Søgeresultater på "Højer – stormflod og diger"
Dato: april 14, 2007
Historikeren H.V: Clausen skrev i 1890, at Tønder var kendt for sit gode oksekød, og sit svære drikkeri. Ja, ja, Tønder havde godt nok på et tidspunkt verdensrekorden for et værtshus for hver 49. indbygger. Allerede i 1888 udgjorde værtshusene i Tønder, den største erhvervsorganisation, med hele 79 gæstgiverier m.m. Kaffepunch og grog hørte til dagligdagen, men interessen skulle dig nok tilskrives de mange markedsgæster.
Tonderneshe Zeitung skrev:
Dansk eller tysk?
Det var for resten denne Clausen, der mere eller mindre bevidst havde lagt grænsedragningen efter 1920. I førsteudgaven af sin rejsehåndbog, skrev han
I den forbindelse er det paradoksalt, at der på byrådsmøderne fra 1922 til 1937 blev lavet både en tysk og en dansk mødeprotokol. Og i Tønder Frivillige Brandværn var kommandosproget tysk ind til 1945.
Landbrugsskole
I 1905 blev Tønder atter en gang ramt af oversvømmelser, det var efterhånden sket mange gange i historien. Den 4. november 1913 blev der indviet en landbrugsskole på Ribe Landevej. Men allerede efter første semester måtte man indstille undervisningen på grund af krigsudbuddet. Derefter blev skolen brugt til militære formål. Efter krigen blev endnu et hold færdig. Men derefter lukkede skolen, og udlejet til Det Danske Hede-selskab.
Nordens største bygningsværk lå i Tønder I 1914 påbegyndtes bygningen af zeppelin – basen. 470 mand var beskæftiget, og materialerne kom via jernbanen. De to haller Marine og Joachim var 180 meter lange, 34 meter brede og 28 meter høje. En dobbelt hal blev også bygget, den var 244 meter i længden, 60 meter i bredden og 35 meter i højden. Den fik navnet Toska. Bygningerne var i en periode Nordens største bygningsværk.
Samtidig blev der bygget et stort kulbasseret gasværk ved basen. I 1916 stod stationen fuldstændig færdig. Det var altid akut brandfare og i november 1915 gik det galt. Zeppelineren L18 udbrændte total. Disse zeppeliner kunne gå højere end almindelige fly, man havde så større vanskeligheder ved at ramme bombemål. Ved basen blev der også bygget en flyvestation med 10 fly stationeret samt 12 luftværnsbatterier. Angrebene mod basen har vi beskrevet i andre artikler.
Politimestrens barske udfald
Bankdirektør R.P. Rossen udtalte til kongen den 12. juli 1920, at man skulle tage hårdere fat om de tysk sindede. Og det var vel lige i Politimester Aage Seidenfartens ånd, Han udtalte:
Problemer med vandet
Grænsedragningen betød, at Tønders renomme som kreaturhandlernes hovedstad var en saga blot. Grænsedragningen betød også, at forbindelser mellem familier blev skudt i stykker. Men hvordan så det ud i Tønder, dengang i 1920. Ja det finder vi svar på i en turistguide fra den tid. Man blev advaret om, hvor man satte fødderne. Kloakerings – og renovationsforholdene var under al kritik.
Selv efter at afvandingen af marsken var gennemført, var der problemer med vandet. Man kunne i 1920 læse følgende
Dårlige forhold for Tønders soldater
Efter Sønderjysk Kommando kom Dragonerne til Tønder. Soldaterne indgik i en særlig udrykningsstyrke, de hjalp ved ildebrande og ved stormflodsvarsler. Det var under ret primitive forhold, de var indkvarteret på i barakkerne ved det nuværende Ryttervej. Kun en gang om ugen var det mulighed for et varmt bad. Om vinteren var det ret koldt.
Tysksindede laver ballade
På et tidspunkt måtte der udstationeres militært personel foran alle offentlige bygninger i Tønder. De tysksindede var sure over, at deres mark havde fået så ringe værdi, så de begyndte at lave optøjer. I november 1921 holdt det tyske mindretal Heimat og Ringriderfest, og der kom til provokationer mod en dansk militær vagtpost ved seminariet. De tysk sindede rejste blandt andet en æresport med det Slesvig – Holstenske oprørsflag fra 1848. Optøjerne fortsatte på værtshusene.
Rigt erhvervsliv
En stor amtsudstilling i 1925 viste, hvad de handlende kunne præstere. I alt var der i Tønder dette år 166 detailvirksomheder. Blandt de ældste var P. Olufsens Kolonialhandel med 4 ansatte og Chr. Klüvers forretning med foderstoffer og kolonialvarer. Disse to virksomheder stammede tilbage fra 1860erne.
Byen kunne mønstre 32 hoteller og gæstgiverier, samt 9 restauranter og pensionater. Blandt de mest kendte var Landmandshotellet, Chr. Petersens Hotel, Hotel Børsen, Hotel Centralhalle, Hagges Hotel og Hostrups Hotel. Ja de tre af dem eksisterer jo stadigvæk.
Billigst var de to vandrehjem, det danske i den tidligere militærlejr, og det tyske i Vestergade 72. I 1927 blev Gran Hotel omdannet til samlingssted for de tysksindede. Vi må heller ikke glemme de to bryggerier Victoria i Strucksalle og Tondernsche Aktien Brauerei.
Forholdene bliver spændt.
Værtshusholder Bückow blev af politimester Seidenfarten idømt fængsel for gadeuorden i 1928. Han havde sammen med den tyske Kyffhaüser- ungdom, draget gennem Tønder med piber og bliktrommer, og dermed forstyrret et dansk militærorkester på Tønders Torv. Trods denne episode var forholdet mellem de danske og tyske borgere nogenlunde tolerant. Men i 1930erne blev forholdet mere spændt.
Stadig kreaturstalde i Tønder
I en embedslægerapport fra 1930 kunne der konstateres, at der stadig fandtes ikke få kreaturstalde og enkelte svinestalde inden for byens mure. Politivedtægten for Tønder indeholdt også en passus om, at kvæg, får geder og svin ikke måtte gå løse på offentlig gade.
Ryttergården – en dyr fornøjelse
I 1931 var forholdene i barakkerne ved Ryttervej efterhånden meget uhumske. Der var rotter i latriner og afløb. Opførelsen af Ryttergården havde været dyrt for Kommunen. det havde kostet 320.000 kr, og man havde kun fået 63.000 kroner ind i lejeindtægter i perioden 1920 – 1931.
Ikke brug for det danske Kontor?
I sin årsberetning i 1931 skrev Det Danske Kontor, at kampen for det daglige brød var altoverskyggende og at nationalkampen hos menigmand var trådt i baggrunden. Af samme årsag var det ikke særlig bud efter kontorets arbejde.
Et anstrengt dansk/tysk forhold
Den ny formand for Schleswig – Holstein Bund udtalte i 1933, at tyskerne ville have Nordslesvig tilbage igen. Dette vakte især i Tønder opsigt blandt de dansksindede. Her så man jævnlig brune bataljoner gå gennem byen.
Tønder var den første by, hvor det tyske mindretal oprettede en nazistisk Ortsbund. I juli 1933 opstod der et kæmpe slagsmål mellem hjemmetyske nazister anført af den berømte Peter Sturm, og en gruppe danske arbejdere. Begge parter blev dømt for vold og gadeuorden. I den følgende tid var der en stærk spænding mellem nazister, Socialdemokrater og kommunister. Sorte lister på hvilke butikker, der skulle boykottes, var også i omøb.
En uventet konfrontation i byrådssalen førte til, at alle dansksindede den 16. marts 1934, forlod byrådssalen. Flere skærmydsler fulgte, og Nordschleswiger Zeitung bidrog stærkt til disse konfrontationer.
Farvel til persontrafikken til Højer
1935 var sorgens dag for mange gamle Tønder – borgere. Da blev passagerbefordringen på Højer – banen indstillet. Passagertallet var faldende, men godstrafikken blev bevaret. Indtil indvielsen af Hindenburg – dæmningen i 1927 fungerede banen som transitstrækning for tyske rejsende til Sild. Person – trafikken stod på i 43 år.
Den ny kaserne indvies.
Den 5. maj 1936 stod den nye kaserne færdig. Der var meget streng disciplin dengang. Men under øvelser fandt soldaterne ud af, at de meget velkomne i dansk sindede hjem, mens de i tysk sindede hjem var uønskede.
Et stykke Tyskland i Danmark?
I 1936 besøgte en svensk journalist byen. Han skrev følgende:
Men de tysksindede var på tilbagegang, og i 1937 fik byen en dansk sindet borgmester.
Tyske soldater modtaget som befriere
Da tyske militærkøretøjer i 1940 kørte gennem Tønder, var der en del Tønder – borgere, der hilste tropperne med strakt arm. Kasernen blev besat. 1. Bataljon måtte fortrække til eksercergården. Befalingsmændene holdt til på det nuværende bibliotek og på Statsseminariet. Besættelsen var ikke mange timer gammel, før der sås hagekors – flag overalt i Tønder, også fra kirketårnet hang hagekors – flaget.
Der var ingen modstand ved tyskernes indtog i selve Tønder by. Tønder garnisonen havde forladt kasernen. Der kom dog til korte træfninger ved Abild, Sølsted og Bredevad. For de tysksindede blev soldaterne betragtet som befriere. I 23 timer vandrede tropper nordpå. Arbejdsløsheden i Tønder faldt under besættelsen. Nogle havde fået arbejde i Tyskland eller ved de tyske militæranlæg i Danmark. Men også i Tønder var der under krigen mangel på tøj, boliger og brændsel.
Mange luftalarmer
Byen oplevede også mange luftalarmer. Alene i oktober 1944 nåede man op på 100. Den 12. juli 1942 forsøgte engelske fly at bombe banegården, men ramte i stedet beboelsesejendomme. Mange døde og blev kvæstede. Det tragiske er, at senere i krigen ramte engelske fly, det samme hus, nok engang. Denne gang var der 5 dræbte og 7 sårede. Under Tønders 700 års jubilæum i 1943 udtrykte oberst Paludan – Møller sig på en bramfri måde:
Sabotage – aktioner i Tønder
Den første egentlige sabotage – aktion syd for Kongeåen fandt sted den 16. april 1943. Det var lokomotivfører C.F. Jensen, der havde brugt hjemmelavede brandbomber til at sætte DSB`s oliedepot i Tønder i brand. Men ilden døde hurtig. Den 1. juni blev seks lokomotiver dog alvorlig beskadiget. En række sabotageaktioner fulgte. Men en masse anholdelser bevirkede at aktionerne fik en brat afslutning. Min onkel deltog i nogle af disse, han påstod at der var mange stikkere i Tønder.
Efter krigen
De første englændere der ankom efter krigen, var en pilot og en fotograf. De kom flyvende om formiddagen kl. 11 – den 6. maj. I løbet af eftermiddagen dukkede de første løsladte fangere fra Frøslevlejren op. Endelig den næste dag, den 6. maj dukkede et engelsk panserkøretøj op, med en gruppe soldater. Men inden da var Den Danske Brigade dukket op.
Tyskerne havde plyndret kasernen inden afrejsen og ved grænsen lykkedes det dem at lemlæste en række danske modstandsfolk. Den 7. maj kommer en større deling engelske soldater. De skulle bevogte grænsen mere effektivt. Først i løbet af juni måned bliver de sidste tyske tropper gelejdet ud af landet.
I Tønder blev der oprettet en lokalkomite, bestående af frihedskæmpere og politifolk, der pludselig dukkede op fra et liv under jorden. De fik hovedkvarter i byens domhus, under ledelse af politifuldmægtig Bøving.
Mindretallets rolle
Det tyske mindretal mistede sine mange skoler, og ledende embedsmænd, der tilhørte det tyske mindretal, blev fyret. Det tyske mindretals engagement i værnemageri, stikkervirksomhed, tysk soldatertjeneste og truende opførsel i forskellige nazistiske paramilitære organisationer gjorde det helt af med tilliden til mindretallet. Mindretallets rettigheder blev siden fastslået i København – Bonn erklæringen. Først op gennem 60erne blev forholdet mellem dansk og tysk normaliseret i Tønder.
Retssamfund ude af kraft
Frøslevlejren fik nye beboere. Dem, der havde meldt sig under de tyske faner, blev idømt lange fængselsstraffe, ofte 5 – 6 år. Et par år tidligere var man blevet opfordret til at gå i krig på tyskernes side, at blandt andet lærere på den tyske skole. Desuden var mange blevet anvist arbejde hos tyskerne af det offentlige. Nu var de udstødt af samfundet. Adskillige år efter, at de havde udstedt deres straf, var deres borgerlige rettigheder frataget dem. Nogle betalte sig fra denne straf. De bestak det danske samfund.
Efter krigen var det danske retssamfund mere eller mindre sat ud af funktion. For mange familier i Tønder og omegn gav dette problemer i mange år fremover. Bevæbnede modstandsfolk kørte gennem byen og anholdte hjemmetyskere og værnemagere. Alle de arresterede blev samlet på Missionshotellet, for så senere at blive transporteret videre til Frøslev – lejren.
Roen ikke genoprettet
Mange erhvervsdrivende som havde været værnemager, slap for tiltale. Men mange butikker i Tønder blev sprunget i luften af modstandsbevægelsen. Men efter krigen huserede der stadig en nazistisk undergrundsbevægelse Varulvene i Tønder. Tre uger efter krigens afslutning var der skyderier i byen mellem frihedskæmpere og ukendte snigskytter.
Over 1.000 bysbørn – dømt
Det er også forkert, at påstå, at samtlige våbenføre mænd fra mindretallet meldte sig, det var kun en tredjedel. Men alle var pludselig udelukket fra samfundet. I Tønder kunne man opleve det paradoks, at borgere, der havde arbejdet for tyskerne, var med til at konfiskere de tyske soldaters ejendele. Det var de danskere, der ikke blev straffet. Men 3.000 medlemmer af det tyske mindretal blev straffet i retsopgøret efter krigen. Ved udgangen af 1947 var der afsagt dom over 1.047 personer, og befolkningen kunne daglig følge med i dagspressen, hvem af bysbørnene, der nu havde bidraget til værnemageri.
Grænsekompagniet
Tønder Kasserne genopstod den 1. juni 1945. den 8. juli blev Grænsekommandoet oprettet, og de afløste englændernes og modstandsbevægelsens overvågning ved Sæd og Kruså. De bevogtede også jernbanerne i Tønder og Padborg. Her var der mulighed med særlig tilladelse, at passere grænsen. Fra Februar 1946 var mandskabet indkvarteret i nye barklejre i Store Jyndevad, Sæd og Højer. Efter Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949 forsvandt behovet for Grænsekommandoet, som blev nedlagt i 1952.
800 flygtninge i Tønder
Vi har tidligere beskrevet, at der kunne medføre straf, når man kommunikerede med tyske statsborgere langs grænsen. Det kunne medføre nogle helt groteske situationer. I Tønder var der cirka 800 flygtninge rundt om i byen og på skolerne. Tyskerne havde efterladt i alt 250.000 flygtninge i Danmark. De sidste flygtninge forlod Tønder i 1947.
Galgestrømmen blev i 1947 blokeret af drivis og store dele af Tønder blev sat under vand. Drivisen blev bortsprængt af soldater fra Tønder Kaserne. Også i 1956/57 måtte soldaterne træde til. Galgestrømmen gik igen over sine bredder og ved Højer måtte diger bortsprænges. Det redede Tønder fra en ny oversvømmelse. Tønder Kasserne var lukningstruet hele tre gange. Tønder Statsseminarium var det endnu flere gange, men lukkede endeligt i 1989.
Nye skoler indvies
I 1953 blev Ludvig Andresen Schule i Posensgade indviet, man startede med 172 elever og 13 lærere. Og i 1955 stod Tønder Kommune Skole klar. I løbet af 60erne blev den udvidet med en venstre fløj.
Byen, hvor der ikke sker noget
Der har altid været masser af handel og håndværk i Tønder. Men det var som om Tønder sov hen. I Æ Rummelpot kunne man se en sovende borgmester Poulsen, og teksten Byen, hvor det aldrig sker noget.
Dette fik politimester Bøving til at slå i bordet under Tønder Handelsstandsforenings generalforsamling i 1959. En efterfølgende to – dages erhvervs- konference på Tønderhus satte gang i en masse.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 18. 04. 2022
Dato: februar 13, 2007
Se hele artikel som HTML Document
Tønders Historie – fra begyndelsen
Tænk, at gå en tur gennem Østergade, Storegade og Vestergade, men også i sidegaderne, Uldgade og Spikergade og ikke mindst Skibbroen. Tanken at mange nationaliteter har kæmpet her. Tønder er præget af både rige og fattige tider. Læs her første del af Tønders historie. Læs om vikingerne og tiden hvor Tønder var en stor havneby. Og bemærk den klassedeling, der var dengang.
Hvad betyder Tønder?
Ja de lærde kan ikke blive enige. De fire mest almindelige antagelser er:
Vikingerne i Tønder
Man ved, at der har boet folk på egnen fra den ældste stenalder for cirka 8.000 år siden. Permanent beboelse er foregået for cirka 6.000 år siden. Der findes flere hundrede bopladser fra jernalder og vikingetid i vadehavsområdet.
I Tønder antager man, at der en trælborg fra 1005 til 1015. Så blev den flyttet til Emmerlev. Måske opgav man den i Tønder, fordi, der kom en kirke. En Trelleborg var et fordelingssted for de trælle, der skulle udføre markarbejde, når den mandlige befolkning var på vikingetogt.
Det var Sven Tveskæg (946 – 1014), der besluttede, at erobre England. Og nogle af disse erobringer er foregået fra en bugt, der dengang kun lå 4 kilometer fra Tønder.
Den ældste kirke i Tønder var viet til S. Laurentius. Den lå over for Pebergade og Kogade.
Tønder som havneby
Ellers er det ikke så meget vi ved konkret om Tønder fra dengang. Dog ved vi, at den arabiske geograf Idrisi(1099 – 1164) besøgte Tønder omkring 1130. Han udgav et geografisk værk i 1153 i Palermo, og der skrev han om Tønder:
Det er en havn, der er dækket fra alle vind, og ved den er der bebyggelse. Og det er ganske vist. I Danske Atlas nr. 8 fra 1781 fortælles der, at byen i 1017 havde en betydelig havneplads. Mange har ment, at havnen lå i Møgeltønder, men det har geologer senere afvist. Godt nok er Møgeltønder ældre end Tønder, men de har ikke haft en havn af nævneværdig størrelse
Man ved også fra udgravninger, at Laurentius Kirken med kirkegård have et betydeligt omfang. Det tyder på en hvis befolkningsmængde.
Munkene
I 1238 fik munkeordenen Gråbrødrene af ridderen Jens Navnesøn og hans hustru Elsif overrakt en grund i Tønder til opførelse af et kloster. En af de kendte skikkelser i denne munkeorden var Franz af Assisi..
Det, at der pludselig optræder en ridder, der bare forærer grunde væk, har fået andre på den ide, at der måske har været en ridderborg på det sted, hvor Tønderhus lå.. Andre mener, at der endnu tidligere har været en vikingeborg eller kongsgård på stedet, hvorfra man også krævede told fra de skibe, der anløb havnen.
En klosterkirke blev indviet i 1247, og i 1592 genopstod den nuværende Kristkirke.
Købstadsrettigheder
I 1243 fik Tønder købstadsrettigheder. Det skete fra Lübeck. Tysk lov og ret var et værn mod den jyske lovs fremdrift i det sønderjyske. Det siges at Broder Reinhard fra munkeordenen havde en finger med i spillet. Næst efter Slesvig, var Tønder hertugdømmets ældste by. For at forsvare byen havde Hertug Abel en sikker fæstning i Tønderhus opført på Slotsbanken. Denne borg eller slot har været genstand for mange krige, ejerskabet er blevet skiftet mange gange. En 80 meter lang plankebro førte fra Skibbroen over til Slotsbanken og ind gennem porten til portnerboligen. Bag den lå slottet. I 1750 – 1751 blev slottet jævnet med jorden, med undtagelse af portnerhuset, som i dag er en del af Tønder Museum. Voldgraven og havnen blev dækket til i 1934 og 1935 og slettede dermed sporet af mange kampe i Tønders storheds og nedgangs tider.
I øvrigt blev murebrokkerne fra slottet brugt til at anlægge Ribe Landevej.
Dige-arbejde ødelægger havnen
Det har ikke været let at anløbe Tønder Havn. Også den gang, var der mange øer samt tidevandet, man skulle tage hensyn til. Da havnen sandede til på grund af dige-arbejde, anlagde man en havn i Lægan, da tilgangen til Tønder blev dårlig. Senere blev det Rudbøl, hvor skibene var meget udsatte. Emmerlev og Højer blev senere udskiftningshavne.
I 1611 klagede man over ringe næring og næsten ingen søfart. I slutningen af 1620erne talte man om at anlægge en større by ved Rudbøl og lave en kanal tværs gennem landet ud til Østersøen.
Man gravede en ny kanal frem til Tønder, så mindre skibe kunne hente forsyninger, så omladning kunne ske ved Emmerlev. Det er den havn, vi kender fra Skibbroen.
Fra 1736 var det Højer, der var omladningshavn. Det skete samtidig med at Højer fik flere privilegier. Man måtte nu i denne flække officielt drive handel og håndværk.
Byens katastrofer
Selv om man sikrede sig mod havet, skete der mange katastrofer. Ved et digebrud i 1615 sejlede man i både ved Østerport.. Ja faktisk var Tønder ved at forsvinde af landkortet. Ved slottet stod vandet helt op af vinduerne.
Den 11. – 12. oktober 1634 stod vandet 2 alen højt. Mange druknede både dyr og mennesker.
Men også pesten satte sine spor. I en periode var 1539 til 1638 døde knap 2.000 beboere i Tønder.
Mange krige truer byen
Fra 1627 til 1723 oplevede man i Tønder hele 5 krige med indkvartering af fremmede og hjemlige tropper. Der blev holdt ekstra vagt ved byens bomme, og Laurentiusstrømmen blev uddybet, for at holde fjender væk fra det nordlige. Men lige meget hjalp det.
Borgerskabet
Byens spidser blev kaldt Borgerskabet. De boede i et af de 120 stavns-lodder. Byen blev opdelt i 4 kvarterer. N, S, V og Ø. Et lod bestod af
I retten måtte man kun vidne, hvis man tilhørte Borgerskabet. Dette Borgerskab dannede et Råd på 4 – 6 personer, som også udpegede borgmesteren. Byens retspleje og forvaltning lå fra 1243 til 1811 i Rådets hånd. Rådet supplerede sig selv. Dette resulterede i, at det var de samme familier i Tønder, der bestemte i 568 år. Det virker helt utroligt.
Klassedeling i Tønder
I Tønder var samfundet meget opdelt i klasser: –
Inden for indbyggerne var man også opdelt i klasser. Den første klasse var borgere, der havde aflagt borgerløfte. De kunne derefter drive borgerligt erhverv. De skulle dog dokumentere, at de var født af ærlige forældre. Og havde en kristelig religion.
Den anden klasse var igen opdelt i to kategorier
Embedsmænd, præster, læger, lærer og advokater Arbejdere, tyende og andre samt uærlige.
Som synligt tegn på rådets retspleje og forvaltning stod der på Torvet en kagmand ( Æ Kachman) og en galge. Galgen blev dog ca. år 1500 flyttet ud øst for byen omkring Carstensgade. Omkring år 1600 ville hertugen bestemme, hvem der skulle være borgmester. Det protesterede Rådet imod. De uærlige var stodderfogeden, by-tjenere, vægtere og ligbærere. Og langt under de andre, bøddelen og sine rakkerkarle. Rådet blev tvunget til at oprette et Deputeret – kollegium, der bestod af 4 fra hvert kvarter. De blev valgt tre år af gangen. Hvert år ved Pers-dag (22. februar) afholdtes et Allemandsting. Det var kun for borgere, ikke for indbyggere.
Regler skulle overholdes
Man havde nogle standardregler, der skulle overholdes, det var:
Skattefrihed i tre gader
Hvis man ikke betalte sin skat kunne man miste borgerskabet. Og skat betalte man rigeligt. De mange krige, katastrofer, og stormflodskatstrofer satte sine spor. Også i 1627 da en af erobrerne, Wallenstein nægtede Tønder at udføre kvæg. Militæret skulle først til fadet.
I 1662 var byen på grund af skatterestancer dømt til militær eksekution. Borgmester Heinrich von Hatten følte sig ilde berørt over officererne, og fik hertugens tilladelse til at forlade byen. Han vendte da meget hurtig tilbage igen. Berend Ubbind og Hans Widouw lede en forsamling, der tog til Gottorp i 1627 for at klage over skatten, det fik du nu ikke så meget ud af. De blev senere dømt, begrundelsen anstiftelse til oprør.
I tre gader i byen eksisterede der en slags skattefrihed. Når man boede lige ude for bygrænsen, men havde i princippet de samme rettigheder som dem inde i byen. Det drejede sig om Uldgade, Slotsgade og dele af Vestergade. Det var næsten en tredjedel af befolkningen, der boede lige udenfor. Først i 1665 blev de rigtig indlemmet, og måtte til klejnerne. Men først i 1933 blev resterne indlemmet i Tønder. Det var nogle områder på Slots – og Frigrunden, der kom med. Oprindelig skulle ansatte på slottet ikke betale skat til Tønder by.
Ikke alle var lige ærlige
Den gang havde man også problemer med arbejdsløsheden. Det løse og unyttige Gesindel. For mange ”Ledige Bürschen som ikke finder på andet end Druk og Lediggang. Nu var administratorerne ikke alle lige ærlige dengang. By-skriveren havde tilegnet sig et indsamlet beløb på 141 rigsdaler, der skulle bruges til at løskøbe en sømand fanget i Tyrkiet. Måske en tøndring. Nu måtte sømanden i stedet krepere i Baand og Lænker.
Og det er ganske vist. Dette var første afsnit af Tønders Historie
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Redigeret 19. – 04 – 2022
Dato: november 19, 2023
Da Fanø, Rømø og Langli forsvandt
De tre øer var forsvundet i 1.500 år. Denne artikel er også inddelt i ”En superstorm i 1634” – ”Da tsunami ramte Vadehavet” – ”Fremtidens Havstigninger” – Hvorfor får man ikke gjort noget ved den gamle Højer Sluse. Øerne er meget vigtige for hele Vadehavs-regionen. Sand og sedimenter flytter hele tiden rundt. Fravalg af aflejringer. To teorier. Negative konsekvenser. Effekten af stormfloder. Den anden store manddrukning, Digerne er blevet bedre, Meterhøje bølger ved Rømø, Store havstigninger ved Esbjerg. Forventede havstigninger ved Esbjerg – laveste og højeste scenarie. Antallet af 100 – års hændelser vil stige. Isen fra Grønland og Antarktis.
Hvorfor gør man ikke noget ved den gamle Højer Sluse?
Vi skal være klar over at klimaændringer kan betyde store ændringer af kysterne. Især i områder som Vadehavet ved Vesterhavet, hvor der er meget energi i bølgerne kan ændringerne være hurtige.
Derfor kan det undre undertegnede, at man er så ligeglade med vedligeholdelsen af det gamle dige og den gamle sluse ved Højer. Her troede man, at meningen var at dette skulle være en ekstra sikkerhed.
