Søgeresultater på "Tønder"
Dato: oktober 13, 2023
Tønder – endnu mere Musik (3)
Dette er den 15. musik-artikel fra Tønder. Seminariets elevforeninger. Nu også et musikkorps på seminariet. Lægekollegiets kvartet Amatøraftne. Gudstjenester med musik. Musik-aktiviteter på Tønder Statsskole. Spejderne Tønder brandværnsorkester. FDF. Rio – kvartetten blev husorkester på grand Hotel. Harry Dues trio. Nye popklubber. The Mods. Tommyguns – nok engang. Django-kvartetten. The Roosters. Los Bambinos fra Ballum. Arrows. Musikmiljøet i 1980erne. Musikpubben Hagges. Tønder Brass Band. Noldes nabo – nok engang.
Den 15. musik-artikel fra Tønder
I anledning af Tønder Musik Festivals 50-års fødselsdag er her den 15. artikel om Tønders Musikliv. Mon vi så ikke snart har fået alle sider med. I tilknytning til denne artikel finder du en oversigt over alle vores musik – artikler om Tønder.
Seminariets elevforeninger
Vi starter på Tønder Seminarium. Her havde man i 1800-tallets studenterliv de samme skikke som i den tids Tyskland med Burchenschaft. Der var specielle optagelsesritualer og så var der en masse drikkegilder. Her brugte man seminariets ”Kommersbuch”.
Den havde tykke messingknopper på omslaget. Den skulle ikke tage skade på et øl-plettet bord. I Tønder Seminariums elevhefte kan læse om musiklivet efter 1920.
Her var en meget aktiv musiklærer, der hed Ejnar L. Emborg. Han var musiklærer i perioden 1920 – 1939 og det var ham, der dannede Tønder Sangkor. I 1926 begyndte en tradition med en fest i november, hvor man foruden elever og lærere også inviterede elevernes værter for at styrke forbindelsen mellem byen og seminariet.
Det blev en vellykket fest, hvor cirka 220 gæster deltog. Man besluttede at disse fester skulle holdes hver andet eller tredje år. Man gik så over til fest for kun lærere og elever og så blev det en ren sang – og musikaften.
Nu også musikkorps på seminariet
I slutningen af 1920’erne omtales både mandskor og orkester. Under Emborgs ledelse. I 1937 omtale4ws Emborgs kyndige vejledning såvel i ordinære timer som til torsdags – koncerterne”.
De to orgler var brudt sammen. Men man havde brugt det bedste af indmaden til at bygge et lille spagfærdigt orgel. Det stod diskret i hjørnet. Undervisning i orgelspil blev varetaget af organist Toft.
Lærerkollegiets kvartet
Musiklærer Graugård, der virkede som musiklærer på seminariet fra 1939 – 1953 spillede også en stor rolle. Ja så var det jo lige ”Lærerkollegiets Kvartet, der bestod af overlærer Brahm,
Hr. Graugaard,
Hr. Thiim,
Og så var det Poul Larsen, der krydrede det hele
Amatøraftner
Der blev også arrangeret amatøraftner med sonater, visesang, mundharmonika-koncerter og folkedans. Ja så havde man besøg af Århus Byorkester, der gav koncert på Tønderhus og bl.a. opførte ”Elverskud, hvor alle byens kor inkl. seminariets medvirkede.
Musiklivet i 1940erne var også præget af tidens toner. Soldaternes berømte ”Swing-kvartet omtales. Musikfesten i 1942 bestod af et meget varieret udbud af musik.
Lørdagsaftner samlede seminarieeleverne til grammofoncauserier, hvor man både gennemgik klassisk musik og moderne komponisters værker.
Gudstjenester med musik
Graugaard arrangerede også musikalsk-liturgiske gudstjenester i Kristkirken. Efterhånden var der tradition for November-festen, julefesten og musikfesten i marts. I 1953 forlod Asmind Graugaard seminariet og andre musiklærere tog over. Jo det var et aktivt musikmiljø omkring seminariet. Det var bl.a. initiativer herfra som blev til Tønder Festival.
Musik – aktiviteter på Tønder Statsskole
Musiklivet på Tønder Statsskole nu Tønder Gymnasium var præget af ”organiserede musikaktiviteter” som koncerter og korarbejde.
Og Karlo Christensen kan vi godt huske. Fra 1960 arrangerede han forårskoncerter bl.a. i samarbejde med Thomas Alvad fra Ribe Katedralskole og sammen med andre gymnasiekor fra landsdelen. Man indledte bl.a. et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester.
Militærmusik
Jo og militærmusik var der skam også i Tønder. Allerede den 8. maj 1920 kom Jydske Dragonregiments Musikkorps til Tønder. Og det gjorde de helt til 1932, hvor de blev sparet væk.
Spejderne
Det danske Spejderkorps blev stiftet i 1919. I 1922 blev den senere gymnasierektor i Haderslev A. Egebjerg Jensen leder af spejderne. I Tønder var han gymnasielærer. Jo det var ham, der var forfatteren til ”For en fremmed barsk og fattig”.
I 1934 havde spejderne i Tønder et signalorkester, der blev optaget til statsradiofonien. Samme år forærede Sprogforeningen troppen instrumenter til et hornorkester på 20 mand. Man fik øvelokale på Statsskolen. Den tidligere dirigent for militærmusikken, J. Ribel, blev underviser. Han virkede i spejderorkestret i mere end 20 år. I et af jubilæumsbladene står der:
I 1950erne var orkestret i tilbagegang. Nogle af de ældre spejdere begyndte i stedet af danne jazz og pigtrådsorkestre. Orkestret blev nedlagt i 1957.
Tønder Brandværnsorkester
Tønder Brandværn blev oprettet i 1869 som ”Turner Feuerwehr zu Tondern. Den historie har vi beskrevet i to artikler. Allerede fra begyndelsen havde man brug for musik. Man klarede sig med lokale musikere indtil man i 1948 fik et egentlig musikkorps under ledelse af føromtalte J. Ribel.
Brandværnsorkestret optrådte første gang sammen med brandværnsorkestrene fra Jejsing og Løgumkloster ved en tappenstreg den 25. juni 1949. I en jubilæumsbog om orkestret kaldes det for ”værnets kælebarn”. Orkestret fik en kort levetid, da det allerede stoppede midt i 1950erne i forbindelse med at dirigent Ribel forlod byen.
FDF
Tønder FDF blev oprettet i 1922, hvor to lærere Marius Jacobsen og Otto Helkier startede arbejdet i et kælderlokale på seminariet. Allerede i 1930erne var der musikliv i FDF, hvor man havde et band, der hed ”Det grønne Viskelæder”, som fungerede indtil 1939.
Der var senere flere orkestre, der bl.a. i 1950erne var med til trompetblæsning i Kristkirkens tårn.
Fra omkring 1973 tog orkestermusikkere fra Møgeltønder FDF initiativ til at starte et egentlig FDF – orkester i Tønder, som kom til at bestå af både tamburkorps og messingorkester. I starten stod det under ledelse af Bent Hansen.
I 2017 kunne Tønder Brass Band fejrer 40 års jubilæum Dengang havde orkestret 21 medlemmer. De havde bl.a. et showband, der kunne finde på lidt af hvert. De deltog ved årsmøder syd for grænsen og som nisseorkester ved juletid og havde en masse andre opgaver. Hver onsdag aften var der dømt øveaften i kredshuset på Ryttervej. I 2011 deltog i en konkurrence blandt 22 bands og fik en flot fjerdeplads. Her var folk lige fra 10 – 60 år.
I øvrigt kunne FDF i Tønder i 2022 fejrer 100 års fødselsdag.
Rio – Kvartetten – fast husorkester på Grand Hotel
1940erne var danseorkestrenes tid. Og i Tønder var man i den grad med på noderne. I Strucks Alle boede den blinde violinlærer Motzkus, hvor bl.a. Viggo Balling Nielsen gik til spil. Han var i 1946 begyndt at spille sammen med nogle af sine skolekammerater fra Øvelsesskolen, Leif Slot, klaver Egon Jensen, harmonika og Viktor Andersen, trommer. Det var skoleinspektør Erling Brahm fra seminariets øvelsesskole, der havde bedt dem spille til årsafslutningen på skolen.
De fortsatte med at tage ud og spille ”moderne” i ungdomsforeninger og til familiefester. I slutningen af 1940erne var de fastansat som danseorkester ”Rio Kvartetten”, på Grand Hotel i Richtsensgade.
Her spilledede fast hver lørdag og søndag aften om vinteren fra kl.20 til 24. Lønnen var 5 kr. i timen. Orkestrets kendingsmelodi var den russiske melodi ”Sorte øjne”!
Harry Dues Trio
Harry Dues Trio var et andet af 1940ernes danseorkestre i Tønder. En af musikerne, cykelsmed Lützen fra Popsensgade har vi tidligere omtalt i en af vores artikler.
Tønders første Jazzorkester
I 1950erne holdt jazzen sit indtog i Tønder. Tønders første jazzorkester har vi allerede omtalt. Det var Harlem Hot Group. Det blev dannet i 1955. Orkestret bestod af mange kendte personer:
Valdemar Rasmussen er med i flere af vores musik-artikler. Og Mugge blev et stort navn i Sverige og vel også i Danmark med Alfred og Country Road. Syncropators – det berømte jazzorkester er også omtalt i flere af vores artikler.
Nye Popklubber
I 1960erne gik det stærkt med hensyn til populærmusikken i Tønder. Mange nye grupper så dagens lys. Popklubber opstod i Løgumkloster og Skærbæk. De såkaldte grand prixer havde stor søgning.
The Mods
En af de første grupper i Tønder var Go-Getters. Denne gruppe, der spillede rundt i landsdelen, blev dannet i 1963. De havde øvelokale på Ungdomsborgen. I 1964 skiftede gruppen navn til The Mods. De spillede vel det man kan kalde en rå rythm’n blues stil. Gruppen blev en slags husorkester på Tønders nye beatsted. Det var oprindelig en tidligere jazzklub og så senere beatklub ved navn Bloody Mary, Skibbrogade 8-10 i kælderen.
Gruppen optrådte bl.a. i Rostock i DDR. I 1966 skiftede gruppen navn til High Numbers.
Tommyguns – nok engang
Ja så var det The Tommyguns, som vi også har skrevet flere artikler om. Den har haft mange skiftende besætninger. Jeg kan huske at Jørgen Valentin kom en del hjemme hos os på Lærkevej. Og mange år senere mødte jeg igen Helmer Fabricius til et foredrag, som jeg holdt her i København i Æ Synnejysk Ambassade. Det var særdeles festligt. Men se dengang de startede i 1964 bestod gruppen af:
Gruppen var typisk beat/pigtrådsgruppe, heriblandt Shadows-numre. Gruppen deltog i flere Danmarksmesterskaber og spillede over hele landsdelen. De stoppede i 1967 for senere at blive gendannet – De spillede i mange år.
Django-kvartetten
Djangokvartetten spillede dansemusik i slutningen af 1960erne. De spillede bl.a. i filmen ”Balladen om Carl-Henning” med Jesper Klein, som blev optaget i Ballum.
The Rooters
The Rooters var en kendt gruppe i Syd – og Sønderjylland i 1960erne. De hed senere Blues Promotien (1967) og Down South Blues Band (1969).
Som så mange andre før og siden startede denne gruppe med udgangspunkt på Tønder Statsskole (Gymnasium). Deres spillestil ændrede sig fra pigtråd til blues.
Los Bambinos fra Ballum
I slutningen af 60erne var Schweizerhalle et populært beatsted, hvor bl.a. HK – ballerne blev afholdt. De startede tidligt og sluttede tidligt. Lærlingene skulle op på arbejde næste morgen.
Sandelig havde Ballum i 1960erne også deres eget band. Det hed Los Bambinos.
Arrows
Arrows har vi allerede skrevet om i en tidligere artikel. De blev startet i september 1964 med udgangspunkt i Ludwig Andresen Schule og med øvested i kælderen under Schweizerhalle. Her fik vi så i Tønder Båndamatørklub et studie. Og vi optog bl.a. to numre af Arrows til vores blinde-bånd.
Stilen var pop/beatmusik. De spillede både syd og nord for grænsen. Orkestret spillede til 1970 og stilen ændrede sig til mere psykedelisk. To af medlemmerne, brødrene Uwe og Heine Schultze fortsatte sammen med Eddie Carstensen i dansebandet Radiserne helt til 1976.
Musikmiljøet i 1980erne
Musikmiljøet i 1980erne var præget af grupper med tilknytning til Aktiv-huset og gymnasiet. I Aktiv-huset var der både bigband og visegruppe. I samme periode eksisterede bl.a. bandet Kaliber, gymnasiebandet Cake’n Candy samt bandet Hot Wire Blues.
Mohylas Blues Band startede 1986. Så var det også Showband, der til dels bestod af tidligere FDF’ere bl.a. Orla Juul Pedersen, der var leder af FDF Brass Band på det tidspunkt.
Muffi Mach var et af de mere kendte Tønderbands i 1990erne. De begyndte at spille omkring 1996 og fortsatte frem til 2000, hvor de gik i opløsning. Da bandet startede, øvede man i kommuneskolens musiklokale. Men senere øvede man i en bunker. Spillestilen lå meget op af Sort Sol, Dizzy Mizz Lizzy og Nirvanna.
Musikpubben Hagges
Og så er det lige musikpubben Hagges, som vi også tidligere har omtalt. Her har arrangementer som ”Bandaften” og ”startjam” været meget populære blandt ungdommen. Stedet har været mest kendt for folkemusik.
Noldes Nabo
Ja og Noldes Nabo er også tidligere nævnt i et par artikler. Egentlig hed klubben ”Folk og Jazz i Tønder”, men fra 1987 gik man tilbage til det gamle navn ”Noldes Nabo”.
Egentlig burde vi have haft musikskolerne med. Men mon ikke vi nu er kommet hele vejen rundt om musikken i Tønder – og så ser vi frem til Tønder Festivalens 50-års fødselsdag.
Kilder:
Hvis du vil vide mere:
Dato: oktober 4, 2023
Tønder – Endnu mere musik (2)
Dette er den 16. artikel om Tønders Musikliv – og hvorfor nu det? Jo næste år er det Tønder Festivals 50-års fødselsdag. Vi skal høre om en rigtig spillemand – Meinert Lützen fra Rørkær. Og så var det lige Meinert Lützen fra Popsensgade. Vi hilser på trioen ”The old Times”. Og så var det Tønders ældste sangforening. I Tønder blev der afholdt forskellige sangfester. En meget omtalt og ”forhadt” sang. Vedtægter blev strammet på Hotel ”Stadt Hamburg”. Man måtte ikke spille kort under prøverne. Også dansksindede med i koret. Leder forlangte at det skulle hedde Tonhalle. To kor sluttede sig sammen Arbejdernes Mandskontor. Skyttekorps af 1693. Skytteorkester fra 1923. Hans Bomberg var en aktiv musiker. Skytteorkester opløst i 1945. Ny skytteporkester opløst i 1973. Tønder Musikforening. Ny musikforening i 1946.
En rigtig spillemand
Den mest kendte spillemand på Tønder-egnen i 1800-tallet var nok Musikus Dresen fra Rørkær. Han spillede til fester og baller – på egnens kroer og til ”Mærken” rundt omkring. Ofte havde han sin bror med. Ja vi har faktisk allerede skrevet en artikel om ham.
Han var en privilegeret spillemand. Det vil sige, at han havde eneret. Men disse privilegier bortfaldt med næringsloven i 1862. Han spillede frem til 1890’erne. Som andre musikere blev han nødt til at håndhæve sine rettigheder.
I 1800-tallet hed spillemanden i Süderlügum Sogn, Christiansen – i Højer, Madsen og i Skast, Davidsen. Det var hans far der var godsinspektør på Schackenborg.
Meinert Lützen fra Popsensgade
Vi skal da i hvert fald nævne Meinert Lützen (1897 – 1990). Han var født i Westerland på Sild og udlært klejn og Kunstsmed. I 1926 bosatte han sig i Popsensgade i Tønder, hvor han arbejdede som cykelsmed. Han byggede selv sine violiner. Allerede som knægt fik han sin første violin og begyndte allerede at spille til bal.
I ca. 15 år spillede han på Emmerlev Klev Strandhotel. Her spillede han sammen med ”blinde Motzkus. Det var også her på Emmerlev Klev vi andre kom i vores ungdom. Her var altid skønne piger og dejlig musik.
Men tilbage til Meinert Lützen spillede sammen med pianisten Altenberg. Senere var Lützen med i Due Sørensens orkester, der ofte spillede på Schweizerhalle. Han spillede også ofte til ringridning samt til fester og baller i forsamlingshuse og på kroer på egnen.
Trioen ”The old Times”
Som pensionist boede han i Møgeltønder, hvor han spillede med i trioen ”The old Times” – igen sammen med Harry Due Sørensen fra Tønder og Helmuth Hansen fra Gallehus. Lützen blev ved med at spille til han var over 90. I 1986 spillede han sammen med Thorkild Demuth til Tønder Festivalen. En af de violiner som Lützen byggede, var til lærer C. Jensen i Gallehus.
Tønders ældste sangforening
Tønders ældste sangforening var Tondern Singverein von 1842. Disse sangforeninger var præget af Slesvig – Holstenismen. På sangforeningens flag var foreningens motto trykt:
De første 21 sangbrødre skrev under i mødelokalet i restauranten ”Nordischer Löwe”, Storegade 20.
Nytårsaften 1842/1843 sang man to sange på Torvet:
Korets første dirigent var Christian Gottlieb Semler. Man øvede om torsdagen og gentog prøven søndag. Hvis man kom for sen, faldt der bøder.
Sangfest i Tønder
Den 8. august 1843 holdt man den første sangerfest i Tønder. Der kom 700 mennesker i Jessens Have. Repertoiret var jægerviser og tyske fædrelandssange. Da det blev mørkt, blev haven illumineret.
I 1843 havde sangforeningen 21 sangere, 20 passive medlemmer og 12 seminarister, som havde gratis medlemskab og derfor heller ikke stemmeret. Lokalt optrådte man til Nytårssang, Vidåkoncerter, havekoncerter, te – dansanter og de halvårlige ”Tafelrunden”, hvor man under spisning og korsang hvervede nye medlemmer.
En meget omtalt og ”forhadt” sang
I 1844 udkom den meget omtalte sang ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” Men man sang dog den 10. september 1844 en hyldestsang for Kong Christian den Syvende og dronning Caroline Amalie, da de på vej til Før, opholdt sig i Amtmandspalæet i Tønder.
Samme år blev der i forbindelse med sangforeningen oprettet et orkester, hvor stadsmusikanten underviste byens amatørmusikere. Fra 1846 til slutningen af 1850erne lå foreningen ret stille, men så kom der atter gang i den.
Vedtægter strammet på Hotel ”Stadt Hamburg”
Man købte egne instrumenter til orkestret, holdt maskerade på Hotel ”Stadt Hamburg” og i 1860 strammede man vedtægterne. Nu måtte man ikke længere spille kort under korprøverne.
Under 1864 – krigen lå koret stille. Men fra 1865 kom der vind i sejlende. Foruden mandskor og orkester begyndte man med gymnastikhold for børn og voksne, samt et kursus i botanik!
Den 10. 0g 11. september 1865 arrangerede koret en stor sangerfest, hvor ringriderne blev bedt om at ride de fremmede korsangere i møde. Ved den lejlighed blev Nordfriesischer Sängerbund dannet.
Også dansksindede med i koret
I 1871 havde sangforeningen i Tønder 197 medlemmer. Den meget dansksindede redaktør Skovrøy blev optaget i koret i 1884, efter afstemning blandt medlemmerne.
I 1886 blev koret ”Einigkeit” oprettet. Det var en pendant til ”Singverein” og var især henvendt til de mindre velhavende. Det forklarer måske også dette kors motto:
Leder forlangte, at det skulle hedde ”Tonhalle”
Lørdag den 13. og søndag den 14. august 1892 holdt man 50-års jubilæumsfest i Tonhalle og Schützenhof. Restaurant tonhalle hed oprindelig ”Zum goldenen Klotz”. I 1870erne var den blevet forfinet med navnet ”Stadt Wien”.
Den senere kreditbank-direktør Johann Lorenz Leopold Fast, der var dirigent for Singverein samt organist i Kristkirken havde foranlediget at stedet blev øve – og stamlokale for sangforeningen på betingelse af, at navnet blev ændret til ”Tonhalle”.
Dette skete i 1885.
Sangforeningen fortsatte op gennem 1900-tallet med en kort afbrydelse under Første Verdenskrig. Omkring 1920 var kostumeballer på mode i Singverein med temaer som ”Jagtfest”, ”Oktoberfest i München” og ”En nat i Venedig”.
Fra slutningen af 1920erne fik foreningen økonomiske problemer. De passive medlemmer røg ud. Fra at have været en selskabelig forening blev Singverein nu en ren sangforening.
Man sluttede sig sammen
I 1927 dannedes ”Gemischter Chor” under ledelse af Alfred Huth. De to foreninger var gået sammen. Men allerede tre år efter holdt dette samarbejde ikke mere. Singverein fortsatte op gennem 1930erne og 1940erne.
Efter 1945 blev koret ledet af musikker Hans Bomberg og til sidst af privatskolelærer Starcke. Fra efteråret 1954 startede et nyt tysk kor i Tønder bestående af de hidtidige kors medlemmer samt den tyske menigheds-kirkekor under ledelse af Hanskarl Michalik.
Også i den dansksindede del af befolkningen har der gennem mange år været en stærk kortradition i og omkring Tønder.
Arbejdernes Mandskor
Arbejdernes Mandskor blev oprettet i 1931 og bestod af mange af de tilflyttere, der kom efter 1920. Damekoret ”Marsken” eksisterede i 1950erne. Og så var det Tønder Kammerkor, der blev startet i 1982 og fungerede under skiftende dirigenter til helt op i 1990erne. Tønderkoret startede i 1988.
Gennem årene har der været afholdt forskellige stævner i Tønder.
Skyttekorps fra 1693
Ofte har vi overværet diverse skyttekorps i Tønder. Og de hører i høj grad med til Tønders musikhistorie. Det egentlige skyttekorps, Schützenkorps Tondern, blev stiftet i 1693 som efterfølger af Tondernssche Fastnachtsgelage (Fastelavnsgildet).
Foreningen var både en selskabelig forening og en skytteforening, der dyrkede skydeskivning med gevær. Den årlige skyttefest fandt sted den første søndag efter pinse. Det ved jeg om man stadig gør, jeg har været med til mange af disse skyttefester.
Oprindeligt foregik festen på skyttefennen syd for byen, hvor fastelavnsgildet også førhen havde holdt fugleskydning. Derfor hedder det i Tønder stadig Papegøjestien.
Skyttekorpset havde nær tilknytning til Kongehuset og korpsets medlemmer modtog flere gange Christian den Ottende, når han besøgte byen hjem fra badeophold på Før.
Skytteorkester fra 1923
Korpsets skytteorkester blev stiftet den 23. november 1923 af Carl Christensen. Han var professionel musiker i Tønder og spillede trompet og violin. Han spillede bl.a. i danseorkester. Om sommeren spillede han i et orkester på strandpromenaden i Westerland på Sild og sammen med et danseorkester på Før.
Hans Bomberg – en aktiv musiker
Fra 1928 til 1945 blev orkestret ledet af musiker Hans Bomberg. Han spillede desuden i danseorkester og var musiklærer i harmonika, guitar, klaver og violin samt fungerede som danselærer i danseklubber på Tonhalle og Schützenhof (I Vestergade bag det forhenværende posthus).
I både byorkestret og skytteorkestret spillede han tenorhorn. Omkring 1947/48 oprettede Bomberg musikhandel i Østergade 20. Både Carl Christensen og Hans Bomberg er gode eksempler på professionelle provinsby-musikere, der kunne deres kram. Men de havde ikke mange jern i ilden for overhovedet at kunne leve af deres musik.
Skytteorkester opløst i 1945
Skytteorkestret blev opløst i 1945. Men i 1952 indkaldte Bomberg og et af orkestrets medlemmer, tømrermester Thomas Selmer senior til møde med henblik på dannelse af et nyt skytteorkester.
Ny skytteorkester opløst 1973
I 1953 genoptag man prøver. I forbindelse med skyttefesten den 11. og 12. juni 1055 var det ny orkester for første gang med i skytteoptoget. Orkestret eksisterede til 1973, hvor det blev opløst efter skyttefesten i juni 1973. Bomberg var blevet for gammel og man kunne ikke lige finde en ny orkesterleder.
Herefter spillede Højer Brandværnsorkester til skyttefesterne i Tønder fra 1974 til 1981. I dette orkester havde min onkel Pulle en stor andel. Fra 1982 var det Kappels brandværnsorkester, der leverede musikken.
Tønder Musikforening
Tønder har også dannet ramme om flere lokale musikforeninger. Seminarielærer Ejnar Emborg tog i januar sammen med landbrugskandidat Wulff, organist Brodersen, redaktør Lor. Christensen, fru Bödewadt og bygmester Jul. Hansen initiativet til at stifte en Tønder Musikforening – Konzertverein Tondern.
Ved den første koncert den 21. februar 1921 havde man godt 300 medlemmer. Ved symfonikoncerten en måned senere havde man 450 medlemmer. Foreningens koncerter blev i den første tid afholdt i Tonhalle, senere i Statsseminariets festsal og senere i statsskolens festsal. I alt 26 koncerter nåede man at afholde.
På grund af almindelig pengeknaphed og mindre vellykkede arrangementer kunne medlemsinteressen de senere år til tider svigte i sådan grad at økonomien, der var baseret på årskontingentet samt entréer ved den enkelte koncert, ikke mere kunne hænge sammen. Foreningen ophørte i 1927.
Ny Musikforening i 1946
I foråret 1946 arrangerede en kreds af byens borgere to koncerter. Ved den sidste af disse koncerter stiftede man Tønder Musikforening. I foråret 1947 havde foreningen imponerende 380 medlemmer. Samt 160 skolesøgende over 14 år.
De første år afholdtes koncerterne på Hotel Tønderhus senere tillige i Statsskolens festsal og Kommuneskolens festsal – enkelte gange i Kristkirken. Siden har Tønder Museum lagt lokaler til. Men også i Pumpehuset. Jo her har både været Sønderjyllands Symfoniorkester, Aarhus og Odense Byorkester samt selveste Wiener Sängerknaben.
Vi er endnu ikke færdige. Hvad skete der på byens uddannelsesinstitutioner og hvad har vi glemt inden for jazz, rock og pigtrådsmusik.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 28, 2023
Tønder – fra starten (1)
Dette er en ny mini – serie – Tønder – strejftog i historien. Var Idrissi i Møgeltønder eller Tønder i 1130? Hovedvejene i 1652. Hertugen måtte give afkald på Møgeltønder. Hvorfor valgte Hertugen Lybsk lov? Hertugen satsede på Tønder. Torvet blev mindre. Tønders gamle gader. En enklave i Tønder. De gamle gavlhuse. Dybe byggegrunde. De 4 gamle kvarterer. De 120 borgerhuse. Pligter og rettigheder. Byens Råd. Tønders historie knyttet til Tønderhus. Slottet jævnet med jorden.
Strejftog i historien
Vi starter her en ny serie, som vi kalder Tønder – Strejftog i historien. Noget har du sikkert hørt før. Men du skulle nu også gerne kunne læse noget nyt fra historien.
Ja egentlig er det mange forklaringer på ordet Tønder. De tysksindede mener, at det stammer fra det tyske sprogområde. Men det stemmer ikke rigtig overens med de gamle danske marknavne. Tønder er oprindelig en dansk bebyggelse på dansk folkegrund.
Var Idrissi i Tønder eller Møgeltønder i 1130?
Historikerne diskuterer endnu om det var Møgeltønder eller Tønder, der var havnebyen dengang i 1130. Her var der besøg af den arabiske geograf Idrissi, der satte Tundria på verdenskortet.
Hovedvejene i 1652
På Joh. Meiers kort i Dankwerths store ”Landesbeschreibung” fra 1652 kan man tydelig se vejen fra Ribe til Tønder. Denne vej gik fra storbyen Ribe ned over Roager, Gasse, Drengsted, Sølsted Hede, Lindskov Mølle, Gallehus, Tved til Tønder.
En anden vej kom fra nordøst over Løgumkloster til Tønder. Kort før Tønder løb vejene Ballum – Hjerpsted – Visby og Ravsted – Højst – Solvig ind i de store veje. Efter den vanskelige overgang over Vidåen var klaret, gik hovedvejen videre syd på over Læk mod Itzehoe og Hamborg.
Hertugen måtte give afkald på Møgeltønder
I 1241 måtte Hertugen afstå Møgeltønder til Ribe. Dermed mistede han egnens ældste by. Nu var interessen fokuseret på Tønder. To år fik byen købstadsrettigheder og masser af privilegier. Tønder er efter Slesvig Hertugdømmets ældste købstad.
Hvorfor valgte Hertugen Lybsk lov?
Meget påfaldende er det, at byen to år efter Kong Valdemars jyske lov fik ”Lybsk” købstadsret. Forklaringen på denne mærkelige handling turde være den, at Hertug Abel ville give sin by den bedste ret. Af politiske grunde ønskede han en tysk stadsret.
Hertugen satsede på Tønder
Allerede fem år før havde gråbrødre anlagt et kloster i byen. Dette må være bevis for, at Tønder på daværende tidspunkt har været en betydelig by. Allerede dengang var købstadens navne og porte danske.
Hertugens bevågenhed på Tønder har givet købstaden en hurtigere vækst. Tønderhus blev betydeligere end bispens Møgeltønderhus. Hertug Valdemar den Femte, der ofte boede på Tønderhus udvidede i 1344 byens privilegier. Han befalede at alle indbyggere i Viding Herred, Lø Herred, Slogs Herred, Højer Herred og Tønder Herred udelukkende skulle søge tov, altså handle i Tønder. Alle håndværkere i disse fem herreder, det være sig smede, tømre, skomagere, buntmagere eller andre inden 6 ugers forløb skulle flytte ind til Tønder, dog således, at inden for hvert sogn fik en af hver profession fik lov til at blive boende på landet.
Tønder havde tidligt forbindelse med Lübeck og handelsforbindelse med frisere og hollændere. Og nedertyske købmænd kom også til Tønder. Det har sikkert præget kulturen og sproget i byen
Underlagt Råd i Sydslesvig
Den eneste borgmester vi kender fra middelalderen, er Hermann Bonihaver (1485). Han var af Lybsk slægt. Indtil 1571 skulle man rette sig efter Rådet i Lüberck. Fra 1571 til 1721 var det den holstenske ”Firestadsdomstol”, bestående af Rådene i Kiel, Rendsborg, Itzehoe og Oldesloe.
I den Schauenborgske tid var plattysk forvaltningssproget i hele Sønderjylland. Dette var også forvaltningssproget i Tønder.
Lidt efter 1560 flyttede den kongelige og hertugelige tolder Fabricius fra Tønder til Rendsborg. Dengang kunne familien ikke et ord tysk. Da de senere kom tilbage til Tønder havde de glemt deres danske modersmål.
Torvet blev mindre
Der var en masse å-løb i byen. Bymuren bestod af palisader. Og Tønderhus var omgivet af vand. Først i 1770 blev en del af Vestergade fra Torvet til Lillegade benævnt Storegade.
I 1580 blev Torvet mindsket ved at husene fra Missionshotellet til Torvet blev bygget ud på Torvets grund. Året efter blev en smøge udvidet til Søndergade.
Tønders gamle gader
Studedriften, der kom nordfra til byen førtes gennem Kogade til toldstedet ved borgporten og derfra videre bag om byens hovedgade til Sønderport. Spikergade kommer efter det plattyske Spieker, der betyder lagerhus. Det var oprindelig en gyde bag hovedgaden. Først efter 1900 blev den fortsat mod øst fik navneforandring fra ”bag e Ståld” til det finde Vidåegade.
Det samme gælder ”e Stokvej”, der fra Torvet førte nordpå til en ”Stok” (Løbeplanke) over Laurentiusstrømmen (ved banegården Tønder Øst, der dengang blev kaldt Tønder Nord). Og pludselig havde byen to Jernbanegade r. Men den ved Tønder Nord (Øst) blev omdøbt til Richtsensgade.
”Nørre bag e Ståld”, der førte bag stavnhusene på hovedstrøgets nordside blev senere til Nørregade. Lille Gade og Kobbergade optrådte tidligt som smøger fra Strøget til Bagstræderne. Smedene var på grund af brandfaren samlet i Smedegade.
En enklave i Tønder
Uldgade har det været en del debat om. Den skulle nok have heddet Ulvegade. Det tyske navn Wolfstrasse synes at have været korrekt. Nej gaden hørte ikke engang til Tønder Købstad. Sammen med Slotsgade (nu Frigrunden) blev den først i året 1665 udskilt fra Tønder Herred. Indtil 1933 lå de to gader på Slots – og Frigrunden. De to gader lå som en enklave i byen uden at høre til den.
Hertug Frederik den Tredje skænkede i 1645 til to af sine embedsmænd pladsen mellem Slotsgade og Møllevej og fritog de huse, der lå der for al skat og indkvartering. Hans efterfølger Christian Albrecht bestemte i 1663, at disse huse skulle være undergivet anden jurisdiktion end Hofretten på Gottorp.
Således opstod ”Frigrunden”. ”Slotsgrunden” bestod også af Slotsbanken og et lille område lige over for slottet, hvorpå der lå boliger til slotsbetjente, en slotshave og Hertugens Vandmølle.
Nej denne slotsgrund var som måske allerede nævnt ikke ting – og skattepligtig til Tønder Kommune. Fra 1867 til 1920 dannede det Tønder Slots – og Frigrund – en selvstændig lille kommune. Efter 1920. Den hørte faktisk til Tønder Landsogn. Først i 1933 lykkedes det at få den indlemmet i Tønder Købstadskommune.
De gamle gavlhuse
Borgenes Boplads, øen mellem Gammelå og Møllestrøm var kun lille. Derfor var hustomterne smalle. Husene blev bygget som gavlhuse smøget tæt op ad hinanden. Dette svarede til den nedersaksiske byggeskik. Det var måske bevis for den tidlige forbindelse syd på.
Gavlen lå ud til gaden. Indgangsdøren var midt i gavlen. Stueetagen var som regel et stort rum, hvorfra man først senere udskilte butik eller værksted mod gården, kamre og stuer mod den smalle smøge ved siden. Tydelige spor af denne inddeling viser endnu mange gamle huse – tydeligst det gamle gotiske gavlhus ved Torvet. Det er bygget efter branden 1617 af præsten Severin. Der findes ikke mange købstæder, der har bevaret det gamle præg som Tønder.
Dybe byggegrunde
Var byggegrundene smalle, så var de til gengæld meget dybe. Hvert grundstykke på Strøget gik helt igennem til de nuværende baggader. Ud til disse gyder var der bygget porthus, stald, lagerrum og eventuelt en lille bod til ”Husfolk”(Tjenestefolk eller lejere). Mellem forhus og baghuse lå en stor gårdsplads. På den anden side af baggyden lå som regel møddingen.
De fire gamle kvarterer
120 sådanne gavlhuse lå langs Strøget sammenfattet i de fire ”kvarterer” S.V. – N:V: – S.Ø -og N-Ø. – Kvarter med hver sin baggyde kaldet ”bag e ståld (S.V. bag e Ståld) (N.V. bag e Ståld) osv.
De 120 borgerhuse
Disse 120 borgerhuse kaldtes ”Stavnhuse”. Til et Stavhus hørte 1/120 af retten til fælles græsning på græsmarkerne og tilsvarende andel i enge og fælles ager., faste stolestader i kirken og gravplads på kirkegården.
Kun disse 120 borgere var fuldgode borgere i modsætning til de ”gemene” borgere i boderne. Til gengæld bar de alle pligter. Det var de pligter, der fulgte med markfællesskabet, skatter, afgifter, vagt m.m.
Pligter og rettigheder
Hver stavnsejer havde et stykke vej og dige, som de skulle holde vedlige. Det er det samme som vi kender fra landsbyerne med deres bolsmænd og kådnere. Det har sikkert også i Tønder været de samme uovervindelige sociale skranker som det var på landet mellem bolsmænd og kådnere.
Tønder Købstad svarede til et komplet herred og havde et hel herreds forpligtelser. Det svarede skat af 120 plove og tolvsystemet var gennemført ved militære forpligtelser. Der skulle stilles 120, 60, 40, 30 mand altså et tal, der var en del af 120.
Den ældgamle stavns-forfatning blev først ophævet med markedsfællesskabet i 1768. Byens jorder udskiftedes i lod, der ikke mere var fast knyttet til et arnested i stavns-huset og et ”Landinteresseskab” overtog vedligeholdelsen af diger og veje, ansættelse af markmænd m.m.
Byens Råd
Byens råd, Borgmester og Rådsherrer havde fuld rets-højtid på byens område. Som tegn derpå står Kag-manden på Torvet, dog ikke mere galgen. Den blev senere flyttet til ”Galgefennen” øst for byen. Den sidste Kag-mand (fra 1699) opbevares på museet. Den, der er opstillet på Torvet er en kopi.
Byens Råd havde endvidere ansvaret for byens finanser, forsvar (Borgervæbningen), de sociale opgaver og fremme af næringslivet.
Klokkehuset på Torvet kaldte hvert år i februar borgerne sammen til ”Allemandsting”. Så blev byens vedtægter oplæst og nye borgere blev taget i ed. Byens vedtægter var skrevet på plattysk.
Tønders Historie knyttet til Tønderhus
Tønder Bys historie er allerede tidligt knyttet til Tønderhus. Slottet på Slotsbanken var snart i kongens og snart i Hertugens eje. Og det blev byen så også. I Middelalderens kampe mellem konge og hertug spillede Tønderhus en betydelig rolle. 1284 stadfæstede Hertug Valdemar den Fjerde under et ophold her Flensborgs Stadsret. Året efter indtog Kong Erik Glipping slottet og jævnede det med jorden. Men det blev hurtigt et nyt og stærkere slot. I 1340 pantsatte Hertug Valdemar den Femte slottet til Grev Gert, men pantet blev indløst. I 1354 blev privilegierne udvidet.
Så blev slottet atter kongelig, men i 1357 blev det erobret af den holstenske Grev Adolph, der beholdt det til 1359. Hertug Henrik opholdt sig her i 1368, da han gav rettigheder til Løgum Kloster. Han døde vist nok her i 1375. Borgen skiftede nu ustandselig ejer.
Vi springer frem til 1401, hvor Grev Gerhard den Fjerdes enke, Elisabeth pantsatte Tønderhus til Dronning Margrethe.
Slottet jævnet med jorden
I 1533 -35 skete der store ombygninger på Tønderhus. Det samme skete i 1574. Vi springer frem til 1626, hvor amtmand Wolf Blomme overgav slottet til kejserlige tropper. Wallenstein holdt sit indtog på Tønderhus den 18. oktober 1627. I 1740 blev der bygget et nyt port-hus men slottet var ved at forfalde. I 1750 – 51 blev slottet jævnet med jorden dog med undtagelse af det nye port-hus, der nu tjente som fængsel.
Da amtmanden nu mistede sin bolig, lod Grev U.A. Holstein opføre en ny amtmandsbolig. Ribe Landevej blev bygget af rester af slottet.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 20, 2023
Endnu mere Musik i Tønder (1)
Næste år fylder Tønder Festival 50 år. I den anledning har vi her på siden fokuseret endnu mere på musiklivet i Tønder. Her kommer den 14. artikel. Ikke alle er tilfredse med skriverierne. Også Tønder fik en stadsmusikant. De havde eneret. Godsmusikkere. Greven ansatte en musikant fra Tønder. Schackenborg havde gældsproblemer. Han skulle opføre sig skikkelig. Glemte greven at betale ham? Lirekassen var populær Instrumenter i kirken. Musikken spredte glans og glæde. Latinskoleleverne fik sangundervisning i kirken. Han slog orglet i kirken og børnene i skolen. Organist flyttede til Løgumkloster på grund af pesten. 300 mark fik han om året. Og så var det en, der måtte stoppe – han blev far uden for ægteskab. Og en af organisterne gik konkurs med sin virksomhed. Ja så blev han klaverhandler. Kristkirkens orgel. Stadsmusikeren skulle stå tidligt op. Honorar efter antallet af gæster. Det krævede en god uddannelse. Stadsmusikkeren havde travlt i 1721, da Tønder festede. Kosakkerne krævede masser af brændevin og musik.
Ikke alle er tilfredse med skriverierne
Vi har allerede på nuværende tidspunkt skrevet 13 artikler om musiklivet i Tønder. Og hvorfor nu det? Ja man var jo selv en del af det. Ikke som udøvende og dog! En enkelt gang optrådte jeg på Nørrebro Bibliotek med Michael Klinke og en af Danmarks bedste guitarister Steen Andersen. Så har jeg arrangeret koncerter på gågaden i Aabenraa med bl.a. Neander Jazzband. Men ellers er det nok som deltager/tilhører, jeg har ydet mest gavn.
Det er jo ikke alle, der har været lige tilfreds med skriverierne. Men sådan er det vel med historieformidling. Vi starter denne nye serie langt tilbage i tiden.
Også Tønder fik en stadsmusikant
Indtil Middelalderens slutning var musikere normalt et omrejsende folk. Men efterhånden blev samfundet mere struktureret og musikere blev fastansatte. De skulle gøre tjeneste, når kongen og hans embedsmænd havde brug for det.
Der var også brug for tårnblæsere, der fra kirkens eller slottets tårn kunne angive tidspunktet på døgnet, solopgang eller nedgang.
Allerede i 1650 havde 1/3 af de 67 danske købstæder en stadsmusikant og efterenevældens indførelse var musikant-funktionen sat i system. I 1670 fik borgmestrene kongelig bevilling til selv at forordne ansættelser af ”Instrumentalister”. Der blev sat et skarpt skel mellem stadsmusikanter og spillemænd på landet. Danmark blev opdelt i 25 stadsmusikant – distrikter, som så i perioden fra 1660 – 1800 blev ledet af 234 privilegerede stadsmusikant-mestre.
De havde eneret
Stadsmusikanterne havde eneret på at spille til borgernes:
At komme i mesterlære hos stadsmusikanten var den eneste mulighed for en professionel musikeruddannelse helt frem til oprettelse af første danske musikkonservatorium i 1827. De fleste stadsmusikkere havde omkring 1-2 svende og 1-2 læredrenge. Læretiden var 4-5 år. Derefter skulle man på valsen rundt i Europa.
Men ak – militærmusikkere ville gennem perioden 1660 – 1780 gerne tjene en ekstra skilling. En anden trussel var latinskoledrenge, som stadsmusikanterne ofte selv havde oplært. Og så var det lige byens organist.
Godsmusikanter
Så var det lige greve og baroner, der fik særrettigheder, heriblandt ansvar for jurisdiktion inden for deres godsområder. I 1676 omfattede Schackenborgs godsområde hele 30 landsbyer. Og som bekendt lå det i en Kongerigsk Enklave. Den første godsmusikant, man kender, hedder Jacob Witzig. Han fik eneret på at spille i godsområdet. Han var også stadsmusikant i Ribe.
Musikerne skulle være rimelige i pris og måtte selv bestemme, hvor mange der skulle spille ved festerne.
Greven ansatte en musikant fra Tønder
Da Witzig døde i 1701 fulgte den nye stadsmusikant i Ribe, Galef Chinast. Men åbenbart var greven på Schackenborg ikke tilfreds med ham. Det blev nemlig en musikant Siventzen fra Tønder. Han skulle ifølge bestaltningen betjene ”alle Schackenborgske underdaner med leg og spil – for billig betaling efter sædvane. Og denne person var på daværende tidspunkt ikke stadsmusikant i Tønder men måske musikantsvend.
I 1726 var det så stadsmusikant Krosp fra Ribe. Men ak 12 år senere favoriserede greven en af sine egne musikanter, Mathias Nielsen, der fik lov til at spille til ”smaa Bryllupper og Barseler”. Fire år senere blev Lynge så den eneste musikant på Schackenborg. Og det var jo meget praktisk, da han boede i Møgeltønder.
Schackenborg havde gældsproblemer
Og så skulle han også medvirke i kirke – og taffelmusikken. Og jo det gik helt lovligt til. Greveparret fik deres valg konfirmeret hos kongen. Efter dennes død var det nu Henrich Hansens tur.
Dertil skal vi nok lige nævne at godset i slutningen af 1700-tallet blev sat under administration på grund af gældsproblemer. Det skete så omtrent samtidig med at man aftalte at musikeren skulle have ”årligt 40 rigsdaler på livstid”.
Han skulle opføre sig skikkelig
Han skulle opvarte med musik:
Men han fik samtidig tilladelse til at spille til bryllupper på landet, hvis han blot meldte det på forhånd. Desuden skulle han altid til stede, når der var ”Geburts Dag” i Grevefamilien:
Vores musikant fik nu navneforandring til ”Hindrich”. Der blev fortalt, at han var stået i lære som musikant-svend i Tønder. Alle i grevskabet skulle bruge Hansen undtagen søfolk til ”deres Bryllupper, Trolovelser og andre Forsamlinger og Lystigheder. Hvis de undlod at bruge Hansen, skulle de betale ”4 Rigsdaler Straf”.
Han skulle selv sørge for transporten frem og tilbage:
Glemte Greven at betale ham?
Men ak, vores musikant havde svært ved at få pengene hjem. Han fik Greven til at skrive breve ud til alle dem, der skyldte ham penge i Grevskabet og det var efterhånden ikke så få. De fleste var på Ballum – kanten. Disse bønder var ikke vant til at spørge om lov.
Nu var denne Hansen en livlig natur. Men han var godt kendt på Tønders værtshuse. Det gik ofte ud over værtshusets kopper, glas osv. Han havde for vane at slå dem i stykker.
I 1795 måtte han hele ti gange have Grevens hjælp for at få kradset penge hjem. Åbenbart blev det også greven for meget. Hansen klagede nu til Danske Kancelli over at han de sidste tre år ikke havde modtaget løn som hofmusikant. Havde greven ikke betalt ham?
I 1825 døde Hansen som indsidder i Møgeltønder på den nuværende adresse Sønderbyvej 4.
Lirekassen blev populær
Efterhånden var landbefolkningen ikke mere pligtige til at bruge stadsmusikanten. I de borgerlige hjem var der kommet klaver. Husmusikken florerede. Efter statsbankerotten i 1813 var der ikke mange koncerter.
Lirekassen var fremkommet og blev et populært instrument. Næringsloven var fremkommet og lovgivningen var blevet mere liberal.
Instrumenter i kirken
Instrumenter blev i middelalderen generelt betragtet som verdslige og dermed farlige. Spillemænd blev nægtet adgang i kirkerne. De blev betragtet som Djævlens musikanter og Guds fjender. Det eneste instrument, der vandt indpas i kirken, var orglet.
Men der ingen arkæologiske vidnesbyrd, der fortæller noget om orgler i Tønders middelalderlige kirker, hvoraf der har været to foruden Gråbrødreklostrets kirke. Den ældste kirke i byen var Skt. Laurentius Kirke bygget ca. 1150-1200 på den grund, hvor Vestergade 33-35 i dag ligger. Måske har den oprindelig været byens eneste kirke. Den anden Sct. Nicolai kendes først fra skriftlige kilder fra 1365.
Musikken spredte glans og glæde
Klosterkirken lå i forbindelse med Gråbrødreklosteret på området mellem den nuværende Skibbrogade og Vidåen. Franciskanerne havde grundlagt klosteret i 1238 og kirken blev indviet til Vor Frue i 1247. Omkring 1530 blev reformationen indført i Tønder og munkene blev drevet på flugt. Klosteret blev nedrevet sammen med Sct. Laurentius Kirken.
I alle samfundslag – på landet, i byen – hos adelen og hoffet – har man sunget, spillet og danset. På markeder har man brugt musikken, som vi allerede har beskrevet. Musikken har været med til at sprede glans over optog og fester.
De mest almindelige instrumenter har været fløjter og andre blæseinstrumenter af træ, horn eller metal, mundharper, trommer og strengeinstrumenter.
Latinskoleelever fik sangundervisning i Kristkirken
Ifølge Kirke-ordinansen af 1542 skulle der være en latinskole og en folkeskole i hver købstad. Latinskolen i Tønder blev oprettet i 1565. I latinskolen spillede sangundervisningen en stor rolle af hensyn til drengenes deltagelse ved gudstjenesterne. Meget af latinskoledrengens sangundervisning foregik i selve Kristkirken, hvilket sikkert var en god ide, da akustikken var meget bedre.
Han slog orglet i kirken og børnene i skolen
Først efter reformationen blev orgler mere almindelig i danske købstadskirker. Den første organist i Tønder hed Laurentius Thomæus. Han var tilknyttet den nybyggede Kristkirke i Tønder fra 1590erne til 1627. Han hed sikkert Lorentz Thomsen. I 1581 var han rektor på Latinskolen i Tønder:
Organist flygtede til Løgumkloster
Det første orgel i Tønder blev taget i brug i 1596. Under pesten i 1602 foretrak Laurentius som huslærer for amtmand Blomes og andres børn til Løgumkloster. Det var sikkert for at beskytte sig mod smittefaren. Men Byrådet krævede at han kom tilbage og passede sit arbejde. Han kom med en masse undskyldninger så Rådet fyrede ham. Men Hertugen i Gottorp befalede, at han skulle genansættes.
I modsætning til stadsmusikanterne er mange af organisterne født i og omkring Tønder. I 1731 udgav Pastor Schrader sin ”Vollständiges Gesangbuch”. Man kan sige at den levede op til navnet med ikke mindre end 1.000 salmer (!)
Organist fik 300 mark om året
En af de mere kendte organister var Ursinus, som var i kirken under pietismens tid og Schrader. Han testamenterede 960 rigsdaler til hospitalet i Tønder. Efter hans død købte Vajsenhuset 20 demat jord i Frederikskog, Det heder hvis nok stadigvæk ”De Uriniuske Jorder” I hans tid var der også ansat en paukeslager, som blev betalt af kirken. Det var nu ikke særlig godt betalt – 6 mark om året. Ursinus løn var i 1734 ca. 300 mark om året.
I 1700-tallet var det stærk tradition for opførelser af kantater og hvor man kan forstille sig at også latinskoledrengene har medvirket.
Organist stoppede – han blev far uden for ægteskab
I 1806 blev Friedrich Carl Ferdinand Paulsen organist. Han var søn af organisten i Marie Kirke i Flensborg. Han var ganske ung, da han fik stillingen i Tønder. Han måtte imidlertid allerede fortrække fra embedet i 1810 efter at han uden for ægteskab var blevet far til et barn, født af stadsmusikantens datter Botilla Cæcilie. Paulsen døde som cellist i St. Petersborg i 1826.
Organist gik konkurs med sin virksomhed
En af de lokale tøndringer, der blev organist i Kristkirken, er Peter Juncker, søn af kniplingshandler Hans Stefanus Juncker. Peter Juncker var borger og storkøbmand, der ejede ejendommen Østergade 3. Han var en meget agtet borger, der om søndagen blot passede sit ” ekstra job” som organist.
I 1830 gik han konkurs, men ernærede sig som klaverhandler. Fra 1850 var han lærer i orgelspil på seminariet.
Kristkirkens orgel
Man ved ikke, hvornår de første koncerter i Kristkirken blev afholdt, De første bevarede programmer er fra 1860, hvor kirkens daværende organist, Andreas Jastrau, bl.a. spillede værker af Bach, Händel og Mozart.
Ansvaret for Kristkirkens orgler blev i de første par hundrede år lagt i hænderne på nordtyske orgelbyggere. I 1816 var det dog Jørgen Marcussen fra Aabenraa, der restaurerede orglet.
Da kirken havde 300-års jubilæum i 1892, forærede staten 4.000 mark til anskaffelse af et nyt orgel. Indmaden af det gamle instrument, der havde 30 stemmer blev pillet ned. Orglets indre blev igen pillet ud i 1945, hvor det var orgelfirmaet Th. Frobenius & Co fra Lyngby, der klarede opgaven. Det var det samme firma, der ombyggede og omintonerede instrumentet i 1988. I dag har orgelet i Kristkirken 37 stemmer.
Stadsmusikkeren skulle stå tidligt op
De allerførste stadsmusikanter omtales som spillemænd. Den første, der omtales, er Spellmann Conradus omkring 1560. Den første, der nævnes som stadsmusikant er Johann Beier, der havde embedet 1615-1616.
Som alle andre steder skulle stadsmusikanterne i Tønder stå til rådighed når ”Bürgermeister und Rath” krævede det. Det kunne være ved alle officielle lejligheder, fester på rådhuset, kongebesøg osv. De skulle spille fra kirketårnet og i kirken til højtiderne. I 1670 skulle de spille hver morgen kl. 4 og om aftenen kl. 8 (vinter eller kl. 9 (sommer) på ”zinker og basuner”.
Honorar efter antal af gæster
Stadsmusikanten blev aflønnet via den såkaldte Martinskat – det var den by-skat, der skulle betales ved Mortensdag og som gik til aflønning af byens ”bestillingsmænd” Det var bl.a. diakonen, rektor og kantor på latinskolen.
Sandelig i 1694 fik stadsmusikant Knölcke tilladelse af Magistraten til at indkræve 1 rigsdaler ved bryllupper. Med seks par gæster, mens brudepar der havde inviteret 10 par, skulle af med 2 rigsdaler.
Iflg. Beyers bestalling fra 1615 havde denne fået stillet fri bolig til rådighed i rådhuskælderen – lige ved byens vinkælder.
Fra 1750 og frem var stadsmusikantembedet i Tønder kombineret med stillingen som amtsmusikant i Tønder Amt.
Det krævede en god uddannelse
Stadsmusikanter havde generelt en lang og alsidig uddannelse bag sig og kunne spille på mange instrumenter. En af de musikere, der søgte stilling i Tønder 1822, men ikke kom i betragtning havde på et tidspunkt undervist i Flensborg i 15 år i violin, klaver og sang,
Stadsmusikkeren havde travlt i 1721
Ved inkorporationen i 1721 blev Tønder sammen med de øvrige gottorpske besiddelser indlemmet i Kongeriget. Det blev i Tønder fejret med en højtidelighed på Tønder Slot, hvor byens indbyggere og embedsmænd aflagde arvehyldningseden til kongen. Samme dag afholdtes på slottet en stor fest for byens embedsmænd.
Det drejede sig om i alt 120 personer, der blev godt beværtet, Samtidig beværtedes i byens vinkælder i rådhuset på Torvet ca. 450 deputerede fra alle sogne i amtet fra øerne og kogene. Der har rigtig været fest i byen. Og her må stadsmusikanten nødvendigvis have været en central person.
Kosakkerne krævede brændevin og musik
I forbindelse med kosakkernes besættelse af Tønder i vinteren 1813 – 14, hvor tropperne krævede voldsomme mængder af brændevin indenbords, har de sikkert også krævet musik. Mon ikke stadsmusikanten har været aktiv ved den lejlighed.
Kommandanten huskes længe efter, fordi han slog sig ned i byens vinkælder. I øvrigt fik han leveret mange alen kniplinger, som han glædeligt tog med hjem.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 12, 2023
Tønders mange legater
Mange kniplepiger måtte betale for at få blev rige. Var det samvittigheden eller Pietismens godhed, der bevirkede så mange legater i Tønder? Hvad er en Legatfenne? Ja det ved de syd for Højer. Peter Struck. Skoleundervisning. Svigersøn snød med testamente. Balthasar Petersen. Hans Friedrich Leo. Paul Popsen. Uforanderlig ægteskabelig kærlighed. Carsten Richtsen. Vestergade 9 viser velstanden. Understøttelse af fattige fra den arbejdende og flittige klasse. Den flittige håndværker og arbejder. Georg Friedrich Horup. Han blev Carsten Richtsens by-sekretær. Kapitalen skulle ”sættes på renter” Spillere og drankere skulle ikke forventes at få noget. Hvem var legatmodtagerne 1. Ældre Mennesker 2. Yngre enker med uforsørgede børn. 3. Yngre Familier med en stor Børneflok. 4. Familier med syge eller handicappede Børn. 5. Yngre Håndværkere i akut nød. Og så var afslagene uden begrundelse. Modtagere af fattighjælp blev offentliggjort i den lokale avis. Offentlig hjælp var en ydmygelse. Man skulle sandelig ikke begraves på ”Fattigjord”. Suppelegater og andre.
Legater og stiftelser var i alle byer medvirkende til at begrænse antallet af personer, der måtte have fattighjælp.
Det kan ikke skjules at Tønder har været berømt for alle dens kniplinger. Mange er blevet rige på den bekostning. Men også mange af kniplingspigerne er blevet handicappede fordi de arbejdede under dårlige arbejdsforhold og i for højt tempo.
10 gadenavne opkaldt efter sig
Mange af kniplingsgrossererne har stiftet legater m.m. til byens fattige i tidens løb. De har så til gengæld fået gader og veje opkaldt efter sig. Derfor hedder det i dag Strucksalle, Horupsgade, Leosalle, Popsensgade, Richtsensgade m.m. Tæller vi nu sammen er hele ti gadenavne i Tønder præget af disse velgørere.
Klosteret og den katolske kirke tog sig af de fattige og syge. Man betalte tiende. Med reformationen forsvandt hele det sociale arbejde i Tønder. Gråbrødreklostret blev nedlagt og munkene smidt ud af byen. Nu måtte byens befolkning selv klare det.
Nogle få bliv rige af kniplinger
I løbet af 16-1700 – tallet blev nogle få af byens borgere meget rige på grund af kniplingerne. Nu var det vel ikke kun på grund af samvittighed at disse grossister eller kniplingshandlere stiftede disse legater. Det kunne være at de følte en vis forpligtelse!
Personlig fromhed opstod i forbindelse med at pietismen opstod. Dette var måske med til at fremme antallet af legater og stiftelser i Tønder
Hvad er legatfenner?
Mange af Tønders legater byggede på indtægter af jord i Tøndermarsken. Dukker vi ned på et kort fra 1. januar 1954 kan vi se at der ligger jorder tilhørende 23 forskellige legater og stiftelser. Legatejendommene ligger hovedsagelig vest for Højer – Rudbøl diget, dvs. i de nyere koge som Rudbøl Kog (1715), Gl. Frederikskog (1692) og Ny Frederikskog (1861).
Ja man kalder stadig disse marker for ”Legatfenner” Mon ikke den allerførste blev oprettet af Anne Cathrine Hansen i Højer i 1766. Det var 2,7 ha i Rudbøl Kog
Det var indtægterne af udlejningen af jorderne i Tøndermarsken, der udgjorde finansieringen af legaterne og stiftelserne. Det er det såkaldte Land-udvalg, der udlejer fennerne. Går du en tur derude kan du genkende disse fenner. Således benævnes Richtsens legatmarker med R.L. Posens Legat er lige med P.L. og Leos Legat er L.L.
Nu skal vi da også lige huske at nævne, at der i Tøndermarsken ligger legatjord, der tilhører Aabenraa Kommune.
Peter Struck
Han var den første legatstifter. Han var rådmand og kniplingshandler. Og hans legat var for fattige i Tønder. Strucks legat finansierede opførelsen af Vajsenhuset i 1731,
Allerede i 1703 stod han i spidsen for indsamling til udvidelse af byens hospital. Efter at have afregnet med provst Reimarus i 1709 indførte han sit testamente i kollektbogen. Af teksten kan man se at han var grebet af pietismens ideer. Han omtaler sig selv som et værktøj for den almægtige Gud.
Han ser det som sin opgave at hjælpe fattige børn til en kristen opdragelse, et betryggende legemligt underhold og en god skoleundervisning.
Skoleundervisning
Han er meget konkret, således skal lejeindtægten fra den jord han giver, betale for 12 forældreløse drenges ophold i byens hospital, hvor de skal oplæres i læsning, skrivning, regning og kristendom. Desuden skal 38 fattige børn i Tønder have gratis undervisning, ligesom degnene i fem forskellige sogne i Vidding Herred have betaling for at undervise 20 børn hver.
Du kan læse hele den historie i vores artikler om Vajsenhuset i Tønder.
Svigersøn snød med testamentet
I en kuvert i kollektbogen har Struck lagt en lille levnedsbeskrivelse. Han er født i Aabenraa i 1659 – tre måneder efter sin fars død. En arv satte ham som voksen i stand til at blive selvstændig inden for handel. I mere end 20 år betalte han Tønders højeste skat.
Struck døde i 1713 og hans hustru Beate Maria året efter. Testamentet trådte imidlertid ikke i kraft før 1731, fordi ægteparrets svigersøn og arving i første omgang fortav dets indhold. Også den historie kan du læse i vores tidligere artikler om Vajsenhuset.
Balthasar Petersen
Provst Petersens Legat blev stiftet 1786. Som vi tidligere har skrevet studerede Balthasar Petersen teologi i Jena. Han lavede sin egen præsteskole. Hans elever behøvede ikke så meget søvn, mente han. De skulle desuden læse, mens de spiste. De skulle ikke spilde tiden.
I 1786 testamenterede Balthasar Petersen den store gård Gørrismark til Tønder Seminarium. Indtægterne af gården skulle komme 18 unge mennesker til gavn for deres uddannelse. I 1847 brændte gården. I 1854 opførte Tønder By her en ny kommunal fattig – og arbejderanstalt, der fungerede som fattiggård indtil 1937.
Hans legat stod bl.a. for oprettelsen af Tønder Seminarium. I nyere tid har midler fra dette legat været med til at finansiere Provst Petersens Kollegium i Tønder.
Hans Friedrich Leo
Kolonialhandler Leo døde ugift i 1812. I hans testamente er en mangeårig assistent og husven, Nis Iversen indsat som hovedarving. Men der er også afsat store beløb til velgørende formål.
Byens hospital blev tilgodeset med jorder, hvis overskud skal anvendes til at forbedre levestandarden for beboerne. 3.000 rigsdaler i obligationer blev deponeret hos Magistraten og for renterne heraf skal byens fattige have hjælp, specielt i sygdomstilfælde.
Han oprettede i 1808 et legat bestående af 30 ha. Jord i Frederikskog til gavn for hospitalet i Tønder.
Leos Plejehjem er oprettet ved optagelse af lån i dette legat.
Paul Popsen
Ægteparret Helena og Poul Popsens testamente afspejler gensidig respekt og et fuldstændigt ligeværd. Man har nemt ved at tro på ordene om, at kniplingskræmmeren og hans hustru i mange år har levet i ”et fornøjet ægteskab”
Uforanderlige ægteskabelige kærlighed
De havde ingen livsarvinger og ønskede derfor at efterlade et minde om deres:
Rådmand Paul Popsen døde som den sidste af ægtefællerne i 1800. Et jordtilliggende på 163 Demat tilfaldt et legat til fordel for kirker, skoler og fattighjælp i og uden for Tønder by. Specielt har ægteparret ønsket, at pengene skal anvendes til at begrænse tiggeriet og fremme beskæftigelsen.
Carsten Richtsen
Carsten Richtsen var søn af en velhavende kniplingshandler. Hans legat skulle gå til byens fattige. Carsten Richtsens legatfenne er på hele 74 ha. Mange af disse legatfenner var i sin tid placeret syd for grænsen. Efterhånden nåede man at tilbytte dem, så de nu alle ligger nord for grænsen.
Vestergade 9 viser velstanden
Han er nok den, som vi ved mest om. Således har vi også tidligere skrevet om ham. Hans hus, Vestergade 9 er i dag et synligt minde om købmandens velstand. Ved sin død i 1821 var han justitsråd, deputeret borger, kniplingshandler og tidligere borgmester.
Hans kone, Ingeburg var død først og parret efterlod sig ingen arvinger. Bag dette gemmer sig en familiestrategi, idet Richtsens to sønner døde som børn. Måske ligger årsagen til hans godgørenhed her.
Understøttelse af fattige fra den arbejdende og flittige klasse
Han efterlod byen et offentligt anlæg med to stk. Liebestempel, hvoraf de ene er bevaret og netop restaureret. Et stueorgel og nogle kanoner testamenterede han også. Men det var særlig hans 146 Demat jord til byens fattige, der skabte glæde. Lejeindtægterne af jorden skulle anvendes til:
Ned i mindste detalje giver testamentet anvisninger på, hvorledes hjælpen skulle foregå rent praktisk i form af brændselshjælp, hushjælp, uddeling af rug og brød, linned m.m. plus hjælp til betaling af skat. Alt i alt er der afsat 700 rigsdaler til fast årlig understøttelse.
Den flittige håndværker eller arbejder
Hvis det derefter var penge til rådighed, skal disse anvendes til:
Det kan være flittige håndværkere eller arbejdere, der ufortjent er kommet i nød, forældre der har flere børn, end de kan ernære eller trængende enker eller mænd, ansat i byens tjeneste,
Jo hans testamente var præget af klogskab og indhøstede erfaringer fra deltagelse i byens styre. Det er den erfarende kommunale embedsmand, der taler.
Georg Friedrich Horup
Det har været driftige købmænd med deltagelse i byens styre med undtagelse af Leo. De har været optaget af tanken om at hjælpe de medborgere, der var kommet i en tvangssituation. Det har nu ikke altid været dem, der befandt sig på samfundets grund, de har haft i tankerne. Denne velgører har fået Horupsgade opkaldt efter sig.
Han blev Carsten Richtsens by-sekretær
Han stammer fra Holsten, hvor faderen var godsforvalter på et adeligt gods. Horup opnåede titlen ”Studierter Justitzrat”. Med den titel fik han ansættelse som by-sekretær i Tønder. Carsten Richtsen, der ikke havde studeret skulle have en kyndig mand ved sin side.
Da Carsten Richtsen havde sin afgang i 1812, var det naturligt at byens by-sekretær blev byens borgmester. Han forblev i sit embede indtil 1834.
Kapitalen ”skulle sættes på renter”
I sit testamente bestemte han, at når de personer, der havde stået ham nær, var blevet tilgodeset, skulle der oprettes en
Denne havde ved stiftelsen en formue på 8.005 Rigsdaler og 9 Schilling. Frem til 2003 blev den i det væsentlige styret efter de i Horup testamenterede regler. De væsentligste punkter bestemte, at hele kapitalen skulle ”sættes på renter”.
Det var først renterne af renterne der skulle komme understøttelsesformålet til gode. Understøttelsen blev givet til de af byens borgere, der havde eget hus og som på grund af sygdom, dødsfald, mange børn eller på grund af andre uforskyldt indtrufne omstændigheder ikke så sig i stand til at indfri deres forpligtelser.
Spillere og drankere kunne ikke få noget
Kun uformuende, men gode ærlige, ordentlige og flittige folk kunne forvente at modtage en understøttelse. Udelukket var sendrægtige og omsorgsløse værtsfolk, spillere, drankere og i øvrigt alle, der førte et udsvævende og uordentligt levned.
Der blev sandelig ført bog, som blev administreret af Horups advokat Bargum. Administratorerne tilkendte Martin Altmann som den første understøttelse med følgende begrundelse:
Det var stor interesse for at komme ind i administrationen af denne fond. Således mødte 64 personer frem for at stemme på fire kandidater i 1873.
Legatmodtagerne
En del af legatpengene er fra starten øremærket til diverse institutioner. Sideløbende har Tønders Magistrat fordelt betydelig beløb ud fra direkte ansøgninger. De fleste af disse ansøgninger er skrevet på tysk. I mange tilfælde har ansøgeren haft hjælp til ansøgningen eller betalt sig fra det.
Ansøgerne kan deles ind i forskellige kategorier
Ældre mennesker
På grund af ælde og svigtende helbred er de ikke længere i stand til at forsørge sig selv. De lægger vægt på, at de gennem hele livet har været gode skatteborgere. Nogle vil have hjælp til husleje, beklædning eller forfalden skat.
Skomagermester Thaysen vil gerne have hjælp til husleje. Grundet svigtende syn kan han ikke mere flikke træsko.
Yngre enker med uforsørgede børn
Her går hjælpen ofte til børnetøj. En alene – far C.H. Hansen blander sig også i denne gruppe:
Yngre familier med en stor børneflok
Skomagermester Peter Jacobsen søger gennem flere år jævnligt om penge. På et af brevene har myndighederne tilføjet:
Familier med syge eller handicappede børn
Skomagermester Jacob Andersen beder om hjælp til at oplære sin forkrøblede datter i syning, så hun ikke:
En anden fader beder om hjælp, så hans blinde søn kan komme til behandling hos en øjenlæge i Fredericia.
Yngre håndværkere i akut nød
De beder om hjælp til at kunne fortsætte med deres erhverv:
Maler Nicolai Garmsen har i 1851 skrevet et særligt smukt brev, hvori han fortæller, at han efter udstået læretid i Haderslev har været på valsen i Tyskland, men nu er tvunget til at vende tilbage til sin fødeby Tønder på grund af krigsuroligheder.
