Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønders Historie i et andet lys

September 27, 2013

Midt på Strøget i København dukkede der pludselig nogle bøger op om Tønder, udgivet i Jubilæumsåret 1943. Dette fik undertegnede til at tænke på, at der faktisk er skrevet usædvanlig meget om Tønder i tidens løb. Og ikke alt, hvad der står i disse bøger, kan være rigtig. Men man må helst ikke blande sig i de rigtige historikers forskning.

 

Til hollandsk bogudsalg

Forleden var jeg atter en gang til hollandsk bogudsalg i Helligåndskirken midt på Strøget her i København. Og meget overrasket lå der fem gamle bøger om min fødeby – Tønder. De fire havde jeg i forvejen.

 

700 år – i 1943

På et tidspunkt skulle man tro, at Tønder var en større by, så meget litteratur kom der om byen. Baggrunden var Tønders 700 års fødselsdag i 1943. Et par af byens tysksindede historikere har ganske naturligt også  forsøgt at udforske byens historie. Det gælder for eksempel professor Otto Scheel og Ludwig Andresen. Fra dansk side, var det seminarielærer Claus Eskildsen, der kiggede på byens historie.

 

Tønder – i den grad Grænseby

Som vi tidligere har været inde på, er Tønders historie særdeles indviklet. Byens særegne nationalitet har igennem århundreder været præget af dansk, frisisk og tysk kultur. Tønder har i den grad været en grænseby.

 

En fantastisk bog fra 1861

Den første bog om byens historie så vi allerede i 1861. Det var Die Stadt Tondern af C.E. Carstens. En vældig interessant historie. Og så kom Ludwig Andresen, der blev født i 1880, der virkelig gik i gang med historieforskningen. Han fik foretaget en del specialundersøgelser. Disse blev offentliggjort  i Zeitschrift og Die Heimat. Vigtige sider af Tønders historie kom frem til overfladen Hans store livsværk var Die Geschichte der Stadt Tondern. Han nåede dog kun at få udgivet første bind, der går frem til 30 års krigen. Til dette bind knytter sig også Tønders Borgerskabsprotokoller med en indgående redegørelse for byens befolkningsforhold gennem tiderne. Dette skrift fik titlen, Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern (1937).

 

Andresen nåede det ikke

Midt i sit arbejde, døde Ludwig Andresen i 1940. Han blev anerkendt som en dygtig og betydelig forsker. Hans dygtighed blev også anerkendt fra dansk side. I forbindelse med jubilæet i 1943, blev en række af Andresens udgivelser genudgivet. Som skrevet, nåede Ludwig Andresen ikke at fuldende sin fortolkning af Tønders Historie.

 

To andre gode bøger

Tønder gennem Tiderne 1 – 2 blev udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland og redigeret af M. Mackeprang. Men allerede inden denne udgivelse var der fra dansk side udgivet en anden byhistorie, skrevet af Claus Eskildsen. Han fungerede i mange år som seminarielærer i Tønder. Titlen på hans udgivelse var Tønder 1243 – 1943.

Mens Tønder gennem Tiderne er den fuldt videnskabeligt udbyggede detaljerede beskrivelse, er Eskildsens bog en populær oversigt over århundredets historie. Eskildsen er en god fortæller. Bogen kan dog anbefales. Der mangler dog en del om det 17. og det 18. århundrede. Og en del afsnit er lidt ujævn.

 

Tønders skæbne efter Genforeningen

H.Bernsen og Hans Christian Clausen udgav i anledning af jubilæet en bog, Tønder i Dag (1943). Den fortæller om Tønders institutioner og forretninger. En populær skildring gives af den nyeste historie. Den giver en god belysning af Tønders skæbne efter Genforeningen. Ved juletid 1943 udsendte forlaget Guldhorn, Tønder Aarbog 1943. I bogen omtaler Claus Eskildsen de bøger og aviser, der er blevet trykt og udgivet i den lille marsk-by, siden Tønder – Salmebogen så dagens lys i 1731.

 

Marstrands fantasier

Vi skal da også nævne en anden lille bog, Tønder, udgivet af ingeniør Vilh. Marstrand, som 4. hæfte i en serie, der er betitlet Vor ældre byers tilblivelse. Forfatteren er kendt for sin berømte bog om Aabenraa.

Bogen eller hæftet er kun på 31 sider. Og minsandten på side 19 kan man konstatere, at mysteriet om guldhornene er løst. Marstrand konstaterer, at guldhornene er gravet ned i den daværende kongsgård. Man skulle så tro, at kongsgården var noget, man kendte fra historien. Men hverken Marstrand eller andre kender til eksistensen af sådan en kongsgård. Ved det kostbare offer ville man sikre sig ejendomsretten til landet, når man kom tilbage. Men Langbarderne erobrede Italien og kom ikke tilbage. Der er flere eksempler i bogen, som nok ikke bør tages alvorlig. Da bogen i sin tid blev anmeldt tog Marstrand til genmæle, blandt andet i Flensborg Avis.

 

Tyske forskere dominerede indtil 1940

Indtil 1940 var det tyske forskere, der var leveringsdygtige af materiale omkring Tønders historie. Efter “Genforeningen” blev Tønder en dansk by. men udviklingen gik nu ikke helt så stærk. I jubilæumsåret 1943 var der en del tyskhed i byen. Og til byens jubilæum er det dog også kommet tyske bidrag. Således Otto Scheels: Kleine Beiträge zur Geschichte Tonderns.

 

Var det Tønder?

I bidraget bliver Tønders ældste historie taget op til en ny undersøgelse. Forfatteren afviser Ludwig Andressens teori om en tysk by – grundlæggelse. Efter Scheels opfattelse er Tønder opstået længe før 1243. Den arabiske geograf Idrisis bekendte udtalelse om Tønder:

  • Det er en havn, der er dækket for alle vinde (1130)

Ja mange mener, at det her er tale om Møgeltønder, men Scheel hævder, og sikkert med rette, at det er mere sandsynligt, at araberen har ment Tønder. Efter hans mening havde Tønder ikke nogen bebyggelsesmæssig forbindelse med Møgeltønder. Det var skibsfarten på Vidåen, der startede Tønders opstående. En anden udgivelse i jubilæumsåret er Dr. Max Rasch’ artikel:

  • Die Stadt Tondern und die Ereignisse des Jahres 1864.

Lille Tønder voksede Store Tønder (Møgeltønder) over hovedet. Det var digerne, der ødelagde Tønders status som havneby. De første diger blev anlagt i 1436, men det var ikke nok. Vandet fossede stadig ind. I 1615 sejlede man rundt i Tønders gader i både. Ja så sent som i 1825 blev byens broer revet væk.

 

Det hele er ikke rigtig

Vi har tidligere i artikler været inde på, at ikke alt, hvad der står i de historiske bøger om Tønder er rigtigt. Og mange af fejlene gentages så i andre skrifter. I artikler om Tønder er undertegnede også kommet til skade, at videreføre disse fejl. Gennem tiden er der kommet et væld af skrifter om Tønder. Gå ind på Litteratur Tønder. Man er også stadig uenig om, hvorfor det hedder Tønder.

 

Landet bag digerne

I Helligåndskirken, hvor jeg var til “Hollandsk Bogudsalg”  lå også Landet bag digerne, redigeret af min gamle lærer på Tønder Kommuneskole, Werner Christiansen. Han har begået flere skrifter om Tønder. Utroligt var det, at netop “Weppers” ikke ville have, at vi talte sønderjysk i skolen. Hvis vi gjorde det, lærte vi aldrig rigsdansk, mente han.

 

Kilde:

  • dengang.dk – diverse artikler
  • Litteratur Tønder

 

  • Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, heraf 283 artikler om Tønder:
  • Under Litteratur Tønder har vi samlet en liste over alle de bøger, du kan få omhandlende Tønder.

Redigeret 14.09.2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder