Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Rud. Rasmussens snedkerier på Nørrebro

Oktober 10, 2007

Snedkerierne er en af de 25
nationale industriminder, Kulturarvstyrelsen har udnævnt i år som
industrisamfundets kulturarv. Her er møbelsnedkeriet i selskab med
bl.a Carlsberg og Novo. 

Symbol på industri fra
brokvartererne

Virksomheden er udnævnt, på
grund af sin virksomhedshistorie og fordi virksomhedens blanding af
beboelse og erhverv samt den høje udnyttelse af grundarealet er karakteristisk
for de københavnske brokvarterer på den tid, hvor industrialiseringen
tog fat. Desuden repræsenterer snedkerierne den mindre håndværksbasserede
industri, der stadig udgør en stor del af danske industrivirksomheder,
som det står i Kulturarvstyrelsens udnævnelse. 

Nørrebrogade 45

Det kan være lidt svært at
få øje på indgangen til Rud. Rasmussens snedkerier fra Nørrebrogade.
Man får først øje på Baresso Cofee, 7eleven, Netto og Matas. Ja
nr. 45 er ikke sådan at komme til. Kommer du bagfra ved Stengade, er
der ingen tvivl. 

Ersatning grundlagde Nørrebrogade
– virksomheden

I 1869 grundlagde Rudolf Rasmussen
sit firma i det Indre København. Han grunlagde Rud. Rasmussens Fabrik
for Egetræsmøbler. Værkstededet blev hurtig for lille og flyttede
til Store Kongensgade. Under udførelsen af en stor ordre, nemlig møbler
til Hotel d’Angleterre brændte værkstedet.

Rudolph Rasmussen brugte erstatningen
på 10.000 kroner til udbetalingen til ejendommen, Nørrebrogade 45,
som han købte sammen med sin svoger, J.C. Groule.

J.C. Groule åbnede et værksted
for polerede maghonimøbler. 

Nyeste teknologi fra starten

Produktionen dengang bestod
mest af stilmøbler i rokoko og barok

Først blev der bygget et beboeleseshus
ud mod Nørrebrogade og en fabriksbygning på 4 etager ud mod Stengade. 

I 1904 kom anden generation
til. Det var sønnerne Rudolph og Viktor, der fortsatte. En nyere 
dampmaskine, der kunne producere strøm til maskiner med egne el –
motorer. Den nye teknonlogi bevirkede, at man ikke behøvede de farlige
remtræk. 

I 1911 kom der en ekstra fireetagers
fabriksbygning ud mod gården. 

Møbelelementer af gedigen
udførsel

Helt op til 1920 hed firmaet
Rud. Rasmussens Fabrik.
Men da begejstringen for dampmaskinerne
havde lagt sig, blev firmaet omdøbt til Rud. Rasmussens snedkerier.
Denne beslutning havde sikkert også noget med faglig stolthed, at gøre.

Fra starten satsede man på
det eksklusive. Man tilbød sig med: 

  • Finere møbelelementer
    af det bedste træ og i de mest gedigne udførsler.

Kaare Klindt

I 1926 kom Rud. Rasmussen i
kontakt med arkitekten Kaare Klindt, da Kunstindustrimuseet skulle indrettes
i det daværende Frederiks Hospital i Bredgade. Kaare Klindt tegnede
udstillingsmontrene, der blev udført på Nørrebro, og siden har Rasmussens
snedkerier produceret Kaare Klindt møbler. Udviklingen af disse møbler
tog for alvor fat i 1940’erne. 

Rud. Rasmussen døde i 1944
og hans sønner Erik og Aage Rasmussen førte firmaet videre. Jørgen
Rud. Rasmussen, der er søn af Aage rasmussen tog over i 1979 sammen
med Helge Kurt Hansen, men har været eneindehaver siden 1996. 

Klunkehjemmet

Nogle af firmaets allerførste
møbler kan beskues i Nationalmuseets 1800
– tals lejlighed ”Klunkehjemmet”.
 

Børge Mogensen, Wegener, og
andre kendte designere har fået lavet deres møbler i virksomheden. 

I Baggården lå også et billedskæreri,
stenhuggeri, kaffebrænderi

I 1954 forsvandt den sidste
snedkermester, der havde bopæl i forhuset. 

Bulldozersanering

I 1980 ville Københavns Kommune
i forbindelse med Bulldozersaneringen rive udstillingen mod Stengade
og værkstedsbygningen i gården ned. Men efter 4 års forhandlinger
fik Rud. Sørensens Snedkerier lov til at blive. Episoden gav ideen
til at gøre en del af virksomheden til et Håndværkerhus, der også
rummer et snedkeri, som Rud. Rasmussen samarbejder med, samt Danmarks
sidste hattefirma Andersen & Berner. 

Stor arbejdsplads

I dag arbejder her 35 svende,
inklusive en håndfuld lærlinge, praktikanter og ufaglærte. Møbeldesign
fra Storhedstiden bliver stadig produceret.  

  • Kaare Klindt:
    Ovalt bord med drejefod
  • Spillebord med
    mekanik. En skuffe til spillekort samt jetons
  • Skrivebord med
    løst sideskab og plads til skrivemaskine

 

Firmets hjemmeside er meget
eksklusiv og udelukkende på engelsk. Virksomheden handler direkte med
kunderne uden fordyrende mellemled. De ekslusive møbler er bestemt
ikke billige. Det handler om prioritering – en ny bil eller nye møbler
fra Rud. Sørensen. 

Eksotisk træ

I kælderrummene obevares træet,
mens det tørrer. Der er stakke af træsorter som maghoni, ask og Oregon
pine. Træet skal helst ned i en fugtighedsprocent på ni. Når det
fældes, ligger fugtigheden på 60 – 80 %. Det plejer, at komme i
efteråret og er klar til august.

I de dybeste kældre, står
det mest eksotiske træ. Således brugte Jørgen Rasmussen træ fra
Christian den fjerdes dokker.
Dette træ brugte han til at lave
skuffer til et skrivebord, som var hans svendestykke.   

I værkstederne i stuen og
på 1. sal, hvor møbelsnedkerne er der masser af høvle, fræsere,
håndsave, pudsemaskiner og limpressere.  På 2. og 3. etage er
håndsnedkeriet . Øverst oppe er polsterværkstedet.  

Nænsom og omhyggelig

Firmaet satser på nænsomhed,
akkuratesse og omhyggelighed.

Her i baggården udføres nogle
af de smukkeste eksempler på klassisk dansk møbeldesign af dygtige
håndværkere. Her arbejdes med maghoni fra Afrika, kirsebærtræ fra
Ukraine, egetræ fra Tyskland, Oregon pine fra USA og bøgetræ fra
Danmark. 

Herfra bliver de pakket og
sendt til kunder fra hele verden. Men efterhånden kan der være vanskelig
at nå adressen også af bagvejen med alle de trafikrestriktioner, der
er i området.  

Permanent udstilling

I de oprindelige værkstedsbygningerer
det nu en permanent møbeludstilling. Her er både møbler fra Rud.
Rasmussen men også fra andre store danske møbelvirksomheder.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro