Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Den Franske Skole – i nyt lys

Marts 25, 2025

Den Franske Skole i nyt lys

Dette er en anmeldelse af Martin Sundstrøm: Katastrofen på Den Franske skole – oplevet af børn, nonner og redningsfolk. Vi giver den 5 af seks stjerner. Nye dokumenter. 80 børn og 20 voksne mistede livet. Mange begik efterfølgende selvmord. Den 21. marts 1945 var der 529 personer på skolen, da 4 bomber ramte den. Mange døde også af druknedød og gasforgiftning. Myndighederne forsøgte at tie begivenheden ihjel. Tavshedskultur. 18 fanger i Shell-huset flygtede. Englænderne havde advaret om at aktionen var risikofuld og kunne koste op til 300 mennesker livet. En overvældede og bevægende bog, der går meget går meget tæt på.

 

Nye dokumenter

Der er skrevet mange bøger og artikler om hændelsen. Dette er vores fjerde artikel om sagen. Men kan man blive ved med at skrive bøger om dette? Ja det kan man, hvis man kan finde nye dokumenter, der kan give ny viden.

 

Oplevet af børn, nonner og redningsfolk

Og Martin Sundstrøm har netop fundet nye dokumenter. Hans nye bog: ”Katastrofen på Den Franske skole – Oplevet af børn, nonner og redningsfolk. Og som man kan læse i undertitlen er det en historie med nye vinkler. Den bog har vi læst og forsøger her at anmelde.

Forfatteren er også instruktør og har stået for en række historiske programmer på TV. Han var således medinstruktør på ”Angrebet på Shellhuset”.

 

86 børn og 20 voksne mistede livet

Dette er nok besættelsestidens største tragedie. Det var den 21. marts 1945, hvor 86 børn og 20 voksne mistede livet. Den Franske Skole blev bombet. Målet var Shellhuset Gestapos hovedkvarter.

Efter bombardementet kæmpede nonner, redningsfolk og fædre en desperat kamp for at redde deres børn ud af sammenstyrtede kældre. Hurtigt forvandlede det hele sig til et flammehav.

Forfatteren har foretaget nye interviews med elever, ikke tidligere offentliggjorte beretninger fra civile redningsfolk samt afhøringer af hipo – mænd.

 

Mange begik selvmord

De overlevende blev efterladt med ubehandlede traumer og flere mistede troen på Gud. Dette er også historien om dem, der uselvisk satte livet på spil for andre. Det var mange, der bukkede under for sorgen og begik selvmord.

Almindelige mennesker, der tilfældigt bar i nærheden satte uden at tøve livet på spil for at redde de indespærrede børn. Flere fædre, redningsfolk og frivillige omkom i forsøget på at rede børnene. Ja tænk engang hipo – folk hjalp også.

Samlet nærmer det sig nok et tusind tal af mennesker, hvor nogle stadig kæmper med efterveerne.

 

Den 21. marts 1945 var der 529 personer på skolen

Den 21. marts 1945 befandt der sig 529 personer på skolen, det var bl.a. 482 børn og 34 katolske ordenssøstre.

Bombeangrebet kom i tre angrebsbølger. Et fly i første bølge ramte en lysmast og styrtede ned i garageanlæg med en benzintank ved siden af skolen. Det endte med at nogle af de andre piloter fejlagtigt troede at skolen var målet, da de så røgen stige op. Også karreen bag skolen blev ramt af flere bomber.

900 mennesker mistede den dag deres hjem.

 

Druknedød og gasforgiftning

Klokken var lidt over 11, da et sandt hellevede brød løs på den katolske skole. Børn lå fastklemt under murbrokker mens flammerne åd sig ind på dem. Mens redningsfolk i mange tilfælde måtte give fortabt, led andre druknedøden som følge af glohede vandmængder fra de mange sprængte vandrør. Gasforgiftning blev også dødsårsagen hos de mange fastklemte.

 

Myndighederne forsøgte at tie begivenheden ihjel

Vi hører om masser af skæbner. Tilværelsen blev slem for mange. Traumerne forblev ubehandlede. Dengang kendte man ikke til krisehjælp. Overlevende børn blev behandlet med tavshed.

Myndighederne forsøgte at tie begivenheden ihjel. Begivenheden var vanskelig at placere, fordi det var noget, som englænderne havde gjort. Og de var jo ellers de helte, der kom for at hjælpe os.

 

Tavshedskultur

Alle dem, der blev berørt af det her – børn og familier, levede i en tavshedskultur. Det var ofte en bevidst strategi, som også forældrene blev rådet til.

Familielægerne mente, at his man ikke talte om det, ville børnene glemme det, Det var datidens psykologiske strategi

Vi begynder stille og rolig med beskrivelse af hverdagslivet på skolen. Ruth havde drømt om at skolen brændte. Moderen havde slået det hen og sendt Ruth i skole med søsteren Ella.

 

18 fanger kunne flygte

En uhyggelig og meget malende beskrivelse af selve bombningen får vi også. Og et andet sted i København står Shellhuset i flammer. 18 af de danske fanger, der sad i celler oppe under taget lykkedes det at flygte. Flere kravlede ned udenpå det brændende hus.

En del af de danske fanger, der sad som bombeskjold og var medlemmer af modstandsbevægelsen, omkom.

 

Englænderne havde advaret om at det kunne koste 300 mennesker livet

I forvejen havde englænderne advaret om at aktionen kunne koste 300 mennesker livet. Beslutningen om at bede om et angreb var meget svær at træffe. Men Gestapo sad inde med en viden, der betød mange kommende aktioner med anholdelser og dødsdomme.

 

En overvældende bog

Denne bog har sat navne på dem, der omkom. Det har krævet masser af research. Det er til tider en overvældede oplevelse. Vi er meget tæt på. Man kan ikke undgå at blive berørt af bogen. Du kan sagtens blive påvirket af den. Til tider er det en grufuld oplevelse. Men vi vil nu godt anbefale bogen. Den ligner heller ikke de andre bøger, vi har læst om emnet. Bogen fortjener 5 ud af seks stjerner. Den efterlader mange indtryk.

 

Kilde:

  • Martin Sundstrøm: Katastrofen på Den Franske Skole – Oplevet af børn, nonner og redningsfolk
  • dengang.dk – diverse artikler
  • gad.dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 2.231 artikler
  • Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 428 artikler
  • Under København finder du 217 artikler

 

  • Den Franske skole – i bomberegn
  • Den Franske skole – nok engang
  • Den Franske skole – på film og i bog

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden