Søgeresultater på "Tønder"
Dato: maj 8, 2022
En astronom fra Snogbæk
Dette handler om en af Snogbæks store sønner. Men det nok ikke mange i den lille by, der kan huske ham. Men det kan man i hele Verden på det fagområde, som han repræsenterede. Hans forældre var meget fattige. Men heldigvis blev han karl hos præsten. Denne kunne godt se, at den unge knægt rummede noget særligt. Han havde svært ved at få kammerater og i skolen blev han moppet. Pastoren kendte en kendt astronom i Altona. Og så var vejen banet for Thomas Clausens succes. Han gik hele vejen fra München til Altona. Men han endte i Letland. Han skrev et hav af videnskabelige artikler
Flere astronomer fra Sønderjylland
Nu er Thomas Clausen fra Snogbæk på Sundeved ikke den eneste, der har gået i Tyge Brahes fodspor og blevet astronom. Vi kender bl.a. Hans Momsen fra Faretoft og Peter Andreas Hansen fra Tønder. Men også Frederik Fischer som vi også tidligere har skrevet om var amatørastronom.
Vi kunne også have nævnt Hans Peter Grünfeld på Kegnæs og Th. A Brorsen fra Nordborg.
Plo0vdreng og kvæghyrde hos provsten
Men her skal vi fokusere på Thomas Clausen fra Snogbæk i Sottrup Sogn. Han startede i en tidlig alder som plovdreng og kvæghyrde hos pastor Georg Holst som var sognepræst i Sottrup. Præstegården lå dengang i Snogbæk et par kilometer fra kirken. Dens jorder blev drevet af præsten. Det var skik og brug flere steder.
En sær og mærkelig dreng
Thomas var en sær og stilfærdig dreng. Men pastor Holst var en myndig og venlig mand. Han tog sig faderlig af Thomas. – også i hans knappe fritid. Thomas havde svært ved at finde kammerater. Ofte sad han og tegnede geometriske figurer i sandet eller stirrede op mod himlen.
Når han havde tøjret præstens hest på engen, så den kunne græsse, kunne han stå, spekulere og småsnakke med sig selv om, hvor mange mundfuld græs hesten nu kunne æde, inden den igen skulle flyttes.
Begavet men mobbet i skolen
Foruden at passe sine sysler i præstegården skulle han hver dag møde i Snogbæk skole hos lærer Gotfred Petersen som virkede i Snogbæk 1798 – 1831.
Petersen var dimitteret fra seminariet i Tønder 1793 og var en velbegavet lærer især i fagene regning, geografi og naturhistorie (biologi). Kun i pløje og høsttiden måtte Thomas forsømme skolen.
På legepladsen blev Thomas jævnligt drillet af kammeraterne, der kaldte ham ”Tumbe Tammes”. Han tilhørte ellers til de flittigste og bedste begavede elever. På den tid blev drengene først konfirmeret i 16 – årsalderen og pigerne i 15 års-alderen.
Han kunne løse alle opgaver i matematik
Da Thomas var 15 år gammel, var det ikke et regnestykke i de dengang benyttede bøger uden at han med største lethed kunne løse opgaven. Dengang var man begyndt på at tage fat på algebra og geometri blandt de bedst begavede.
Da han nåede konfirmationsalderen, var han så velbevaret i den elementære matematik at han kunne opmåle et stykke land og regne med logaritmer.
Præsten hjalp sin begavede tjenestedreng
Nu var det så heldigt at pastor Holst også var meget matematisk interesseret. Han hjalp sin tjenestedreng i fritiden med matematiske opgaver. Han stillede også bøger og tabeller til rådighed for hans begavede tjenestedreng.
Samtidig drev Thomas Clausen franske, engelske, italienske og latinske sprogstudier for at kunne læse den matematiske og astronomiske faglitteratur. Præstens huslærer som hed Jørgensen, hjalp især tjenestedrengen med trigonometri og astronomi.
Han sprang studentereksamen over
Ved en visitats i Sottrup 1819, hvor foruden provsten også amtmanden, amt-revisoren, ottemændene (sognerepræsentanter), kirkeværgerne, lærere og omegnens præster var til stede, blev det ved den følgende middag blandt andet også talt om præstens karl, den kloge Thomas Clausen
Provst Alexander Momsen, Sønderborg som ikke kendte Thomas udtrykte da lyst til at hilse på ham. Under denne præsentation og samtale blev provsten klar over, at Thomas Clausen fortjente støtte til yderligere uddannelse. Egentlig havde han vel forestillet sig at Thomas skulle forberedes til studentereksamen. Men sådan en fik han nu aldrig.
Til observatoriet i Altona
Dertil var hans lyst og interesse alt for ensidige. Derimod lykkedes det for pastor Holst ved en anbefalingsskrivelse bilagt nogle af Thomas Clausens astronomiske beregninger at få ham ansat hos den danske geodæt og astronom, professor H.C. Schumacher ved observatoriet i Altona, som lå i det danske monarki. Hertil kom Thomas i 1824. Allerede året efter var han blevet forfremmet til observator.
I Altona lærte Clausen sin slesvigske landmand Peter Andreas Hansen fra Tønder at kende. Hansen havde været Schumachers medhjælper siden 1821 og allerede i 1825 forfremmet til direktør for observatoriet i Seeberg ved Gotha i Thüringen.
En vandring fra München til Altona
Fra 1827 – 1840 gjorde Thomas Clausen tjeneste ved det optiske institut i München. Da han følte sig forbigået ved besættelsen af direktørposten, tog han sin afsked. Så vandrede han til fods til Altona. Han var dog da også stærk medtaget, da han endelig ankom.
Afsted til det østlige Estland
Han dog atter afsted i 1842 for at overtage en fornem stilling som observatør ved et observatorium i det østlige Estland.
Her i Tartu følte Thomas Clausen sig hurtig til rette. Han udfyldte sin plads på bedste måde. Han blev direktør på observatoriet og vakte stor opmærksomhed med sine artikler i diverse fagskrifter. Tillige var han professor ved universitetet i Tartu.
150 videnskabelige artikler
Hele 150 videnskabelige artikler blev det til i ”Astronomische Nachrichten”. Trods sit tyske navn var dette blad oprettet af den danske regering på initiativ af H.C. Schumacher i Altona i 1821. Det blev dengang anset for at være verdens fornemste inden for sit område. Og Clausens navn lever den dag i dag.
Han glemte aldrig sin hjemstavn
Breve viser, at han aldrig glemte sin hjemstavn og fædreland. Det glædede ham også, at han i 1825 modtog Det Danske Videnskabernes Selskabs guldmedalje for sin bestemmelse af banen for Komet 1825.
Han havde det ikke altid lige let
Det var ikke altid lige let for Thomas Clausen. Både i München og Altona kom der til uoverensstemmelser. Finansiel var det heller ikke altid godt. Da han tog til Estland, hjalp Schumacher i Altona ham med penge.
Thomas Clausen døde den 11. maj 1885 i Tartu, hvor han også ligger begravet.
Dette var historien om en mand som Snogbæk fostrede. Hvem skulle tro det?
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: maj 3, 2022
Krigsfangelejr ved Løgumkloster
Der kom i alt 3.000 krigsfanger til den meget interimistiske lejr. Fangerne kom til at bo i træbarakker. Kort tid efter udbrød der plet – tyfus i lejren. Der var mange døde, der blev begravet på en kirkegård i nærheden. Lejren blev omhyggelig renset, så epidemien ikke bredte sig til selve byen. Russerne var velegnede til at arbejde i landbruget. De dansksindede havde medlidenhed med dem. De tysksindede betragtede dem som fjender. De blev meget afholdt, selv om de havde en arbejdsuge på 6 gange 10 dage. Til sidt blev lejren befolket af tyske straffefanger. Efter krigen blev lejren brugt som husvilde-boliger, men brændte i 1920.
Mange lejre i Nordslesvig
Der var mange krigsfangelejre i Nordslesvig. Vi har registreret følgende steder:
3.000 krigsfanger i Løgumkloster – lejren
Her vil vi beskæftige os med lejren ved Løgumkloster. Det var i begyndelsen af marts 1915 at der ankom 2.000 krigsfanger af forskellige nationalitet. Russere, belgiere, franskmænd og englændere til den nyopførte fangelejr ved Løgumkloster. De blev anbragt i træbarakker af forskellige størrelse. Det var en ret interimistisk lejr.
I alt var her vel ca. 3.000 fangere. Fangerne havde ringe mulighed for at få kontakt med lokalbefolkningen, da de under arbejdet var under konstant bevogtning. Lejren var utilnærmelig om aftenen.
Også i Løgumklosterlejren var der fødevaremangel. De lokale beboere satte vagt ved roe og kartoffelkuler i nærheden af lejren for at forhindre, at de blev plyndret.
Englænderne blev kort tid efter overført til en lejr ved Østerterp ved Bedsted Lø.
Plettyfus i lejren
Allerede kort tid efter opstod der en frygtelig epidemi. Det var den frygtelige plettyfus, der fulgte i verdenskrigens spor. Epidemien fik nogle frygtelige følger for lejrens fanger.
For at beskytte byen mod denne epidemi, blev der i en lille skov, der lå vest for lejren indrettet en særlig kirkegård. I løbet af blot 4-5 måneder lå her 71 af sygdommens ofre. 56 russere, 10 franskmænd og 5 belgiere.
Takket være omhyggelig rensning af hele lejren, lykkedes det at bekæmpe epidemien, så den ikke bredte sig til Løgumkloster.
Vagtmandskabet var ældre tyske soldater
Lejrens vagtmandskab bestod af ældre tyske soldater, der blev indkvarteret hos byens befolkning, dansk – som tysksindede. De var omkring 40 – 45 år. Og de var egentlig lette at omgås.
Straffefanger kom til lejren
Under den sidste del af krigen husede lejren en hel del tyske straffefanger. Af dem døde der 39. De blev begravet på selve kirkegården. Disse grave blev sløjfet i 1945 – efter 27 års forløb – sløjfet efter ordre af en tysk Feldwebel.
Menighedsrådet med pastor Schülein havde ellers besluttet at bevare gravene for en ny periode.
Lejren brændte i 1920
Efter krigen blev lejren benyttet som husvilde-boliger. Hele lejren brændte ned i 1920.
Tre års preussisk værnepligt
Ved første verdenskrigs udbrud i 1914 var det nuværende danske Nordslesvig en del af den preussiske forbundsstat. Der var tre års preussisk værnepligt. Alle de indkaldte soldater blev ved krigens udbrud sendt til fronten. Dette medførte en betydelig arbejdskraftsmangel, som især gjorde sig gældende i landbrugsegne som Nordslesvig. I industriområder var det større muligheder for at inddrage kvindelig arbejdskraft til erstatning for værnepligtige mænd.
Forholdet præget af nationalpolitiske tilgang
Tyskerne vandt store sejre ved Tannenberg og slaget i de Mauriske Sumpe. Man tog omkring 100.000 fangere. Det nøjagtige tal kendes ikke
Mange af russerne blev efter lejropholdet udstationeret hos byens og omegnens landmænd, hvor de som ”fagfolk” gjorde god fyldest.
Efterhånden blev de fleste russere overført til landbrugsarbejde med bopæl i landsbyerne. De fleste belgier og franskmænd blev sendt syd på til industriegnene.
Lokalbefolkningens forhold til krigsfangerne var i høj grad påvirket af den nationalpolitiske baggrund. Det dansksindede flertal kunne ikke betragte krigsfangerne som fjende. De følte nærmest medlidenhed med dem. De forsøgte at stikke et stykke mad til dem, når de vandrede forbi. Men hvis det blev opdaget af vagtmandskabet, blev det straks konfiskeret.
De tysksindede betragtede dem som fjender
De tysksindede holdt sig til kostreglementet for fanger, mens de dansksindede snød. En logisk forklaring er at de tysksindede betragtede dem som fjender.
De russiske krigsfanger var meget populære og blev omtalt med varme og interesse. De var arbejdsomme, muntre og vellidte. Mange af dem var analfabeter. Men de kunne bestille noget. Det var også en fornøjelse for de lokale at se dem spise den spartanske krigskost.
Den normale arbejdstid var 10 timer ugens seks dage. Om søndagen kunne man normalt holde fri, men i landbruget skulle man stadig passe dyrene.
En fransk hyldest
I efteråret 1919 forsvandt de fleste fanger. De gik illegalt over grænsen til Danmark. De blev alle samlet i en stor lejr i Hald ved Viborg.
Ved indvielsen af monumentet på krigsfangekirkegården den 15. juni 1923 sagde den franske minister Vicomte de Fontenay bl.a.:
Tilgang til kirkegården
I skovens østligste del ligger en ensom grav. Han måtte ikke ligge i indviet jord – den russiske jøde, Abraham, der døde den 1. juni 1915. Da faderen, den rige korngrosserer fra Odessa under et besøg i 1920’erne så, hvor fredeligt hans søn lå begravet, opgav han omgående at få sønnen bragt hjem til Rusland.
I 1965 blev krigsfangegården med myndighedernes tilladelse udvidet med to grave, to russiske fanger fra 1914 – 18, som ikke ønskede at komme hjem igen, ugift som de var.
Det var Andrei Floderow, som fandt et hjem i Bevtoft. Og så var det Jürgis Bickowski, kaldet Georg. Han fandt sit hjem i Løgumkloster. Han villeikke kaldes russer, da han var født i Litauen. På hans gravsten står også rettelig ”Litauer”. De ønskede begge at hvile ved siden af deres kammerater.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: maj 3, 2022
En friser på kirkegården
Går man en tur på kirkegården i Møgeltønder er det næsten lutter danske gravstene. Men pludselig dukker en frisisk gravsten op. Den fortæller en masse historie. Her ligger den kendte friser Nann P. Mungard. Han blev lige som mange andre folk fra Sild sømand. Han beherskede mange sprog og forsvarede de frisiske traditioner. Han regerede kraftig, da præster ville afskaffe nogle af dem. Han lavede en frisisk ordbog og meget mere. Men han fik alvorlige problemer, da afstemningstiden kom. Han anbefalede nemlig at friserne skulle stemme dansk. Og det vakte en masse modstand og trusler mod ham. Antagelig er det modstandere, der brændte hans store gård af på Sild. Han flygtede til Toghalle Gamle skole, som blev ejet af hans gode ven Cornelius Petersen. Men så var det jo også lige historien om Jens Mungard. Han blev udråbt som frisernes bedste digter. Han ville hæve sin arv i Tønder Landmandsbank. Men så fik han problemer med Gestapo. Han døde i KZ – lejr – allerede i 1940.
En gravsten med frisisk indskrift
Man skulle tro, at der kun var danske gravstene på kirkegården i Møgeltønder. Men pludselig standser man op. Hvad er nu det? For her er en gravsten med frisiske ord:
Ja bag gravstenen gemmer der sig en skæbne. Men også vedkommendes søn oplevede ting og sager. Han blev faktisk endnu mere end faderen. Jo familien kom til at betale for deres nationale tilhørsforhold.
En familie med mange skæbner
Under mystiske forhold nedbrændte deres store gård indeholdende mange kinesiske antikviteter. Selv mente Nann P. Mungard, at branden var påsat.
Familien mistede jorden og sønnen, der var Silds største digter, der omkom i tysk koncentrationslejr i 1940. Mungaard fik udgivet sine erindringer i 1989. Hans originaltitel var
Han vidste som 5 – årig, hvad han ville være
Nann Mungaard er født den 30. juni 1849 i Keitum på Sild. Hans far var skomager og landmand. Nann var opvakt og havde et ukuelig opvakt frisisk sind. Han stod uden for klassen og hørte, hvad hans ældre legekammerater lærte i skolen.
I stedet for at han skulle stå derude og bare ved sin tilstedeværelse kunne forstyrre undervisningen, blev han inviteret med ind i klassen til at overvære undervisningen.
Allerede fra sit femte år vidste han, hvad han ville. Som de fleste i hans slægt ville han være sømand. Som 13 – årig tog han på sin første rejse som skibsdreng i hjemlige farvande. Efter konfirmationen tog han så til det Fjerne Østen.
Han beherskede masser af sprog
I vinterhalvåret 1868/69 gik han på navigationsskolen i Tinnum på Sild. Som 20 – årig tog han kaptajns-eksamen i Kiel. Han sejlede som styrmand og siden kaptajn. Gennem 13 år sejlede han næsten udelukkende på Japan – og Kinakysten. Han førte både japanske, kinesiske, danske og engelske skibe.
Hans modersmål var ubetinget frisisk. Men han talte flydende dansk, engelsk, tysk, kinesisk, japansk og malaysisk. Som 34 – årig vendte han tilbage til sin fødeø og købte en af øens største gårde og blev landmand.
Han mistede sine to koner
Året efter giftede han sig med Elisabeth Schwennen, kaptajnsdatter fra Keitum. Men ak – ægteskabet blev kort. Efter fødslen af parrets anden barn, døde hun i n1889. Men så giftede Nann sig med søsteren, Luise. Efter 18 års ægteskab døde hun i 1909.
Den yngste søn blev ingeniør og udvandrede kort efter til Sydamerika. Den ældste søn Jens overtog i 1910 fødegården efter faderen. Han blev Nordfrislands mest betydelige forfatter. Vi skal høre om ham senere.
Protest mod præsterne
Nann Mungard var som bonde lige så dygtig som han var som sømand. Også som hede-opdyrker markerede han sig. Han fik flere offentlige hverv. Og så medlem af menighedsrådet kom han ofte i strid med præsten.
Da den gamle frisiske skik ”Bike-brænding” engang faldt sammen med fasten, forsøgte præsten af afskaffe den. Begrundelsen var at det var en gammel hedensk skik. Som protest mod præsterne og deres ordfører antændte Mungard tre tjæretønder med bogstaverne BRG påmalet. Det blev opfattet som præstens forbogstaver. Men ved det efterfølgende forhør blev Mungard frikendt med sin påstand om at det stod for
En ordbog over Sild – frisisk
Nan Mungard var frem for alt optaget af at værne frisisk sprog og kultur. Fra årene 1908 til krigsudbruddet i 1914 blev det til en lang række udgivelser af små fortællinger på frisisk dialekt. I 1909 udgav han en ordbog over Sild – frisisk:
Han var altid opmærksom på det frisiske ords betydning og skrev det altid ned, når han kom i tanke om et ord og dets betydning. På øerne Sild, Før og Amrum bruges der ca. 20.000 ord.
En agtet og æret herre
For midler indsamlet på øerne blev værket sat i trykken. Da en tredjedel af værket ca. 300 stk. var færdigtrykt slap pengene op. Krigen og de senere begivenheder satte en stopper for værkets videre trykning. Men Mungard fortsatte sit arbejde.
Resterne af arbejdet blev overgivet til Det kgl. Bibliotek i København.
Gennem årene var Mungard blevet en af de ledende mænd i de kulturelle ”nationale” frisiske bevægelser og sprogforeninger. Han var æresmedlem af den store vestfrisiske sprogforening som flere gange besøgte ham i Møgeltønder. Han var på alle måder en agtet og æret herre af almenheden.
Afstemningstiden gav problemer
Afstemningstiden betød store omvæltninger i Nann Mungards liv. Han læste et af den kendte dansksindede friser Cornelius Petersens skrifter. Det vakte ”rigtig indre tilfredshed”.
Han læste så i det tyske blad ”Sylter Zeitung” en artikel, der skildrede Uwe Jens Lornsen som en stridsmand for Prøjsen. Denne kaldte alle frisere, der ville stemme for Danmark som landsforrædere.
Blev nægtet adgang til avis
Mungard greb så til at skrive læserbreve i samme avis. Der kom så til meningsudvekslinger med stærkt tysksindede sildringer indtil bladet nægtede ham spalteplads. Men det betød blot at han kunne fortsætte sine læserbreve i Tonderneche Zeitung, der nu var op købt af Cornelius Petersen.
Mungard tog straks et klart dansk standpunkt der gik ind for 2. zones tilslutning til Danmark. Ud over frisernes historiske tilknytning til Danmark, mente han også at det lille frisiske folk bedre ville beskytte sin kultur og sprog ved at være sammen med et lille folk som det danske.
De dansksindede opnåede kun 18 pct.
De dansksindede på øerne knyttede sig til ham. Men ak slaget blev tabt. Der var kun 18.2 pct. danske stemmer på øerne. Nu fulgte en uhyggelig tid for Mungard. Han modtog postkort med teksten:
Hans gård blev brændt af
Til Biike – brænding lod man afbrænde en dukke med hans navn på bålet. Værre var det at hans ejendom nedbrændte under mystiske omstændigheder natten til den 12. januar 1921. I hans erindringer er han ikke i tvivl om at det var en kriminel handling.
Det viste sig at forsikringerne var komplet værdiløse. Det betød nærmest økonomisk ruin for ham. Troen brast. Han tog konsekvensen og med tungt hjerte tog han bort fra sin fødeø, som han aldrig genså. Men i sine erindringer skriver han:
Kom til at bo på Toghale Skole
Nord for grænsen på Toghale Skole ved Møgeltønder fandt han sit nye fristed. Det var jo her, at redaktøren af Flensborg Avis Jens Jessen blev født. Den gamle skole var også i Cornelius Petersens eje.
Denne var lige som mange andre danskere Mungards velgører. Det var indtil den danske stat gav ham en velvillig pension. Han gik nu i gang med at omdanne sit værk fra frisisk – tysk til frisisk – dansk.
Døde 86 år gammel
Cornelius Petersen havde flere gange inviteret ham til at holde juleaften på vester Anflod. Men han takkede nej. Men i 1923 sendte han en vogn. Så nu kunne Mungard ikke undgå at komme men bare at parere ordre. Og det fortrød han ikke, skrev han i sine erindringer.
Efter at Cornelius Petersen i 1928 solgte skolen, flyttede Mungaard til Møgeltønder i et lille hus nær stationen. Her tilbragte den gamle sildring sine sidste år indtil hans død den 30, juli 1935, 86 år gammel.
De sidste år havde været tunge efter lammelser, der bl.a. bevirkede at han skulle bæres til og fra sengen. Den 1. juni 1924 slutter Mungard selv sine erindringer med ordene:
Først I 1974 udkom hans første bind af en nordfrisisk ordbog i det fulde oplag.
Jens ville hæve sin fars arv
Men hvordan var det lige med hans søn, Jens?
Han blev arresteret første gang fordi han havde skrevet nogle ironiske digte om Hitler. Anden gang han blev arresteret, var i 1936. Og det skyldtes en simpel arvesag. Hans far havde efterladt en bankbog i Tønder landmandsbank på 1.950 kr. Det lyder ikke af meget, men omregnet til nutidige kroner svarer det til 65.000 kr.
En absurd anholdelse
Begrundelse for arrestationen var fordi:
Det virker helt absurd at anholde ham. Det bestyrker mistanken om, at der ligger andre motiver til anholdelsen. Han havde glemt at orientere de tyske myndigheder om at han havde et udenlandsk tilgodehavende efter sin far.
Hans relationer til Danmark gjorde ham nu ”Fluchtverdächtig”. Åbenbart var det en nazist på Sild, der havde angivet ham til Gestapo.
Det absurde er, at det angiveligt var Jens’ egne penge. Hans far havde ikke haft mulighed for at spare op så Jens hjalp lidt til.
Han opfattede sig ikke selv som politisk digter
Jens Mungard opfattede ikke sig selv som en politisk digter. Men efter krigen blev han nu opfattet som en digter, der havde ydet modstand mod regimet.
Gestapo havde hæftet betegnelsen ”upålideligt politisk element” på Jens Mungard. Man havde givet ham forbud mod at skrive. Dette kan betegnes som om, at han var en belastning for regimet. Det var i 1938.
Denne gang kom han ikke hjem igen
Den 23. december 1938 blev han igen afhentet af Gestapo. Denne gang kom han ikke ud igen. Frem til 5. marts 1939 var han indespærret i Flensborg. Derefter blev han overført til KZ – lejren Sachsenhausen.
Når han nu kun overlevede 11 måneder her, må det antages, at han allerede var afkræftet, da han kom hertil. De dårlige forhold i lejren pinte livet ud af ham.
Datteren, Elisabeth Mungard modtog en ultrakort besked den 15. februar 1940 med teksten:
Et høfligt brev fra nazisterne
Det blev oplyst, at han var blevet kremeret og såfremt datteren ville sende tre Reichsmark, ville hun få en urne tilsendt. Det virker lidt grotesk. Brevet var meget høfligt. Måske var det fordi hun blev betragtet som en god nazist. Hun havde været leder i den nazistiske organisation Bund Deutscher Mädel.
Ingen erstatning fra de tyske myndigheder
I 1956 sendte Jens Mungards datter Helene en ansøgning til en vesttysk myndighed, som kunne få tilkendt erstatning til mennesker, der var blevet forfulgt under det nazistiske styre af politiske eller racemæssige grunde.
I et svar fra 5. januar 1957 blev ansøgningen afslået fordi myndighederne ikke fandt det godtgjort, at det var politiske forhold, der medførte, at Jens Mungard var blevet indsat i KZ – lejr.
I afslaget henviste man til, at Mungard i januar 1935 var blevet idømt et års fængselsstraf for ”alvorligt tyveri”, og at han i 1936 var blevet fængslet for overtrædelse af pas – og valutalovene. Man kunne ikke godtgøre at han var modstander af nationalsocialismen.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: maj 1, 2022
Hvad læses der mest – i april 2022
Den store oprydning slutter foreløbig. Vi nåede op på 629 artikler. Og så skrev vi 7 nye artikler efter oprydningen. Vi kigger på kritik fra læserne og svarer på dem. Læserne må i den forbindelse også gerne være aktive. Vi er udelukket fra diverse FB – grupper og nogle af vores indlæg er slettet. Vi respekterer diverse administratorers afgørelser. Alle grupper har deres egne regler. Tak for alle positive henvendelser. Og så præsenterer vi april – måneds Top – 100 og de mest populære kategorier.
Den Store Oprydning slutter
Den Store oprydning er slut. Vi har foretaget de sidste rettelser:
Så er vi nået op på 628 artikler i det hele. Men selvfølgelig vil vi stadig foretage rettelser. Vi går bare ikke så systematisk til værks. Men nu betyder det, at vi igen er klar til at skrive artikler. Og i skrivepausen har vi også haft tid til at lave research – læst bøger til anmeldelse og været i biografen og set besættelsesfilm – til anmeldelse.
Inden vi startede vores oprydning, mente nogle af læserne at vi var ordblinde eller skulle have skolepengene tilbage. Nogle virksomheder tilbød at hjælpe – for penge forstås. Vi må da indrømme at vi fik fjernet mange stave- og tastefejl. Og så fik lavet en bedre opstilling.
Vi kan da også se, at vi ser en mathed hos nogle af de grupper, vi deler artikler ud til. De er sikkert trætte af at få de samme artikler igen og igen. Måske vil vi her holde en pause og så servere nye artikler, når de efterhånden dukker op.
Nye artikler
Vi er igen gået i gang med nye artikler. I perioden er der blevet til:
Aktiviteter nedsættes
Vi har haft rekord – mange læsere. Men det har nok skyldtes at vi har delt ret mange artikler på Facebook gennem en længere tid. Og sådan noget tager også tid. Foredragsvirksomheden har vi også brugt en del tid på efter Corona. Dette kræver også at man bruger tid på at forberede sig. Og så bliver man ikke overraskende ældre. Så undertegnede har besluttet at skære ned på alle disse aktiviteter.
Kritik fra Læserne
Det er som om kravene fra læserne vokser. Og det gælder især, når vi bringer fotos med vores artikler. Der kommer kommentarer som:
Indrømmet, vi bruger ikke så meget tid på at lede efter fotos og heller ikke efter den bedste opløsning. Og det ligger i kritikken, at man er doven. Ja måske har læserne ret. Men det lyder pænere at sige, at man prioriterer tiden. Vi leverer trods alt en historie. Og det er rigtigt det ofte har været de samme, der er gået igen. Vi har et lager på 1.783 artikler at tage af. Men går vi ind i de enkelte grupper er det langt mindre.
Vores hjemmeside trænger til fornyelse. Men nye artikler betyder research. Og det tager tid. Arkivbesøg tager mest tid. Og med de nye strengere regler, tager det endnu mere tid. En såkaldt ”professionel” historiker mener, at læserne har krav på den nyeste forskning. Ja måske. Men kigger man nu på sit eget arkiv, står der en masse supergode historiske fagbøger – men af ældre årgang. Skal disse bare kasseres? Og skal man så bruge tiden på et arkiv – eller vente på den nyeste bog på biblioteket.
Skal man slette alle de gamle artikler på hjemmesiden? Det strider jo lidt mod læsernes ønsker. Vi kan jo se, at disse stadig er i høj kurs hos læserne. Når vi kaster os ud i nye artikler, er det fordi vi interesserer os for emnet. Det er ikke fordi vi mener, at en artikel skrevet i 2006 trænger til fornyelse. Læserne kan jo se, hvornår vi har skrevet artiklen.
Det kan jo godt være, at vi for mange gange bruger de samme artikler. Vi ser også at administratorer sletter artikler, der er bragt to måneder før. Man er så ligeglade med, at man måske bidrager med nye fotos.
Alt dette peger måske på en pause. Den pause skal så bruges til at skrive nye artikler.
Læserne må også gerne være aktive
Når man driver en hjemmeside med flere hundrede tusinder af læsere hvert år, er det jo ikke ensbetydende med at man er fejlfri. Det er et hobbyprojekt uden tilskud af nogen art. Man forventer også at læserne tager aktiv del. De må gerne påtale fejl, som vi har overset. Dette har vi intet imod – tværtimod. De må også gerne selv lede efter fotos med en bedre opløsning eller bruge mere tid end vi gør for at finde bedre motiver.
Vores/Min førsteprioritet er at finde gode historier.
Vi respekterer diverse administratorers afgørelser
Selv om det er irriterende at få afvist et indlæg eller helt at blive udelukket fra en gruppe på Facebook så må man acceptere en sådan afgørelse. Hver enkelt gruppe har sine regler og det er jo også fint nok.
Det kan jo være at man har bragt artiklen før, man har bragt de fotos man leverer sammen med artiklen før eller at artiklens indhold strider mod gruppens meninger og holdninger. Vi har også selv slettet diverse indlæg, fordi diskussionerne blev for personlige eller parti-poliske. Sådan er risikoen ved Facebook.
Vi er også blevet afvist, fordi informationerne om de fotos, der fulgte. var for mangelfulde.
Man må sige, at vi har oplevet det hele. Og egentlig burde vi ikke tage det så tungt. Historie bliver altid tolket forskelligt. Folk ser forskellig på tingene. Her på redaktionen mener vi, at det ikke altid er sejrherrens opfattelse, det er rigtigt.
Tak for alle positive henvendelser
Selv om det hele lyder lidt negativt, så er den overvejende reaktion på vores artikler positive. Vi sluger det selvfølgelig ”råt”, når folk roser vores artikler. Vi elsker, når man kan supplere vores artikler med egne beretninger eller oplevelser der relaterer til det vi skriver om.
April – måneds TOP- 100
Denne måneds hitliste er beregnet ud fra 21.539 besøgende
Og disse artikler nåede det næsten – men ikke helt:
De mest populære Kategorier
Hvilken kategori har flest artikler blandt top – 100? – Ja det finder vi ud af her:
Indlemmelse, afståelse, Genforening 0
1864 og De Slesvigske krige 0
Grænsen er overskredet 0
Industri på Nørrebro og Nordvest 0
Akeleye – slægten 0
Dato: april 26, 2022
Kloster Mærken
Det var munkene, der startede. Hertugen gav tilladelse til kreaturmarked. Der opstod masser af ny værtshuse i byen. Og så opstod gøglergudstjener. Det kom i TV. Markedet får op til 50.000 besøgende. Karruseller kom med toget. En knægt kom gående med en ko, der skulle sælges for mindst 400 kr. Byrådet ændrede datoerne. Og så fik markedet besøg af en stammehøvding og en udbryderkonge. Her var en svævende dame uden støtte. En nøgendanserinde tiltrak opmærksomhed. En pige faldt ud af Raketbanen. Og så besøgte en islandsk kæmpe på 2.71 meter markedet. Man præsenterede ”Verdens tykkeste mennesker”. Men så kom historien den langhårede pigtrådssanger, der mødte sit livs kærlighed på ”Æ Mærken”.
Munkene startede
Det er godt nok mange år siden, at undertegnede var til Kloster Mærken. Vi kom der også dengang, da jeg boede i Tønder. Det er stadig en af Sønderjyllands faste traditioner.
Oprindeligt hed det Sct. Bartholomæus marked. Lokalt kaldte man det ”Bettemøs – Mærken”. Det startede helt tilbage i munkens tid i år 1173.
Munkene fejrede helgendagene for Sct. Bartholomæus med afslutning af den 3. tirsdag i august. Der blev holdt stormesse. Når dette var forbi, blev der holdt marked ved kirken.
Hertugens tilladelse
I 1548 var munkelivet slut. Men der var efterspørgsel efter sådan et marked igen. Ca. 100 år efter gav hertug Chr. Albert tilladelse til at afholde heste – og kreaturmarked.
På et tidspunkt var man oppe på at afholde 7 årlige markeder. Så blev der efter 1950 indskrænket til et ”Forårs – marked” og ”Kloster – Mærken”. Nu har man et markedsudvalg, der planlægger det hele.
Tre mand ordnede det hele
Inden da bestod ”udvalget” af en landmand, der bestemte over hestemarkedet. En håndværker tog sig af gøgler og kræmmermarkedet. Ja og politi/Gendarmer tjekkede så, at det hele gik rigtig til.
Mange flere værtshuse opstod
Fra 1548 til 1980 foregik markedet i selve byen. Og som alle andre steder med markeder blev også antallet af værtshuse udvidet i Løgumkloster når der var marked. Frem til 1920 var der 17 værtshuse i byen – de 11 havde store hestestalde.
Men når der var ”Mærken” i byen var der 32 værtshuse, da naboejendommene fik en endagsbevilling til at servere:
Gøglergudstjeneste
Fra gammel tid har der altid været en tæt sammenhæng mellem gudstjeneste-liv og markedsliv, fordi markederne blev holdt ved hellige kilder. Ofte blev orgelet skiftet ud med harmonika, sav, violiner, blæsere og rytme.
”Gøglerpræsten” Anders Bork Hansen blev i begyndelsen af 1950’erne landskendt. Han introducerede ”Gøgler-Gudstjeneste” Bork-Hansen havde spurgt teltholdere og kræmmere, om der ikke var noget som han kunne bidrage med. Teltholdernes formand mente, at man kunne starte med at holde en andagt.
600 – 700 i samme kirke
Den første gudstjeneste var kun for gøglere og kræmmere. ”Verdens stærkeste mand” måtte rundt og invitere. På et tidspunkt var der 600 – 700 i en stopfyldt kirke. Gøglere og kræmmere var fra starten med til at tilrettelægge gudstjenesten.
I 1965 deltog dronning Ingrid og den 31- årige ugifte prinsesse Benedikte.
Så kom gudstjenesten i TV
Og minsandten så så blev Gøglergudstjenesten vist i TV. Året forinden Var pastoren blevet kontaktet. Denne havde i første omgang sagt nej tak med den begrundelse at han ikke ville lægge bånd på gøglerne. DR gik videre til biskop Dons Christensen og han og biskop Erik Jensen sagde begge god for transmissionen.
Når gøglerne havde barnedåb eller bryllup så foregik det i forbindelse med denne gudstjeneste. Brudeparret kørte i karet med hvide heste foran. Et optog af glade spillemænd gik foran. Efter kareten kom et optog af ryttere.
Fra gammel tid var det tillige tradition for at de unge betingede sig i deres fæstemål, at de skulle have fri til Klostermærken.
Op til 50.000 gæster
På tre dage kan Klostermærken samle cirka 50.000 gæster. Byen er i det tilfælde afspærret. Før foregik det udelukkende på markedspladsen midt i byen, men nu bliver slotsengen ved kirken brugt mere.
Karruseller kom med toget
I slutning af 1880’erne kom det hele med toget. Der kom store karruseller helt fra Hamborg og Bremen. Men også fire – spands hestevogne kom med en masse materiale. Der var masser af udråbere som forsøgte at overdøve hinanden. Spåkoner læste i hånd, kort og kaffegrums. Lirekassemænd kunne ses og høres overalt i Løgumkloster.
Fra boderne kunne man købe sprællemænd, slikkepinde, spadserestokke, blonder, kandis, honningkager og røgede sild. Og så var det ham, der kunne spille på sin trompet og få den brune bjørn til at danse.
En knægt kom gående fra Toftlund
Seletøj, skotøj og trævarer var her også. Den kendte ”Cigarmand” kom her også. Overalt kunne man få tre stykker smørrebrød og kaffe til tre groschen. Man fortalte, at en karl havde danset to dage i træk. Han blev helt blå på overkroppen resten af sit liv.
I 1920 var en knægt kommet gående helt fra Toftlund med en ko. Han havde fået besked hjemmefra at den ikke måtte sælges for under 400 kroner. Nu var der også fakirer, vanddykkerske og flere stærke mænd på programmet.
Zoologisk arena
Senere vakte den mekaniske by opmærksomhed. Den lille by indeholdt hele 92 mekaniske figurer, der kunne bevæge sig. Ellers var der skibe, tog, smede, savværk og meget andet i funktion. Og så dukkede den levende dame uden hoved også op.
I 1929 var der så Hutzelsiders zoologiske arena med dresserede kæmpebjørne, morsomme dresserede aber, hunde, mini-heste og kæmpe slanger.
Byrådet ændrede datoerne
I 1930 ændrede byrådet markedsdagene til følgende:
Jo man må da sandelig sige, at der skete noget i Løgumkloster.
Stammehøvding og udbryderkonge
Illusionsteater og dødsdromen holdt sit indtog. Radiobilen med hele 20 ansatte kom også. Og så fik man dødssløjfen som var en forestilling, hvor en mand og en dame laver saltomortale på en motorcykel i 8 meters højde.
På tre kroer i Løgumkloster var der bal. Og så var det Varieteen ”Røde Mølle”. Slangemennesket Miss Jonny var også dukket op. Nu var det også automobilkarrusel og det forheksede hus.
Udbryderkongen Bernadi, stammehøvdingen Ras Samori, stepdanserinden Frk. Hanni, den dansk – russiske troldmand Runinoff med klovne, akrobater, kraftatleter var der også. Cirkusrevyens store telt lå lige over for Hotel Løgumkloster. Efterhånden kneb det med at finde stadeplads til alle.
En svævende dame uden støtte
Det mobile postkontor var her også. I 1937 kørtes der motorcykel i globus. Under kørslen knækkede forgaflen på den ene motorcykel og styrtede ned. De to motorcykler stødte sammen og begge styrtede ned.
Og sandelig så man en svævende dame helt fri i luften uden nogen form for støtte. Og så kunne man se et kæmpebarn på 16 år. Han vejede hele 124 kg. Og selveste Tom Mix optrådte på markedet. Han var datidens western helt. I de film han indspillede, brugte han sjældent stuntmænd. Derfor var han ofte skadet. Den sidste film indspillede han i 1934.
En nøgendanserinde tiltrak opmærksomhed
En spansk nøgendanserinde Ilenowa tiltrak også opmærksomhed. I 1939 måtte ordensbetjent Frandsen på arbejde. En københavnervar blevet indfanget af betjenten efter t have været i slåskamp. Han blev sat i lås og slå i skuret i baghaven på Elmealle.
To lokale borgere havde i 1942 sørget for cykelparkering. De tjente derved 150 kr. En cykel var blevet stjålet og ejeren forlangte 200 kr. i erstatning. Det betød at de fik et underskud på 50 kr.
Pige falder ud af Raketbanen
I 1945 var der hele 900 heste med til markedet. Men man skulle spare på energiforbruget. Det lagde en lille dæmper på festlighederne. Man tyvstartede ellers med en cirkusforestilling i hele tre dage.
I 1948 falder en pige ud af karrusellen ”Raketbanen” Hun slipper dog med livet i behold og får en lang rift ned over ryggen. Den store sensation var kaptajn Jackson, der for første gang i Danmark kører sin automobil på den 10 meter høje lodrette bræddevæg.
En kæmpe på 2,71 meter
I 1951 var den store attraktion ”Den islandske kæmpe” Urusus. Indtil han var 10 år udviklede han sig normalt. Men så skød han ellers i vejret. Han voksede sig til 2,71 meter. Han løftede bl.a. en bil. Når han var i Løgumkloster, boede han i sin sigøjnervogn udført i træ.
Verdens tykkeste mennesker
Politi Johansen udtalte til Jydske Tidende, at situationen så håbløs så noget håbløs ud, da der kom flere gøglere end nogensinde før. Der skulle bl.a. komme verdens tykkeste mennesker, en trup med dværge, et hurlumhej – etablissement, atom – biler, radiobiler, en dødsdrom, flere store variete telte, svingkarruseller, luftgynger og sidst med ikke mindst en tombola til fordel for det friluftsbad, som havde været undervejs i mere end 10 år.
Og i 1960 kunne Klostermærken byde på en gris med 8 ben, en ræv med to bagkroppe og andre zoologiske fænomener.
Den langhårede pigtrådssanger
I 1965 var det store trækplaster den langhårede, pigtrådssanger, Peter Belli fra gruppen Les Rivals. Hans orkester bliver forsinket til en koncert og som på et plaster på såret lovede Peter at køre i dødsdromen.
I Jydske Tidende kunne man så læse, at han bestemt ikke var en tøsedreng.
Kærlighed ved første blik
Og så fortalte Peter Belli også til Jydske Tidende, at der så han June for første gang. Og det var kærlighed ved første blik. Hun løftede bare næsen og gik videre. Senere skulle hun nu alligevel lige forbi og se, hvad han havde gang i, ham den langhårede pigtrådssanger, hun havde hørt så meget om.
Damen uden hoved er lagt på hylden, ligesom de stærke mænd, sortsværtede kannibaler, boksere og brydere. Nu var det gogo-danserinder, tryllekunst og bugtalere folk ville se.
Kilde:
Hvis du vil vide mere
Dato: april 25, 2022
Til ”Mærken” i Sønderjylland
”Mærken” (Markeder) var uhyre populære i Nordslesvig (Sønderjylland) – dengang. De blev som regel holdt inde i selve bykernen. Efter 1920 kom der nye teltholdere og karruselejere. Det var et stort marked. Næsten hver en by havde sit eget marked. Ja nogle havde flere markeder. Og på disse kunne man i den grad opleve ting og sager. Ja, der var både kræmmermarked, hestemarked, kvægmarked m.m. De rigtige gøglere ankom. Men også bedragere. Men dette opdagede de lokale og smed dem ud af byen. I Aabenraa foregår markederne den dag i dag på en tidligere eksercerplads. Min far fortalte om, hvad han oplevede til markederne i Tønder.
Kliplev Marked
Det er mange år siden, at jeg var til ”Kliple Mærken”. Ja det var dengang, da Raquel Rastenni optrådte. Ja det er hende med:
Men se vi har allerede skrevet en artikel om denne begivenhed.
Markedsplads i Ribe fra 700 – tallet
En markedsplads i Ribe kendes allerede fra begyndelsen af 700 – tallet. Her var der også tale om byttehandel. Fra 1100 – 1200 – tallet blev de nye købstæders torve et mødested for bønder, borgere og fremmede. I 1200 – 1300- tallet blev torvehandelen sat i system med faste torvedage. I Kliplev blev markedet forbundet med valfartssted.
I midten af 1400 – tallet opstod de årlige efterårsmarkeder for stude i Ribe.
I 1500 – tallet fik byerne efterhånden eneret på markederne. I 1700 – tallet var det almindeligt at sønderjyske håndværkere med deres koner drog langt op i Jylland og rundt på de danske øer for at købe og sælge deres varer på markederne der.
I Nordslesvig kom de handlende fra Jylland og Fyn.
Almindelige levnedsmidler blev omsat på ugemarkeder. Al handel uden for markederne var forbudt
Næsten hver by havde sine egne markeder
Før 1920 havde næsten hver lille by i Sønderjylland et eller flere markeder om året. Her blev der handlet med grise, heste og kreaturer. På vores side har vi også kildret min fars oplevelser på sådan et marked i Tønder.
Ja kan huske fra min barndom vi også var til ”Fåemærken i Hæwe” (Fåremarked i Højer).
Tænk engang også i Hellevad var der marked. På gaden og omkring kroen ”Kløver Es” var der opstillet gynger, karruseller og boder. For fem penning kunne man købe en skrigeballon. Sådan var det i 1913.
Det endte med dans på kroen og masser af punch
Markederne var foruden at være handelspladser også folkelige fester, der endte med dans på kroen. Dengang kostede en kaffepunch 10 penning. Som regel var der tilbud – 12 stk. for en mark. Snart så man lysere på alting efter indtagelse af disse.
Årets begivenhed
Markederne i Haderslev, Aabenraa, Tønder, Løgumkloster og Kliplev blev besøgt af rigtig mange. I Haderslev var pladsen på Gravene belagt med store karruseller, boder og forevisningstelte.
Det var store telte med dyremenagerier, stærke mænd, kæmpe-damer, manden uden arme, sabel – og frø-sluger. Foran disse var der et broget liv af unge og gamle. Det var årets begivenhed. Ja det vil sige, at hver by havde flere markeder.
Rapmundede udråbere forsøgte at overdøve hinanden. Det var en beskeden entre. Man havde råd til at være med over det hele. Der var salg af honningkager og legetøj. Der var skydetelte, lykkehjul og meget andet.
Et sted kunne man for betaling ramme en person, der var sværtet i hovedet. Han stak hovedet gennem et hul i bagtæppet og rakte tunge efter publikum.
Man kunne købe maskinhæklede kniplinger. Det var en slagt kantbånd til dameundertøj. Det var højeste damemode Disse blev bortauktioneret i længder af 20 til 30 meter til højeste bud. Og sælgeren var morsom og skåret for tungebåndet. Jo her var der altid kø.
Marked på en tidligere eksercerplads
I Aabenraa var hele markedspladsen belagt med forlystelser. Her var der god plads til gøglerne. Ja stedet hed Madevej. Det var faktisk eksercerplads. Da militæret flyttede i 1888, flyttede militæret op til den nyopførte kaserne i Haderslev blev pladsen omdannet til markedsplads.
Inden da foregik byens markeder stadig på Store Torv. Heste- og kreaturhandlen foregik imidlertid i byens gader og stræder.
Da jeg boede i Aabenraa. foregik der stadig markedsdage her på pladsen ved Madevej.
Pastoren kunne ikke lide markederne i Tønder
I Tønder blev markederne holdt i selve byen og på Torvet. Men det kneb med pladsen. Så man flyttede ned til eksportstaldene ved Sønderport. I mange af de små byer omkring Tønder fik knægtene fri fra skole, så de kunne drive gæs til forårsmarkedet i Tønder.
Der var liv og glade dage i Tønder. Det vrimlede med folk og fæ. Hundreder af køretøjer bevægede sig mod byen. Pastor Kok, der var præst i Burkal, var ikke så begejstret for disse markeder:
Avisen glædede sig også
Tondernsche Zeitung skrev i 1871:
På markederne mødtes sønderjyske bønder med friser, holstenere og opkøbere fra Hamborg, ja helt fra Rhinlandet.
Tønder havde verdensrekorden i antal af værtshuse
Handelsmændene stod og klaskede hinanden i hånden så man kunne høre det over hele Tønder. Inde i kostaldene var det stuvende fuldt. Folk sad i højtrystede samtaler. Det blev i den grad handlet og drukket punch.
Byens mandfolk samlede sig på byens kroer og dette antal var i dagens anledning blevet udvidet ganske betragteligt. Ja engang havde Tønder verdensrekorden i antal af kroer pr. indbygger. Handelsmanden gav omgang på grund af en god handel. En anden gav en omgang for venskabs skyld. Et par uvenner gav en omgang i anledning af at de igen var blevet gode venner.
Jo kroerne løb af med den største fortjeneste. Staldkarlen havde også en god dag. Han skulle have styr på mange ting 10 – 20 vogne skulle han holde øje med.
Min far lavede ulykker
Min far fortalte at dengang markederne var flyttet ned til Sønderport pustede han sammen med andre knægte hagl i nakken på teltholderne og så løb de efter dem. Men så kunne de bagefter samle alle de mønter op som teltholderne tabte, da de kom efter dem.
Far tjente masser af penge
Min far husker også markederne oppe i byen. Der var boder fra et stykke op i Østergade og helt ned til den gamle biograf i Vestergade. Men det var sjovest på Torvet. Her kom to mænd fra Helsingør som de kaldte Fy og Bi. Jo de lignede de to figurer fra filmen.
I deres bod var der noget helt nyt. De solgte is i vafler. Isen fremstillede de selv. Min far var fast hjælp. Han skulle dreje ismaskinen. Første gang gik det galt. Han havde hentet fem liter fløde på mejeriet. De to første liter, som han startede med, blev til smør. Men det tog de to herrer ikke så højtideligt. Min far tjente en masse penge og åd en masse is. Når de pakkede sammen, fandt min far en masse småmønter. Og da de to tog afsted fik han en ekstra håndfuld.
På Tønders krammer-markeder var den første dag de almindelige borgers dag. På andendagen var det børnenes. Først på tredje dag strømmede tyendet til.
Klager over drukkenskab
Intet under at datidens medier klagede over drukkenskab, som markederne førte med sig. Slagsmål og skrål hørte nu engang med til det hele. Og landevejene omkring Tønder var overdænget med berusede bønder på vej hjem.
Fra 1877 besluttede byen at opkræve stadepenge på markederne – 20 pf. pr. hest og 10 pf. pr. hornkvæg til stort mishag for bønderne og kvæghandlerne. Men egentlig burde de ikke klage for der var stor afsætning til Tyskland.
Æ Punchsti
Ja og så skal vi da ikke glemme Æ Punchsti – Det var en nødforanstaltning mellem Skibbroens mange værtshuse og Vest-banegården (Marchbahnhof). Mange markedsgæster brugte denne genvej i mere eller mindre ædruelig tilstand.
De mange teltholdere og karruselejere
Efter 1920 blev markedet i Haderslev også flyttet til Hertug Hans Plads. Jo dengang var det bestemt en forretning at rejse rundt som teltholder og karruselejere.
Det var brødrene Chr. Og Jørgen Bøgh fra Haderslev med karruseller og Jes Bondesen fra Christiansfeld med skydetelt, ringspil og legetøj. Hr. og fru Degn havde røgede ål, kager og galanteri.
Fru Link fra Aabenraa havde også galanteri, konfetti og krilde-basser. Lars Kock fra Høruphav rejste med børnekarrusel, svinger og skydetelt. Ja så var det også Knud Vaffelbager fra Løgumkloster og Laurits Kjær Skærbæk med is og lykkehjul og von Holdt fra Tønder havde en meget gedigen skydebane.
Den ægte Christiansfelder honningkage solgte Brdr. Obst og bager Achtnich. De var selvfølgelig hjemmehørende i Christiansfeld. Også bedr. Otto og Albert Krüger, der var kommet fra Toftlund og slog sig ned i Kolding, der solgte honningkage indtil 1936.
Brdr. Bøgh havde sammen med deres forældre distriktet helt ned til Hamborg. De var i mange år de førende i Sønderjylland. De kom også hvert år til Løgumkloster med deres forretning og deres store orgel ved tunnelbanen. Sammen med von Holdt og en klosterboer stod de altid på hjørnet til markedsgaden.
Stadig Klostermærken
Klostermærken er stadig populær. Det har overlevet tidens omvæltninger. I 1973 havde byen 800- års jubilæum. Foruden det store festfyrværkeri var der også friluftsoptræden af kunstnere.
Præsten holdt hvert år gøgler – gudstjeneste. Når gøglerne holdt barnedåb eller bryllup så foregik det også i forbindelse med denne gudstjeneste. Brudeparret kørte i karet med hvide heste foran. Et optog af glade spillemænd går foran kareten. Efter kareten kommer et optog af ryttere.
Fra gammel tid er det tillige tradition for at unge betingede sig i deres fæstemål, at de skulle have fri til Klostermærken. Store piger og drenge var villige til at forrette ikke så lidt ekstra arbejde til markedet.
Måske laver vi senere en artikel om Klostermærken.
De sønderjyske markeder blev holdt inde i byen
Forskellen på de sønderjyske og det øvrige lands markeder er, at i Sønderjylland holdes markederne for det meste i bykernen.
Efter 1920 kom der mange nye teltholdere til Sønderjylland. Bag efter de rigtige gøglere kom også bondefangerne med deres terningespil franarrede de mange godtroende sønderjyder deres penge.
Den værste af dem fik dog på Kliplev Marked to blå øjne af en slagtersvend. I en hel måned måtte bondefangeren gå med solbriller. I Jels svingede landbetjenten kniplen over deres hoveder og fulgte dem ud af byen.
I Gram gik bønderne til angreb på dem med håndgranater i form af ølflasker.
I mange sønderjyske byer er der også skyttefest og ringridning men det kan man næppe betegne som markedsdag.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: april 1, 2022
Hvad der læses mest – i marts 2022
Oplevelser på Facebook – ris og ros i måneden, der gik. Og vi svarer på kritikken. Hvad er det egentlig vores hjemmesider står for. Nogle af vores læsere giver et svar. Den store oprydning er nu oppe på 582 rettede artikler. Atter engang har vi ”Byernes Top -50. Så er det de Mest læste artikler (Top-100) Og så er de mest populære kategorier. Stadigvæk på en suveræn førsteplads. Overskrifter fra kritikkerne ”En ommer” – Skribenten har ikke styr på det” – ”Hvad er stavefejl” – ”Brug dog en lup” – ”Befri os fra fotos og artikler om visse personer fra besættelsestiden” – ”Er det for besværligt, når redaktøren skal besvare læserne på noget, der står anført i artiklen? ”Send ikke sådan noget lort til mig”. Vi bringer også lige et par positive læserreaktioner, dem er der overvægt af. ”Utroligt, spændende og dybe historiefortællinger”. Nej disse har vi ikke selv konstrueret.
OPLEVELSER PÅ FACEBOOK
En ommer
En læser kan ikke lide vores artikel 2142 Dagligliv på Nørrebro – dengang. Han kalder den ”Malet med den brede pensel – Historisk misk mask – en ommer. Artiklen handler vel nærmest om børn og en lidt ironisk artikel om børneopdragelse og mangel på samme. Hvis nu artiklen stod for sig selv, ville vi give læseren ret. Men egentlig er det kun en af bidragene omkring dagligliv på Nørrebro. Vi har i alt 304 artikler om Nørrebro. Så overordnet vil vi nu ikke give læseren helt ret.
Skribenten har ikke styr på det
Ja sådan skriver en anden læser. Vi er på besøg i Saksborg, en lille by øst for Tønder. Byen ligger i Burkal Sogn. Men det meste af artiklen handler om Bylderup Sogn. Og læseren mener ikke, at de to sogne skal blandes sammen. Vi har grundet læserens henvendelse nu gjort opmærksom på det. Vi har skrevet en del artikler om området dernede ved grænsen og har sikkert også tidligere gjort det samme. Fremover vil vi have et sognekort ved siden, når vi skriver artikler om området.
Hvad er stavefejl?
Når vedkommende citerer gamle skillingsviser eller gamle overskrifter eller citater fra dengang, bliver dette også betragtet som stavefejl. Vi har tidligere meldt ud, at vi har for mange stave- og tastefejl. Vi har også meldt ud at vi er i gang med at rette op på dette. Men Rom blev heller ikke bygget på en dag. Vi er trods alt nået op over 500 artikler. Men for mange er ”alle disse” fejl meningsforstyrrende. Og det beklager vi selvfølgelig.
Brug dog en lup
En læser mener, at vi i en af grupperne har delt en artikel seks gange. ”Brug dog en lup”, siger læseren. Om det er rigtigt ved ikke. Vi registrer ikke, hvornår vi deler hvad på i de enkelte grupper. Men hvis man har læst artikler før, kan man så bare ikke springe over? Der kommer jo mange nye til hele tiden. Men det kan man måske ikke.
Der kan sagtens forekomme gentagelser. Og det gør det jo også dagligt. Men er det så forfærdeligt? Ofte bringes der nye fotos med. Et regnestykke fra den omtalte gruppe. Her er 101 artikler. Og vi bragte dagligt en artikel. Det betyder, at vi hver 3. måned blev nødt til at gentage en artikel. Nu holder vi så en pause i den gruppe for vi vil da nødig genere læserne.
Befri os for de fotos og artikler
En læser vil helst undgå at se fotos af Frits Clausen og Nazister på vores side. Dette kan vi bestemt ikke love vores læser. Det er jo netop det, historie handler om. Det er at omtale de ting, der er sket. Også de upopulære ting. Sker det, vil vi netop opleve de ting, som en læser beskriver det lige neden under dette. Skal vi også lade være med at omtale Putin?
Er det for besværligt?
Nu er det hele jo heller ikke altid lige let. Og hvem har sagt, at det skulle være det. Vi får hele tiden en masse henvendelser på messenger, mails, telefon m.m. Og på Facebook bliver det hele tiden spurgt til det, som vi har skrevet. Det viser jo stor interesse. Vi vil gerne svare alle, så hurtigt som muligt. Men det kan knibe at nå det hele.
Ofte bliver det på Facebook spurgt ind til ting, der står anført i selve artiklen men ikke nødvendigvis i brødteksten. Når vi så høfligt henviser til artiklen, bliver dette nogle gange opfattet negativt. Men grunden til, at vi gør det på den måde, at tingene skal ses i sin helhed og det kan bedst anskueliggøres ved at læse hele artiklen. Nogle gange har vi delt et tema ud i forskellige artikler, hvilket vi tydelig gør opmærksom på. Men dette afstedkommer desværre også en del misforståelser.
Lad være med at sende det lort
Man kan jo ikke forlange at alle læsere synes at det er godt, det som man skriver. Men vi er jo nu engang ikke herrer over, hvem der modtager vores historier. Det er jo nu engang frivilligt at modtage og læse vores historier. Lige modsat er denne læsers opfattelse af nogle af vores artikler:
HVAD GÅR DET EGENTLIG UD PÅ?
Ja det svar kom en læser med her fornyelig efter en artikel, hvor undertegnede forklarede det svære spørgsmål om den såkaldte ”Genforening” og tiden før. Og egentlig er det bedre formuleret end jeg selv kunne finde på. Læseren henholdt sig så kun til den ene artikel. Men egentlig er det jo det vores side går ud på.
Det er jo faktisk det som vores side går ud på. Vi forsøger jo selvfølgelig med rigelig kildehenvisning at fortælle sandheden. En tidligere historielærer formulerer det også meget godt:
Nej, de positive breve konstruerer vi nu ikke selv. Og i øvrigt tak til jer alle sammen for de positive tilbagemeldinger. De kritiske tilbagemeldinger forsøger vi at lære af.
HVORFOR SØGER I IKKE FONDSMIDLER?
Ja sådan er det en af vores læser, der spørger. Det har vi skam også gjort tidligere. Men det var afslag. Og så skal man jo sikkert også leve op til nærmere angivende standarder. Og det orker vi ikke. Hjemmesiden er et hobbyprojekt. Det er ikke gratis. Vi betaler ikke for artiklerne. Og stort set skriver undertegnede alle artikler selv, måske 98 pct.
Det er 100 år siden
En anden læser har også beskæftiget sig med samme tema. Han har læst artiklen ”Det er 100 år siden”. Han skriver:
VI ER I GANG MED AT BESVARE HENVENDELSER
Vi er i gang med at besvare henvendelser. Noget har hobet sig op. Vi kan ikke finde svar på det hele. Men vi forsøger. Nogle gange bliver vi nødt til at prioritere. Det er tydeligt, at der er flere og flere henvendelser. Og mon ikke at vi når til bunds i det? Det er jo kun positivt med den store interesse
DEN STORE OPRYDNING
Vi er stadig i gang med den store oprydning. Vi retter stave og tastefejl og retter i opstillingen. Den grafiske fremstilling bliver bedre. I flere tilfælde gør vi også artiklerne mere aktuel. I den forløbne måned har vi nået følgende:
Vi er nu oppe på 582 rettede artikler
BYERNES – TOP-50
Hvilke byer har i marts læst dengang.dk – hjemmesiden
MARTS-MÅNED-MEST LÆSTE – TOP – 100
Ja så lykkedes det næsten for ”De Fem Dramatiske år på Nørrebro”, ”Da det lugtede i København” og ”Jagten på det perfekte menneske” – Bedre held næste gang.
DE MEST POPULÆRE KATEGORIER I marts 2022
Dette er regnet ud efter placeringer på TOP – 100. Såfremt flere opnår samme tal, er det den bedste placering, der tæller. I parentes er det placeringen i sidste måned.
Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye – Historien om Adelsslægten 0
Dato: marts 1, 2022
Hvad der læses mest – i februar 2022
Læsere bliver af historikere advaret mod vores artikler. Vores ”store fejl” er at vi ikke faktatjekker vores oplysninger med den nyeste forskning. Men hvorfor det lige er vores artikler, der advares mod, vides ikke. Vi ville jo gerne være en hjemmeside med videnskabelig tilgang. Men det har vi slet ikke midler og tid til. Vi er i gang med at rette vores ældre artikler og nu nået op på 489 rettede artikler. Nu er vi ikke helt enige i fortolkningen af faktatjek. Det kan vi tydelig se i vores bog ”Grænsen er overskredet”. En gang imellem kommer der en opdatering. HER HAR VI FAKTATJEKKET, HVAD DER EGENTLIG SKETE EFTER 5. MAJ 1945. Atter engang har vi fået mange henvendelser. De allerfleste er positive. Vi bringer også Alletiders Hitliste. Det er helt tilbage fra da vi startede med tæller. Vi får også februar – måneds Top – 100 og de mest populære kategorier i denne måned. Og så skal vi da også lige have de nyeste oplevelser fra Facebook. Du må gerne bruge din kritiske sans, når du læser vores artikler, men det bør du gøre med alt, hvad du læser.
Læsere skal bruge deres kritiske sans
Professionelle Historikere kan ikke lide vores hjemmeside og vores opslag på Facebook. Første gang vi blev kritiseret var
I forbindelse med vores bogudgivelse ”Grænsen er overskredet”. En historiker mente, at familiemedlemmer, som vi havde talt med
bevidst fordrejede begivenhederne dengang. Vores videre efterforskning i den sag har resulteret i, at det gjorde de bestemt ikke.
Vores undersøgelser ændrer åbenbart ingenting. Historikere, medier og myndigheder tror stadig på den officielle forklaring.
Og det er den forklaring, der står i diverse historiebøger. Og det er at Asmus Jensen blev skudt under flugtforsøg. Det skulle være sket i en
afstand på ca. 100 meter. Ja det står det i en rapport som Den Danske Brigade udarbejdede. Her påstod tre navngivne personer,
at sådan var det sket.
I vores bog kunne vi fremlægge en ligsynsrapport, hvor der står at Asmus Jensen blev skudt på kort afstand af nakkeskud.
Og det var efter at han havde vært udsat for tortur på en gård i Vejbæk. Det var fem mand fra den lokale modstandsbevægelse i området,
der stod for mishandlingen og mordet. Når nu historikere mener, at vi skal gøre så meget for at fortælle sandheden.
Hvorfor gør de så ikke noget ved dette? Det var en fejl fra modstandsbevægelsens side. Den forsøgte myndighederne herunder de lokale
Politimyndigheder at dække over. Også lokalt tror det meste af befolkningen stadig på den officielle forklaring.
Anden gang en historiker kritiserede vores opslag/side var i forbindelse med ”Genforeningen”. Vi mente, at medierne tegnede en
alt for lyserød historie om begivenhederne dengang. Vi mente, at man havde glemt at nævne de andre ord i den forbindelse, nemlig
”Afståelse” – ”Grænsedragning” m.m. I den forbindelse roste vi historikerne for deres fremragende historieskrivning. Der er udkommet
Fremragende bogudgivelse. Men det fik en historiker til at fremhæve alle de udstillinger, der var rundt omkring. Her brugte man de
ord som undertegnede mente, at man undlod. Vores kritik var helt hen i vejret, blev det påstået. Men efterfølgende er de lyserøde
fortællinger fortsat i medierne.
I forbindelse med en artikel om Haderslev, som vi skrev for 10 år siden, har en historiker nu advaret læserne om, at de skal bruge deres
kritiske sans, når de læser vores artikler. De lever nemlig ikke op til de videnskabelige krav som man kan stille til en historisk tekst.
Således er meget af det, vi formidler, blevet modbevist for flere år siden.
Vi medgiver, at når det drejer sig om historie, så skal man altid være kritisk. Vores artikler beror på kilder fra den pågældende historikers
kollegaer, der den gang det blev skrevet, ikke havde en anden viden. Og den har vi så rettet os efter.
Historikere faktatjekker åbenbart hele tiden deres oplysninger, når de offentliggøre ny viden. Ja sådan påstår historikerne selv.
Da vi nu gjorde opmærksom på, at vi ikke havde råd til at investere i mere faglitteratur end det vi har i forvejen, fik vi at vide, at
vi bare kunne henvende os til bibliotekarer og arkiver samt arkivarer. Når man formidler historie, skal man komme så nær sandheden
som mulig. Men så let, som det siges det er, er det nu ikke. Vi kender godt det med arkiver. Du skal sidde derhjemme og
forberede dig. Bliver det nu rødt eller grønt det som du får frem på skærmen. Og så er det ikke alle arkiver, der er lige modtagelige.
Hvad skal du bruge det til. Hvem er du?
Et lokalarkiv bildte os ind, at det var fusket i kirkebogen. Og så er alt historieformidling nok ikke alt sammen videnskabelig.
Historien om virkeligheden i ældre tid er også en beskrivelse af menneskernes tilværelse.
Hvordan opfatter sønderjyderne selv ”Genforeningen”? Det er måske ikke lige sådan, som historikerne beskriver det? Og så er det ikke
lige meget, om du er interesseret i kirkehistorie eller i besættelseshistorie. Ofte er Anden verdenskrig lukket land. Du må heller ikke
have din egen kuglepen med. Du får udleveret en blyant, du må ikke uden videre få kopi eller affotografere. Du får udleveret en
gennemsigtig pose og meget mere. Det er bestemt ikke lige let alt sammen. Så let som det ser ud på TV for at komme i arkiverne er det
bestemt ikke
Historikere er heller ikke altid enige indbyrdes. Nogle skriver af efter hinanden uden at have været i arkiverne, mens andre tolker
tingene efter deres velbefindende. Det er nu ikke kun www.dengang.dk hvor det måske kniber med at få den nyeste forskning
med. For sjovt har vi tjekket rundt på nettet. Her er ofte samme ”fejl” som hos os. Og du kan roligt læse vores artikler, selv om
vi ikke har den nyeste forskning med.
Vi har mange læsere i Haderslev. Og vi skal nok forsøge at lave en ny artikel om Haderslevs tidlige historie. Det skylder vi vores
læsere. Og selvfølgelig formidler vi historien så tæt på sandheden, som det er muligt. Og ja, Haderslev har to artikler i Alle Tiders
Top-10. og ja hele fire artikler i Alle Tiders Top-50 baseret på knap 1,5 millioner besøgende.
Disse artikler er også så tæt på sandheden som mulig. Vi skal også lige så snart vi er færdige med vores store oprydning have lavet en Litteraturliste over Haderslev.
Vi indrømmer gerne vores fejl, men det gør historikere sjældent.
Vores store ”fadæse” på siden er sikkert at vi har troet for meget på den ældre litteratur som vi har stående på hylden. Tidligere har vi påpeget,
at vi i ældre artikler ikke har været så flittige til at angive tilstrækkelig kildeangivelse. Havde vi det, ville læserne måske have mere forståelse
for at vi ikke har den nyeste forskning med.
Vi er godt nok i gang med at rette vores artikler for fejl og opstilling. Mange har været gennem tre hjemmesider. Men at skulle rette 1.784 artikler
til efter den nyeste forskning er nok en for stor mundfuld.
Nu har vi aldrig selv kaldt vores side for ”videnskabelig”. Vi er da heldigvis kun ”selvbestaltede lokalhistoriker” som Berlingske Tidende har
kaldt undertegnede.
Man skulle så tro, at var vigtigere for professionelle historikere at fremkomme med den rigtige historie om Besættelsestiden og historien efter
I stedet for at kaste sig over vores side. Man kunne jo også kaste sig over den historieformidling, der fremkommer i TV. Den er bestemt ikke
altid korrekt. Men det er måske lettere at kaste sig over alle vore 1.784 artikler.
Nu er det ikke alle, der mener, at vi ”misinformerer”. Således har vi leveret artikler til DR, diverse bogudgivelser, studerende m.m. Mange har
brugt vores artikler og så sat deres eget navn nedenunder som forfatter.
Vi skal også lige hilse og sige, at så let som det påstås og som man kan se i TV til at komme i arkiverne, er det slet ikke. Således har vi
Også oplevet flere gange bemærkningen ”Det var ærgerlig, de er lige lånt ud”. Eller ”Vi har kigget efter for dig. Det er ikke noget at komme efter”.
”De dokumenter, der skulle have været her, er forsvundet”. Andre arkiver er det så blevet nægtet adgang til.
DEN STORE OPRYDNING
Siden sidst har vi rettet i følgende artikler:
Det bliver i alt 65 artikler og lægger vi dem til de 424 som vi havde rettet i forvejen, ja så er vi nu nået op på i alt 489 rettede artikler
ALLE TIDERS TOP – 50
Vi fik først sat måler på midt i 2016. Og som det vil være de faste læsere bekendt er vi af flere omgange blevet udelukket af Facebook i korte og længere perioder. Dette har også påvirket besøgstallet på vores hjemmeside. Facebook kan heller ikke lide vores måde at formidle historie – på. Alligevel er denne hitliste baseret på 1.497.551 besøgende. Ingen af de nyere artikler er kommet ind på listen. Vi er ofte blevet spurgt om nye bogudgivelser, men målt på besøgende ville vi aldrig komme op på disse besøgstal. Og dette gælder for alle 50 artikler på listen. Egentlig er vi glad for at vi er i gang med den store oprydning. Det er adskillige af disse artikler på listen, vi endnu ikke er nået til i oprydningen. Andre artikler på listen er udkommet i bedre udgaver.
DET SKER PÅ FACEBOOK
Man skal være kritisk, når man læser historie. Det gælder både i bogform og på Nettet. Formidlingen er langt fra altid korrekt. I en af Facebook – grupper advarer en professionel historiker nu specielt om vores artikler. Og det er ærgerligt. For det er en af de grupper, der meget gerne læser vores artikler. Men resultatet er, at vi nok i denne gruppe må holde en meget lang pause. Og grunden er som vi allerede har nævnt, at vi ikke har medtaget den nyeste forskning. Og det handler jo om prioritering af tid.
En beskrivelse af fotos
Mange læsere vi gerne have en beskrivelse af de fotos, som vi bringer. Det kan undertegnede så vidt også godt forstå. Men vi bringer trods alt en historie/artikel med disse fotos. Igen handler det om prioritering af tid. Der findes som vi tidligere har nævnt en masse udmærkede grupper, der prioriterer fotos frem for historien. Man kan altid finde et bedre foto og man kan altid finde ud af, hvad et foto forestiller, hvis man tilbringer nok tid på Nettet. Men vi har nu engang prioriteret den skrevne historie.
Kan det nu virkelig passe?
En læser fra det sydlige Jylland har spurgt, om det virkelig kan passe, det som vi beskriver i vores bog ”Grænsen er overskredet”? Og til det kan vi kun svare, at det faktisk er meget værre. Det handler om drabet på Asmus Jensen. Historikere og myndigheder tror på den officielle forklaring som er beskrevet i en rapport udarbejdet af Den Danske Brigade. Til læseren og alle andre kan vi kun sige, at man skal følge med i de opdateringer som kommer på vores hjemmeside. Vi er slet ikke færdig med den historie.
Der er kommet en masse bi – historier som vi også følger op på. Men de interessante arkiver er blevet lukket for os. Vi er afhængige af udenlandske arkiver såfremt vi skal gøre fremskridt. Vi undrer os over, at medierne ikke viser større interesse. Myndighedernes manglende interesse skyldes, at de selv var indblandet.
Og med hensyn til sandfærdigheden omkring vores bog, så tror jeg, at vi har 95 kildehenvisninger.
Masser af henvendelser
Igen engang har vi fået en masse henvendelser, som vi takker meget for. Der har været perioder, hvor vi ikke lige kunne svare lige med det samme. Forespørgsler er kommet både via Messenger, mail og telefon. De allerfleste henvendelser er positive og imødekommende. Det er som vi før har nævnt langt fra alt, som vi kan svare på. Lad nu være med at blive sur, hvis vi ikke lige kan svare på, hvornår fotoet er taget og hvem der vises på fotoet fra 1900. Der findes grupper, der er eksperter i den slags.
De mest populære kategorier
Hvordan har vi fundet frem til dette? Jo vi har taget Månedens Top-100 og placeret i kategorierne. Såfremt der er to kategorier, der har samme antal placering, ja så vinder den med den bedste placering. Overraskende er det igen Førstepladsen med 29 placeringer. Overraskende fordi vi næsten ikke kan dele nogle af vore artikler i grupper med artikler fra besættelsestiden.
FEBRUAR – MÅNEDS TOP – 100
Dato: februar 1, 2022
Hvad læses der mest – i januar 2022
Vi ser på Top-100 over de mest læste artikler i januar og Byens Top-50. De mest populære kategorier kigger vi også på. Denne gang har det været flere roser end tidsler på Facebook. I den store oprydning på hjemmesiden er vi nået op på 424 artikler. En forfatter af en kilde, som vi har brugt, mener at vi har brugt hans artikel ”uhensigtsmæssig”. Vi har straks slettet den vores artikel. Vi kigger på det næste foredrag den 10. februar.
Ophavsret – nok engang
En forfatter til en artikel som vi har brugt som kilde har henvendt sig og bedt os om at fjerne en artikel. Han mener, at hans egen artikel er brugt ”uhensigtsmæssig”- Vi har straks slettet artiklen. Det er ikke os, der skal afgøre om vores artikel er ”uhensigtsmæssig”. Vi havde selvfølgelig henvist til vedkommendes artikel under kilde. Men det var ikke nok. Dette er sket før. Men da fik vi først kritikken efter, at en Lokalhistorisk Forening havde brugt artiklen. Vi kunne dengang ikke finde ophavsmanden til denne artikel. Derfor henviste vi til vores litteraturlister. Det er klart, at sådanne ting vil forekomme, når vi har 1.783 artikler.
Det er bedre at forfatterne henvender sig direkte til os i stedet for, at det sker via agenturer, der bare venter på, at vi overtræder ophavsrettighederne og med det samme kræver tusinder af kroner, fordi vi havde anvendt et ret ligegyldigt foto to gange på Facebook. Her gør lovgivningen ikke forskel på om vi har anvendt fotoet til kommercielle forhold eller ikke. Lovgivningen tager heller ikke hensyn til om ens hjemmeside får kommerciel eller offentlig støtte eller ikke.
Vi har også i sidste nummer af denne ”klumme” bebudet at vi vil lave en artikel om dette problem kombineret med de 4.000 ”forbudt – ord” som Facebook har oprettet.
Ellers har vi stor respekt om ophavsret. Således misbruges mange af vores artikler hele tiden. Nu har vi dog ikke økonomi til at få en ”agent” til at holde øje med dette. Og selv har vi ikke tid til selv at foretage en søgning.
DEN STORE OPRYDNING
Vi er stadig i gang med vores store oprydning. Der er fundet masser af stave- og slåfejl ligesom vi har rettet op på den ”grafiske fremstilling”. Denne måned er vi nået op på
Vi er nu nået op på i alt 81 plus 343 er lig med 424 artikler
Det kunne måske have blevet til nogle flere, men vi har skam også brugt tiden på at skrive nogle nye foredrag.
Foredrag
Der spørges hele tiden ind til foredrag om det ene og det andet emne. Men som vi har sagt før, så har vi ikke økonomi til selv at arrangere foredrag. Det overlader vi til foreninger, institutioner m.m. Når vi så bliver inviteret, tager vi så stilling til, om vi kan komme. Det afhænger ikke så meget om penge, men mere om det er inde for en bestemt afstand her fra bopælen. Husk undertegnede er en ældre herre, der kommer susende på cykel.
Der er et foredrag den 10. februar kl. 14 – 16 i Kingos Kirken på Nørrebro. Foredraget hedder Kirker og Mennesker på Nørrebro. Det er ikke et kedeligt foredrag, hvor vi dukker ned i kirkernes historie. Men det er mere et strejftog i grotesk optrin i Nørrebros historie. Du har mulighed for at få kaffe og kage mod at give et lille bidrag. Håber at vi ses.
Mange henvendelser
Vi får dagligt mange henvendelser fra folk, der ønsker hjælp til forskellige ting. Det er også ofte tale om at måtte bruge artikler til skolebrug, studier m.m. Vi kan langt fra hjælpe hver gang. Mange spørger også om arkivadgang. Så let som det ser ud til på TV, er det ikke. Der er ofte mærkelige regler, man skal forholde sig til. Andre arkiver må du ikke få adgang til. Og så kan man ikke få en begrundelse for det. Nej vi kan ikke hjælpe alle. Men vi forsøger så godt vi kan. Det er muligt, at du kommer til at vente et stykke tid på svar på grund af travlhed.
Nyt fra Facebook
Mange grupper på Facebook vil ikke modtage artikler fra os. De mener, at vi er for selvpromoverende. Andre har bedt os om at være knap så dominerende. Men vores mål er såmænd bare at dele gode historier. Vi har så fundet en teknisk metode, der ikke er så tidskrævende. Eller skal vi sige det på en anden måde. Vores teknisk snilde på de sociale medier er måske ikke så fremragende at det gør noget.
Hvor er vi henne?
Når vi deler historier, sker det ofte at vi finder nogle fotos, der passer til historien. Det er sjældent, at vi forklarer, hvad man ser på de enkelte fotos. For egentlig burde det fremgå af den historie, som vi fortæller. Men så sker der så op til 14 dage efter, at mange så tager et enkelt billede ud og spørger ”Hvor er vi henne?”. Man glemmer så lige at nævne i hvilken artikel, man har fundet det omtalte foto. Vi har et arkiv af flere tusinder af fotos – så ofte er det meget tidskrævende at lede efter et foto.
Det er sjældent, at vi leder efter fotos til en artikel. Det handler om at prioritere tiden.
Er en bog udsolgt eller kan den lånes på biblioteket?
Når man omtaler en bog som også kan være en ældre bog, så spørges der ofte om bogen stadig kan fås eller om man kan få den på biblioteket. Læserne forventer, at man har svar på alt. Men sådan er det jo langt fra altid. For vores vedkommende drejer det sig om at servere gode historier. Men der forventes vel også at læserne selv gør et stykke arbejde. For egentlig kunne redaktionen jo sagtens finde ud af det hele. Men nogle gange bliver vi også nødt til at prioritere tiden.
Flere roser end tidsler
I den sidste måned har vi på Facebook modtaget flere roser end tidsler. Og det er vi er da glad for. Det er jo netop formålet med vore Facebook – gruppe, at sprede den gode historie til så mange som muligt. Der er mange, der kommer med gode erindringer fra en svunden tid eller kommer med tillæg til det, der er skrevet.
Vi takker for alle tilkendegivelser og forslag.
Man kan ikke udgive artikler med stave – og tastefejl
En læser mener ikke, at man kan udgive artikler med stave – og tastefejl. Det kan man egentlig heller ikke. Men vi er i gang. Og vi kan nu engang ikke arbejde hurtigere end vi gør. Således er vi nået op på 424 artikler. Vi holder selvfølgelig ikke de artikler tilbage, der endnu ikke har gennemgået vores ”Store oprydning”.
Se at få tjekket fakta
En læser mener, at vi skal tjekke fakta. Det gør vi skam hele tiden. Men vi ved af erfaring, at både arkiver og bøger rummer fejl. Vi skal da ærlig indrømme, at også vi laver fejl. Læseren mener vi bare kan ansætte en person til at kigge alle vores artikler igennem. De ville da også være det letteste. Men det skal vel også lige have økonomi til. I dette tilfælde drejede det sig om en skole på Rømø, som vi kaldte for Danmarks mindste skole. Her rettede vi os efter noget lokal – litteratur!!!!
FACEBOOK – STASTISTIK
HVILKE BYER LÆSER DENGANG.DK – JANUAR TOP-50
JANUAR – MÅNED 2022 – TOP – 100 – DE MEST LÆST ARTIKLER
Tallene er baseret på 29.315 besøgende
DE MEST POPULÆRE KATEGORIER
1864 – og De Slesvigske Krige
Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings historie)
Grænsen er overskredet
Historien om Adelsslægten Akeleye
Vi viser antallet af artikler på TOP – 100. I parentes kan du se sidste placering. Det har jo også en betydning, at vi mere eller mindre er smidt ud af to københavner – grupper og flere besættelses – grupper på Facebook. Derfor er det også overraskende, at det er hele 30 artikler under kategorien ”Besættelsestiden”. Det er det dobbelte antal end i sidste måned.
Der er tilbagegang for Nørrebro, Østerbro, Andre Historier. Og så er det fremgang for Sønderjylland, Tønder og Aabenraa.
Der er heller ikke mere den store interesse for Indlemmelse, Afståelse, Genforening eller 1864 og De Slesvigske Krige.
Nu er det dog ikke besøgsantallet, der bestemmer, hvad vi i fremtiden skriver om. Og det er heller ikke Facebook, der har 100 pct. indflydelse på besøgene. Men derfor er vores månedlige analyser alligevel interessante.
Dato: januar 1, 2022
Hvad læses der mest – i december 2021
Alle vores læsere ønskes et godt nytår. Mange har atter besøgt vores hjemmeside i 2021. I vores stor oprydning, er vi nu nået op på 343 artikler. Pas på, når du bruger et forkert foto på Facebook. Det kan blive en meget dyr fornøjelse. Igen engang svarer vi på kritik på Facebook. Nye foredrag på vej men med fare for aflysning. Vi præsenterer foruden Månedens Top-100 også Årets Top-50 – Igen engang kigger vi på, hvilke kategorier, der er mest populære.
Godt Nytår til alle vore læsere
Det har været et særdeles aktivt år. Vi har indtil et par måneder siden præsenteret en masse nye artikler. Og selv om vi er i gang med den store oprydning, har vi lavet research på en masse nye artikler. Det bliver spændende. Dog skal vi lige have lidt mere gang i oprydningen. ” I må godt” bruge artikler fra dengang.dk – men kun med kildeangivelse.
Tak for alle gode lykønskninger.
I løbet af året har vi på Facebook oplevet lidt af hvert. Vi har i nogle grupper fået besked på at begrænse os. I andre har vi så fået at vide, at det vi laver, er selvpromovering. Vi har også forsøgt os på diverse grupper med artikler om besættelsestiden. Men vores anderledes fortolkning af historien har ikke vakt begejstring hos diverse administratorer. Men alligevel er vores kategori med artikler fra besættelsestiden den mest populære.
Og så er det problemet med fotos. De skal i nogle grupper have en bestemt alder. Og det gælder også historiske steder som kirker og Kastellet. Og hvis man ikke overholder det, så bliver den historiske artikel bare pillet væk.
Andre steder bliver en artikel bare ignoreret, hvis det foto man anvender, har været vist inden for et halvt år. Efterhånden finder vi ud af, hvilke Facebook – grupper, der er besværlige – så dem holder vi os fra. Vores formål med artikler er såmænd bare at sprede glæde og information. Vi sætter pris på dem, der sætter pris på vores historiske information.
Vi har i løbet af året trods Corona holdt foredrag en del nye steder. Det har været særdeles spændene især at møde nye folk. Vi skal nok engang påpege, at vi ikke selv arrangerer vores foredrag. Det lader vi andre om. Og et eneste vi ikke bryder os om, er når man under foredrag bruger Ipad eller mobiltelefon eller lignende. Masser af vores foredrag er også i løbet af året blevet aflyst.
Til det kommende år har vi planer om en masse nye artikler – men vi skal først være færdige med vores store oprydning. Men så får I også noget at glæde jer til.
Jo, vi har sagt ja til et bogprojekt. Det bliver nu ikke et almindeligt bogprojekt – men derfor bliver det alligevel ret spændende. Og så vil vi gerne sige tak for alle de telefonopkald og mails, roser og så videre. Det er altid rart, at nogle sætter pris på det, man går og laver. Konstruktiv kritik er fortsat velkommen. Med disse ord – fortsat et Godt Nytår til jer alle.
DEN STORE OPRYDNING
I den store oprydning har vi i denne måned ryddet op i:
Vi er nu oppe på 343 artikler, som vi har rettet på vores hjemmeside. Vi retter ikke kun den grafiske fremstilling, men også tryk – og tastefejl. Ja så er det også de skjulte Facebook – ord, der kan betyde sanktioner, som vi fjerner. Og selvfølgelig går vi også lige artiklerne mere aktuelle.
Når ophavsretten krænkes
Det kan i den grad blive dyrt, når du krænker ophavsretten. Der bliver ikke taget hensyn til, at du ikke bruger det til kommercielle formål, at du kun har brugt fotoet en gang eller at du sletter det med det samme du får en henvendelse. Nogle har ligefrem ansat folk til at spore ulovligheder. Der er heller ikke nogen undskyldning at det vidste du ikke. Vi ved godt at på Facebook efterlyser læserne flere fotos. Men med den store afgift vi netop har betalt, overvejer vi nok engang vores rolle på Facebook eller om vi skal undlade at lægge fotos ind på vores artikler, som vi egentlig havde planlagt, når vi var færdige med den store oprydning. Vi vil senere lave en artikel, der handler om, hvordan man kan gardere sig.
STOR AKTIVITET
Vi har besvaret mange mails og telefonopkald m.m. Vi har givet lov til, at man bruger vores artikler til to spændende projekter. Så har vi fundet adresser på udgivere. Og meget mere.
NYT FOREDRAG
Fremover bliver nye foredrag kun annonceret her på siden. Vi vil ikke beskyldes for yderligere selvpromovering. Nu kan vi på nuværende tidspunkt ikke garantere for nye Corona – tiltag som forsamlingsforbud m.m. Her er det næste offentlige foredrag.
Dern 10. februar kl.14.00 – 16.00 Kirker og Mennesker på Nørrebro i Kingos Kirken på Bragesgade på Nørrebro:
Igen engang må vi aflyse foredrag på grund af restriktioner. Om denne også skal aflyses, ja det afhænger af situationen i februar.
Så længe, der ikke er styr på Corona, deltager vi ikke aktivt i nye fordredag. Under de forrige angreb skrev en masse foredrag, der aldrig blev afholdt.
OPLEVELSER PÅ FACEBOOK
Hvornår kommer der nye artikler
En læser beklager sig over, at nu har hun fjerde gang år set den samme artikel. Vi har været inde på det før. Vi har ”kun” 1.783 artikler at gøre godt med. Vi fordeler mellem 10 og 15 artikler hver dag fordelt på de forskellige kategorier så det bliver så alsidigt som muligt. Så rent statistisk blev der gengangere. Der er heller ikke lige mange artikler i hver kategori.
Men vi ”længes” også efter at skrive nye artikler. Men i øjeblikket er det vigtigere med den store oprydning i de list ældre artikler. Vi er nået langt, men har endnu langt igen. Vi har lavet research på nye artikler. Der kommer en masse fra Sønderjylland. En film og et par bøger bliver anmeldt. Og så kigger vi på om Nazi – Tyskland lavede atombomber. Så skal vi også have lavet en ny artikel om Tønder Havn.
Bring et link
En læser foreslår at vi laver links til artiklerne på vores hitlister. Indrømmet, vi har ikke så meget teknisk snilde. Men måske kan vi bringe numrene på artiklerne, så kan læserne selv linke sig frem til dem. Så skal vi ikke hele tiden skrive det samme. – se det var en mulighed. Men ellers var det et godt forslag. Måske ender det med, at vi bare henviser til vores udmærkede søgefunktion.
Indvendinger og historiske kommentarer
Vi synes, at det er fint at læserne kommenterer artiklerne på Facebook. Men det er nu ikke altid, at de kommentarer, der kommer, er historisk korrekte. Men det vil være forkert af os og gå ind at rette hver enkelt. Det vil efterlade et ”Besserwisser”- effekt. Og sådan skal det ikke være.
Foto – kvalitet og årstal
Kritikken af vores fotoer fortsætter. Det gælder opløsningen og angivelse af årstal. Sagen er den, at vi har opbygget et ”lager” af fotos. Måske er det ikke den bedste kvalitet, vi har fundet og ofte er det ikke angivet informationer. Vi vil som før beskrevet ikke bruge så meget tid på det. Det bruger vi på historierne. Og efter at vi er blevet dømt til at betale de mange penge for at have krænket ophavsrettighederne, har vi nu heller ikke så meget lyst til at gå på foto – jagt.
Et hul i jorden
En læser kan ikke forstå, at vi bruger så meget tid og plads på et ”hul i jorden”. Det er opdagelsen af Tønder Havn, som vi i en række fotos har fokuseret på. Måske skal man være fra Tønder for at forstå betydningen af dette.
Det findes ikke mere
En læser gør opmærksom på, at der ikke mere er fælled på Nørrebro. Det er underforstået, at så skal man ikke bringe historien under Nørrebro. Men se atter engang må vi fastslå, at tingene dengang så anderledes ud. Fælledparken som vi kender i dag var dengang inddelt i Nørre Fælled og Øster Fælled.
Masser af roser og tilkendegivelser
Nej vi er ikke kun ”en sur gammel mand”. Bestemt ikke! Der har været mange roser og tilkendegivelser i den sidste måned. Og det er vi altid glade for. Så fortsæt endelig med dette.
Vi bringer ikke kun dansk historie
Den opmærksomme læser har for længst opdaget at vi også kommer med interessant historie fra udlandet, ja endda også fra himmelrummet. Men der er en læser, der mener at vi skal holde os til Danmark. Men han når da lige at fyre begrebet K…..Hoveder af.
Hvorfor kommer der ikke flere bøger?
Jamen vi planlægger en ny bog om Nørrebro Handelsforening. Og så spørger en læser, om der kommer en efterfølger til ”Grænsen er overskredet”. Vi har fundet ud af en masse nyt. Men desværre er meget af det anonymt. Og det som vi har fundet i arkiver, er det ikke officielt tilgang til. Læserne vil have at vi opgiver henvisninger til dokumentnumre m.m. Myndighederne vil ikke have, at vi roder i disse sager.
For et par år siden gik vi også med ideen om at udgive en bog om Ladegården og åen. For dem, der ikke ved det, kan vi sige, at det et meget omtalt sted på grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro. Grunden til at vi alligevel ikke udgiver denne bog er, at vi nu i flere år har ventet på, at en anden bog om samme emne udkommer.
ÅRETS TOP – 50
Hvad læses der mest på vores hjemmeside gennem hele året. Vi har været inde og tælle sammen. Optællingen er baseret på 348.164 læsere.
Nu var dette kun en Top – Liste over Artikler. Såfremt vi havde taget andet med, ja så ville
Den mest populære kategori er besættelsestiden. Og på Plads nr. 3 ligger Sønderjysk kaffebord – opskrifter. Det kan undre. Vi har nemlig i artiklen henvist til en meget bedre artikel, der er redigeret med bedre opsætning og endnu flere opskrifter. Den hedder ”Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder.
ÅRETS MEST POPULÆRE KATEGORIER
DECEMBER – TOP – 100 – DE MEST LÆSTE ARTIKLER
Månedens Mest populære Kategorier