Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Tiden råber mod antifascisme

April 17, 2026

 

Tiden råber på Antifascisme!

 

Hvem er forfatteren? Ca. 150 bøger begået af denne. Meget afvekslende bog. Samfundet beskrevet af Hans Kirk og Hans Scherfig. Martin Andersen Nexø og Den Spanske Borgerkrig. Andre personligheder medvirker også. Pelle Erobreren. Krig og Fascisme vil stå uden for din gadedør. Et upassende samarbejde. En spaltning af arbejderklassen. Antikommunisme er stadig meget udbredt ikke kun i USA. Hvor er den fulde sandhed vedrørende nazismen?

 

Hvem er forfatteren?

Lars Ulrik Thomsen har igen begået en bog. Vi har efterhånden anmeldt tre – fire af hans bøger. Men hvem er han egentlig? Han blev født i 1946 i København. Efter 12 års skolegang, kom han i lære som maskinarbejder i Randers.

Han blev udlært i 1973 og flyttede kort tid efter til Esbjerg. Her arbejdede han inden for jern- og metalindustrien. Fra 1983 arbejdede han på Nordsøen med opbygningen af et gasfelt. Han fortsatte arbejdet på skiftende felter som ventil-montør.

 

Ca. 150 bøger har forfatteren begået.

I 1998 fik han trykt sin første bog om arbejderbevægelsens historie i Syd – Danmark. Den blev godt modtaget. Dette betød, at han fortsatte med udgivelserne. Det er blevet til mere end 150 bøger både på dansk og engelsk.

.

Afvekslende bog

Denne bog bør fremhæves for det alsidige indhold. Og læsningen er også afvekslende. Måske er det fordi vi i grunden har forskellige bidragsydere. Det er også interessant historieskrivning og i et let tilgængelig sprog.

 

Samfundet-beskrevet af Hans Kirk og Han Scherfig

Vi får samfundet beskrevet gennem Hans Scherfigs og Hans Kirks øjne og øre. Begge forfattere var populære indtil for 10 år siden, da jeg stoppede som boghandler.

Scherfig nævnte bl.a. at Hitler i 1933, skulle have sagt at i løbet af fire år ville han i den grad forvandle Tyskland.

Mange kulturpersonligheder og videnskabsfolk måtte gå i landflygtighed. Politiet i Das Dritte Reich måtte trænge ind i folks private hjem og beslaglægge malerier, der ikke hørte hjemme i Riget.

 

Martin Andersen Nexø og Den Spanske Borgerkrig

Martin Andersen Nexø beriger også denne bog. Han skriver bl.a. om bøller i KZ-lejrene. Han opfordrer folk til at læse disse historier igen og igen. Denne har også en artikel om Den Spanske Borgerkrig.

Forfatteren beretter om, at allerede i sin ungdom lærte han det jævne folk i Spanien at kende som udvidende og udplyndrede

Og selvfølgelig er Willy Fuglsang med. Det Tredje Riges fundament. Han skriver også om Den Spanske Borgerkrig.

 

Andre personligheder

Pablo Neruda beretter, om hvordan spanske flygtninge bliver sejlet til Chile.

Heinrich Heine og H.C. Andersen bidrager også til bogen.

 

Pelle Erobreren

Pelle Erobreren og Slaget på Fælleden er også med. Konklusionen er ”Lær ad fortidens fejl og mangler”. Ja, og realisere de drømme. Vi må se i øjnene, at det samfund, som vi har i dag ikke evner at tilfredsstille de mange, men kun en snæver kreds. Alle kræfter skal samles for at leve op til Pelle Erobrernes efterkommere.

 

Krig og Fascisme vil stå uden for vores gadedør.

Ja, så har vi også Grieg. Hans morale er, at hvis ikke vender os mod krig og fascisme står den pludselig uden for vores egen gadedør og banker på.

Brecht og Shakespeare giver også deres besyv med.

Fascismen er et redskab som de monopoliserende bruger, siger forfatteren.

 

Et upassende samarbejde.

Det var Danmark’ s Kommunistiske Parti og De Konservative i samarbejde der dannede Initiativgruppen i Frihedsgruppen. Ja, man skulle tro at dette var et upassende samarbejde.

Denne bog er 3. udgave. Nu også med artikler om Den Spanske Borgerkrig. Deadline var i marts her i år.

 

En spaltning af arbejderbevægelsen

Det er tydeligt, at der er sket en spaltning af arbejderbevægelsen. Man kører efter forskellige ideologier. Lenin’ værker var i høj kurs i 1970’erne. Men de er næsten forsvundet i den aktuelle debat.

 

Antikommunismen er stadig fremherskende

Antikommunisme er stadig aktuel rundt om i verden. Og ikke kun i USA.

De fleste undervisningsbøger i dag slår til lyd for at vi alle skal blive borgerlige. Barnet skal blive en god og nyttig samfundsborger, der kan begå sig i det kapitalistiske. Og kristendommen havde uhyre tilpasningsevne.

 

Hvor er den fulde sandhed?

Forfatteren mener også, at vi i dag stadig mangler den fulde sandhed om den 9. april og besættelsestiden. Og her kan man give Lars Ulrik Thomsen ret. Undertegnede skrev en bog om en hændelse i Padborg kort efter besættelsen. Her mødte vi i den grad modstand. Man kaldte undertegnede konspirator.

 

Arrestation af kommunister

Tyskerne forlangte arrestation af 65 ledende kommunister. Listen havde de fået af dansk politi. I første omgang blev der arresteret ca. 300 kommunister. Men efterfølgende var det ca. 1.000 kommunister der i kortere og længere tid blev arresteret.

Ja, endda folketingsmedlem Martin Nielsen blev arresteret og sendt syd på i KZ–lejr.

Ja, historien viser, at Grundloven kan gradbøjes.

Vi kommer vidt omkring i denne interessante bog, som mange sikkert også vil kalde for konspiration. Men det er historie fortalt på en lidt anderledes måde.

 

Lars Ulrik Thomsen

Tiden råber på antifascisme!

Forlaget Populi


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier