Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Enklaverne i Sønderjylland

Maj 26, 2009

De Kongerigske Enklaver i Sønderjylland er skyld i at ikke mange kort over landsdelen fra før 1864 er korrekte. Der opstod helt groteske situationer for befolkningen. Midt i Hertugdømmet lå flere klatter, der tilhørte. Adelsmænd og grever heriblandt den mægtige Limbek – slægt drev omfattende sørøveri i de sydlige farvande.

 

Sønderjyllands historie er vanskelig. For midt i det hele lå nogle såkaldte gamle kongerigske enklaver. Hvad var dette for noget?

Grever havde arveretten

Abel – slægten sad som hertuger i Sønderjylland/Slesvig, men slægten uddøde i 1376. Den danske konge kunne så have indløst lenet, og gjort Sønderjylland
til en rigtig del af Danmark. Men i mellemtiden havde holstenske stormænd købt godser i landsdelen. De var ikke interesseret i at have flere fyrster over sig.

De holstenske grever, hvoraf mange i familie med Abel -slægten mente at have ret til at arve hertugdømmet.

 

Aftale med dronningen

Margrethe den Første var ikke interesseret i, at komme i konflikt med greverne, og lovede dem i 1386 Sønderjylland/Slesvig til evig arv og eje, hvis de ville holde sig i ro i Magrethes konflikt med de tyske hansestæder.

Men nogle områder i Sønderjylland var blevet indløst. De hørte under den danske trone og bispestolen i Ribe. De blev skilt ud som særlige kongerigske enklaver og fungerede som sådan indtil 1864. De stod direkte under den danske konge, og fulgte den danske lovgivning.

 

Erik af Pommern tabte

Da Margrethe døde ved Okseøerne i Flensborg Fjord i 1412, fungerede hendes søster – datter – søn Erik af Pommern alene som dansk konge.

Han forsøgte at generobre hele Sønderjylland/Slesvig og de områder som de holstenske grever kontrollerede. Men Erik af Pommern tabte til holstenerne ved Flensborg i 1431 – og dermed blev Flensborg en tysk styret by indtil 1851 og igen efter 1864.

Havde han dog bare vundet slaget, havde hverdagen været betydelig lettere for jurister, embedsmænd, skoleelever, korttegnere og amatør – historikere. Sikkert også for slægtsforskere. Ikke mange kort af Sønderjylland før 1864 er korrekte. Men det har også været en komplet umulig opgave, at fremstille et helt korrekt kort over landsdelen.

 

En særstilling

Ved fredsafslutningen i Wien den 30. oktober 1864, afstod Danmark alle rettigheder i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Østrig og Preussen.

Men der var nogle områder, der indtog en særstilling. Det drejede sig om de såkaldte Kongerigske Enklaver. Det var de spredte områder, der i hen ved 400 år havde tilhørt kogeriget.  Men også disse områder blev afstået sammen med Hertugdommerne

  • for at forenkle afgrænsningen mellem Danmark og Hertugdømmet Slesvig og for at ophæve de Ulemper, som opstod ved de Kongerigske Enklavers Beliggenhed i slesvigsk Omraade.

Kongeå grænsen kom til at danne den nye grænse, med nogle få undtagelser.

 

Det blandede distrikt

Enklaverne som blev kaldt Det blandede Distrikt.. Og det tør sandelig antydes. Det var svært at sætte en afgrænsning på dette Distrikt. Enklaverne omfattede øen Amrum, den vestlige del af Föhr og den nordlige del af Sild. Hertil kom Mandø samt den sydlige del af Rømø.

 

Rømø var godt blandet

Men for Rømøs vedkommende var det dog ret indviklet. Ikke hele den sydlige del tilhørte kongeriget, og der lå også enkelte områder i nord.

I Nørre Tvismark tilhørte 2 gårde og 5 huse kongeriget, mens 1 gård og 5 huse var slesvigske. I Juvre tilhørte 7 gårde og 1 hus kongeriget, mens 5 gårde og 4 huse var slesvigske. Sådan var det også i andre egne af det nordlige Rømø.

Kigger man i Trap fra 1864 kan man se, at Schackenborg også ejede ejendomme i Højer og Sejerslev. Det må sandelig have været en kompliceret affære.

 

Riberhus Birk

Et af de væsentlige områder, der tilhørte kongeriget var Riberhus Birk, hvortil Mandø også hørte. Men her var Farup Sogn også delt. Det samme var tilfældet i Seem Sogn og i Vester Vedsted Sogn.

 

Spredte områder

Et nogenlunde sammenhængende område var store strækninger omkring Brede å, nemlig Lø Herred med Trøjborg samt Møgeltønder og Ballum Birk.
Hertil kom der så mange spredte småområder, der ofte kun omfattede enkelte gårde eller ubeboede parceller.

I Randerup Sogn udgjorde den slesvigske del således 2 gårde med 16 indbyggere i gården Randerup, mens den kongerigske del bestod af 12 gårde og huse med i alt 234 indbyggere.

I Visby Sogn var 39 gårde og 81 huse beliggende i den kongerigske del, mens den slesvigske del kun omfattede 2 huse i Gærup By.

I Rødding Sogn var der 1157 indbyggere i den slesvigske del, mens der var 60 i den kongerigske.

Disse eksempler viser, hvor uoverskuelige forholdene var.

 

Ribe By

Den ældste af de kongerigske enklaver er sandsynligvis Ribe By, der fra gammel tid udgjorde en enklave i hertugdømmet. Den blev ikke regnet til Sønderjylland efter Valdemars-tiden.

Muligvis er halvøen List allerede i 1292 sammen med Mandø blevet inddraget direkte under kronen, idet Erik Menved idet nævnte år tillod Ribe borgerne:

  • fri Besiddelse af deres Forstrand List, Mandø og alle deres Kyster, som ligger mellem fornævnte Steder og Ribe.

Dette tilsagn fornys flere gange, således af Christian den Første i 1455.

 

En mægtig slægt

I det 14. århundrede spiller en mægtig slægt en væsentlig rolle ved fremkomsten af enklaverne. Det var Limbek- slægten. Den første af denne slægt, var Klaus
Limbek,
en holstensk adelsmand, der var indvandret fra Holsten til Slesvig sammen med Grev Gert.

Som så mange andre af de indvandrede holstenske adelsmænd forstod Klaus Limbek, at skaffe godser mange steder. Ved sit giftermål fik han Tørning Slot vest for Haderslev, og desuden havde han fået Kalø Slot i pant. Ved siden af skaffede han sig indflydelse på de frisiske øer.

Det var ved fredsslutningen mellem Kristoffer den Anden og Grev Gert i 1332, at slægten Limbek pludselig dukkede op i Sønderjylland og på de frisiske øer. I 1343 indløste Valdemar Atterdag de frisiske herreder, der ikke hørte til hertugdømmet. De stod direkte under Kronen. Sandsynligvis har Valdemar Atterdag
pantsat Klavs Limbek øerne Mandø, Rømø, Sild, Föhr og Amrum. Familien anlagde flere borge på øerne.

 

Store godser

Klaus Limbek blev en mægtig mand, snart var han med kongen, snart var han imod.

I 1343 blev han Høvedsmand på Sjælland og 1344 Drost. Denne stilling genvandt han både i 1365 og 1366. Han var i besiddelse af en mængde godser rundt i landet, blandt andet Kalø. Desuden havde han Tørning, Møgeltønder, Gram og Hverringe Hindsholm.

Møgeltønder, som tilhørte Bispestolen i Ribe, havde Hertug Valdemar været nødt til at opgive sin hertugelige ret til, hvilket var begyndelsen til, at områderne senere kom under den danske krone. Klaus Limbek var desuden en tid befalingsmand på Riberhus Slot, og i 1362 blev han af den danske konge forlenet med Vesterland – Föhr.

At det ikke blev hele Föhr skyldes Erik Rind, der var indehaver af borgen Borgsum.  I 1372 døde Klaus Limbek.

 

Herre på Trøjborg

Hertug Valdemar havde haft økonomiske vanskeligheder og havde pantsat en del jord. En del af dette, havde han igen erhvervet. Men han kom atter i vanskeligheder og måtte igen pantsætte.  Således fik et andet medlem af Limbek – slægten, Johan i 1344 overdraget Lundtofte Herred syd for Aabenraa. I 1348 fik han Rømø med Visby Sogn og Sølsted i pant. Johan Limbek var desuden herre på Trøjborg.

 

Henneke Limbek

I sine sidste år var Klavs Limbek modstander af Valdemar Atterdag, og var en af de førende, da jyske adelsmænd gjorde oprør mod kongen.

Hans søn Henneke, var ved faderens død også imod kongen. Han ejede det vigtige Tørning Slot, som kongen forsøgte at indtage i 1372, mens Gram Slot
faldt for kongens angreb.

Nogen tid efter Valdemar Atterdags død sluttede Henneke sig til Dronning Margrethe, hvilket kostede ham Tønder Slot. Som han havde haft sammen med de holstenske grever. Ganske vist havde Valdemar Atterdag i sine sidste leveår skaffet dette slot ind under den danske krone. Men de holstenske grever viste atter deres magt, og fik Tønder tilbage.

Henneke Limbek forøgede sit sønderjyske gods stærkt. Efterhånden ejede han Tørning, Møgeltønder, Gram, Trøjborg, Skinkelborg og Tvedgaard. I 1378 blev han befalingsmand på Riberhus og blev det senere på Varde Slot.

Henneke Limbek faldt ved et slag i Ditmarsken i 1404. Hans søn Klaus Limbek blev en af landets rigeste mænd. Han havde et mægtigt område i pantbesiddelse. Han havde et område, ser nåede fra Haderslev op til Skodborg og som strakte sig helt over til vestkysten og ned mod Sild og Föhr. Desuden besad han gården Børløs øst for Haderslev og Skinkelborg samt Møgeltønder og Trøjborg med Lø Herred, ligesom han også havde Salling Herred i det sydlige Fyn.

 

Den sidste herre

Klaus Limbek (den anden)var den sidste stormand fra den berømte slægt, og det var fra ham, at Dronning Margrethe erhvervede de områder, der senere skulle gå hen og blive De Kongerigske Enklaver.

Klavs blev under en fejde mod den hertugelige Drost, Erik Krummedige taget til fange og måtte sælge betydelige dele af sit gods for at skaffe løsepenge. Dronning Margrethe var i disse år begyndt at skaffe sig indflydelse i Sønderjylland.

Grev Gerhard, der i 1386 var blevet anerkendt som Hertug af Sønderjylland. Han var faldet i 1404 i Ditmarsken.

 

Enkehertuginden i pengenød

Enkehertuginden var i pengenød og havde søgt støtte hos Dronning Margrethe. Og hun benyttede lejligheden til at få store områder under sig. Områderne
gav hun som len eller pant til kirken eller adelsmænd, som hun så knyttede nærmere til sig.

Der findes et dokument fra den 24. marts 1411. Heri kan man læse, at der er indgået et forlig mellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Slesvig samt Grev Henrik af Holsten, hvorved kongen tilstedes at beholde

  • Nyhus Slot, Flensborg, samt Wikes – og Husby – herreder i 5 år fra næstkommende Sant Hans dag som pant. Dronning Margrethe tilstedes at beholde Lille Tønder slot med Fogderiet, dvs. Tønder Herred m.v. Bispen af Slesvig erholder Svavsted og Stubbe. Hertuginden og greven får Als, Ærø og Sundeved m.v.

Dronning Margrethe fik ved denne lejlighed også Slogs herred, Højer herred med Kjær herred m.m.

 

En dronning på indkøb

I 1407 købte hun af Klaus Limbek, Trøjborg Slot med Lø Herred og overlod det til Bispestolen i Ribe sammen med Vesterland – Föhr, Amrum, List, Syd Rømø
og Mandø. 
Muligvis er det først fra det tidspunkt, at adskillelsen af den nordlige og den sydlige del af Rømø stammer.

Noget tyder på, at Klaus Limbek har haft hele øen, men kun solgte den sydlige del til Dronningen.

I overdragelsen til John Limbek i 1348 anvendes udtrykket Terra Riim, hvilket sikkert skal forstås som hele øen. Men i 1468 gav Christian den Første, Ribe Bispestol birkeret over et antal birker deriblandt Møgeltønder, Rømø, Lustrup, Ballum.

 

Kalø

Limbek – slægten ejede på et tidspunkt også på et tidspunkt den mægtige borg på Kalø. Den ældste borg var bygget af kong Erik Menved i 1313 som tvangsborg.

Et bondeoprør havde bredt sig i protest mod kongens mange krige og tunge skatter. For at straffe disse oprører lod kongen opføre fire jyske tvangsborge.

Erik Menved døde inden borgen var fuldstændig udbygget. Hans efterfølger, broderen Christoffer den Anden havde mistet sin position over for herremændene
og måtte underskrive en håndfæstning. Heri forpligtede han sig til at nedrive de fire jyske tvangsborge. Om det faktisk skete for Kalø, kan ikke siges med sikkerhed.

Under Christoffer den Anden blev kronens økonomi så sårlig, at store dele af landet, herunder Kalø pantsat. Således blev Kalø pantsat til grev Gerhard af Holsten, også kaldet Den kullede Greve, som pantsatte borgen videre til Limbek.

 

Lovforvirring

Allerede Dronning Margrethe havde lagt enklaverne ind under Viborg Landsting. Danske Lov blev indført i enklaverne, som i den øvrige del af kongeriget
i 1683. I store dele af det slesvigske område brugte man stadig Valdemar Sejrs Jyske Lov fra 1243. Men også toldbestemmelserne var anderledes i enklaverne.

 

Brink Borgen ved Randerup

Ved landsbyen Randerup lige over for den nuværende Brink Møllegård lå i middelalderen en stor borg. Den tilhørte bispen i Ribe. Første gang man hørte om borgen var i 1379, hvor Herrike Støt, foged på Brink bevidner, at Trøjborgs ridder Henneke Limbæk skyldte Løgum Kloster penge. Men det mest bemærkelsesværdige er, at der eksisterer et regnskab, der kan dateres til 1388 – 89. Den er skrevet, da Kristian Jacobsen var foged på borgen, under biskoppen Johan Mikkelsøn.

Regnskabet nævner ikke noget om, hvornår borgen var opført. Men allerede i 1200 tallet ejede Ribe bispestol omfattende gods i Ballum Sogn og nabosognene.

Borgen holdt op med at eksistere i 1562. På det tidspunkt overgiver Jørgen Hansens enke, Fru Bege, gården til Ribes lensmand. Herefter forpagtede 48 bønder i Ballum Sogn jorden. Og bygningerne blev revet ned. Undersøgelser viser dog, at de ikke blev revet ned på en gang.

På borgen/gården befandt der sig en væbnet styrke på 12 personer. Ligeledes bestod personalet af yderligere 12 personer. Dertil kom fogeden og hans kone. Flere af gårdens ansatte har også haft kone og børn med, så måske befandt der sig et sted mellem 40 og 50 personer på stedet.

Regnskabet viser også tydelig, hvad der blev fortæret. Man kunne tydelig se, når biskoppen var på besøg, og når der de 40 dage før påske ikke blev spist får, lam eller grise. Til gengæld steg forbruget af sild 8 gange normalen. I fasten spiste man en hel tønde sild om ugen.

Borgen var befæstet og rundt om den har man fundet rester af en voldgrav. Borgen bestod af flere bygninger og var på mindst to etager. På stedet er der fundet rester af glaserede kandeskår og importeret keramik fra Nordfrankrig, som kunne antyde, at vi skal tilbage til i hvert fald omkring 1300 eller måske 2. halvdel
af 1200 tallet.

 

Enklaverne efter 1536

Under reformationen i 1536 blev enklaverne lagt direkte under kronen. Den nye lens-adel opstod ved enevældens indførelse i 1660. Og Møgeltønder blev overladt til feltherre Hans Schack. Efter hans død i 1676 opstod grevskabet Schackenborg. Dette grevskab blev ret betydelig, idet det omfattede sognene Møgeltønder, Daler, Ballum en tredjedel af Emmerlev Sogn, den sydlige del af Rømø, samt list, Vesterland – Föhr og Amrum.

De andre enklaver har også deres helt egen historie, men dem kan vi komme tilbage til senere.

Den største af fastlandsenklaverne lå omkring Brede-åens nedre løb, samt den sydlige del af Rømø og List. Disse enklaver var beliggende omkring det dybe Lister Dyb, Det var det bedst egnede sted fra det åbne hav til kysten.

 

Enklaverne havde betydning for Ribe

Dengang havde enklaver betydning for handel og trafik. Ribe nåede sit højdepunkt som handelsplads omkring år 1400. Det er klart, at det var vigtigt for stormændene at få betydning her.

Grænsen mellem Ribe Stift og Slesvig Stift blev allerede fastlagt i det 11. århundrede. Ribe Stift kom til at gå mod sydøst helt ned til Hellevad Sogn. Den kom således til at omslutte den gamle Riber Vej, der forbandt Ribe med Slesvig.

En anden vej som bisperne også gerne ville kontrollere var den gamle betydelig vej mod syd, som går fra Ribe til en af Ribe Bispens ældste borge Møgeltønderhus.

Denne vej fulgte ikke den nuværende hoved vej. I et kort fra 1644 fremgår det, at den gamle vej fra Tønder mod Ribe førte mod vest over Gallehus og videre til Lindskov Mølle. Herfra drejede den mod nord over Østerby Hede, over Visby Hede for at nå vadestedet over Brede-å ved Brede.

Måske forklarer denne vejstrækning også tilstedeværelsen af den vigtige borg Trøjborg.

 

Told ved Lister Dyb

Ribe By fik også gavn af alle disse enklaver. I 1292 fik byen retten til Lister Dyb. Ved den slesvigske Vadehavs kyst var der efterhånden opstået vigtige handelspladser, således Tønning og den i 1362 forsvundne handelsby Rungholt. Men også Tønder var blevet en alvorlig konkurrent til Ribe. Særlig efter at Tønder i 1243 havde fået stadsret af hertug Abel, søgte Ribe at få magten over de vigtigste søveje.

Det gav også en indtægt til Ribe, da der i Lister Dyb i det 17. århundrede blev indført strømtold. I dette farvand. Det var i årene 1642 til 1643, og igen i 1681.

I Tønder beklagede man sig over denne told. Dette medførte forhandlinger mellem kongen og Hertugen af Gottorp. Først ved fredsafslutningen den 18. august 1700 blev det bestemt, at der ikke skulle svares told af varer, der skulle føres til og fra Tønder Amt.

 

Sørøveri

Mange af stormændene havde udrustede skibe, som var i stand til at udplyndre købmændenes skibe. Det var således skik og brug at de nordtyske adelsmænd plyndrede de rejsende købmænd.

Det var vigtigt at besidde jord ved de forskellige overfartssteder. Så kunne man drive pirateri og overfald. Særlig Klaus Limbek drev meget sørøveri mod Hansestæderne.

 

Svenskerne ville sælge Vadehavs – øerne

Karl den Tiende Gustav tilbød i 1658, mente at han i 1658 kunne tilkøbe sig englændernes forbundsskab ved at tilbyde dem Lister Dyb og de omkringliggende øer. Så stor handelsmæssig betydning havde området dengang.

 

Op – og nedture

Da Ribes handelsmæssige betydning faldt, svandt også enklavernes betydning. På et tidspunkt blev enklavernes stilling væsentlig dårligere end de egne af hertugdømmet, som omgav dem.

Da en interesse for en storhavn ved vestkysten pludselig meldte sig, ja så voksede interessen for enklaverne igen. Man talte også om Højer, List og Flensborg
som frihavn. Ja talen var også om Rudbøl.

 

Erstatning

Det område som Danmark fik som erstatning i 1864 for de afståede enklaver, var foruden Ærø og 8 sogne, der omfattede nogle egne ved Ribe, som for en stor del var enklaver i forvejen, nemlig Vester Vedsted, Seem, Farup og Hjortlund Sogne. Desuden den del af Vilslev Sogn, der lå syd for Kongeåen. Hertil kom det mest af Kalvsund Sogn og et lille stykke af Fole Sogn.

Efter det oprindelige udkast skulle den ny grænse løbe langs Kongeåen til Hjortlund Sogn og derfra videre mod Obbekær øst for Ribe. Dette blev dog ændret til Ribes fordel. Grænsen kom til at ligge lige øst for Villebøl Bro.

  • Og så får du også anden del af denne artikel

 

Kilde: 

  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Møgeltønder
  • Litteratur Højer
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Under Højer finder du 77 artikler 
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 

 

  • Vadehavet ved Højer (under Højer)
  • Øerne – syd for Højer (under Højer)
  • Friserne – syd for Tønder (under Tønder)
  • Handel i Tønder indtil 1864 (under Tønder)
  •  Lov og ret i Tønder (under Tønder)
  • Tønderhus – slot, borg og fæstning (under Tønder)
  • Tønders Historie – fra begyndelsen (under Tønder)
  • Møgeltønders Historie (under Tønder)
  • Oprør i Møgeltønder (under Tønder)
  • Præsten fra Daler (under Tønder)
  • Schackenborg i Møgeltønder (under Tønder)
  • Møgeltønder – dengang (under Tønder)
  • Trøjborg Slot – nord for Tønder (under Tønder)
  • – Okseøerne i Flensborg Fjord (under Padborg, Bov, Kruså) og mange flere 

Redigeret 20. – 03. – 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland