Når befrielsen kommer

Vi har været i biografen. Andre besættelses-film. Mælkedrengen var almindelig skoleelev. Kan en Nazist være et godt menneske? De tyske flygtninge var i dårlig forfatning. Medlidenhed blev betragtet som landsforræderi. 6.540 tyske børn døde i Danmark. Vi skal ikke dømme med afstand. Flygtninge blev betragtet som fjende og Den Anden Besættelse. 500 flygtninge ankom til Ryslinge Højskole. Også en forbrydelse at servere roesuppe for tyske flygtningebørn. Frihedskæmper Birk. Dødssyg pige blev kørt på sygehus. Det var ikke noget, man tog godt imod i Ryslinge. Det måtte ikke blive en tyskervenlig by. Alle vendte sig nu mod familien. Forstanderen blev arresteret. Han blev fyret, og senere måtte de forlade byen. Især børne-skuespillerne imponerer. Danmark får en moralsk opsang. Filmen gør op og ned på godt og ondt. Der er stadig ligtorne i den nationale historiefortælling. Det har vi selv mærket her. Og vi er godt klar over, at alle stadigvæk ikke er enige. Men gå nu i biografen og se filmen.

 

Vi har været i biografen

Vi har været i biografen for at se denne film. Men vi kigger også på andre anmeldelser med historiske øjne. Gennem tiden har vi anmeldt en del besættelsesfilm her på siden. Der er mange at vælge imellem.

Det er helt klart at når man laver sådanne film, så skal der være en kunstnerisk frihed. Sådan er det at lave film. Men man skal ikke bilde folk ind at film er historisk korrekt, når den ikke er det.

 

Andre besættelses-film

Vi så det med ”Flammen og Citronen” – en virkelig god film. Men det var nu engang ikke historisk korrekt, selv om man påstod det. Der var pyntet på det hist og her.

”Under Sandet” var også en god film. Men den var baseret på en bog, der heller ikke var historisk korrekt. Så var det ”De Forbandede år 1-2” en god film, der måske ville fortælle lidt for meget. ”Skyggen i mit øje” igen en god film, hvor instruktøren måtte fjerne nogle klip efter protest fra familien til en engelsk pilot.

 

Mælkedrengen var almindelig skoleelev

En anden film som imponerede undertegnede var ”9. april”. På en meget enkelt måde beskrev den de forhold, som dem, der skulle forsvare Danmark, levede under. Så videt jeg lige kunne se, var det kun ”Mælkedrengen”, der var ukorrekt. Vi har beskrevet dette i to artikler. Mælkedrengen var almindelig skoleelev. Du kan læse om det i ”Sorgen ramte Aabenraa 1-2”

 

Kan en nazist være et godt menneske?

En dramatisk og debatskabende film er ”Når befrielsen kommer”. Den er historisk korrekt og bygget over nogle erindringer over virkelige begivenheder. Sådan hedder det hvis, når man behandler et emne korrekt.

Er det værd at redde et nazistliv? Ja det spørgsmål stillede mange danskere dengang. Og medierne var med til at sprede had mod disse flygtninge, der måtte flygte fra russiske tropper.

• Kan en nazist være et godt menneske?

 

De tyske flygtninge var i en dårlig forfatning

Det handler om de tyske flygtninge, som Danmark modstræbende modtog. Inklusive sårede soldater nåede vi hvis nok op på 350.000. Der blev modtaget især kvinder, børn og gamle. De fleste var i en meget sørgelig forfatning.

 

Medlidenhed med tyskerne er landsforræderi

Egentlig skulle besættelsesmagten selv sørge for forplejning, indkvartering og lægehjælp. De blev indkvarteret på skoler, højskoler og forsamlingshuse, fabrikshaller sportshaller m.m. Både i befolkningen og i især i modstandsbevægelsen var der stor modstand til at hjælpe disse stakkels mennesker. I illegale blade stod det at læse:

• Medlidenhed med tyskere er landsforræderi

 

6.540 tyske børn døde i Danmark

Der bliver taget et ømtåleligt og moralsk emne op. Vi kan mærke det her på siden. Det er bestemt ikke alle læsere, der bryder sig om den måde som vi beskriver forholdene for de tyske flygtninge på.  Men faktum er nu engang at fra januar til juni 1945 søde 6.540 tyske børn i Danmark og i alt 17.209 flygtninge. En mindre del begik også selvmord grundet de utålelige forhold.

Dette tal kunne muligvis have været lavere, hvis de havde fået den nødvendige lægehjælp. Men selv Lægeforeningen nægtede at yde hjælp undtagen i yderste nødstilfælde. Undtagen i Sønderjylland. Her var forholdene lidt anderledes. Her fik de lægehjælp fra medlemmer af det tyske mindretal.

 

Vi skal ikke dømme med afstand

Men som bekendt er forholdene ikke sort/hvid og vi skal ikke dømme på afstand. På den tid sad mange danskere i KZ – lejre under grufulde forhold. Lægeforeningen forlangte de at de danske politibetjente blev løsladt for at hjælpe.

For at gøre alting værre begyndte danske nazi-håndlangere at skyde tilfældige læger som såkaldte clearingsmord – hævn for danske stikkerlikvideringer.

 

Flygtninge blev betragtet som fjender

Så var det også lige det forhold, at tyskere var tyskere, mente danskerne. Flygtninge var også at betragte som fjender. Befolkningens tyskerhad steg til uanede højder. Nølende danskere blev over natten til fanatiske anti-nazister. Gengæld for de fem forbandede år var vigtigere end at lægge sår hos uskyldige mennesker, der var blevet drevet på flugt af uoverskuelige mennesker.

Næstekærlighed i Danmark blev som en by i Rusland.

 

500 flygtninge ankom til Ryslinge Højskole

I alt 28 højskoler blev inddraget til flygtningelejr. En af dem var Ryslinge Højskole på Fyn. Det er historien herfra vi følger i filmen. Skolens forstander (Pilou Asbæk) blev beordret til at huse 200 flygtninge. Det endte med at blive 500 flygtninge. De skulle ligge i lag i gymnastiksalen. Forholdene er under al kritik.

Det er en udfordring, der får konsekvenser for skoleåret og byder på sygdom, had og splittelse.

Filmen skildrer også velbjergede tyskere med pelse og herskermentalitet. Sådan var det nemlig også. Der var skam også nazister i flygtningelejrene.

 

Forbrydelse at give de tyske børn roesuppe

Den første der viste medlidenhed er forstanderens kone (Katrine Greis – Rosenthal). Hun ville gik flygtningene mælk. Men dette forhindrer hendes mand. Hun indser, at hun ikke bare kan invitere de tyske børn til roesuppe. Hun må tænke på hendes egen families ve og vel.

Dramaet udvikler sig. Højskoleforstander-parrets søn (Lasse Peter Larsen) bliver viklet ind i dramaet. Sønnen, Søren udfører nemlig hemmeligt arbejde for modstandsbevægelsen. Men da han selv modtager hjælp fra en lille tysk pige, begynder hans holdning gradvist at ændre sig. Dette betød nu at han blev moppet af sine kammerater og også blev betragtet som forræder.

 

Frihedskæmperen Birk

Skal man være patriot eller fremstå som landsforræder og hjælpe de stakkels mennesker. Sønnen svinger fra side til side. Skal han holde med sin far, som efterhånden får medlidenhed med flygtningene eller skal han holde med den hadefulde frihedskæmper, Birk som havde gide grunde til at hade tyskerne? Hans far var læge og blev offer for et clearingsmord

 

Dødssyg tysk pige blev kørt på sygehus

Birk er lærer på skolen. Forstanderen kan efterhånden ikke tåle at se børnene lide. Der dør efterhånden dagligt børn. Han er overbevist om, at der skaffes medicin til dem.

På sin søns foranledning kører han en dødssyg pige til hospitalet i Odense. Men sådan noget gør man ikke ustraffet. På Højskolen sættes man i et uhørt dilemma. Der kom ikke lægehjælp. Skulle man nu gå imod folkestemningen og hjælpe barnet? Hvis ikke barnet var blevet hjulpet, ville det sandsynligvis dø.

 

Ryslinge måtte ikke blive en tyskervenlig by

De lokale ser passivt til mens sygdom breder sig hos de tyske flygtninge, som i forvejen levede under kummerlige og uhygiejniske forhold.

Nej, Højskolens ledelse, præsten og brugsforeningen ønsker ikke at Ryslinge får ry som at være tyskervenligt, selv om børn og ældre begynder at dø som følge af difteri i gymnastiksalen.

 

Alle vender nu forstanderfamilien ryggen

Da befrielsen kommer med jubel og fest, kommer afregningen og hævnens time. Forstanderen bliver kortvarig arresteret af modstandsbevægelsen. Efter løsladelsen bliver han fyret og familien må forlade byen. Alle vender dem ryggen. Man har ikke brug for forrædere. Efterhånden bliver familien terroriseret af sine landsmænd i højere grad end fjenden.

Selv pastoren i byen er moralsk splittet. Men det handler om ret eller uret og kampen mellem liv og død.

 

Især børne – skuespillerne imponerer

Filmen er god med pragtfulde skuespilpræstationer, især børnene imponerer. Filmen virker realistisk, måske er det et par enkelte scener, der forekommer urealistisk. Det er en flot debut af Anders Walter. Det er hans første spillefilm, men han er bestemt ikke ukendt i den danske filmverden.

I 2014 fik han en Oscar for kortfilmen Helium. Og hans film Ivalo var nomineret til en Oscar.

 

Filmen stikker noget dybere

Filmanmeldere havde sikkert forventet noget mere eksperimenterende ved denne film, når de tænker på Anders Walters kortfilm. Når man tager sådan et emne og så forfalder man måske ofte til klicher og konflikter, der ikke helt følges til dørs. Alligevel stikker denne film noget dybere.

 

En moralsk opsang

Den er mere radikal i den måde, den forandrer vores blik på krigen og dermed vores blik på os selv. Pludselig er det danskerne selv, der skurken. Filmen virker måske lidt provokerende mod os selv. Det er en moralsk opsang. Det var ikke altid, vi er de gode og har moralen i balance. Danmark svigtede sin humane selvforståelse som et tolerant, åbensindet og rummeligt demokrati.

 

Vi har selv mærket det

Vi mærkede det, da vi udgav vores bog i 2017 i lokalsamfundet nede i Padborg/Bov/Kollund området. De troede simpelthen ikke på de skrev i vores bog om mordet på Asmus Jensen. Og med de helt nye oplysninger tror de slet ikke på os. I historiebøgerne havde det jo stået noget helt andet.

 

Op og ned på godt og ondt

Det var nogle komplekse forhold under besættelsen. Her i filmen beskrives de nok meget vidtgående med tyskerne på lige fod med danskerne. Modigt af instruktøren er total frygtløs i hans måde at vende op og ned på forestillingen om godt og ondt. Filmen er også en meget konventionel film om et svært emne.

I Tønder blev der rejst faderskabssager mod nogle af Tønders kendte borgere dengang. De havde været i lag med flygtningepiger. Men dette skal man den dog i dag helst ikke tale om.

 

Ligtorne i den nationale historiefortælling

Jo filmen kan være optakt til interessante debatter og diskussioner. Moralen skulle helst holdes pletfri. Det er vel også en film om menneskelighed og mod. Filmen handler om ligtornene i den nationale historiefortælling om besættelsesårene. I mange år har denne beskæftiget sig med de mere velkendte og gloriøse kapitler om redningen af de danske jøder, der blev skildret i filmen ”Fuglene over Sundet”

Men det er ikke første gang, at de mere betændte emner dyrkes. Det gjorde den også i Sandhed under Sandet.

Om det er direkte uvidenhed eller manipulation når anmeldere påstår at flygtningeskibe i Østersøen udelukkende blev sænket af russiske ubåde, vides ikke.

 

Vi ved godt, at ikke alle er enige

• Vi er godt klar over, at vi igen en gang vil få bemærkninger om at ”hælde vand ud af ørene” og ”nazi – sympatisør”. Der findes stadig mange, der mener, at vi gjorde nok for De Tyske Flygtninge og at de selv var skyld i deres ulykke.
• Hvis du vil vide mere om De Tyske Flygtninge, så kan du læse disse 13 artikler, som nok ikke vil behage alle vores læsere.
• Det samme vil sikkert gælde vores anmeldelser af andre Besættelsesfilm – se liste over 6 artikler.

Kilde:

• Filmen ”Når Befrielsen kommer
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.038 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 404 artikler
• Under København finder du 199 artikler
• Under Nørrebro finder du 324 artikler
• Under Tønder finder du 330 artikler
• Under Sønderjylland finder du 250 artikler

 

• Tyske flygtninge:
• De uønskede – tyske flygtninge
• De Tyske Flygtninge – på Nørrebro
• Tyske Flygtninge
• Hohenwarte (delvis)
• Flygtninge i Tønder 1-2
• Tyskere på flugt
• Flygtninge-prammen fra Klintholm Havn 1- 2
• Flygtninge i Oksbøl
• Danskerne kaldte dem parasitter
• Da Royal Air Force sænkede 7.000 KZ – fanger
• Læge under – og efter besættelsen
• Da de ubudne gæster kom

 

• Besættelsesfilm:
• Den franske skole – på film og I bog
• De forbandede år
• Flammen og Citronen – endnu en sand historie
• Henrik Kaufmann – og Nato
• Henrik Kaufmann – og Grønland
• Sandheden om minerne
• Sandheden under Sandet