Tønder 1851 – 1864

Folk blev erstattet af folk nord fra. Skolesproget i Tønder blev dansk. Nye magistratsmedlemmer. Det danske element listede sig frem. En eksklusiv og mere jævn klub blev dannet blandt de dansksindede. En tandløs avis. En beskrivelse fra 1863. Bedre trafikale og industrielle forhold indtraf. Dansk flertal i 1863. Danske soldater på tilbagetog gennem Tønder. Danske embedsmænd tilsluttede sig. Også en dansk fejhed. ”Ordenens Overholdelse”. Uro i Tønder. Tyske naboer hjalp gravid frue. Prøjsiske og østrigske tropper til Tønder. Et ekspeditionskorps til Schackenborg. Ny borgmester i Tønder. Hanquist får nyheder nede fra Ratskeller under Rådhuset. Man diskuterede situationen. Hanquists berømte søn i Husum.

 

Erstattet af folk nord fra

Velkommen til anden del i vores lille serie, hvor vi følger Tønder fra 1840 – 1920. Du kan med fordel også læse Tønder statsseminariums historie og så er det lige vores rubrik 1864 og De Slesvigske Krige. Men vi laver en henvisning til artikler i tilknytning til denne artikel.

Slaget ved Isted afgjorde foreløbig Slesvigs skæbne. I 1850 begyndte den ”Første Danske Periode” i Tønder. De mest kompromitterede embedsmænd og præster afskediges og blev til dels erstattet af folk nord fra.

 

Skolesproget i Tønder blev dansk

Ved Sproganordningen af 1851 blev skolesproget i Tønder dansk. Det svarede godt nok til modersmålet med var i modstrid til flertallet. De tysksindede betragtede det som et overgreb. I kirken var dansk og tysk ligeberettiget. Men det var nu en vis fortrinsret for det tyske. Førstepræsten og provst Odin Wolf Tidemannn prædikede altid på tysk, fordi han var førstepræst.

Dette ændrede sig i 1860, da pastor Hjort afløste ham.  Anden præst og dansk præst var Mathias Dahl. Tredjepræst den tysksindede pastor Carstens.

 

Nye magistratsmedlemmer

De fire magistratsmedlemmer Angel, Radoor, Jürgensen og Hanquist blev afskediget. Sidstnævnte vender vi tilbage til i vores serie. Farver Asmus Diemer og bogbinder Ernst Jacobsen var de to dansksindede, der afløste. En halvt år virkede herredsfoged Drøhse. Han blev 1848 afskediget af den provisoriske regering, som kommissarisk borgmester og politimester. Så blev han afløst af borgmester Kiær. Han bliver herredsfoged. Derefter kommer borgmester Holm, der fungerer til 1864.

 

Det danske element viste sig frem

Det danske element viser sig nu frem. Nej Tønder var langt fra en tysk by. De mindre bemidlede bestod næsten kun af dansksindede. Den naturlige fører for de dansksindede var farver og rådmand Diemer.

Det danske element i Tønder bestod mellem krigene af to grupper, de hjemmehørende og de nordfra tilflyttede. Blandt dem, der kom nordfra bør nævnes, borgmester Holm, fysikus Ulrich, Amtmand Grev Brockenhuus – Schack, tingskriver og koginspektør Refslund, pastor Dahl og lærerne Appel og Hagerup. Nu var Refslund og Appel dog fødte slesvigere.

 

En eksklusiv og en mere jævn dansk klub

Men ikke alle var dog lige heldige og de fandt ikke den rigtige tone. Vilhelm Hagerup talte med bitterhed om de høje embedsmænds overlegenhed og indbyrdes intriger. Seminariet lå i en evig kamp med byen. De fine danskere dannede den eksklusive ”Klubben af 1850”. Den jævne dansker kom sammen i den folkelige klub ”Dansk Samfund”, der med Cornelius Appel også havde forbindelse til omegnens bønder.

 

En tandløs avis

Hvordan reagerede de tysksindede i Tønder på de nye forhold? En god tysker havde dengang den faste tro på, at han var bestemt til at gøre andre folk lykkelige. J.C. Todsen solgte alt i 1850, hvad han ejede og flyttede til det fri Hamborg. Dermed mistede han også al indflydelse.

Han blev også i Hamborg efter 1864. Her døde han omkring nytår 1880. Tond. Int. Blatt blev farveløst og fyldte de frie spalter med anekdoter. Først efter 1856 blev den danske linje repræsenteret og det var med Den Vestslesvigske Tidende udgivet af bogtrykker Larsen i Møgeltønder.

 

En beskrivelse af Tønder fra 1853

Da Vilhelm Hagerup i 1853 kom til Tønder skildrede han forholdene således:

• Borgerne er næsten alle tysksindede og meget forbitret over det danske sprogs indførelse som skolesprog. Man hører så at sige ikke et tysk ord i byen – og dog skolesproget har altid været tysk. Der er ikke så mange betydningsfulde danskere. Alt hvad der henregner sig til den såkaldte danske klasse, læger, advokater, apotekere, lærere, de rige købmænd er alle eller har været tyske i større eller mindre grad. Når nu her er en amtmand, der mildest talt er meget lunken, kan man let indse, at det danske parti har mange ubehageligheder at tage imod.

Ja sådan så det ud i 1853. I løbet af de næste 10 år indtrådte der dog en væsentlig ændring. Det danske element blev styrket. Og den tyske indstilling blev mere velvillig indstillet.

 

Bedre trafikale og industrielle forhold

De økonomiske forhold arbejdede nu også for danskerne. Landbruget havde også fået bedre tider. Tønder fik landevejene til Husum og Ribe. Til de bestående industrier føjedes der nye til – to uldvarefabrikker, en cikoriefabrik, et jernstøberi og andre. Tønder var i 1864 en ikke helt ubetydelig industriby.

Fysikus Ulrich fik i 1855 oprettet et sygehus og i 1859 et børneasyl. En realskole blev oprettet i 1862. Der blev gjort noget for byens forskønnelse. Der blev forberedt opførelsen af et gasværk. Der var projekter fremme om en jernbane til Tønder. Jo halvtredserne var i national og økonomisk henseende, viste gode år.

 

Dansk flertal i 1863

Resultatet til Stænder-valget i 1863. De to danske kandidater fik 194 og 188 stemmer. Så meget opnåede de tyske kandidater ikke. Dermed blev rådmand Diemer Tønders første Stænder – deputerede. Det skal dog lige bemærkes at Tønder ved dette valg dannede valgkreds med Løgumkloster, Højer og Vyk på Før.

Lillejuleaften 1863 trak skyerne op og Vilhelm Hagerup skrev:

• De tysksindede forholder sig rolige – ingen af dem ønsker krig og ingen ønsker at komme under Det Tyske Forbund.

Mellemkrigstiden havde bragt en stærk udvikling i dansk retning. Men så kom krigen og afbrød denne udvikling.

 

Danske soldater på tilbagetog gennem Tønder

Fastelavnssøndag den 7. februar 1864 ved middagstid kom det danske militær med kanonerne fra Frederiksstad på tilbagetoget gennem Tønder. Soldaterne blev godt beværtet af både danske og tyske borgere.

 

Også en dansk fejhed

De drog videre og de fleste danske embedsmænd og lærere sluttede sig til dem i bar panik. De forlod byen nord på. Med bitterhed nævner Hagerup særlig Kühnel og Thurah, der så ofte havde holdt festtaler om

• Den danske ”Kjæmpekraft og den tyske Fejhed

Nu var de så de første, der løb deres vej. Værst var det, at også alle betjente og gendarmer forlod byen og egnen. Nu var der pludselig ingen til at vogte offentlig sikkerhed. Dette blev naturligvis udnyttet af urostiftere fra by og land.

 

Ordenes Overholdelse

12 tyske borgere dannede en sikkerhedskomité til ”Ordenens Opretholdelse”. Men de havde slet ingen autoritet. Provst Hjort nævner i sin indberetning til regeringen at en række tysksindede borgere virkede meget aggressive. Det var især købmændene Angel-Stein, Th. A. Todsen, forpagter Fröhlich, Ellehus og godsejer Mommsen, Store Tønde.

 

Uro i Tønder

Søndag aften kom der til uro i Tønders gader. De danske skilte blev revet ned. Vinduer blev slået ind. Da fysikus Ulrich, som var blandt de udpegede til at forlade byen, nægtede, indtog en større mængde en truende holdning og stener ham ud af byen. Vi har tidligere skrevet to artikler om dette tema.

 

Tyske naboer hjalp den gravide frue

Tirsdag den 9. februar 1864 proklameres Hertugen på Torvet. Men ingen af de førende tysksindede ønskede ved den lejlighed at komme frem i forreste række.

Apoteker Dreger holder en forvrøvlet tale. I tilslutning til proklamationen er der optog gennem byen. Singvereins musikkorps er i spidsen. Flere dansksindede borgere tvinges til at hænge tyske flag ud, bl.a. Hage på Humlekærren. Lærer Hagerup og andre danske tjenestemænd og lærere kunne stadig færdes uantastet i byen. Hos lærer Appel blev vinduerne slået ind. Og tyske naboer tager sig venligt af hans kone, der ligger i barselsseng.

 

Prøjsiske og østrigske tropper i Tønder

Om fredagen kom der preussiske tropper til byen. De beslaglægger de offentlige kasser og bestiller kvarter. Dagen efter rykker Anden Bataljon af et preussisk garderregiment ind i byen modtaget med flag og jubel, illumination og fakkeltog. Dagen efter følger østrigske tropper. Det meste af 1864 og 1865 ligger der østrigske tropper, suppleret af ungarer og kroater i Tønder,

 

Et ekspeditionskorps til Møgeltønder

Den 20. april afgår et ekspeditionskorps på 300 jægere og 60 dragoner på 61 vogne til Schackenborg, hvor de beslaglægger Hans Schacks gamle kanoner fra ”Slaget ved Nyborg i 1659”. Bogtrykker Larsen blev anholdt. Kanoner blev som sejrstrofæer sendt tilbage til Wien men måtte returneres, da det her var tale om privateje.

 

Ny borgmester i Tønder

Nu blev alt igen vendt på hovedet. I februar 1864 blev Bleichen, en ung jurist, der stammede fra Keitum på Sild borgmester. Det er han til september 1865, hvor han rykker ind i Amtsgården som landråd.

De to danske magistratsmedlemmer afskediges og erstattes af fire tyske, deriblandt Thomas Andreas Todsen og Graus Graussen Weddersøe, der havde fået nye bogstaver knyttet til sit navn.

Skolesproget blev igen tysk. Der var blevet foretaget en afstemning. Af de 650 stemmeberettigede blev der afgivet 504 stemmer for tysk og kun en for dansk skolesprog. Pastor Carstens blev provst. Og seminariet blev tysk under ledelse af pastor Schmidt, far til den enere danske folketingsmand Pastor Schmidt.

 

Hanquist får nyheder fra Ratskeller

Oluf Christian Hanquist var den sidste i familien, der drev et betydningsfuldt handelshus i byen. I storhedsperioden var det kniplinger, der var handelshusets største indtjening. Med jævne mellemrum sad Hanquist, der som tidligere nævnt også havde siddet i byens råd og skrev til sine børn om udviklingen i Tønder.

Dagligt gik Hanquist ned i Ratskeller under rådhuset for at få nyt omkring udviklingen. Vi får et indblik i udviklingen fra tysk side i disse breve.

Den 2. januar kunne han berette om, at to af aviserne i Slesvig var blevet forbudt af regeringen i Slesvig. Han fortalte også at den tidligere amtmand, Grev Reventlov var taget væk fra byen.

I slutningen af januar 1864 skulle der åbenbart være session i Tønder. Og det gik åbenbart også ud over en af Hanquists ansatte. I et af brevene undrer Hanquist sig over, at den danske regering først ville forhandle om november-forfatningens tilbagetrækning efter at hele Slesvig – Holsten var besat.

 

Man diskuterede situationen

Og så var der åbenbart koncert ved Blegen i Tønder. Her havde der været ballade. Åbenbart var seminarister indblandet. På Rådhuset i Tønder ville man foretage en nærmere undersøgelse. Af brevene fremgår det at familierne Hanquist, Popsen og Hemsen havde diskuteret den aktuelle situation.

Den 19. april ankom provst Valentiner til Tønder. Ja hvem er nu det, spørger læseren sikkert. Det skulle ikke undre, dette var faderen til den berømte ubådskaptajn, der fik frataget sit æresborgerskab i Sønderborg.

 

Hanquist berømte søn

En af Hanquist sønner er Theodor med efternavnet Storm. Den skarpe læser vil nu spørge om det ikke er den berømte forfatter til bl.a. Der Schimmelreiter. Og svaret er jo. Han var også advokat. En ivrig samfundsdebattør var han også. Den danske regering forsøgte at ligge ham hindringer i vejen. Efterhånden tog han afstand fra prøjserne og blev Slesvig – Holstener i sin tankegang og filosofi. Ja Storm blev også dommer i Husum.

 

 

Kilde: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)

• dk – diverse artikler
• lex.dk
• dk
• geschichte-s-h.de
• Tondernsche Zeitung ((Intell. – Blatt) (Neue Tonderische Zeitung)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Frans von Jessen: Håndbog i det nordslesvigske Spørgsmål
• Å. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede
• Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers historie
• Familiengeschichtliche Mitteilungen aus Nordschleswig
• Henrik Becker Christensen: Det Tyske Mindretal i Nordslesvig
• Gottlieb Japsen: Den fejlslagne germanisering
• Minderheiten im Deutsch – Dänischen Grenzbereich

 

Hvis du vil vide mere: (Hele serien Tønder 1840 – 1920)

• dengang.dk indeholder 2.042 artikler
• Under Tønder finder du 331 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 151 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler

 

• Tønder Seminarium 1829-1848
• Tønder Seminarium efter 1848
• Det Prøjsiske Seminarium 1864 – 1920
• Luftskibe i Tønder den 8. historie
• Endnu flere Zeppeliner
• Revolution i Tønder
• Da Kongen besøgte Højer og Tønder i 1920
• 1864 i Tønder
• Tønder 1864
• Dagbog fra Møgeltønder
• Tønder 1880
• Tønders Zeppeliner (4)
• Fysikus Ulrik (1-2)
• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• En luftskibsbase i Tønder
• Tønder – egnen 1814 – 1848 (1) (b)
• Tønder – egnen 1848 – 1852 (2) (b)
• Købmand Olufsen fra Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Soldat i Tønder 1851
• En avis i Tønder
• Danmark havde ikke juridisk adgang til Nordslesvig
• Slesvig – Holstenisme – et flag og en sang
• Hvad kan vi lære af 1864?
• Hvad skete der efter 1864?
• Slesvig Holsten og Bismarck
• Ribe – brevet og mange flere