Øerne forsvundet i 1.500 år
Ifølge videnskab.dk var Fanø, Rømø og Langli ikke til at få øje på. Øerne var stort set forsvundet i 1.500 år. Det fortæller en af forskerne bag et stort projekt. For 3.500 – 2.000 år siden var hele Vadehavet udsat for en voldsom erosion.
Øerne dukkede op igen til havets overfalde for ca. 2.000 år siden. Og det var omkring Jesu fødsel. Ifølge geologisk forskning har øerne eksisteret i omkring 8.000 år. Man har ingen sikker dokumentation for beboelse før engang i middelalderen. Første tegn på beboelse på Fanø kan læses i Kong Valdemars Jordebog fra ca. 1231 – ca. 1.200 år efter at øen var genopstået.
Øerne er vigtige for hele Vadehavs-regionen
Forskerne har koncentreret sig om disse tre øer og ikke dem syd for grænsen. Således fortæller forskerne at de f.eks. ikke har nok data fra Mandø eller Sylt. Og Jordsand er slet ikke nævnt i undersøgelsen.
Øerne er meget vigtige og af afgørende betydning for hele Vadehavsområdet. Vadehavets eksistens er fuldstændig afhængig af øernes tilstedeværelse. Interessant er det at øerne ikke forsvandt på grund af havspejlsstigninger. Det gjorde de fordi tilførslen af sand til øerne pludselig stoppede eller blev kraftig reduceret.
Sand og sedimenter flytter konstant rundt
Sand og andre sedimenter flytter sig konstant rundt i kystlandskabet på naturlig vis. Det sker, fordi det bliver ført rundt med havstrømme, storme og bølger. Denne viden kan have stor betydning for, om landområder nær kysten vil forblive eller forsvinde i fremtiden.
Vi taler meget om havspejlsstigninger i fremtiden. Nu ved vi så at tilførslen af sedimenter spiler en stor rolle langs Vesterhavet. En høj bølgeenergi kan flytte sedimenter rundt.
Men hvordan ved vi nu det? Forskerne har gravet dybt ned i jordlag og sand på Vadehavsøerne. De har fået adgang til sandkorn som gemmer på fortællinger om fortidens Danmark. De har boret sig ned gennem lag af jord og sand, som er blevet aflejret de seneste 10.000 år.
Fravalg af aflejringer
Disse sandkorn fra de mange boreprøver kan f.eks. afsløre danmarkshistoriens værste storm i 1634 og en tsunami, der ramte Vadehavet for 8.200 år siden.
Metoden bygger på, at man kan se hvor lang tid, der er gået siden et sandkorn blev udsat for sollys. Man kan se, hvor gammelt et sandkorn er. Men man kan se, hvor længe det har været begravet og været væk fra sollyset. Et sandkorts energiindhold kan afsløre, hvor længe sandkornet har været begravet. Samtidig kender man alderen på aflejringerne.
I perioden for 3.500-2.000 år siden er det pludselig et fravalg af aflejringer på de tre øer. Og dermed konkluderer forskerne at øerne næsten må have været dækket af havet. Samtidig kan man se, at der er kommet masser af aflejringer ved Blåvandshuk. Man kan sige at stedet ”stjal” sedimenter fra øerne. Området blev netop bygget i perioden, hvor øerne begyndte at forsvinde.
Sedimenter fra nord
Der findes en strøm af sedimenter som bevæger sig langs Jyllands vestkyst. Den kommer fra Nymindegab og en stor del af sedimenterne ender i dag med at blive aflejret ved Blåvandshuk og Horns Rev. I dag standser de sedimenter her, som var med til at vedligeholde Vadehavsøerne.
Øerne bliver på den måde langsomt nedbrudt. Og efterhånden som vandspejlet stiger, sker det hurtigere. Men hvordan blev øerne så alligevel opbygget, når Blåvandshuk ”stjal” sedimenterne fra nord?
To teorier
Det har man så ikke fundet ud af endnu, men har nogle teorier. Den ene teori går på, at øerne får nye sedimenter med en strøm, som kommer fra vest – fra den dybereliggende havbund – på tværs af kysten.
En anden teori lyder, at man under store storme, som rammer vestkysten får mobiliseret nogle af sedimenterne ved den indre del af Horns Rev. Det som også har gavnet øerne er, at havstigningerne aftog for omkring 2.000 år siden.
Negative konsekvenser
Forskerne gør opmærksom på, at når mennesker bygger nye havne, høfder og anden kystbeskyttelse, kan det ende med at spærre ben for sedimentstrømme og få negative konsekvenser for andre kystområder.
En superstorm i 1634
Den 10. oktober 1634 blev vestkysten ramt af en såkaldt superstorm. Stormen ramte den tyske del af vadehavet hårdest. Kystlinjen blev slået i stykker og i alt mistede 8.000 – 15.000 livet. Storme som den i 1634 vil kunne forårsage enorme skader på mennesker, veje og bygninger. De ændringer, der skete med kysten en enkelt nat ville normalt tage hundreder af år eller måske årtusinder af år.
Effekten af storme kan stadig ses
Men se den storm kan man også konstatere i vores sedimenter (de geologiske lag under jordens overflade). Og effekten af de mange storme er bevaret.
Den anden store mandedrukning
Stormen 1634 kaldtes også ”Den anden Store Manddrukning”. Den første Manddrukning blev forårsaget af en kraftig storm i 1362. På øen Nordstrand ud for Husum skyllede havet gennem 44 diger.
Metoden ”optisk stimuleret luminescens er blevet brugt før til blandt andet at kortlægge klimaforandringer. Men metoden er aldrig før blevet brugt til at dokumentere gamle storme.
Digerne er blevet bedre
Digerne havde holdt vandet i arve i mere end 100 år. Men natten mellem den 10. og 11. oktober 1634 kunne de gamle forhindringer ikke mere holde stand,
Nutidens diger er bedre end dem i 1634. de har en fladere hældning mod havet. Det betyder, at bølgerne i dag glider af digerne på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor slider bølgerne ikke så hårdt på digerne.
Da en tsunami ramte Vadehavet
Danmark bliver ikke ramt af tsunamier, siger man. Men for 8.200 år siden blev Danmark ramt. Et stykke havbund på størrelsen med Island væltede ned fra kontinentalsoklen vest for Norge. Dette resulterede i gigantiske bølger på op til 20 meter høje bølger, der skyllede ind over Island, Grønland, Norge, Færøerne, England og Shetlandsøerne.
Meterhøje bølger ved Rømø
Tsunamien trak også dybt ind i Nordsøen og ramte den jyske vestkyst ved Rømø med meterhøje bølger. Effekten har været katastrofal for de stenalderfolk, der boede tæt ved kysten. Boreprøver på Rømø afslører, at tsunamien også ramte her blot i mindre målestok.
Men risikoen for tsunamier her til lands er dog lille.
Fremtidens Havstigninger
Men hvad så med fremtidige havstigninger? Hvordan vil det påvirke Vadehavsøerne og den sønderjyske vestkyst? Forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har stået i spidsen for, hvordan det vil gå i fire havnebyer, hvis ikke klimakrisen bliver håndteret. Vi har så valgt det sted, som er nærmest – nemlig Esbjerg.
Store havstigninger ved Esbjerg
Beregningerne viser at hvis verdenssamfundet fortsætter med store udledninger af drivhusgasser og vi rammer en global temperaturstigning på fem grader. Det er større stigninger end først antaget. En temperaturstigning på 1,4 grader vil betyde stigninger på mellem 29 og 55 cm på tværs af fire danske havnebyer, viser beregningerne.
Forventede havstigninger ved Esbjerg – Laveste og højeste scenarie
2050: 17 – 24 cm
2100: 37 – 75 cm
2150: 55 – 123 cm
Antallet af 100-års hændelser vil stige
Det har også en betydning at de sydlige landområder sænker sig. Studier viser, at det har været havstigninger på ca. 25 cm de sidste 10 år. Og efterhånden som havniveauet omkring Danmark stiger forventes hændelser som stormfloder at ske langt oftere. Det vil sige at 100 års hændelser bliver meget mere almindelige hændelser i fremtiden.
Isen fra Grønland og Antarktis
En anden ting er den grønlandske iskappe. Hvor hurtigt smelter denne? I dag rummer Grønland ”kun” 6,65 til 7 meters havstigninger, hvis isen fuldstændig forsvinder.
Den antarktiske halvø og Vestantarktis udgør nærmest en ukendt stigning. Og på Grønland har man oplevet temperaturstigninger på op mod 15 grader over normalen. Og så udvider det varmere vand havene. Varmere vand fylder mere end det kolde vand. Det er svært helt at stille færdige og brugbare prognoser.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: juli 1, 2023
Hvad læses der mest – i juni 2023
Problemer med sikkerhedskoden. Vi kan ikke lægge nye artikler ind. Du må foreløbig nøjes med 2.008 artikler. Vi nåede at lægge 18 nye artikler ind. Vi præsenteret juni-måneds Top-100. Den alternative Hitliste. Hvilke byer læser dengang.dk. Facebook vil ikke anbefale vores side. Det har vi også skrevet en artikel om. Fremgang for København og Andre Historier. Mindre fremgang for Aabenraa og Padborg/Kruså/Bov. Forsat tilbagegang for Besættelsestiden. Voldsom tilbagegang for Nørrebro og Østerbro. Ikke den helt store tilstrømning til tre foredrag i Nørrebrohallen men vi mødte nogle interessante mennesker.
18 nye artikler i juni måned
Det blev til 17 nye artikler i maj måned. Det kunne sagtens være blevet til flere artikler. Men i øjeblikket kan der ikke der ikke lægges flere artikler ind. Der problemer med vores kode i vores sikkerhedssystem.
NU 2.008 artikler
Vi er nu op på 2008 artikler i 16 kategorier. Du vil opleve, at der står et plus i nogle kategorier. Det betyder, at du i andre kategorier vil opleve artikler, der godt kunne placeres i den pågældende artikel
Din side er ikke anbefalelsesværdig
Ja den besked har vi nu fået af Facebook. Nogle af vores overtrædelser, hvis de var overtrædelser, går efterhånden tilbage. Men Facebook fortæller mig hver dag, at jeg er i fare med at miste min side.
Som jeg tidligere har fortalt læserne, var det en forside fra en bog lagt op af Auschwitz-museet, som jeg bragte. Om det også var den eller badende børn i Sortedamssøen, der nærmest beskrev mig som seksuel afvigende, vides ikke.
Men vi har beskrevet alle vores ”alvorlige” overtrædelser gennem tiderne i artiklen ”Din side er ikke anbefalelsesværdig”. Gennem en periode mente Facebook, at jeg delte for meget. Men det var nu ikke mere som vi gør nu.
Når en side ikke anbefalelsesværdig betyder det et mindre antal besøg. Men som vi nu igen engang har benyttet lejligheden til, så har vi anbefalet læserne til at gå direkte ind på vores side.
Dette er måske de sidste hitlister
Vi har valgt ikke at forny vores nye Google program. Efter sigende er det ikke lovligt at bruge. Vi vil heller ikke udsætte vores læsere for unødvendig overvågning. Om det er så galt vides ikke. Det er der faktisk ingen, der kan oplyse os om.
Vi fortæller ikke om fotoerne
Når vi lægger fotoer, fortæller vi ikke, om hvad der ses, og hvornår de er optaget. Det er ikke for at være uhøflig. Men det ville være uhyre tidskrævende at skulle ud og finde data over alle disse fotos Den tid vil vi hellere bruge på nye artikler. Og når folk forespørger om disse fotoer kigger vi selvfølgelig efter, om vi har skrevet noget. Men vi går ikke og undersøger fotoet. Der findes mange grupper, der er meget bedre til dette.
Måske den allersidste TOP-100 juni 2023
Vi har ikke kunnet finde garanti for, at info ikke bliver misbrugt ved anvendelse af dette program, derfor er dette måske allersidste gang vi bringer en TOP – 100 med de allermest læste artikler.
Bedre Held – næste gang:
Nu er det vel ikke overraskende, at det lige er denne artikel, der ligger på førstepladsen. Midt ude i Vadehavet har man fundet rester af en gammel kirke. Og den kan stamme fra Rungholt.
Den alternative Hitliste
Dette er en hitliste, der ikke kigger direkte på artikler, men på andet på vores hjemmeside. Placeringen er den, der ville være gældende, hvis det var en artikel
Hvilke Byer læser dengang.dk? – juni 2023
De mest populære kategorier
Hver placering på Top – 100 giver 1 point. Er der to kategorier med samme pointtal, er det den bedste placering, der tæller.
Nørrebro Handelsforening 0
Akeleye – Historien om adelsslægten 0
Der var stor fremgang for København og for Andre Historier. Der var mindre fremgang for Aabenraa og Padborg/Kruså/Bov. Der var fortsat tilbagegang for Besættelsestiden og voldsom tilbagegang for Nørrebro og Østerbro.
Dato: maj 17, 2023
Vidåen – et stort vandløb
Mange forgreninger – helt til Løjt Kirkeby. Videåen det 3. største vandløb. Det afvander en tredjedel af Sønderjylland. I Tønder by optages endnu to vandløb. Nye kanaler er gravet. I Tønder er kanalen gravet i 1587. Man håbede på at Tønder atter kunne blive havneby. Den store pumpestation ved Lægan. Også en ved Rudbøl Sø. Den største forandring på det sidste stykke. Højer havde en liblig havn. Sidste gæster tog nu over dæmningen. Oversvømmelser øst fra. Flere forslag om afvanding. Fremstilling af energi. Masser af møller. Største samling af Nordsø – Snæbel. Den nye Vidå – sluse.
Mange forgreninger
Vidste du, at Vidåen er Danmarks tredje største vandløb. Det afvander et areal næsten lige så stort som Tønder Amt. Dens tilløb kommer fra fangarme over til vandskellet på østkysten 2-4 km fra Aabenraa og Flensborg Fjord.
Der er fire hovedløb er Arnå, Hvirlå og Sønderå og Grønå. De forenes i en bred å syd for Tønder, der så blev kaldt Vidå. Som barn badede vi meget i Grønå. Det var herligt.
Hestholm Sø havde tre forbindelser til Grønå. Men de to af dem er nu lukket. Og det betyder, mener de kloge, at en væsentlig mindre del af fiskeynglen bliver spist af fugle og rovfisk i Hestholm Sø og dermed gennemfører deres vandring til Vadehavet.
Ændringen vil også være gavnlig for den truede laksefisk, snæbel.
Næsten helt til Løjt Kirkeby
Arnå strækker sig længst mod nord. Af dens tilløb udspringer Surbækken i nærheden af Hovslund ved den sønderjyske længdebane. Og så er det Rødå, der med sit tilløb Hjarup Å løber ind til Løjt Kirkeby.
Lige syd for Sivkro i Bedsted sogn forener Surbæk og Rødå sig i Arnå, der over en længere strækning nu er kanaliseret og har ret betydeligt fald.
Øst for Tønder, syd for Store Emmerske forenes Arnå sig med Hvirlå, der har sit udspring i Hjordkær Sogn.
I Tønder optages yderligere to vandløb
Grønå føres i en dige-beskyttet kanal langs sydsiden af Jejsing Banke. Den dannes syd for Byllerup af tilløbene Slogså og Uge Bæk, der gennem deres talrige tilløb afvander eng – og mosestrækninger i Bjolderup, Hjordkær, Uge, Ensted og Tinglev sogne. En masse vandløb er tilløb.
Åen kaldes nu Vidåen og føres nu beskyttet af diger ind gennem Tønder, hvor den optager Galgestrømmen og St. Laurentiusbækken.
Sønderå danner sammen med sine tilløb Gammelå og Skelbæk på strækningen fra toldstedet ved Møllehus syd for Tønder til sydøst for Sofiedal i Tinglev sogn grænsen mellem Danmark og Tyskland. Tillige er Skelbækken det gamle skel mellem Slogs og Kær herreder.
Sønderå kaldes på en strækning for Jyndevad Møllestrøm. Gennem sine forgreninger Bjerndrup Mølleå og Gejlå sine udspring helt inde i Felsted sogn sydøst for Aabenraa og i Holbøl og Kværs sogne.
Nye kanaler er gravet
Fra Kær herred syd for grænsen optager den Karlum Å. En kanal fra Vindtved ved landegrænsen vest for Lydersholm over Holmgård til et punkt lige syd for Jejsing Banke forbinder Sønderå med Grønå. Vandet fra Sønderå kan efter behov ledes ind i Grønå.
I det hele taget er åerne og bækkene i det tidligere sumpede engområde mellem hovedvej A 8 og landegrænsen syd for Rørkær og Jejsing sogn reguleret. Nye kanaler er gravet og gamle å-slynger er ved at forsvinde.
Et større kultiveringsarbejde er gennemført. Og det er en skam. En del af den gamle landskabelige idyl er forsvundet.
I Tønder er kanalen gravet i 1587
I Tønder løber Vidåen gennem en kanal, der blev gravet i 1587. Her blev der senere anlagt en smuk bypark. Den gamle vandmølle blev opført samtidig med kanaliseringen. Og den står der endnu selv om dens hjul ikke mere omsætter vandets kraft til energi.
Det lille havne-anlæg har man igen fundet frem til. Den forsvandt jo efter afvandingen i 1929. Ja vi har skrevet om den. Man kan slet ikke sammenligne denne havn med den der engang var her i Tønder. Det var dengang, der var et helt andet kystforløb. Dengang gik der en bugt ind til Tønder.
Man håbede på at Tønder atter blev havneby
Man nærede længe et håb om, at Tønder igen kunne blive en havneby. Man regnede så småt med at det kunne blive til virkelighed i 1870erne. Og så er det jo historien om ”Graf Bismarck”, en lille hjuldamper, der i 1871 sejlede fra Højer til Tønder
Med henblik på at få en fast rutefart til Højer blev kanalen i 1873 til Askersodde uddybet. Denne kanal var oprindelig udgravet fra 1611 – 1617. men ak dette arbejde var forgæves.
Fra Tønder Vandmølle eller som vi stadig siger fra Bachmanns Vandmølle løber åen i en ny-gravet kanal med tre meter høje diger på begge bredder ca. en kilometer mod syd den ligeledes inddigede Grønå.
Den store pumpestation ved Lægan
I en fælles ny kanal ledes vandmasserne til den store pumpstation ved Lægan, umiddelbart nord for grænsen ved landevejen fra Tønder til Aventoft. De gamle å-slynger her må også forventes med tiden at gro til.
Disse pumpestationer er an hjørnestenene i Tøndermarskens afvanding. De sørger for at regnvandet fra de lavtliggende marskjorder pumpes væk. Da jorden er leret, løber vandet fra markerne via grøblerender og grøfter ud i kanalsystemet. Via kanalerne ledes vandet til pumpestationerne, hvor roterende skovlhjul hæver vandet op i Tøndermarskens inddigede vandløb bl.a. Vidåen.
Lægan Pumpestation fra 1929 er den største af fire pumpestationer, der blev påført i forbindelse med Tøndermarskens afvanding 1927 – 30. Bygningen er faktisk tegnet af godsinspektør på Scjackenborg Slot, H.C. Davidsen.
Området omkring Lægan rummer betydelige spor af Tøndermarskens historie. Da diget fra 1556 resulterede i dårlige adgangsmuligheder til Tønder via Vidåen, lagde skibe an ved Lægan – heraf navnet.
Også pumpestation ved Rudbøl Sø
På den anden side Lægan støder Sønderå til Vidåen og i Rudbøl Sø, som åen passerer, optages ved Verlath pumpestation de store tilløb fra søerne syd for landegrænsen.
Længere ind mod Højer støder Sejersbæk og Lindskov møllestrøm til. De blev også reguleret ved afvandingen i 1929.
Den største forandring på det sidste stykke
Den sidste trækning fra Tønder til Vesterhavet er den del af Vidåen som i historisk tid har gennemgået størst forandring. Dels har inddigningen af kogene medført, at dens løb gennem de flade marskenge er blevet forlænget med ca. 20 km, og dels har den som nævnt ved afvandingen på sin vej fra Tønder til Rudbøl over en lang strækning fået et helt nyt løb.
Ved bygningen af diget Højer-Rudbøl – Lægan – Grelsbøl i årene 1553 – 56 blev der etableret havsluse ved Lægan. Da Gudskog syd for grænsen blev inddiget 1562-66 rykkede man slusen frem til Rudbøl.
Gammel Frederikskog blev inddiget 1692 og Vidåen kom til at løbe flere km mellem to parallelt løbende diger.
Ved dige-slagningen mellem Nørremølle og Hjørnekroen nordvest for Rudbøl 1715 blev slusen flyttet herhen. Først ved Ny Frederikskogs ind-digning 1859 – 61 flyttede havslusen til sin nuværende plads lige syd for Højer.
Højer havde en livlig havn
Højer har haft en vigtig havn både før og efter slusen. Før den gamle sluse kunne både uhindret komme ind i Højer Kanal. Fra 1855 var der dampskibsforbindelse til England. Havnen blev brugt som godshavn. Og så blev der transporteret masser gæster til Sild herfra.
Et omfattende fiskeri foregik også herfra.
Højer Gamle Sluse består af en åben 7,5 meter bred hovedsluse, forsynet med tre sæt stemmeporte og af to lukkede godt 3 meter brede slusegennemløb. Hoved-slusen kan passeres af fiskerbåde og mindre fartøjer.
Silds gæster tog nu over dæmningen
Jernbanen til Tønder blev færdig i 1892. Der blev ført spor ud til slusen. På havneområdet var også en kalkovn, hvor man brændte kalk af skallerne af hjertemuslinger. Desværre blev jernbanestationen revet ned, da jernbanedriften ophørte efter at Hindenburg – dæmningen var opført til Sild i 1927.
Men slusemesterboligen eksisterer stadig som restaurant.
Oversvømmelse øst fra
Med denne sluse var man nogenlunde sikret og dog. Som vi i tidligere artikler har skrevet, så måtte en masse beboere alligevel evakueres da vandet allerede sprøjtede over digerne ved en stormflod.
Men området var ikke sikret mod oversvømmelse af ferskvand østfra i efterårs – og vintermånederne. Man havde ganske vist opkastet en del lave å – og mellemdiger, der skulle hindre oversvømmelser.
Men underugunstige vejrforhold med megen nedbør i Vidåens store afvandingsområde og med højvande uden for havslusen, kunne denne ikke åbnes. Det tilstrømmende vand fra gestegnene i forbindelse med marskens egen nedbør medførte ret så store oversvømmelser.
Flere forslag om afvandingen
Ofte var Tønder ved vintertid næsten omgivet af vand på alle sider. Værfterne i marsken ragede op som små øer. Undertiden kunne oversvømmelserne vare fra sidst i august til hen i april måned. For beboerne på værfterne var tilværelsen om vinteren ikke særlig tillokkende.
Måske var det bedst hvis man i frostvejr kunne færdes over isen eller inden frosten komme kun færdes med båd. Ofte gik en oversvømmelse ud over det som man havde sået.
Gentagende gange havde man fremsat forslag om en regulering af Vidåen og afvanding af marsken. Først efter Genforeningen /Afvandingen lykkedes dette. En afvandings-kommission blev nedsat. I 1925 blev der vedtaget en lov, der i hovedsagen gik ud på at inddige åerne til et godt stykke øst for Tønder. Ved hjælp af pumpestationer skulle overskydende vand pumpes i Vidåen.
Fremstilling af energi
Nødreservoirer blev anlagt omkring Rudbøl. Ved et digebrud ved Rudbøl i 1960erne viste dette sig at være særdeles nyttigt. I dag pumpes vandet op i åen med kraftige eldrevne maskiner i fire store pumpestationer beliggende ved Lægan, Nørremølle og syd og øst for Højer.
Tidligere blev vindkraften brugt til fremstilling af energi. Vandmøllen i Tønder havde endda indtil 1955 en turbine til fremstilling af elektricitet, der solgtes til byen.
Masser af møller
Ved Suråën lå Hellevad Vandmølle, ved Arnå Andrup Mølle, grundlagt af munkene i Løgumkloster. Solvig Mølle hørte under herskabet på Solvig. Bjerndrup Mølle hørte under Ahlefeldt’ erne på Søgård. Søllingvrå Mølle ved Terkesbøl Å i Bylderup sogn var mølle for nogle ”fremmede undersåtter” i Tønder amt. Vest for Tønder lå den schackenborgske Lindskov Mølle ved Lindskov Møllestrøm.
Nogle af møllerne tilhørte landsherren, andre adelige godsherrer. Men om alle gjaldt det at de havde et bestemt klientel af tvangsmølle-gæster. De måtte tillige yde hoveri ved større reparationer og anlægsarbejder.
Det var et godt aktiv at være mølleejer og en god bestilling at være mølleforpagter. I Tøndermarsken fandtes indtil afvandingen en helt anden slags ”vandmøller”, de hollandske vejrmøller, der pumpede vand fra de lavtliggende arealer til højere liggende vandløb eller direkte ud i åen. Sydøst for Højer stod på hver side af åen stod to af disse karakteristiske møller. De burde have været fredet som et vartegn for marsken.
Største samling af Nordsø – snæbel
Nogle steder er er åen 30 meter bred. Og er åen har været en vigtig transportvej til Tønder. Her er også blevet transporteret smuglervarer.
Vidåen har verdens største, naturlige bestand af den truende Nordsø-snæbel. En række tiltag i forbindelse med snæbelprojektet har skabt bedre vandrings- og gydeforhold for snæbel og andre fisk. Således er der i 2008 – 2009 skabt fri passage ved Bachmanns Mølle i Tønder og ved rens Dambrug. Dette giver fiskene adgang til flere gydepladser
Den nye Vidå – sluse
Uden for slusen fortsætter åen endnu en kilometer. Og her finder vi så Vidåslusen. Den er en del af Det Fremskudte Dige, der blev bygget 1979 – 1981. Det skete efter skete efter stormfloden 3. januar 1976, der truede med at gå over det gamle dige fra 1861.
Slusen sikrer at Vidåens vand ved ebbe kan strømme ud i Vadehavet og hindrer samtidig at vand ved højvande strømmer ind i Vadehavet. Af hensyn til fuglelivet er der lige i nærheden etableret en saltvands-sø, hvor man henter vandet 800 meter ude i Vadehavet.
Det fremskudte dige går fra Emmerlev Klev mod nord til Hindenburg – dæmningen i syd.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: marts 1, 2023
Hvad der læses mest – i februar 2023
Ton nye foredrag og anden aktivitet i marts. Dengang.dk ramt af restriktioner fra Facebook. Nogle grupper kan vi slet ikke komme ind på. Se vores ”alvorlige” overtrædelser. Andre må, men vi må ikke. Robotter bestemmer. En administrator truer med udelukkelse. Andre har udelukket os. Sådan noget vil vi slet ikke have med at gøre. ”Din side er i risiko”, siger Facebook. De foreslår at fyre administrator. Derfor vil vi forsat lave P.R. for vores hjemmeside. 12 nye artikler i februar – nu er vi oppe på 1.939 artikler. Se også Månedens Top-100 – Læsernes Favorit-kategori.
Din side er i risiko
Facebook har advaret os. På grund af vedvarende overtrædelser af fællesskabsreglerne er siden i risikogruppe. Eventuelle yderligere overtrædelser kan fjerne siden permanent.
Men hvad er det dog, som vi har begået af farlige forbrydelser?
Ja vi har på et tidspunkt nævnt et folkefærd, der starter med N, som befinder sig på Facebooks forbudt – liste. Det var i forbindelse med en beskrivelse af Vesterbro i 1914. Da hang en sprællemand i en søndagsskole formet som sådan en person, som vi ikke må nævnte.
Anden gang, hvor vi begik en forbrydelse var, da vi delte en ældre artikel om en lejr i Blushøj. Her var en lejr med mange campingvogne. Og her boede en folkefærd, der starter med S. Det befinder sig også på forbudt-listen. Vi skulle i stedet have skrevet Romaer.
Disse to overskridelser blev betegnet som ”Hadefuld Retorik”.
Og så viste vi en tegning indeholdende nogle vagter i en KZ – lejr, der skulle til at skyde tre mænd. Her overtrådte vi igen ”Fællesskabsreglerne”. Vi overtrådte reglerne om farlige individer eller organisationer. Men det var jo ikke en reklame for disse mennesker. Tvært imod så skrev vi om de rædselsfulde ting, der skete i KZ – lejrene.
Den omtalte tegning havde vi delt fra en gruppe fra Auschwitz – museet. De har ikke fået fjernet deres tegning tværtimod har de brugt tegningen igen og igen i deres gruppe. Tegningen er også forside på en bog.
Med andre ord – Facebook vurderer, hvem der må bringe sådanne tegninger og hvem der ikke må.
Dette betyder, at vi fremover ikke kan bringe ret meget fra vores kategori om Besættelsestiden.
En anden overtrædelse skete for ca. 2 ½ måned siden. Vi brugte et foto, som vi har brugt mange gange før – badenende børn i Sortedamssøen. Efterfølgende har vi set samme foto bragt i en anden gruppe. Her er fotoet ikke blevet fjernet. Vi har masser af fotos med badende børn i Ladegårdsåen, Vidåen og Søerne i København. Vi har fotos af børn, der sopper i Nørrebroparken – disse fotos har vi bragt mange gange. Men dem sletter vi nu. Vi tør ikke at bruge dem mere.
Det mærkelige er, at vi har overtrådt ”reglerne om voksnes nøgenhed og seksuel aktivitet”. Det mærkelige er bare at der ingen nøgne mennesker var på fotoet, hverken børn eller voksne. Der foregik heller ikke nogen seksuel aktivitet.
Og som skrevet. Vi har igen set dette foto, som vi er straffet for, bragt i en anden gruppe.
Man bliver jo nærmest betragtet som pædofil. Og selv om vi har klaget til Facebook, så forholder de sig tavse.
Man kan jo ikke lave en historisk gruppe med sådanne beskyldninger. Facebooks robotter har jo heller ikke forståelse for, at vi bedriver en historisk gruppe.
Facebook foreslår endda, at man finder en ny administrator. Det vil sige, at de mener, at det er en gevinst, hvis den nuværende bliver fyret, så vil restriktionerne og advarslerne ophøre. Den nuværende administrator er undertegnede.
Vi har kørt et tema med diverse artikler om oplevelser på Facebook contra ytringsfrihed. Indrømmet vores temasider havde ikke den største bevågenhed.
På en eller anden måde er vi sikkert kommet under skærpet opsyn siden vi kan straffes for sådanne forseelser. Og for den sags skyld kunne det jo være lige meget , at vi blev smidt ud eller at vi selv valgte at gå. Men den sidste måling viste at søgningen til vores hjemmeside via links fra Facebook nu er oppe på 56 pct. Det er mange, når man betænker, at vi sidste år havde ca. 240.000 besøgende.
Men nu tænker vi også på alle vores tilfredse læsere og for den sags skyld også på de utilfredse læsere.
Allerede nu har vi mærket repressalier fra Facebook. Således har de spærret for vores tilgang til visse grupper, så vi ikke kan dele vores artikler. Facebook kalder denne straf for ”Reduceret distribution”. Og Facebook kalder straffen skærpet på grund af ”fortsatte overtrædelser af vores fællesskabsregler”.
Hvis vi forbliver på Facebook, vil det betyde en del ændringer.
Det vil sikkert komme flere ændringer. Desværre kan Facebook ikke håndtere den måde, at vi kører dengang.dk på nu. Facebooks robotter kan ikke håndtere historiske hjemmesider. Og robotterne accepterer fotos i en grupper men ikke i en anden gruppe.
En administrator truer med udelukkelse
Som det nok efterhånden vil være læserne bekendt, så har fotos for os ikke den største prioritet, selv om vi hver dag i gennemsnit deler 50 fotos i forbindelse med vores artikler. Disse artikler har vores første prioritet.
Fotoerne deler vi for at skabe ekstra interesse for artiklerne. Det er enkelte, der savner, at vi skriver ned, hvad man ser, hvornår fotoerne er taget m.m. Vi forsøger at svare på alle forespørgsler.
De fotoer, som vi bruger, er til dels ”lånt” fra andre grupper og ligger nu i vores eget arkiv. Og de fleste af disse er ikke angivet med hvilket arkiv, hvilken fotograf, hvilket år, hvilket sted m.m.
Nu forlanger en administrator, at vi påfører alle disse ting, ellers bliver vi smidt ud. Ja så går vi jo hellere selv. Vi har simpelthen ikke tid til at finde alle disse data på nettet. Vi bruger vores tid til at skrive artikler. De fleste andre grupper fokuserer næsten udelukkende på fotos. Vi fokuserer på beskrivelse af historien.
Det er flere grupper, som vi er blevet udelukket fra. Om dette skyldes Facebooks restriktioner, vides ikke. Men hvis det er den lokale administrator, der har udelukket os, vender vi selvfølgelig ikke tilbage. Når vi hver dag ligger en artikel ind, og andre ikke gør det, kan det hurtigt virke dominerende.
Nu har vi aldrig haft intentioner for at ville virke dominerende. Og vi foretrækker da i stedet for udelukkelse, at administrator kontakter os direkte for at fortælle hans mening:
Vi har da forståelse for begrebet ”mæthed”.
Vi vil fortsat lave PR for hjemmesiden
Grundet vores udsatte situation vil vi fortsat lave PR for vores hjemmeside. For selv om vi bliver smidt ud eller selv går, vil man fortsat kunne læse vores artikler på nettet. Og vi vil selvfølgelig lave nye artikler.
Vi er selvfølgelig klar over, at vi i den situation vil miste en masse læsere. Men vi kan nu engang ikke stille noget op overfor Facebook. Det kan vores politikere åbenbart heller ikke. Godt nok får vi Facebook gratis, men det må da være noget rimelighed i deres afgørelser. Således kommer det også til at gå ud over en forening, som jeg laver Facebook for. Nej vi har ikke pyntet på historien – hvorfor skulle vi det?
Vi vil i fremtiden gøre endnu mere reklame for vores hjemmeside.
Hitlisterne denne gang er uretfærdige
Med de repressalier, som vi mødt fra Facebook, kan hitlisterne i denne måde være retfærdige. Således har man sørget for at vi var udelukket fra forskellige grupper. Vores egne delinger blev placeret allernederst i feeds. Plus en del andre repressalier. Alt sammen på grund af vores alvorlige overtrædelser.
Andre skriverier
Vi er blevet bedt om at levere artikler i et par års publikationer. Og så skal der skrives nye foredrag. En masse nye artikler er på vej.
Vi har ikke kunnet svare
Der er sikkert nogle, der undrer sig over, at vi ikke har svaret på deres henvendelser. Men grundet diverse restriktioner har dette ikke været muligt.
Vi er igen blevet anfægtet at vi ikke holder os inden for et bestemt geografisk område, når vi deler nogle af vores artikler. Nu er det sådan at historien dengang var lidt anderledes. Og det var de forskellige inddelinger også. Det gælder både by-inddeling, sogne, m.m. Det ville ødelægge hele lokalhistorien, hvis vi skulle omformulere dette til det passer ind i en bestemt gruppe.
Igen er vi blevet bebrejdet, at vi ikke skriver, hvor fotoet er taget osv. Vi må igen engang beklage. Det er et spørgsmål om prioritering. Masser af grupper er specialister på billedsiden. Det er vi ikke. Her ligges der vægt på historiefortællingen.
To Foredrag og andre aktiviteter
12 Nye artikler i februar
I februar måned lagde vi 12 nye artikler ind:
NU MED 1.939 ARTIKLER PÅ VORES HJEMMESIDE
Artiklerne fordeler sig således:
Hvad betyder + xxx artikler? Det betyder, at der rundt om på hjemmesiden ligger artikler i samme kategori, der bare ikke er overført til denne.
Facebook – statistik
Vi kan godt se på disse tal, at vi har været udsat på repressalier, men det kan vi faktisk ikke, når vi lægger det hele sammen – så har vi haft fremgang. Facebook er nu oppe på 61,6 pct.
Facebook – Top-10 – Byer
Februar – Læsernes Top-100
Vi kan nok endnu ikke mærke restriktioner fra administratorer og Facebook på denne liste. Det mærker vi nok på den næste. Og dog denne gang er der ingen Haderslev –
artikler med. Det har jo også sin forklaring. Overraskende er så mange Als – artikler. Og så mange af de nye artikler også kommet med.
Den alternative Hitliste
Denne liste indeholder de tema, som ikke er en almindelig hitliste, men som du også kan finde på vores hjemmeside. De får en placering svarende til den placering, den ville have kunnet opnå i Top – 100:
De mest populære kategorier
Hver artikel på Top-100 giver et point. Er der to, der har samme point-antal, er det den bedste placering, der afgør.
Historier fra Nørrebro Handelsforening 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye- slægten – Historie om adelsslægten 0
Dato: januar 26, 2023
Vand i Aabenraa
Mange dramatiske episoder. Aabenraa i farezonen i fremtiden. Voldsom stormflod i 1872. Tømmer og vraggods kastet rundt som bolde. Værftsarbejder i livsfare. Den tyske militærgarnison blev hjemløs. Værftsejer Jacobsen reddet af kaptajn Jebsen. For sent for 945 kreaturer. 189 mm regn på kort tid. Cirkus oversvømmet. I 1954 kunne det have udviklet sig til en katastrofe. Vandet nåede Sønderport. I 1995 var faren ikke varslet. En katastrofe for historieinteresserede. I fremtiden er Aabenraa i fare to gange om ugen. Stormflods-historier fra vestkysten.
Mange dramatiske episoder
Som det nok efterhånden er læserne bekendt, så boede jeg ca. 15 år i Aabenraa. Dengang oplevede jeg flere gange at vandet var gået over sine bredder. Vandet kom ikke op i byen, men holdt sig ned i havneområdet. Men sådan har det nu ikke altid været. Historien kan fortælle om mange dramatiske episoder. Og disse episoder bliver måske hyppigere.
Aabenraa i farezonen – i fremtiden
Ved vestkysten, hvor jeg voksede op, har vi oplevet stormfloder mange gange. Men efter, at det fremskudte dige kom op, har folk herude taget det roligere. Men her vest på, vil der i fremtiden grundet klimaændringer også bliver værre.
Men Aabenraa en af de ti byer i Danmark, der er mest truet af oversvømmelse i forbindelse med klimaforandringer. Det resulterer i højere vandstand, hyppigere stormfloder og voldsomme skybrud.
Det bliver dyrt for byen, når de i fremtiden skal sikre sig mod store ødelæggelser. Byen er truet tre steder fra:
Voldsom stormflod i 1872
Den største oversvømmelse, som man har data fra indtraf tilbage i 1872, hvor vandstanden i fjorden nåede op på 3,35 over normalen. Det var natten mellem den 12. og den 13. november 1872 hvor en voldsom stormflod ramte store dele af Østersøkysten.
En stærk nordvestenvind havde presset store vandmasser ind i Østersøen, men den 11. november sprang vinden pludselig om i nordøst. Den 13. november var vindstyrken vokset til orkan. Nu blev vandmasserne drevet tilbage med voldsom kraft. Vandstanden steg til 3,5 meter over normalen.
Tømmer og vraggods kastet rundt
Dæmningen ved Lindsnakke blev gennembrudt flere steder. Kilen blev fyldt med vand. Hel op til Statsbanegården nåede vandet inden vinden slog om i sydvest og derpå stilnede af. I kølvandet på vandmasserne fulgte både tømmer og andet vraggods, der blev kastet rundt i byen som bolde.
En stor tremastet bark, der var bygget på en af værfterne, drev i land ved Toldhuset. En jagt strandede helt omme i Nygade.
Værftsarbejder i livsfare
I en tidligere artikel har vi berettet om værftsarbejder, der boede i et hus i Søndergade, var ved at drukne. Deres lejligheder lå lige over for værftet i huset var pludselig helt dækket af vand. Og også da de kom ud af huset var vandet dybt. Mirakuløst slap de derfra i live.
Den tyske militærgarnison blev hjemløs
Et andet hus beregnet til værftsarbejdere skyldes helt væk. Måske var det også derfor garnisonen i Aabenraa valgte at flytte til Haderslev. Langhusene ved markedspladsen, hvor den tyske militærgarnison holdt til, blev total ødelagt. De blev simpelthen hjemløse.
Jacobsen blev reddet af kaptajn Jebsen
De materielle skader i Aabenraa var ganske omfattende. Værftsejer Jacobsen, der boede på Gammelhavn nr. 2 har i sine erindringer beskrevet de dramatiske begivenheder. Vandstanden steg over vindueskarmen i huset og til sidst 1,4 meter over gulvet.
Til alt held blev familien reddet, da kaptajn Jebsen hjulpet af fire tømrersvende, fortøjede en båd uden for husets sydlige gavl, så familien kunne fires ned fra vinduet på første sal.
For sent for 945 kreaturer
I 1904 var der igen stormflod, denne gang gik fjorden 2,30 meter over normal vandstand. Det var den 31. december. Vandstanden steg ret hurtig. Klokken 8 om morgenen blev borgerne alarmeret med kirkeklokkerne. Alle de lavtliggende huse skulle rømmes.
Skaderne var betydelige. På karantænestationen på Gammelhavn var der opstaldet 1.900 kreaturer. Her forsøgte man at få kreaturerne væk i jernbanevogne. Men da toget ikke mere kunne køre på grund af vand, måtte man i stedet trække dem over dæmningen, men da var det for sent.
945 kreaturer druknede. Sagen fik et makabert efterspil. De døde kreaturer blev flået, hvorefter kroppene blev sejlet ud på floden og sænket. Men arbejdet må være udført meget sjusket for om sommeren samme år begyndte dyrekroppene at drive ind på stranden. Enden på affæren blev derfor, at man i stedet for at destruere kadaverne sendte dem til for-meling på en benmelsfabrik.
I 1912 kom vandstanden op på 2,3 meter over normalen
189 mm regn på kort tid
I 1931 var det et voldsomt skybrud, der oversvømmede gaderne. Fra tirsdag den 7. juli om aftenen til torsdag den 9. juli faldt der ikke mindre end 189 mm regn i Aabenraa. De vældige vandmasser blev ført fra byens højdedrag ned gennem byen for at løbe ud i fjorden.
Vandløbene løb over deres bredder og oversvømmede store dele af byen. Ved Folkehjem kunne rørene ikke mere klare vandet. Det løb gennem Folkehjems have og ud på Haderslevvej.
Kl. 22 kulminerede det hele. På det tidspunkt var Amtshuset oversvømmet og arealet ved Svinget/Forstalle og Hjelmalle omdannet til store søer.
Cirkus oversvømmet
Kældre var oversvømmet. Cirkus Miehe og deres telte stod i 80 cm vand på Markedspladsen foran Amtshuset. Mange af cirkusfolkene måtte den følgende dag fiske deres telte og ejendele op i den store sø. Vandet i havnebassinet stod samtidig med vand 1,35 meter under dagligt vande. Regnvandet kom med sådan en kraft, at det rev bolværket med bed i havbassinet.
I 1954 var det ved at udvikle sig til en katastrofe
Den 4. januar 1954 var højvandet ved at udvikle sig til en katastrofe. Vandet steg til 1,7 meter over dagligt vande og nåede op til Sønderport. Kloakvandet blev trængt op fra åen gennem kloakken. Store dele af byen stod igen under vand. Værst så det ud i de mange lagerbygninger langs havnen. Folk havde travlt med at lægge sandsække og hindrede dermed en endnu større oversvømmelse.
Beboerne på Gammelhavn fik en forskrækkelse, da vandet trængte ind. De måtte nødevakueres på hotel. Hen på eftermiddagen trak vandet sig tilbage. Nu kunne man atter åbne hovedvejen.
Vandet nåede Sønderport
Den 14. januar 1960 piskede det kolde havvand gennem digerne nord for Amsterdam. 3.000 huse blev oversvømmet og 15.000 mennesker måtte evakueres. Knap så galt gik det til i Aabenraa. Men det blev dog til oversvømmelse både her og i Styrtom. Vandet nåede Sønderport. Mange biler var kørt fast i vandet. Så flere gader og veje måtte afspærres. Mølleåen var atter gået over dens bredder. Vandet løb ud på Flensborgvej
I 1995 var der ingen forvarsel
I 1995 var det oversvømmelse af havneområdet og de lavtliggende områder af byen – først og fremmest kvarteret omkring H.P. Hanssens Gade og Madevej. Det var et sandt Venedig omkring havnet. Vandet var to meter over normalen. Vandet løb op til Madevej og ind i Føtex kælder, hvor hele varelageret blev ødelagt.
På Gasværksvej stod vandet en halv meter over gulvet i ”Teknisk Lager” De fik ødelagt varer for et sekscifret beløb. Ved H.P. Hanssens Gade fik Aabenraa Kino sin nederste sal oversvømmet, så lærredet, gulvtæppet og de nederste stole måtte udskiftes.
På Hotel Europa måtte indehaveren af Fox and Hound se deres skotske pub oversvømmet for anden gang i løbet af et halvt år.
Heller ikke brandvæsnet undgik vandskader. Brandstationen på H.P. Hanssens gade lå i det hårdest ramte område. Da brandfolkene var færdige i den øvrige del af byen, kunne de begyndte at bjerge ting og sager hos dem selv. Brandstationens kælder var fyldt helt til loftet med vand.
Der var ikke indløbet noget varsel. Det var først da vandet begyndte at pible ind på stationen, at de var klar over at noget var galt.
En katastrofe for historieinteresserede
En katastrofe for historieinteresserede indtraf, da 323 meter arkivalier led omfattende vandskade hos Sønderjyllands Statsamt og Tele Sønderjylland. På Aabenraa Museum gik vandet op gennem kloakkerne og oversvømmede kælderen. Heldigvis havde museet installeret fugtighedsmålere, som alarmerede personalet. De kunne så nå at bjerge de vigtigste ting.
I fremtiden – alarmering 2 gange om ugen
Ja også i 2014, 2015 og 2016 har byen oplevet voldsomme skybrud og sikkert også flere gennem de sidste par år. I 2017 igen talte man om en 100- års begivenhed, så meget steg vandet i syv havne i det sydlige Danmark.
Hvis udledningen af CO2 på verdensplan ikke mindskes betragtelig, vil de indre dele af Aabenraa by blive truet af oversvømmelse 110 gange hvert år, når vi nærmer os slutningen af dette århundrede.
I øjeblikket er det mellem nul og 2 gange om året, at vandstanden stiger så meget i Aabenraa Fjord, at DMI må udstede varsler.
Stormflods-historier fra vestkysten
Det var også dengang, da hele Tøndermarsken skulle evakueres og da hærens kommunikationssystem brød sammen. Så måtte Walkie Talkie- foreninger fra hele Sønderjylland møde op. Og min onkel dirigerede så alle tropperne med et stærkt ulovligt anlæg fra politistationen i Tønder. Men den historie kan du læse om i en anden artikel.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 19, 2022
Hvilke artikler læser man på dengang.dk
Vi kan ikke huske, hvornår vi startede med hjemmesider. Vi var i hvert fald i gang i 2007. Dengang.dk har eksisteret i tre versioner. Desværre har vi først haft tæller på siden midt i 2016. Flere gange har vi været smidt ud af Facebook. Og mere eller mindre er vi også smidt ud af diverse grupper på Facebook. Vores motto er at sprede sandfærdig historieformidling. Men det kan godt være svært, når man ikke følger flertallet. Med 1.874 artikler i 16 kategorier er der noget at vælge imellem. Gennem tiden har diverse forfattere gjort brug af vores artikler med kildeangivelse. Men det er sandelig også dem, der brugt vores artikler med en anden forfatter. Vi sat vores tæller i gang for at finde de mest populære artikler siden midt i 2016. Vindertitlen fik over 10.000 besøgende. Og så skulle man for at komme ind på plads 100 have ca. 2.000 besøgende. Vi laver en tilsvarende liste hver måned. Den finder du under Nyheder.
Vi var i Gang allerede i 2007
Hver måned laver vi en hitliste over de mest læste artikler på dengang.dk. Vi kigger på de mest populære kategorier, Dem har vi som bekendt 16 stk.af.
Her vil vi lave det vi kalder ”Alle Tiders Top-100”. Men det er snyd. For vores hjemmeside er i dag 3. version. De to første havde vi ikke tæller på. Og vi fik først en tæller på denne side engang i løbet af 2016. Allerede i 2007 var vi i gang.
Vores reelle besøgstal på www.dengang.dk er væsentlig højere. Gad godt nok vide hvor mange millioner det reelle tal lyder på?
Facebook lukket land flere gange
Og i perioden indtil nu har Facebook været lukket land for os flere gange. Godt nok går mange ind på vores hjemmeside via Google, men vi kan se at log in via Facebook efterhånden udgør 48 pct.
Men vores grundlag for vores Top – 100 er 1,7 millioner besøgende. Og fra overhovedet at komme i betragtning i Top – 100, skal du nærme dig 2.000 besøgende. Det er der mange nye artikler, der ikke gør.
De nyeste artikler på Top – 100
For sjov skyld bringer vi numrene på artiklerne, så kan du nogenlunde finde ud af, hvor gamle artiklerne er. Som det kan ses, er artikler med koder som 6 – 7 – 8 – 9.000 slet ikke repræsenteret.
De nyeste artikler er:
Hvis du nu vil finde en speciel artikel og lave et link, sætter du bare dengang.dk/artikler foran.
Normalt kigger vi på, hvilke byer, der mest læser dengang.dk, men det springer vi over denne gang. Det har nok ikke ændret sig meget fra sidste måned.
Siden 2016 er der sket ting og sager på Facebook som kan have betydning for Hitlisten. Vi er mere eller mindre smidt ud eller selv gået ud af flere grupper. Sådan noget har også stor betydning for seerantallet.
Vinder artikel har over 10.000 besøg
Og det er så værd at huske, at Vinder – artiklen er nået 10.000 besøgende. Og den artikel har vi redigeret og nyskrevet. Det gælder også for placering nr. 32, Begge artikler er samlet i en fælles artikel. Og denne artikel har endnu ikke opnået at komme i Top – 100. Vi gør selvfølgelig opmærksom på at en ny-redigeret artikel er skrevet.
Den store forskel på denne hitliste og den månedlige er selvfølgelig antallet af besøgende. På den som vi hermed bringer, ja da har de nye artikler ingen chance.
Det er tydeligt, at nogle af vores artikler ligger permanent inde på en hjemmeside med link til vores. Det er også fint nok. Men vi oplever ofte at vores artikler bliver brugt med et andet forfatternavn.
Man må gerne bruge vores artikler med kildehenvisning. Og det gør mange – også professionelle forfattere.
Nu er der 1.874 artikler
Du kan nu vælge mellem 1.874 artikler i de 16 kategorier. Og når vi nu f.eks. sætter kryds bag ved, betyder det at du kan det antal artikler, der er opgivet efter krydset blandt andre kategorier. Artiklerne blev skrevet inden vi havde oprettet den pågældende kategori:
Alle Tiders Populære Kategorier (1,7 millioner besøgende)
Reglerne er sådan, at en kategori får et point, hver gang den har en artikel inden for Top – 100. Er det til sidst to, der har samme pointtal, så er den med den bedste placering, der vinder.
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0
1864 og De Slesvigske krige 0
Industri på Nørrebro og Nordvest 0
Grænsen er overskredet
Akeleye slægten 0
Alle Tiders Mest Læste (Top-100) (Siden midt i 2016 – 1,7 mio.)
Og så var det nogle artikler, der næsten nåede det:
Dato: april 22, 2022
Tønder Havn – vækket til live
Tønder har fået et nyt turistplaster. En gang havde byen en storhavn og kom på Verdenskortet. Og så fandt man pludselig rester af en havn – dog ikke storhavnen. Men man kunne ikke både beskytte området og bevare Storhavnen. Det blev til en mindre havn. Efterhånden måtte ydre-havnene også flyttes. En tunnel-løsning skal fortælle historien – Vi fortæller den her.
Havnefronten så dagens lys
For mange var det en overraskelse, da den gamle havneplads pludselig dukkede frem på Skibbroen i Tønder. Det vakte stor begejstring. For første gang i 87 år så havnefronten dagens lys. Det blev slukket for 87 år siden – i 1934.
Men for Tønder Lokalhistoriske Forening var det ikke så stor en overraskelse. De kunne have udpeget den østlige havnefront med en halv meters nøjagtighed. De skulle bare have ringet. Men hvorfor henvendte de sig ikke selv?
Arbejdsmand i 2005: Der er ikke mere at komme efter
Man foretog nogle prøvegravninger i 2005. Men ifølge en arbejdsmand var det ikke noget tilbage. Men denne gang fik man professionel hjælp fra arkæologer fra Haderslev. Og det er heldigvis besluttet, at den genfundne havn ikke skal tildækkes, men bevares for eftertiden.
En tunnelløsning
En enig kommunalbestyrelse har besluttet, at der nu skal indrettes et underjordisk museumsrum, hvor de genfundne rester skal vises frem. Man er blevet enige om en tunnelløsning. Og sådan en løsning koster 8 – 9 mio. kr.
Man havde også talt om en glasoverdækning. Her kunne man præsentere det hele. Det kan man så ikke med en tunnelløsning.
Af de fund som man har fundet i forbindelse med udgravningerne, er to sted med årstallene 1761 og 1878. De to tal markerer årstallene for havnens ombygning og udvidelse. Nu kan der fortælles en helt ny version af Tønders spændende historie.
En ny ”Fiskebæk – sag?”
Under nedlægning af vandrør kom Tønder forsyning til at ødelægge en østlig tunnel fra dengang. Og åbenbart var denne ødelæggelse i strid med, hvad Kulturarvsstyrelsen har bestemt. Man sammenlignede dette med Fiskebæk – sagen, hvor Tønder Kommune nedbrød en historisk bro. Man havde dog fået lov til at gennembryde et enkelt sted. Sammenligningen med broen holder nok ikke.
I 1878 havde Tyskland fået en krigsskade-erstatning fra Frankrig, der havde tabt krigen om Alsace – Lorraine. Nogle af disse penge blev brugt til at grave en kanal og fuldmure en rørledning, der skulle bringe frisk vand fra Vidå til den tilsandede havn.
Denne rørledning er 40 meter lang.
Da Tønder kom på Verdenskortet
Nej det var ikke denne havn, der fik Tønder på verdenskortet. Nogle mener stadig at det er Møgeltønder. Men det var den arabiske geograf Idrissi (1099-1164) der besøgte Tønder/Møgeltønder omkring 1130. Han udgav i 1153 et værk i Palermo. Han skrev følgende om Tønder/Møgeltønder:
Kan det være Tønderhus eller forgængeren for denne han har set?
I danske Atlas nr. 8 fra 1781 fortælles, at byen i 1017 havde en betydelig havneplads. Som sagt mente mange, at havnen lå i Møgeltønder, men det har geologer senere afvist. Godt nok er Møgeltønder ældre end Tønder, men den havde ikke en havn af nævneværdig størrelse.
Dengang: Besejlingsforhold helt anderledes
Den gang var besejlingsforholdene helt anderledes. Man taler om en fjord, der gik ind til Tønder. Skibene lå på Slotsbanken. Når der var ebbe, var det ikke mulighed for at sejle.
Marskområderne vest og syd for byen var havbund. Tønder lå ved en bugt. Der var mange øer og holme. Vi kender dem endnu i dag – Tønder, Ubjerg, Aventoft, Rosenkrans, Rudbøl og Møgeltønder.
Sejladsen i bugten havde et ganske betydeligt omfang. De lavt-bundede både kunne gå ind på den lave strand ved Møgeltønder.
Fra Lille Tønder til Tønder
Efterhånden som handelsskibene blev større og tungere søgte skipperne bedre egnede ankerpladser. De valgte at gå længere ind i deltaet og fandt den ideelle landingsplads – en naturhavn – mellem to øer, hvoraf den ene havde en boplads.
Klyngen af hytter kaldtes Lilletønder. Den vandrige Vidå holdt sejlrenden farbare. Sådan gik det i små to hundrede år. Bopladsen voksede. Man kaldte sig Tønder – Danmarks første købstad.
Endnu i Middelalderen var sejldybden sådan at store skibe kunne anløbe havnebyen Tønder. Men allerede før 1500 kneb det for de store skibe at anløbe Tønder. Skibe på 30 – 60 tin fik indsnævret mulighederne.
Sluserne ødelagde det efterhånden for havnen i Tønder. Den driftige handels – søfartsby Tønders skæbne var nu for alvor besejlet. Lægan – slusen betød det endelige punktum
Asgersodde – den første yderhavn
Fra 1611 til 1617 blev der gravet en kanal til Asgersodde – senere losseplads. Ad denne kanal blev Tønder besejlet frem til 1934. Om man brugte også en penge på at forbedre kajanlæg i den lange periode hertil, vides ikke.
Den omtalte kanal var på 2,4 kilometer.
Alle større skibe lagde nu an ved Lægan. Kun ganske få både kunne nu gå ind til Tønder såfremt de kunne lægge deres master ned.
Tønder fik dog i 1600-tallet en aftale omkring fri ind- og udskibningsaftale med Aabenraa Havn, så der også var mulighed for handel østpå.
Mange kanal – planer
Den Gottorpske hertug Frederik den tredje ville opbygge Rudbøl til et fristed. Her skulle der være plads til alle uanset religionsforhold. I den forbindelse skulle der graves en kanal til Flensborg. Denne kanal skulle formidle vareudveksling mellem øst og vest. Den skulle besejles af fortrinsvis fladbundede både, der kunne laste op til 40 tons. Men planen blev aldrig gennemført. Grunden var de store ødelæggelser ved stormfloden i 1634.
Endnu i 1634 var der 14 skibe hjemmehørende i Tønder. 30 år senere var der ingen. Men fra Rømøs historie ved vi at Tønder – købmænd havde andele i Rømø – skibe.
Christian den fjerde havde en ide om, at Ballum skulle gøres til havneby. Der skulle så graves en kanal til Aabenraa til skibe med en dybde på 11 fod.
Yderhavn flyttes fra Rudbøl til Højer
I 1706 gjorde man noget alvorligt ved kajanlægget i Tønder, men da var det for sent. Optimismen fejlede ikke noget.
I løbet af 1700 – tallet var det kun lokale pramme og småbåde, der anløb Tønder havn. I 1715 blev Rudbøl inddiget. Havneaktiviteterne blev flyttet til Højer, men selv i Højer mærkede man problemerne. Nu måtte Emmerlev bruges som nødhavn.
Vi kan finde ud af, hvilke skibe der anløb Tønder Havn i 1760 ved at kigge på Statholderens reskript af 5. april 1760, som skulle godkende Tønder Magistrats foreslåede regulativ vedrørende opkrævning af havne – og kanalafgifter efter fartøjets størrelse. Der nævnes følgende arter af skibe. Nogle af disse var sandsynligvis på indtil 6 læster (12 tons):
Der må antages, at de første to nævnte arter af skibe, der ikke var fladbundede kun under særlig omstændigheder kunne anløbe Tønder havn.
1790: Asgersodde: ”Zugeschlammt”
Cirka 30 år senere foreligger der en opmåling (A. Hinrichsen) af 1790, kanalens afsnit fra ”knæet” syd for Tønder til Asgerodde virker temmelig forsømt (zugeschlammt) Den nordfra kommende kanal går i reliteten med en bred forbindelse over i den lige syd derfor lidende Vidå, som dog på dette tidspunkt mellem Møllekulen og Askerodde kun havde en vandstand fra 0,30 meter til 1,20 meter.
Ved selve landingspladsen var dybden a,50 meter til 2,10 meter. Det var det sted man kaldte Asgersodde Kule. Her var åens bredde udvidet til 40 – 50 meter. Ja så staves det både sådan Askersodde og Asgersodde!
Bådfolket i Rudbøl udnyttede situationen
Tværs over den gamle Tønderbugt blev der nu etableret et dige fra Gl. Frederiks Kog i syd til Højer Kog i nord. Det var i 1715. De store skibe lagde nu til i Rudbøl. Men så blev der anlagt en sluse i Nørremølle.
Tønder – købmændene pressede på for at få forbedret kanal – systemet. De ville ikke være afhængige af fragtmændene og bådfolket fra Højer og Rudbøl, der tog sig særdeles godt betalt.
Omkring 1830 var der hele 30 bådsmænd tilbage i Rudbøl. De levede hovedsagelig af bådfart til og fra Tønder. Jo, der var mange skippere, der var utilfredse med den betaling, som de forlangte.
1764: Nye kanalplaner
I 1764 var de igen planer om at føre en kanal gennem Tønder. Det var den tyske forfatter og økonom J.H.G. v. Jushi der hævede at de bedste steder var enten Slesvig – Husum eller Flensborg – Tønder – Højer. Hvis kanalen var dyb nok. ville det også mindske skaderne ved en stormflod mente han
Lokal – trafik i Vidå
I Rosenkrans og Rudbøl var der tidligere tre kroer og fire købmænd. De fik alle bragt deres varer fra Tønder med båd. Således lå købmand Tygesens butik lige ved kanalen. Købmand Søren Jensen havde en ugentlig fragttur via Vidåen til Tønder, hvor han tog imod bestillinger fra egnens beboere.
Når Søren Jensen anløb Skibbroen besøgte han først grossisterne. De største var Peter Sørensen og Klüver. Derefter blev der afgivet bestillinger hos alle andre i Tønder. Søren Jensen vendte så tilbage til skibet og tog imod det bestilte gods.
Til kroerne fragtede han brændevin i store fade. Købmændene fik bl.a. petroleum i sværere tønder og eddike i store flasker emballeret i kork. Foruden de almindelige kolonialvarer som mel, gryn, salt og sukker var dette samlet i sække som rummede store mængder. Søren Jensen tog sin sidste tur i 1913.
Lige som i Aventoft var der også en bager i Rudbøl, der solgte produkter fra sin båd. Det var Max Pørksen, der ved sit barndomshjem, møllen i Fiskerhusene fik opført et bageri. Her arbejde han indtil 1915, da han blev indkaldt til krigstjeneste.
Hver torsdag fik han lastet sin båd med firepundsrugbrød (50 pfenning), sigtebrød, franskbrød, Kavinge (tvebakker), wienerbrød og kager.
Problemet var at man ikke måtte tage vandtrykket fra møllen. Og denne mølle var ejet af hertugen. Så der var ingen hjælp at hente herfra.
1857: Planer om en skibskanal til Højer
Vesterhavet for længst hindret i at nå ind i den inderste del af Tønderbugten. Opstemningen af å-vandet fra Vidå spredte sig dog ud over landskabet.
I 1857 tog diskussionen om udførselshavn igen til. Vandbygningsdirektør E.R. greve udarbejdede et projekt om en afvandings – og skibskanal fra Tønder til Højer. Diskussionen varede helt til 1864. I 1850 var der startet kreatur-transport fra Ballum til London. I 1851 begyndte man også fra Højer, men dette måtte opgives året efter. Ved Ballum var det meget besværligt, fordi damperne måtte ligge 2- 3 kilometer fra kysten. Derefter overtog Tønning transporten til England.
1865: Nye planer om kanal gennem Tønder
I 1865 skrev Grev Baudissin en længere artikelserie i Flensburger Norddeutsche Zeitung. Heri gjorde han rede for en storslået inddæmningsplan:
Snakken dengang gik meget på inddæmning af hele Sild, en stor havn på Rømø og en kanal tværs gennem Slesvig.
Den omtalte greve gik ind for en linje Flensborg – Højer – Rømø. Men den preussiske generalstabschef von Moltke var imod denne forbindelse.
Havnemesteren har en plan
Havnemesteren i Flensborg fremkom i 1868 med et anonymt skrift. Heri påpager han, at der skulle anlægges en kanal på 50 kilometer. Den skulle føres fra Kobbermølle – bugten og tunneldalen ved Kruså og direkte mod vest. Mærkelig nok anså man det ikke nødvendigt med sluser. Kun ved endepunkterne var der behov for sluser. De dansksindede slesviger modtog planen med skepsis. Også tyskerne var bekymrede. Måske skyldtes det, at den danske regering ved lov af 24. april 1868 havde vedtaget at anlægge en havn ved Esbjerg.
Men det endte som bekendt med Kaiser – Wilhelm – Kanalen, der blev påbegyndt i 1887 og indviet i 1895.
Da Bismarck anløb Tønder – eller gjorde den?
Det sidste store skib, der sejlede til Tønder var Bismarck, som var en hjuldamper.
Egentlig starter den historie i 1871 på Hotel Munkmarch på Sild. Thomas Selmer Var hotelejer, kaptajn og postskipper. Han driver en færgerute med damperen Bismarck – og en lystsejlads med sin sejlbåd ”Seemöwe. Han elskede at fortælle skrøner og ofte handlede disse om Vadehavet. En af gæsterne foreslog, at han skulle sejle ad Vidåen til Skibbroen i Tønder. Jamen det gør dig da, svarede han.
Gæsten tvivlede dog på, at han kunne passere Vidåens broer. Han nævnte også åens lave vand. Med udstrakt hånd tilbød Selmer et væddemål på 200 Mark.
Søndag den 22. oktober 1871 ilede Tønders befolkning til havnen. Og sikke et syn, der mødte dem. Skibets skorsten var kappet og masterne lagt ned.
Men der var bare det problem. Skuden kunne ikke vende i havnen. Men det problem fik han løst. Han lod velvillige børn og voksne trække båden baglæns med lange tove ad skibsfartskanalen til et sted, hvor han kunne vende. Og så gik det ellers hjemad igen. Væddemålet var vundet.
I den store søfartsby – Tønder
Det var jo en sand bedrift. Nogle seminarielærer forfattede en morsom vise:
Den blev fordansket af Svend Møballe
Ilede mod Skibbroens rand.
Hvad de så, var uden lige
mon dette kunne gå an?
Og på ”Bismarck” gloede mange,
Tem’lig smudsig lå den der.
Kilet fast i forhold trange
Byens vise fædre flokkes
Her må virk’lig gøres no’ed
”Bismarcks – klumpen” kan ej rokkes
hvem kan komme med et råd?
Hæng den! Sagde en i koret
Hæng den højt i kranens top!”
”Det bli’r ikke brig for roet,
Før I graver Skibbroen op!”
Se dem skubbe – se dem hale,
Stævnen skal den anden vej!
Alle slider de som gale
Men det hele nytter ej
Endelig råber en fortørnet:
”Når den ej kan komme frem.
Skal den ikke om hjørnet
Træk den hel’re baglæns hjem!”
Evigt jeg moralen mindes,
Som blev talt af vise mænd:
”Hvor der ingen udgang findes,
Skal man aldrig søge hen!”
Men kom Selmer nu helt ind til havnen? Tondernsche Zeitung skrev den 23. oktober:
Artiklen mener, at Tønder har en ny fremtid som søfartsby.
Den 29. oktober kom anden del af artiklen. Heri beskrives de mange genvordigheder ved turen og at
Var lykkedes at komme ”helt æt på Tønder” – men ikke hele vejen ind til Skibbroen.
1878 Kanal til Møllekulen
I 1878 blev der gravet en kanal fra havnen til Møllekulen. Det var et noget tvivlsomt forsøg på at skabe en form for gennemstrømning, så vandet ikke var så stillestående. Det fortsatte det med at være. Kanalen virkede ikke efter hensigten.
I 1882 forsøgte Byrådet med et sidste desperate forsøg. Kajanlægget blev fornyet på slidte steder. Kranen blev moderniseret. Men trafikken i havnen blev ikke større af den grund.
Det var ellers langs Jomfrustien at der gravedes en kanal. Da vandstanden i Kulen var højere end i havnen blev der bygget en sluse ved Porthus – broen.
Ildelugtende mudderpøl
Det stille vand – den dybe grund. Den stolte havn var til sidst et ildelugtende mudderhul. Efterhånden var den godt tilgroet. Det var søfartsbyens endeligt. Byrødderne interesserede sig ikke for havnen. De ville hellere bruge pengene andre steder. Nogle af virksomhederne brugte havnen som losseplads. Til tider havde vandet en mærkelig farve. Og alskens ting og sager flød i vandet.
Opfyldningen af havnen var efterhånden en barmhjertighedsgerning. Jorden til opfyldningen hentede man på Slotsbanken. Ved hjælp af tipvogne blev jorden transporteret til Skibbroen. Den endelige udjævning foregik ved hjælp af sand fra kulerne i Møgeltønder.
Nye kanal – planer
I 1887 blev Tønder forbundet via jernbane til havnebyerne Husum og Esbjerg. En jernbaneforbindelse blev i 1892 etableret til Højer.
Med jævne mellemrum dukkede der dog stadig planer om en kanal mellem Flensborg og Tønder således både i 1891 og så sent som i 1930’erne under den store arbejdsløshed.
En sejltur omkring år 1900
Mellem århundredeskiftet og Første Verdenskrig kunne man i en lille båd sejle over ”Gasgraven”. Og omkring kanalhjørnet i Askersodde kom man snart i de sivbevoksede bredder uden at man lade mærke til det, at der havde været ladeplads. Men så dukker der pludselig en sideløbende strøm af sivene. Det var rester af 1795 – strømmen.
Den var kun adskilt med en smal jordstrimmel støttet af gamle egetræsstolper forbundet med rusten ståltråd. Mærkelig nok virkede den ene strøm mørk og uigennemsigtig og dyb. Nabostrømmen til venstre var klar med gennemsigtig sandbund, hvor der gik en mængde fisk.
Den oprindelige skibskanal samt Askersodde – kulen og den tilsluttede Vidå helt til pumpestationen ved Lægan blev efter regulering til en forholdsvis smal afløbskanal med til tider skummende indhold, der stammede fra Tønders kloaker.
En udflugtsbåd til Rudbøl
Sigfred Larsen formand for Dansk Arbejdsmands Forbund, som jeg kan huske fra Lærkevej købte i 1932 en fiskerbåd i Højer, Den byggede han om til passagerbåd. Så kunne tøndringerne tage på sejltur ad Vidåen hver søndag i sommerperioden.
Båden, der var døbt ”Lægan” var så smart indrettet at når sommerperiodens fornøjelige ture var overstået kunne Sigfred Larsen montere kahyt og fiskegrej og bruge den til fiskeri.
Plakat, afgang og ankomst: Møllekulen. Målet var Rudbøl, hvor man drak kaffe i Grænsekroen. Man kunne også nøjes med en kortere tur til Lægan og drikke kaffe der.
Benzinmangel under besættelsen gjorde ende på dette initiativ. Båden blev solgt, men generhvervet efter besættelsen efter krigens ophør. Da var den dog så misligholdt at genoptagelse af 1930’ernes succes ikke lod sig gøre.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: november 1, 2021
Hvad læses der mest – Oktober 2021
Vi kigger på Top-100 i oktober. Kritik og ros på Facebook. Nu er 56 podcasts til rådighed. Nye artikler – ikke så mange grundet ”Den Store Oprydning”, og her er vi nået op på 144 artikler. Så er der nye oplysninger i Asmus Jensen – sagen (Mordet ved grænsen). Hvilke kategorier er mest populære og hvilke byer læser dengang.dk
Den store oprydning
Vi er i gang med den store op rydning på vores hjemmeside. Nogle af vores artikler har ikke kunnet tåle at være igennem hele tre hjemmesider. Derfor kniber det med grafikken og opstillingen. Vi bruger samtidig lejligheden til at rydde op i stave – og tastefejl. Dette går vores læsere meget op i. I nogle af artiklerne påfører vi så ting og sager, der har at gøre med aktualitet. I denne måned har vi nået:
Dette er 87 artikler – I sidste måned nåede vi 57 artikler. Men med 144 artikler er det stadig lang vej igen.
Nye artikler
Mens vi er i gang med Den store oprydning vil der ikke forekomme så mange nye artikler. I denne måned:
Nu 56 Podcast til rådighed
Mange gange lørdag formiddag kan du på KNR – Københavns Nærradio kl. 10.30 høre programmet København Rundt. Ofte bruges der tekster fra vores hjemmeside. Det har betydet, at der er fremstillet 56 Podcast, som du kan downloade på
I april bragte vi her på siden en liste. Der er kommet følgende nye til:
Mordet på Asmus Jensen
Vi har siden 2013 beskæftiget os med et mord begået efter 5. maj 1945 i Padborg – området. Dette resulterede i en bogudgivelse i 2017. Men vi arbejdede videre på opklaringen.
Vi har talt med utal af mennesker. Og været i arkiver indtil disse blev lukket for os. Medierne var meget interesseret i begyndelsen. Nogle af dem foretog deres egne undersøgelser. Andre gik ud og holdt foredrag om denne Asmus Jensen.
Men vi var de eneste, der talte med familien. Vi har hele tiden påstået, at Asmus Jensen var en slags spion for englænderne. Men dette misforstod man i Padborg. Her blev Asmus Jensen tortureret og skudt med to nakkeskud, hvilket ligsynsrapporten også kunne bevidne.
Vi har nu fået bekræftet at vores efterforskning har været rigtig. Vi kan endda fastslå, hvornår politimestrene har haft møde med englænderne, hvor de skulle stå skoleret. Den Danske Brigade har sammen med andre udfærdiget en rapport, som er så fuld af falske afhøringer m.m. Denne rapport skulle man bruge over for englænderne.
Åbenbart har man fra dansk side skulle komme med modydelser over for englænderne efter besættelsestiden. Hvilke modydelser dette var, er vi i gang med at undersøge.
Som det vil være de flittige læser af vores side bekendt, så meldte vi mordet til Aabenraa Politi vel vidende at sagen var lukket i 1947.
Man må vel formode at myndighederne kan finde frem til de samme til de samme oplysninger, som vi kan. Men man må formode at politiet og justitsministeriet har været involveret.
Så er det jo altid lettere at kalde os for konspiratorer og forsøge at holde lav profil. Måske har medierne også fået et vink med en vognstang. Gå ind og læs artiklerne. Vi er slet ikke færdig med sagen. Men familien burde jo for længst have fået en undskyldning.
Vores oplevelser på Facebook
Grænseløs sludder
Hem er det, der har skrevet det grænseløse sludder om Frits Clausen, skriver en læser. Vi har spurgt læseren om, hvad der lige nøjagtigt er grænseløs sludder. Vi har vel skrevet 5-6 artikler om ham. Det sidste var i forbindelse med en frihedskæmper fra Aabenraa. Vi skrev at Frits Clausen medvirkede til at redde Dr. Abilds søn fra døden og at han underviste Amtsborgmesterens datter i latin. Tidligere har vi skrevet at han indtil han blev leder af DNSAP var meget afholdt i Bovrup og omegn. Ja så er det lige, at vi også har skrevet at en af hans store forbilleder var H.P. Hanssen – de dansksindedes leder i Sønderjylland.
Om det er disse ting som vores læser synes er sludder, ved vi ikke. Læseren har ikke svaret tilbage, Nu er det jo ikke sludder som vi skriver. Kig bare på vores kildeangivelser.
Men det er som om, at Frits Clausen er mere upopulær end Søren Kam. Således er der ingen, der reagerede da vi anmeldte hans erindringer. Og selv om han var eftersøgt, så holdt han ferie i Danmark.
De Tyske flygtninge
Emnet er svært at beskrive på Facebook, når du også skal overholde gruppens retningslinjer. Så bliver man nødt til kun at beskæftige sig med et område. Vi har vel efterhånden skrevet 6 – 7 artikler om dette emne. Men en læser mener, at min udlægning er noget ensidig og forenklet. Han forklarer det med, det med, at det er svært at forklare tidsånden og sammenhænge.
Vedkommende mener også, at der var tvangseksport. En anden er af den opfattelse, at:
Men se det har de faktisk. Det har vi også skrevet en artikel om. Og så var det en, der mente, at det blev råbt efter danskerne. Han siger at han selv oplevede det.
Hvilken side holder I med?
I forbindelse med artikler om tyske flygtninge i Danmark er der en læser, der spørger – hvilken side vi holder med.
Nu handler historieskrivning jo ikke om, hvem man holder med. Om det skal forstås om man enten holder med taberen eller vinderen eller om vi absolut skal rose danskernes behandling af de tyske flygtninge, vides ikke.
Historieformidling handler om at formidle en korrekt gengivelse. Det er klart at ens sympati altid ligger et eller andet sted. Men er de onde kun onde og skal de hele tiden være det?
I har glemt det positive ved den franske skoles bombning
Vi har i et par artikler beskrevet de mange pigers død under fejlbombningen af Den Franske Skole. Under aktionen var der en del modstandsfolk, der var taget til fange af Gestapo, der flygtede fra Shell – huset, som var det egentlige mål. Det sidste mener en læser burde have været fremhævet meget bedre, fordi det var det allervigtigste. Dette har vi nu tidligere nævnt, men vi mener nu stadig at den tragiske død af pigerne på Den Franske Skole overskygger alt.
I forbindelsen med den nye film laver vi endnu en artikel. Men den er forsinket grundet ”Den store oprydning”.
Nogle Danske vognmænd blev presset under besættelsen
Det er sikkert rigtig, at nogle danske vognmænd blev presset af tyskerne under krigen. Men i arkiver i Aabenraa, har vi set at danske vognmænd uden nogen som helst tysk indflydelse har tilbudt deres ydelser over for den tyske Wehrmacht. En læser mener, at dette er en løgn. Dertil må vi sige, at vi ikke går ud med løgn. Hvorfor skulle vi dog det? Ofte ser virkeligheden anderledes ud efter at vi har været i arkiverne.
Hvorfor forsvandt du pludselig?
Et par læsere har spurgt hvorfor jeg pludselig forsvandt fra flere facebook- grupper? Som jeg tidligere har nævnt, respekterer vi de enkelte gruppers regler. Men når administrator selv bryder reglerne m.h.t. hvor gamle billeder skal være, så er det noget galt. Og når man lægger mere vægt på foto end for indhold er der også noget galt.
Et andet sted blev man offentligt beskyldt for at være for aktiv. Man fik at vide i fuld offentlighed, at man skulle begrænse sig. Det kunne man jo have gjort på en anden måde. Her troede man, at det var historierne, der var det vigtigste. Men åbenbart tror mange grupper på, at man er ude på at kapre ”medlemmer”.
Det er fin nok, at administratorer skal godkende indlæg. Men nogle gange går det alt for langsom eller man glemmer at fortælle, hvorfor man blev fravalgt.
Pludselig får man så at vide, at man ikke må bruge et bestemt foto, fordi administrator er træt af at se på et bestemt foto.
Andre grupper igen forlanger, at man skal se deres billedarkiver igennem, inden man lægger foto op. Man vil nødig have et foto, som måske er bragt for et år siden. Eller man kommer til at lægge den samme artikel op, som man gjorde for tre måneder siden.
Og så skal man passe på ikke at blive for dominerende. Så vi forsøger bevidst at være lidt mere tilbageholdende. Vores mål har ikke været at få vores navn frem men blot fortælle nogle gode historier.
Alt for meget Sønderjylland
Igen engang er det en enkelt læser, der mener at vi har alt for meget Sønderjylland på vores Facebook. Det er vi nu ikke enige om. Hver dag ligger vi mellem 10 – 15 artikler ud med artikler fra vores egen hjemmeside. Desuden deler vi en del. Vi forsøger hele tiden at fordele temaerne.
Læg billeder og tegninger ind
En læser mener, at artiklerne ville blive mere spændene, hvis vi lagde fotos og tegninger ind. Rent teknisk kunne vi sagtens gøre det. Men tidsmæssigt ville det kræve meget tid. Og så er det lige det med copyright. Alene det med at undersøge, hvem der har det, tager tid. Og vi får ikke nogen som helt tilskud fra nogen. Her betaler vi det hele selv. Ofte skal man betale for at bruge fotos m.m. Men ellers var det en god ide fra vedkommende.
Enkelte læsere finder det misvisende, hvis vi bringer andre historiske fotos i umiddelbar nærhed af den beskrivende lokalitet. De mener, at vi så eventuelt skal bringe en tegning af det. Dette er så igen et spørgsmål om tidsforbrug. Måske skulle vi så bare bringe logoet for den kategori.
Tak for alle roser
Igen engang har der været mange, der har takket for en række spændende artikler. Mange er også blevet forbavset. Vi undskylder, hvis vi ikke har svaret på alle henvendelser eller liket på Facebook. Det er skønt med engagerede læsere. Også selv om man nødvendigvis ikke kan være enige med alle.
Nogle læser kun brødteksten
Ja mange læser kun det ”sorte” – det som vi skriver i indledningen. Og så fyrer de eller løs med spørgsmål, som de kan få svar på ved at trykke på link og læse artiklen. Det er ikke altid, at vi når at svare hver enkelt i den forbindelse.
Når fotoet ikke passer
Nogle af vores læsere kan være meget kritiske især når man deler en artikel, hvor man ikke helt nøjagtig har et foto, der passer til den adresse, man beskriver. Ofte er det ikke nok med at man har fundet selve gaden eller vejen. Andre forlanger, at vi skal gengive, hvornår fotoet er blevet taget. Hvis vi havde masser af tid, kunne begge ønsker sikkert være blevet opfyldt. Men som vi tidligere har nævnt så prioriterer vi selve historieskrivningen højere.
Statistik For Facebook
Hvis vi nu går ind og måler for de sidste 28 dage – så kommer følgende frem:
OKTOBER 2021 – TOP – 100
Hvilke kategorier er mest populære?
Vi har været inde på Top – 100 og se, hvilke kategorier, der repræsenteret. Hvis to kategorier står lige, ja så er det den bedste placering, der er afgørende.
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie) 0
Grænsen er overskredet 0
Historien om adelsslægten Akeleye 0
Hvilke byer læser vores hjemmeside – TOP-50