Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Familien Aller på Nørrebro

Oktober 22, 2011

Ved militæret blev Jens Hansen fra
Aller i Sønderjylland, bare kaldt Jens Aller. Han blev en af Københavns
største brændevinsbrændere og ølbryggere. Jens´s enke bosatte sig
i Odinsgade. Her blev Carl født. Han forelskede sig i naboens pige,
Laura. Sammen skabte de Nordens største bladsucces. Og det foregik
fra et trykkeri i Blågårdsgade. Ja man kan sige, at
Carl og Laura fik Familien Danmark
til at læse.
 

Familien stammer fra Sønderjylland

Det var Laura

og Carl der startede det hele. De sled sig til deres succes.
Aller – koncernen
kan takke disse to mennesker for deres succes.

Og som så mange andre gode folk
stammer familien fra Sønderjylland.
Nærmere betegnet fra den lille by Aller
ved Christiansfeld.  

Hansen
– navnet bortfaldt

Farfar, Jens Hansen
aftjente sin værnepligt ved Fynske Dragonregiment.
Og dengang blev man ikke benævnt med numre, men med den by, man kom
fra. Så Jens Hansen synes, at det var passende at smide Hansen
navnet væk, da han tog til København.  

Stald på 
første sal

Jens Aller
blev en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere.
I ejendommen, Store Kongensgade 110
stod familiens køer oppe på anden sal i baghuset. Køerne levede mest
af masken fra brændevins produktionen. De gav mælk og leverede varmen
til fabrikken nedenunder. Ofte gik mælken til byens børn. Og den undergærede
hvidtøl gik til de voksne. Det var mere sundt at drikke dette, frem
for vand fra byens brønde.  

Christian gik i faderens fodspor

Jens Aller

ejede store græsningsarealer ude på Nørre Fælled og Ydre Nørrebro.
Sønnen, Christian Aller gik i faderens fodspor. Han var en af
de første, der begyndte at bygge uden for Nørreport i
1830. Men sådan et byggeri var betinget af en masse restriktioner.  

En villa i Odinsgade

Carl Aller
blev født i 1845. Allerede i 1852 døde hans far, Christian Aller

kun 46 år gammel. Enken kunne ikke klare bryggeriet og landbruget.
Det hele blev solgt for en pæn sum penge. Christian Allers
enke med syv børn flyttede derefter ind i en nyopført villa på
Odinsgade
i et af de nye kvarterer på Nørrebro.  

Et gæstfrit hus

Og det var her, at Carl
voksede op. Moderen åbnede huset for kvarterets børn. Her fandt man
et fristed. Allerede ved sin konfirmation vidste Carl,

hvad han ville være. Litograf og bogtrykker.
Teknikken og selve bladudgivelsen fascinerede ham.  

Eksperimenter på 
værelset

Han kom i lære i CF. Aamodts Litigrafiske
Etablissement.
Men samtidig fortsatte han med eksperimenter i kvistværelset
Odinsgade. Det var stentryk, der fascinerede ham.

Hans mor var dog efterhånden lidt bekymret.
Vinduerne til hans værelse var efterhånden næsten sorte på grund
af alle hans eksperimenter. Det var bestemt heller ikke ufarligt. Følgerne
viste sig senere i livet.  

Forsøgene lykkedes

I 1869 lykkedes forsøgene for Carl
Aller.
Han havde udviklet en speciel trykkemetode. Med en kemikaliekombination
lykkedes det ham ved hjælp af et fotografi, at gengive kobberstik og
pennetegninger i stentryk.  

Gift med Laura

I mellemtiden havde Carl
fundet sammen med naboens datter. Hun hørte til den gruppe, der samledes
i det gæstfrie hjem. Laura Bierring
havde også mistet sin far ret tidligt. Han var en velhavende købmand
og urtekræmmer.

 De giftede sig, da Carl Aller

som 26 – årig fik sit svendebrev den 20. oktober 1871.  

Brystsyg

På bryllupsaftenen blev Carl
Aller
ramt af et grimt mavetilfælde. Lægen Peter Eberling
blev tilkaldt. Diagnosen var brystsyg.
Og denne diagnose indeholdt alt fra en lungesygdom til en tuberkulose.

Men det var åbenlyst for enhver, at

Carl Aller under sine talrige eksperimenter havde indåndeten masse
krasse kemikalier. Og det havde sat sig på lungerne. Men selv troede
han, at han var smittebærer.  

Et legat på 
100 rigsdaler

For sin revolutionerende opfindelse skulle
Carl Aller
have det eftertragtede H.C.
Ørsteds Legat.
Men det var Laura,
der måtte skrive ansøgningen. Carl

var ordblind.  

Priskomiteen ville dog ikke have noget
med sagen at gøre, da de troede, at det drejede sig om kunsttryk og
ikke et håndværk. Men alle tre dommere kom dog på uanmeldt besøg
Odinsgade. Her blev de overbevist om, at Carl
skulle have legatet.

Med præmien fulgte 100 rigsdaler. Men
det, der var endnu vigtigere var det blå stempel. 

Banken var interesseret

 I Danmarks Nationalbank

hørte man om den unge litograf og hans opfindelse. Derfor kaldte de
ham til samtale.

Han fik mod kvittering overladt en femrigsdaler-
seddel. Få dage efter troppede han op med ti pengesedler. Ingen
kunne genfinde originalen. Han fik med det samme tilbud om at lede et
nyt seddeltrykkeri i Nationalbanken.
Han fik også tilbudt 800 rigsdaler for sin opfindelse, mod at banken
måtte bruge den.

Men Carl
sagde nej, og Laura støttede ham. Han ville være bladudgiver
i sin egen virksomhed.  

Et trykkeri under loftet

Til sit projekt måtte parret pantsætte
alt, hvad de ejede. Den 4. april 1874 var starten på Aller
– eventyret.
De penge, de kunne fremskaffe blev brugt i lejede
lokaler i Holmens Kanal 7. Helt oppe under taget startede eventyret.
Det lille trykkeri fik navnet Carl Allers Etablissement.
De startede med bestillingsarbejde, men de ville helst i gang med at
udgive noget selv.  

Nordisk Mønster Tidende

Laura
havde fremstillet en produktion af stikbreve med hækleopskrifter og
mønstre. Først gik de til veninder, men flere og flere spurgte efter
dem. Det gav ideen til det første blad, Nordisk Mønster
– Tidende.
Det så dagens lys den 7. januar 1874. I dag hedder
bladet Femina.  

Tilbage til
Nørrebro

Pladsen blev efterhånden for trang.
Parret vendte tilbage til barndommens Nørrebro.
I Blågårdsgade blev der lejet lokaler med forkøbsret. Og inde
i byen blev der oprettet et salgskontor.  

Man udvidede kapaciteten og en række
udgivelser fremkom. Blandt andet trykte man en billedbibel for forlaget
Meyer og Trier.
Hver fredag trykte man det satiriske blad, Ravnen.  

Først kom sønnen, Axel,
senere kom Valdemar til. Laura
tog sig af de redaktionelle, mens Carl
tog sig af produktionen.

Panteobligationen blev betalt efter et
par år. Nu kunne fogeden da holdes fra døren.  

Har du tid til
Illustreret familiejournal

Carl
havde ideerne. Han var inspireret af Illustreret Tidende.
Det var datidens billedblad, hvor verdens begivenheder blev skildret
i tegninger. Men efterhånden virkede dette blad lidt gammeldags og
stift.

En dag spurgte han så Laura,
om hun blandt alle sine gøremål, havde tid til at samle stof til et
nyt blad, der skulle hedde Illustreret Familiejournal.
Kimen til Nordens største bladsucces var lagt. Det første blad kom
på gaden den 7. januar 1877.  

Gennem smukke illustrationer holdt bladet
læserne ajour med datidens vigtigste begivenheder. Oplysning og underholdning
skulle formidles ud til hjemmene, og teksten skulle både være humoristisk,
alvorlig og informerende.  

Laura
var i begyndelsen både regnskabsfører, ekspeditionsstab og redaktør
i samme person.  

Kongen blev abonnent

Det første eksemplar i abonnement blev
solgt til madam Svendsen, en værtshusholderske, der boede i
forhuset til Blågårdsgade 22.

De første numre blev dog ikke trykt
på Nørrebro. Det havde man ikke tilstrækkelig kapacitet
til.

Illustreret Familiejournal

blev øjeblikkelig en succes. Hans Majestæt Kong Christian den Niende
ville gerne have to eksemplarer af bladet leveret til hoffet efter tre
måneder.

Manden, der trak svinghjulet i Blågårdsgade
blev overanstrengt. Carl var klar over, at hvis han skulle følge
udviklingen måtte han investere i nye maskiner.  

En ny bygning blev rejst

En ny hurtigpresse blev bestilt. Samtidig
satte man en gasmaskine op i trykkeriet, der skulle drive pressen. Men
den larmede ret så meget.

Egentlig var trykkeriet indrettet i en
gammel hestestald, og familien boede i en treværelses lige ved siden
af.

Nabo – og genbogrunden blev købt.
En ny trykkeribygning blev i hast opført. I begyndelsen af 188oerne
fik man lavet aftaler med et norsk og et svensk trykkeri om trykning
af Allers blade på henholdsvis norsk og svensk.  

Romanbibliotek og leksikon

Laura
fik ideen med Romanbiblioteket.
Desuden udgav man lægebogen Med Lægen som Husven.

Men hun fik dog også tid til at føde døtrene Rigmor
og Ragna.

En kæmpe succes blev Allers Illustrerede
Konversationsleksikon.
 

Socialt indstillede

Parret var meget socialt indstillede.
Med jævne mellemrum udgav de særnumre af blade. Overskuddet gik til
arbejdsløse og vanskelig stillede. Engang havde de indkøbt 10.000
stk. rugbrød a 4 pund som de havde uddelt blandt de trængende i
København.
 

Den første dampmaskine

I 1886 blev den første dampmaskine installeret
i Blågårdsgade. Gasmaskinen,
de kaldte for Gaspeter blev skrottet. Det tilhørende remtræk
blev også kasseret.

I 1895 udkom Illustreret Familiejournal,
som det første ugeblad i Norden
i firefarvet tryk.  

Mange tiltag

Efterhånden udsendte man også 
kunsttryk. Da den russisk – japanske krig brød ud i 1904 udsendte
ekstraudgaver af bladet med skildringer fra krigen. Der var tegninger
fra krigsskuepladsen, kortskitser omkring krigens udvikling og fotos
dukkede også op.  

Man lavede et ekstra tillæg til Illustreret
Familiejournal,
som man kaldte Nyt fra Alle Lande.,
og bladet Krig og Fred blev forløberen for Billedbladet.  

Laura og Carl

havde bestemte meninger om, hvad man kunne skrive og modsat. De forbød
konsekvent at omtale forførelser, børnemishandlinger, dyrplageri
og ugudelighed.
 

De to sønner med rigtige gener

De to sønner blev opdraget med henblik
på at overtage virksomheden. De blev flasket op med ugeblade og
trykkeriet. Laura og Carl var heldige. De havde hver især arvet
deres forældres gener.

I 1900 ekspanderede familien for alvor.
Man overtog det hæderkronede bogtrykkeri Bianco Luno.
Nu var det for alvor tid til at flytte fra Nørrebro.  

Man flyttede til Valby,
nærmere Valbygård.  

Man slap ikke tøjlerne helt

Laura og Carl
begyndte efterhånden at nyde frugterne  slid. De to virksomme
sønner overtog mere og mere af etablissementet. Men de to gamle slap
ikke helt tøjlerme.

I 1879 var de flyttet helt ud til
Sorgenfri 
på en ejendom i Fuglevad.

En dag var Carl faldet for Sophienholm,
der grænser ned til Bagsværd Sø.
Han havde købt det på stedet.  

De fik Danmark til at læse

Man kan sige, at Alle
– Familien
fik Familien Danmark

til at læse. Og helt uden litterær kvalitet var udgivelser langt fra.
Således fik man koblet forfatterne Holger Drachmann
og Hermann Bang til koncernen.  

Laura døde med pen i hånden

I 1912 fik koncernen egen papirfabrik,
for at sikre ensartet papirkvalitet.  

I 1917 døde Laura
med en pen i hånden. Og i 1926 døde Carl.  

Det var historien om Familien Aller
på Nørrebro – men familiens historie er længe ikke slut.
 

Kilde:
Se

  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)
  • Litteratur Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro