Artikler
April 2, 2012
Mens hun sad foran bussen fik hun 7 slag på krop, ben og hoved. Da hun forsøgte, at komme væk fik hun et voldsom slag i ryggen, så hun knækkede sammen. Politiet udførte et fortrinligt arbejde, sagde deres chef. Cirka 125 – 150 betjente ryddede Brorsons Kirke i 2009. Kirken er ikke hellig, når det gælder hjemsendelse af flygtninge. 1000 af frivillige hjalp til i Kirkeasyl, og 25.000 gik i protestmarch.
Otte knippelslag
Jeg glemmer aldrig synet, af politiknipler, der banker løs på en ung pige, der sad foran Brorsons Kirke. Hendes forbrydelse var, at de ikke ville efterkomme politiets ordre til at flytte sig for en bus med afviste irakiske flygtninge.
Otte knippelslag får hun. De rammer på kroppen, benene og hovedet. Da hun kommer på benene og forsøger at komme væk fra politiet, slår betjentene hende nok engang i ryggen med så stor kraft, at hun synker i knæ.
Betjentene løste deres arbejde på fortrinlig vis, lød der fra
Igen i Breaking News
Vi skal tilbage til 2009. For mange af de deltagende skal vi dog tilbage til 2003, da krigen mod Saddam Hussein startede.
VK – regeringen havde fået gennemført en udsendelsesaftale med Irak. Da hele aktionen startede, var 282 irakere involveret.
Hele verdenspressen var atter engang forsamlet på Nørrebro. Atter engang var der Breaking News.
25.000 i demonstration
Nogle af de udviste er født og opvokset i Danmark.
Dette er også historien om organisationen Kirkeasyl. Denne organisation lukkede og slukkede den 9. februar 2010. Tusinder af borgere på Nørrebro og andre steder fra var involveret i arbejdet med at forhindre udvisning.
Og i en protest – demonstration deltog over 25.000 mennesker.
Det lykkedes med aktionen, trods alt, at give permanent opholdstilladelse til 30 personer.
Det var et godt fællesskab i kirken. Flygtningene spillede fodbold i Hans Tavsens Parken. Alt imens sørgede aktivister for, at politiet ikke nærmede sig, og at man kunne søge tilflugt i kirken.
Tre måneder i kirken
Da der senere blev afholdt støttekoncert mødte der 1.000 mennesker op. Der var kun plads til 500 i kirken.
I tre måneder opholdt asylansøgerne i kirken. Så kom politiet.
Da irakerne gik ind i Brorsons Kirken, var det hverken første eller sidste gang, flygtninge valgte at protestere mod afslag på asyl.
Protesterne har manifisteret sig med sultestrejker, selvmordsforsøg og selvmord.
Selvmordsforsøg
På politistationen i Kastrup Lufthavn fandt politiet en iraker bevidstløs med overskåret håndled og blodigt tøj. Han blev behandlet på skadestuen. Lægerne anbefalede indlæggelse, men politiet nægtede. Næse dag blev irakeren tvunget op i et fly.
I 1991: 143 fik politisk asyl
I 1991 flyttede 143 palæstinensere ind i Brorsons Kirke. De frygtede udvisning til Libanon og Syrien, hvor de risikerede fængsling og tortur.
I fem måneder boede palæstinenserne i kirkens kælder og modtog hjælp fra bz'ere, fagforeningsfolk og lokale nørrebroer.
Sagen endte med en særlov, der gav de aktionerende asyl i Danmark.
Godt organiseret
Kirkeasyl var godt organiseret. Man var opdelt i mange forskellige grupper:
Hverdagsgruppen var til stede i kirken i alle 24 timer
Børnegruppen lavede forskellige aktiviteter for børn
Aktivitetsgruppen lavede forskellige aktiviteter, bl.a. en backgammon – turnering og en tur i svømmehallen
Køkkengruppen stod for indkøb af mad
Kontaktgruppen sørgede for kontakten mellem nenoerne i kirken og resten af Kirkeasyls frivillige
Akutgruppen skulle tilkaldes, når der opstod problemer.
Bo Bedre Gruppen skaffede bl.a. Madrasser, gardiner, pusleborde og andet inventar
Tolkegruppen skaffede frivillige tolke til møder, sagsbehandling og fængselsbesøg.
Sundhedsgruppen skulle sørge for den nødvendige lægehjælp
Kirkekontaktgruppen varetog kontakt til præst og menighed.
Info – kontaktgruppen havde konstant to vagter ved udgangen. De tog imod alle, der havde ærinde i kirken. De fortalte interesserede om aktionen og holdt øje med politiet.
Logistikgruppen skaffede biler og chauffører.
Juragruppen Hjalp irakerne med det juridiske og med at forstå deres papirer.
Kampagnegruppen sørgede for hjemmeside, kontakter, demonstrationer, koncerter m.m.
Mobiliseringsgruppen mobiliserede folk med plakater, flyer – uddeling, foredrag og happenings.
Alliancegruppen skabte kontakter til andre organisationer, fagforeninger, politikere m.m.
