme besætning som nu. Gruppen gik i opløsning senere, men fandt sammen igen for nogle få år siden til alles begejstring. Peter, Bent, Jørn, Henning og Eddie nyder virkelig at give den hele armen, når de står på
    scenen – det lyser ud af dem – dejligt at opleve.
  • En turist, der sad ved siden af mig sagde: ”De spiller da helt godt, deres alder taget i betragtning”.
  • Når man så sidder på Torvet og nyder The Dispairs, sammen med 4 – 500 andre tilskuere, kan jeg ikke lade være med at tænke:
    ”Der skulle simpelthen arrangeres en 60’ er fest i Tønder med overnævnte grupper – måske et par andre fra vores landsdel – 60’er musikken syder i mange Sønderjyske byer.
  • Tønder er i forvejen højt på strå med andet musik, det kunne da også være sjovt at få denne kategori med.

Ja, Marinus, det kunne være en fantastisk ide. Man kan få genopfrisket de glade minder fra Emmerlev Klev, Schweizerhalle og Jernbanehotellet i Skærbæk.
Ja vi var da også i Süderlügum og høre de tyske grupper The Lords og Cazy Jones and The Gouvenors (forkert stavet) Senere var der her topløs optræden med en dansk pigegruppe med Polizeistunde – og det hele – men se det er en anden historie. Den vender vi måske tilbage til.

Kilde:

www.dispairs.dk

  • Marinus

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dkindeholder1.783 artikler 
  • Under Tønder finder du 283 artikler 

 

  • Musik i Tønder 1
  • Musik i Tønder 2
  • Musik i Tønder 3
  • Musik i Tønder 5
  • Michael Falch i Tønder 
  • Tommyguns er genopstået
  • Se også Marinus` s flotte fotos af Tommyguns

Redigeret 13. – 03. – 2022