Aabenraas tilstand i 1735

En status over byens tilstand. Situationen skulle fremstilles så sort som mulig. De fleste huse var af bindingsværk. Brandbeskatning. Handelen i byen var kun ringe. Handelen var gået tilbage. Åbenbart var Aabenraa alligevel ikke indførselshavn for Tønder. Der blev klaget over Slotsgades handel. Modstand mod at der boede skippere i Kolstrup og på Løjt. Skippere fra Løjt forsynede selv deres skibe. 49 skibe hjemmehørende i byen. Byens egne skibe blev ikke brugt af byen. Tab på søen.  Stridigheder med farveriet. Byen havde 17 købmænd. Hvordan havde de næringsdrivende det? Andre håndværkere i Aabenraa.

 

En status over byernes tilstand

Statholderen i Hertugdømmerne Friedrich Ernst, Markgreve af Brandenburg forlangte den 30. juni 1735 en status på byernes tilstand. Samtidig ønskede han oplysninger om amternes situation.

Men nu var det ikke noget særskilt for hertugdømmerne. Tilsvarende indberetninger var forlangt i Kongeriget.

 

Situationen skulle fremstilles så sort som mulig

Men nu skal man nok lige tage disse indberetninger med måde. For ofte gjaldt det om at fremstille en bys situation så mørk som muligt. Så kunne det jo være at man kunne slippe for en række skatter og afgifter.

I denne artikel kigger vi på Aabenraa. Her benytter vi os også af en indberetning fra en tilsvarende indberetning fra 1747samt skibs-lister fra en anden kilde.

 

De fleste huse bygget af bindingsværk

Byen har kun lidt jord. Den består af små huse, hvoraf få har brandmure. De fleste er bygget af bindingsværk. I husene er det kun lige plads til borgerne og deres familie, hedder det i indberetningen.

 

Brandbeskatning

Under Den Store Nordiske Krig har byen pådraget sig en stor gæld, især fordi man måtte betale 6.000 rigsdaler i brandbeskatning og 1.351 rigsdaler til transport. Og af indberetningen fremgår det, at regeringen havde lovet at eftergive byen disse penge, men endnu ikke havde gjort det.

 

Handelen i byen var kun ringe

Det var søfarten, der udgør hovederhvervet. Størstedelen af borgerskabet bestod af skippere og søfarende. Handelen i byen er ringe fordi Flensborg ragede produkterne til sig og landet mellem Østersøen og Vesterhavet er så smalt. Ja sådan stod der i indberetningen.

I 1747 klagede alsinger i Aabenraa over, at de må betale dobbelt så meget i told og licens af de varer, som de indfører, som i Sønderborg og Flensborg.

Den ringe handel, der trives i 1735 i Aabenraa, består i hør fra Riga, jern, brædder og tjære fra Sverige, engelsk salt og fransk vin og brændevin. Nu og da sendes et lille fartøj til København med rug, eller med fedevarer som smør, flæsk og ost til Stockholm.

 

Handelen er gået tilbage

Handelen er gået tilbage i de sidste år, hvilket blandt andet skyldes at prisen og efterspørgslen på korn og andre landbrugsvarer har været ringe. Det betyder, at der er kommet få penge til landet.

Landmændene har måttet indskrænke sig og har ikke kunnet købe synderligt af købmandsvarer som hør, jern, brædder og tømmer. Bøndernes restancer fra krigstiden er blevet inddrevet. Det har betydet at bønderne har måttet vente med at købe byggematerialer og andre købmandsvarer, som de i og for sig trængte til.

 

Åbenbart var Aabenraa alligevel indførselshavn for Tønder

Noget som man har undladt i indberetningerne er, at Aabenraa for ikke så få varers vedkommende var ud – og indførselshavn for Tønder By. I indberetningen angående amtet hedder det:

• Indbyggerne i landsbyerne Aarslev, Alslev, Raved, Nybøl, Kassø, Sønder – og Nørre – Ønlev må dels søge deres næring ved kørsel med varer fra Aabenraa til Tønder og andetsteds.

Denne transithandel var af ældre oprindelse og går antagelig tilbage til middelalderen. Da Aabenraa brændte i 1610 og fik hjælp rundt omkring fra til genopbyggelse af byen.

Fra Tønder sendte man også et bidrag samtidig gav man udtryk for et godt naboskab og om at aabenraaerne ville stille sig villig overfor udskibningen af tøndringernes varer. Trods dette håb, kom det dog til stridigheder. I 1620 anholdt man i Aabenraa 4 skibe, der tilhørte borgere i Tønder.

 

Der blev klaget over Slotsgades handel

Der blev klaget stærkt over Slotsgades handel og skibsfart. Men man hørte intet om de omliggende landkommuners, især Løjt Lands skibsfart og handel. Den var ellers betydelig nok. Og det gav ofte anledning til byboernes klage.

 

Modstand mod at der boede skippere på Løjt og i Kolstrup

Man mente, at det faktum at skipperne boede på landet stred mod indskærpede og fornyede forordninger af 26. august 1686 og 11. maj 1711 og hvorved handel og håndværk med enkelte undtagelser blev forbudt i tre miles afstand fra byerne.

Uden held anmodede man i 1739 – 15 skippere, der boede i Kolstrup og på Løjt om at flytte til en eller anden by. Men resultatet af denne henvendelse blev et kongeligt reskript dateret 7. oktober 1739, hvor man ikke helt fulgte aabenraaernes ønske. Skipperne fra Løjt og Kolstrup fik tilladelse til at bo på landet. Men det skulle helt og holdent være forbudt for dem at drive nogen form for handel. Hvis de overtrådte forbud, skulle varerne konfiskeres og de skulle idømmes hårde straffe.

Men det var sandelig ikke sluttet fred. I 1747 var stridighederne med løjtningerne et af aabenraaernes vigtigste klagepunkter. Der blev da klaget over at nu boede der 20 skippere på Løjt og nogle drev også handel.

 

Skipperne fra Løjt forsynede selv deres skibe

Om foråret kom de kørende ind fra landet med øl, som de selv havde brygget, med flæsk, smør og andre varer, der skulle bruges til ”skibsproviant”. De bragte det ombord på deres skibe, der lå i havnen.

På den måde gik Aabenraa glip af en omsætning og varerne fordyredes derved.

Særlig groft syntes man at det var, at nogle løjtninger førte skibe tilhørende svenskere. Nu gik fortjenesten til udlandet.

 

49 skibe hjemmehørende i Aabenraa

Hvor mange skibe var der i Aabenraa dengang?

• Der var 19 skibe mellem 40 og 70 læster
• Der var 21 skibe mellem 20 og 40 læster
• Der var ni små fartøjer mellem 10 – 20 læster

Skibene tilhørte byens borgere, men der var masser af fremmede penge, der spillede med. Interessenter i nabobyerne var også med.

 

Byens egen skibe blev ikke brugt af byen

De færreste af byens skibe brugtes og blev befragtet af byens egne borgere. De fleste søgte befragtning udenfor landet. De største skibe befragtes dels af det islandske kompagni i København i fart på Island. Til foråret bliver der hentet tømmer i Narva. Og så bliver der sejlet til Irland og så bliver der hentet engelsk salt, stenkul og slibestene.

De mellemstore skibe befragtes dels af københavnske købmænd til fart på Finmarken, dels af svenske købmænd med byggematerialer til København, Flensborg og Lübeck. De små fartøjer sejler dels med byggematerialer for svenske købmænd, dels med kalk på Königsberg, Danzig, København og Danmark.

 

Tab på søen

I den omtalte rapport om byens tilstand nævnes at den største del af indtægterne her omkring 1735 kommer gennem udenlandsk befragtning. Der forekommer ligeledes sørgelige tilfælde af ”søsskader og skibbrud”.

Ved dette lider borgere anselige tab på skibe og gods og hvad der møjsommeligt er erhvervet gennem mange år. Talrige sømænd har sat livet til.

 

Stridigheder med farveriet

Det fortælles at i 1729 havde en afdanket rytter ved navn, Johan Nicolaus Schmergel (eller Schmerckel) begyndt at fabrikere glanslærred. Han havde kongelig koncession. Men egentlig var der mere tale om farvning end fabrikation. Derfor var der en del stridigheder med farver Henrik Bahnsen, der havde eneret på at farve i Aabenraa by og amt.

Bahnsen kunne ikke selv gøre det. Han var nødt til at sende det til Altona for at få det farvet.

 

Byen havde 17 købmænd

Der var i byen 17 købmænd. Men kun fire – fem stykker arbejdede med egne penge. De øvrige måtte låne den nødvendige kapital, der naturligvis skulle forrentes. Resultatet var, at omsætningen ikke kastede så meget af sig. Man kunne næsten ikke tjene noget til udkommet.

Dengang var der ingen gilder i byen. Men to år forinden havde borgere oprettet et skytte-kompagni, som vi tidligere har skrevet om.

 

Hvordan havde de næringsdrivende det?

Men hvordan så det ellers ud med de næringsdrivende i Aabenraa på dette tidspunkt. Ja det kan den omtalte indberetning også fortælle os noget om.

Foruden købmændene nævnes følgende næringsdrivende i byen:

• En apoteker, hvis tilstand er god, fordi han har fået eneret
• To kræmmere, hvis lagre på grund af den ringe afsætning kun er ringe
• To privilegerede kirurger, som næppe kan tjene til udkommet
• To guldsmede, som kun har udkommet
• To malere i middelmådig tilstand
• En farver (Bahnsen) med privilegium, udstrakt til hans arvinger. Hans tilstand middelmådig.
• Fire privilegerede slagtere. Deres tilstand er slet
• To pottemagere med privilegium. De kan kun lige tjene til deres brød
• En parykmager, hvis tilstand er slet.
• Syv bagere, to i god, fire i middelmådig tilstand og en fattig
• En kobbersmed i temmelig tilstand
• Fem rebslagere i middelmådig stand
• En glarmester i middelmådig tilstand
• En saddelmager i god tilstand.

 

Andre håndværkere i Aabenraa

Dertil kom følgende. Nogle af disses tilstand var middelmådig men de fleste var fattige:

• Fire klejnsmede
• To grovsmede
• En bøssemager
• Ni snedkere
• To naglsmede
• Syv tobaksspindere
• To murere
• To drejere
• Tre garvere
• Fem bødkere
• Tre hattemagere
• To tømrere
• Seks handskemagere
• To remmesnidere
• En knappemager

Indberetningen forklarede også at Aabenraa ikke havde brug for flere håndværkere

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Schlaikier: Aabenraa Søfarts Historie

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.226 artikler
• Under Aabenraa finder du 232 artikler

 

• Skyttelavet i Aabenraa
• Skyttelavet og Pinsen
• En mølle ved Sønderport i Aabenraa
• Aabenraa i 1764

 

• Skibe fra Aabenraa
• Marcus Lauesen venter på skib
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Søens folk fra Aabenraa
• Skibsbyggeri og industri i Aabenraa
• Aabenraaer og gråspurve træffer man overalt i verden
• Briggen Gazelle fra Aabenraa
• Fra skibsdreng til reder
• Da briggen Chico blev overfaldet (b)
• Aabenraa som søfartsby
• Flere skibe fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Aabenraa, skibe og søfart
• Aabenraa, skibe og søfart
• Aabenraa – storhedstid med søfart
• Søfartshistorier fra Aabenraa
• Kalvø – en ø i Genner Bugt