Pressegruppen sørgede for kontakter til journalister.
Økonomigruppen bogførte og holdt regnskab for Kirkeasyl.
Rydningsgruppen forberedte en sit – down aktion i tilfælde af rydning.
Yderligere syv grupper var nedsat.
Den enkeltes skæbne interesserede ikke medierne
Alle disse grupper vidnede om masser af frivillige. En del medier havde travlt med at fortælle, hvem der var med i disse grupper. De fortalte, at det var venstreorienterede, der havde forbindelse til ungdomshuset, bz – bevægelsen og lignende. Man kan så bare sig, jamen og hvad så.
Igen beskrev medierne de andres kultur som tilbagestående og mindre udviklet end den danske. Det var som om, man ville fastholde den hvide mands kultur som den magtfulde. De enkelte skæbner i Brorsons Kirken blev ikke behandlet som individuelle individer.
Traumatisk nat
Det var en traumatisk nat og en brat afslutning, natten mellem den 13. og 14. august 2009. Brorsons Kirken blev ryddet. Det startede ellers hyggelig med spil, læsning og tv – kiggeri.
Pludselig fløj hoveddøren op, og politiet strømmede ind. Folk inde i kirken fløj op af stole og senge. Se begyndte at løbe ind i kirkerummet. Aftalen var at man skulle søge op mod alteret, når politiet kom.
Mellem 120 og 150 betjente deltog i aktionen.
En eksplosion i lov og ret
Børnene skreg, og rummet eksploderede i larm og skræk. En iraker smadrede et glas og begyndte, at ridse sig på den nøgne krop. Da glasset blev knaldret på gulvet, blev det givet ordre til, at politiet skulle trække i kampuniform.
En video som politiet senere offentliggjorde viste nogenlunde fred og fordragelighed. Men præsten, Per Ramsdal mente, at videoen fra politiet er blevet redigeret. Han fortalte, at der var ødelagt for 70.000 kr. i kirken.
Børn og kvinder fik lov til at gå. Kirkeasyl sørgede for, at de kunne få et sted, at overnatte.
Knipler, peberspray og hunde
Stemningen udenfor blev mere og mere ophidset. En telefonkæde havde hidkaldt masser af demonstranter. De satte sig nede foran den bus, som skulle føre irakerne væk. Også naboer havde indfundet sig, og satte sig foran bussen.
Men politiet brugte vold for at slå den politiske demonstration ned. Man var udmærket klar over, at såfremt politiet brugte vold, ja så ville de vinde kampen. Foruden knipler brugte de peberspray og hunde.
Barrikader
Betjentene måtte finde sig i tilråd som Skam jer, Barnemordere og Fascistsvin.
Demonstranterne forsøgte at barrikadere store dele af Rantzausgade og Kapelvej med skraldespande, paller, cykler og containere.
Politiet tæver sig igennem
De næste par timer tæver politiet sig igennem hundredvis af demonstranter. Til sidst lykkedes det for politiet at få bussen ud til Åboulevard og transportere irakerne væk.
I bussen er der delte meninger om hændelsesforløbet. Flygtningene var blevet forsynet med en plastichip.
Må ikke arbejde
Asylansøger må ikke arbejde, og børnene har ikke ret til at gå i skole.
Enhver flygtning, der kommer til Danmark skal kunne bevise, at han er individuel forfulgt. Han skal være truet, når han kommer hjem til sit hjemland. Det skal han også kunne bevise. Mange sager er netop blevet afvist på grund af manglende bevis eller dokumentation. Mange har ligeledes fået afslag, da Flygtningenævnet har mente, at de fremskaffede dokumenter måtte anses for at være falske.
Kirkeasyl oplevede, at loven blev bøjet efter forgodtbefindende.
Man må ikke så meget
Mange asylansøgere oplever, at få det, der hedder tålt ophold. Det er en juridisk mellemkatagori. Man har egentlig ikke lov til at opholde sig i Danmark, men myndighederne må heller ikke tvangsudvise. Myndighederne gør sig dog store bestræbelser for, at få disse mennesker til at rejse frivilligt.
Man må ikke arbejde, eller tjene penge. Man må heller ikke gifte sig eller studere. De fleste bliver nødt til at bo i Sandholmlejren. Man skal hver dag eller hver anden dag møde op hos politiet. Det er den såkaldte mødepligt.
Politiet tjekker om, at flygtningene bor i lejren. De udspørger og kontrollerer. Folk i lejren føler sig presset.
Asylansøgerne ved, at de bliver overvåget, men de ved ikke rigtig, hvad de bliver chekket for i det daglige. Mistillid og usikkerhed er fremherskende.
308.000 kr. blev beslaglagt
Efter rydningen blev irakerne spredt således, at nogle var blevet udvist, nogle blev fængslet, og andre var gået i skjul for myndigheder og politi.
Københavns Politi beslaglagde Asylbureaus formue på 308.000 kr. De blev dog senere tilbagebetalt, da politiet ikke havde ret til dette.
Sigtelser og ransagninger
Kort efter udvisningen i september 2009 blev støttekomiteen for skjulte flygtninge dannet. Formålet var at støtte asylansøgere og afviste asylansøgere i deres hverdag i Danmark.
Denne komite var en selvstændig forening, der samlede penge ind til de irakiske flygtninge, der var gået under jorden i frygt for at blive tvangshjemsendt til Irak.
Kort efter dannelsen fik flere støttemedlemmer deres hjem ransaget. Politiet sigtede medlemmerne for at opfordre til, at folk skjulte flygtninge.
Succes eller fiasko?
Var Kirkeasyl en fiasko eller en succes. Kravet om ophold til de 282 flygtninge blev ikke indfriet. De lukkede i 2010 efter nogle utrolig hektiske år med mange udfordringer, sejre og nederlag. Kirkeasyls aktiviteter førte ikke til ændringer i den danske asylpolitik.
De irakiske flygtninge valgte kirken, fordi det var et helligt sted i den kristne religion. Ved at vælge kirken forsøgte de at sætte fokus på deres sag.
Tjener Nørrebro til ære
Tusindvis af borgere på Nørrebro var aktive under konflikten. Og det tjener jo faktisk Nørrebro til ære, at vise medmenneskelig forståelse. Politiet vil sikkert kalde det for civil ulydighed.
Måden at behandle flygtninge i Danmark er ikke forenelig med FN's Flygtningekonvention. Denne har Danmark ellers tiltrådt.
Bogen: Kirkeasyl
Bogen Kirkeasyl – en kamp om ophold er en dag – eller hvidbog over hvad, der skete i de dramatiske måneder op til rydningen af Brorsons Kirken.
Det er en spændende og nødvendig bog. Mange forskellige har bidraget til bogen. Sagen er kompleks. Vi får ikke noget entydig svar på, om det har gavnet flygtningene. Vi får heller ikke, at vide hvilke konsekvenser det fik, for de udviste flygtninge eller for nogle af de danske frivillige.
Beskyldninger mod præsten
Efter aktionen blev Brorsons Kirkes præst, Per Ramsdal sendt på en tre ugers tvungen ferie. Han blev banket på plads af kirkeminister Birthe Rønn Hornbech.
Stod det til Dansk Folkeparti skulle Per Ramsdal være blevet fængslet og fyret. Han mener, at han kæmpede for de svages ret. Som præst skal man råbe op om uretfærdighed.
Han mener heller ikke, at han har talt for, at man skulle skjule flygtninge. Det er nedværdigende og dybt risikabelt at skulle leve under jorden.
Per Ramsdal blev beskyldt for at huse flygtninge. Men selv nægtede han sig skyldig.
Ikke alle præster var enige om, at Per Ramsdal gjorde det rigtige. Men Menighedsrådet gav dem tilladelse til at opholde sig i kirken. De kirkelige handlinger blev varetaget under hele forløbet.
Paragraf 9 blev ikke anvendt
Hvad var det lige vores kirkeminister sagde dengang:
Vi lever i en retsstat. Disse mennesker har i årevis siddet myndighedernes afgørelse overhørig. Det er dybt uretfærdigt, hvis vi behandlede de asylansøgere, der ikke vil rejse hjem, bedre end dem, der rejste.
Minister: Jeg ringede ikke efter politiet
Ministeren påpegede, at hun ikke havde ringet efter politiet. Ansvaret lå hos Flygtningenævnet.
Men ministeren havde mulighed for at bruge Udlændingelovens paragraf 9, der frem for udvisning kunne give humanitær opholdstilladelse.
Delegation turde ikke rejse
Jo, Danmark havde en udvekslingsaftaler med Irak. Men ikke engang danske delegationer turde rejse derhen, hvor nogle af flygtningene blev sendt hen.
Det ragede ikke regeringen, at flere af de afviste irakere risikerede liv og lemmer som direkte følge af tvangsdeportationerne.
Kirkeasyl – En kamp for ophold – Frydenlund
April 2, 2012
Rod – En Fighters fortælling er en super ærlig bog. Det er en fortælling om op – og nedture, om håb, succes og rodløshed. Det er også en bog, om at komme ud af rådløshed. Det er en bog om kamp. Janus Nabil Bakrawi mente, at hans største fjende, er ham selv. Samtidig er han blevet et modigere menneske., og vil ikke proppes ned i en kasse. Læs bogen, det er en oplevelse
På 6. sal
Janus Nabil Bakrawi i dag bosiddende på 6. sal på Borgmestervangen, har de sidste 15 år optrådt på Det Kongelige Teater og andre teatre rundt omkring. Han har optrådt i film, TV m.m.
Følelserne fik frit løb
For ikke lang tid siden optrådte han i vores boghandel, Steenberg Bog & Ide. Her talte han om sin nye bog. Resultatet var masser af tårer blandt tilhørerne. Følelserne fik frit løb. Ved mødet i boghandelen fik jeg også lejlighed til at hilse på hans mor og skønne datter.
En barsk fortælling
Det var ikke meget i Janus bagage, der tydede på at hun skulle blive en stor skuespiller. Hans barske barndom, opvækst og halvkriminelle fortid er beskrevet i bogen Rod – en fighters fortælling.
Forson dig med fortiden
Janus fortæller, at et hvert menneske skal forsone sig med sin fortid, uanset hvordan den ser ud, og hvor smertefuld og grufuld den er.
Det betyder ikke, at man skal gentage eller acceptere eller at andre gør grimme ting. Man skal forsone sig med den for at komme videre.
Den største fjende: Mig selv
Åbenbart har det største fjende været ham selv. Moralen i bogen må være, at med vilje og trods kan man nå langt. Men det er en hård kamp med sig selv. Og Janus fik et spark på det rette tidspunkt.
Et modigere menneske
Janus fortæller videre, at forsoningen har gjort ham til et modigere menneske, og det har han det godt med. Og så sørger hans datter for, at han skal være nærværende. Og man skal selv tage skridtet til at ændre sit liv. Det var ikke kun omverdenen, der var skyld i hans rodløse liv, fortæller han.
Skal proppes i en kasse
Folk vil så gerne proppe en i en kasse, siger han.
I sin skuespillerkarriere betød denne holdning mange huller i kalenderen. Men han var træt af, at skulle spille den usympatiske indvandrer. Han lod sig derfor udskrive af tv – serien, Taxa.
Selvterapeutisk
Bogen er hudløs ærlig. Der ligges ikke fingere imellem. Men modsat så hverken bagatelliserer eller blæse den begivenhederne op. Det er er meget bevægende, men også letlæselig.
Det gør ikke noget, at bogen til tider er lidt selvterapeutisk. Det kan læseren faktisk lære af.
Weekenderne med far
Janus mor er polak. Hans far er palæstinenser. Moderen mener, at Janus er katolik. Faderen mener, at han er muslim.
Barndommen tilbringes i Nærum, sammen med mor og stedfar, Jurik. Men hver 14 . dag tilbringes weekenden sammen med far. Så går turen i Tivoli eller andre spændende steder.
En dag var det anderledes
Men en dag er det anderledes. Lejligheden er en anden. Lugten er anderledes. Hvad Janus ikke vidste dengang var, at lejligheden var arabisk. Og henne i hjørnet sad nu pludselig en kvinde med tørklæde på. Pludselig siger faderen:
Det er Jamilla, min kone
Til Jordan
I 1982 tror Janus, at han skal en weekendtur til Tyskland. Men turen går i stedet til Jordan. Det var faderens fødeland. Foran Janus står en lille troldkvinde mad tatoveringer. Det var farmor. Og der i Shuna bliver Janus til Nabil. I dette spartanske lerhus bliver Nabil pludselig udsat for et sprog, han ikke forstår.
Den øvrige familie, onkler, tanter, fætre og kusiner myldrer til;
Hvorfor græder barnet hele tiden?
Lærer at slås og skyde fugle
I begyndelsen bliver Nabil låst inde. Han omdøber vejen til Bakrawi Street. Her bor alle fætre og grandfætre. Det var virkelige barske fyre.
Efter et par måneder kom Jamil pludselig fra Danmark med hendes datter. De flyttede hen i et større hus.
Snart lærer han at slås, skyde fugle og jage skorpioner og slanger op af deres huler.
En god elev
Den første tid i skolen er ikke sjov. En elev, der ikke har lavet sin lektie får boret en blyantspidser ind i øret. Men snart møder han respekt. Han lærer det arabiske alfabet og bliver en god og dygtig elev.
Koranen gav ro
Det giver også respekt at læse i Koranen. I det mindste kan man her få ro. Og så kan man falde i søvn med Koranen i hånden.
Følte sig som Judas
Vores helt føler sig som en Judas, da han henter sin bror Martin, som skal til afstraffelse hos skoleinspektøren Efterfølgende får Martin så meget bank, at den kæp som skoleinspektøren bruger, knækker.
Martin havde heller ikke lært at slå fra sig lige som sin bror.
En stegepande i hovedet
Engang gemmer Jamil nogle æbler for vores helt. Det vil faderen ikke finde sig i. Han griber en stegepande og smadrer den mod Jamils hoved. Hun styrter mod gulvet med blodet strømmende ud af såret.
Faderen har masser af temperament. Mange gange bliver Janus afstraffet med en antenneledning.
To hvide mænd og en taske
Livet i Shuna er råt. Drengene tæver hinanden. En hændelse med et æsel er nærmest grotesk. I mange forfølger æslets bedende blik, Janus.
En dag kommer Janus hjem fra skole. To mænd står iført en hvid kittel og en stor taske. Han skal omskæres. Det er meget smertefuldt. Men familien fejrer det som en fest.
Dramatisk hjemkomst
Åbenbart er det lykkedes for moderen at narre faderen. Hun overbeviser ham om, at hun er blevet skilt fra Jurek. Pludselig proklamere faderen, at i morgen skal de til Danmark. Janus protesterer. Han havde efterhånden vænnet sig til det barske liv.
På børnehjem
Hjemkomsten til Danmark var dramatisk. Det endte i en vild biljagt med to politibiler, der pludselig spærrede vejen.
Janus blev sendt på børnehjem. Her skulle han tilbringe de næste to år. Hans danske sprog var næsten forsvundet. Og nu har faderen fortalt, at han ikke måtte få svinekød.
Mor og far kom regelmæssig på besøg, mens hans far påstod, at faderen var sindssyg. Han skulle ikke spise, det mad, hun havde bragt med, fordi hun havde puttet sovepiller i. Det havde hun gjort, fordi hun ville bortføre ham, påstod faderen.
Et besøg hos en psykolog på Rigshospitalet fulgte. Her løj Janus bevidst i solidaritet med faderen. Han påstod, at morderens kæreste, Jurik havde slået ham og hans bror.
I Lundtofte Skole
Janus startede i Lundtofte Skole i femte klasse. Faderen hev ham ud af religions – timerne, og sørgede for at han ikke kom til at bade med de andre.
Nu blev Janus forelsket i Janni, men det blev ikke gengældt. Han blev hånet for at være grim, sort og neger. Det tager hårdt på ham.
Hip hop og grafitti
Om aftenen klatrer Janus ned af afløbsrørene og tog med de store drenge ind til byen. Han opdagede, at der var andre, der var udanske, brune eller sorte. De hørte heller ikke til nogle steder. Der var åbenbart flere der var mærkelige.
Hip – Hop og graffiti fyldte efterhånden den 12 – 13 årige.
To værelses uden bad
Faderen fik tilkendt forældremyndigheden. Janus tilværelse fortsatte i en to – værelses med petroleumsovn og uden bad i Nansensgade. Faderen havde fået en ny kæreste, Lis, som Janus egentlig godt kunne lide. Men faderen og Lis tilbragte de fleste aftener på bodegaen lige om hjørnet.
Togkonduktørerne holdt sig væk
En god ven får Janus i Timmie. Spraymalingen er dyr, så nogle af flaskerne stjæles. Der males graffiti, drikkes, man hænger ud i togene. Togkonduktørerne holdte sig væk, når de 25 – 30 knægte viste sig.
Faderen havde fået en anden lejlighed på Bispebjerg. Et par måneder efter ankom Jamilla og hendes datter pudselig hjem.
Janus var startet i 8. klasse på Københavns Ungdomsskole. Sammen med de største fyre i klassen blev der stjålet en bil. Han drev rundt, drikker og lyttede til musik.
Kristinas abort
I bus 69 blev han forelsket i Kristina. Snart blev hun gravid og fulgte moderens råd og fik abort. Janus afbrød forbindelsen men fortrød. Det blev atter til en stor nedtur.
Han mødte Ali Kazim, kortvarig var han på Kirsebærhavens Skole, en Tvind – højskole og en konvolut – fabrik. En længere periode tilbragtes på en ungdomspension.
Sprut og musik
Efterhånden erkendte Janus, at han tilhørte kategorien De forsømte børn. Aftenener tilbragtes ofte med en flaske sprut og Pink Floyd.
En gang imellem tilbragtes nætterne med indbrud. Han gemte en Netto – pose for en af sine venner. Posen indeholdt et oversavet jagtgevær.
Ville i mafiaen
Egentlig kunne Janus godt lide sin sagsbehandler Annie. Hun lyttede på ham. Janus fortalte, at han ville i mafiaen. Det handlede om respekt og magt. I drømme så han, at Godfather advarede ham.
På teaterskole
Sagsbehandleren kendte udmærket mafia – filmene med Robert de Niro. Hun foreslog, at Janus skulle gå efter film, teater, dramatik og skuespil.
Han startede på dramaskole og senere Skandinavisk Teaterskole. Det gik udmærket med improvisationen, men klassikerne kedede Janus.
Danish bacon Prime
Som 18 – rig flyttede han i sin egen lejlighed i Allersrogade. Han fik bistandshjælp og 6.000 kr. for at indrette sig for.
Sammen med kammerater kørte han rundt i en Toyata Corella Twin Camp og spejdede efter danske piger. Janus blev af kammarterne beskyldt for, at være lidt Danish Crown. Han fik at vide, at danskerne var Danish Bacon Prime. De var usoignerede og usle. De så hinanden halvnøgne oh de fortalte racistiske vittigheder.
Opgør med Allah
På et tidspunkt spekulerede Janus på at købe en pistol, men selv en brugt pistol havde han ikke råd til. Han droppede det med pistolen, og besluttede at tage et opgør med Allah.
På legepladsen ved Rådmandsgade begyndte han at spise en hel pakke røde pølser, som han havde købt i Netto. Det endte med, at han brækkede sig ud over det hele.
Hele hans liv blev gennemgået. Hele tre døgn tog hans sammenbrud.
Giv den hele armen
Han tog en alvorlig beslutning. På det sidste skoleår på teaterskolen ville han give den hele armen.
Han gik desuden rundt hos TV – stationer, produktionsselskaber, m.m. Det førte til en række småjobs.
Der sad Robert de Niro
Måske havde han større chancer i Hollywood som stor filmskuespiller?
Børnepengene på 20.000 kr. blev udbetalt. Men der skulle lige betales 6.500 kr. til DSB i bøder.
Med hele sit liv i to i to sportstasker fik turen så til Hollywood. Pludselig opdagede han, at to sæder fra ham sad selveste Robert de Niro. Men det var også det nærmeste han kom en stor filmkontrakt.
Hjemme igen i Danmark svingede det mellem enorm selvtillid og selvhad.
Zia, byens dejligst kvinde
Hyblen i Allersrogade var sagt op. Nu boede han i lånt lejlighed i Sydhavnen. Han mødte byens dejligst kvinde, Zia. Men hun ville ikke kendes ved ham. Han gav ikke ikke op, og til sidst gav hun efter.
Efter et arbejde på Hovedbanegården der endte med, at Janus smed en burger i hovedet på chefen fik han pludselig tilbudt hovedrollen i en film Sinans Bryllup. Den fik kanon – anmeldelser. På Nimbus Film mødte Janus også andre filmfolk.
Bryllup – med tradition
Han friede til Zia og fik et ja. Faderen skulle godkende Zia, for Zias familie holdt på de gamle traditioner. I moskeen blev han den 17. august 1997 gik med Zia, byens dejligste kvinde. Det foregik efter traditionel marokkansk tradition.
Pizza King
Janus afleverede et manuskript, der senere blev til Pizza King. Scala og Palads afviste i første omgang filmen. De var bange for indvandrernes reaktion. Men de fleste steder får filmen fantastiske anmeldelser.
Taxa
Et rolle i tv – serien Taxa, blev det også til. Men Janus lod sig udskrive af serien. Han var træt af den klichefyldte beskrivelse af indvandrere. Han ville ikke mere spille den brune stereotype indvandrer.
Zia vil skilles
En rolle fulgte på Dr. Dante, hvor han ikke skulle spille indvandrer. Og på filmfestivalen i Valenzia fik Pizza King førsteprisen.
En film indspilles sammen med Trine Dyrholm – Tvilling.
Men desværre fik Janus nu beskeden, at Zia ville skilles.
Ørnen
Dette betød en ny nedtur. Druk og et par ture i detentionen fulgte. Og det var ikke altid, at Janus nåede prøverne på Bådteatret.
I over halvanden år medvirkede Janus i den succesfulde TV – serie, Ørnen.
Janus var nu tilbage på Nørrebro. Han elskede at være sammen med sin skønne datter, Amin, som han fik sammen med Zia. Flere teaterroller fulgte. Og ikke alle fik lige gode anmeldelser.
Klinisk død i to minutter
I 2009 var det ved at gå helt galt. Janus var gået ind på Cafe Louise, og pludselig var han væk. Først på intensivafdelingen på Frederiksberg Hospital vågnede han op:
Er du klar over, at du har været klinisk dø i to minutter
Det var den rystende besked, lægen gav ham.
Han Cola var blevet blandet op med heroin og forskellige kemikalier. Han kunne takke bartenderen på Cafe Louise for, at han stadig var i live. Janus var pludselig blevet blå i hovedet og bartenderen havde lynhurtigt ringet efter ambulance.
Glæde os over sejre
Selv mener Janus, at han har været med til at bryde grænser. Han vil gerne skabe et åbent, nuanceret og realistisk billede af de brune.
Han erkender nu, at hans største fjende er ham selv, sin egen vredladende ego og opmærksomhedskrævende ego.
Vi skal stoppe op og glæde os over de sejre, vi har. I stedet for at vi altid pisker os selv.
Jeg tager selv ansvaret for både rod og applaus. Fra nu af er det min egen skyld.
Og det han hadede så meget på teaterskolen, spiller han på lige fod med alle andre roller, nemlig de klassiske dramaer af Shakespeare, Brecht og Strindberg.
Erkendes, håb og afmagt
Læs bogen og bliv klog af den. Den kan også med held læses af dem, der lige nu er rodløse og trænger til et spark. Det er en super – ærlig bog. En bog om erkendelse, håb og afmagt. Om op – og nedture.
Lene Møller Jørgensen: Rod – En Fighters Fortælling – Janus Nabil Bakrawi – Forlaget Pretty Ink.
April 2, 2012
Vi forsøger at besvare et par spørgsmål vedr. nedstyrtning i Fælledparken. Under aktionen mistede englænderne i alt seks fly. To af flyene filmede bombningen. Nu ligger masser af fotos og tre film tilgængelig på en hjemmeside. Se hvilke.
Et par tusinde har set artikel nr. 1
Over 2.000 har været inde at kigge på vores første artikel – Den Franske Skole i Bombeangreb. Vi har i den forbindelse fået stillet en del spørgsmål. Disse spørgsmål forsøger vi i at besvare i denne artikel.
Frederiksberg blev forandret
Efter at vi har bragt vores artikel er Frederiksberg Stadsarkiv gået i gang med at formidle billed og filmoptagelser af den tragiske hændelse. Det er Frihedsmuseet der har stillet optagelserne til rådighed.
Nu kan du opleve, hvordan Frederiksberg blev forandret med et slag. Det er især dagene og timerne efter bombardementet, der kan ses.
116 mennesker, heraf 87 børn omkom.
Brandvæsnets udrykningsfotos
Ødelæggelserne var enorme. Frederiksberg Stadsarkivs samling omfatter også Frederiksberg Brandvæsens udrykningsfotos fra katstrofen.
Foruden de historiske billeder er der også mulighed for at se tre film, som er optaget i området omkring Den Franske Skole i tiden efter bombardementet.
Når skoleelever skal se film fra besættelsestiden er det sjældent, at Den Franske Skole bliver nævnt. I filmen De Fem Aar bliver hændelsen ikke nævnt med et eneste ord.
Planlægningsarbejde
Det var kulminationen af et planlægningsarbejde mellem Royal Air Force og den danske modstandsbevægelse, der førte til aktionen. Målet var Gestapos hovedkvarter.
Ved hjælp af et luftfoto fra en gammel reklamefilm, vidste piloterne, hvor Shellhuset lå.
Ramte en lysmast
Uheldigvis blæste det meget den dag, hvor aktionen skulle finde sted. Et fly ramte en lysmast og måtte slippe sine bomber over Sønder Boulevard., inden det styrtede ned på Frederiksberg.
Piloterne, der fulgte efter i næste bølge, så røgen stige op. De troede, at det var målet, så de lod bomberne falde.
På skolen opholdt der sig 529 personer, de 482 var børn. Det var skrækkelige scener, der fulgte. Nonner løb fortvivlet rundt, mens livløse kroppe blev halet ud af ruinerne.
Dansk Statspropaganda
Der var masser af filmklip fra katastrofen. Men de blev ikke brugt i filmen De Fem Aar. Dokumentarfilmen skulle fortælle den mest gunstige version af besættelsen. Det var dansk statspropaganda.
Fly fotograferer
Royal Air Force havde sendt to ekstra Mosquito – fly med i aktionen. Det var udelukkende for, at skulle billeddokumentere Mission Karthago. Ved hjælp af smalfilm kameraer monteret på vingerne. Dette skabte en meget imponerende billedside af den succesrige bombning af Shellhuset.
Ikke et ord eller glimt bliver vist af det mareridt, som 500 skolebørn gennemlevede. Der nævnes heller ikke noget om de civile drab på Søndre Boulevard. Eller for den sags skyld de otte af de 26 fangere i Shellhuset, der ikke nåede at komme ud.
Statens filmcentral havde monopol
Det var på mange måder en forkludret bombning, men sådan bliver det ikke fremstillet. Man ønsker at fremstille det som et veltilrettelagt luftangreb med en klinisk præcision.
Statens Filmcentral havde monopol på at udleje film til folkeskolen. Filmen De Fem År har i generationer været med til at give skoleeleverne kendskab til Danmark under besættelsen. Tragedien ved Den Franske Skole nævnes hverken med ord eller billeder.
Danmark i lænker
Filmen Danmark i Lænker som havde premiere i 1945 viser bombningen af Den Franske Skole. Her var der ingen ministerier indblandet. Man havde dog ikke adgang til de omtale flyoptagelser.
Det gælder din frihed
Filmen Det gælder din Frihed, får premiere på befrielsesdagen 1946. Filmen anvender de optagelser, som de britiske bombefly optog af Shellhuset. Men den viser ikke scener fra Den Franske Skole. Filmens speak nævner indforstået, at der skete en tragedie med bomningen, men ikke at over hundrede civile mistede livet.
Upræcise bombninger i Tønder
Desværre skete der også såkaldte upræcise bombninger flere gange på tog ved vestkysten og i Tønder under besættelsen. Dette nævnes heller ikke i historiebøgerne. Men interesserede kan læse om det her på siden under artikler fra Tønder.
Telegram til London
Operationen var navngivet efter den romerske statsmand Cato. Modstandsbevægelsen havde opsnappet en besked om, at man ville foretage en razzia mod medlemmer af Frihedsrådet og andre betydende modstandsfolks adresser den 23. – 25. marts. Den 15. marts blev følgende telegram sendt til London:
Militære ledere arresteret, og planer er i tyskernes hænder. Situationen har aldrig været så desperat. Vi omgrupperer, men behøver hjælp. Bombning af Gestapo's (Geheime Staatspolizei) hovedkvarteret i København vil give os et pusterum. Hvis den danske modstandsbevægelse skønnes at være af nogen betydning, må De hjælpe uden hensyntagen til prisen. Vi vil aldrig glemme RAF og Dem, hvis I kommer.
I 15 meters højde
Klokken 8.30 onsdag den 21. marts lettede 18 Mosquito – fly med i alt 44 stk. 500 – punds bomber og 30 B – 51 Mustang – jagere som ekskorte fra flyvestation Fersfield i Norfolk i Østengland.
De fløj over i max. 15 meters højde for at undgå de tyske rader.
De engelske piloter havde øvet sig derhjemme på at finde målet på en model af området. De skulle følge jernbaneterrænet, som ville føre dem lige til Shellhuset.
Mistede styreevnen
Over godsbaneterrænet ramte et af flyene en lysmast på grund af lufthuller, som havde fået flyet til at tabe højde. Flyet mistede styreevnen og styrtede ned ved den franske Jeanne d'Arc – Skolen på Frederiksberg, hvor også det omliggende beboelseskvarter blev ramt.
Kun tredje angrebsbølge ramte
Angrebet skete i tre bølger med ca. fire minutters mellemrum. To af flyene i 2. angrebsbølge så røgen på Den Franske Skole. Derfor kastede de deres bomber her. De øvrige flybesætninger blev usikre og undlod at kaste deres bomber.
Den tredje angrebsbølge bombede dog det rigtige mål – Shellhuset.
Efter at bomberne var kastet forlod Mosquito – kampflyene området mod nord, for straks efter at dreje mod vest for at følge kursen hjem.
Mustang – jagerne havde mindre brændstoftanke, og det kunne give problemer med at nå deres hjembase. Derfor måtte de lande på den nærmere beliggende flyveplads på Coltishall basen ved den engelske østkyst.
Vi har på redaktionen fået forespørgsler omkring, hvad der skete på Østerbro.
Angrebet af tyske fly
Lederen af Mustang – jager gruppen, Flight LieutenantDavid Arthur Drew, var som eb af de sidste ved at forlade området og befandt sig over Østerbro, da han blev angrebet af to tyske jagerfly.
Mange af de tyske fly stod på jorden på grund af brændstofmanglen.
Det lykkedes de tyske piloter at ramme Drews Mustang, der fik motorstop. Drew forsøgte at nødlande i Fælledparken, men ramte træerne. Det var klokken 11.20.
En kilde fortalte, at Dawid Arthur Drew nåede at sige lidt til en dansk brandmand, inden han døde. Maskinen blev totalt ødelagt.
Gravplads på Bisbebjerg Kirkegård
Dawid A. Drew blev begravet på Bispebjerg Kirkegård den 28. marts 1945. Han ligger sammen med tre andre som også omkom den 21. marts 1945.
Denne gravplads rummer i alt 40 gravsten, dels 24 flyvere som faldt i krigen og dels 16 soldater, flyvere og søfolk dræbt efter krigen. De britiske soldatergrave finder man i kirkegårdens sydvestlige hjørne.
Under aktionen gik i alt seks fly tabt og ni besætningsmedlemmer mistede livet.
Afspæring i Fælledparken
I Fælledparken havde tyskerne været hurtige til at fjerne de største vragdele. De havde afspærret det lille nedslagsområde, og en ældre soldat med riffel var sat til at overvåge stedet.
Flyets skrog var væk, men den store løsrevne motorblok lå stadig halvt nedboret i græsplænen. Enkelte skarpe maskingeværpatroner lå rundt omkring sammen med en forvreden propel og resterne af et skumgummisæde.
Mosquito – fly
Mosquito – flyet blev produceret af Havilland Aircraft Company. Det blev benyttet af Royal Air Force under 2. verdenskrig. Flyet var yderst effektiv til at foretage såkaldte nålestiksoperationer. Det skyldtes dets høje tophastighed.
Flyet var bygget af træ ( krydsfiner og balsatræ). Det var ikke synligt på et radar. Internt kaldte man flyet for The Wooden Wonder.
Mustang – fly
B – 51 Mustang var et amerikansk jagerfly bygget af flyfabrikken North American. Det var et af de mest kendte fly under anden verdenskrig. Det blev brugt af både US Army Air Force og RAF som jagerfly.
Flyet blev også brugt som eskorte for de højtflyvende amerikanske bombefly under deres togter over Tyskland.
30 RAF – Mustanger ekskorterede 18 Mosquitoer under Shellhus – bombardementet den 21. marts 1945.
Kilde: Se
www.byenibyen.frederiksberg.dk
www.milhist.dk/besattelsen/
www.historie-nu.dk/franske%
Østerbro Lokalhistoriske Forening
Henrik Ahlmann: Den Franske Skole
Kjeld Mahler Sasbye: Operation Carthage
Peder Hove: En dag i marts
Ove Kampmann, Næsh Hendriksen: Shellhuset 21.3. 1945
Mogens Fog: Frit Danmark 4. årgang nr. 1, april 1945
Litteratur – Besættelsestiden A – L (dengang.dk)
Litteratur – Besættelsestiden M – Å (dengang.dk)
Hvis du vil vide mere: Se
Den Franske Skole i Bomberegn
dengang.dk indeholder ca. 60 artikler fra besættelsestiden