Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder

Hvad der læses – i marts 2022

April 1, 2022

Hvad der læses mest – i marts 2022

Oplevelser på Facebook – ris og ros i måneden, der gik. Og vi svarer på kritikken. Hvad er det egentlig vores hjemmesider står for. Nogle af vores læsere giver et svar. Den store oprydning er nu oppe på 582 rettede artikler. Atter engang har vi ”Byernes Top -50. Så er det de Mest læste artikler (Top-100) Og så er de mest populære kategorier. Stadigvæk på en suveræn førsteplads. Overskrifter fra kritikkerne ”En ommer” – Skribenten har ikke styr på det” – ”Hvad er stavefejl” – ”Brug dog en lup” – ”Befri os fra fotos og artikler om visse personer fra besættelsestiden” – ”Er det for besværligt, når redaktøren skal besvare læserne på noget, der står anført i artiklen? ”Send ikke sådan noget lort til mig”. Vi bringer også lige et par positive læserreaktioner, dem er der overvægt af. ”Utroligt, spændende og dybe historiefortællinger”. Nej disse har vi ikke selv konstrueret.

 

OPLEVELSER PÅ FACEBOOK

En ommer

En læser kan ikke lide vores artikel 2142 Dagligliv på Nørrebro – dengang. Han kalder den ”Malet med den brede pensel – Historisk misk mask – en ommer. Artiklen handler vel nærmest om børn og en lidt ironisk artikel om børneopdragelse og mangel på samme. Hvis nu artiklen stod for sig selv, ville vi give læseren ret. Men egentlig er det kun en af bidragene omkring dagligliv på Nørrebro. Vi har i alt 304 artikler om Nørrebro. Så overordnet vil vi nu ikke give læseren helt ret.

Skribenten har ikke styr på det

Ja sådan skriver en anden læser. Vi er på besøg i Saksborg, en lille by øst for Tønder. Byen ligger i Burkal Sogn. Men det meste af artiklen handler om Bylderup Sogn. Og læseren mener ikke, at de to sogne skal blandes sammen. Vi har grundet læserens henvendelse nu gjort opmærksom på det. Vi har skrevet en del artikler om området dernede ved grænsen og har sikkert også tidligere gjort det samme. Fremover vil vi have et sognekort ved siden, når vi skriver artikler om området.

Hvad er stavefejl?

Når vedkommende citerer gamle skillingsviser eller gamle overskrifter eller citater fra dengang, bliver dette også betragtet som stavefejl. Vi har tidligere meldt ud, at vi har for mange stave- og tastefejl. Vi har også meldt ud at vi er i gang med at rette op på dette. Men Rom blev heller ikke bygget på en dag. Vi er trods alt nået op over 500 artikler. Men for mange er ”alle disse” fejl meningsforstyrrende. Og det beklager vi selvfølgelig.

Brug dog en lup

En læser mener, at vi i en af grupperne har delt en artikel seks gange. ”Brug dog en lup”, siger læseren. Om det er rigtigt ved ikke. Vi registrer ikke, hvornår vi deler hvad på i de enkelte grupper. Men hvis man har læst artikler før, kan man så bare ikke springe over? Der kommer jo mange nye til hele tiden. Men det kan man måske ikke.

Der kan sagtens forekomme gentagelser. Og det gør det jo også dagligt. Men er det så forfærdeligt? Ofte bringes der nye fotos med. Et regnestykke fra den omtalte gruppe. Her er 101 artikler. Og vi bragte dagligt en artikel. Det betyder, at vi hver 3. måned blev nødt til at gentage en artikel. Nu holder vi så en pause i den gruppe for vi vil da nødig genere læserne.

Befri os for de fotos og artikler

En læser vil helst undgå at se fotos af Frits Clausen og Nazister på vores side. Dette kan vi bestemt ikke love vores læser. Det er jo netop det, historie handler om. Det er at omtale de ting, der er sket. Også de upopulære ting. Sker det, vil vi netop opleve de ting, som en læser beskriver det lige neden under dette. Skal vi også lade være med at omtale Putin?

Er det for besværligt?

Nu er det hele jo heller ikke altid lige let. Og hvem har sagt, at det skulle være det. Vi får hele tiden en masse henvendelser på messenger, mails, telefon m.m. Og på Facebook bliver det hele tiden spurgt til det, som vi har skrevet. Det viser jo stor interesse. Vi vil gerne svare alle, så hurtigt som muligt. Men det kan knibe at nå det hele.

Ofte bliver det på Facebook spurgt ind til ting, der står anført i selve artiklen men ikke nødvendigvis i brødteksten. Når vi så høfligt henviser til artiklen, bliver dette nogle gange opfattet negativt. Men grunden til, at vi gør det på den måde, at tingene skal ses i sin helhed og det kan bedst anskueliggøres ved at læse hele artiklen. Nogle gange har vi delt et tema ud i forskellige artikler, hvilket vi tydelig gør opmærksom på. Men dette afstedkommer desværre også en del misforståelser.

Lad være med at sende det lort

  • Lad vær med at sende det lort. Jeg er nybegynder. Jeg bliver irriteret på ting, som jeg ikke kan finde ud af. Forstå det – Slut – Jeg bor på Bornholm. Så det interesserer ikke mig.

Man kan jo ikke forlange at alle læsere synes at det er godt, det som man skriver. Men vi er jo nu engang ikke herrer over, hvem der modtager vores historier. Det er jo nu engang frivilligt at modtage og læse vores historier. Lige modsat er denne læsers opfattelse af nogle af vores artikler:

  • Utroligt spændende og dybe historie-fortællinger, Uwe

 

HVAD GÅR DET EGENTLIG UD PÅ?

Ja det svar kom en læser med her fornyelig efter en artikel, hvor undertegnede forklarede det svære spørgsmål om den såkaldte ”Genforening” og tiden før. Og egentlig er det bedre formuleret end jeg selv kunne finde på. Læseren henholdt sig så kun til den ene artikel. Men egentlig er det jo det vores side går ud på.

  • I Danmark har det altid været stærke kræfter, der formår at skabe vrangbilleder omkring tingenes tilstand og udlægger historien til egen fordel. Den artikel gør heldigvis op med den national konservative historieskrivning, der desværre op gennem tiden (og også i dag) fylder meget.

Det er jo faktisk det som vores side går ud på. Vi forsøger jo selvfølgelig med rigelig kildehenvisning at fortælle sandheden. En tidligere historielærer formulerer det også meget godt:

  • Jeg læser med stor fornøjelse jeres artikler. Som gammel historielærer er jeg nok mest til artiklerne om de elendige forhold for arbejderklassen og samfundets laveste. Tak for altid god læsning. Tak for jeres seriøse research. I kommer ind i mange kroge af historien som almindelige historiebøger ikke beskriver så meget.

Nej, de positive breve konstruerer vi nu ikke selv. Og i øvrigt tak til jer alle sammen for de positive tilbagemeldinger. De kritiske tilbagemeldinger forsøger vi at lære af.

 

HVORFOR SØGER I IKKE FONDSMIDLER?

Ja sådan er det en af vores læser, der spørger. Det har vi skam også gjort tidligere. Men det var afslag. Og så skal man jo sikkert også leve op til nærmere angivende standarder. Og det orker vi ikke. Hjemmesiden er et hobbyprojekt. Det er ikke gratis. Vi betaler ikke for artiklerne. Og stort set skriver undertegnede alle artikler selv, måske 98 pct.

 

Det er 100 år siden

En anden læser har også beskæftiget sig med samme tema. Han har læst artiklen ”Det er 100 år siden”. Han skriver:

  • God artikel – en fin opsummering ligger i følgende citat fra artiklen:
  • Slesvig var i århundreder et hertugdømme for sig selv, før det blev tysk i 1864 og delt mellem Danmark og Tyskland i 1820, og dets indbyggere før de delte sig i danskere og tyskere”.
  • Vi taler om Genforening – Sagen er, aldrig i vores tusindårige Historie har Sønderjylland været med I Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes egen lykkelige vilje – Citat slut.

VI ER I GANG MED AT BESVARE HENVENDELSER

Vi er i gang med at besvare henvendelser. Noget har hobet sig op. Vi kan ikke finde svar på det hele. Men vi forsøger. Nogle gange bliver vi nødt til at prioritere. Det er tydeligt, at der er flere og flere henvendelser. Og mon ikke at vi når til bunds i det? Det er jo kun positivt med den store interesse

 

DEN STORE OPRYDNING

Vi er stadig i gang med den store oprydning. Vi retter stave og tastefejl og retter i opstillingen. Den grafiske fremstilling bliver bedre. I flere tilfælde gør vi også artiklerne mere aktuel. I den forløbne måned har vi nået følgende:

  • Nørrebro 27
  • Tønder 25
  • Sønderjylland 13
  • København 15
  • Nørrebro 13

Vi er nu oppe på 582 rettede artikler

 

BYERNES – TOP-50

Hvilke byer har i marts læst dengang.dk – hjemmesiden

  1. København
  2. Haderslev
  3. Aarhus
  4. Odense
  5. Sønderborg
  6. Aabenraa
  7. Aalborg
  8. Tønder
  9. Esbjerg
  10. Kolding
  11. Slagelse
  12. Roskilde
  13. Ballerup
  14. Næstved
  15. Vejle
  16. Brøndby
  17. Silkeborg
  18. Fredericia
  19. Søborg
  20. Herlev
  21. Lyngby
  22. Kastrup
  23. Greve Strand
  24. Svendborg
  25. Hillerød
  26. Randers
  27. Viborg
  28. Taastrup
  29. Holbæk
  30. Vejen
  31. Frederiksberg
  32. Køge
  33. Hvidovre
  34. Rødovre
  35. Gentofte
  36. Helsingør
  37. Glostrup
  38. Horsens
  39. Albertslund
  40. Birkerød
  41. Nyborg
  42. Risskov
  43. Hellerup
  44. Hørsholm
  45. Herning
  46. Farum
  47. Dragør
  48. Lillerød
  49. Stenløse
  50. Nykøbing Falster

MARTS-MÅNED-MEST LÆSTE – TOP – 100

  1. Gestapo i Danmark
  2. Forsvundne gader på Østerbro
  3. Legemsdele i Kastelgraven
  4. Myten om de hvide busser
  5. Ladegården og åen
  6. Gader og Veje på Frederiksberg (A-J)
  7. Folkevognens historie
  8. Likvideret på Alssund 5. maj 1945
  9. Forlystelser på Nørrebro
  10. Riffelsyndikatet på Østerbro
  11. Mandelejren på Livø
  12. Var Konservativ Ungdom Nazister?
  13. Et Hospital på Nørrebro
  14. Har tyskerne betalt deres krigsgæld
  15. De svenske forbindelser under Anden Verdenskrig
  16. Sven Hazel – genial eller fupmager
  17. Ville russerne kun have Bornholm?
  18. Haderslev – under Første Verdenskrig
  19. Hermann Göring og hans bror
  20. Steder på Nørrebro
  21. Odessa og flugthjælperne
  22. Flammen og Citronen – en mere sand historie
  23. Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
  24. Lygter og Lygtemænd i København
  25. Britiske bomber over Jylland
  26. Nyhavns historie
  27. Det var på Nørrebro, det foregik
  28. Flere gamle værtshuse i København
  29. Henrettet på Øster Fælled 1772
  30. Originaler i Tønder
  31. Henrettelse i Undallslund
  32. Mad fra Tønder
  33. Hvorfor skulle Janne dø?
  34. Brand i København
  35. Auschwitz og Thalidomid – skandalen
  36. Fra Østerport til Svanemøllen
  37. Fra det gamle Østerbro
  38. Christiansborgs brand 1884
  39. Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
  40. Epidemi på Nørrebro
  41. Forlystelser på Nørrebro
  42. Gamle butikker og erhverv i Aabenraa
  43. Katastrofen på Haderslev Dam
  44. Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
  45. Gamle detailhandelsforretninger på Nørrebro (1920)
  46. Sønderjysk kaffebord – opskrifter
  47. Strøgets Historie
  48. Valby – dengang
  49. Da Janne døde i den store Rockerkrig
  50. Johanne Louise Heiberg
  51. Gamle værtshuse i København
  52. Politiet – under besættelsen
  53. Aabenraa – under Besættelsen
  54. Kartoffeltyskerne
  55. Vesterbro – under Besættelsen (1)
  56. Da man lavede biler på Nørrebro
  57. Amager fra A til Å
  58. Sønderjysk kaffebord – 119 opskrifter
  59. Gader og veje på Østerbro
  60. Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger
  61. Tønder i 773 år
  62. Utterslev Mose – dengang og nu
  63. Gestapo i Syd – og Sønderjylland
  64. Æ Kachmand i Tynne (Kagmanden i Tønder)
  65. Død over Babi Jar
  66. Barn under besættelsen
  67. Hafnia – branden
  68. Danske våben til tyskerne
  69. Flere gader og veje på Nørrebro
  70. Aabenraas fattige
  71. Et gymnasium på Nørrebro
  72. Sønderjyske Drikkeopskrifter
  73. Der var gang i Haderslev
  74. Da vi fik hjælp fra England
  75. Holocaust – fornægteren fra Kollund
  76. Elef Rasmussen og hans brune fortid
  77. De frygtelige sygdomme
  78. En brand i Stengade
  79. Hugo Boss fik hjælp af nazisterne
  80. Mad fra Tønder – opskrifter
  81. Sagn og historier fra Als
  82. Satan – kulten fra Anholt
  83. Rovmordet i Holsteinsgade 1912
  84. Aabenraas historie
  85. Turen går til Nordvest
  86. Vægfliser fortæller historie
  87. 1864 – en kærlighedshistorie
  88. Da Voldene forsvandt
  89. Zarens falske datter
  90. Trafik i Tønder – dengang
  91. Løjt Land – masser af historier og kultur (7)
  92. På jagt efter Mærsk – familien
  93. Fra Chokoladefabrik til Bronzestøberi
  94. De skamfulde sygdomme
  95. Schweitzerhalle i Tønder
  96. Flere steder på Østerbro
  97. Dagligliv på Nørrebro – dengang
  98. Vognmænd og speditører i Padborg
  99. Sønderjyske kaffebord – dets historie
  100. Danskere i tysk terrors tjeneste

Ja så lykkedes det næsten for ”De Fem Dramatiske år på Nørrebro”, ”Da det lugtede i København” og ”Jagten på det perfekte menneske” – Bedre held næste gang.

 

DE MEST POPULÆRE KATEGORIER I marts 2022

Dette er regnet ud efter placeringer på TOP – 100. Såfremt flere opnår samme tal, er det den bedste placering, der tæller. I parentes er det placeringen i sidste måned.

  1. Besættelsestiden før/under/efter 27 (1)
  2. København 16 (2)
  3. Nørrebro 13 (4)
  4. Sønderjylland 11 (3)
  5. Østerbro 10 (7)
  6. Tønder 7 (5)
  7. Andre Historier 6 (6)
  8. Aabenraa 5 (8)
  9. Industri på Nørrebro/Nordvest 2 (10)
  10. Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro Handelsforenings Historie) 1 (12)
  11. 1864 og de Slesvigske Krige 1
  12. Padborg/Kruså/Bov 1
  13. Højer 0

Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0

Grænsen er overskredet 0

Akeleye – Historien om Adelsslægten 0

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder