Tænk at på Østerbro ligger verdens ældste kasserne. Et enestående naturområde er knyttet til denne fæstning. Læs her om militærliv og ikke mindst om de spændene fangere, der sad i Danmarks værste fængsel. Nogle af disse var anklaget for at have “spist” danske sømænd. En anden sad i en kasse i mange år og dresserede mus.

 –  Efterhånden kan du læse 6 – 7 artikler om dette vidunderlige og historiske sted på vores hjemmeside 

 

En by i byen

Kastellet hed oprindeligt Citadellet Frederikshavn. Egentlig er det en by i sig selv. På en fantastisk måde har man fået det indlemmet i et flot naturområde, og det midt i København. Her var foruden soldater og en artilleristyrke også officersfruer, oldfruer, soldatermadammer, børn og tyende. Ja vi må heller ikke glemme bagermesteren, mølleren, præsten, brygmesteren og alle de andre. Husdyrhold var ikke tilladt, men en årrække var der ansat en voldskytte. Så noget tyder på, at forbuddet ikke er blevet overholdt.

Om natten blev portene lukket og Kastels-vagten holdt nøje øje.

 

Mange konger involveret

Selve gaderne herinde havde deres egen historie. De hed Svanestok, Artelleristok, m.m.

Det var navne som hørte hjemme i Christian den Fjerdes århundrede. Denne konge startede også anlægget. Han havde travlt med, at sætte i København i en forsvarsmæssig stand. Frederik
den Tredje fortsatte arbejdet og i 1665 var arbejdet i første omgang fuldført. Seks stokke og to magasinbygninger blev i første omgang opført.

 

Voldene blev militært område

Voldene blev militært område, hvortil civile ikke havde adgang. Kanonerne på Kastellet blev indrettet på sådan en måde, at de kunne skyde ned gennem de lige gader, der blev anlagt mellem fæstningen og bykernen.

I år 1700 var det igen galt med svenskerne. En dårlig taktik af kongen, fik både den svenske, engelske og hollandske flåde til samlet at gå til angreb mod Danmark. Den danske flåde søgte
ly under Kastellets kanoner.

Også andre konger udførte ting og sager på Kastellet. Således Frederik den Fjerde, der i årene 1703 – 1704 opførte en lille kirke på stedet. Ja gisninger går faktisk på, at Frederik den Tredje ville have bygget et slot herinde. Men befolkningen ønskede ikke en konge, der skulle forskanse sig. I 1725 blev Kommandantgården opført.

 

Krudttårn – som fængsel

Ved Dronningens Bastion ligger den sidste af Kastellets to krudttårne. Huset er opført af ekstra tygge vægge, så eventuelle eksplosioner ville gå op gennem taget. Et krudttårn eksploderede på Øster Vold i slutningen af 1700 – tallet og raserede dele af Nyboder og området ud til Bredgade. Man indså derefter, at det var farligt at opbevare krudt ved voldene. Krudttårnene på kastellet blev derfor brugt til slave – og tugthus. Her blev oprørske fanger fra Tugt – Rasp – og Forbedringshuset på Christianshavn anbragt. Det gjaldt også for dem, der i 1817 havde sat ild på det forhadte forbedringshus på Christianshavn.

 

Et specielt brød

Ved siden af kirken blev der opført en mølle. Her blev der malet mel til hæren, ligesom det såkaldte Kommisbrød blev bagt i Kastellet. En af bagermestrene var Peder Behrendt Købke, hvis søn blev den berømte maler, Christen Købke.

Næsten hver bastion havde deres egen mølle. Kastellets gamle hollandske mølle fra 1847 er dog den eneste, der er intakt.  Hoved-vagten blev i 1875 flyttet fra Kongens Nytorv til Kastellet, og her boede Københavns kommandant

 

Et kæmpe anlæg

Smedelinjen adskilte den indre og ydre voldgrav ind mod byen. Volden havde syv fremskudte forstærkninger. Der var fire raveliner og tre contre-garder, der var indbyrdes forbundne.
På den måde var det muligt at skyde på fjenden fra stillinger uden for Kastellets hoved-volde, uden for for-terrænet: Glaciset.

Værket fik navn efter en smedjebygning. Den nordlige del forsvandt ved anlæggelsen af Frihavnen. Esplanaden, og Langelinie var også en del af fæstningsanlægget. Således sidder den Lille Havfrue på Islands Batteri.

Det første kastel, Skt. Annæ Skansen blev påbegyndt i 1626. Skansen var en af fire, der blev opført. Denne skanse skulle beskytte det nye voldanlægs østside og indsejlingen til byens havn. Ekstra told på salt og silke var med til at betale den. Svenskernes angreb mod København i 1659 gjorde det klart at Københavns forsvar var utilstrækkelig. Frederik den Tredje tilkaldte den hollandske ekspert, Henrik Rüsse. Han blev udnævnt som generalinspektør over alle danske fæstningsanlæg.

Der var indkaldt i alt 6.400 soldater til fæstningsarbejderne. Arbejdet blev sinket af pengemangel og vejrlig. De nye jordarbejder skred simpelt hen sammen, mens stormen rasede. Kærnefæstningens bastioner blev ført sammen. Fjenden fik ikke mange chancer.

 

Besat af englændere

Kastellet var ikke indblandet i Slaget på Rheden i 1801, men det var man i høj grad i 1807, da englænderne vendte tilbage. Kastellets kanoner bragede lystigt. Forsvaret blev ledet fra Kastellet, men det hele hjalp ikke noget. Flåden blev taget. Den 7. september 1807 måtte fæstningen overgive sig til englænderne. 43 dage efter forlod englænderne byen. Man indså da, at fæstningsanlæggene var utilstrækkelige.

I 1869 fastslog Forsvaret, at Kastellet med underværker og Christianshavns Vold skulle forblive Forsvarets arealer. Fæstningen fra Øster Vold til Kalvebod Brygge blev solgt til Københavns Kommune.

 

Ønsket om en park

I slutningen af 1800tallet diskuterede man muligheden for en park omkring Kastellet, når det engang blev opgivet af militæret. Landskabsarkitekt Glæsel og arkitekt Eugen Jørgensen
udarbejdede et udkast. Man mente også, at det var nødvendigt at anlægge en bred boulevard fra Øst-banegården til Bredgade.

Det areal som kom til at ligge mellem den indre grav på den ene side og Grønningen og Søndre Frihavnsvej på den anden side, skulle udlægges til et herskabeligt villakvarter. Så kunne man nyde et smukt syn fra de genskabte volde.

 

Tyskerne rykker ind

Tidlig om morgenen den 9.april 1940 blev Norgesporten sprængt og mindre end en time efter at tyskerne var gået i land ved Langelinie var Die Festung Kopenhagen erobret. Fæstningen blev erobret uden kamp. Den lille vagtstyrke på ni blev hurtig overmandet. Efter befrielsen rykkede englænder ind igen. Denne gang dog som befriere.

Efter 1945 flyttede størstedelen af kasernefunktionen uden for København, og de fleste bygninger fra slutningen af 1800tallet blev revet ned.   I 1985 blev Frihavnen lukket og Frihavnsbanen nedlagt. Derved blev det muligt at genetablere kærnefæstningens volde og væsentlige dele af udenværkerne.

 

Benyttes af Forsvaret

Det indre femtakkede anlæg benyttes fortsat af Forsvaret. Mon ikke det er verdens ældst fungerende kasserne, vi har med at gøre? Anlægget omkring Kastellet er i de senere år blevet restaureret. Grevens bastion blev reetableret i 1999.

 

Arresthuset opføres

I 1725 opførtes der et arresthus bag kirken. I den fælles mur er en række huller, der havde det meget enkle formål, at fangerne kunne følge med i gudstjenesten. Man mente, at dette havde en opdragende virkning. Arresthuset var tiltænkt rigets farligste fangere: Blandt de mest prominente var Struensee og Grev Brandt. Den engelske eventyrer og pirat John Norcross. Han sad her i 32 år.

 

Peder Griffenfeld

Men længe før, dette arresthus blev opført, var der fanger på kastellet. Således tilbragte Greve Peder Griffenfeld, der blev ført til stedet den 11. marts 1676 hele 4 år i fængslet, der lå på hjørnet af Stjernestokken lige over for præsteboligen. Denne bolig fungerede faktisk som kirke, inden den rigtige kirke, blev bygget.

Griffenfeld havde foruden at modtage bestikkelse, tjent rigets fjender bag kongens ryg og ikke holdt kongens sager hemmelige. Christian den Femte havde han fornærmet ved i sin skrivekalender at notere, at kongen under et møde med ham med en udenlandsk gesandt, havde svaret som et barn. Under Griffenfelds ejendele havde man fundet udkast til et testamente,
som kongen havde bedt ham brænde. Dommerne minus en fandt misgerningerne så graverende, at de dømte den faldne storkansler til at miste ære, liv og gods. Kongen fik dog i sidste øjeblik skrupler og benådede den tidligere storkansler nu med navn af Peder Schumacher. Det skete i sidste øjeblik, da den skyldige ventede på mestermandens sværdhug.

Kongen forærede Samsø til elskerinde Sophie Amalie Moth. Den havde tilhørt den tidligere storkansler. Og den danske adel fornøjede sig over opkomlingens fald.

 

Den sure præst

Præsten Jacob Worm blev sat i Kastellet i 1680 og dømt til døden. Men kongen benådede ham, og sendte ham til Trankebar i Ostindien.

Jacob Worm gik til angreb på den enevældige konge. Han havde forfattet et skrift på latin. Det var udarbejdet i Sverige og forsvaret på universitetet i Uppsala. Worm havde skrevet, at kongen havde tilranet sig retten til at udnævne præster, for at lade “halvstuderede røvere” få høje kirkelige embeder og for at beskytte bisperne, som var vindesyge, ærgerrige, hovmodige, sløsede og dovne personer, der foretrak sengens glæder frem for bogens. Men den vrede præst gik videre. Professorerne  ved universitetet vare ikke bedre end biskopperne. De foretrak også
sengens glæder, selv om de måske ikke længere selv kunne lave børn, men måtte have bistand til det. Også militæret fik læst og påskrevet. Generalerne var uduelige, men dummede de sig, slap de for straf, mens de menige soldater aldrig blev sparet. Overhovedet var officererne uredelige, bestikkelige, forræderiske, pengeliderlige og grusomme.

Kongen selv overtrådte det sjette bud ved ikke at genere sig for at liste sig bort fra kirken til bordellet. Worm hentydede til Christian den Femtes forhold til sin elskerinde. Naturligvis måtte det gå Pastor Worm ilde.

 

Grev Magnus Stenbock

Den berømte sveske feltmarskal Grev Magnus Stenbock, boede fra november 1714 til sin død den 23. februar 1716 i en af barakkerne, hvor fem værelser var indrettet til hans afbenyttelse.
Han beholdt endda sine to lakajer til sin opvartning. Hans underhold kostede hele 77 Rigsdaler. Dette var dengang en betydelig sum. Han tilbragte dagen med at male og skære i elfenben og rav. Inden han blev interneret i Kastellet, boede han inde i byen ud til stranden mellem begge færgestræder.

 

Arresthus i to etager

Arresthuset var en firkantet bygning med mure af tre fods tykkelse. Midt gennem bygningen gik en tre fods bred gang.  Lukket med jernbeslåede døre. På begge sider var der celler i to etager. Værelserne var firkantede rum, 6 til 7 alen i “kvadrat”. Hvert værelse havde et vindue, der var anbragt flere alen fra gulvet. og forsynet med tykke jernstænger. En lille egetræs bordplade og en lille bænk var indmuret i væggen. Gulvet i stueetagen bestod af mursten. På første etage var gulvet tilhuggede kampsten.

 

Forsøgt på bortførelse

Den første fange, der indviede dette fængsel var den engelske eventyrer og svenske kaperkaptajn, John Norcross, der var fængslet fra 1727 til 1758. Han blev fængslet i England, brød ud
og undveg til Frankrig, hvor han blev fanget. I 1716 tog han til Sverige. Karl den Tolvte tog velvillig imod ham og gav ham et skib. Han blev en frygtet kaperkaptajn og opbragte mange danske, norske og hollandske skibe i Nordsøen. I 1717 havde han gjort flere forsøg på at bortføre den danske kronprins, senere Christian den Sjette.

En dag, da kronprinsen var på jagt i Dyrehaven, lå Nordcross med sit skib ud for Charlottenlund. Kronprinsen ville vende tilbage til København ad Strandvejen, men hans kammerjunker frarådede det. Det blæste alt for meget. I stedet red kronprinsen tilbage via Kongevejen

 

Ny undvigelse

Kort tid efter strandede Norcross med sit skib ud for Thyborøn. Han blev reddet af de lokale beboere og tog til København. Han kom om bord på en russisk båd. Men ud for Dragør opdagede Tordenskjold ham. Han blev ført tilbage til København, hvor man opdagede, at han intet pas havde.

På Holmen blev han sammen med andre svensker anbragt i noget man kaldte Trunken. Han undslap, takket være en kvinde. Til fods gik det nu til Helsingør og det lykkedes ham at komme over Sundet til Sverige. Efter Karl den Tolvtes fald og halshugning af sin beskytter, Görtz, flakkede Norcross så rundt i Europa.

 

Indsat i syv uger

I 1722 kom han til København og tilbød Frederik den Fjerde, at han ville antænde den russiske flåde i Kronstadt. Tilbuddet blev afvist, samtidig med at han blev udvist af landet.

Efter nogle år, viste han sig atter i København. Han blev fængslet, og sat i Kastellet. Men allerede efter syv uger, lykkedes det ham at flygte.

Med fodstykket af sin seng og et skinkeben, resten af sin middagsmad, borede han en aftenstund hul i væggen til et tomt sideværelse. Derfra gik han ad en trappe op på næste etage, hvor han huggede hul i brandmuren. Ved hjælp og sengehalm og et lagen firede han sig ned på pladsen.

 

Stor opfindsomhed

Da han gik over pladsen blev han anråbt.
–       Wer da, og svarede  –Officier.
Han kravlede over volden, svømmede over gravene. Derefter kastede han sig i Sundet for at sømme til Sverige. Undervejs blev han samlet op af et skib, der landsatte ham i Malmø. Herefter tog han til Hamborg, men her blev han genkendt af en dansk officer. Norcross blev anholdt, sendt til København og anbragt i sit gamle fængsel.

Få dage efter brød han dog atter ud. Han indsmurte hele sit legeme med olie, og tog en slåbrok på den nøgne krop. Da man om aftenen kom ind til ham stødte han så voldsom ind i dem, at de væltede omkuld. Vagten forfulgte ham. Den første, der greb fat i ham, beholdt hans slåbrok, og for de andre gled hænderne af på hans nøgne krop.

Netop som han var kommet over volden  og ville lade sig glide ned i graven, greb en soldat ham i hårtotten og holdt ham fast ind til der kom hjælp.

Den ulykkelige blev atter engang slæbt tilbage til fængslet. Et specielt bur blev fremstillet smedet med en jernstang. I dette bur tilbragte han 16 år. Han morede sig blandt andet med at afrette mus. De løb omkring i hans lange skæg. Efterhånden blev han mere og mere affældig. Han døde i fængslet i 1758.

 

Stakkels Struensee

Her i Kastellet sad Struensee også i stueetage. På et tidspunkt fremviste man en flise, og fortalte, at der havde Dronning Juliane Marie stået, forklædt i matrostøj og glædet sig over den faldne stormands lidelser.

Paladsrevolutionen fandt sted efter et maskebal på Christiansborg Slot den 16. januar 1772. Kort efter midnat indfandt enkedronningen sig i kongens sovegemak, hvor hun pressede sin skrækslagne stedsøn til at underskrive de allerede færdiggjorte arrestordrer. I de tidlige morgentimer blev Caroline Mathilde, Struensee, Brandt og flere af deres tilhængere arresteret.

 

Ret til friere begejstring

Jacob Jacobsen Dampe sad her. Han var grebet af frihedsidealerne efter Napoleons første fald. Han forsøgte, at danne en forening med ret til at forlange en friere begejstring. Med andre ord, så mente han, at danskerne skulle have ret til selv, at bestemme regeringsformen. Han blev forrådt af sine venner og anholdt i sin lejlighed Studiestræde 3 3. sal.

I1820 blev han dømt til døden. Senere blev dette omstødt til livslang fængsel. I fem år sad han her, hvorefter han blev sendt til Christiansø. Men han blev sendt tilbage, da Christiansø skulle være karantænestation. Da denne plan blev opgivet efter et år, blev han sendt tilbage.

 

Beskyldt for at spise sømænd

I årene 1830 – 40 husede to af cellerne i anden etage en Negerfyrste fra Guldkysten og hans Konseilspræsident. Hans forbrydelse bestod såmænd i, at han havde stegt og fortæret nogle danske sømænd, der var kommet for at forhandle med ham. Han troede, at de var en foræring fra hans Broder Kongen af Danmark.

Denne forklaring tog man dog ikke for gode vare, så han måtte bøde for sin fejltagelse. Ja se det var den officielle forklaring. Men sandheden er nok, at det var en intern stammekonflikt med drab, som var årsag til negerfangernes ophold bag lås og slå.

Høvding Adum blev antaget til at være mellem 50 og 60 år. Han blev skildret som en rå og brutal person, meget hengiven til drik.

Den anden, Sabah Akim antoges at være mellem 50 og 60 år gammel. Det blev bemærket, at begges uddannelse befandt sig på et lavt punkt, men de kunne dog ikke anses som de mindst oplyste blandt deres landsmænd, da begge havde beklædt anseelige poster blandt ………..(forbudt ord hos Facebook)

 

Måtte ikke tale om fri forfatning

Otto Lehmann måtte også bag tremmer på Kastellet i 1842. På et møde i Nykøbing Falster havde han talt om en fri forfatning. Han blev anklaget for at have udbredt had og misnøje mod landets forfatning og kongemagt.  Der var ikke mange spor tilbage af fangerne. Lofterne var blevet hvidtet, og der var kommet brædder på gulvene.

 

Pas på – hunden

En fange forsøgte at flygte ved at bore et hul Ved hjælp af en stump fra en brødkniv forsøgte han at bore hullet i muren. Hver gang han gik ud for at forrette sin nødtørft, fyldte han sine lommer med murgrus, som han tømte i kulen.

Efter tre års forløb var hullet stor nok, til at han kunne krybe igennem. Men udenfor gik der en skildvagt. Men det havde vores ven kalkuleret med. Men hvad han ikke vidste, var, at der var en hund i nærheden. Denne begyndte at gø, da han kravlede ud af hullet. Vagten vendte sig om, og skubbede ham tilbage i cellen. Tre års arbejde var spildt. En flisesten mindede i mange år om denne heltedåd.

 

Kilde: 

• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

– www.dengang.dk indeholder 1.783artikler

• Under Østerbro finder du 101 artikler
• Under København finder du 191 artikler
• Kastellet – endnu mere (2)
• Kastellet – spredte historier (3)
• Kastellet – Flere Historier (4)
• Kastellet – endnu flere historier (5)
• Legemsdele i Kastels-graven
• De gamle statsfængsler i Citadellet
• Kastellet 9 april 1940
• Henrettet på Øster Fælled 1772
• Classens Have 1807
• Da Voldene forsvandt (under København)