Store flotte haver prægede Østerbro. En stor skanse Vartov prægede historien, men også brændevin, lystighed og velvillige damer ved kilderne hører med til historien. En møller og hans tjenestepige indebrændte og vangemanden på Vibenshus blev myrdet. På Kildedal sad der også en, der pralede med at have likvideret en soldat. Og så blev en hel bydel jævnet med jorden efter kun et par års levetid.

 

De allerførste

Allerede i ældre tid var der bebyggelse i området. I den østlige del er der fundet ting fra den ældre stenalder ved Frihavnen og på hjørnet af Svanemøllevej og Sølundsvej ved Vognmandsmarken. Og ikke langt derfra ved Sundvænget er der fundet effekter, der tyder på, at her har der engang været en ældre boplads.

Ja og længe efter denne artikel blev skrevet, fandt man noget spændende ude i Svanemøllebugten. Det bliver spændende at høre nyt derfra.

Oprindelig var der kun en sø, Lersøen eller Rørsøen. Længere ude lå Gentofte Sø og Søbjerg Sø, som senere blev til Utterslev Mose. Emdrup Sø var tidligere en bæk, der i 1370 blev opstemmet for at kunne drive en vandmølle. Disse søer løb gennem Rosbækken til Øresund. Senere blev vandet ledet videre til Lersøen.

Rosbæk Mølle menes at have ligge i østenden af Emdrup Sø. Den eksisterede allerede i 1360.

 

Traktørsted på Gamle Vartov

De første vandbygningsarbejder er allerede sket under Biskop Absalon. Jordene blev brugt som Fælleder. Nørre Fælled strakte sig mellem Ladegårdsåen i vest indtil Hyltebroen og i øst fra Vibenshus til Peblingesø langs den senere Nørre Allé. Mod nord dannede den skel ud mod Borgmestre og Raads vang.

Øster Fælled udgjorde hele området på den anden side af Nørre Allé ned til stranden. Og i det fjerneste hjørne var grænsen Gamle Vartov (Vartou).

 

Den gamle gård

Den gamle gård “Rosbeck” ansås med sin beliggenhed, at være ude for stadens område. Derfor var det intet til hinder for, at man her kunne oprette et gæstgiveri i 1585 med navnet “Vaartho” (Vartov). Tidligere havde kongen brugt gården, når han drog ud i landet. Peter Kiønn fik tilladelse til at drive beværtningen mod at passe godt på kongens og hans gemalindes
kamre og gemakker. Der skulle også holdes øje med kongens fiskedamme. Efter Peter Kiønns død overtog Hans Fisker hvervet. Særlig skulle Hans Fisker sørge for at Christian den Fjerdes moders kamre og gemakker blev holdt i fin og ryddelig stand.

 

Vognmandsmarken

Omkring 1570 fik vognmandslavet overdraget 21 jorder og nogle enge mellem Borgervangen og Emdrup Vang. Vognmændene blev betragtet som en slags bestillingsmænd eller offentlig ansatte, der i høj grad havde brug for at dyrke jorden til foder for hestene. Allerede i 1543 havde lausmedlemmerne fået påbud om at vedligeholde de tre søer, så slap de også for at betale de såkaldte “grøftepenge”.

Også slagterne rykkede uden for voldene, da der blev for meget med svineriet inde i byen. Man var også bange for smittefare. De fik et område ved “Kallebo”.   Også i 1570 fik skipper Clemindtz konfiskeret sin have uden for Øster Port af Kronen. Antagelig var mangel på arving årsagen til dette.
Tøjblegning

Også tøjblegningen kom uden for murene. Dette kom til at foregå i de mere eller mindre naturlige vandhuller, der opstod i forbindelse med dræningen. Tøjet kunne ligge på græsmarkerne
og blive bleget af solen. Men ofte skete der tyverier, for ordensmagten turde ikke i begyndelsen at komme herud. Man anskaffede derfor store glubske hunde, der så kunne holde de langfingrede væk. I 1573 var det med blegning et udpræget kvindejob.

Der var utilfredshed i borgerskabet over, at monarken skulle have afgift af stadens græsgange.

 

Et mord i1601

I 1601 vovede et par adelsmænd sig ud på Øster Port. I en beværterhave kom de op at skændes. Det endte med, at David von der Osten døde efter at være angrebet af Kristoffer Lunge.I 1614 fik rådmand Iffuer Pouelssen tilladelse til at holde beværtning i det hus, han havde ladet bygge ud for Øster Port.

 

Teglgården flyttet

Teglgården ud for Øster Port blev i slutningen af 1620erne flyttet. Den skulle afgive plads til Nyboder. Denne teglgård gav ikke den store gevinst for staden. Allerede i 1616 var en del af gården flyttet ud til Teglgårdsvangen, som senere kom til at hedde Blågården.

I området omkring Store Vibenshus og på Rådmandsmarken mellem nuværende Aldersrogade og Haraldsgade fandtes masser af lergrave.  Forstaden uden for Øster Port opstod en lille have-by for det bedre borgerskab.

 

Mordet på Vive

I 1629 byggede Kronen et vangehus, senere endnu et hus. Det var en slags huse for opsynsmænd der skulle varetage kongens interesser. Senere blev det kaldt for Kongens Hus, og det var
herfra at kongevejen gik nord på.

Fra 1635 flyttede Hans Andersen Vive ind i huset. Fremover blev det i folkemunde kaldet for Vives Hus. Den arme mand kom ulykkelig af dage. Han blev simpelthen myrdet i 1649. I datidens nyhedsformidling blev episoden kaldet “Det store Mord”. Jens Morder blev da også fanget. Han blev sat på stejle lige ud for ugerningens åsted. Dem, som han under tortur angav som medskyldige, straffede man ved at indsætte dem på Bremerholm.

Vives enke, Elene Nielsdatter med deres søn Niels og den nyfødte Susanne fortsatte med at bo i huset. I 1655 blev huset repareret. Flere beboerskift fulgte og i 1686 blev et nyt Vives hus bygget. Kort efter skiftede det navn til “Store Wibenshus” (Vibenshus).

Vartov Skansen var særdeles pompøs. Den var allerede færdig i 1623. I 1642 overvejede man at udvide den yderligere. Først i 1661 blev den opgivet, men da var hospitalet og den tilhørende ladegård for længst ødelagt.

Forstaden uden for Øster Port var den som holdt længst. Den led ikke samme skæbne med hensyn til afbrænding som de andre forstæder. Den blev opslugt af Ny-københavn.

 

Palmaillebyen

Men en masse grunde blev solgt, og et nyt vejnet opstod. Ofte var det prominente folk, der fik skøder. Den  nye by fik betegnelsen “Palmaillebyen”. Fra 1651 til 1654 gik det virkelig stærkt med området fra Øster Port til Vartov.  Den nye by havde en overordentlig kort levetid. Det sørgede svenskerne for.

Efter Roskildefredens indgåelse i 1658 begyndte genopbygningen.  Og som bekendt kom svenskerne igen.
Østre Forstads flotteste huse

Et af de bedre huse var “Gammel Fiskerhus”. Den havde i 1712 et par stuer, der skilte sig ud fra mængden ved at være betrukket med lærred. Dette lærred var malet med motiver. Begge stuer havde bræddegulv og åbne kaminer

I 1726 døde gartner Heinrich Møller. Han efterlod sin enke Anne Margrethe Willadsdatter traktørstedet Store Tueborg. Her var der kort tid forinden bygget et nyt stuehus i fire fag med stue og sengekammer med hver sin bilæggerovn. Indretningen var meget bedre end gennemsnitlig, og det var atypisk at bygge flere huse på grunden, hver med sin egen funktion.

I haven til Stadens Fiskehus skulle der dengang have befundet sig ikke mindre end 218 frugttræer. Efter sigende skulle der var mange forskellige slags, men der i blandt en del ribs – og stikkelsbærtorn.

 

Dømt som bedrager

I 1695 blev ejendommen vurderet som fallitbo, efter at brygger Johan Nielsen Thue var bortrømt som bedrager. Ak ja, ham havde brudt bryggerlavets vedtægter om, at det var forbudt
at brygge sit eget øl. Han blev dømt til at skulle betale 100 rigsdaler. Men monarken viste sin kongelige mildhed og nåde og nedsatte bøden til en femtedel. Tune burde ellers som stadskæmner have kendt betingelserne.

Boder var det stort set ikke. Dog er der kendskab til en omkring Øster Fælled. Måske solgte man herfra mælk. Der var i hvert fald køer i stalden.

 

Skydebaner og værtshuse

Det var blevet moderne med skydebaner. I Østre Forstad blev der indrettet en i Kongens Fiskerhus, hvor kongens jæger, John Dantziger fra 1679 indlogeredes på aftægt. Han drev traktørsted med skydebane. På traktørstedet Kildendal var der i 1725 regelmæssig kapskydning. I Ny-københavn lige uden for Øster Port var der skydebane i Statii Have. Før anlæggelsen af Ny-københavn havde der regelmæssig været skydning på et område, man kaldte Grønland.

Papegøjestangen blev senere flyttet til Fælleden, hvor magistraten havde sin festplads. Man skulle jo nødig ramme nogen.

Fra et avertissement i 1728 vides, at kokken i “Gamle Fiskerhus” i Østre Forstad Kristian Hansen som af ejeren Andreas Høyer havde lejet stedet, blev serveret fisk og vildt med udsøgt opvartning over fornemme Liebhavere, men alligevel til en civil pris.

Traktørstedet Kildendal og Tueborg nød godt af Vartov Kilde. De havde mange besøgende, særlig i begyndelse af 1700’tallet. Magistarten var ikke så begejstret over det leben, der udmøntede sig omkring kilden. Men Magistraten havde selv lavet noget lignende på Rådmandsvang.

 

Ballade og optøjer

I kirketiden søgte godtfolk til Vartov Kilde i håb om helbredelse. I 1705 var nogle fattige folk nåede til Øster Port på vej mod kilden. Men her opstod der et opløb. Politimester Ole Rømer havde sørget for returnering af skåningerne og indsættelse i Børne – og Pesthuset på Christianshavn af nogle af de urolige sjæle. Men der resterede fortsat mange, der var vanskelige at indfange. Rømer mente, at de holdt sig inden døre hos deres  – korrespondenter i Forhaabning Forfølgelsen skal gaa over.

I 1713 opstod der uordener på stedet med vold og overfald fra hestegardens side, idet en af garderne havde lejet en bonde til at køre for sig, og han ville ikke makke ret. Det fik politimesteren til at klage til Frederik den Fjerde. Kongen gav politimesteren ret og anbefalede en klage til obersten, så garderen kunne stilles for en krigsret. Mindre kunne ikke gøre det.

Men dans, sang og druk prægede i mange år situationen ved de mange kilder på Ydre Østerbro. Brændevin og villige piger forstærkede det festlige liv herude. Det var ikke kun ude ved Nørre Forstad man kunne feste.

 

Et mord på Tueborg

Når vi nu nævner Tueborg, så spillede traktørstedet en rolle under et mord i 1717. Moderen, student Peter Christian Lyngby havde siddet og pralet med, at han havde skudt nogle soldater, som angiveligt havde overfaldet ham tidligere på dagen. Studenten havde faktisk ret. Han havde skudt den ene af soldaterne og en storstilet jagt var gået i gang for at fange ham. Han forsøgte at undvige ved flere gange at skifte tøj. Men ikke desto mindre blev han genkendt flere steder i forstæderne. Han var kendt som en meget spendabel lediggænger. Og på Tueborg havde han åbenbart fået en for meget.

Kildendal annoncerede med frisk luft og god mad og drikke. Flere lysthuse var placeret på grunden, der også havde frugt, blomster og køkkenhave samt is-kælder.

 

Var det en smugkro?

På blegdam nr. 8 var der i 1730 et brændevinsbrænderi. Det var ikke meget hygge over det rum, hvor brændevinen blev indtaget. Men meningen var vel, at far bare skulle have en snaps eller to, alt i mens han ventede på mors tøj.

 

Flere fabrikker

I 1732 oprettedes en kalkfabrik, som den indvandrede murermester Felix du Sart sammen med Antonie Bonfils grundlagde. Dette initiativ var grundlaget for Murlavets Kalkfabrik.  En kattunfabrik indtog også Østre Forstad. Den kom til at ligge i en del af “Harboeske Have”. Denne havde oprindelig tilhørt lystgården \”Rosenengen\”. Haven var opkaldt efter gehejmeråd Jens Harboe. Senere blev stedet solgt til Holmsted, der oprettede den omtalte kattunfabrik. Sideløbende havde han også en klædemanufaktur.

En synsforretning i 1682 viste at der havde været et limsyderi i forstaden. I løbet af 1680erne var stedet blevet nedlagt. Et stivelsesværk havde også befundet sig på stedet. David Limsyder var kommet så dårlig ud af forretningen, at Magistraten af medynk bevilligede ham eftergivelse for skyldige afgifter.

 

Den stakkels møller

Øster Mølle var placeret ved siden af Vartov. I 1688 slog et lyn ned i møllen, og den stakkels møller Heinrich Jochumsen og hans tjenestepige mistede livet. Omkring Kildedal lå en slibemølle, der stammede fra 1628, hvor Herman og Johan Woest fik eneret på at slibe høleer og knive.

Det var ikke helt billig at opsætte møller. Den mest driftige møller dengang var Hans Hop, som havde en del møller. I 1723 var der i møllerlavet 20 mestre, 21 svende og 21 lærlinge.

 

Flotte haver

På Mariendal var der en stor køkkenhave, foruden en kæmpe frugthave med “orangerihus”. Andre flotte haver fandtes i Harboeske Have og Det Gamle Fiskehus.

 

Veje i Østre Forstad

Kort før 1728 anlagdes en vej fra Blegdamsvej over til Vibenshus. I Østre Forstad tværs over fælleden. Den fulgte nogenlunde den senere Østre Allé’ s rute.

Østre Forstads gadenet specielt i “Palmaillestad” var fuldkommen udraderet af svenskerne. Kun landevejen og strandvejen synes at have stået tilbage i nogenlunde stand. Mellem Helsingør og Vartou i skansen var stenbroen i 1647 blevet omlagt. Kongevejen til “Friderichsborg” og Kronborg blev repareret.

Landevejen fra det vestlige endepunkt af skansen ved Øster Mølle (Trianglen) var blevet meget dårlig. Helt galt gik det i 1711, da man besluttede at forhøje med “skarp sand”. Det drastiske skridt tog man, fordi landevejen ligefrem var blevet farlig at færdes på. Den var fuldkommen opkørt og ødelagt af vand, fordi de mange soldaterlejre, der havde været på fælleden, havde ødelagt grøfterne, hvorved vandet på vejen ikke havde en afløbsmulighed.

Forbindelsen mellem Citadellets Norgesport og strandvejen blev udført i 1690.

En privatvej blev i 1688 betegnet som:

nye gjorte vey hørte til Pæretræe 

Vejen dannede skel ned mod Haboeske Have. Til den anden side var der grøft ned mod Søholt. Vej og grøft kan tydelig ses på et kort fra 1702.

 

Kongeveje

Kongevejene var kun tilladt for kongen og for dem, som kongen havde betroet nøgle. Fra 1670 holdtes de dog åben om sommeren, når de ordinære veje var ganske udtørrede og om vinteren når de var fuldstændig ufarbare på grund af dårlig vejr. I 1682 var det efterhånden umulig at holde kongevejene fri for passage, hvorfor de i større omfang blev åbnet for enhver. Den gamle strandvej var dog endnu i 1690erne aflåst og forbuddet mod færdsel blev håndhævet strengt.

Vangemanden i Store Vibenshus fremstillede selv en nøgle. Han var klejnsmed, og mente, at han godt måtte køre på alle kongeveje. Men dette kom til at koste ham dyrt.

 

Sumpede veje

Befæstningsanlæggene krævede efterhånden så meget plads, at man måtte bruge forbindelsesvejen mellem østre og nordre landevej. De andre stier var efterhånden blevet sumpet og
til tider oversvømmet. Kun på de egentlige landeveje kunne man komme tørskoet ind til byen. Man forsøgte at hælde renovation ud i området for at forhøje området. Søerne, der havde et meget større omfang end nu, overskyllede gang på gang strækningen.

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

Talrige artikler på dengang.dk beskæftiger sig med perioden

 

Kilde: Se

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Redigeret 4.12.2021