Nyheder
December 31, 2022
Hvad læses der mest – i december 2022
Kære Læsere I ønskes alle et Godt Nytår. Og i det nye år er vi klar med endnu flere interessante artikler. Tak for den overvældende interesse. Vi delt vores årsrapport op i en positiv og en negativ afdeling. Vi vil nu helst berette om det positive. Vores artikler på hjemmesiden bliver brugt i aviser, blade, andre bøger, til undervisning og meget mere. Og så har det været berigende at møde nye folk til flere foredrag i 2022, selv om jeg havde lagt det på hylden grundet rygskade. Af det negative kan berettes at en gruppe ligefrem bliver advaret mod vores artikler. Facebook har beskyldt undertegnede for hadefuld retorik og være nærmest seksuel afvigende, fordi der er vist bade børn i Sortedamssøen. Du kan nu vælge mellem 1,912 artikler. Godt nok kom der kun 4 nye artikler i december, men trods alt var der 129 artikler i 2022.
Nye artikler
Denne måned har ikke budt på så mange nye artikler. Det skyldes indtrufne omstændigheder her i hjemmet.
Men året 2022 har dog budt på 129 nye artikler
Vi har også fået rettet de fleste artikler på siden. Nu fremstår de fleste artikler læsbare og de værste slå – og stavefejl er blevet rettet. Det var en stor omgang.
Det Positive
Vi har tænkt på at lave en slags årsrapport, så det kan være, at du har læst meget af dette før. Men nu får vi heldigvis hele tiden nye læsere.
Mange tilkendegivelser fra positive læsere
Det har været år præget af godt og skidt. Lad os starte med det positive. Vi får utrolig mange tilkendegivelser fra jer, trofaste læsere. I er glade for at læse artiklerne. Interessant er også at læse, når I selv har oplevet noget i forbindelse med artiklerne. Bliv endelig ved med at skrive. Vi sluger det råt, særlig når I roser.
Vores hjemmeside er blevet meget hurtigere
Positivt er også, at vores gode teknikker har fået meget mere fart på vores hjemmeside. Det går nu lynende hurtig. Det har han gjort ved at skifte server. Det har så den lille hage, at alle filer har fået ny adresse. Og så er det ikke sikkert, at I kan finde artiklerne på filer med numre. Så skal I bruge tekst – filer med bindestreg. Det kan så blive lidt ekstra vanskelig hvis vi skal lave hitliste. Så kan en artikel have to forskellige file-navne.
Mange bruger vores artikler positivt
Vores artikler har været anvendt i bogudgivelser med kildeangivelse, i aviser og på hjemmesider. Man har anvendt vores anmeldelser af bøger diverse steder.
Berigende at møde nye mennesker til foredrag
Selv om ”Den Gamle Redaktør” havde sagt nej til foredrag i årets løb grundet rygskader, så er der alligevel blevet til nogle stykker. Og det er altid spændende og berigende at komme ud og møde nye interesserede mennesker.
Det Negative
”Dumme-bøder”
To gange i år har vi overtrådt copyright – rettigheder. Det ene var en opstilling af noget sønderjysk mad og det andet var et ældre foto af møbeldesigner Wegener. Vi respekterer selvfølgelig at det er rettigheder. Men den bøde/afgift/dummebøde, der gives i den forbindelse, står jo slet ikke til måls, hvor lidt, vi har brugt fotoet. Sker det igen dropper vi Facebook. Det har vi slet ikke råd til. Vi har tidligere bebudet at vi vil skrive en artikel om problemet. Facebook udgør efter sidste måned 38 pct. af alle besøgende.
Mange anklager fra Facebook
Og når vi nu er ved Facebook. Så er det jo fantastisk, hvad vi er beskyldt for i årets løb. Vi spreder hadefuld retorik, når vi forsvarer vores historiske synspunkter. Vi er nærmest racister, fordi vi skriver om folkeslag med den benævnelse, man brugte om dem dengang vi omtaler dem i historien. Begge ord er på Facebooks forbudt – liste. Og der kan robot ikke finde ud af at vi skriver om historie.
Også forbudt at vise badende børn
For nylig blev vi så nærmest beskyldt for at være pæ……. Ja vi vil ikke nævne ordet. Vi lagde billede af badende børn i Sortedamssøen på Nørrebro til en artikel om erindringer om Det Gamle Nørrebro. Med dette havde vi overtrådt Facebooks seksuelle kodeks. Nu var masser af badende børn både fra Ladegårdsåen, Vidåen, Rømø, Søene i København og andre steder. Vi kunne selvfølgelig have klaget over afgørelsen, men belært af erfaring med udelukkelse eller restriktioner valgte vi at acceptere Facebooks afgørelse.
Vores artikler er et tilbud
Vi synes det er fint nok, at de forskellige grupper på Facebook har deres egne regler. Men de bliver mange gange administreret alt for restriktivt. Og nogle gange opfører læserne sig som ”små konger” uden at administrator griber ind. Det gider vi simpelthen ikke. Man glemmer, at når vi lægger en artikel op, så er det et tilbud til den pågældende gruppes læsere. Det er ikke tvangslæsning.
Det kan da godt være, at den pågældende artikel havde været lagt op for to måneder siden. Og nu havde vi så lagt den op med andre fotos. Det var nok til at den blev slettet. Eller at et foto af en kirke var for ny. Så var man lige glad med artiklen og de andre fire fotos. Men administrator selv måtte godt selv bruge nyere fotos.
Et tredje sted skulle vi først gå igennem, hvilke fotos, der var lagt ind på den pågældende gruppes liste over fotos. Fint nok, at der er regler, men alligevel!
Gentagelser kan ikke undgås
Og sådan kunne man så blive ved. Vi er da udmærket klar over, at der er masser af gentagelser af vores artikler. Vi har også kun 1.911 artikler at vælge imellem. Vi fører ikke kontrol med hvilke artikler og hvornår, de har været bragt i hvilke grupper. I øjeblikket ligger vi også dagligt ”Minder” ud i vores egen gruppe.
En ”Historiker” advarer mod vores artikler
I en gruppe, hvor der var mange læsere hele tiden, har en bestemt læser bebrejdet os for det første, at vi ikke har den nyeste forskning med. Og i anden omgang har han så advaret gruppens læsere mod vores artikler. Han påstår ”det er noget være sludder”. Og til den sidste havde vi hele 9 kilder, som vi havde brugt. Grunden til, at ikke er grebet ind er nok at vedkommende er ”rigtig” historiker. Og skal vi forsvare os så udbreder ifølge Facebook ”hadefuld retorik”.
Vi var for ”dominerende”
Vi er mere eller mindre blevet smidt ud af nogle grupper, fordi vi var for ”dominerende”. Det har nu aldrig været vores hensigt. Vi kom med vidt forskellige artikler og fotos. Men det var åbenbart heller ikke rigtig.
Vi kan godt lide kritik men det skal være en måde med galskaben. Nu er vores side jo ikke et videnskabeligt fakultet. Det er et sted, hvor alle burde være med.
Vi bruger ikke så meget tid på fotos
Læsere har bebrejdet os at vi ikke skriver, hvor vores fotos er optaget og hvornår? Ofte står dette ikke angivet. Vi har tidligere flere gange fortalt, at vi ikke vil bruge tid til at finde ud af dette. Læserne får til gengæld historier og artikler, der relaterer til fotoerne. Der findes andre grupper på Facebook, der er eksperter i disse fotos. For vores hjemmeside/Facebook-gruppe er og bliver historierne det vigtigste.
Spørgsmål er velkommen, men!
Og så må vi også nok en gang konstatere, at ikke alle læser vores artikler. Det er da også helt orden. Men der bliver stillet spørgsmål, man kan finde svar på i artiklen.
Nej, vi er ikke konspiratorer
Og så er der stadig interesse for vores bog ”Grænsen er overskredet”. Titlen kan godt være dobbelttydig. Vi har løbende tilføjet nye ting til denne historie. Der er nogle, der kalder os for konspiratorer, fordi vi ikke henviser hvert punkt til dokument nr. XXXX og så videre. Vi har nok ikke forklaret os godt nok. Vi har fået fat i en hemmeligholdt historie og allerede ved en af de første dokumenter, som vi fik fat i, nemlig en ligsynsrapport, kunne vi se at den var helt galt. Der er udarbejdet falske rapporter og udtalelser m.m. Det er ting myndighederne ikke vil have frem, derfor har de forsøgt og forsøger at forhindre os i at komme med nye afsløringer.
Vi har fået anonyme tips og henvisninger fra folk, der har en grund til at være anonyme. Vi er blevet nægtet arkivadgang og meget mere. Som vi tidligere har bebudet, har vi tænkt på at samle det hele i en større artikel med alle oplysninger.
Men det er selvfølgelig meget lettere at kalde os konspiratorer og så tro på myndighederne og det diverse folk har forsøgt at bilde os ind.
Facebook – Statistik
NU 1.912 Artikler
På siden har du nu mulighed for at finde 1.912 artikler inden for 16 kategorier
December 1, 2022
Hvad læses der mest – i november 2022
”Dummebøde”- nok engang. Vi har overtrådt Copyright – regler med et gammelt foto. Man lægger mærke til os på Flensborg Avis, Jydske Tidende og Historisk Samfund for Sønderjylland. Men historikere i Haderslev udtaler: ”Mage til vås, skal man lede længe efter” Og han ligefrem advarer læserne. Så Haderslev – læsere – kig i fremtiden på dengang.dk. God feedback fra vores læsere. Alle vores artikler bliver gemt. Vi vil gøre vores side hurtigere. 9 nye artikler i november 2022. Igen trusler i Facebooks navn. Nu med 1.908 artikler. Den alternative hitliste. De mest populære kategorier. Top-100 – sept. – okt. – nov.
Dummebøde – Nok engang
Vi er igen blevet idømt en bøde – og det ikke billigt skal vi hilse og sige. Vi har overtrådt copyright – reglerne. Vi har fuld respekt for, at der er copyright. Men nogle gange går det lidt for hurtigt. Efter første gang lovede vi os selv at sætte os selv alvorlig ind i reglerne. Vi ville så skrive en artikel om det vi fandt ud af. Men grundet en forværret sygdom i nærmeste familie, har vi ikke fået det gjort. Men indtil da – pas på hvilke fotos I bruger fra nettet. Jeg er glad for, at vi ikke har forsynet vores artikler på hjemmesiden med fotos.
Man lægger mærke til os
Det er skønt, at der er nogle, der lægger mærke til os. Således er der omtale af en artikel, som vi har skrevet omkring ”Flygtninge i Tønder” i Jydske Tidende og i Flensborg Avis.
En anmeldelse af en ny bog fra Historisk Samfund for Sønderjylland, der hedder ”Sønderjylland, en særlig Historie, har vi anmeldt. Denne anmeldelse er bragt på Historisk Samfund for Sønderjyllands hjemmeside. Og anmeldelsen kom også på vores Top – 100.
Mage til vås skal man lede længe efter
Det er bestemt ikke alle, der er begejstret for vores artikler. En ”rigtig” historiker fra Haderslev har direkte advaret læserne mod vores artikler. Og det er ikke første gang. Vi bruger ikke den nyeste forskning, når vi beskriver Haderslevs historie. Og anden gang var det omkring en kejser-statue i Haderslev. Her har vi så vidt jeg husker brugt 8 – 9 kilder. Disse må så også ”være fulde af vås”. Eller vil kritikkeren skabe den historie, at det er noget vi bare har opfundet af os selv.
Det er jo lidt ærgerlig for på Haderslevs Facebook side er der mange læsere. Men det nytter jo ikke noget når ”rigtige” historikere bliver ved med at advare mod vores artikler.
Nej, sådan er de ikke alle sammen – de ”rigtige” historikere. Flere har brugt vores artikler i diverse bogudgivelser og lignende.
Nu skal man vel også tage det hele med en grand salt. Hvor meget tid skal man ofre på en enkelt artikel i form af arkivadgang og biblioteksbesøg m.m. Det at søge i arkiver er blevet mere vanskelig, end det har været. Og du har bestemt ikke den frie adgang, som det bliver hævdet. En ”rigtig” historiker vil altid kunne finde fejl i vores artikler. Sådan vil det jo altid være. Men ligefrem at advare læsere! Gad godt nok vide om der har været advaret mod de kilder, vi har brugt.
Vi har nu slettet indlægget og må beklage, at vi ikke lever op til sidens historiske ambitioner. Vi kunne selvfølgelig gå ind og forsvare os og henvise til vores kilder. Men belært af erfaring, gør vi det ikke. Så udbreder vi ”hadefuld retorik”. Det er sket før.
Det er jo bare synd for gruppens læsere. Det betyder at vi også her må holde en længere pause. På Top – 100 for de sidste tre måneder er det hele fem Haderslev – artikler. Men trods det, er det sjovt, når en historiker flere gange går ind og ligefrem advarer mod vores artikler.
Vi må så håbe, at Haderslev – folket finder dengang.dk. Vi holder en meget lang pause fra Haderslev – gruppen. Det er ikke så sjovt, at gruppens læsere flere gange bliver advaret mod vores artikler.
God Feedback fra vores læsere
Nogle af vores artikler kan måske godt være lidt kontroversielle, måske fordi vi har søgt lidt andre kilder og været i andre arkiver end de almindelige. Men jeg synes egentlig at I læsere har regeret positivt og på en konstruktiv måde. Der har været gode indskud. Og i andre artikler er er der kommet fine erindringer fra læserne.
For små billeder
Der er nogle, der klager over at nogle af fotoerne er for små. Det vil vi godt medgive. Og havde vi brugt mere tid på at finde fotos, kunne vi måske have fundet større fotos. Men atter engang, så er vores hjemmeside/Facebook baseret mere på tekst end foto.
Minder – hver dag
Hver dag bringer vi ”Minder” – gamle artikler. På en måned deler vi på Facebook mellem 300 og 350 artikler. Så kan det ikke undgås, at der kommer gengangere. Det er det selvfølgelig læsere, der klager over. Men kan man ikke bare springe over? Der kommer jo hele tiden nye til.
Alle vores artikler bliver gemt
Nu er alle vores over 1.900 artikler blevet gemt for eftertiden. Det skal noget til. Så er vi sikret når computer går ned eller hjemmeside hacket
Vi vil gøre vores side hurtigere
Vi arbejder på at gøre vores side hurtigere. Den har i perioder været meget langsom. Det skal indrømmes, at vi kører på en lidt forældet opbygning. Men selv om vores side indeholder oceaner af artikler, så har vi dog fået roser for sidens gennemskuelighed. Men i sidste ende handler det også om finanser.
Igen med Hitlister
Vi begår ingen ulovligheder ved at bringe Hitlister. Vi spreder ikke personlige oplysninger. Så fra og med denne udgave bringer vi igen Hitlister.
9 nye artikler i november 2022
Igen trusler i Facebooks navn
Så har igen fået at vide at vi har overtrådt Facebooks fællesskabsstandarder og politikker. For at beskytte os er vores side ikke synlig for alle på Facebook. Og så skal vi ellers trykke på et link for at bekræfte at vi er administrator. Og så skal vi igen læse at vi har 24 timer til at forhindre at vores konto bliver permanent deaktiveret.
Og så takker man, fordi vi hjælper Facebook med at forbedre den måde de vedligeholder Facebook på.
Det er selvfølgelig et falsum, som vi har fået på Messenger og det er bestemt ikke første gang. Hvorfor kan Facebook ikke forhindrer dette. Man misbruger jo Facebooks navn til at vil hacke sig ind på siden.
Facebook – statistik
Inden for de sidste 28 dage ser det sådan ud:
Nu med 1.908 artikler
Den Alternative Hitliste
I vores normale Top-100 er der kun lokalhistoriske artikler. Så her har vi en lille hitliste med andre artikler. Og placeringen er samme rangering som de lokalhistoriske artikler. Så se bare her:
De mest populære Kategorier
Hver placering på Top-100 giver et point. Har to kategorier samme antal point er det den bedste placering, der er afgørende. Og se dette er så gældende for de sidste tre måneder:
Indlemmelse, Afståelse og Genforening 0
1864 og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye – Historien om adelsslægten 0
I lang tid har Besættelsestiden ligget på førstepladsen. Men vi skal huske på, at vi ikke mere deler nogle af vores artikler til nogle af de andre besættelsesgrupper. Grunden til dette er vel nok at vores artikler ikke er så ”frelste”
Vi skal huske på at under Sønderjylland ligger der 5 Haderslev – artikler. Da vi som allerede skrevet holder an pause med at dele i Haderslev – gruppen, så er det nok ikke sikkert at denne topplacering holder.
Vi deler hver dag to artikler i en Københavner – gruppe. Og her er der også artikler om Nordvest, som er meget læste.
Vi har tidligere delt Østerbro – artikler hver dag. Det gør vi ikke mere. Efterhånden har vi brugt kontingentet.
Før i tiden delte vi artikler i hele tre Nørrebro – grupper. Det gør vi ikke mere. Og grunden til dette har vi tidligere beskrevet.
Egentlig burde tilslutningen til Tønder være større. Hver dag deler vi tre artikler til tre Tønder – grupper.
Nogle af artiklerne under Andre Historier er faktisk meget læste.
Efter at have holdt en pause med Aabenraa – artikler, er vi begyndt igen. Og disse artikler er der også god tilslutning til.
Egentlig skal vi ikke overvurdere Facebooks betydning. Langt de fleste af vores læsere går direkte ind og finder artiklerne. Facebooks andel er i øjeblikket 30,8 pct.
September – oktober – november Top – 100
Og så var det lige før, at disse artikler klarede det – bedre held næste måned
November 1, 2022
Hvad læses der mest – i oktober 2022
16 nye artikler i denne måned. Vi havde teknisk uheld i nogle dage. Vi fik en ny skærm. Markante udfald mod vores artikler om Det Tyske Mindretal. Det samme kan siges om artikler om besættelsestiden. Det fik os til at skrive en ekstraordinær artikel. Nu er der 1.899 artikler fordelt på 16 kategorier. Hvor mange læser i grunden dengang.dk. Ja det spørger en læser om. Vi er oppe på ca. 200.000 om året. Vi har været længere op. Men vi er bakket ud af nogle grupper. Læs her hvorfor. Og så er det lige det med at bruge fotos – copyright – eneret – eller personlig. Så er det nyt i Asmus Jensen sagen. Vi har hørt fra endnu et udenlandsk arkiv. Måske laver vi en helt ny fortælling, hvor vi putter alt det nye ind, vi har fundet ud af siden 2017, hvor vores bog ”Grænsen er overskredet” udkom. Sjovt nok, så er det stadig mange lokale, der ikke tror på os.
16 nye artikler i oktober 2022
Teknisk Uheld
Så kunne vores gamle skærm ikke mere. Den havde holdt i ca. 15 år. Så det er da godt gået. Vi har fået en ny. Og det er ikke en af de billigste. Den håber vi så holder i rigtig lang tid.
Markante udfald mod Det Tyske Mindretal
Vi har nogle læsere, der har givet deres markante udfald mod Det Tyske Mindretal i Sønderjylland. Det har man jo selvfølgelig ret til. Men måske kunne det godt være lidt mere nuanceret.
Her på siden har vi skrevet en del om dette emne – både i dagligdagen og under besættelsen. Vi har i vores artikler forsøgt at nuancere begrebet.
Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)
Også dette tema tolkes forskellig af vores læsere. Det har også været grund til, at vi har skrevet en ny artikel om tolkning af film, tv – bøger m.m. omkring besættelsestiden. Vi tager lige vores egen bog med i den omgang. Mere eller mindre er vi gået af diverse grupper. Vi har skrevet artiklen: ”Danmark kæmpede for sit rygte”.
Stadig ikke nye hitlister
Vi har endnu ikke fundet ud af, om der findes et andet program, end det vi ikke må bruge mere. Så indtil videre er der ingen Hitlister.
NU 1.899 artikler fordelt på 16 kategorier
Der hvor du finder et plus og et tal betyder det at tallet angiver, hvor mange artikler i samme tema, du kan finde fordelt ud over hele hjemmesiden. Det var fra dengang vi ikke havde så mange kategorier.
Hvor meget bliver der læst på dengang.dk
I øjeblikket er vi lidt under 200.000 læsere om året. Vi har været højere op. Måske skyldes det at vi er bakket ud af en hel del grupper på Facebook. Og Facebook udgør trods alt ca. 34 pct. af vores læsere.
Og hvorfor er vi så bakket ud?
Ja det har vi tidligere været inde på. En af grundene er, at vi en gang imellem gentager os selv med artikler og fotos, der har været vist før. Vi sidder ikke og fører regnskab med hvor og hvornår vi har bragt diverse fotos og artikler.
En anden af grundene er, at når vi tilstrækkeligt gange har modtaget ironiske og upassende bemærkninger, ja så stopper vi.
Det er heller ikke alle grupper, der er egnet til at modtage vores korte og lange historier. Vi lægger mest vægt på historiefortællingen og ikke så meget på fotoerne. Vi kigger heller ikke efter, om den pågældende gruppe har haft det foto før, som så kan udelukke vores indlæg.
Copyright – eneret – eller personlig
Som administrator ser vi jo hyppigt gode fotos. Og desværre er det ikke altid tid til at forespørge om vi bruge fotoet. Det står som regel også anført, hvem der har taget fotoet og hvorfor. Men det er bestemt ikke altid, at vedkommende tolererer at vi viderebringer det. Og det må man respektere. Det er nu heller ikke altid let at se, at vi der overtræder en regel. Vi reagerer da også hver gang, vi bliver gjort opmærksom på fejlen.
Og her skal vi især være opmærksomme på modelfotos. Der sidder konsulenter derude, der er specialiseret i at opspore at man bruger disse fotos. Og så uanset til hvad. Om det bare er en enkelt gang, så koster det. Jo det kan blive dyrt.
Asmus Jensen – sagen
Allerede i 2014 begyndte vi at interessere os for Asmus Jensen – sagen. Han blev skudt i Padborg – området efter 5. maj 1945 efter at være tortureret. Så blev han kørt til grænseområdet og senere flyttet over i det engelsk – kontrolleret område.
Myndighederne fik Den Danske Brigade til at forfalske en rapport. De tre underskrivere fik derefter topstillinger. Rapporten blev udfærdiget efter at de sønderjyske politimestre skulle stille op til afregning i Wassersleben syd for grænsen over for englænderne.
I 2017 udgav vi en bog om sagen (Grænsen er overskredet). Men vi fortsatte med at efterforske i sagen. Desværre fremkom medierne med forkerte historier om sagen. Måske var disse fremskyndet af myndighederne. Fra Rigsarkivet blev der nu holdt foredrag om sagen. Men her gik man knap så vidt som os.
Efterhånden blev det nægtet os trods familiens underskrift adgang til arkiverne. Vi fandt under efterforskningen en masse andre mystiske ting i Padborg – området, som aldrig før er blevet opklaret.
Fra arkivet i Berlin som er et civilt arkiv under Deutsche Dienststelle ”Die Geschichte in Flensburg” har vi fået bekræftet de ting, som de engelske arkiver har givet os.
Det var ikke Den Danske Brigade, der skød Asmus Jensen. Det var Modstandsbevægelsen i Bov – området. Vi har påført de fems øgenavne. Og det hele er bekræftet af engelske og nu også tyske arkiver. Vi vil snarest opdatere vores opdaterede artikel i sagen.
Desværre er der stadig udbredt skepsis i lokalområdet. Problemet er at mange af de dokumenter, som vi har fået kendskab til er hemmelighedsstemplet. Dengang forsøgte vi at få Aabenraa Politi til at genoptage sagen. Det var ret tydeligt, at Asmus Jensen ikke var skudt under flugt, men skudt på nært hold af nakkeskud. Politiet fastholdt at sagen var afsluttet i 1947.
Familien til Asmus Jensen har været holdt hen i alle årene med en løgn og bliver det stadigvæk. En anden ting, som vi har observeret, at medierne ikke længere interessere sig for sagen.
”Den Gamle Redaktør” har overvejet at skrive hele historien om Mordet på Asmus Jensen forfra, hvor vi bruger den viden vi har fået siden 2017.
Oktober 1, 2022
Hvad læses der mest i september 2022
Denne gang er det uden hitlister. Det program vi bruger til dette, må vi ikke anvende for Datatilsynet. Der kom 14 nye artikler i september. Nu er 1.883 artikler til rådighed. Alle tiders Top – 100 i en tidligere artikel. Dengang.dk ramt af restriktioner. Tak for mange positive henvendelser. Hvorfor har I droppet flere grupper? Der er mange henvendelser vedr. fotos. Artikler er for usammenhængende og har alt for mange informationer! Hvordan kan Facebook tillade trusler på Messenger? Og så er der nu 5.198 følgere. Velkommen til alle ny.
14 nye artikler i september måned
Nu er der 1.883 artikler til rådighed
Nu er der 1.883 artikler til rådighed. Og disse artikler fordeler sig således
Hvorfor står der + bag ved nogle kategorier. Det betyder, at du kan finde et antal artikler med samme emne i andre kategorier. De forskellige kategorier er først blevet oprettet efterhånden.
Alle Tiders Top – 100
Vi har sikkert været i gang siden 2007 og har i alt haft tre forskellige hjemmesider. Men først fra 2016 har vi haft en ”måler” på. Og førstepladsen opnåede 10.000 besøgende. For at komme ind på Top – 100 skal artiklen have haft ca. 2.000 besøgende. I alt har der siden midt i 2016 været 1,6 millioner besøgende.
Læs senere her på siden, hvorfor vi ikke mere kan bringe hitlister.
dengang.dk ramt af restriktioner
Normalt får man at vide fra Facebook, at man har begået en ”Forbrydelse”. Men det har vi ikke fået denne gang. Gennem længere tid har vi ikke kunnet dele indlæg og guldkorn fra andre. Disse restriktioner er kommet i forskellige etaper.
Vi gjorde så det at vi offentliggjorde flere af vores egne artikler. Og det betød så stigende besøgstal på vores hjemmeside.
Men nu ser det ud til at restriktionerne er ophævet. Vi kan så igen bringe guldkorn fra andre. Vi ved at det ikke er alle der bryder sig om dette. Vores egen mening om dette er at jo mere udbredelse des bedre er det. Man må gerne dele vores indlæg. Og vores artikler med kildeangivelse må man også gerne bruge.
Problemet med dette er så bare, at vi nogle gange oplever vores egne artikler med en anden forfatter.
Tak for mange positive henvendelser
Igen engang har det været mange positive tilkendegivelser. Og så er der mange, der i forbindelse med indlæggene har bygget videre på historien med deres egne oplevelser. Det er jo skønt. Der har været mange henvendelser både på mail, Messenger og telefon. Vi har nok ikke fået besvaret alle. Det skal vi beklage.
Hvorfor har I droppet flere grupper?
Nogle af grupperne er vi smidt ud af. Hvorfor ved vi ikke rigtig. Antagelig har vi ikke fulgt den enkelte gruppes retningslinjer.
Andre indlæg er blevet fjernet, fordi vores indlæg havde været vist for to måneder siden. Så er det dem, der har klaget over, at de har læst vores artikel før. Hvorfor kan de så ikke bare springe over. Der kommer jo hele tiden nye læsere til gruppen.
Vi oplever flere gange, at læsere gør opmærksom på at de allerede har læst artiklen – ja og hvad så? Forlanger man, at vi sidder med et regnskab, der viser hvornår de forskellige artikler har været anbragt hvor. Det samme gælder med fotos.
Andre grupper går meget op i fotos. Her skal du så orientere dig om fotoet ikke allerede ligger inde i deres arkiv.
Så er det de grupper, der går meget op i alderen på et foto. Selv om en kirkebygning ikke overholdt reglerne men det gjorde de fire andre fotos, så blev hele indlægget kasseret.
Når flere læsere begynder at ironisere indholdet af de artikler, man faktisk har brugt tid på at lave, ja men så er det kun en ting, så dropper vi gruppen. Hvis man ikke kan acceptere historieformidling, så kan det være lige meget.
Nu kan det også være at kritikken er en afspejling af, at man er blevet trætte af dengang’ s mange artikler. Måske kan det virke for dominerende?
Vi kan godt tåle kritik og er ikke nærtagen. Men det skal være konstruktiv kritik. Og så handler det vel også om brug af tid og prioritering.
Vi ved godt, at vi har sagt det før. Men da vi hele tiden bliver spurgt ind til det, så bliver vi nødt til at gentage os selv.
Mange henvendelser vedr. Fotos
Igen engang har der været mange forespørgsler om fotos. Hvor er de taget? Hvilket årstal? Hvilken fotograf? Eventuel – Hvilken kunstner?
Det nyeste er så at mange af vores fotos er for små. Hvis vi nu havde masser af tid og prioriterede efter det kunne vi sagtens finde disse oplysninger selv om vi første omgang ikke kunne finde oplysninger.
Men vores side er mest beregnet til selve historiefortællingen. Vi bruger en masse tid på at researche. Og det er her vi lægger størstedelen af vores arbejde. Der findes masser af grupper, der er eksperter i fotos. Og det er sikkert også mange der har den tekniske snilde at kunne forstørre fotos. Den har vi ikke.
Usammenhængende og alt for forskellige oplysninger
En læser mener, at en artikel er usammenhængende, når man ikke nævner nogle hændelser i mere end i en eller to sætninger. Læseren ville godt have noget mere at vide. Ja så er man selvfølgelig selv velkommen til at finde flere oplysninger. I dette tilfælde drejede det sig om en historisk gennemgang af Assistens Kirkegård. I øvrigt har vi vel 6 – 7 artikler om stedet.
Hvordan er det foto havnet der?
I forbindelse med en artikel fra besættelsestiden bragte vi fem fotos. Men åbenbart var det ene foto påtrykt et navn. Og åbenbart var det en form for copyright på dette foto. Og så var det en, der gerne ville vide, hvordan dette foto var havnet der i gruppen. Ja det kunne vi haft brugt en masse tid på at undersøge. Det var et foto vi havde set adskillige gange før på Nettet. Vi gjorde så det at vi slettede indlægget.
Hvordan kan Facebook tillade dette?
Når man tænker på, hvor nærtagen (undskyld) Facebook kan være, kan det undre at man gang på gang oplever Facebook’ s navn misbrugt for at skade en. Det er sikkert nogen, der ikke kan gennemskue det:
Social Network Registry Corporation
Kære administratorside
Din side er begrænset, hvilket betyder, at den side, som din konto administrer, har overtrådt Facebooks fællesskabsstandarder og – politikker.
For at beskytte dig er din side ikke synlig for alle på Facebook, og du kan ikke bruge den.
Bekræft, at du er kontoindehaver ved at følge linket nedenfor (så skal du bare trykke på linket). I henhold til Facebook – fællesskabsstandarder har du 24 timer til at udføre disse trin for at forhindre, at din konto bliver permanent deaktiveret.
Tak fordi du hjælper os med at forbedre den måde, vi vedligeholder Facebook på.
Med venlig hilsen.
Meta Community Standard Team
Nu er du advaret. Men hvorfor bremser Facebook ikke sådan noget?
Hvorfor kan vi bringe Hitlister mere?
Vi plejer at bringe følgende Hitlister
Det værktøj vi bruger til dette Google Analytics, er sendt i den juridiske skammekrog. Det lever ikke op til de europæiske GDPR – regler, uden man tilføjer en ekstra beskyttelse af data, har Datatilsynet meldt ud.
Dermed følger de danske myndigheder efter en række andre europæiske lande, som er nået frem til samme konklusion.
Og bruger man Google Analytics, skal man kigge på opsætningen. Hvis den er, som Google tilbyder den, ser det ikke ud til at være inden for rammerne af reglerne. Allerede i sommeren 2020 afgjorde EU – Domstolen, at USA ikke var et sikkert sted at sende persondata hen.
EU – domstolen fandt, at lovgivningen, der regulerer USA’ s efterretningstjenesters adgang til oplysninger, ikke lever op til grundlæggende europæiske lovregler. Det er blandt andet ikke den nødvendige domstolskontrol med adgangen, hvis ens rettigheder bliver krænket.
Løsningen på problemet er at man skyder et ekstra lag ind, så alle data i første omgang havner på en server – en computer – man har kontrol over. Derfra kan man så sende data videre til Google og sortere nogle af dem fra.
Man skal i gang med en plan for, hvordan man gør det lovligt. Men Datatilsynet har dog ingen planer med at føre tilsyn netop på dette felt. På den anden side må værktøjet ikke bruges lovligt uden videre.
Man skal kunne besøge www.dengang.dk uden at oplysninger kommer i de forkerte hænder. Man skal over for Datatilsynet lægge en plan for, hvordan man vil lovliggøre sit brug. Indrømmet så langt når ”Den Gamle Redaktørs” kendskab til det tekniske ikke.
Men åbenbart bliver vi som web – redaktør gjort ansvarlig for overførsel af oplysninger til usikre tredjelande.
Om vi får disse hitlister igen, ja det må jeg tale med min teknikker om. Såfremt det indebærer udgifter, bliver der ikke flere hitlister.
September 1, 2022
Hvad der læses mest – i august 2022
16 nye artikler. Vi har fjernet artikler fra diverse grupper af tre forskellige årsager. De mest populære kategorier har fået ny førsteplads. Hvilke byer læser dengang.dk – mange nye Syd – og Sønderjyske byer på top-50. Månedens Top – 100 med alle nye Sønderborg – artikler. Nu i alt 1.869 artikler. Må vi ikke omtale originaler? Vi kan ikke hjælpe med arkivsøgning, slægtsforskning m.m. Kan du ikke samle det i bogform? Københavner føler sig ramt. Vores Facebook når ud til mange. Og så mærker vi en mathed i nogle af de grupper, hvor vi deler artikler.
16 nye artikler
I august måned er det blevet til 16 nye artikler
Vi har redigeret to artikler:
Vi har fjernet artikler fra diverse grupper
Vi har fjernet tre artikler, Den første var fordi, vi havde brugt et foto, som fotografen havde eneret på. Det kunne vi ikke se. Og i første omgang havde vi ikke set, at hun havde gjort indsigelse. Det har vi beklaget.
Den næste artikel fjernede vi efter opfordring fra en administrator. Vores artikel handlede om en alvorlig hændelse, som mange endnu er berørt af. Det har vi stor forståelse for.
Den sidste artikel handlede om en episode, der skete lige efter besættelsestiden. Her blev tonen lige en grad for skrap. Efter de nye Facebook – regler kan vi gøres ansvarlig for ”tonen” selv om vi ikke på nogen måde har lagt op til det. Havde vi ikke reageret var det måske igen en gang endt med en udelukkelse.
Må vi ikke omtale Originaler?
Vi har en del artikler om originaler i København, Aabenraa og Tønder. Skal vi tolke Facebooks regler så må afdøde personer kun omtales med værdighed. Det kan godt blive et fortolkningsspørgsmål om vores omtale af disse er med ”værdighed”.
Nu har vi ikke i sinde at redigere disse artikler. Der må trods alt gives en form for spændvidde for historieformidling.
Vi kan ikke hjælpe med arkivsøgning, slægtsforskning m.m.
Vi får hver måned utrolig mange henvendelser. Det kan knibe med at følge med. Nogle af disse henvendelser drejer sig om arkivsøgning, slægtsforskning m.m. – undersøgelser af diverse ting.
Vi beklager, at vi ikke kan hjælpe med dette. Jeg tror også, at der er folk, der er meget bedre til dette, end jeg er.
Kan du ikke samle det i bogform?
Med jævne mellemrum får vi opfordringer til at skrive bøger. Det er om vidt forskellige emner. Undertegnede er selvfølgelig glad for, at artiklerne bliver anerkendt. Nu er artiklerne nogenlunde samlet på vores hjemmeside under hele 16 kategorier. Og vores søgefunktion fungerer da også fint.
Hvorfor anmelder du ikke flere bøger?
Der er læsere, der er utilfredse med, at jeg kun gengiver forlagenes beskrivelse af bøger. De ønsker en kritisk vurdering af den enkelte bog. Men se det forudsætter, at man har bogen i hånden. Det er ikke sådan at forlagene bare sender bøger hertil.
Nu må vi da også sige, at de er ret flinke til at sende anmeldereksemplarer hertil, når man beder om det. Men ofte skal man selv til boghandleren og købe et eksemplar. Og det er der bestemt ikke råd til som pensionist.
Selv om vi efterhånden har flere hundrede tusinder af læsere hvert år, så må man selv betale diverse udgifter til at drive siden. Der kan ikke rigtig søges fondsmidler til dette. Jo der er skam flere firmaer, der gerne vil bruge siden til at promovere diverse ting og sager. Men se det har min teknikker advaret imod.
Københavnere føler sig ramt
Man skal passe på, hvad man skriver. Jeg har for vane at skrive at københavnere næppe har kendskab til forskellige begivenheder i Sønderjyllands historie. Det er der nogen, der har reageret på. Grunden til at jeg skriver sådan er, at jeg næsten hver gang, jeg har været ude og holde foredrag her i det københavnske har diskuteret Sønderjyllands Historie med de tilstedeværende selv om det måske ikke har været emnet. Det har jeg opfattet som positivt.
Og mon ikke alt mit skriveri kan berige både københavnere og alle andre danskere nord for Kongeåen. Det var bestemt ikke for at genere københavnere. Det kan selvfølgelig også være nogen fra Rødby, Skagen og Middelfart, der ikke ved det.
Det kan sandelig også være mange i dagens Sønderjylland, der heller ikke ved det.
Slet delingen
Selv om det ikke er copyright på alt, så sletter vi altid, når man ikke bryder sig om at vi har delt et indlæg. Det kan være mange grunde til dette. Vi er også klar over at nogle grupper sletter indlæg som man har delt efter et stykke tid og så laver PR for deres egen gruppe.
På denne plads skal vi gøre opmærksom på at man altid må dele vores indlæg og artikler blot man husker kildeangivelse. Vi ser stadig en del af vores egne artikler med et andet forfatternavn.
Hvorfor har I en anden mening end de fleste andre?
Det er svært at svare på dette spørgsmål. Men vi har opsøgt arkiver og fået nægtet adgang. Vi har talt med folk og fået opsporet ting og sager. Vi har fået tips fra folk, der gerne vil forblive anonyme. Og så har vi lagt to og to sammen. Men det er altid lettere at kalde os konspiratorer end at tage stilling til det vi skriver om.
Vi har skam en masse ”liggende i posen”. Men vi mangler lige det afgørende bevis, Og så er det lige problematikken med arkiverne. Vi er helt sikker på, at mange perioder af vores historie skal skrives om efterhånden som arkiverne åbner sig.
Vi går ikke bevidst om at spille ”Fætter Modsat”. Professionelle historikere er ikke så begejstret for vores skriverier. Det er fordi vi ikke har den nyeste forskning med i vores skriverier.
Facebook – Statistik
60.138 + 14 pct. Nåede personer
42.645 + 8 pct. Opslagsinteraktioner
4.906 personer synes om
5.132 personer følger
I hvilke byer læser man dengang.dk
Ja så lykkedes det næsten for Ringsted, Sorø, Skærbæk, Farum og Herning
Det som du ser i pantes, er den sidste placering fra marts måned. Der er 17 nye på Top – 50 og de fleste er fra Syd og Sønderjylland. Og det passer også fint med de mest populære kategorier. For her er der sket en del.
Det er klart når man mere eller mindre er udelukket fra en del grupper og finder nye grupper, hvor man er velkommen, så afspejler det sig også på Hitlisterne. Og det er som om, at det er ved at slå igennem nu.
De mest populære Kategorier
En placering på Top – 100 giver et point. Er der to eller flere med samme point – antal – så er det den med den bedste placering, der bliver foretrukket.
Grænsen er overskredet (13)
Akeleye – slægten (13)
Den store vinder er Sønderjylland, der har fået 8 flere artikler på Top – 100. Det store taber er Besættelsestiden. Her er der mistet 5. Østerbro må også betegnes som en vinder med plus 5 artikler.
Overraskende er det at Nørrebro kun kan præstere 8 artikler på Top-100. Det må være tegn på mæthed. En taber må også være Tønder. Her er der et minus på 6 artikler.
Juli – Måneds Tilbud Top – 100
Det lykkedes ikke helt for
De tre nye artikler, som vi skrev om Sønderborg kom ind på hitlisten. Det gjorde hverken den nye om Nørrebro eller Frederiksberg. Vi lagde også mærke til at en ny artikel om det lille samfund Felsted kom ind på listen. Og så er tre artikler om Tinglev gået ind på listen.
Vi har droslet ned på Tønder – artikler. Måske burde vi fremover gøre det samme på Nørrebro – artikler. Men vi kan se, at interessen for artikler fra Nordvest, Vesterbro og Østerbro stadig er stor.
Det er på tide, at vi tænker anderledes, når vi til daglig deler artikler. Og så er det jo også lidt kedeligt at skrive artikler, der ikke bliver læst. I bringer ca. 300 artikler hver måned. Og da vi ”kun” har ca. 1.866 artikler, så kommer det ganske naturligt gentagelser.
Og gentagelser kommer det selvfølgelig også med fotos. Vi går ikke og leder efter fotos, inden vi bringer en artikel. Vi tager fra vores arkiv. Vi bringer vel mellem 1.000 – 1.500 fotos hver måned. Vi er godt klar over, at der er gentagelse imellem. Og det er også en af årsagerne til at vi er udelukket fra nogle af grupperne.
Men nu ville det være trist, hvis vi udelukkende gik efter, hvor der var flest seere at hente. Det gør vi ikke. Og det gør vi heller ikke, når vi skriver nye artikler. Her er det nysgerrigheden, der er afgørende.
August 1, 2022
Hvad der læses mest – i juli 2022
17 nye artikler i juli. Nu 1.853 artikler. Top – 100 i juli. De mest populære kategorier. Facebook statistik. Igen advarsel fra Facebook. Forstår dem ikke. Læsere vil ikke opleve upopulær historieformidling. Det burde være forbudt at undlade at skrive, hvad man ser på foto, skriver læser. Vi holder igen en pause i en gruppe, Hurra for det perfekte. Nogle læser ikke artiklen. Forslag fra læser – brug links i artikelhenvisning og hitliste. I skriver for lange artikler, siger anden læser. Vi har ofte tekniske udfordringer grundet dårlig net-forbindelse.
Nye artikler i juli
Det blev til 17 nye artikler i juli:
Vi har rettet følgende artikel:
Forstår ikke Facebook
Vi havde delt en artikel om Møgeltønder i 1866. Her omtalte vi forskellige befolkningsgrupper som kom til byen. Og her vi åbenbart ramt et af Facebook’ s Forbudt – ord. Vi fik en advarsel og artiklen blev fjernet. Nu må så gennemgå den og få fjernet det ene ord og holde øje med om vi evt. har brugt andre forbudt – ord.
Samtidig tillader Facebook, at deres navn bliver misbrugt ved at true undertegnede. Således skal jeg aktivere et link og der skal sikkert aktivere en masse spændende ting. Man kalder sig for Usikre Sider. Og truslen går på at hvis man ikke gør noget inden for 24 timer, så sletter man alle konti hos Facebook.
Utroligt at Facebook lader sådan noget passere. Men det er vigtigere at fjerne et ord, der ikke engang er racistisk og så blive beskyldt for ”hadefuld adfærd”. Vi er da glade for at Facebook giver os mulighed for at sprede historie. Men det kan være uhyggelig svært at sprede den sande historieformidling.
”Hvorfor skal jeg opleve det på Facebook?” skrev en læser
Vi havde atter engang delt en artikel fra besættelsestiden. Men atter engang oplevede vi så, at det upopulært emne i denne læsers øjne. Han mente så, at vi skulle rette ind efter hans opfattelse. Åbenbart er det kun de pæne og populære ting, vi må viderebringe.
”Det burde være forbudt at undlade at fortælle, hvad man ser på fotoet”
Ja sådan skrev en anden læser. Og det var i en artikel om Grundtvig på Nørrebro og den første højskole. Og det var netop højskolen, vi så.
Hver dag udbreder vi op til 50 fotos fra vores lager på 2.000 fotos. Vi kunne selvfølgelig godt skrive det på, som vi ved. Men da vi alligevel ikke ved det hele, hvem fotografen er eller hvornår fotoet er taget, så undlader vi dette.
Vi kunne jo selvfølgelig bruge tid og finde ud af det på samtlige 2.000 fotos. Men da prioriterer vi alligevel historieskrivningen. Nogle læsere har også ment, at vi ikke gider. Det er så et negativt ladet ord. Vi vælger at bruge ordet prioritering.
Det sker også, at læsere efter en uges forløb spørger til et bestemt foto, uden at gøre opmærksom på i hvilken sammenhæng fotoet er brugt. Vi vil ikke bruge tid på at finde frem til det. Det handler igen om prioritering.
Det lyder måske lidt nedladende over for læserne. Men vi har tidligere gjort opmærksom på, at der findes grupper, der går meget op i det med fotos. Og de er meget bedre til dette end os.
Dette er en historie – gruppe, hvor vi gerne vil fortælle en historie. Vi bruger Facebook til at reklamere for vores hjemmeside. Og det ved de allerfleste af vores læsere. Vi har endda fået roser for vores fotos.
Men vi må nu engang igen gøre opmærksom på, at det tager tid at lede efter kilder til vores historier selv om vi har et kæmpe kildearkiv, bøger m.m.
Hvor er det så skønt at opleve, at nogle af vores læsere går ind og beskriver, hvad vi ser på fotoet. Nogle gange er det med spændende oplevelser eller en god historie til. Vores gruppe bliver mere spændende, når flere bidrager.
Vi holder atter en pause i en gruppe
Vi har ikke noget imod kritik. Vi kan alle sammen tolke historie forskellig. Og vi har da også humor. Men hvis denne humor bliver brugt til at latterliggøre vores artikler, så siger vi stop. Det må være op til administrator at forhindre dette. Dette er skyld i at vi atter engang dropper en gruppe.
Hurra for det perfekte!
Det er fint nok, at man skal holde sig inden for det rigtige. Således må man ikke medtage Ribe, når man fortæller Sønderjyllands historie. En læser fortæller at Kongeåen danner grænsen. Det kan da godt være at Ribe ikke har været med i Sønderjylland, men byen har alligevel haft stor betydning for Sønderjylland.
Men det er ikke rigtig at Kongeåen har dannet hele grænsen. Det må vi nok hellere lave en artikel om.
Når vi laver artikler om Søerne i København, der går gennem tre bydele, så er det vigtigt for læserne at artiklerne holdes inden for enten Østerbro, Nørrebro eller Vesterbro. Det samme gælder for fotos.
Og så må man heller ikke snyde med fotos. Hvis handlingen foregår i 1930’erne, så må man ikke vise et foto fra 1920.
En gruppe har indført regler om, at fotos skal have en bestemt alder. Det gælder også for kirkebygninger. Men disse regler gælder ikke for administrator.
Og så er det den, vi har haft før. Hvis et foto har været anvendt før, men hvis historien er ny, så afvises artiklen.
Vi søger ikke specielt efter fotos til vores artikler. Vi tager dem fra vores arkiv. Så kan det jo godt være, at det er nogle fotos, vi bruger for meget, fordi vi måske holder mest af bestemte slags.
Indrømmet, jeg har svært ved at indordne mig disse regler. Historien dengang havde en helt anden inddeling. Og hvorfor skal man lige ødelægge en god historie for at få den til at passe ind i en gruppes regler?
Indrømmet vi er åbenbart begyndt at irritere nogle af læserne i stedet for at glæde vores læsere. Det vil vi jo helst.
Man kan godt gøre det perfekte. Men se det tager tid. Og jeg vil helst bruge tid på at læse og skrive. Og de artikler, der så kommer ud af det, håber vi så glæder de fleste læsere.
Tingene kan nogle gange blive alt for perfekt. Og så kan det blive for kedeligt. Historieskrivning er ikke altid så firkantet, som man vil gøre den til.
Man læser ikke artiklen
Der er hele tiden mange spørgsmål og henvendelser. Dette er vi glade for. Det viser den store interesse. Men ofte er der spørgsmål, hvor man kan finde svaret i teksten – i artiklen. Og når der er travlhed med at svare på alle henvendelser, så kan det godt være at vi igen prioriterer.
Mange henvendelser
Henvendelse er der masser af. Desværre laver vi ikke slægtsforskning. Det er der masser af folk, der er meget bedre til. Det samme gælder byvandringer. Her findes også folk, der er specialister. Som vi tidligere nævnt holder vi en længere pause med hensyn til foredrag på grund af alvorlige rygproblemer.
Hvorfor skriver I så meget om Besættelsestiden ved grænsen?
I forbindelse med vores bogudgivelse i 2017 har vi en masse ”overskuds – informationer”. Vi talte med en masse ældre mennesker i Padborg/Kollund området. Vi var i tyske arkiver. Og så har vi en del litteratur liggende omkring forholdene. Det må være svaret på de to spørgsmål.
I forbindelse med en fætter/kusinefest med min afdøde kone for mange år siden mødte jeg et par tidligere vagtfolk i Fårhus-lejren. De fortalte en del interessante ting. Vi er godt klar over at anonyme informationer ikke kan bruges for at bevise noget. Det gælder også i forbindelse med sagen om Asmus Jensen. Men at kalde os for konspiratorer er nok meget overdrevet.
Vi er i gang med at skrive endnu en artikel om Frøslevlejren og to artikler om Fårhuslejren.
Forslag: Brug links i artikelhenvisninger og på Hitlisten
En læser foreslår, at vi bringer links til artikelhenvisninger og på Hitlisten. Det er et godt forslag. Jeg arbejder på en metode, der ikke tager mere tid end nu. Ind til videre kan du bruge søgefunktionen.
I skriver for lange artikler!
Nu er det sådan, at det stort set er mig selv, der skriver artiklerne. Og ja nogle artikler er frygtelig lange. Derfor forsøger vi at gøre dem net – egnet ved at dele dem i mindre afsnit. Men nogle gange er det svært at dele en artikel. Faren er at den så bliver for overfladisk. I øjeblikket er vi i gang med en temaserie om det dansk – tyske forhold i grænselandet.
Her er vi så startet med at bo i henholdsvis i Frøslev og Fårhuslejren. Men efterfølgende har det i den grad været ballade, da man i første omgang ikke ville etablere en udstilling i forhold til Fårhuslejren. Os – sønderjyder har jo også en holdning til dette. Og her er det uhyggeligt svært at dele sådan artikel midt i alle de argumenter, som vi har forberedt.
Tekniske udfordringer
Vi har en meget ustabil net-forbindelse. Til tider hakker det ud og ind. Så er der store udfordringer med at lægge ting og sager ind på hjemmeside og Facebook. Man skal afse ekstra tid til det. YouSee er blevet alarmeret flere gange om dette problem men kan åbenbart ikke løse det. Det skulle man ellers mene når man betaler abonnement hver måned.
Facebook – statistik
De sidste 28 dage (30.07.2022)
Du kan nu finde 1.853 artikler på vores hjemmeside
Hvad betyder + artikler? Det er artikler om samme tema fordelt på andre kategorier.
De Mest Populære Kategorier i juli måned
Hver artikel på Top – 100 får et point. Er der så flere med samme pointantal, får den kategori med bedste placering et fortrin
1864 og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye – Historien om Adelsslægten 0
I parentes er sidste måneds placering. Den store vinder er Tønder. Den store taber er Aabenraa.
De mest læste artikler – i juli 2022
Disse tre artikler nåede det næsten – bedre held næste gang;
Juli 1, 2022
Hvad der læses mest – i juni 2022
Der blev 16 nye artikler i juni- Vi er nu oppe på 1.836 artikler. Det er slut med foredrag. Vi har måttet aflyse nogle. Dette skyldes helbredsmæssige problemer. Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært. Og så mener en læser at vi ikke må anvende begrebet ”Terrorisme” i beskrivelse af detailhandlernes forhold, da der var kampe på Nørrebro. Vi skal heller ikke omtale ”det upopulære” i historien, f.eks. Frits Clausen. Vi får mange henvendelser og Tak for det. En enkelt ringede og mente, at jeg var tysker. Hvorfor laver du ikke flere podcast. Ikke alle forstår systemet med Links. I burde dele jeres artikler noget mere. Vi skal kigge de mest populære kategorier og artikler i juni.
Nye artikler i juni
I juni måned lagde vi 16 nye artikler ind på vores hjemmeside. Nu er vi oppe på 1.836 artikler. De 16 artikler er:
Ikke flere foredrag
Vi har allerede proklameret det i FB – gruppen. Undertegnede, der har holdt flere hundreder af foredrag dropper nu det tiltag. Det skyldes ikke manglende lyst eller manglende interesse. Problemet er ganske enkelt dårlig ryg. Nu kan man måske så indvende. ”Så kan du da bare sidde ned”. Nej, når man holder foredrag, skal man bruge både arme og ben.
Vi har måttet aflyse nogle stykker og et lægebesøg, røntgen m.m. afslørede også at noget var galt. Så kære læsere:
Ikke alt Nørrebro – stof er lige populært
Det er ikke alt, hvad vi skriver om Nørrebro, som er lige populært. Således er det læsere, der mener at vi romantiserer Ungdomshusets historie alt for meget. Men sådan vil det sikkert altid være. Nu har undertegnede nok skrevet i alt 40 artikler om dette tema, udarbejdet presseinfo og meget mere om dette i forbindelse med jobbet som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Min mening er bestemt ikke, at det er romantisk over dette.
Et andet tema er bomben i Søllerødgade, hvor en ung mand mistede livet. Her har vi skrevet to artikler. Og hver gang vi vender disse artikler, så fører diskussionerne ofte til et sprogbrug, hvor vi bliver nødt til at slette indlægget. Det er helt i orden, at man ikke er enig med undertegnede, men når sprogbruget bliver overdrevet og bliver personlig, så gør vi altid det, at vi sletter. Det skridt har vi foretaget flere gange.
Det er tydeligt at mange indlæg fra læserne er partipolitisk farvede. Vores side er på ingen måde en partipolitisk hjemmeside. Når det måske en gang imellem skinner igennem, ja så bunder det måske i min opvækst eller erfaringer gennem livet. Bevidst er det ikke.
Vi må ikke bruge ordet ”Terrorisme”
I forbindelse med en Nørrebro – artikel om flere gange med hærværk mod Nørrebro-butikker har vi anvendt ordet terrorisme. Det mener en læser, at det kan vi ikke bruge over for dem, der virkelig oplever eller har oplevet terrorisme i Ukraine og Mellemøsten. Mellem linjerne lyder det næsten som om, at vi har overdrevet vores beskrivelse af detailhandlens forhold på Nørrebro – dengang.
Igen engang var undertegnede tæt på begivenhederne dengang som sekretær i Nørrebro Handelsforening. Beskrivelserne er ikke spor overdrivende. Mange butikker måtte efter lukke deres butikker efter gentagende hærværk. Forsikringsselskaberne bakkede efterhånden ud, selv om Københavns politikere mente noget andet. Men hvis vi lige skal kigge på, hvad terrorisme betyder så se her tre forklaringer, som vi har fundet:
Undertegnede har stor sympati for dem, der oplever ”Terrorisme”. Men det vil være helt forkert ikke at bruge dette ord i solidaritet med dem, der er udsat for Terrorisme.
Det som detailhandlerne på Nørrebro blev udsat for den gang, svarer ganske til beskrivelse af ordet ”Terrorisme”.
Vi skal ikke omtale ”Det upopulære”
En læser mener, at vi skal undlade at bringe noget om Frits Clausen. Er det sådan, man skal formidle historien. Det minder om, at vi i en gruppe også bragte et foto, at nogle, der blev anholdt efter besættelsestiden. De blev så læsset op på en lille lastbil og bevogtet af modstandsfolk med maskingeværer. Administrator ønskede ikke at se det billede mere i hans gruppe.
Grunden til vi igen bragte en artikel om Frits Clausen var en anmeldelse af en fremragende bog om Wilfred Petersen. Højst overraskende blev han efter flere retssager frikendt- I første omgang endda med erstatning. Når man kigger på hans forbrydelser i forhold til Frits Clausen – så kan man godt nok undre sig.
Interessen for Frits Clausen er der dog stadig. Således første det sidste indlæg med ham igen til en debat og artiklen op på en 16. plads.
Du er tysker!
Vi får utrolig mange henvendelser, både på mail, telefon m.m. Og mange af disse samtaler er meget hyggelige. Men fordi man går rundt med navnet Uwe, behøver man nødvendigvis ikke at være tysker. Det mente en person at kunne se på den måde, at jeg skrev på.
Nu er det sådan, at jeg er gået på Tønder Kommuneskole og Tønder Handelsskole samt Boghandlerfagskolen i Odder. Lutter danske skoler, som ikke burde have præget min måde at skrive på.
I øvrigt har jeg også et afslappet forhold til Det Tyske Mindretal. De opmærksomme læsere vi have bemærket, at jeg har haft et kritisk standpunkt til dem. Men det skyldes nu en gang den sønderjyske/nordslesvigske historie.
Således var Mindretallets avis Der Nordschleswiger meget positiv, da jeg spurgte, om jeg måtte oversætte en artikel, de havde begået på tysk omkring en frygtelig ro – ulykke i Højer. Denne artikel lå i to uger på førstepladsen over den mest læste artikel.
Og artiklen nåede faktisk op på en 7. plads her i juni – måned.
Hvorfor laver du ikke flere podcast?
På et tidspunkt fik KNR (Københavns Nær Radio) lov til at bruge vores tekster til podcast, som man kan downloade og som de har brugt til radioudsendelser. Dengang udsendte vi en liste over alle muligheder.
Vi har ingen ambitioner at indtale tekster m.m. Vi har ikke teknikken, tiden og pengene til det, så du må nøjes med den skrevne tekst.
Ikke alle har forstået det med links
Som bekendt gør vi meget ud af selve historiefortællingen. Derfor sender vi et link med som man kan trykke på for at få en historie. Men det er der nogle, der opfatter som en slags fejl. Når der for eksempel står et link som 2073, tror nogle at det er et forkert angivet årstal.
I burde dele jeres artikler noget mere
Ja det kan godt være, men nu er læserne også velkommen til dette. Som vi tidligere har fortalt, så er mange grupper på en eller anden måde lukket for dengang.dk. Og det skyldes, at vi med den måde, vi kører det hele på, overtræder de omtalte gruppers retningslinjer:
Der kan selvfølgelig nævnes andre fejl. Men selv om det kan være irriterende så respekterer vi de enkelte administratorers ret til at køre deres side.
En enkelt administrator har valgt at administrere direkte efter datalovgivningen, som kan være lidt udfordrende at administrere, når man slavisk skal følge lovgivningen. Det skal vi selvfølgelig også acceptere, selv om vi netop i denne gruppe havde særdeles mange læsere.
De mest Populære kategorier
Hver placering i Top – 100 giver et point. Er der to kategorier med samme point – antal – er det den kategori med bedste placering – der slår den anden
Grænsen er overskredet
Akeleye – slægten
Vi kan godt mærke en vis afmatning. Selv om der er mange artikler at dele så har mange læsere oplevet de samme artikler igen og igen. Derfor holder vi også flere pauser i de forskellige kategorier. Måske egner vores artikler sig heller ikke i de forskellige grupper.
I parentes kan du se placeringen i sidste måned. Det er værd at bemærke, at selv om Besættelsestiden stadig er på førstepladsen, så er det med 9 artikler mindre end sidste måned. Nørrebro har fået 5 artikler mere med.
Nu har vi dog aldrig skrevet artikler med det formål at få den største læserskare. Ofte er det også beskrivelser af små lokalsamfund, der giver den største læserskare.
Månedens mest læste artikler – juni 2022
Juni 1, 2022
Hvad læses der mest – i maj 2022
I perioden nåede vi 28 nye artikler. Nu er det i alt 1.820 artikler. Vi kigger på de mest populære kategorier. Spørgsmålet er om vores historikere er neutrale, når de skal gengive historien. Vi bringer vores kommentarer, da vi af de samme er blevet bebrejdet at vi ikke har den nyeste forskning med. Hvad sker der på Facebook. Nogle læsere klager stadig over stavefejl og at vi ikke i tilstrækkelig grad anfører årstal og sted på vores fotos. Andre grupper afviser vores artikler grundet ”selvpromovering”, overtrædelse af dataregler, har været bragt før, Foto er bragt før m.m. Hvilke byer læser dengang.dk. Og så har vi maj – måneds Top – 100.
28 Nye Artikler
I løbet af maj måned har vi lagt 28 nye artikler ind på vores hjemmeside. Og det er lykkedes for 8 af disse artikler at placere sig på Månedens Top – 100 liste:
Nu er der 1.820 artikler
Vi er nu oppe på 1.1820 artikler. Her skal vi se, hvordan de fordeler sig. Hvad betyder det, når der er et tal i en parentes? Ja det betyder, at der befinder sig det antal artikler med samme tema. De er bare fordelt under andre kategorier.
Hvorfor nu denne forvirring? Ja det skyldes, at da vi startede havde vi ikke 16 kategorier til ar putte artiklerne ned i. Vi har lavet lister så du hurtig kan finde frem til artiklerne. Du kan også bruge vores søgefunktion, hvor du bare behøver at taste noget af titlen.
DE MEST POPULÆRE KATEGORIER
For hver placering i Top-100 gives et point. Såfremt to kategorier har samme point – antal er det den med bedste placering, der vinder:
Indlemmelse, afståelse og genforening 0
1864 – og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Historien om Adelsslægten Akeleye 0
Industri på Nørrebro/Nordvest 0
Er historikere neutrale?
Også de ”såkaldte professionelle historikere” læser vores hjemmeside. Nogle af disse har bebrejdet os, at vi ikke har ”den nyeste forskning” med. Med andre ord, vi har ikke været på arkiverne og hjemtaget den nyeste litteratur om emnet.
Og det handler om prioritering af tid. I andre sammenhænge har vi været på arkiver. Og det kan i den grad tage tid. Og det kan det også, når vi skal have hjemtaget bøger. Og så skal købe det, ja så koster det.
Det, det koster at drive vores hjemmeside m.m. betaler vi selv. Vi får ikke tilskud eller kan søge om det. Der er heller ikke mulighed for fondsmidler m.m. I forbindelse med vores sidste bog var det heller ikke hjælp at hente hos historikere. Tværtimod så havde de kun foragt til overs.
Modsat har vi ofte set at historikere i artikler ”meler deres egen kage”, hvis de vil have nogle bestemte opfattelser frem. Det kan være for at fremme en bestemt politisk holdning. Og hvordan gør man det? Man tager kun udpluk af citater og bringer disse i en hel anden sammenhæng. De undlader hændelser og bringer kun dem, der fremmer deres egen opfattelse.
Måske er dette en større fejl end det, at man ikke lige har den nyeste forskning med på tegnebrættet
Man skulle tro at professionelle historikere havde en neutral rolle så vi kunne stole på deres fremlæggelser. Disse har ofte den fordel modsat os ”amatør – fuskere” at de har adgang til arkiver, som vi ikke har adgang til.
Nyt fra Facebook
Velkommen til alle ny i vores gruppe. Vi er nu oppe på 4.707, der synes om og 4.905 følgere.
Det er bestemt ikke alle artikler, som vi bringer, der er lige populære. Således bl.a. artikler om det tidligere Ungdomshus på Jagtvej på Nørrebro. Her er det ofte undertegnedes opfattelse at artiklerne slet ikke er læst, inden man farer i blækhuset.
Den samme oplevelse er, når der bringes artikler om ”Bomben i Søllerødgade”, Autonome, besættere m.m. – Der lyttes overhovedet ikke til argumenter. Historien er nu engang ikke sort/hvid – der er nuancer i historien.
Andre grupper
Vi har før sagt det. Vi respekterer de enkelte gruppers ret til regler og ordninger. Problemet er, at vi har svært ved at indordne os efter disse regler. Og det handler igen om tid og prioriteringer.
Alt dette skrives, fordi vi er blevet bebrejdet at vi ikke er så aktive med at dele vores artikler, som vi har været. Men der er sådan set ikke vores skyld. Du kan i vores egen gruppe se lige så mange artikler som før.
Men i nogle grupper bliver vores artikler ikke vist mere.
Men det glæder os, at nogle af vore artikler er blevet meget godt modtaget i nogle små bysamfund som f.eks. Løgumkloster og Ballum.
Stavefejl
Vi er godt klar over, at der stadig er stavefejl i vores artikler. Og vi er sandelig også blevet tilbudt hjælp fra virksomheder – der mod betaling gerne vil hjælpe. Som bekendt har vi gennemgået 629 artikler, hvor vi også har kigget på den grafiske opstilling.
Så længe vi ikke har kigget på alle 1.818 artikler – skriver vi i indledningen at vi undskylder for stavefejl. Ofte drejer det sig om taste – eller sjuskefejl. Mange af vores læsere går meget op i dette.
Men nu er det også vigtigt at vi kommer med nyere artikler – og det er så det vi er i gang med nu – 26 nye i denne måned!
Fotos
Tænk nu får vi også ros for vores fotos. Men det er dog ikke alle, der er tilfredse. Man vil gerne have at vi hver gang vi viser et foto fortæller, hvor det er taget og hvornår. Men ofte ved vi det ikke – for derfra vi tog fotoerne var der heller ingen oplysninger.
Vi har arkiveret vores fotos. Vi går ikke ud og leder efter disse. Det handler igen om prioritering og tid. For os er det vigtigt at bringe en god historie.
Hvilke byer læser dengang.dk – Top-50
Månedens Mest Læste Artikler – Maj 2022
Ja så var der nogle artikler, der næsten nåede at komme ind under Top – 100:
Maj 1, 2022
Hvad læses der mest – i april 2022
Den store oprydning slutter foreløbig. Vi nåede op på 629 artikler. Og så skrev vi 7 nye artikler efter oprydningen. Vi kigger på kritik fra læserne og svarer på dem. Læserne må i den forbindelse også gerne være aktive. Vi er udelukket fra diverse FB – grupper og nogle af vores indlæg er slettet. Vi respekterer diverse administratorers afgørelser. Alle grupper har deres egne regler. Tak for alle positive henvendelser. Og så præsenterer vi april – måneds Top – 100 og de mest populære kategorier.
Den Store Oprydning slutter
Den Store oprydning er slut. Vi har foretaget de sidste rettelser:
Så er vi nået op på 628 artikler i det hele. Men selvfølgelig vil vi stadig foretage rettelser. Vi går bare ikke så systematisk til værks. Men nu betyder det, at vi igen er klar til at skrive artikler. Og i skrivepausen har vi også haft tid til at lave research – læst bøger til anmeldelse og været i biografen og set besættelsesfilm – til anmeldelse.
Inden vi startede vores oprydning, mente nogle af læserne at vi var ordblinde eller skulle have skolepengene tilbage. Nogle virksomheder tilbød at hjælpe – for penge forstås. Vi må da indrømme at vi fik fjernet mange stave- og tastefejl. Og så fik lavet en bedre opstilling.
Vi kan da også se, at vi ser en mathed hos nogle af de grupper, vi deler artikler ud til. De er sikkert trætte af at få de samme artikler igen og igen. Måske vil vi her holde en pause og så servere nye artikler, når de efterhånden dukker op.
Nye artikler
Vi er igen gået i gang med nye artikler. I perioden er der blevet til:
Aktiviteter nedsættes
Vi har haft rekord – mange læsere. Men det har nok skyldtes at vi har delt ret mange artikler på Facebook gennem en længere tid. Og sådan noget tager også tid. Foredragsvirksomheden har vi også brugt en del tid på efter Corona. Dette kræver også at man bruger tid på at forberede sig. Og så bliver man ikke overraskende ældre. Så undertegnede har besluttet at skære ned på alle disse aktiviteter.
Kritik fra Læserne
Det er som om kravene fra læserne vokser. Og det gælder især, når vi bringer fotos med vores artikler. Der kommer kommentarer som:
Indrømmet, vi bruger ikke så meget tid på at lede efter fotos og heller ikke efter den bedste opløsning. Og det ligger i kritikken, at man er doven. Ja måske har læserne ret. Men det lyder pænere at sige, at man prioriterer tiden. Vi leverer trods alt en historie. Og det er rigtigt det ofte har været de samme, der er gået igen. Vi har et lager på 1.783 artikler at tage af. Men går vi ind i de enkelte grupper er det langt mindre.
Vores hjemmeside trænger til fornyelse. Men nye artikler betyder research. Og det tager tid. Arkivbesøg tager mest tid. Og med de nye strengere regler, tager det endnu mere tid. En såkaldt ”professionel” historiker mener, at læserne har krav på den nyeste forskning. Ja måske. Men kigger man nu på sit eget arkiv, står der en masse supergode historiske fagbøger – men af ældre årgang. Skal disse bare kasseres? Og skal man så bruge tiden på et arkiv – eller vente på den nyeste bog på biblioteket.
Skal man slette alle de gamle artikler på hjemmesiden? Det strider jo lidt mod læsernes ønsker. Vi kan jo se, at disse stadig er i høj kurs hos læserne. Når vi kaster os ud i nye artikler, er det fordi vi interesserer os for emnet. Det er ikke fordi vi mener, at en artikel skrevet i 2006 trænger til fornyelse. Læserne kan jo se, hvornår vi har skrevet artiklen.
Det kan jo godt være, at vi for mange gange bruger de samme artikler. Vi ser også at administratorer sletter artikler, der er bragt to måneder før. Man er så ligeglade med, at man måske bidrager med nye fotos.
Alt dette peger måske på en pause. Den pause skal så bruges til at skrive nye artikler.
Læserne må også gerne være aktive
Når man driver en hjemmeside med flere hundrede tusinder af læsere hvert år, er det jo ikke ensbetydende med at man er fejlfri. Det er et hobbyprojekt uden tilskud af nogen art. Man forventer også at læserne tager aktiv del. De må gerne påtale fejl, som vi har overset. Dette har vi intet imod – tværtimod. De må også gerne selv lede efter fotos med en bedre opløsning eller bruge mere tid end vi gør for at finde bedre motiver.
Vores/Min førsteprioritet er at finde gode historier.
Vi respekterer diverse administratorers afgørelser
Selv om det er irriterende at få afvist et indlæg eller helt at blive udelukket fra en gruppe på Facebook så må man acceptere en sådan afgørelse. Hver enkelt gruppe har sine regler og det er jo også fint nok.
Det kan jo være at man har bragt artiklen før, man har bragt de fotos man leverer sammen med artiklen før eller at artiklens indhold strider mod gruppens meninger og holdninger. Vi har også selv slettet diverse indlæg, fordi diskussionerne blev for personlige eller parti-poliske. Sådan er risikoen ved Facebook.
Vi er også blevet afvist, fordi informationerne om de fotos, der fulgte. var for mangelfulde.
Man må sige, at vi har oplevet det hele. Og egentlig burde vi ikke tage det så tungt. Historie bliver altid tolket forskelligt. Folk ser forskellig på tingene. Her på redaktionen mener vi, at det ikke altid er sejrherrens opfattelse, det er rigtigt.
Tak for alle positive henvendelser
Selv om det hele lyder lidt negativt, så er den overvejende reaktion på vores artikler positive. Vi sluger det selvfølgelig ”råt”, når folk roser vores artikler. Vi elsker, når man kan supplere vores artikler med egne beretninger eller oplevelser der relaterer til det vi skriver om.
April – måneds TOP- 100
Denne måneds hitliste er beregnet ud fra 21.539 besøgende
Og disse artikler nåede det næsten – men ikke helt:
De mest populære Kategorier
Hvilken kategori har flest artikler blandt top – 100? – Ja det finder vi ud af her:
Indlemmelse, afståelse, Genforening 0
1864 og De Slesvigske krige 0
Grænsen er overskredet 0
Industri på Nørrebro og Nordvest 0
Akeleye – slægten 0
April 1, 2022
Hvad der læses mest – i marts 2022
Oplevelser på Facebook – ris og ros i måneden, der gik. Og vi svarer på kritikken. Hvad er det egentlig vores hjemmesider står for. Nogle af vores læsere giver et svar. Den store oprydning er nu oppe på 582 rettede artikler. Atter engang har vi ”Byernes Top -50. Så er det de Mest læste artikler (Top-100) Og så er de mest populære kategorier. Stadigvæk på en suveræn førsteplads. Overskrifter fra kritikkerne ”En ommer” – Skribenten har ikke styr på det” – ”Hvad er stavefejl” – ”Brug dog en lup” – ”Befri os fra fotos og artikler om visse personer fra besættelsestiden” – ”Er det for besværligt, når redaktøren skal besvare læserne på noget, der står anført i artiklen? ”Send ikke sådan noget lort til mig”. Vi bringer også lige et par positive læserreaktioner, dem er der overvægt af. ”Utroligt, spændende og dybe historiefortællinger”. Nej disse har vi ikke selv konstrueret.
OPLEVELSER PÅ FACEBOOK
En ommer
En læser kan ikke lide vores artikel 2142 Dagligliv på Nørrebro – dengang. Han kalder den ”Malet med den brede pensel – Historisk misk mask – en ommer. Artiklen handler vel nærmest om børn og en lidt ironisk artikel om børneopdragelse og mangel på samme. Hvis nu artiklen stod for sig selv, ville vi give læseren ret. Men egentlig er det kun en af bidragene omkring dagligliv på Nørrebro. Vi har i alt 304 artikler om Nørrebro. Så overordnet vil vi nu ikke give læseren helt ret.
Skribenten har ikke styr på det
Ja sådan skriver en anden læser. Vi er på besøg i Saksborg, en lille by øst for Tønder. Byen ligger i Burkal Sogn. Men det meste af artiklen handler om Bylderup Sogn. Og læseren mener ikke, at de to sogne skal blandes sammen. Vi har grundet læserens henvendelse nu gjort opmærksom på det. Vi har skrevet en del artikler om området dernede ved grænsen og har sikkert også tidligere gjort det samme. Fremover vil vi have et sognekort ved siden, når vi skriver artikler om området.
Hvad er stavefejl?
Når vedkommende citerer gamle skillingsviser eller gamle overskrifter eller citater fra dengang, bliver dette også betragtet som stavefejl. Vi har tidligere meldt ud, at vi har for mange stave- og tastefejl. Vi har også meldt ud at vi er i gang med at rette op på dette. Men Rom blev heller ikke bygget på en dag. Vi er trods alt nået op over 500 artikler. Men for mange er ”alle disse” fejl meningsforstyrrende. Og det beklager vi selvfølgelig.
Brug dog en lup
En læser mener, at vi i en af grupperne har delt en artikel seks gange. ”Brug dog en lup”, siger læseren. Om det er rigtigt ved ikke. Vi registrer ikke, hvornår vi deler hvad på i de enkelte grupper. Men hvis man har læst artikler før, kan man så bare ikke springe over? Der kommer jo mange nye til hele tiden. Men det kan man måske ikke.
Der kan sagtens forekomme gentagelser. Og det gør det jo også dagligt. Men er det så forfærdeligt? Ofte bringes der nye fotos med. Et regnestykke fra den omtalte gruppe. Her er 101 artikler. Og vi bragte dagligt en artikel. Det betyder, at vi hver 3. måned blev nødt til at gentage en artikel. Nu holder vi så en pause i den gruppe for vi vil da nødig genere læserne.
Befri os for de fotos og artikler
En læser vil helst undgå at se fotos af Frits Clausen og Nazister på vores side. Dette kan vi bestemt ikke love vores læser. Det er jo netop det, historie handler om. Det er at omtale de ting, der er sket. Også de upopulære ting. Sker det, vil vi netop opleve de ting, som en læser beskriver det lige neden under dette. Skal vi også lade være med at omtale Putin?
Er det for besværligt?
Nu er det hele jo heller ikke altid lige let. Og hvem har sagt, at det skulle være det. Vi får hele tiden en masse henvendelser på messenger, mails, telefon m.m. Og på Facebook bliver det hele tiden spurgt til det, som vi har skrevet. Det viser jo stor interesse. Vi vil gerne svare alle, så hurtigt som muligt. Men det kan knibe at nå det hele.
Ofte bliver det på Facebook spurgt ind til ting, der står anført i selve artiklen men ikke nødvendigvis i brødteksten. Når vi så høfligt henviser til artiklen, bliver dette nogle gange opfattet negativt. Men grunden til, at vi gør det på den måde, at tingene skal ses i sin helhed og det kan bedst anskueliggøres ved at læse hele artiklen. Nogle gange har vi delt et tema ud i forskellige artikler, hvilket vi tydelig gør opmærksom på. Men dette afstedkommer desværre også en del misforståelser.
Lad være med at sende det lort
Man kan jo ikke forlange at alle læsere synes at det er godt, det som man skriver. Men vi er jo nu engang ikke herrer over, hvem der modtager vores historier. Det er jo nu engang frivilligt at modtage og læse vores historier. Lige modsat er denne læsers opfattelse af nogle af vores artikler:
HVAD GÅR DET EGENTLIG UD PÅ?
Ja det svar kom en læser med her fornyelig efter en artikel, hvor undertegnede forklarede det svære spørgsmål om den såkaldte ”Genforening” og tiden før. Og egentlig er det bedre formuleret end jeg selv kunne finde på. Læseren henholdt sig så kun til den ene artikel. Men egentlig er det jo det vores side går ud på.
Det er jo faktisk det som vores side går ud på. Vi forsøger jo selvfølgelig med rigelig kildehenvisning at fortælle sandheden. En tidligere historielærer formulerer det også meget godt:
Nej, de positive breve konstruerer vi nu ikke selv. Og i øvrigt tak til jer alle sammen for de positive tilbagemeldinger. De kritiske tilbagemeldinger forsøger vi at lære af.
HVORFOR SØGER I IKKE FONDSMIDLER?
Ja sådan er det en af vores læser, der spørger. Det har vi skam også gjort tidligere. Men det var afslag. Og så skal man jo sikkert også leve op til nærmere angivende standarder. Og det orker vi ikke. Hjemmesiden er et hobbyprojekt. Det er ikke gratis. Vi betaler ikke for artiklerne. Og stort set skriver undertegnede alle artikler selv, måske 98 pct.
Det er 100 år siden
En anden læser har også beskæftiget sig med samme tema. Han har læst artiklen ”Det er 100 år siden”. Han skriver:
VI ER I GANG MED AT BESVARE HENVENDELSER
Vi er i gang med at besvare henvendelser. Noget har hobet sig op. Vi kan ikke finde svar på det hele. Men vi forsøger. Nogle gange bliver vi nødt til at prioritere. Det er tydeligt, at der er flere og flere henvendelser. Og mon ikke at vi når til bunds i det? Det er jo kun positivt med den store interesse
DEN STORE OPRYDNING
Vi er stadig i gang med den store oprydning. Vi retter stave og tastefejl og retter i opstillingen. Den grafiske fremstilling bliver bedre. I flere tilfælde gør vi også artiklerne mere aktuel. I den forløbne måned har vi nået følgende:
Vi er nu oppe på 582 rettede artikler
BYERNES – TOP-50
Hvilke byer har i marts læst dengang.dk – hjemmesiden
MARTS-MÅNED-MEST LÆSTE – TOP – 100
Ja så lykkedes det næsten for ”De Fem Dramatiske år på Nørrebro”, ”Da det lugtede i København” og ”Jagten på det perfekte menneske” – Bedre held næste gang.
DE MEST POPULÆRE KATEGORIER I marts 2022
Dette er regnet ud efter placeringer på TOP – 100. Såfremt flere opnår samme tal, er det den bedste placering, der tæller. I parentes er det placeringen i sidste måned.
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye – Historien om Adelsslægten 0