Afslag eller Godkendelse
Mange ansøgninger blev imødekommet. Men der var også afslag – uden begrundelse. Men det er nærliggende at tro, at Magistraten i den forholdsvis lille by (2.849 indbyggere ved folketællingen i 1845) har haft førstehåndskendskab til den faktiske nød. Typisk for de mange brevskrivere er:
Kun i ganske få tilfælde ligger ansøgeren dokumentation for sin påstand, f.eks. helbredelsesattest fra fysikus Ulrich.
Modtagere af fattighjælp blev offentliggjort i avis
Legathjælpen bestod typisk halvårlige beløb på enten 7 mark og 8 skilling eller 15 mark. Til sammenligning kan anføres, at daglønnen for en snedker i 1842 er 1 mark og 8 skilling.
Side om side eksisterede der også et offentligt fattigvæsen med forordninger fra 1736 og 1841. Men det var forbundet med mange ulemper. Alle der modtog offentlig hjælp blev registreret. I 1835 gik man så vidt at offentliggøre en fuldstændig fortegnelse over modtagerne og hvilket beløb man modtog. Det blev så offentliggjort som et tillæg i Tondersches Intelligenzblatt.
Offentlig hjælp var en umyndiggørelse
Offentlig hjælp var lig med umyndiggørelse, hvilket også var et slag mod ens stolthed. Det var det også hos dem, der søgte legater.
Offentlig hjælp var lig med arbejdstvang for en arbejdsduelig person. Fra 1834 var denne arbejdstvang også bopælstvang idet der blev oprettet en offentlig arbejdsanstalt.
Og i 1831 var der blevet oprettet en kogeanstalt. I stedet for hjælp til daglige fornødenheder fik man udleveret spisebilletter.
Man skulle helst ikke begraves i ”fattigjord”
Når man fik legater, var der mulighed for at få hjælp i særlige tvangssituationer, så som begravelseshjælp. Så skulle afdøde ikke i fattigjorden. Men vigtigst for alt. Legatmodtagere slap for tab af borgerlige rettigheder og den nedklassificering i samfundet som blev fattighjælpsmodtagere til del.
I en ansøgning fra 1853 skriver Peter Jacobsen:
Suppelegater og andre
Der fandtes også en mængde andre legater. Næppe en by som Tønder har haft så mange legater. Der har været masser af suppelegater, der blev udleveret til de fattige på bestemte mærkedage. Og pengelegater eksisterer stadig. Mange har ikke overlevet grundet skiftende inflationer.
Således var statsbankerotten i 1813 og den tyske marks værdiløshed efter Første Verdenskrig et hårdt slag mod alle disse legater og stiftelser.
I dag administreres de fleste af de tilbageværende legater af Socialudvalget i Tønder Kommune.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 7, 2023
Til Marked i Tønder
”Te mærken i Tynne”. Antallet af værtshuse efterhånden stærk begrænset i Tønder. Markederne befordrede musiklivet. Der var forbudt viser. Politiet holdt øje. Det vrimlede med musikere. De samme folk kom igen og igen. Mange forskellige slags markeder. Dengang markedsplads på Torvet. Uvedkommende skulle ikke færdes her. Mange havde fået fri. ”En mærkenskærest holle kun i tre daw”. Mændene kiggede på dyr. ”Studehovedet”. Masser af kager. En havfrue, der levede af chokolade. Sydtyske opkøbere sluttede med håndtryk. En enkelt kvinde blandede sig. Byens borgere havde vænnet sig til det. Pastor Koks mindeord. 3.000 – 4.000 stykker kvæg pr. dag. Mange sprog og dialekter. I 1930erne stoppede det på Torvet. Der var gang i Tønder. Skovrøys mindeord.
”Te Mærken i Tynne”
Det ville jo nok have lydt bedre, hvis over skriften havde lyst sådan:
Jo det var dengang, der var gang i den i Tønder. Vi har allerede berettet noget om disse markeder, bl.a. tjente min far som barn en masse penge ved at betjene en ismaskine dengang. Og Valdemar Rasmussen oplyste at hvert hus i Tønder dengang havde en kro. Det var på sangen Æ Punchsti. Det var en genvej ned til ”Æ Toch”.
Antallet af værtshuse var stærkt begrænset
Måske var det der med antallet værtshuse lidt overdrevet, men i hvert fald, så havde Tønder verdensrekorden i antal af værtshuse pr. indbygger. Og byen blev bl.a. omtalt i en brasiliansk avis for dette. Senere hed det sig at man drak tæt i Tønder. Da jeg for mange år siden forlod byen, var antallet af værtshuse efterhånden stærk begrænset.
Markederne befordrede musiklivet
Der var ret så store markeder dengang. Det var jo så til restaurationernes fordel. Og det er ikke rigtig nogen, der har knyttet Tønders rige musikliv sammen med disse markeder. Men gennem 1800- og 1900-tallet har Tønder haft et rigt og varieret musikliv.
Markederne var den livlige ramme for den meget musikudfoldelse, blandt andet gademusikanter og visesangere. Emsige politiembedsmænd gik rundt og lyttede. Man måtte sandelig ikke synge forbudte ting. Og på repertoiret var både krig, kærlighed og dramatiske begivenheder – mere eller mindre autentiske.
Der var forbudte viser
Politimester Poul Sibbern har sikkert haft en fortegnelse over, hvilke melodier, der var tilladt og hvilke, der ikke var tilladt. Politimesteren havde bedt lærer Clausen om at gennemgå, hvilke skillingsviser, der skulle forbydes. Den stakkels mand gennemgik således til Mikkels-markedet i 1830 hele 202 viser, hvoraf de 16 blev anset for at være forbudt. Der blev sunget både på dansk, tysk, plattysk og en enkelt svensk.
De viser, man sang solgte man også. Ofte var det invalide, der gik rundt med lirekasser. Man så på dem som tiggere. Der var også ofte benamputerede. Som spillede på harmonika. Kasketten lå ved siden af så man kunne putte penge i.
Så var der spåkonerne, der ofte opholdt sig i et telt dekoreret med ugler og katte. Sommetider sad spåkonen i teltets dør med en sort kat på skulderen.
Der vrimlede med musikere
På Tønder markederne vrimlede det med musikere. Nej de fik ikke penge for at komme, det var nærmest modsat. De betalte for stade og for at have en medhjælper med. Der blev sandelig optrådt med obo og violin. Klarinetter og harper var der også i 1830. Der blev handlet ret så livligt. Mænd fra Anderlecht og Trummelsbach solgte skrivematerialer. Fra Flensborg kom modehandlere og optikere.
De samme folk kom igen og igen
Jernvarer og mekaniske kasser blev solgt. Fra Frederiksstad kom tre jøder og solgte tørv og ovne. Pilster fra Husum solgte keramikvarer. Han havde både karl og pige med. Karrusellen fra Arnis skulle man prøve, men hvem turde bestige gyngen? Jo, der gik sandelig en skriver rundt og tjekkede om alle havde betalt for deres stade.
Alenvarer, linned, drejl, flonel og strikkevarer blev handlet i stor målestok. Fra Sønderborg kom der kvindehuer.
Der var salg af fint brød, sukkerbrød, jødebrød, vafler m.m. Den slags fik man nu ikke hver dag. Meget af dette brød blev taget med hjem og gemt i lang tid. Men af de tretten koner, der handlede med det, var der kun, der selv havde bagt det. Resten var kagesælgersker, der hovedsagelig kom fra Flensborg.
Handelsmønstret har sikkert været det samme år for år. Og de samme folk er sikkert gået igen. Men lidt upraktisk kunne det godt blive – tænk, man skulle vente et helt år med at klage over sine briller.
Mange forskellige slags markeder
Fatter skulle helst have et klædningsstykke med hjem til mutter og en lommekniv til sønnike, en kysse til datteren. Og hvis han ikke blev for fuld, skulle han da også have kage med hjem til hele familien.
Bønderne kom kørende til byen og stillede deres vogne inde i gården hos de forskellige købmænd gik gennem skænkestuen og ud på hovedgaden, hvor markedet foregik.
Der var mange slags markeder, der blev afholdt. Mange af disse varede flere dage. Gøglere og bods-ejere overnattede der, hvor der var billigst. Heste – og kreaturhandlere overnattede på kroer og hoteller.
Dengang – markedsplads på byens torv
Tønder var fra gammel tid blevet samlingssted for de mange studedrifter. År efter år blev de fra nær og fjern ført hertil. Hver fredag morgen i forårsmånederne fik byen rykind af det såkaldte magerkvæg, der sommeren igennem skulle opfedes på marskens frodige græsgange.
Dengang havde byen ingen markedsplads. Studene blev derfor anbragt på Torvet. På kort afstand fra rådhuset blev der opsat et rækværk. Også de tilstødende gader blev taget i brug. Man stillede dem på begge fortove. Man bandt dem til jernringe inde i muren. Hvor der var fare for, at et dyr kunne øve ravage på ruderne, garderede man sig ved at anbringe brædder for vinduerne.
Uvedkommende skulle nok ikke færdes her
Det var ikke tilrådeligt for uvedkommende at færdes ad disse gader med de opstaldede kreaturer. Elever, der havde deres skolegang på seminariet, valgte på sådan en markedsdag, klogeligt at benytte sidegaderne. Sælger og køber måtte nok være indstillede på, at de slap helt pletfri fra sådan en dag.
Hvis det var en regnfuld dag, blev gaderne forvandlet til pløre. Det hændte ikke så sjældent at man måtte skovle snavset ud af butikslokalerne og krostuerne. Men det måtte man tage med. En markedsdag gav en god omsætning og det var af stor betydning for de næringsdrivende.
Mange havde fået fri
Til Kræmmermarkederne mødte hele Tønder op. Hele familien var der. Karle og piger fik fri. Børnene havde skolefri og det havde de også i omegnskommunerne. Tjenestefolk og karle havde fået fri. Ofte fik de lidt ekstra og det gjorde børnene også,
”En mærkenskærest holle kun tre dav
Forlystelserne skiftede efterhånden, men der var nogen, der gik igen år efter år. På markedsdagen gik børne fra bod til bod. Så var det jo Lykkehjulet og andre lykkespil. Og balloner blev sendt til vejrs – måske med en hilsen.
Børnene var blevet advaret mod gøglerne, fordi man frygtede de ville stjæle børnenes penge. Og børnene kunne finde på spilopper. Sådan en var min far. Og så var der eller dans på diverse kroer. Her kunne man så betale for enkelt dans eller man kunne simpelthen købe et dansekort og med det kunne man danse fra start til slut. Dengang havde man et slogan:
Det var nu ikke tradition for, at de skulle have en særlig gave eller trakteres på en bestemt måde. Men derfor kunne man jo godt:
Mændene havde andre interesser
Mændene var først og fremmest interesseret i heste, kreatur-, fåre- og grisemarked. Kvinderne gik sammen med de mindste langs boderne og talte med slægtninge og bekendte. Traditionen tro var der mange familier, der til sådan et marked blev forsynet med nye sko.
Studehovedet
Jo her var også en karrusel, der blev trukket af en hest. På drejepladen var der sat små heste og svaner. Studehovedet – æ stuehoej – var en kraftprøve. På tysk blev den kaldt ”Haut den Lukas”. Man slog på en træklods. Hvis slaget var hårdt nok, for der noget til vejrs op ad en stang, og det kunne få en lille mand af træ til at dreje sig en eller flere gange. Den lille mand var anbragt i 5-6 meters højde.
Hvis man slog meget kraftigt, fik man som præmie en stor papirblomst til at fæstne på jakkekraven.
Finere folk deltog ikke i at slå på studehovedet. De vittigheder manden ved Studehovedet kom med, var ikke altid lige pæne. Det skete også at man slog på Studehovedet for at finde ud af, hvem der skulle give den næste omgang.
Der var også forskellige kastespil, hvor man kunne vinde forskellige spil. Man kunne vinde små gaver som dukker, gummibolde eller små figurer. Der var masser af skydetelte.
Masser af kager
Et ældre ægtepar solgte kager fra en vogn, der havde buet sejldugstag. De solgte også honningkager ”Echte Braunschweiger” . Der var masser af kager. Kager i hjerteform hang og dinglede.
Spadserestokke, piber og tovvarer var her også. Æbler, pærer, røget fisk og stegt ål kunne købes. Jo, her var en duft af lidt af hvert.
En lokal bødker tilbød vaskebaljer og malkespande af træ. Grydeskeer – træskeer kunne også købes. En saddelmager havde udstillet seletøj til salg. Kasketter, legetøj og billige smykker kunne også købes.
Man havde udkommanderet ekstra vagtmandskab. Slagsbrødre dukkede garanteret op. Det var ikke kun i Tønder, der var marked. Også i den nærmeste omegn var der jævnlig marked bl.a. Nibøl, Skovlund, Hanved, Læk m.m.
Man kunne genkende dem
Der kom opkøbere helt nede fra Sydtyskland, Jo en rigtig handelsmand havde en hvid kittel på og en stok i hånden. Hestehandlere havde desuden en pisk med. Kreaturhandleren havde en saks i den ydre brystlomme. Den måtte gerne stikke lidt op over lommens kant, så enhver kunne se det.
Sydtyske opkøber afsluttede med håndtryk
Når en køber kom for at syne en hest, blev den først forestillet stående, så blev den travet indtil 50 meter frem og tilbage, så førtes den ”i skridt” ca. 25 – 30 meter frem og tilbage. Hesteopkøbere havde næsten altid agenter. De skulle kigge på hestens tænder for at fastslå dens alder. Hovedopgaven var dog at få prisen ned. Senere på dagen skulle han hjælpe med at ”tage hestene af”. Selv om hestene blev købt om morgenen blev de først overtaget henimod middag.
Når kreaturerne blev synet, skulle man altid trække dem fra rækværket for at køberen rigtig kunne se dem. Når dyret var synet, forlangte sælgeren en pris som måske lå i nærheden af dyrets værdi. Der blev altid tinget så meget som muligt.
Det blev altid fejret med en lille en og et håndslag. Sydtyske opkøbere afsluttede som regel med et håndtryk. Mange sluttede på beværtning. Efter et stykke tid kørte de hjemad bare for at stoppe i næste by på næste beværtning.
En enkelt kvinde blandede sig
Hele postyret var et mandfolkeforetagende. Og dog – en kvinde dristede sig ind i laget. Det var Ulrikke Auguste Jessen, som altid gik under navnet Ulrikke fra æ Kog. Hun lejede engarealer, som hun lod pløje og tilså korn. Det var en dyrkningsmåde som var ny i marsken dengang. Udbyttet var meget indbringende. Hun var en ofte set skikkelse på markederne i Tønder. Efterhånden blev hun næst efter lensgreve Schack den største grundskyldsyder i det gamle Tønder Amt.
Hun ydede et lån på 10.000 mark ved oprettelse af Ballum Mejeri i 1901 og hun dækkede den største part af byggeudgifterne ved opførelsen af Ny Gamsbøl Kirke. Hun viste også stor interesse for fåreavl. Hun døde i 1907. På kirkegården er der rejst en stor sten til ære for hende.
Byens borgere havde vænnet sig til det
Byens borgere havde vænnet sig til de ugentlige markedsdage, det hørte nu engang til. Men mon ikke det hilstes med glæde, da man i slutningen af 1880erne havde besluttet at henlægge en markedsplads uden for byen. I 1886 var vest-banen blevet åbnet. Flere mente, at det ville være passende at lægge en ny markedsplads der i nærheden. Meget af kvæget skulle jo syd på med banen. Ja denne historie har vi allerede skrevet en artikel om.
Hestemarkederne, der tidligere blev afholdt vest for byen skulle nu også afholdes her. Anlæggelsen af det nye kvægtorv var nu ikke helt billig – prisen var 122.200 mark. Det var efter datidens forhold en betydelig sum.
Pastor Koks mindeord
Hele Søndergade var tætpakket dengang. På markedspladsen var det gæster i alle aldre – lige fra drenge, der havde fir fra skole for at agere trækkere for en løn på et par mark til de aldrende landmænd, der stavrede afsted med stokken. Pastor Kok, der var præst i Burkal mellem de to slesvigske krige, skrev engang i en egnsbeskrivelse:
3.000 – 4.000 stykker kvæg pr. dag
På markedsdagene blev velstanden vist frem. Men også slatne pengepunge og den aldrig svigtende brændevinsbottel blev vist frem. Her var storbønder, husmænd, opdrætter, hestetrækker og studedrivere. Her var håndværkere som rebslagere, kurve – og sadelmagere med deres frembringelser, men her var først og fremmest kreaturer og heste. På de store dage kunne der godt være mellem 3.000 og 4.000 stk. kvæg.
Mange sprog og dialekter
På pladsen kunne man høre sønderjysk, plattysk, frisisk og højtysk. Det samme var tilfældet inde i krostuerne. De danske bønder holdt mest til på Humlekærren. Friserne tog ind på Weisser Schwan, hvor den kendte te-punch satte stemningen i vejret.
I 1930erne stoppede det på Torvet
Det brogede folkelivsbillede på en markedsdag hører fortiden til. I 1921 opførtes der eksportstalde og handelen med slagtekvæg gik nu gennem disse. Bil og tog kom til at besørge transporten. De to krammarkeder Pinse- og Mikkels-marked, har lidt samme skæbne. Det var i 1930erne at den sidste karruselmusik lød på Torvet. Børn og unge flokkedes ved de mange telte.
Der var gang i Tønder
Ved at læse dommer Gjessings barndomserindringer får vi kendskab til, hvordan det foregik. Han skriver at når klokken slog fire onsdag eftermiddag stod der to række telte gennem hele Storegade. Når det kneb, blev der også placeret telte i Vestergade og Østergade. På Torvet var der samlet skydetelte og her var der kraftprøver, vaffeltelte og en levende havfrue, der blev fodret med chokolade. På Svinetorvet stod en ”Pracht – und Reisekarusell” som var belyst på to etager og trukket af en hest.
I Søndergade på hjørnet af Apoteket stod nogle jødiske købmænd og solgte det utroligste kram. Der herskede travlhed for byens fire natvægtere. De havde besvær med at dæmpe ungdommens overstadige lystigheder.
Skovrøys mindeord
Der blev spillet, råbt og trommet. Råb og spektakel varede til langt ud på natten. Skovrøy udtrykker sine indtryk på en lidt vel overdreven måde:
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: september 5, 2023
Tønder 1851 – 1864
Folk blev erstattet af folk nord fra. Skolesproget i Tønder blev dansk. Nye magistratsmedlemmer. Det danske element listede sig frem. En eksklusiv og mere jævn klub blev dannet blandt de dansksindede. En tandløs avis. En beskrivelse fra 1863. Bedre trafikale og industrielle forhold indtraf. Dansk flertal i 1863. Danske soldater på tilbagetog gennem Tønder. Danske embedsmænd tilsluttede sig. Også en dansk fejhed. ”Ordenens Overholdelse”. Uro i Tønder. Tyske naboer hjalp gravid frue. Prøjsiske og østrigske tropper til Tønder. Et ekspeditionskorps til Schackenborg. Ny borgmester i Tønder. Hanquist får nyheder nede fra Ratskeller under Rådhuset. Man diskuterede situationen. Hanquists berømte søn i Husum.
Erstattet af folk nord fra
Velkommen til anden del i vores lille serie, hvor vi følger Tønder fra 1840 – 1920. Du kan med fordel også læse Tønder statsseminariums historie og så er det lige vores rubrik 1864 og De Slesvigske Krige. Men vi laver en henvisning til artikler i tilknytning til denne artikel.
Slaget ved Isted afgjorde foreløbig Slesvigs skæbne. I 1850 begyndte den ”Første Danske Periode” i Tønder. De mest kompromitterede embedsmænd og præster afskediges og blev til dels erstattet af folk nord fra.
Skolesproget i Tønder blev dansk
Ved Sproganordningen af 1851 blev skolesproget i Tønder dansk. Det svarede godt nok til modersmålet med var i modstrid til flertallet. De tysksindede betragtede det som et overgreb. I kirken var dansk og tysk ligeberettiget. Men det var nu en vis fortrinsret for det tyske. Førstepræsten og provst Odin Wolf Tidemannn prædikede altid på tysk, fordi han var førstepræst.
Dette ændrede sig i 1860, da pastor Hjort afløste ham. Anden præst og dansk præst var Mathias Dahl. Tredjepræst den tysksindede pastor Carstens.
Nye magistratsmedlemmer
De fire magistratsmedlemmer Angel, Radoor, Jürgensen og Hanquist blev afskediget. Sidstnævnte vender vi tilbage til i vores serie. Farver Asmus Diemer og bogbinder Ernst Jacobsen var de to dansksindede, der afløste. En halvt år virkede herredsfoged Drøhse. Han blev 1848 afskediget af den provisoriske regering, som kommissarisk borgmester og politimester. Så blev han afløst af borgmester Kiær. Han bliver herredsfoged. Derefter kommer borgmester Holm, der fungerer til 1864.
Det danske element viste sig frem
Det danske element viser sig nu frem. Nej Tønder var langt fra en tysk by. De mindre bemidlede bestod næsten kun af dansksindede. Den naturlige fører for de dansksindede var farver og rådmand Diemer.
Det danske element i Tønder bestod mellem krigene af to grupper, de hjemmehørende og de nordfra tilflyttede. Blandt dem, der kom nordfra bør nævnes, borgmester Holm, fysikus Ulrich, Amtmand Grev Brockenhuus – Schack, tingskriver og koginspektør Refslund, pastor Dahl og lærerne Appel og Hagerup. Nu var Refslund og Appel dog fødte slesvigere.
En eksklusiv og en mere jævn dansk klub
Men ikke alle var dog lige heldige og de fandt ikke den rigtige tone. Vilhelm Hagerup talte med bitterhed om de høje embedsmænds overlegenhed og indbyrdes intriger. Seminariet lå i en evig kamp med byen. De fine danskere dannede den eksklusive ”Klubben af 1850”. Den jævne dansker kom sammen i den folkelige klub ”Dansk Samfund”, der med Cornelius Appel også havde forbindelse til omegnens bønder.
En tandløs avis
Hvordan reagerede de tysksindede i Tønder på de nye forhold? En god tysker havde dengang den faste tro på, at han var bestemt til at gøre andre folk lykkelige. J.C. Todsen solgte alt i 1850, hvad han ejede og flyttede til det fri Hamborg. Dermed mistede han også al indflydelse.
Han blev også i Hamborg efter 1864. Her døde han omkring nytår 1880. Tond. Int. Blatt blev farveløst og fyldte de frie spalter med anekdoter. Først efter 1856 blev den danske linje repræsenteret og det var med Den Vestslesvigske Tidende udgivet af bogtrykker Larsen i Møgeltønder.
En beskrivelse af Tønder fra 1853
Da Vilhelm Hagerup i 1853 kom til Tønder skildrede han forholdene således:
Ja sådan så det ud i 1853. I løbet af de næste 10 år indtrådte der dog en væsentlig ændring. Det danske element blev styrket. Og den tyske indstilling blev mere velvillig indstillet.
Bedre trafikale og industrielle forhold
De økonomiske forhold arbejdede nu også for danskerne. Landbruget havde også fået bedre tider. Tønder fik landevejene til Husum og Ribe. Til de bestående industrier føjedes der nye til – to uldvarefabrikker, en cikoriefabrik, et jernstøberi og andre. Tønder var i 1864 en ikke helt ubetydelig industriby.
Fysikus Ulrich fik i 1855 oprettet et sygehus og i 1859 et børneasyl. En realskole blev oprettet i 1862. Der blev gjort noget for byens forskønnelse. Der blev forberedt opførelsen af et gasværk. Der var projekter fremme om en jernbane til Tønder. Jo halvtredserne var i national og økonomisk henseende, viste gode år.
Dansk flertal i 1863
Resultatet til Stænder-valget i 1863. De to danske kandidater fik 194 og 188 stemmer. Så meget opnåede de tyske kandidater ikke. Dermed blev rådmand Diemer Tønders første Stænder – deputerede. Det skal dog lige bemærkes at Tønder ved dette valg dannede valgkreds med Løgumkloster, Højer og Vyk på Før.
Lillejuleaften 1863 trak skyerne op og Vilhelm Hagerup skrev:
Mellemkrigstiden havde bragt en stærk udvikling i dansk retning. Men så kom krigen og afbrød denne udvikling.
Danske soldater på tilbagetog gennem Tønder
Fastelavnssøndag den 7. februar 1864 ved middagstid kom det danske militær med kanonerne fra Frederiksstad på tilbagetoget gennem Tønder. Soldaterne blev godt beværtet af både danske og tyske borgere.
Også en dansk fejhed
De drog videre og de fleste danske embedsmænd og lærere sluttede sig til dem i bar panik. De forlod byen nord på. Med bitterhed nævner Hagerup særlig Kühnel og Thurah, der så ofte havde holdt festtaler om
Nu var de så de første, der løb deres vej. Værst var det, at også alle betjente og gendarmer forlod byen og egnen. Nu var der pludselig ingen til at vogte offentlig sikkerhed. Dette blev naturligvis udnyttet af urostiftere fra by og land.
Ordenes Overholdelse
12 tyske borgere dannede en sikkerhedskomité til ”Ordenens Opretholdelse”. Men de havde slet ingen autoritet. Provst Hjort nævner i sin indberetning til regeringen at en række tysksindede borgere virkede meget aggressive. Det var især købmændene Angel-Stein, Th. A. Todsen, forpagter Fröhlich, Ellehus og godsejer Mommsen, Store Tønde.
Uro i Tønder
Søndag aften kom der til uro i Tønders gader. De danske skilte blev revet ned. Vinduer blev slået ind. Da fysikus Ulrich, som var blandt de udpegede til at forlade byen, nægtede, indtog en større mængde en truende holdning og stener ham ud af byen. Vi har tidligere skrevet to artikler om dette tema.
Tyske naboer hjalp den gravide frue
Tirsdag den 9. februar 1864 proklameres Hertugen på Torvet. Men ingen af de førende tysksindede ønskede ved den lejlighed at komme frem i forreste række.
Apoteker Dreger holder en forvrøvlet tale. I tilslutning til proklamationen er der optog gennem byen. Singvereins musikkorps er i spidsen. Flere dansksindede borgere tvinges til at hænge tyske flag ud, bl.a. Hage på Humlekærren. Lærer Hagerup og andre danske tjenestemænd og lærere kunne stadig færdes uantastet i byen. Hos lærer Appel blev vinduerne slået ind. Og tyske naboer tager sig venligt af hans kone, der ligger i barselsseng.
Prøjsiske og østrigske tropper i Tønder
Om fredagen kom der preussiske tropper til byen. De beslaglægger de offentlige kasser og bestiller kvarter. Dagen efter rykker Anden Bataljon af et preussisk garderregiment ind i byen modtaget med flag og jubel, illumination og fakkeltog. Dagen efter følger østrigske tropper. Det meste af 1864 og 1865 ligger der østrigske tropper, suppleret af ungarer og kroater i Tønder,
Et ekspeditionskorps til Møgeltønder
Den 20. april afgår et ekspeditionskorps på 300 jægere og 60 dragoner på 61 vogne til Schackenborg, hvor de beslaglægger Hans Schacks gamle kanoner fra ”Slaget ved Nyborg i 1659”. Bogtrykker Larsen blev anholdt. Kanoner blev som sejrstrofæer sendt tilbage til Wien men måtte returneres, da det her var tale om privateje.
Ny borgmester i Tønder
Nu blev alt igen vendt på hovedet. I februar 1864 blev Bleichen, en ung jurist, der stammede fra Keitum på Sild borgmester. Det er han til september 1865, hvor han rykker ind i Amtsgården som landråd.
De to danske magistratsmedlemmer afskediges og erstattes af fire tyske, deriblandt Thomas Andreas Todsen og Graus Graussen Weddersøe, der havde fået nye bogstaver knyttet til sit navn.
Skolesproget blev igen tysk. Der var blevet foretaget en afstemning. Af de 650 stemmeberettigede blev der afgivet 504 stemmer for tysk og kun en for dansk skolesprog. Pastor Carstens blev provst. Og seminariet blev tysk under ledelse af pastor Schmidt, far til den enere danske folketingsmand Pastor Schmidt.
Hanquist får nyheder fra Ratskeller
Oluf Christian Hanquist var den sidste i familien, der drev et betydningsfuldt handelshus i byen. I storhedsperioden var det kniplinger, der var handelshusets største indtjening. Med jævne mellemrum sad Hanquist, der som tidligere nævnt også havde siddet i byens råd og skrev til sine børn om udviklingen i Tønder.
Dagligt gik Hanquist ned i Ratskeller under rådhuset for at få nyt omkring udviklingen. Vi får et indblik i udviklingen fra tysk side i disse breve.
Den 2. januar kunne han berette om, at to af aviserne i Slesvig var blevet forbudt af regeringen i Slesvig. Han fortalte også at den tidligere amtmand, Grev Reventlov var taget væk fra byen.
I slutningen af januar 1864 skulle der åbenbart være session i Tønder. Og det gik åbenbart også ud over en af Hanquists ansatte. I et af brevene undrer Hanquist sig over, at den danske regering først ville forhandle om november-forfatningens tilbagetrækning efter at hele Slesvig – Holsten var besat.
Man diskuterede situationen
Og så var der åbenbart koncert ved Blegen i Tønder. Her havde der været ballade. Åbenbart var seminarister indblandet. På Rådhuset i Tønder ville man foretage en nærmere undersøgelse. Af brevene fremgår det at familierne Hanquist, Popsen og Hemsen havde diskuteret den aktuelle situation.
Den 19. april ankom provst Valentiner til Tønder. Ja hvem er nu det, spørger læseren sikkert. Det skulle ikke undre, dette var faderen til den berømte ubådskaptajn, der fik frataget sit æresborgerskab i Sønderborg.
Hanquist berømte søn
En af Hanquist sønner er Theodor med efternavnet Storm. Den skarpe læser vil nu spørge om det ikke er den berømte forfatter til bl.a. Der Schimmelreiter. Og svaret er jo. Han var også advokat. En ivrig samfundsdebattør var han også. Den danske regering forsøgte at ligge ham hindringer i vejen. Efterhånden tog han afstand fra prøjserne og blev Slesvig – Holstener i sin tankegang og filosofi. Ja Storm blev også dommer i Husum.
Kilde: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)
Hvis du vil vide mere: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)
Dato: august 26, 2023
Tønder Festival – snart 50 år gammel
Travlhed på Lærkevej 25. Forlovet på ”Irsk Aften”. To musikarrangementer startede det he. Året efter gik tre musikforeninger sammen. Alex Campbell – en af de store. Festivalen modtaget med lokal skepsis. Tønder – centrum for folkemusikken. Den weekend skulle være en af de tørreste. Tønder Festivals sølvbryllup. Guldgrube for od Folkrock-nostalgigere. Familien Brodersen fik Gammel Dansk. Ekstra Bladet gav i 2019 ikke meget for festivalen. De kaldte den for ”Sønderjysk Kaffebord med en banjo i baggrunden”. Og så mente bladet, at en udsolgt festival byggede på en løgn. Festivalen gennemgik nogle navneændringer. Plads til nyere musik. Fra 1978 blev Dyrskuepladsen taget i brug. Mange køer til festivalen. I 1980 troede man, at det var slut. Og i 2022 havde man rekordomsætning. Pladeselskabet havde underskud. Hagges Musik Pub. Stor variation i madudbud. Carsten Panduro holdt i 40 år. Festivalen kan ikke løbe rundt – uden frivillige. Man manglede 150 frivillige. Et specielt Tønder Festival – miljø. Næste år er det fra onsdag til lørdag. Vi har alle vores egne favoritter. Mange historiefortællere på Festivalen. Dengang skulle jeg opleve alle festivaler.
Travlhed på Lærkevej 25
Da Tønder Festival blev født var jeg allerede længe før flyttet fra byen. Men vi invaderede Lærkevej 25 med venner og kammerater. Min mor stod næsten uafbrudt og lavede kartoffelsalat og frikadeller.
Græsplæne, terrasse og stuegulv var besat.
Vi havde kærester med hjemme og det skete også det forunderlige at disse blev udskiftet på selve festivalen til min mors store forundring – min far grinede bare, når han mødte en ny – søndag morgen.
Forlovet på ”Irsk aften”
Jeg ved, at mange af vennerne har aflagt mor og far et besøg, når de kom forbi og takket dem. Jo og så blev jeg forlovet under Tønder festivalen. Det blev en dyr omgang, selv om lillebror forærede os billetter til en irsk aften på Tønderhus.
To musikarrangementer startede det hele
Det var to musikarrangementer i juni og september 1974, der var starten til Tønder Festival. En anden version er, at det var en Sankthansfest ved Bachmanns Vandmølle. En flok unge musik-glade mennesker arrangerede en tre dages fest med visesang, folkemusik og bægerklang i den gamle vandmølle og så fik den selvfølgelig navnet Visemøllen.
Det samme gentog sig faktisk i september samme år med endnu en tredages fest. Ved begge lejligheder var der en skotte ved navn Rod Sinclair, der optrådte både som musiker, konferencier og alt-mulig-mand. Siden er har denne været en trofast gæst til Tønder Festivalen.
Året efter gik tre musikforeninger sammen
Året efter gik tre musikforeninger – jazzklubben ”Noldes Nabo”, beatklubben og musikforeningen Visemøllen sammen om at forberede Tønder Multi Musik Festival i den sidste weekend i august, hvor der også var byfest.
Ja man kan sige, at den første egentlige Tønder Festival fandt sted i august 1975. Det var lige fra Slesvigske Fodregiments Musikkorps til beatgrupperne Alrune Rod og Taurus. Sidstnævnte skiftede senere navn til TV-2. Så Steffen Brandt talte sandt, da han i 2006 som gæst hos Niels Hausgaard i Kulturhuset sagde til sit publikum:
Alex Campbell – en af de store
Foruden Carsten Panduro var en af de meget populære folkemusikkere Alex Campbell med fra starten. Han havde stor betydning for festivalens succes de første år. Han var så begejstret for miljøet at han bosatte sig og døde i Møgeltønder. Til Jyske Tidende udtalte han:
Alex Campbell var en af de betydeligste folkesangere med en produktion af ca.100 LP -plader. I 1980erne blev han ramt af strubekræft. Han kunne på dette tidspunkt næsten ikke tale og heller ikke synge mere. Han tilbragte hans sidste tid i Danmark – først i Skagen siden i Møgeltønder. Han døde den 3. januar 1987 – kun 61 år gammel.
Han var en fantastisk entertainer – han kunne synge og underholde og var meget humoristisk.
Festivalen modtaget med skepsis
De lokale kiggede i begyndelsen noget skævt til dette musikinitiativ. Men det har da i den grad ændret sig markant. Tønder Festival er med til at give Tønder en positiv profil. Det er et bevis på, at yderområderne i Danmark ikke behøver at være kulturelle udørkner.
Tønder – centrum for Folkemusikken
Tønder er blevet Danmarks centrum for folkemusik. Det er her unge folkemusikere har mulighed for at optræde og vise deres kunnen. Det er afgørende for, at de kan komme ud og optræde rundt om i verden. I Tønder har man et stort internationalt netværk man kan trække på. Festivalen har på den måde skabt en idealistisk målsætning om at promovere og udvikle folkemusikken og yngre ukendte folkemusikere. Dette er med til at adskille Tønder Festival fra andre festivaler i Danmark.
Den weekend skulle være en af de tørreste
Byfesten forsvandt, men festivalen er der stadig. Ifølge Metrologisk Institut er det den tørreste i hele året. Men her torsdag aften, hvor dette skrives og hvor festivalen er startet, regner det i Tønder. Jeg husker da usædvanlige varme nætter under Tønder Festival.
Tønder Festivalens Sølvbryllup
I 1999 holdt Tønder Festival sølvbryllup med legendariske The Dubliners. Interessen var enorm. 26.600 billetter blev udbudt til salg. Allerede første dag var der solgt 24.060 billetter til festivalens 28 koncerter, hvor 33 grupper og solister skulle på scenerne.
Neander Jazzband, som jeg senere engagerede til optræden på gågaden i Aabenraa kørte rundt i Æ Feuerwehrs gamle brandbil og spillede herlig musik. Jo, det var jo Chris Vagn Hansen -en af gruppens medlemmer. Senere fik jeg engageret hans far, mor og søskende også til at optræde på gågaden i Aabenraa. Jeg var med i Initiativudvalget under Handelsforeningen i Aabenraa og Chris far var faktisk min læge, da jeg boede i Aabenraa.
Guldgrube for Folkrock – nostalgikere
Forberedelserne til sølvbryllupsfesten havde stået på i lang tid. Der var skrevet musikkontrakter for 2,5 mio. kr. Festivalen eller sølvbryllupsfesten bød på musik fra Danmark, Grønland, Irland, Skotland, England, Canada, Australien, Spanien og Holland.
Det var en guldgrube for os folkrock – nostalgikere:
Familien Brodersen fik Gammel Dansk
Det var det år, hvor Niels Hausgård var på plakaten for 22. gang. Men det var så også Van Dango med Dølle i front, ligesom Poul Dissing og grønlandske Rasmus Lyberth. Så kan jeg ikke huske om det var det år, hvor Dølle blev gift inde på Rådhuset, hvor størstedelen af Familien Brodersen var blandt gæsterne på Torvet. Fornuftig nok havde vi medbragt Gammel Dansk.
Og så kommer jeg sandelig i tvivl. Var det nu ikke et medlem af De Gyldne Løver, der blev gift?
Ekstra Blandet: Tønder Festival er Sønderjysk Kaffebord med en banjo
Ekstra Bladet kan ikke lide Tønder Festival. Det kunne de i hvert fald ikke i 2019. De foretrækker Roskilde Festival. Læs bare her, hvad de skriver:
Udsolgt Festival lever på en løgn
Ja og overskriften var næsten endnu værre
Et par navneændringer
Beatklubben holdt op, og det blev folkemusikken, især den udenlandske og jazzmusikken, der blev det bærende i Tønder Festival, som alternativ til Skagen Visefestival og Roskildefestivalen.
Fra 1978 var navnet Tønder Folk og Jazz Festival og siden 1985 har festivalen bare heddet Tønder Festival.
Plads til nyere musik
Tønder var i mange år lig med skotsk, irsk og walisisk folkemusik – Det var musik, der havde haft sin storhedstid i 70’erne og lidt frem, men det var som om var ed at miste pusten. Men dette ændrede sig på Tønder Festivalen. Der er blevet plads til den nyere musik
I begyndelsen sendte man musikpatruljer ud til omegnsbyerne for at gøre reklame for festivalen. I dag er festivalen et fænomen kendt både i ind – og udland.
Fra 1978 blev Dyrskuepladsen taget i brug
Fra 1978 fik man et nyt spillested i et telt på Dyrskuepladsen som siden blev et omdrejningspunkt. I dag er det den egentlig festivals-plads.
Ofte har det været problemer med kø til festivalen. Det er når logistikken har svigtet. Og ofte har medierne fokuseret på dette.
Mange køer på Festivalen
I 2002 opfordrede folkene bag Festivalen folk til ikke at komme for tidligt. Således blev det fortalt at nogle kom med deres havestole og endda med parasol. Men det er stadig et problem. Således kunne man sidste år opleve en 200 meter kø til Niels Hausgaard, der skulle spille i Bolero med plads til 450 mennesker.
I 1980 troede man det var slut
Økonomien har ofte givet problemer. Således troede man i 1980, at det var slut. Så blev Tønder Festival Fond oprettet. Tønder Kommune erkendte at festivalen er et aktiv for byen. Siden da har kommunen givet tilskud.
Efter et underskud på en kvart million kroner i 2001 truede nye udgifter. Dette underskud var fremkommet bl.a. fordi sikkerheden var blevet øget. Udskiftning af elektricitet kostede også. Og det skulle udskiftes grundet et nyt el-reglement som alle musikfestivaler skulle følge i Danmark. Det var det første underskud siden 1988.
I 2013 var der triste overskrifter fremme i medierne:
Tønder Festival Fond havde oven på den regnfulde 2011 Festival og 2012 med mange nye investeringer og underskud fået et likviditetsproblem.
Men Tønder Kommune havde tilbudt sin hjælp til den trængte festival i form af et tilskud samt en kommunal sikkerhed for festivalfondens millionhøje kassekredit. Men som betingelse for støtten skulle festivalen reducere sit budget for 2014 med en million kr.
Kravet om besparelserne fik folkene bag Tønder Festival Fond til at udtrykke stor bekymring for festivalens fremtid – hvis den altså havde en fremtid. Man tvivlede på Festivalens formåen.
Mange af Tønders butikker har stor omsætningsfremgang, når der er Festival. Og her var man og bekymret. Man ville gerne bevare festivalens høje standard
2022 med rekordomsætning
I 2019 kunne Tønder Festival melde om rekordomsætning. Men i 2022 er rekorden slået. Festivalen oplevede en stor fremgang.
Pladeselskabet havde underskud
Festivalen fik eget kontor og i 1988 dannede man også et eget pladeselskab Millistream Records. Det er sikkert Skandinaviens største specialimportør og postordrefirma inden for folkemusik. Fra 2006 til 2011 tabte Tønder Festival Fond en kvart million kroner ved at drive dette pladeselskab. I 2009 gav det endnu et overskud på 3.737 kr.
Hagges Musik Pub
Samme år købte man den tidligere postgård/Hagges Hotel. Man gik i gang med ombygningen. Det blev festivalens sekretariat og Hagges Musik Pub. Og nu har man så også fået Tønders gamle station.
Stor variation i madudbud
Også på festivalpladsen er der i tidens løb sket en masse ting. Efterhånden som publikumsantallet steg og krav til alsidighed voksede er der på pladsen indrettet pub, øl – og vin-bar, madsteder af mere eller mindre eksotisk art. Madudbuddet er ved at udvikle sig i en mere bæredygtig og spændende retning.
Der er hvis nok 14 barer og utallige fristelser lige fra spicy cajunmad, cubanske cigarer til hypede specialøl. Men det er lykkedes at bevare musikken i centrum.
Kigger man rundt på pladsen – ja så er det jo nok de 45 – 65-årige, der er overrepræsenteret.
Carsten Panduro holdt i 40 år
Festivalen har mange år været helårsjob for sekretariatets folk, hvoraf Carsten Panduro er den person, der har holdt længst – vel i knap 40 år. De efterfølgende har ikke holdt så længe.
Carsten Panduro kom ofte som unge dekoratør over gaden og snakkede, da jeg var lærling i Andersen & Nissens Boghandel.
Festivalen kunne ikke løbe rundt uden frivillige
Men ellers er Festivalen afhængig af den frivillige arbejdskraft. Der er nævnt forskelligt antal på, hvor mange frivillige, der i gang. Det er et imponerende antal. Uden dem kunne Festivalen ikke løbe rundt.
Og disse frivillige knokler og knokler. I Jubilæumsbogen fra Tønder Festivalen står følgende:
Man manglede 150 frivillige
To uger før festivalens start her i 2023 kunne man i lokalpressen læse at man manglede 150 frivillige. De frivillige i festivalen er meget motiveret. Ja tænk engang, Festivalen har også personaleafdeling.
Ændringer kan sagtens forekomme, men Tønder Festivalen vil på dette område ikke lave en revolution. Men hvert år taler man om at starte med at søge frivillige lidt tidligere. I 2022 fik man 800 nye frivillige.
For at få billetter til de fire festivaldage skal man arbejde mindst 18 timer. Dem der skal arbejde før og efter festivalen må investere 36 timer. Men åbenbart har man masser af frivillige der investerer endnu flere timer.
Som frivillig kan man benytte sig af medarbejderkantinen på Festivalpladsen og man kan campere gratis på campingpladsen. Og for alle frivillige bliver der om mandagen afholdt en stor fest.
Til Tønder Festival vil man ikke anvende folk fra foreninger og så give tilskud til disse. Man betragter de frivillige som festvallens egne. Uden dem ville det ikke kunne afholdes en festival.
Et specielt Tønder Festival – miljø
Også Hagges Musik Pub er båret af frivillige. Man hører ofte fra andre musikere, at de tager til Tønder Festival, selv om de ikke officielt deltager. Det er et specielt musiker-miljø til denne festival. Og jeg mener, at kan huske, at alle deltager i et fælles måltid til sidst.
Næste år: Fra onsdag til lørdag
Man kan købe partout – billetter og endagsbilletter. Og Tønders indbyggertal bliver fra torsdag til søndag forøget med 11.000 – 12.000 ekstra indbyggere i de dage. Fra næste år bliver det efter ønske fra både gæster og frivillige holdt festival fra onsdag til lørdag. Så vil afskedsmelodien ”Well be the cirkel be unbroken” gjalde lørdag aften.
Vi har alle sammen vores egne favoritter
Tryghed og genkendelighed er nogle af festivalens kendetegn. Men man sørger heldigvis hvert år at diske op med nye og ikke mindst nogle spirende og talentfulde årgange af yngre musikere, der ikke lader sig låse af genrebetegnelser. Her er masser af spilleglæde, viljestyrke og skabertrang
Vi har vel alle vores egne favoritter, om det så er Benny Holst, Michael Falch eller dygtige Rikke Thomsen så er det plads til dem på Tønder Festival. Ja selv norske Bjørn Eidsvåg.
Mange historiefortællere på Festivalen
Man skal måske nok vænne sig til at stå i kø ved de små scener som Pumpehuset og Visemøllen. Jo der er et stort udvalg af musik fra hele 8 scener. Jo her er mange historiefortællere, og de vil alle have, at du blev fem timer længere.
Dengang skulle jeg opleve alle festivaler
Det er selvfølgelige også uforglemmelige oplevelser f.eks. Rasmus Lyberth i Visemøllen for mange år siden. Tænk at Bachmanns Vandmølle som den ikke hed dengang i 1598, da den blev bygget. Publikum får mange intense oplevelser. Folk, der kommer til Tønder er i den grad forventningsfulde. Her er altid nye navne men også de gamle gode kendinge. Internationale navne og veteraner i topform.
En speciel festival- atmosfære er der eller var det for undertegnede dengang. Jeg skulle simpelthen opleve dem alle sammen dengang.
Kilde:
Hvis du vil vide mere:
Dato: august 11, 2023
Tønders Udvikling 1840 – 1851 (1)
Vi har allerede skrevet en del om Sønderjylland og Tønder i tidsrummet 1840 – 1920. I en række nye artikler vil vi nu atter kigge på udviklingen. En historiker sammenligner Aabenraa med Tønder. Og så var det en avis i Tønder, der gennem tiden fik andre navne. Men den holdt i over 100 år. I 1840 skiftede de over til Slesvig – Holstenismen. De allerfleste, der aflagde borgered i Tønder inden for de sidste 200 år, var danskere. Og på gaden talte man dansk og sønderjysk. Vi kigger på Tønders mægtigske mand. Og så var det datteren, der nærmest fik et tysk ”kampnavn”. Og Tønders Lokalavis citerede Ribe – brevet fra 1460. I Tønder var borgerskabet imod, at man talte dansk i stænderforsamlingen. Man kaldte ligefrem dansk for et fremmedsprog. Også i Tønder kom der borgerforeninger. Modstanden mod Slesvig – Holstenismen i Tønder voksede ganske langsom. Rektor Bahnsen ville ikke have tyske soldater løbende på seminariet i 1848. Hvad skete der i Tønder under Treårskrigen?
Vi vil følge udviklingen frem til 1920
Vi vil hermed beskrive Tønders udvikling fra De Slesvigske Krige, over den prøjsiske besættelse helt frem til 1920. Vi går måske lidt videre. Noget tysk materiale er det også blevet til. Nej det ville være for stor en mundfuld at rumme det i en artikel. Vi vil forsøge at opdele det hele i mindre og tilgængelige artikler.
Du kan allerede nu læse en del artikler om den tid. For Tønder var det en meget forvirrende tid.
En beskrivelse af Tønder – dengang
P, Lauritsen beskrev udviklingen i Tønder således:
Bladet med de mange navne
Rektor Forchhammers enke fik i 1813 kongeligt privilegium til at udgive et ugeblad for Tønder. Det første nummer udkom den 30. september 1813 med titlen Wöchentliches Tondernsches Intelligenzblatt. Bladet blev senere redigeret af sønnen, Heinrich Forchhammer. I vores nye mini – serie skal vi høre nærmere om dette blad, der skiftede navn et par gange. Det endte med over 100 år.
Vi har lavet en særskilt artikel om denne avis
De fleste var danskere
Af 2.500 mænd, der fra 1700 til 1869 aflagde borgered i Tønder var 83,7 pct. Hjemmehørende på dansktalende område. Kun 8,7 stammede fra Holsten og Tyskland. Kun 8.7 pct stammede fra Holsten eller Tyskland. Trods dette var det tysk kultur, der dominerede. Men det pudsigt at se, hvilke rådmænd, der blev afskediget i 1851 Hanquist, som vi skal høre mere fra, var søn af en svensker fra Småland. Radoor var søn af en fynbo, Nis Jürgensen var fra Haderslev, Formand for Deputeret-kollegiet var søn af en mand fra Vedersø. Stifteren af en af de mest danskfjendtlige foreninger ”Singverein” og ”Kampfgenossenverein” hed Niels Jensen Petersen.
Dansk eller Sønderjysk
Dansk var sproget i byen var gammel tid. Den 4. august 1841 kunne man i ”Kiøbenhavnsposten” læse:
I 1840 skiftede avisen politisk holdning
Tond. Int. Blatt går nu over til den Slesvig Holstenske holdning. Og det skete den 20. august 1840:
Denne stemme var afgjort og skarpt Slesvig – Holstensk.
Tønders ”mægtige” mand
Ravsted blev dengang kaldt ”Det Lille Tyskland”. Det skyldtes den indflydelsesrige sogneformand og stænder-deputeret Thies Steenholdt.
I Tønder hed den mægtigste mand dengang Johannes Christian Todsen. Han var fra en vidtforgrenet slægt. Hans bedstefar havde været skomager og garver i Tønder. Hans far var købmand og det var han også selv. Han var dybt grebet af nye liberale og demokratiske tanker. Han var en god og lidenskabelig taler. Han skrev i avisen og udgav også i 1844 et skrift som indlæg i den hårde strid:
Todsen rejste rundt som talerør for Tønder:
Datteren fik nærmest et ”kampnavn”
Det var ham, der fik øje på Tønder købstads repræsentant i Stænderforsamlingen, den unge advokat Beseler fra Slesvig. Og Todsens bror, Thomas Andreas Todsen lod sin datter døbe med navnene ”Germania Viktoria Liberta”
Det var mange, der troede at Tysklands sejr betød frihed. Det var ikke tænkt på en national befrielse. I 1840’erne kan man fra år til år følge hvordan borgerskabet i Tønder får det til at se ud som om, at Tønder er en rendyrket tysk-selesvig – holstensk by.
Avisen beskrev ”Ribe – brevet”
I den lokale avis aftrykkes privilegierne fra 1460 med de berømmelige ”Landesrechte” (Ribe-brevet). I Tønder vender Borgerskabet sig mod provst Claus Harms, der trådte i skranken for det danske sprogs ret.
I en særskilt artikel har vi beskrevet ”Ribe – brevet”, som også historikere vurderer forskelligt.
I Tønder var Borgerskaben imod at man talte dansk i Stænderforsamlingen
Den 11. november 1842 sendte 208 borgere og indbyggere fra Tønder et brev til Stænderforsamlingen:
Også i Tønder fik man Borgerforeninger
I Tønder fulgte man også moden med at oprette borgerforeninger. I 1841 oprettedes der en Læseforening. I 1842 kom der en Singverein og i 1848 en Bürgerverein. Syd fra kom kravet om en Borgervæbning, som alene skulle bringe det skønne frie borgernavn ”ære og anseelse igen”.
Modstand mod Slesvig – Holstenismen voksede i Tønder
Tilsyneladende var Tønder By i 1840’erne helt i Slesvig – Holstenernes vold. Men der voksede sig dog en modstand mod dette. Der fandtes stadig en stærk gruppe som i lige grad afviste nye tanker både nord og syd fra. Man holdt fast på de gamle helstatstanker. En af disse repræsentanter var Drøhse men også professor Bahnsen – forstanderen på Tønder Seminarium. Han ville sandelig ikke have at kultursproget på hans gymnasium blev dansk. Han bekæmpede også de løsrivelsestendenser, der kom syd fra.
Rektor Bahnsen var imod tyske soldater på seminariet
Men Bahnsen var også imod at tyske soldater i 1848 skulle færdes i Seminariets bygninger. Da han i 1864 i Eckernförde lå på sit dødsleje demonstrerede hans elever mod, at han var så dansksindet.
Nej Tønder var ikke 100 pct. Slesvig – Holstensk.
Tønder – under Treårskrigen
Så kom 1848 og lidenskaberne nåede højdepunktet. Hvad skete der i Tønder?
Rygtet om oprøret i Kiel og Rendsborg nåede Tønder. Om aftenen holdtes et borgemøde. J.C. Todsen holdt en kraftfuld tale om at fjenden står foran porten og at der snarest burde dannes en Borgervæbning. Han sluttede med:
Folkemængden sang ”Schleswig – Holstein”
Todsen og stadskræmmer Rehhoff blev sendt til Aabenraa for at undersøge, hvordan man skulle forholde sig til det nye. De kom hjem dagen efter den 25, marts og meddelte, at der i Kiel var dannet en provisorisk regering med Beseler i spidsen. Aabenraa Byråd havde allerede vedtaget at anerkende denne regering, De havde allerede sendt en deputation med anerkendelsen til Rendsborg.
Todsen holdt en ny tale:
Borgmester Knudsen meddelte fra råhusets vindue til folkemængden på Torvet, at byrådet vil anerkende den provisoriske regering, dog ikke før, at man blev anmodet om det.
Dagen efter kom med posten opfordringen fra den provisoriske regering om anerkendelse. I Tond. Int. Bl. Den 11. maj 1848 hedder det:
Byrådet i Tønder vedtog den 26. marts følgende:
Åbenbart var Tønder mere forsigtig end Aabenraa. Den følgende dag sættes en sort-rød-gylden fane foran rådhuset.
Fra Rendsborg ankom 200 gamle geværer og 50 sabler til Borgervæbningen. Købmand Johan Conrad Iwersen blev valgt som chef for Borgergarden i Tønder. Unge mennesker dannede desuden et Frikorps.
Grev Schack kom galoperende fra Møgeltønder og foran Rådhuset stillede han Magistraten to spørgsmål:
Man svarer ham, at det første har man aldrig nægtet. Det andet vil man ikke modsætte sig
4, april
14 fremtrædende borgere er om natten 3. – 4. april flygtet fra byen deriblandt Borgergardens chef. Henimod middag rykkede 160 mand danske tropper fra Møgeltønder ind i byen.
Friserne sendte et tilbud om at komme og jage de danske tropper ud af byen, men Tønder sagde ”Nej tak”. Det samme gentog sig tre dage senere.
Mellem ”Slaget ved Bov” den 9. april og Påske-slaget ved Slesvig den 23. afvæbner dansk Landstorm fra Ribe og Vestslesvig den tønderske Borgvæbning og fører geværerne til Ribe.
Preussiske tropper rykkede ind i byen. De blev modtaget med illumination. De hentede kanonerne på Schackenborg, som feltherren Hans Schack i 1660 bragte med.
1.400 friskaretropper ankom til Tønder. Om aftenen var der fakkeltog og illumination. Trikoloren vajede fra alle huse. Det samme gentog sig dagen efter. Grev Rantzau, Breitenburg drog med sine friskarer til Møgeltønder og annekterede enklaverne for Hertugdømmerne.
2, maj
Der kom en deputation fra Ribe som tilbød at tilbagelevere de Tønderske geværer eller at betale 1.000 Rdl. For dem. Chefen for Borgergarden, købmand Iwersen lod de 3 Ribe-borgere arrestere. Han rejste til Rendsborg for at spørge, hvad han skulle gøre ved dem. Dagen efter kom han tilbage. Folkene fra Ribe fik lov til at vende hjem.
I anledning af Ærkehertug Johannes valg til tysk rigsforstander holdtes en stor fest på Torvet. Den 29. august sendes en delegation til det tyske forbundsparlament i Frankfurt, hvori det hedder:
Den 15. januar 1849 sendes en lignende skrivelse – denne gang er det en advarsel mod Slesvigs adskillelse fra Holsten og rettet til Rigsudenrigsministeriet, til Frankfurt, hvori der bl.a. var planer om deling af Slesvig:
Tønder sendte sandelig også et lignende brev til Dronning Viktoria af England.
Landet blev i 1849 styret af den fælles regering, som om det var et tysk land.
Kilde: (Hele serien. Tønder 1840-1920)
Hvis du vil vide mere: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)
Dato: juli 12, 2023
Fysikus fra Tønder havde mange gøremål
Det kunne være et utaknemmeligt job at være fysikus. Den første fysikus i Tønder. Dircks blev valgt, fordi han havde fået undervisning på Fødselsstiftelsen. Ulrik kontrollerede jordemødrene. Jordemoderen i Højst var uduelig og uvidende. Og jordemoderen i Hjerpsted og Skast var gammel og affærdig. Hendes instrumenter var ubrugelige. Man måtte samle ind til jordemødrene ved bryllupper og barnedåb. Sundhedstilstanden hos dige-arbejderne skulle undersøges. Et betydeligt antal havde malaria. Mandefaldet var ”kun” fem mand på et år ved Højer Sluse. Hygiejnen på sygehuset i Højer var for dårlig. Ulrik ville have herredsfoged inddraget ved ulovligt salg af medicin. Indviklede administrative regler. Blev en bonde i Ballum syg skulle han indlægges på Varde Sygehus. Retten var sat ved siden af en dødssyg kone. Kunne Dorthea tåle pisk? Kunne en 11-årig tåle 25 piskeslag? Peter kunne ikke yåle piskeslag. Dødssyg Gyde skulle i sengetøj, hvis hun skulle flyttes. Ung mand døde pludselig under dans. Dreng død af skud med løst krudt under bryllupsfest. Hun burde sendes på ”dåreanstalt”. I stedet blev hun bare sendt i fattighus. Amtshuset hjalp sandelig ikke uden videre. Ulrik blev stenet ud af Tønder.
Det kunne være et utaknemmeligt job
Hvad mange sikkert ikke vidste var, at i Tønder byggede man Nordslesvigs første sygehus. (Østergade 15) Der var blevet samlet ind til det. Men meget tydede på, at man havde forbygget sig. Der var ingen penge tilbage. Og de velstillede ville ikke mere bidrage. De ville ikke bo i blandt syge.
Vi har tidligere beskæftiget os med diverse fysikuser og sygehuse i Tønder. Og dette job som fysikus, der vel i dag svarer til at være embedslæge kunne godt være utaknemlig. Ja mange af dem måtte også selv investere penge for hjælpe de syge.
Den første fysikus i Tønder
Den første fysikus i Tønder var Johan Adolf Rehnboth, der blev ansat i 1692. Foruden dette arbejde var han inspektør ved byens apotek. I forbindelse med ansættelsen blev det indskærpet, at han skulle gøre noget ved obstetrikken (fødselshjælp). Han skulle føre tilsyn med jordemødrene.
Dette gik igen hver gang, der skulle ansættes en ny fysikus. Man gjorde sig store anstrengelser at nedbringe børnedødeligheden gennem en bedre uddannelse af jordemødrene.
Dircks var blevet undervist på fødselsstiftelsen
Fysikus Dircks (fysikus i Tønder 1806 – 1854) blev ansat, fordi han var blevet undervist på fødselsstiftelsen i København. Den fysikus, der gjorde mest ud af kontrollen med jordemødre, var Ferdinand Ulrik (fysikus i Tønder 1854 – 1864).
Jordemoderen i Højst var uduelig og uvidende
Jordemødre var en vigtig faktor i sundhedsvæsenet. I 1800 – tallet var de enten uddannet på Jordemoderskolen i Kiel eller Fødselsstiftelsen i København. Ulrik førte nøje tilsyn med dem. Om jordemoderen i Højst skriver han:
Jordemoderen i Hjerpsted og Skast var gammel og affældig
I 1859 skriver han om jordemoderen i Hjerpsted og Skast:
Hendes instrumenter var ubrugeligt
Da Ulrik undersøgte hendes instrumenter, opdagede han at hendes klystersprøjte, der blev anvendt som modersprøjte, var gammel, slidt, utæt og ubrugelig.
Det blev derfor pålagt de to sogne at anskaffe en ny med foderal, da det var sognene, der skulle forsyne jordemødrene med instrumenter.
Gårdejer Angel mente at foderal var unødvendig
En del år tidligere havde overjordemoderen i Kiel korresponderet med gårdejer Angel på Bjerremark. Anledningen var at Angel ikke kunne indse rimeligheden i, at jordemoderen fik et foderal til sine instrumenter.
Man måtte samle ind til jordemødrene
Amtshuset pålagde de to sogne at afholde udgifterne til at oplære en dertil skikket kone. Dette fik sognene til at forespørge om de virkelig var pligtige til dette. Ulrik kunne henvise til jordemoderforordningen af 1765, ifølge hvilken det var pålagt præsterne og sognemændene efter anmodning fra fysikus at finde en passende kone til jordemoderskolen. Sognene var ikke meget for at betale disse udgifter.
Jordemødrene fik en meget ussel løn. Ved barselsgilderne gik en kop rundt, hvor deltagerne lagde en skilling, som jordemoderen fik. Tavlepenge kunne hun også få. De faldt ved bryllupper og barnedåb.
Sundhedstilstanden hos dige-arbejderne
En af de større opgaver som Ulrik blev stillet over for, var sundhedstilstanden på de mange dige-arbejdere, der i 1859 startede foran det nuværende Ny Frederikskog. En del af arbejdet foregik i et delvist oversvømmet område. Hvis vejret var fugtigt og ustadigt ville der udbryde smitsomme sygdomme med tilbagevendende feber og diarreer.
Der blev indrettet et sygehus i det såkaldte mølle – hus. Der var to sygestuer med otte fritstående senge med puder, betræk og uldtæpper. Fysikus ønskede ikke at syge med smitsomme sygdomme skulle indlægges på et sygehus i Højer.
Medicinen var fri og betalt af kogen. Lægetilsynet blev besørget af de praktiserende læger i Højer.
Det var et stort antal arbejdere beskæftiget med byggeriet. Som vi tidligere har nævnt i artikler, boede de tæt sammen i hytter. For at oprette ro og orden var der foruden gendarmeri og politibetjente også et kompagni soldater, der var indkvarteret dels i Højer dels i Rudbøl.
Et betydelig antal havde malaria
Den 23. august 1860 skriver Ulrik:
Mandefaldet var ”kun” på fem arbejdere
Tilsyneladende lykkedes det at styre forholdende nogenlunde. Fem arbejdere angives at være døde det år, heraf en druknet.
Ulrik ville have herredsfogeden inddraget
Medicinen fik folk som i dag på apoteket. Men der var også andre, der solgte medicin. I 1862 klagede apoteker Nagel fra Højer over, at høkerne særlig landhøkerne, solgte medicin. Det drejede sig om:
Alle handlende i flækken var i besiddelse af overnævnte men særlig landhøkerne Andreas Lund i Højkro og Petersen i Skast kro forsyndede sig mod forordningerne. Ulrik måtte skride ind og anmode herredsfogeden tage affære.
Indviklede administrative regler
De administrative forhold dengang besværliggjorde mange ting. I Højer nævnes under koppeangrebet i 1864 således huse, der ”ligger på jysk grund”, altså under Ribe fysikatdistrikt, og som dermed var kongerigske. I sådanne ”akutte” tilfælde synes man dog at have handlet, som om grænsen mellem det slesvigske og det kongerigske ikke eksisterede. Men ved for eksempel vaccinationer skelnede man skarpt.
Bønder fra Ballum skulle på Varde Sygehus
Helt grotesk blev det, da bønderne i Ballum, der hidtil havde hørt under Ribe Sygehus nu, fik at vide at de hørte under det nye Varde Sygehus. De var kongerigske og skulle fremover behandles der. Tønder Sygehus var slesvigsk, så der blev de ikke behandlet.
Man havde i Tønder et sygehus fra 1855 som var oprettet ved Ulriks foranstaltning.
Retten ved siden af dødssyg mor
Retsmedicinske undersøgelser måtte fysikus også tage sig af. Ligsyn, undersøgelser i drabssager og uventede dødsfald skulle også undersøges ofte under primitive forhold.
I en sag fra Solderup i 1859, hvor en kvinde havde ombragt sit barn, fremgår det at retten blev sat i storstuen. Obduktionen og forhøret foregik samme sted. Imens lå den ulykkelige mor, der var meget syg i et kammer ved siden af.
Sådan noget frygtelig som drukneulykker som følge af druk forekom ofte i marsken.
Kunne Dorthea tåle pisk?
Fysikus måtte også tage stilling til, hvorvidt en dømt sundhedstilstand var truet af den straf vedkommende var idømt. Fysikus Dircks måtte i 1851således tage stilling til en straf på 5 x 8 dage på vand og brød til en kvinde, der var dømt for at have skjult sit svangerskab og fødsel. Samme år udtalte han sig, hvorvidt Dorothea Diedrichsen fra Flensborg kunne tåle en afstraffelse for tyveri med ris, uden hun blev syg.
Kunne en 11-årig tåle 25 piskeslag?
Den 7. oktober 1864 blev fysikus Schlaikier i Tønder bedt om at undersøge den 11-årige Søren Schwartz, der var idømt ”einer gelinden Knuthenzüchtigung” Det var ca. 25 slag for småtyverier. Man var dog betænkelig ved straffen af hensyn til drengens sundhed.
Fysikus fandt straffen uanvendelig, idet drengen var for spinkel til at tåle den. Han foreslog den derfor forvandlet til fængsel.
Peter kunne ikke tåle piskeslag
Så var det også Peter Andersen fra Deetzbüll i ”armehuset”, der var idømt vand og brød i 2 x 5 dage samt korporlig afstraffelse på grund af et utugtigt og letfærdigt liv. Ulrik skrev i 1854 en kommentar til amtet:
Dødssyg Gyde skulle pakkes ind i sengetøj
I 1861 måtte Ulrik tage stilling til ”i arresten hensiddende fruentimmer Gyde Brodersen” kunne tåle at blive flyttet fra arresten til fattiggården i sin hjemstavn Emmelsbøl. Hun var, ifølge Ulrik dødende af brystsyge, men han tillod overflytningen, hvis hun var indpakket i sengeklæder, og hun blev kørt i lukket vogn.
Ung mand døde pludselig under dans
I 1753 døde en ung mand under dans på Gram gods. Det blev oplyst, at han havde været febril nogle dage. Sandemændene kunne ikke finde nogen dødsårsag, hvorefter grevinden beordrede obduktion. Denne blev udført af kompagni9kirurg Schroeder fra Tønder i overværelse af fysikus Fabricius. Man fandt, at han var død af lungebetændelse.
Dreng død af skud med løs krudt
I 1736 obducerede fysikus Gornemann sammen med kirurgen Hess fra Tønder en dreng, der var blevet skudt med løst krudt af en rytter, der indbød til bryllup. Dette var forbudt ifølge grevelig ordre. De fandt en skudlæsion af bughinden og den højere leverlap som dødsårsag. Læsionen var fremkaldt af det stykke papir, der, hårdt tygget, var brugt som forladning.
I 1820 skrev læreren i Bredevad til Ulrik om Marcus Weiss’ kone i Bredevad at hun flere gange i sommerens løb var gået fra forstanden. Nu var det så vidt, at der blev holdt vagt ved hende.
Hun burde sendes på ”Dåreanstalt” men blev sendt i fattiggård
Ulrik blev derfor anmodet om at udstede en skriftlig erklæring om, at hun var passende til ”dåreanstalten” i Slesvig for om muligt at helbrede hende elle i alt fald holde hende i forvaring. Ulriks undersøgelser viste, at hun var depressiv. Manden var daglejer og kunne ikke klare opsynet med hende. Sognet trådte til og sendte hende på fattiggården. Ulrik indstillede at hun blev sendt til anstalten i Slesvig.
Historien er ganske givet sandt. Men hvis årstallet er rigtigt, så kan det ikke Ulrik. Han kom ført herned i 1854.
Amtshuset hjalp ikke uden videre
Folk betalte selv for behandlingen. Ulrik sørgede for, at der i 1855 blev oprettet et sygehus i Tønder og i 1857 en sygekasse, overvejende for de fattige. De måtte søge amtshuset om at få deres lægehjælp, medicin og eventuelt sygehusophold betalt. Som regel var det præsten, læreren eller de ledende i sognet, der skrev til amtet. Fysikus vurderede så tilfældet og indstillede til amtet.
Man har generelt ikke indtryk af, at man var påholdende fra amtshusets side med hjælp til dem, der var mindrebemidlede.
Ulrik stenet ud af Tønder
Som bekendt var Ulrik kun i Tønder i ti år. Som det fremgår af tidligere artikler, så blev han stenet ud i 1864 af nationalpolitiske grunde. Han fortsatte dog sit gode arbejde i København.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: