Lille – og Store Emmerske

Den er ikke stor, Emmerske. Det vil sige, der findes trods alt både noget der hedder Lille Emmerske og Store Emmerske, ja og så er det også Emmerske Bjerg. Fra gammel tid, mente man, at folk i den lille landsby, var noget særligt. Men det kom hvis nok fra folk, der ikke kendte til forholdene i Emmerske. I den gamle Trap kan man læse følgende:

• Byerne Store Emmerske med Skole, i en Tilknytning til Skolen findes et Bedehus, Lille Emmerske med Hedehusene og Nyborg Kro, Tofte med Kro, Tvede med Korntvede…..

I Lille Emmerske var der i 1941, ni gårde og to arbejderboliger, mens Store Emmerske havde dobbelt så mange gårde og lidt flere arbejder – og aftægtsboliger.

 

Udvinding af jern

Udgravninger i området har vist, at der har boet mennesker i Emmerske siden jernalderen. I år 500 – 600 har der ligget en landsby, bestående af mindst 7 beboelseshuse og 3 værkstedshuse. Beboelseshusene var på ca. 200 m 2, så man mener, at der her også har ligget en stald. Det spændende er, at man har fundet 23 slaggegruber. Det betyder, at byen foruden landbrug har haft en anden vigtig indtægtskilde, udvinding af jern.

 

Fra vikingetiden

200 meter fra dette sted er der fundet spor af en vikingelandsby. Der fandtes spor af langhuse og grubehuse. Man fandt dragtnåle, som var almindelig i år 800 – tallet. Et tredje fund blev gjort, omtrent der, hvor Efterskolen i dag ligger. Også rester af beboelseshuse fra den ældre middelalder (1000 – 1200 – tallet). Man fandt hele fem rester af brønde.

Landsbyen Emmerske er nævnt første gang i 1481. Men en mindre antal gårde ved Toft er omtalt allerede i 1286.

 

Ingen stole i kirken

Her var masser af kultur og her boede bønder og håndværkere side om side. Måske kan det med, at befolkningen her er noget særligt føres tilbage til til en del år siden. Det var dengang Emmerske hørte til Tønder Menighed. Men her blev der kun prædiket på tysk. Det påstod man så, at man ikke forstod i Emmerske. Derfor holdt man sig borte fra kirken i Tønder. Og så var der jo heller ingen stole til borgerne her fra den lille by.

 

Til Gudstjeneste kl. 5.30

I de helt gamle dage gik Emmerske – borgene i kirke, der hvor Kogade og Vestergade mødes i Tønder. Den gang hed kirken Sankt Laurentius. Senere blev det i Sankt Nikolaj. Den lå samme sted, hvor i dag, Tønder Kristkirke ligger.

Man sagde, at det ville blive plads til dem i kirken, men ak. Man kunne få tårnrummet, hvis man ville i kirke, mente borgerskabet i Tønder. For oplandets beboere begyndte man at afholde gudstjenester. Men ak, de startede klokken 5.30 om morgenen.

 

Brorson blev sunget i Emmerske

Men nu skulle landsbyboerne nu ikke blive efterladt i total uvidenhed, fordi de påstod ikke at kunne tale og forstå tysk, så Emmerske fik et bedehus. Det var i 1730. Jo, Brorsons salmer, I denne søde juletid og Den yndigste rose er funden blev allerførste gang sunget i Tønder Kirke og Emmerske Bedehus.

 

Bønderne hentet med magt

Provst Samuel Reimarus skrev til hertugen og bad ham hente de efter hans mening ugudelige og genstridige sognebørn til kirke. Og så kom der ellers Fussknechte og jagede de Emmerske bønder i kirke i Tønder. Provst Schrader havde en anden løsning på problemet. Han ansatte en tredje – præst, der skulle afholde danske gudstjenester. Han arbejde også sammen med amtmand Holstein for, at der skulle etableres et Guds Hus i Emmerske. Ja og det var sandelig borgerskabet i Tønder, der samlede sammen til dette hus.

 

Emmerske Bedehus – gratis for borgerne

Nu
behøvede man ikke mere at tvangs – afhente bønderne i Emmerske for at gå i kirke, nu havde
de deres egen, og så var det endda på dansk. Og Tønders tredjepræst tog ofte til Emmerske og prædikede på dansk.
Ja, han hed forresten Hans Adolph Brorson.

Det var jo i pietismens tid. Samfundet havde pligt til at undervise børnene og indføre dem i kristendommen. Emmerske Bedehus blev stillet gratis til rådighed, mod at borgerne selv sørgede for udgifterne og betalte for præstens rejse fra Tønder til Emmerske. Det var nu ikke en verdensrejse. Men denne ordning ophørte faktisk ført for ca. 35 år siden.

påen sten i Bedehusets sydvendte facade fremgår stedets dobbeltfunktion i form af en indmuret plade på tysk. Oversat står der:

• Dette hus under Guds velsignelse bygget i det Herrens år 1730 og tilegnet til opbyggelse og undervisning i gudfrygtighed for gamle og unge, der tilhører Tønder Sogn.

 

Emmerske Skole

Skolen blev udbygget i 1835, så skolestue og kirkesal fik hver sit rum. Dertil kom en lille lærerbolig, tørverum, heste – og kostald. I 1865 havde skolen hele 117 elever.  I 1888 indgik skolen en aftale med Tønder Kongelige Seminarium om, at skolen måtte bruges som prøveskole. Men i 1849 var der kun 49 elever tilbage. En større ændring skete i 1943, hvor der blev oprørt yderligere en fløj. Skolen fortsatte helt til kommunalreformen i 1970, da Emmerske blev en del af Tønder Kommune. Otte år senere, blev skolen en del af Emmerlev Efterskole. Bedehuset har stadig funktion som kirkesal.

 

En stor familie

Emmerske lå sådan lidt langt fra de store veje. Og livet gik sin vante gang. Kun sjældent var der nogen fra byen, der tog ud på en længere rejse. Der var ingen klasseforskel i byen. Bøndernes børn måtte også ud og tjene. Og Emmerske – familierne giftede sig helst indbyrdes. På den måde blev både Lille – og Store Emmerske en stor familie. Her kunne man sandelig endnu i 1880erne opleve lergulve, hvor børnene spillede “Løbbels” i små huller, som de lavede i gulvet.

I 1890erne så man bilæggerovnen stående på to ben med messingdupper, til højre den lukkede seng med åbent rum nedenunder til at gemme kartoflerne i. Jo dette varede lidt længere i Emmerske end andre steder.

 

Til fest i Tønder

Men nu var det hele ikke så kedeligt alligevel. For når det var marked i Tønder så gik man til den, dem fra Emmerske. Det var til Kreatur – og Kræmmermarked, til Pinse – og Mikkels Mærken. Alle skulle afsted, både unge og gamle.

Der var liv og glade dage i Stadt Kopenhagen og i Weintraube, hvor sangerinder og komikere optrådte. Og så skulle man også lige have en tur på Klohns karrusel bag Tonhalle. Og så blev de søde Emmerske piger budt op til dans. Ja og bagefter til afkøling en tur i Anlægget.

 

Privilegeret Musikus

Inden for dørene i den lille landsby var der lun hygge og tilfredshed. En gang imellem var det røre i byen. Det var, når der var familiefester. Bryllup og barselsfester blev fejret i stor stil. Kaffe om eftermiddagen, og dans om aftenen til den lyse morgen. Der var altid musikere til stede, blandt andet Dresen fra Rørkær. Han var byens privilegerede musikus, selv om han
ikke rigtig var fra Emmerske. Men så mangen en Emmerske – borger lærte at spille violin hos Dresen.

Når der var fest, var præsten fra Tønder altid inviteret med. Når denne var forhindret, gik invitationen til Abild – præsten. Man havde også en fond, man kaldte Kejser Wilhelms Fond. Og af den fik guldbrudeparrene som regel udbetalt et beløb.

 

Djævelens Brødre

Som regel var præsterne med på noderne, men på et tidspunkt havde Abild Sogn en præst, som var knyttet til Indre Mission. Han hadede alt, hvad der hed musik. Så fanatisk var han, at han kaldte musikerne for Djævelens Brødre. Når han var med, så måtte der ved familiefester kun synges salmer. Ved en af disse fester var Emmerske – præsten, som var barnefødt i byen også til stede. Han havde lært at spille violin hos Dresen. Han foreslog nu, at musikerne spillede lidt. Selv spillede han 1. violin i orkesteret. De fire mænd fra orkesteret spillede gamle sange, romancer. Til slut ville Emmerske – præsten gerne spille nogle af de gamle danse, han havde lært at spille i Rørkær. Og det kan godt være at gæsterne fik klappet. Abild – præsten var for længst forsvundet fra Djævelske Brødre.

 

Lille Juleaften i Bedehuset

Da det gamle Rørkær Bibliotek blev udvidet i 1839, og i Emmerske By blev der også dannet en bogsamling. En tradition var at fejre Lille Juleaften i Bedehuset. Her var Korntved – bønderne også inviteret.

 

Hakkeorden i Emmerske Skole

Det var koldt at gå i skole i Emmerske omkring 1950. Man fyrede først op, når eleverne ankom. Og var man blandt de yngste på skolen, måtte man finde sig i de ældstes rettigheder, den såkaldte hakkeorden. Det var blandt andet, at have ret til at stille cyklen op ad gymnastiksalens mur nærmest skoledøren, mens de små måtte længere ned med deres cykler.

Hakkeordenen fortsatte i klasselokalerne. de ældste havde retten til at se tættest på radiatoren. Og i Emmerske Skole var det også normalt, at de yngste fik buksevand.

 

Tiltrak unge fra Tønder

I Emmerske fik eleverne ikke fri i høsttiden. Men man kunne for fri, for at hjælpe med at plukke frugt i lærerens frugtplantage. Ja og skolens gymnastiksal blev brugt som et slags forsamlingshus. Her blev arrangeret foredrag og baller, der kunne tiltrække unge mennesker helt fra Tønder.

 

Kilde:

• www.dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Tønder
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder
• Tønder- Egnen 1814 – 1848 (1)
• Tønder- Egnen 1848 – 1852 (2)
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Øst for Tønder
• En Hede nord for Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Om Brorson og Bedehuset i Emmerske:

• Brorson – en præst fra Tønder
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder

Redigeret 15.08.2021