Til 30. marts 1944.

Der var masser af skud på Nørrebro. På Nørrebrogade 156 blev Danmarks Frihedsråd dannet. DKP´s formand Axel Larsen blev beskyldt for at være stikker. På Nørrebro startede man trykningen af Frit Danmark. Dagliglivet var præget af angst og frygt.

Den 6. april 1940 mødtes forsvarsminister Alsing Andersen med general W.W. Prior og viceadmiral Rechnitzer. Rechnitzer gentog, at det var urealistisk, at Tyskland ville angribe, i hvert fald uden et indledende ultimatum.

 

Situationen ikke kritisk

Søndag den 7. april modtog regeringen besked om, at den tyske transportflåde havde forladt Swinemûnde 4. april med ukendt bestemmelsessted.

Om morgenen den 8. april begyndte meddelelser om tyske troppekoncentrationer syd for grænsen og flådeaktivitet igennem Storebælt, at løbe ind. Regeringen mente, at situationen nok var alvorlig, men ikke stærkt kritisk. Man mente stadig ikke, at tyskerne ville krænke dansk neutralitet, og at målet var Norge.

I Sønderjylland havde lytteposter observeret motorlarm fra øen Sild. Man havde også observeret en del overflyvning af tyske fly.

Kl. 4.15 om morgenen den 9. april indledtes det tyske angreb mod Norge og Danmark. 40.000 mand stod over for 3.300 indkaldte danske soldater i Jylland.

 

Ingen modstand i Sønderjylland
– pladder?

For en del år siden overhørte min kone og mig en rundvisning på engelsk i Frihedsmuseet. Her blev der fortalt, at man i Sønderjylland overhovedet ikke gjorde modstand og man overhovedet ikke havde modstandsbevægelser her, fordi de det tyske mindretal var så fremherskende.

Mage til sludder skal man lede længe efter. Det fortalte jeg også efterfølgende til guiden, som dog ikke tillagde mine ord nogen vægt.

 

Historiebøger fortæller ikke sandheden

Jeg tænkte også ved mig selv, at der står i historiebøgerne, heller ikke siger den rigtige sandhed. Min far og mig snakkede meget om besættelsen. Han fortalte mig ting og sager, som hvis de kom frem, ville belaste mange familier og deres efterkommere især i Tønder. Og det er slet ikke meningen med disse artikler.

Allerede den første dag kunne der i Sønderjylland berettes om 16 faldne og 23 sårede danskere. Kommunikationen fra København svigtede åbenbart. Man havde besluttet sig, at overgive sig uden kamp.

 

9. april 1940

Børge Houmann var efterlyst. Som kommunist var han jagtet vildt. Med andre ord han var jagtet vildt. Officielt var hans adresse, Arbejderbladet i Griffenfeldsgade. Han kunne ikke vide, at Politiet under en ransagning her havde fundet en skjorte af mærket H8. Der gik en befaling ud til alle vaskerier, at de skulle holde øje med dette mærke.

I mellem tiden var Houmann flyttet til Husumgade. Da han skulle hente en ren skjorte i sit vaskeri i kælderbutikken, var kriminalpolitiet der allerede og ventede på ham. Men ”Rullekonen” nåede at advare ham. I hele 11 dage stod de og ventede i det lille vaskeri i Husumgade. Men de fik ikke gevinst.

Lejligheden i Husumgade måtte opgives. I september 1941 flyttede Houmann til Tagensvej 74. Nomadelivet var begyndt.

Arbejderbladet havde til huse i stuen og på 1. sal i Griffenfeldsgade 50, mens Kommunistpartiet havde deres kontor på 3. sal. I de første morgentimer den 9. april blev lister over abonnenter, bladsælgere og partimedlemmer brændt. Men det danske politi havde allerede sikret sig adresser. Kommunisterne mente, at det danske politi var alt for ivrige i jagten på dem.

Børge Houmann fik til opgave, at organisere en illegal trykkerivirksomhed. Gennem faktor Gunnar Jacobsen fra Nørrebro Centraltrykkeri fik han kontakt til en forhandler af trykkerimaskiner. En lille hurtigpresse blev anskaffet for kontant 6.000 kr. Hos Deins Boghandel blev 300.000 stk. duplikatorpapir opbevaret. Senere blev det købt endnu mere.

 

26. september 1940

Kongen havde fødselsdag. Derfor skulle han ud at køre. Turen gik blandt andet over Østerbro og Nørrebro. Kl. 3 startede køreturen. En af kommentarerne var Det er sjældent at Ryesgade får Kongebesøg. Men det gjorde de netop den dag.

• Fra Vinduerne slår en regn af Blomster over Kongeparret. Ikke flotte fyrstelige Dekorationer, men Georginer, Roser, Asters, de små Kolonihavers spraglede Flora. Dronningen griber en Markbuket og viser den til Kongen, men han har ikke Tid til at se… med Øjne, som skinner blankt gennem Tårer, vinker han bevæget til Arbejderhjemmets tætte besatte Vinduer og til de henrykte Børn.
• En lille Pige med et pur af gule Krøller kommer lidt ud på Fortovet og vinker op til Vognen med tre, fire Blomster, som hun har samlet op på Gaden. Dronningen ser hendes Vink og rykker henrykt Kongen i Armen. Og den lille Guldhår får i farten et strålende Smil af Dronningen, der vender sig efter hende og vinker.

Det var sandelig ”maleriske” journalister den gang.

 

21. juni 1941

Hele det kommunistiske apparat var gået i stå. Trykkeri og partikontor var blevet rasteret. Mange kommunister var blevet arresteret. Partiets formand var på ferie i Vestjylland.

Men partiet kom sig hurtig. I en lille butik i Griffenfeldsgade, der normalt lavede konfirmationssange og lignede blev der lavet omslag til illegale pjecer og aviser. På Kastelsvej på Østerbro, blev det hele organiseret i al hemmelighed.

 

Februar 1942

Kommunisterne mødtes mindst en gang ugentlig forskellige steder. Man talte om sabotage, men var ikke meget for det. Store værdier blev ødelagt. Det gjorde folk arbejdsløse, og fik konsekvenser for uskyldige.

Man havde fået masser af plads i Hillerødgade 75 hos læge Kjems. Det var også her, man aftalte at udsende et kædebrev på to års dagen for Danmarks besættelse. Man opfordrede til at blive hjemme fra forlystelser og holde 5 minutters pause i protest mod tyskernes undertrykkelse.

I en lejlighed i Lundtoftegade samledes en kreds af kommunister. Emnet var Fremstilling af brandbomber. Holdningen til sabotage havde ændret sig.

 

22. april 1942

Det første nummer af det illegale blad Frit Danmark var på gaden. Oplaget var på 5.000 eksemplarer. I begyndelsen var der faktisk ingen, der vidste, hvem der stod bag. En af artiklerne forargede. Den handlede om ”Danske Quislinger”. Og i den kategori havde man sat Erik Scavenius.

Allerede måneden efter var Frit Danmark nr. 2 på gaden. Og det var i høj grad fra Nørrebro ideerne kom fra. Ja senere opstod Land og Folk (1. maj) også her.

Efterhånden spredte man trykningen af Land og Folk, så den blev produceret forskellige steder rundt om i Danmark. Bladet var i begyndelsen modstandsbevægelsens samlingspunkt. Det var også i dette blad, at modstandsbevægelsen rejste krav om at komme med i en overgangsregering.

I jagten på Houmann var politiet kommet på sporet af skræddermester, Niels Larsen, Nørrebrogade 53 A 1. sal. En tidligere medarbejder arbejdede nu for Frikorps Danmark. Han havde sladret om skræddermesterens omgang med kommunister.

 

5. maj 1942

Siden krigens start var der i alt rejst 77.477 danske arbejdere til Tyskland. Det var et betragteligt tilskud til nazisternes krigsførelse. Det skabte meget bitterhed og utilfredshed.

 

21. oktober 1942

Hans Petersen, der tilhørte BOPA havde anbragt en hjemmelavet bombe foran ejendommen Bjelkes Allé 16. Bomben gik dog ikke af. Ejendommen havde tilhørt kommunistisk ungdom, men tilhørte nu en tysk militær transportafdeling.

Den 30. oktober blev han anholdt af dansk politi. Tyskerne krævede ham udleveret. Den 12. april 1943 blev han dømt til døden. Han blev dog benådet og dømt til livsvarigt tugthus.

 

5. november 1942

Kommunisternes leder, Axel Larsen blev anholdt i en lejlighed på Tagensvej. Gestapo havde haft lejligheden under observation gennem længere tid. Endvidere blev flere fra DKP´s radiogruppe anholdt. Axel Larsen boede ellers fra 1941 i Blågårdsgade og havde anlagt sig et kraftigt overskæg, så han ikke skulle blive genkendt. Han kaldte sig også lærer Carlsen.

BT udråbte Axel Larsen til Gestapo – stikker. Aktuelt fortalte, at han havde forrådt mere end 130 partifælder, mens Jyllands Posten udtalte, at han havde forrådt hele Frihedsrådet, men det blev først oprettet i september 1943, og da befandt DKP – formanden sig i tysk koncentrationslejr.

 

19. maj 1943

Birkedal var med i en aktion, hvor man anholdte et Holger Danske medlem, Preben Hagelin på Jagtvej. Under arrestationen kom Birkedal i diskussion med Hagelins syge og sengeliggende far, som protesterede mod at sønnen blev lagt i håndjern. Hagelin var en af de elleve, der senere på sommeren blev dræbt på en landevej mellem Roskilde og Ringsted.

 

24. august 1943

BOPA havde sammen med SOE sprængt begge transformerstationer hos Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement i Haraldsgade i luften, og derved anrettet skader for 850.000 kr. Virksomheden fabrikerede transformerdele til Siemens i Tyskland.

16. september 1943

Danmarks Frihedsråd blev dannet på et møde i en lejlighed på Nørrebrogade. Til stede var repræsentanter for de store modstandsbevægelser. Stedet var Harilds Skrivemaskine-bureau, Nørrebrogade 156.

Frode Jacobsen var en af dem, som mente, at dette råd var den egentlige politiske ledelse af landet. Det kneb dog gevaldigt med denne opfattelse og rådet havde dog langt fra opbakning fra alle. Man vedtog følgende proklamation:

1. Danmarks Frihedsraad er dannet af Repræsentanter for de danske Bevægelser, der i Fællesskab og i Overensstemmelse med Folkets Ønsker aktivt vil bekæmpe den tyske Besættelsesmagt, indtil Danmark igen er et frit og uafhængigt Land
2. Raadet har optaget en Repræsentant for De frie Danske i Udlandet, hvis betydningsfulde Arbejde for Danmarks Sag vi i høj Grad anerkender.
3. Raadets Medlemmer afgiver højtideligt Løftet om i Arbejder for Danmarks Frihed at sætte dette Maal over ethvert Partihensyn og enhver Særinteresse.
4. Raadet vil henvende sig til Folket gennem den frie Presse, hvis Opgave det er at vise de Veje, der fører til Friheden, der trods vanskelige Arbejdsvilkår at
   bringe Befolkningen den ærlige Oplysning, som Tyskerne hindrer Presse og Radio i at udbrede.
5. Raadet arbejder for de demokratiske Idealer og vil bekæmpe ikke alene de ydre Fjender, men også de danske Nazister, Overløbere, og Kapitulanter.
6. Raadets Opgave er at organisere Modstanden mod Tyskerne på alle Omraader og med alle Midler, der staar til Folkets Raadighed

 

2. januar 1944

På Nørrebrogade blev der fundet nogle løbesedler med påskriften

• Frihedskæmperen Martin Andersen skudt af Nazi. Begravelse i Dag. Kl. 10 ½ fra Bispebjerg krematorium. Mød eller send Blomster.

Der mødte dog kun 6 – 8 mennesker op, og alt forløb roligt.

5. januar

Der hørtes 4 store eksplosioner og bagefter er der ildebrand i Vedbækgade 4. Et modelsnedkeri og et skomagerværksted bliver ødelagt. Det er formentlig tale om sabotage.

En opringning til Atlas, Baldersgade varsler om, at der er lagt en bombe. Da spærrebommen til fabrikken var fjernet undersøgtes forholdene nærmere. Men man fandt dog intet usædvanligt.

 

6. januar

Station 8 melder, at en person i Lundtoftegade 103 2. sal er blevet overfaldet af fire ukendte mandspersoner.

 

7. januar

Der indløb melding om Fantasibombe mod Skandinavisk Motorfabrik, Lundtoftegade 106.

Station 8 meldte over Udrykningstjenesten, at en anonym mandsperson havde ringet sabotagevagten ved Atlas op og fortalt, at der var henlagt bomber i virksomheden. Den tyske sprængnings-kommando blev tilkaldt. I øvrigt blev der ikke foretaget noget. Arbejderne nægtede imidlertid at genoptage arbejdet. Senere på aftenen anmodedes om passersedler til arbejderne, hvilket blev nægtet.

Kort før midnat meldte sabotagevagten fra Atlas, at der var affyret nogle skud efter formentlige sabotører.

 

8. januar

Melding fra Station 8 om at mistænkelige personer færdedes i nærheden af maskinfabrikken Atlas.

 

9. januar

Der hørtes skud omkring Nørrebros Runddel. En eftersøgning gav ingen resultat.

 

10. januar

I døgnets løb meldtes om Fantasibomber i Hansens Maskinfabrik, Elmegade 5, og i en maskinfabrik, Heimdalsgade 6.

 

11. januar

Kl. 12.55 fandtes en bombe med udbrændt lunte i en motorvogn hos Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade 106.

Fantasibombe er meldt mod Fabrikken Titan.

Kl. 20.30 anmelder en taxachauffør til Station 6, at han kort forinden på Aaboulevarden var blevet hyret af en ung mand, der ønskede at blive kørt til Borups Allé. Da vognen nåede til Rantzausgade ved Skyttegade fik chaufføren imidlertid stukket ”et eller andet” i ryggen, som han mente var en pistol. Af frygt for at blive skudt standsede han øjeblikkeligt vognen og løb sin vej til politistationen. Passageren havde under kørslen intet sagt til chaufføren. En forgæves eftersøgning blev iværksat.

 

13. januar

Kl. 19.48 var der i Fensmarksgade 36 på hovedtrappen antændt noget pulver, der havde udviklet meget kraftig røg.  I løbet af døgnet var der indløbet udlægning af Fantasibomber mod Skandinavisk Motorkompagni, Lundtoftegade 106 og Standard Electric A/S, Rådmandsgade 71.

 

18. januar

Der var Fantasibomber mod Atlas, Hellesen i Aldersrogade og Nordwerk, Rovsingsgade  Sabotagevagterne fra Atlas havde skudt efter mistænkelige personer, der straks fjernede sig.

 

20. januar

Kl. 7.00 sprang en bombe i Installationsforretningen Nørrebrogade 206. Mange ruder i kvarteret sprængtes.

 

21. januar

Kl. 8.15 blev der meddelt, at der var bomber i Brødrene Henzes Maskinfabrik, Bragesgade 8. Arbejderne var gået i beskyttelsesrum og Sprængkommandoen tilkaldt. Efter nogen tids forløb gik arbejderne tilbage til arbejdspladsen.

Der var indberetning om Fantasibomber i F.L.K. Tagensvej 97.

 

23. januar

Station 8 meldte, at portneren på Atlas, havde hørt flere skud

 

24. januar

Inden for det sidste døgn var der meldt om Fantasibomber mod Gades Møbelmagasin, Rantzausgade 22 og Standard Alectric, Rådmandsgade 71.

 

26. januar

Kl. 17.05 indfandt der sig 4 mandspersoner på Titan. Samtidig forlod en kontordame virksomheden. Den ene fremviste en pistol, og en af de andre medførte en pakke. Da kontordamen oplyste dem om, at der var masser af mennesker i garderoben, forlod de straks virksomheden.

 

27. januar

Kl. 0.20 hørtes skydning i Rantzausgade. Overfor politiet oplyste et medlem af Schalburgkorpset, at han var kommet til at affyre et vådeskud i sin lejlighed, Rantzausgade 4, hvor han havde besøg af nogle andre medlemmer af Schalburgkorpset. Disse var dog gået, da politiet kom til stede.

 

29. januar

Klokken 6.35 eksploderede en bombe i kraftstationen hos General Motors, Rovsingsgade. Transformatorstationen blev fuldstændig ødelagt. En mand blev fundet dræbt under en betonmur, en anden var såret formentlig ved pistolskud.

Klokken 13.45 meddelte Station 8, at der blev skudt hos General Motors. Folk blev jaget væk af tyske soldater. Senere blev det meddelt, at der var affyret 3 skud, og at der skydes på folk, der står stille ved haverne for at se den sprængte kraftstation. Ved at spærre en sti langs haverne forhindredes trafik af nysgerrige.

 

31. januar

Klokken 19.30 blev politivagten i Gernesgade kaldt til beværtningen, Blågårdsgade 31, hvor en brandmand, der var ansat ved den tyske Værnemagt, havde forsøgt, at forhindre de danske politi i at anholde en dansk mand, der havde gjort sig skyldig i værtshusuorden. Brandmanden blev ført til Kastellet.

Klokken 20.45 anmodede Ritmester Schlüter om, at 2 af de politimænd, der havde vagt hos General Motors til i morgen må sikre en offentlig transformer, der ligger lige over for Generel Motors. Transformeren leverede midlertidig strøm til Nordwerk.

 

1.februar

6.20. Anonym opringning til Atlas om, at i dag kl. 12 er det virkelig alvorligt.

Politiets poster ved Runddelen blev kort før midnat beskudt af to tyske soldater. Politiet besvarede ilden, hvorefter soldaterne forsvandt på cykel ind mod byens centrum.   I døgnets løb var der meldinger om fantasibomber mod Maskinfabrikken, Elmegade 5 og H. Nielsen & Søns Maskinfabrik, Aldersrogade.

 

7. februar

I døgnets løb er der meldt om fantasibombe mod Bagerforretningen, Nørrebrogade 222.

Kl. 20 har vagtposterne på Transformatorstationen i Lygten skudt efter 2 personer, der forsøgte at kravle over plankeværket.

Kl. 21.10 har to mandspersoner frarøvet en ”invaliderenter ”en tegnebog indeholdende 100 kr., da ”invaliderenteyderen” gik ind i opgangen til sin bopæl, Vævergade 4.

Omtrent samtidig har en 16 – årig mandsperson været udsat for røveriforsøg, mens han var inde i telefonkiosken ved hjørnet af Baggesensgade og Dosseringen. Mens han telefonerede, blev døren revet op og noget stukket i ryggen på ham, mens en stemme samtidig sagde, at han skulle udlevere sin tegnebog. Da den 16 – årige forklarede, at han ingen tegnebog havde, gik røveren, idet han dog forinden fortalte drengen, at han skulle blive stående i fem minutter.

I døgnets løb var der indløbet trusler om Fantasibomber følgende steder: Hellesens Enke og Ludvigsens Elementfabrik i Aldersrogade, Gades Møbelmagasin, Rantzausgade og Fabrikken Ambi, Ryesgade 60.
13. februar

I løbet af døgnet var der Fantasibomber mod Atlas.

Kl. 11 blev der efter anmodning af den vagthavende overpolitibetjent ved Transformerstationen ved General Motors af 2 grupper fra Udrykningstjenesten foretaget undersøgelse af General Motors lokaliteter, idet man havde formodning om, at 2 personer i nattens løb havde skaffet sig adgang til lokalerne. Den foretagende undersøgelse var dog negativ.

 

15. februar

Kl. 1.37 havde sabotagevagterne i Ryesgade 3 skudt kraftigt, fordi de havde hørt mistænkelige lyde. De ønskede politi-assistance, men dette blev afslået.

Kl. 19.34 blev der pr. telefon meddelt Station 6, at nogle personer var ved at bryde døren op til lejligheden Nørrebrogade 26 1. Dansk Politi konstaterede, at tysk Sikkerhedspoliti var til stede, hvorefter det danske politi trak sig tilbage.

Kl. 22.50 affyrede sabotagevagten i Belysningsvæsnets transformator i Lygten et varselsskud mod tre personer, som forsøgte at trænge sig ind på stationens område.

Kort før midnat var boghandlermedhjælper Philip Louis Mario Elbjørn, boende, Tagensvej 77 overfaldet af 2 mænd og stukket med kniv.

I døgnets løb var der Fantasibomber mod Elektromekanisk Værksted, Rådmandsgade 13, G. Johansens maskinfabrik, Elmegade 5, Lauritz Knudsen, Haraldsgade 53 og Købmandsforretningen, Jagtveje 189.

19. februar

Kl. 20.04 var 2 pistolbevæbnede mænd trængt ind hos mekaniker Tustrup, Asminderødgade 3. Hustruen var lige kommet hjem fra sin cigarforretning med kassebeholdningen. Da fru Tustrup fik lejlighed til at kalde på hjælp, forsvandt røverne uden at have fået noget udbytte.

 

21. februar

Kl. 23.54 var nogle tyske soldater trængt op i en sporvogn på Tagensvej ved Rovsingsgade, og har truet personalet med pistoler.  I løbet af døgnet var der anmeldt Fantasibomber mod Metalvare-fabrikken, Ryesgade 3.

 

29. februar

Kl. Ca. 20 blev der forøvet hærværk mod folketingsmand Victor Gram, Struensegade 26 4.sal, idet der fra gårdsiden blev kastet en ”smørekop” gennem en af ruderne til hans lejlighed. Folketingsmanden meddelte, at det ikke var første gang.

 

1 marts

Politivagten blev tilkaldt til Rantzausgade 4 i anledning af husspektakler. I lejligheden blev der truffet 2 mandspersoner, der begge viste sig, at være Schalburgfolk. De var meget berusede, og blev ført til Kasernen på Blegdamsvej.

 

2. marts

Kl. 23.45 anmeldtes i Ryesgade om en tysk soldat, der havde afgivet 3 skud.

 

4. marts

2 Schalburgfolk havde truet nogle tilskuere med pistol i Biografteatret. Kl. 22.35 meddelte Station 7 at en sabotagevagt fra Virksomheden, Ryesgade 19 – 21, Valdemar Jørgen Hansen var blevet skudt uden for sin bopæl. Han blev bragt til Rigshospitalet, hvor han umiddelbart afgik ved døden. Vidner forklarede,
at den afdøde var Marinevægter.

 

6. marts

Kl. 22.14 meddelte Station 8, at tysk Sikkerhedspoliti havde skudt en mand, der lå i Rådmandsgade 46. Han blev af tysk politi ført til lazarettet på Nyelandsvej. Hvem han var, vides ikke. Han var antruffet i Tagensvej 58 og var derfra løbet til Rådmandsgade 46.

 

7. marts

Kl. 0.07 meddeltes der fra Togkontoret på Nørrebro Station, at toggangen mod Vanløse var standset, fordi føreren af et S – tog kort forinden havde hørt et par eksplosioner, da toget befandt sig i nærheden af Godthåbsvej.

I døgnets løb var der rapporteret Fantasibombe mod Nørrebros Dampvaskeri, Hejrevej 5 hele to gange.

 

10. marts

Kl. 17.06 var 6 ukendte mandspersoner ved arbejdstids ophør trængt ind på Fabrikken Titan på Tagensvej. De havde overrumplet sabotagevagterne og fratog dem 4 karabiner og 3 tromlerevolvere, som de samlede i en sæk, hvorefter de kørte bort i en Motordroske. De medtog også 12 træstave og noget lysmateriel.

Kl. 21.16 blev der meddelt Politistationen på Fælledvej, at der var fundet en bombelignende pakke på fortovet udfor Radioforretningen, Blågårdsgade 9. Der blev straks sendt politi til stedet. Evakuering af de to nederste etager blev foretaget.

Kl. 22.42 blev der af en ukendt person til den over for bomben beliggende engelske kro i Blågårdsgade 4 meddelt, at såfremt der ikke var sket noget, ville det ikke vare længe. Umiddelbart derefter blev der dog konstateret, at den bombelignende genstand var en pakke indeholdende en sten.

Kl. 22.20 indfandt en mandsperson sig på Fælledvejens politistation og meddelte, at der kort forinden havde fundet et revolveroverfald sted i porten til ejendommen Nørrebrogade 48. da politiet få minutter efter indfandt sig på stedet, fandt man den 21 – årige Per Juul Martiny liggende over sin seng på 1. sal
i samme ejendom. Han forklarede, at han havde været nede ved en brevkasse med et brev, og da han på vejen herfra tilbage til sit værelse passerede ejendommens port, var der to ukendte mandspersoner, der stillede sig i vejen for ham, og spurgte om det var Per Martiny. Han svarede ikke og forsøgte at løbe op af trappen. Her blev han ramt i ryggen af et skud. Han forklarede, at han ikke var særlig politisk aktiv, man han var nationalt indstillet. Han var p.t. sammen med andre vagtmænd i Studenterforeningen.

 

11. marts

Kl. 19.30 visiterede 2 tyske soldater gæsterne i Restauranten ”Prins Jørgen”, Slotsgade 26. Den ene soldat havde mistet sin bajonet. Man mente, at det var nogle af gæsterne, der havde hugget den.

 

12. marts

Der var meldt en Fantasibombe mod Tillegaard, Stefansgade 1.

 

15. marts

Mens malermester Dufour, Åboulevarden 18, opholdt sig i teatret, blev der rettet flere telefoniske henvendelser til hans hjem, som husassistenten viderebragte til malermesteren. Der var også blevet ringet på hoveddøren. Malermesteren, der arbejdede for tyskeren følte sig truet, og der blev opstillet vagter på stedet.   Der var i døgnets løb indløbet fantasibomber mod Pension ”Lucca” Nørre Allé.

 

21.marts

Kl. 1.30 eksploderede en bombe i Kaffebaren, Fælledvej 10. Ejendommen led betydelig skade. Der knustes mange vinduer i de omliggende ejendomme. En dame i nr. 9 blev indlagt med chok.

 

23. marts

Kl. 5.15 havde 2 ”politibetjente” og en ”C.B.” forlangt at komme ind på Maskinfabrikken Madsen og Beidil, Ryesgade 3. De meddelte, at de kom fra Fælledvejens Politistation. Da de blev nægtet adgang, fjernede de sig.. Det var antagelig tale om sabotører.

I løbet af døgnet var der anmeldelse af Fantasibomber mod Hertz Maskinfabrik, Jagtvej 57.

 

30. marts

Kl. 10.45 henvendte sig til en dame på Jagtvej i en institution, der i den senere tid havde haft en del leveringer til den tyske værnemagt. De spurgte bl.a., hvem der var direktør. Det var antagelig tale om sabotører, der ”misbrugte” uniformen.

Kl. 23.55 skete der en bombeeksplosion i beværtningen Egely, Elmegade 23, kælderen, hvorved beværtningen blev fuldstændig raseret. Mange ruder blev knust i nabolaget. Ingen personer kom til skade. Indehaveren er ikke politisk interesseret, men i lejligheden umiddelbart over beværtningen boede en frikorpsmand,
der netop var hjemme på orlov.

Serien om Besættelsen på Nørrebro fortsættes

 

Kilde:

• www.dengang.dk – div. artikler
• Litteratur Nørrebro 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

 

• Modstand og Besættelse på Nørrebro 
• Sabotage på Nørrebro 1-2 
• Likvideret på Nørrebro 
• Nørrebro 9 dage i sommeren 1944 
• De fem barske år på Nørrebro (NørLiv24) 
• Da Buldog brændte (NørLiv) 
• Buldog på Nørrebro 
• De Tyske Flygtninge på Nørrebro 
• Sommeren 1944 på Nørrebro 
• De fem dramatiske år på Nørrebro 
• Nørrebro 1945 – to episoder 
• Nørrebro 156 
• Nørrebro – flere sabotager 
• Besættelse på Nørrebro 1-5 

Redigeret 3. 04. 2022

Vi har klippet i datidens aviser. Og det er der kommet nogle sjove, underfundige, alvorlige og skæve artikler ud af. Vi skal køre med Dampsporvogne, den nye Kystbane (48 min.), sejle på søerne med petroleums – og elektriske både. En pige i cykeldress skaber ”opsamling” på Østerbrogade, da hun bliver nødt til at gå. Og så skal vi besøge hval med en meget stram lugt som den ”uddunster” på Strandpromenaden. Magnetisører holder møde på Fælleden og vil af med ”Kvaksalveriloven”.

Vi har forsøgt at holde os til den gamle tekst og sprogbrug. Det har været lettere for den gamle redaktør, for så kan du kære læser ikke gennemskue om det er en stavefejl eller ikke. Men den gamle tekst er i sig selv også værd at læse. Journalister dengang brugte ret lange sætninger men ofte meget formfuldendt. Men måske med lidt for mange indskudte sætninger.

 

Med Damsporvognen i Pinsedagene (4. juni 1884)

Dampsporvognen begyndte Pinsedagene sin Kjørsel med Tog hver 12te minut, og de fra Trianglen udgaaende Vogne vare allerede fra Morgenstunden strax fyldte, navnlig for første pinsedag. Der kjørtes med 10 Dampvogne og 11 aabne Vogne, idet nogle af Dampvognene havde to tilkoblede Vogne, at hvilke den ene kun medførtes til Vigesporet Nord for Charlottenlund, hvor den modtoges af den fra Klampenborg kommende Vogn.

Der solgtes i alt i begge Pinsedagene 34.909 Billetter, nemlig 18.868 første og 16.041 anden Pinsedag, og der tilbagelagdes en samlet Veilængde af 450 Mile.

Foruden af Dampsporvognen var Strandvejen ogsaa stærkt befaret af andre Kjøretøjer, Ryttere og Gaaende; men desuagtet passerede der, saavidt os behjendt, intet Ulykkestilfælde. Kun en af Vandingsvognene kom anden Pintsedags Eftermiddag mellem Emiliekilde og Bellevue i Collision med en Enspænderbefordring, der atter, idet den slap fri af Vandingsvognen, tørnede mod en af Dampsporvognene, som kom kjørende imod Stedet, men strax standsede. Enspændervognen blev en Deel ramponeret, men der kom heldigvis ingen til Skade.

 

Venteværelse ved Trianglen

• Dampsporveien: Venteværelse ved Trianglen er efter Overeenskomst med Hr. Conditor Larsen fra i dag til Dampsporvogns – Passagerenes Afbenyttelse i Conditorlocalet paa Østerbrogade Nr. 58 fra Kl. 8 Morgen til 11 Aften.
• Hellerup den 20de August
  1884
• P.B. Obel
• Driftsbestyrer.

 

Lystsejlads – Foreningens Pavillon ved Langelinie (1884)

• Paa Pinnebergs Bastion ved Langelinje hersker der i denne Tid en travl Virksomhed. Før laa der et stille idyllisk og fredeligt Hus, hvis Tag akkurat saaes over Volden. Det var en af de mest tiltalende Boliger, der fandtes ved Kjøbenhavn. Med Statdsgraven udenfor Døren, tæt innesluttet af den grønne Bastion og overskygget af høje Popler laa den lille Underofficerbolig skærmet mod alle vinde.
• Saa kastede ”Dansk Forening for Lystsejlads” sine øjne paa den, og fra det Øjeblik af, var dens fredelige Existens truet. Men Foreningen maate bejle i flere Aar til Autoriteternes Velvilje, inden det lykkedes den, at faa deres Samtykke til at okkupere Pladsen, og saa maate den bagefter anstrænge sig i andre aar, før den fik samlet de nødvendige Penge til at realisere sin Plan om her i Stedet for det lille gammeldags og stilfærdige Hus at rejse en flot og moderne Pavillon til Brug for sine Medlemmer.
• Planen er nu ved at blive realiseret. Den moderne Pavillons Tag kigger frem mellem Trætoppene. Bastionen er gjennemgravet, gamle træer fældes og
  nye skulle plantes, en bro slaas over Kjørevejen til Langelinje, hele Terrænet forandres. Det er ”Dansk Forening for Lystsejlads”, der rejser sit Hus paa Pinnebergs Bastion. I Stueetagen indrettes en restauration og Kaféé, der skal staa aaben for Publikum.
• Gaar man ovenpaa, hvor foreningen skal have sit Lokale, er der et Taarnværelse ud mod Søen, som især fængsler Opmærksomheden.. herfra findes en sjælden Udsigt over Havnen og Sundet. Desuden er der to store Sale og et mindre Værelse, der ville faa Anvendelse som Læseværelse og Rygestue m.m. Den store Sal mod Nord skal være Foreningens Festsal.
• Det bliver saaledes et tidssvarende og elegant Lokale, Foreningen her faar sig. Og man kan kun lykønske den danske Sejlsport til dette foretagende og haabe, at det maa blive et samlingssted for alle, der dyrke denne friske og mandige Idræt.

 

Den ny Traverbane (1885)

• Ude ved Lundegaarden, i Hellerup Stations og Lersøens Nabolag, er den nyeste Fremtoning paa Sportens Omraade i Kjøbenhavn, Traverbanen, indrettet. Man kommer lettest til den ad Lyngbyvejen, fra hvilken den har Hovedindgang.

Dampsporvognen maa væk (1886)

• Dampsporvognen ødelægger Strandvejen, knuser aarlig saa og saa mange Vogne, beskadiger saa og saa mange Damer og Herrer. Nu burde Beboerne paa Strandvejen og de Kørende raabe Alarm, gøre Andragende, holde Møde, eller foranstalte en almindelig Lockout overfor Dampsporvognen
• Ethvert Middel vil være godt, blot man opnaar Resultatet: at gøre Dampsporvogns – trafikken umulig.

 

Østerbros Ravelin raseres (5. januar 1887)

• Atter en Dødsdom over et Stykke gammelt Kjøbenhavn rede til at eksekvers.
• Den gamle Ravelin og Broen ved Østerport stod sig længe og vedligeholdt sit gammeldags Snit med Brystværn, Skydeskaar og endelig det gamle Vagthus med det store Uhr. Og Gravene over hvilke Broen fører, har endnu det samme Præg af et mystisk, frodigt Vildnis, som de har haft i Mands Minde.
• Om kort tid vil alt dette være forandret. Kjøbenhavn, hvis størrelse giver den Rang blandt Verdensstæderne, fordrer større aarer for Cirkulationen.  Mod Øst har resterne af den gamle Vold næsten stødt sammen med Citadellet ”Frederikshavns Glacis” og Indkørslen over Broen er saa uanstændig
  snæver og kroget, at den ikke har været uden fare for Færdslen, særlig naar bredsporede Vogne mødte Sporvognen paa dette Punkt.
• Nu bortfalder Østerbros Ravelin med samt det gamle Vagthus. Bastionen om statens Magasiner sløjfes tæt op til Møllen. Af Jorden bygges en 164 Fod bred Dæmning over Gravene i en ret Linie fra de smaa Alleer til Husarkasernen. Arbejdet er ved Licitation blevet tilstaaet Entreprenørerne Würtzholz og Lauritz Petersen for en samlet Sum af 27.100 Kr.

 

Kaproning på Langelinie (1. juli 1887)

• Dersom De overhovedet vil regnes til det Kjøbenhavn, der er med, saa gaar De selvfølgelig paa Søndag ud paa Langelinie og ser paa Kaproningen. Der møder hele Kjøbenhavn.
• Men dersom De interesserer Dem virkelig for Rosport, dersom De ønsker at føle Løbenes Spænding og tilbringe nogle overmaade fornøjelige Timer for en billig Penge, saa gaar de snarest mulig hen hos Boghandler Bergmann i Hotel d’Angleterre og tager Dem en Billet til den Damperflotille, der følger
  løbene.

 

En herlig Vinter for vore Skøjteløbere (1887)

• Kjøbenhavnerne elsker Skøjteløbersporten. Med Liv og Lyst svinger de sig hen over Isen, paa kanalerne i Frederiksberg Have, paa Søerne og paa Kastelsgraven. Vandpytter som Holger Danskes Briller (Fælledparken) o. lign. tælle vi slet ikke med.
• Den mest yndede Skøjtebane er dog den i Kastelsgraven. Her løbe de grundmurede Borgers repræsentanter rundt i Pelsværk og deres Ansigts Sved, medens Hytternes Repræsentanter staa på Langelinie og se til. Og netop har, har man som bekendt arrangeret flere vellykkede ”Tivolifester”. I aar har man saaledes slaaet sig paa Kineseriet. Sceneriet ved den Kinesiske fest nu i Vinter var vellykket og naturtro – skønt nogle troede, at Sceneriet skulde forstille noget ægyptisk. Een Ting er klar: vore Damers Dragter har den Fordel frem for Kineserindernes, at de er forsynede med Tournurer, som paa glimrende maade afbøder de Fald og Fejltrin, Damerne begaar, naar de har ladet sig lokke paa Glatis.

Ny Sporvognsrute (7. juni 1888)

• Kjøbenhavns Sporvejsselskab fortog i gaar Morges sin første Prøvetur med en smuk et-etagers Vogn paa den ny Rute gjennem Store Kongensgade til Østerbro. Den almindelige Kjørsel vil dog først begynde længere hen i Maaneden, da Staldbygningen endnu ikke er færdig.

 

Hvalen til nedsat entré (20. januar 1889)

• Hvalen er kommet, og Besøget af Publikum paa Strandpromenaden, hvor den ligger trukket op paa land, er meget stort. Dyret selv er ganske enormt og virker overmaade imponerende, ikke blot ved sin Størrelse, men ubehagelig nok ogsaa ved den stramme Lugt, det uddunster.

 

Ned med den gamle Kvaksalverilov (17. juni 1889)

• Rungende Hurraraab for de to Magnetisører.
• Næsten 2.000 Mennesker var mødt op til de Herrer v. Huth´s og Alb. Nielsens magnetiske Møde paa Nørrefælled igaar. Hr. v. Huth indledte med et Foredrag om ”den ved Haandspaalæggelse fremkaldte Varmefornemmelses Indflydelse”, et foredrag, der modtoges med livlige Hurra – Raab. Derefter talte Magnitisør Nielsen om Magnetismen som ”den moderne Massage” og krævede den utimelige Kvaksalverlov ophævet.
• Endelig talte Proprietær Bruun til dels humoristisk, og paaviste at en Læge, der giver forkert Medicin er værre Kvaksalver end den Mand der helbreder ved Haandspaalæggelser og Strygninger.
• Under Mødet indløb et Sympatitelegram fra Odense.
• Tilslut vedtog man enstemmigt en Resolution om Afskaffelse af Kvaksalveriloven og skilles under stærke Hurra – Raab.

 

Den første Første – Maj – Demonstration (1890)

Følgende overskrifter kunne man læse i de danske aviser:

• Almindelig Fridag, En Foraarets festdag
• De danske Socialdemokrater demonstrerer for første gang for Otte – Timers Dagen
• Arbejdsgiverne truer med Afskedigelse for dem, der forlader Arbejdet.
• 50.000 Arbejdere demonstrerer i al Fredsommelighed paa Nørrefælled.
• Snart dages det Brødre, det lysner i Øst.

Paa Skøjter over Øresund (20. januar 1891)

• Man kunde igaar spænde sine Skøjter paa ved Langelinie og foretage en munter Udflugt over Sundet. Der ligger en halv Snes Skibe indefrosne ude i Løbet, og hvis man har Lyst til at udvide sine Sprogkundskaber, bør man give sig i Lag med Skibsbesætningerne, som er stærkt oplagte til en lille Sladder.
• Forresten kan man ikke løbe meget længer end en gid Fjerdingvej paa den anden Side Trekroner, saa umuliggøres Skøjteløbningen af den ru Overflade paa isen.

 

Skal Cyklister betale Bompenge? (1891)

• I Søndags passerede 885 Cykler Bommen paa Strandvejen.
• Bommændene paa Strandvejen har ment, at naar de kunde kræve Bompenge af dem, der kørte i Vogn, kunde de ogsaa kræve Bompenge af dem, der kørte paa Cykler.
• Uden at man anede det, har Bommændene et Par smukke Sommer – Søndage taget sig for at tælle, hvor mange Cyklister, der kørte forbi. De er kommen til det resultat, at Søndag den 16. august kørte 885 Cykler forbi.
• Amtet afslåede Andraget fra Bommanden
• I Amtsraadets Møde igaar blev Sagen behandlet.
• Formanden, Stiftamtmand Bache fandt, at det kunde være meget rigtig at beskatte Cyklister, der kørte ad Strandvejen.
• Herimod blev indvendt at i saa Fald burde man ogsaa lade Folk med Trillebøre og Piger med Barnevogne betale Bompenge.
• Stiftamtmanden gjorde den Bemærkning, at der kom ikke 800 Trillebøre og ej heller 800 Barnepiger med Vogn ud ad Strandvejen om dagen.

 

Det nye Østerbro (1891)

• (København med Ø) Paa Østerbrogade er Idyllen ganske forsvundet. Mindes man Købkes Maleri af netop det samme Parti ved Søerne, man udbryde: -”Ak, hvor forandret”. Dér, hvor en Vandpost stod midt paa Gaden, og Køerne græssede paa de tilstødende Marker, er nu høje Husrækker, mellem hvilke de høje Sporvogne farer af sted med stor Hastighed.
• Udlændinge, som kommer hertil, fæstner sig ved det mærkelige Bogstav, som vi Danske har i vort Alfabet, og som de slet ikke kender, et O med streg igennem. Det kaldes Ø, forklarer vi – og vi peger paa den toetagers Østerbro – Sporvogn, der har det sjældne Bogstav malet baade for og bag i stort Format.

 

Svanemøllen totalt nedbrændt (13. december 1892)

Igaar Morges omtrent Kl. 4 er Svanemøllen brændt. Ved Middagstid var hele Møllens firelængede Bygningskompleks en rygende Ruin. I den store Vindmølle, der var bygget ovenpaa den treetages høje Dampmøllebygning, greb Ilden om sig og forplantede sig til hele Bygningskomplekset.

Brandskaden anslaas til henimod 500.000 Kr.

 

Den nye Frihavn vokser op ved Langelinie (juni 1893)

• Mange Kjøbenhavnere søger i disse Dage til Langelinie for at kaste et Blik paa de store Udgravninger, der nu er ved at antage fast Form og saa smaat begynder at vise os den nye Frihavns Omrids. For to Aar siden nedrammes de første Pæle; nu ligger det hele, for uindviede Øjne, som et Kaos, en uhyre sammenhoben af Jord, Grus, Stene og Tømmer, hvor travle Lokomotiver farer af Sted, og hvor ca. 2.000 Arbejdere myldre omkring Der skal bygges en stor Viadukt over Østbanegaardens Terræn, og Langelinie vil faa en Forlængelse paa 3.000 Fod nordpaa fra den anden Side af den nye Lystbaadehavn. De mange Kajer bygges af Sten fra Stenrevene ved Hesselø i Kattegat og Granit fra Bornholm. De Mure, der bærer den ny Promenade mod Nord, opføres af ølandske natursten, et herhjemme sjældent brugt Materiale. Man venter at kunne gavne Havnen om to aar.

 

Kjøbenhavns nye Frihavn (9. november 1894)

• I Dag aabnes Kjøbenhavns Frihavn for Driften, og dermed har Byen faaet et nyt og storstilet Anlæg, som svarer til dens Rang som Storstad.
• Frihavns – Arealet er ca. 100 Tønder land, den samlede Kaj – og Bolværksstrækning er paa det nærmeste 12.000 Fod. Adskillige af de Bygninger, der skulle fremstaa paa Frihavnsterritoriet, er allerede fuldførte, saaledes det store Silopakhus.

 

Frihavnens tre ledende Mænd (1894)

Naar det store Frihavns – Foretagende nu er bragt til en lykkelig Fuldførelse, skyldes det i første Række Havnebygmester H.C.V. Møller, Havnekaptajn Lüders og Landmandsbankens direktør, Etatsraad Isak Glückstadt. De to førstnævnte har med stor teknisk Dygtighed forestaaet Bygningen af Frihavnen, deres Samarbejde har været fortrinligt, og de har vidst at drage Grænserne for det overkommelige.

Som Formand for Aktieselskabet Frihavnen har Etatsraad Glückstadt indlagt sig stor Fortjeneste af Forretningens hurtige Forløb, han har været den rette Mand til at gennemføre den baade patriotiske og kommercielt set fortræffelige Plan at etablere en nordisk Frihavn ved Kjøbenhavn.

 

Ridesportens Forkæmper (12. februar 1895)

• Berider Lørup afgaaet ved Døden
• Berider Lørup er afgaaet ved Døden efter længere Tids svagelighed, 59 Aar gammel. Lørup, der var kgl. Berider, helligede hele sit Liv til Ridesporten, og det var med Stolthed, han for kun fire Aar siden kronede sit Livsværk med Indvielse af det store smukke Lørups Ridehus paa Østerbro

 

Vinterens Glæder (1895)

• Nu er det dejligt Skøjtevejr.
• Den vedholdende Kulde har i Aar givet al slags Vintersport et stærkt Opsving.
• Skøjteløbningen florerer under mange Former: Kunstløb, Iscykler, Hurtigløb, Drengeløb og Baglandsløb, ja selv Væddeløb for Damer.
• Hovedstaden tæller en del Skøjteløberforeninger, der hver har sine Tiltrækninger. Saaledes er den paa Kastelgraven – Vanilie – Isen – bekendt for sine aristokratiske Karakter, medens den store, der har forpagtet Peblingesøen, og som ejer sit elegante pied – á – terre, den sidste aar opførte Søpavillon, ubestridelig er den, der gør mest for sine Medlemmer.

 

Den gamle Mølle, oh lad den staa! (27. april 1895)

• Dronningens Mølle paa Østerbro synger paa sidste Vers.
• Dronningens Mølle, der ligger paa Volden ved Nyboder, er nu dømt til Undergang. Den gamle hvidhaarede Møllermester har rebet Sejlene og har lukket sit lille landlige ”Udsalg af Mel og gryn”. Nu vil Konerne fra Nyboder ikke mere komme løbende derop efter deres Boghvedegryn, og de vil ikke mere få deres Passiar med Rebslageren som gik og tænkte baglæns dernede under Volden. Spaden blinker og Øksen ligger for Roden af de halvt udsprungne Træer. Man kører vore Barndomsminder bort på Tipvogne.
• Magistraten mangler Fyld. Dronningens Mølle er stemt til Undergang og den yngre Generation har vel ingen Ret til at tale her, naar de Ældre tier. Nu vil det atter blive tomt derude. Og tidt, naar vi spadserer over Stedet, hvor den gamle Mølle stod, vil vi standse og tænke paa den med et Suk.

 

Og nu gaar Møllen til Auktion (22. maj 1895)

• Der har været mangehaande Andragender for at bevare den gamle kjøbenhavnske Voldmølle. Men trods alt vil den alligevel førstkommende Mandag blive solgt ved offentlig Auktion til nedrivning. Møllen skal være forsvunden fra Overfladen 4 Uger efter Auktionsdagen.
• Mølleren, hvis navn er Møller, fraflytter i disse dage Stedet, hvor han har boet i 31 Aar. Ved man for øvrigt, hvem der engang har boet oppe i den gamle Mølle? H.C. Lumbye. Han flyttede derop i Kolera – Aaret, fik Stedet kært og blev der. Hans bedste Danse – ja maaske selve Champagnegaloppen – er bleven til deroppe mellem de grønne træer.

 

Nye Elektriske Baade på Søerne (11. april 1896)

• Forsøget med Petroleumsbaadene paa søerne gik altsaa ikke. Ved deres Spektakel og gyselig Stank og Eksplosionsfare blev de snart saa forhadte, at ingen vilde bruge dem. Men nu har vi faaet de elektriske baade, og Sejladsen med dem former sig virkelig som en Lystrejse mellem Østerbro og Vesterbro.
• Baadene er hvidmalede og pyntelige at se til, men herrer med høje hatte tilraades Forsigtighed, naar de i Baadene passerer under Dronning Louises Bro; Cylinderen kan her nemt forvandles til en Chapeau Claque.

 

En Dame i Knæbenklæder samler Opløb (13. juni 1896)

• En ung Dame, iført fikse, lyseblaa Knæbenklæder og Bluseliv, cyklede i gaar lystigt ud ad Østerbrogade. Nu vilde Uheldet, at en skarp Sten skar et af Cyklens Gummihjul i Stykker og derved tvang den unge Sportskvinde til at standse. Hun fik et Bybud til at tage sig af Maskinen og vilde vende hjem til Fods. Men det overfor beskrevne Kostume, der egner sig fortræffeligt til Cykelsporten, viste sig særdeles ikke egnet til Promenadegang. I et Nu var den Skønne omgivet af en nysgerrig og paatrængende Skare, mest Børn og unge Mennesker, saa hun til sidst ikke kunde komme frem. Heldigvis tog en galant Kavaler sig af hende, skaffede en Droske til veje og bragte Damen lykkeligt hjem til hendes Bopæl.
• Den unge Mand venter endnu paa belønningen for sin kække Daad.

 

Den første Tur med Kystbanen (11. juni 1897)

• Igaar løb det første Tog ad den ny Kystbane i hele dens Udstrækning. Det var en Prøvekørsel, som lededes af Overingeniør Ernst og Afdelingsingeniør Andersen. Toget bestod kun af et let Lokomotiv, et par Salonvogne og en Pakvogn. Kl. 11 om Formiddagen afgik det fra Hovedbanegaarden over Nørrebro ad Frihavnen til Østbanegaarden. Herfra afgik Toget Kl. 1.
• Den kørte ad den ny Bane til Hellerup, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted osv.  og gjorde kun korte Ophold undervejs. Kl. 4 ankom Toget til Helsingør. I morgen køres en ny Prøvetur med Konsejlspræsident Hørring og Indenrigsminister Bardenfleth samt Generaldirektør Tegner som Gæster.

 

Østbanegaarden indvies (2. august 1897)

• Og Kystbanen aabnes for Publikum
• I Gaar åbnedes Kystbanen, der gaar fra Østerbro Station til Helsingør. Samtidig indvies Østbanegaarden, denne mærkelige Indretning med de mange Trapper.
• Kystbanen aabnedes under paafaldende ringe Opmærksomhed og med meget faa Passagerer. En del Landliggere, som er vante til at benytte Sunddamperne, toge dog i Gaar ind ad Kystbanen af bare Nysgerrighed.
• Der er straks opstaaet et Problem: Hvorfor tager det længere Tid at køre fra Helsingør til Kjøbenhavn end omvendt? Eksprestoget gaar 10.57 fra Kjøbenhavn og naar Helsingør 11.45, det vil sige i 48 Minutter. Derimod gaar Eksprestoget 4.39 fra Helsingør og naar Kjøbenhavn 5.34, det vil sige i 55 Minutter.
• Hvorfor skal det tage 7 Minutter længere fra Nord til Syd end omvendt?
• Vi har rettet Spørgsmålet til Jærnbanekyndige. Men ingen kan svare os.
• Her har Kjøbenhavnerne virkelig faaet en ny Gaade at løse.

 

Dansk Læge med internationalt Ry faar sit Monument (26. oktober 1898)

• Paa Gefions Plads ved Frihavns Anlægget afsløredes i Gaar et overordentligt smukt Mindesmærke for Dr. H.W. Meyer. Det er et ret enestaaende Tilfælde og en stor Ære, at et saadant Monument rejses i et lille Land for en af dets Mænd med Bidrag fra ikke mindre end femten udenlandske Stater.
• Men Dr. Meyer var ogsaa en Verdensberømthed. Hans Opdagelse af Næsesvælgvegetationer (Polypper) har været epokegørende. Titusinder af sløve og tungnemme Børn har faaet deres Sundhed og Lærenemme tilbage efter at deres Polypper er blevne fjernede, staar i Taknemlighedsgæld til denne fremragende danske Læge.

Kilder:

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Østerbro Nyheder 1899 – 1936
• (Under Nørrebro): Historier fra Nørrebro 1880 – 1936
• Københavner – Historier 1884 – 1890
• Københavner – Historier 1891 – 1902

 Redigeret 30. – 01. 2022

Læs om Den Hvide Badeby ved Svanemøllebugten. Og det ”Skikkelige Borgerfolk” holder sig væk fra Langelinie på grund af ”Langelinie
– Pigerne”. Matroserne kunne ikke gå i fred. Vi skal høre om damernes debut i atletikken. Og så faldt tre piloter ud af en flyvemaskine.
Den ene faldt ned i et pulterkammer på Strandboulevarden.  Og så slog et dansk hold Celtic med 4 – 1.

 

De sidste træer faldt på Østervold.

Gymnastikstævne (3.juni 1912)

Det første store danske gymnastikstævne med 4.000 skolebørn blev afviklet på det nye stadion i Københavns Idrætspark.. Aviserne mente, at det var en god investering.:

• Opvisningen var en saadan Ungdoms – demonstration af kraft og Sundhed, som maatte fryde enhver og vise Berretigheden af det store og kostbare Stadion – Anlæg

 

Dansk Sejr (6. juni 1912)

Og så var der fodbold i Parken:

• Ved den skotsk – danske Fodboldkamp i Gaar mellem det professionelle skotske Hold Celtic” fra Glasgow og et udvalgt Hold af danske Amatører, der skal deltage i de olympiske Lege, vandt det danske Hold med 4 Maal mod 1.

 

Den lille Havfrue (15. september 1912)

Hvor længe har hun stået der – den lille Havfrue? I avisen kunne man læse følgende:

• Endelig igaar kunde Brygger Jacobsen se et af sine højeste Ønsker opfyldt. Den lille Havfrue blev opstillet paa Langelinie udfor Camera – Obscura – mandens Hus. Det er dog kun en Prøve – Opstilling. Billedhugger Edv. Erichsen har udført Statuen med lykkelig Haand. Hans Model, Solosanser Fru Ellen Price har i Sandhed inspireret ham til et Digt i Bronze, fuldt af Ynde og Poesi.

 

Den sidste rest af Østervold (31. januar 1913)

Med sorg har beboerne set de flotte træer forsvinde. Sikke et flot sprogbrug journalister brugte dengang. Man får helt tårer i øjnene:

• De gamle Træer, der skabte Poesien paa Voldresten ved Østerport er ikke mere. Flittige Menneskehænder har hugget dem over Ende og savet dem til brænde, og i Gaar solgtes de ved en Auktion for i Sag at føres bort fra deres mere end tohundredeaarige Plads. I stedet for den tætbevoksede Vold, der besad en sjælden Skønhed mødte Øjet i Gaar kun en nøgen Jordhøj. Og naar Frosten holder op, graver Arbejdsmændene videre af Volden, og om to aar farer den underjordiske Boulevardbane gennem det Terræn, der afgav Plads for den minderige Østervold.
• Ogsaa den sidste Vold – Rebslager er forsvundet! Hvor ofte har vi ikke staaet og set paa ham, naar han tvandt sin Hør paa Reberbanen ved Foden af Volden, mens det store Hjul snurrede, og han stadig gik baglæns med Hørren i sit Forklæde. Den eneste, som altid havde Fremgang – jo mere det gik tilbage for ham!

 

Den hvide badeby ved Svanemøllen (1915)

Og her troede man at ”Helgoland” lå ude ved Amager, men læs bare her:

• Den hvide Badeby, der har rejst sig ude ved den nye Strandvej ved Svanemøllebugten er bleven yderligere udvidet, kort efter at den aabnede. Det viser bedst, at Københavnerne har Trang til en saadan moderne indrettet Badeanstalt. Helgoland, der ligger flot og imponerende med sine hvide Tage i Solen mod Øresunds klare, blaa Vand, kan rumme 4.000 Tilskuere, omkring det store Sportsbassin.

 

Boulevardbanen åbnes (27. november 1917)

• Kongen, Dronningen og Prins Knud foretog i Gaar med et særligt Kongetog en Prøvetur paa Boulevardbanen til Nørreport. I dag indvies Banen fra Vesterbro til Østerbro af Regering, Rigsdag og Kommunalbestyrelse. Og på Lørdag kan det store Publikum begynde at glide gennem Tunnellerne.

 

Nye Forsyninger (4. januar 1918)

Husmoderen havde efterhånden fået daglige bekymringer. Det var ikke let, at skaffe, selv den mest almindelige mad. Man havde smørkort og flæsket blev rationeret. Kun 120 gram Flæsk og 160 gram svinekød pr. uge:

• Ø.K´s store Motorskib ”Fionia” ligger nu i Frihavnen og losser sin kostbare Last af Ris, The, Sukker, Sago, Kartoffelmel og Krydderier, alle de Ting, vi saa længe har savnet, og som ”Fionia”har hentet hjem efter en farefuld rejse til Østen. Risengrynene naaede ikke at komme til Julen, og Risengrøden maatte opgives – men nu er den der, og det bliver Glæde i mange Hjem.

 

Chauffør myrder sin hustru (10. april 1918)

• Privatchauffør Jørgen Jensen, der havde Beskæftigelse hos Firmaet Simon Olesen, anmeldte i November i Fjor, at hans Hustru havde forladt Hjemmet og ikke var vendt tilbage. Politiet iværksatte en Undersøgelse, og blev hurtigt klar over, at der forelaa en Forbrydelse.
• Chauffør Jensen blev arresteret, og efter kort Tids forløb faldt Tilstaaelsen.
• Han havde efter en Strid – som han med Vilje havde fremkaldt – kvalt sin Hustru. Liget skjulte han i to Dage paa et Tagkammer, hvorefter han paa en Trækvogn kørte det ud til en Villa i Ryvangen og opbrændte det i Varmeapparatets Ovn.
• Samme Dag, som han myrdede sin Hustru, sendte han Bud til en Kvinde med, hvem han var ”forlovet”, og bad hende skøtte hans Hjem og to Børn.
• Kriminalretten dømte ham i Gaar for overlagt Mord. Dommen lød paa Livsstraf.

 

Danmarks ”Sofus” (1919)

Dengang havde Danmark også en Peter Smeichel. Og dengang var der også liv og glade dage i Idrætsparken, når der var landskamp mod Sverige. Se nok en gang på journalisternes ”billedsprog”:

• Selv om Hans Majestæt Mefisto havde forsynet alle Helvedes Djævle med Stortrommer og Trækbasuner og sluppet dem løs paa Idrætsparkens Fodboldbane under Landskampen med Sverige den 5. juni, havde han ikke formaaet at overdøve det eventyrlige Brøl, der steg op fra ”Folkets Langside” – og de tre andre Sider, alle de tre Gange, Bolden havnede i set svenske Net. Dagens Helt var Sophus Hansen, der ved denne Lejlighed fejrede Jubilæum som international Maalmand. Ikke èn Bold fik Lov til at passere ind i hans Maal, og alt Folket hyldede ham.

 

Langelinie – Pigerne (1919)

Piger har åbenbart altid haft en svaghed for sømænd og uniformer. Og det var ikke velset i alle kredse i datidens København:

 

Langelinie – Pigerne og de fremmede matroser

• Professor Ehlers maner Forældrene til at opdrage deres Børn bedre
• De mange fremmede Krigsskibe med hjemvendte Krigsfanger, som besøger København i Aar, har bevirket, at Byen ikke blot oversvømmes af fremmede Marinere, men at Langelinie bogstavelig talt belejres af en hvis Kategori af Byens unge Kvinder, især om Aftenen.
• Efterhaanden er Tilstanden blevet en saadan, at skikkelige Borgerfolk holder sig borte fra Langelinie – ja Folk betragter snart Langelinie som et uartigt Ord. Man har opfordret de fremmede Skibschefer til at passe bedre paa deres Mandskab; Man har raabt paa Sædelighedspoliti – og nu har Politiet simpelthen spærret Adgangsvejen til Langeliniekajen, ”af færdselstekniske Grunde”.

 

Matroserne Kan ikke gaa i Fred for Pigerne

Men den rette Opfattelse af Forholdene er vistnok den, som Prof. Edv. Ehlers giver Udtryk for i et Interview i ”Nationaltidende”, hvori han bl.a. siger:

• Jeg finder det latterligt, at vi kalder de udenlandske militære Autoriteter til Hjælp – De fremmede Matroser er hverken en slags vilde Dyr eller en Art Djævle – men den sørgelige Sandhed er, at de faktisk ikke kan være i Fred for de uopdragne københavnske Pigebørn – hvoraf mange oven i købet er mindreaarige. Endelig maa jeg holde paa, at man ikke skal have et Sundhedspoliti. Dog er det først og fremmest de unge Pigers Forældre, der har at sørge for, at Langelinie ikke bliver ligesaa berygtet, som Nyhavn engang har været det.

 

To gamle Damer udplyndret (10. juni 1921)

Også dengang foregik der masser af kriminalitet. Og journalisterne havde også dengang evnen til at dramatisere episoden:

• Mozart Lindberg har i Gaar paa Dosseringen 46 overfaldet to gamle Damer Fru og Frk. Ginge, Moder og Datter, der er henholdsvis 86 og 60 Aar. Mozart Lindberg havde skaffet sig Adgang til Hjemmet gennem en Tjenestepige, som selv havde anbefalet de to Damer. Han havde, under Paaskud af, at han var Statsbetjent, skaffet sig Forbindelse med Damerne.
• Mozart Lindberg fik intet Bytte, skønt baade han og Pigen gennemsøgte Lejligheden. De to Damer var bundet, men det lykkedes dem at faa sig gjort fri, og Politiet blev derefter hastigt alarmeret og fandt Mozart Lindberg i en Kælder i Valby. Forbryderen blev hurtigt overmandet. Ved Visitationen
  viste det sig, at han havde en skarpladt Revolver paa sig.
• Det var Mozart Lindberg, der forøvede det morderiske Overfald paa Portier Bonfils paa Hotel ”Kongen af Danmark”. Han blev for denne Forbrydelse idømt 16 aars Tugthus.

 

Socialdemokrater i Fælledparken (25. juli 1921)

50.000 Socialdemokrater gik gennem byen og sluttede i Fælledparken. Anledningen var partiets 50 års Jubilæum. Imponerende var det, at partiet kunne mønstre en tredjedel af stemmerne.

• I Spidsen for Toget gik Partiets førere og dets udenlandske Gæster. Forrest saas Tyskeren Otto Wells, Englænderne Arthur Henderson og Ramsey Mac Donald, Belgieren de Brouckére, Hjalmar Branting, Tiedtze (Georgien) og Russeren Odberg samt Thorvald Stauning, C.C. Andersen, Fru Augusta Pio, Fru Nina Berg, Borgmester Jensen og Partisekretær Alsing Andersen samt alle Partiveteranerne.
• I Fælledparken talte Stauning, Henderson, Mac Donald, Wells og de Brouckére under stor Begejstring. Ikke mindst Jubel vakte det, da Tyskeren Wells og Belgieren de Brouckére trykken hinanden i Haanden.
• Det socialdemokratiske Parti fejrer sit 50 Aars Jubilæum i Bevidstheden om, at denne halvhundredeaarige Opmarchens Periode har ført Partiet frem til at mønstre 32 pct., altsaa næsten en Trediedel, af samtlige afgivne Stemmer ved de politiske Valg. Stauning, der staar som Fører for Partiet, pegede i sin Tale med Stolthed paa Socialdemokratiets Fremgang og henviste til Fremtidens Opgaver, der nu bliver de socialdemokratiske Idéers Virkeliggørelse.

 

Damernes Debut i Atletikken (19. juli 1922)

En af de mest aktive klubber er Sparta på Østerbro. Men læs her hvad avisen skrev, første gang, man så kvinderne løbe:

• Det nye ved Stævnet paa Stadion i Aftes var Damernes Debut i Atletikken. Debut’ en foregik i 80 Meters Løb, der blev vundet af Frk. Adele Baumann fra K.G. Samtlige Deltagere var medlemmer af københavnske Sportsklubber, og mellem dem var kendte Svømmerske som Frk. Oda Houmann og Frk. Grethe Hansen. Kostymet var Gymnastikdragter med Halvstrømper og bare Ben.

 

Frimurer – bygningen færdig (1927)

• Nu staar Den danske store Frimurer – Landslogens Stamhus paa Blegdamsvejen færdigt. Den monumentale Bygning, hvis Arkitekt er Holger Rasmussen, indvies 12. Oktober i Overværelse af Kongen og under Deltagelse af Frimurere fra hele Norden.

 

Herreløs Flyvemaskine styrter ned ved Trianglen (14. juni 1928)

En frygtelig flyulykke, der kostede tre mand livet skete på Østerbro. Ulykken kunne let have kostet endnu flere livet. Læs her, hvad ”avisen” skrev:

 

Frygtelig Flyveulykke i Gaar

• En Flyver og to Kadetter styrter ud af en Maskine, som fortsætter ind over Byen og knuses mod et Træ tæt ved Trianglen.
• Et Mirakel, at det ikke blev en større Katastrofe.

 

• Der er i gaar Formiddags sket en forfærdelig Flyveulykke her i København – forfærdelig, fordi 3 unge Mennesker mistede Livet – Forfærdelig, fordi Ulykken skete lige over en tæt befolket Bydel. En ung Flyver og to Sø-kadetter blev, højt over Byens Tage, slynget ud af et af Marinens Hydroplaner. Knuste og lemlæstede fandt man dem, en paa Byens Stenbro, én i en Fabriksgaard, og en tredie paa et Pulterkammer, hvis Tag hans Fart havde gennemskudt, som et Projektil bryder igennem en Mur. Den tomme Maskine var imidlertid ikke standset efter at hele Besætningen var faldet ud af den. Herreløs uden menneskelig Last, men med drønende Motorer fór den med Pontoner og Understellet opad ind over Østerbro. Først mellem Lægeforeningens Boliger ved Østre Allé ramte den Jorden og knustes mod et Træ. Træsplinterne, der fløj omkring saarede et par Smådrenge, heldigvis kun let. Med Rædsel tænker man paa, at Trianglens travle Myretue med Sporvogne, Biler, Cyklister og Fodgængere kun ligger faa Hundrede Meter fra det Sted, hvor den tomme Maskine kom susende ned mod Jorden.

Det var en ganske almindelig øvelsesflyvning, man var på. Ude ved Kalkbrænderihavnen kom maskinen ind i en tordensky. Den var cirka 500 meter oppe. De tre besætningsmedlemmer faldt ud af maskinen. Den ene landede i et pulterkammer i ejendommen, Strandboulevarden 90, den anden faldt ned i Hjørringgade og den tredje lige overfor i ”Spritfabrikkens gård”

Maskinen fløj videre uden mandskab. Ind over Nordre Frihavnsgade, over Østerbrogade, og tæt forbi tårnet på St. Jacobs – kirken.

Folk på gaden var bange. Med 150 kilometer i timen, ventede man på katastrofen. Maskinen bragede ned i Brumleby. Motoren stoppede, og efterlod det hele i et inferno af kvast træ, barduner, ledninger og motorrester.

 

Genforenings – Monument ved Fælledparken (2. juli 1930)

Ved indgangen til Fælledparken blev et ”Genforenings – Monument” afsløret. Det var skabt af billedhuggeren, Axel Poulsen. Det var Carlsberg-fonden, der havde bekostet denne gave:

• Dette Mindesmærke, sagde Prof. Drachmann, er helt i Brygger Jacobsens ånd. Hans største sorg var Sønderjyllands Adskillelse fra Danmark. Derfor vilde han have været lykkelig ved Genforeningen. Dette er ikke noget pralende Sejrsmonument, men Udtrykket for en stor og lykkelig Følelse.

Som sønderjyde får man helt tårer i øjnene

 

Dyrskue i Fælledparken (4. juli 1930)

Masser af dyr græssede på Fælledparken – dengang. Men der var ikke altid plads til dem, når militæret og Borgervæbningen holdt deres berygtede øvelser. Men der har sandelig også været afholdt dyrskue her:

• Fælledparken er blevet omdannet til en vældig Dyrskueplads, 720 Køer, 300 Heste, 600 Svin, 100 Faar, 200 Kaniner og 500 Høns er samlet til Landboforeningernes Jubilæumsdyrskue, der har taget Form af et straalende Friluftsskuespil. Paa Dyrskuets første Dag var 30.00 Mennesker i Fælledparken. Den store Tyr ”Højager Nakke” fik i Gaar Kongens Ærespræmie.

 

Københavns nye Svømmehal
(2. november 1930)

• I Gaar indviedes den flotte Svømmehal paa Østerbro. 1.200 Gæster var indbudt til Festligheden. Hver Plads i den store Hal var besat. Mellem Gæsterne saas Kongen, Kronprinsen, Statsminister Stauning og Ministrene Borgbjerg og Zahle.
• Festen indlededes med en Kantante af Seedorff til Carl Nielsens Musik. Efter officielle Taler af Kontorchef Mouritzen, Borgmester Hedebol, og fhv. Borgmester Hedebøl aabnede Kongen Svømmehandlen, og i det samme sprang 5 Svømmere ud fra 5 Vipper. Festen afsluttedes med en Svømmeopvisning.

Det var, hvad vi havde valgt. Serien fortsætter sikkert.

Kilde:

• Gamle aviser og blade
• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 

 

• København – Historier 1884 – 1890
• København – Historier 1991 – 1902
• Pio på Nørrebro
• Stauning på Nørrebro
• Østerbro Nyheder 1884 – 1894
• Fælledparkens Historie

Redigeret 30. – 01. – 2022

 

 

Tøndermarsken var et sandt amfibie landskab. En slags Waterworld, hvor man ikke kunne undvære en båd.

Emil Nolde fortæller i sin bog Welt und Heimat:

• Da vi omkring 1912 havde købt Utenwarff vidste vi ikke, at hele egnen om vinteren stod under vand, ja sågar kunne blive oversvømmet om sommeren.
  Det var herligt, når der milevidt omkring os kun var vand at se, når om dagen den høje himmel spejlede sig deri – eller om natten månen med sin kolde glans forvandlede det til sølveventyrland.

Bager og købmand Max Pörksen kørte i 1927 med hestevogn fra Fiskehusene over de tilfrosne Gudskog sumpe og søer over isdækkede enge og marker helt til Nibøl.

 

Masser af vand

Under de månedlange vinteroversvømmelser var marken næsten utilgængelig for almindelige trafikmidler. Vejene var i sommermånederne i en elendig stand. Det var bundløse klægveje. Ofte måtte man ride, da vogne ikke kunne komme frem, eller tage båden.

Foruden de større søer, Gudskog Sø, Rudbøl Sø og Aventoft Sø, var der mange mindre søer i marsken, som foruden Vidåen var gennemskåret af bredere og smallere kanaler og grøfter.

 

Både var nødvendige

Mange marskboer havde to – tre både. De fleste steder lå fartøjerne lige ved huse eller gårde. Men også i de mange kanaler, der førte op til bygningerne.

Kombinationen af kvæghold og korndyrkning på geesten kan føres tilbage til århundrederne før Kristi fødsel. På øerne blev landbruget i sejlskibenes storhedstid drevet af kvinderne, mens mændene var på langfart.

De gamle købstæder, Ribe, Varde og Tønder havde formelt retten til at drive søfart og opkræve told, men efterhånden udvikledes søfarten fra øerne, dels gennem tildeling af privilegier og dels gennem deltagelse i hvalfangsten ved Grønland på tyske og hollandske skibe.

 

Masser af ål

Efterårets ålefiskeri foregik i fællesskab. Udbyttet blev solgt samlet. På Tønder Marked blev der solgt både ål og gedder.

Der var masser af ål i vandløbene. Under en meget hård vinter lige inden afvandingen var alt i marsken tilfrosset. Det resulterede i at en masse ål blev kvalt. Efter tøbruddet lå der over en lang strækning ved Geelsbøl Dige ål i cirka en meter tykt lag som var over 10 – 15 meter bredt.

Fiskeriet i marsken havde dog sin storhedstid fra slutningen af 1200 – tallet til omkring 1600.

 

Græsarealer blev lejet

Mange marksboer måtte leje græsningsarealer på andres jorde. Græsningsretten blev lejet på såkaldt Legatland, d.v.s. arealer, der ejedes af stiftelser
i Møgeltønder eller Tønder. Disse blev administreret af koginspektører. Man lejede efter begrebet en Ku´s Grejs. Udlejningen foregik ved en årlig auktion

Stormflod

Stormflod er et begreb man ofte forbinder med marsken. Den opstår ved en kombination af solens og månens tiltrækningskraft på vandet. Dette kan udløse en højdeforskel på op til fem meter. På Halligerne kaldes en stormflod for Landunter.

Den værste stormflod i historien fandt sted den 16. januar 1362. Der grote Mandrænke (Frisisk: Den store Mandedrukning). Stormfloden tog over 30 kirkesogne og kostede ifølge overleveringen 100.000 mennesker livet. Dette tal er nok temmelig overdrevet. Et stort landområde ud for den nordfrisiske kyst blev revet i stykker og opdelt i mindre øer og halliger. Af de udslettede byer er Rungholt, den mest kendte. Resterne af Rungholt blev fundet under vaderne ud for Husum i 1923.

Også stormfloden 1. november 1436 Allehelgensfloden var alvorlig. Efter stormfloden sendte Slesvig Domkapitel en ansøgning til den pavelige koncil i Basel om hjælp fordi det salte hav har taget 60 kirkesogne. Ribe domkapitels protokol, den såkaldte Ribe Oldemor, beretter om, at sognet Anflod ved Møgeltønder helt forsvandt i bølgerne.

 

Misthusum

Den forladte landsby Misthusum fortæller også om det barske liv i marsken. Landsbyen blev hårdt ramt af stormfloder i flere omgange, og i 1700 – tallet begyndte folk at flytte ind på geesten. I 1814 flyttede den sidste familie.

 

Ulykker i marsken

I tidens løb er mange omkommet på søer og vandløb. Kirkebøger giver en lang række beviser om bådulykker, uden at de nærmere omstændigheder er omtalt.

I Tonderschen Zeitung den 14. februar 1906 findes en mere udførlig beretning om en ulykke.

• Landmændene August Koch og Karl Johannsen fra Haddersbøl Hallig var i båd taget til geesten. I en stærk snestorm for de vild. Søndag morgen fandt man Kock frosset ihjel, mens Johannsen stadig levede. Nogle år forinden tildrog der sig på egnen et lignende ulykkelses-tilfælde. Derved druknede
  to personer, landmand Johannsens bror og hans tante.

En møllebygger fra Fiskehusene druknede, da hans båd blev fyldt med vand under sejlads.

Kvinderne i marsken var altid bekymret, når deres mænd ikke var kommet hjem fra marked inden mørkets frembrud. Måske var de gået på værtshus for at drikke punch. Så måtte der sættes lys i vinduerne, så de nogenlunde kunne finde vej.

Nogle af de mange ulykker skete da også efter rigelig indtagelse af spiritus.

En fisker, der efter en munter aften på en af kroerne i Rudbøl sejlede hjem mod Fiskehusene i blæsevejr, fandt man næste dag druknet, liggende oven på sejlet i den vandfyldte båd.   En anden fisker, en gammel mand fra Aventoft, havde drukket for mange punche, inden han begav sig ud på søen, hvor bølgerne fyldte hans båd.

Under en bådtur til Tønder efter varer druknede en marsk – købmand, som havde indtaget for meget spiritus, inden han sejlede hjemad. Under jernbanebroen ved Tønder faldt han udenbords og druknede.

Carsten Holt, Tønder sejlede i 1922 på Vidåen med sin fiskebåd, sammen med sin kone og deres seks måneder gamle datter. Han havde sat sejl, og vejret var stille og roligt. Pludselig kom der en meget kraftig hvirvelvind. Den knækkede bådens mast, og fartøjet krængede så meget, at de tre blev kastet i vandet. Det lykkedes for Carsten Holt at redde sin hustru og barn ind til å-bredden.

 

Når Højer Sluse lukkes

Når der var vedvarende vestenblæst med deraf følgende høj vandstand uden for havdigerne, blev Højer Sluse lukket i længere tid. Vandgangen gennem Vidåen blev dermed standset. Det resulterede i mange oversvømmelser, selv om sommeren.

 

Vidåen – Danmarks mest vandrige

Vi andre har ofte badet i Vidåen og på forlandet. Men det er ikke noget man skal gøre uden lokalkendskab. For marskens vandløb kan være uforudsigelig. Også de såkaldte dyb, der går ud i Vadehavet kan være dybe, ja helt op til 50 meter.

Vidåen er Danmarks mest vandrige å. Den afvander omkring en tredjedel af Sønderjylland. – et areal på 1.080 km2 i Danmark og 250 km2 i Tyskland.

 

Tøndermarsken – et naturområde

Tøndermarsken er blevet et fredet naturområde. Det er et værdifuldt område for millioner af vandfugle. Området bliver brugt til yngle, fældnings- og overvintringslokalitet. Her er mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden..

Men der er også mange grunde til at bevare dette enestående område. Næringsindholdet i Vidåen og Rudbøl Sø er meget stor. Derfor er der en stor fare for tilgroning. I området er der også konstateret mink. De er en konkurrent til odderen og er til fare for ynglefuglene. Også bådsejlads kan forstyrre idyllen. Jo Tøndermarsken er andet end sort sol.

 

De mange ”Ballum´ er”

Vi er her på redaktionen blevet spurgt om, hvorfor der er så mange byer, der hedder Ballum. Disse lokaliteter ligger langs geest – randen syd for Ballum Sluse. Navnet Ballum er afledt af forhøjning.

Mod øst ligger Forballum, Så har vi Østerende – Ballum og Husum – Ballum. Vejen sydover fører os til Vesterende – Ballum. Så følger Bådsbøl – Ballum, hvorfra der tidligere har været færgeoverfart til Havneby på Rømø. Så følger Buntje – Ballum, Nørrehus – Ballum og endelig Rejsby – Ballum.

 

Emmerlev Klev

Når vi nu er ved de kanter, skal vi nævne Hjerpsted. En ældgammel by med gravhøje. Den ligger på en bakkeø, der ender ved Emmerlev Klev. Her ende bakkeøen i en stejl klint.

Det var også her vi gik til dans og svingede de “skjønne” piger, for mange år siden.

 

Kilde:

• litteratur Tønder
• litteratur  Møgeltønder
• litteratur Højer
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 

 

• De første mennesker i Tønder
• Dige-byggeri Tøndermarsken
• Drømmen om en havn i Tønder
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Højer som havneby
• Højer stormflod og diger
• Højers historie
• Højer 1935 – 1945
• Travlhed ved Højer Sluse
• Bådfolket i Rudbøl
• Aventoft – byen ved grænsen
• Kanal gennem Tønder og mange flere 

Redigeret  17. – 03. – 2022

Helt frem til begyndelsen af 1900 – tallet var der travlhed ved slusen. En masse gods blev importeret og eksporteret. Fra ålefiskerne var der meget aktivitet. En helt speciel stemning var det at side inde i en varm stue, når blæst og regn slog mod ruderne i Ny Frederikskog.

 

Fra Højer blev der i 1856 udført op til 1.000 laster indenlandske produkter (1 last = 2.500 – 3.000 kg.). fra Højer til Tønder blev der viderebefordret:

• 240.000 pund sukker og sirup, 226.000 pund tobak, 170 laster engelsk kul, 237 laster forskellige varer.

 

Kæmpe aktivitet 1871 – 1875

En væsentlig del af disse produkter blev transporteret af bådmændene fra Rudbøl. I tidsrummet 1871 – 1875 udgjorde de ind – og udførte varer:

• 19.946 liter spiritus, 277 hl. Øl, 3 hl. Eddike, 8260 drænrør, 6496 knipper tagrør, 80 stk. tækkebånd, 1136 fliser over 25 cm, 17.080 fliser under 25 cm, 6 ½ hl. Fisk, 3.341 kg fisk, 260.608 kg kort, 424 t træ, 3 læs hø og strå, 134 t kalksten, 31 hl. Kalk, 339.024 kg stenkul, 68.556 kg. Salt, 51.460 kg tagsten, 8.900 stk. mursten, 125 stk. skifer, 9 hl. Tjære, 44 stk. hornkvæg, 8 stk. får, 16 lam og grise, 106 læs tørv og sand, 6 kg fjer, 53 kg cigarer, 250 kg silkevarer, 300.000 kg diverse varer.

 

Op til 21 skibe på en gang

Op til 21 skibe er ifølge vidner fra den gang på en gang afsejlet fra Højer. Der kom skibe fra England, Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. De engelske skibe bragte stenkul og modtog korn. Fra Norge kom der træ, og fra Bremen kom der tobak.

 

Varetransporten fortsatte

Da skibsfarten på Højer døde ud, ophørte også bådfarten med gods til Tønder. Varetransporten inden for marskområdet foregik dog helt frem til 1930’erne. Særlig sten, der blev produceret
af teglværkerne i marsken eller på gestkanten blev ud-sejlet til byggepladserne eller til en trælasthandel i Tønder og videresolgt.

 

Møllebyggeri

Ved Højer fandtes der før afvandingen to møller. Desuden var der en ved Nørremølle og hele 12 stk. på Schackenborgs besiddelser. Disse pumpede om sommeren vand ind til kreaturerne i fennerne og kunne om vinteren pumpe vandet ud derfra. Sådanne møller samt almindelige kornmøller blev bygget og repareret af to møllebyggere, som sejlede til de steder, hvor de arbejdede.

Træet til byggerierne blev købt i Aabenraa, og kom til Fiskehusene på vogn. Herfra blev det sejlet videre.

 

Speciel stemning i Ny Frederikskog

Arbejdet med at passe ruserne ved Højer krævede sin mand. Derfor havde fiskerne et hus, hvor de overnattede og lavede mad. Kosten bestod ofte af ålepotte. En kraftig ret kogt på store ål. Det var især fiskerne fra Rudbøl, der benyttede dette hus.

Fiskerne fra Højer delte retten til at sætte ruser med kollegaerne fra Rudbøl. De deltes også om siderne. Ruserne og radgarn, som fiskerne brugte knyttede de selv på vinteraftener og dage med dårligt vejr. Det gjorde min bedstefar (Opa) også ude i Ny Frederikskog. Bryggerset var ofte fuldt af opsat garn. Mens han gjorde det fik piben ikke for lidt.

Trængte han til en pause, ja så tændte han ofte sin B&O transistorradio, der havde skibsbølge. Så lyttede han til Blåvands Radio eller Nordteich Radio.

Ja og så er min bedstefar blevet genkendt af læsere af denne hjemmeside. En af dem har serveret kaffe for ham, da hun var en lille pige. Min bedstefar arbejdede sammen med hendes far ved slusen.

Det var en hel særegen stemning, når blæsten og regnen larmede ude fra forlandet i Ny Frederikskog.

 

Kilde:

• Litteratur Højer 
• Litteratur Møgeltønder 
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

• Under Højer finder du 77 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Aventoft – Byen ved grænsen
• Tøndermarsken under vand
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• Drømmen om en havn i Tønder
• Kanal gennem Tønder
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Højer som havneby
• Højer, Stormflod og diger
• Højers historie
• Højer 1935 – 1945
• Højer – historier og oplevelser og mange flere artikler 

Redigeret 8. – 12 – 2021

I 1850’erne fandt man i nærheden af Nørrebrogade/Fælledvej resterne af en håndfuld svenske landsknægte. En mindeplade blev opsat. En heltemodig indsats af Københavns borgere forhindrede at vi i dag skal tale svensk. Fire års krig og to års belejring gjorde befolkningen fattig. En stor lejr ved Brønshøj, Carlstad, havde på et tidspunkt 30.000 indbyggere.

 

I 1850’erne fandt man resterne af en håndfuld svenske lejesoldater på hjørnet af Fælledvej og Nørrebrogade. Kigger man godt efter, kan man på Fælledvej se en plade til minde om disse soldater. Men hvordan er de havnet her?

 

Krig i Europa

Ja, vi skal langt tilbage i historien inden vi igen havner på Nørrebro.

30 – års krigen huserede i Europa fra 1618 – 1648. Her var svenskerne toneangivende.

I 1644 angreb svenskerne Danmark uden krigserklæring. De drog op gennem Jylland, og plyndrede, hvor de kunne. Fyn og Sjælland kunne de dog ikke erobre. I Kielerfjorden kunne den danske flåde have gjort et endeligt på den svenske. Men de undslap.

Også i Skåne, Halland og Blekinge var det ballade.

 

Danmark – Norge mister land

Den 13. august 1645 blev der med udenlandske mæglers hjælp indgået forlig. Danmark – Norge mistede landsdelene Härjedalen, Jâmtland, Gotland og Ødsel
samt Halland i en 30 – årig periode. Endvidere måtte vi give svenskerne toldfrihed for Øresundstolden.

 

Danmark erklærer krig

I 1657 erklærede Frederik den Tredje Sverige krig. Hvert af Danmarks 2.000 sogne skulle stille med fire ryttersoldater og otte karle til fodfolket. Hertil kom et hvervet mandskab, hvorved hærens mandskab kom op på 25.000 mand.

Trods det store mandskab kunne hæren langt fra måle sig med svenskernes erfarende landsknægtshær. Tilmed udviste de tvangsudskrevne bønder trods og genstridighed.

Det startede ellers godt for danskerne. Man erobrede Bremen. Men fra Polen kom en svensk hær på 6.000 mand. De danske tropper flygtede. I Danmark manglede der koordination mellem København og Holsten. Den 23. august 1657 var man nået til Kolding og Vejle.

 

En fremmed magt ”befrier” Jylland

Da de svenske tropper i 1657 krydsede Lille – og Storebælt, trak den danske hær sig tilbage over Sjælland. De jyske byer var blevet sat i brandskat. Den svenske hær skulle have forsyninger. Drab, voldtægt, plyndringer og sygdomme fulgte i kølvandet. Endnu værre blev det, da den polsk/brandenburgske/østrigske hær befriede Jylland.

 

8.000 flasker vin

Fredsforhandlinger blev indledt i Vordingborg, men forblev resultatløs. I Tåstrup fortsatte forhandlingerne, og de sluttede i Roskilde. Vi mistede Blekinge, Halland, Brohus Len, Grevskabet Pinneberg og Bornholm.

Det var en ydmygelse for Danmark, men Frederik den Tredje fejrede det som en sejr. 8.000 flasker vin blev indtaget i en tre dages fest på Frederiksborg Slot.

 

Nyt svensk angreb

Den 6. august 1658 forlod 6 svenske orlogsskibe og 16 transportfartøjer Kiel, fuldt lastede med soldater og militært udstyr. I Korsør blev 6.000 landsknægte landsat. Uden modstand gik det hastigt mod hovedstaden. Samme dag lagde svenske orlogsskibe sig ved Dragør, for at blokere København fra søsiden.

Da de svenske tropper i 1658 indledte belejringen af København rådede den svenske hærleder, Eric Dahlberg til, at man foretog et hurtigt angreb. Heldigvis fulgte kong Carl ikke dette råd.

 

Fæstningen blev forbedret

Ude for voldene stod en svensk hær på 7.000 mand. Inde bag voldene var der kun 3.000 regulære danske soldater. Fæstningsanlæggene var godt nok blevet forbedret. Men der var huller. Især ved Nørreport og ved Kalvebod Strand var der brug for forbedringer.

Den 11. august skuede svenskekongen og hans generaler fra toppen af Valby Bakke ind over København. Han kunne tydelig fornemme, at man var i gang med at forbedre forsvarsanlæggene. Han konkluderede med denne bemærkning:

• Nu sværger jeg, vi får modstand.

Danmarks sidste dage som selvstændig nation stod på spil. Kong Frederik den Tredje havde udnævnt Hans Schack som chef for Københavns forsvar. En nyopført kirke uden for Nørreport og adskillige møller var revet ned. Et par fremskudte fæstningsværker var blevet besat af svenskerne.

 

200 flydende glødende kugler

Den 17. august blev der affyret 200 flydende glødende kugler. Meningen var, at de skulle afbrænde husene inde i København. Men de anrettede ikke megen skade. 2.800 mand, rytteri og fodfolk rykkede ved middagstid den 23. august ud mod stranden ved Kalvebod og gennem Vesterport.

Det lykkedes at slå det svenske angreb tilbage. Det svenske tab var på 450, mens det danske tab var på 35.   Rygterne gik på, at svenskerne ville besætte Amager, Københavns spisekammer. Et angreb på den svenske flåde ved Dragør, faldt også heldigt ud.

En af heltene fra dengang var Ulrik Christian Gyldenløve, han var søn af Christian den Femte og Vibeke Kruse.

 

Svenske angreb

Københavns borgere overnattede på volden. Hver borger skulle have 100gode kampsten at slå benene fra svensken med.  Der var ingen der sultede under
belejringen. Der kom rigelig med forsyninger.

Den 30. august forsøgte svenskerne et udfald mod Ravnsborg Skanse på Nørrebro. En svensk enhed var på vej over Ravnsborg – Dæmningen. Danskerne måtte trække sig tilbage til Nørreport. Senere lykkedes det for de danske tropper, at generobre noget af det tabte.

Svenskerne erobrede Kronborg næsten uden modstand. Omkring København blev der lagt en jernring. Kun mod Amager var der ikke nogen belejring.

 

Svenskerne på flugt

Den 8. oktober lykkedes det for 2.000 mand at nå frem til landsbyerne Tårnby og Kastrup. Fra Christianshavn sendte danskerne en modtagelseskomité.

Ved Store Magleby mødte man den svenske bagtrop. Det berettes at kaptajn Mikkel Skov mødte den svenske konge og prikkede ham på skulderen:

• Er det en ærlig blodsdråbe i dig, da vis dig som Sveriges regent – hold stand og løb ikke så skammeligt.

Det er sikkert en skrøne. Men kun fordi nogle landsknægte ofrede deres liv, lykkedes det for den svenske konge at flygte. Amager slap for at blive besat. Københavns madkammer var sikret.

 

Den svenske flåde besejret

En kæmpe hollandsk flåde ankrede den 23. oktober 1658 op nord for Kronborg. Længere kunne de ikke komme grundet modvind. Flåden ville hjælpe danskerne og var finansieret af hollandske købmænd. Ved Helsingør lå den svenske flåde. Efter nogle dage fandt det store slag sted.

Efter fem – seks timers kamp havde hollænderne tilkæmpet sig adgang. Sejren var dyrekøbt. Begge parter havde mistet flere skibe. Lig og vragstumper dækkede havet og kysterne.

 

Carlstad – lejren ved Brønshøj

6 km fra København ved Brønshøj havde svenskerne oprettet en lejr Carlstad, navngivet efter svenskerkongen. Lejren var beskyttet af moser og vandløb.

I den 2 – årige levetid udviklede det sig til et helt bysamfund. Her var både svenskere, polakkere, baltere, tyskere og finner sammen med tvangsudskrevne sjællandske bønder. Befolkningstallet mentes at være 30.000.

Her var både landsknægtenes hustruer og børn, marketendere, plattenslagere, glædespiger, håndværkere og andet godtfolk, som levede af at forsyne og betjene landsknægthæren. En københavnsk borger har skrevet om stedet i sin dagbog:

• Lejren var vidt udstrakt., større end Kjøbenhavns by. Derudi vare skønne Værelser og Huse, hvor Kong Gustavus af Sverrig og de andre svenske Grever og Herrer samt nedrige Oberster og Underofficerer holdt Hus. I mange Værelser var Gulvet lagt med Fliser. Det var skønt udstyrede Stuer. De havde Gemakker med Vinduer, Døre, Jernkakkelovne og meget andet skønt Udstyr. Her var befæstede Volde, Skanser, Rundeller (runde murede bygninger). De havde indrettet sig her, som om de skulle besidde og beboet Stedet udi 100 år. Alle Ryttere og Fodfolk havde deres Hytter og Værelser:
  somme i Jorden og somme ovenpå, hvor også Hestene kunne Stalde.

 

Angreb mod København

Forskellige efterretninger tydede på, at København skulle stormes natten mellem den 10. og 11. februar 1659. Man havde set, at svenskerne havde lavet transportable broer for at kunne komme over forskellige render og voldgrave. Så straks gik københavnerne i gang med at gøre disse bredere.

Byens kvinder holdt vandet i kog, så de straks kunne hælde dette i hovedet på svenskerne.  Det første angreb mod København glippede. Svenskerne måtte efter to timers kamp vige.

Men omtrent ved 4 – tiden angreb svenskerne Østerport. Men det slog hollandske marinesoldater tilbage. Over hele linjen forsvarede borgere og soldater København. Om morgenen da solen stod op, gjaldede det fra kirketårnene. Sejren blev fejret. Den svenske konge havde ellers stillet landsknægtene i udsigt, at de i tre dage måtte plyndre byen. De svenske tab var store. De første meldinger tydede på 3.000 døde, men det rigtige tal er nok 1.000. På dansk side døde
20 mand, de fleste af vådeskud i mørket.

Men måske er det fra disse kampe, de fundne landsknægte fra Nørrebrogade/ Fælledvej stammede. De blev begravet af borgere fra København. Svenskerne erobrede Lolland, Falster, Langeland og Møn. Men det lykkedes dem ikke at belejre København 100 procent.

 

Den svenske konge ville ikke indgå fredsaftale

Den 11. maj blev der mellem Frankrig, Holland og England indgået en aftale. Den gik ud på, at der skulle tilvejebringes fred i Norden. Roskildefreden med afståelse af Skåne, Halland og Blekinge skulle være udgangspunktet. Frederik den tredje accepterede nødtvungen denne beslutning.

Kong Carl Gustav afslog fuldstændig med disse ord:

• I vover med Eders Flåde, at forskrive mig fredsvilkår, men jeg skal med dette Sværd overhugge alle eders Planer.

Denne afvisning fik hollænderne til at sende en ny flåde til Danmark. Planen var at generobre Fyn. Og det lykkedes til fulde, selv om de to danske generaler Eberstein og Schack ikke kunne fordrage hinanden.

 

Den svenske konge dør

Belejringen af  København kostede. I Sverige var der udstedt ekstra krigsskatter. Den 10. februar døde den svenske konge, kun 37 år gammel.

I løbet af 1660 opstod der ligefrem venskaber mellem de svenske lejesoldater i Carlstad og byens befolkning.

De sveske styrker, var ikke så store mere. Mange havde ladet sig hverve af den danske hær. Her havde man lovet en belønning på 5 daler for en fodsoldater og 10 daler for en rytter.

For 5 daler kunne man dengang købe 8 liter brændevin.

 

Fredsaftalen på Rådmandsmarken

På Rådmandsmarken blev der indgået fredsaftale den 23. april 1660. I forhandlingerne deltog diplomater fra Holland, Frankrig og England. Resultatet blev
stort set det samme som Roskildefreden med følgende ændringer:

• Bornholm forblev dansk
• Trondheims Len kom tilbage til det dansk/norske dobbelt – monarki

Fra begge sider blev der affyret glædessalutter. Næsten 4 års udmarvende krigshandlinger var slut.

Kristi Himmelfartsdag 1660 marcherede de svenske tropper ud fra Carlstad, så det kunne ses af de mange københavnere, som nu uden risiko kunne bevæge sig ud i Ingenmandsland, mellem Carlstad og København, herunder det tidlige Nørrebro.

På bestialsk vis håndhævede svenskerne deres nye territorium. Al modstand blev hårdt straffet. Helt frem til 1661 fortsatte rædselsregimet.

 

Ingen minder om den heltemodige indsats

I København fik man Stormbroen og Stormgade, som eneste minder om denne krig. Men hvorfor blev der ikke opsat mindesmærker som tak for borgernes modige indsats mod svenskerne. Hvis de ikke havde holdt stand, skulle vi alle sammen i dag tale svensk og skånsk. Helt ærlig så er dansk og sønderjysk langt smukkere sprog.

Kilder:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler 
• Under København finder du 191 artikler 
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler

 

• Historieforfalskning på Fælledvej
• Carlstad en svensk på ved Brønshøj (under København) 
• Møgeltønders Historie (Hans Schack) under Tønder
• Svenske tropper i Tønder
• Søslaget ved Højer (under Højer)
• På flugt fra Wallenstein (under Sønderjylland) 

Hvis du vil vide endnu mere:

• Besøg Brønshøj Museum

Redigeret 10.11. 2022

Den troede Politiet på Østerbro alligevel ikke på. At Fru Kocks mand fik struben skåret over, mens hun lå ved siden af. Og uden at hun vidste noget. Morderen var hendes elsker. Man forsøgte, at skjule dette ved at fingere det som et rovmord. Og moderen mente, at kunne se den myrdede i Storebælts mørke vand. Han var nærmest lettet over, at være pågrebet.

 

Det er mange måder, at beskrive et mord på. Vi har valgt at lade datidens aviser beskrive episoden. De sorte overskrifter var også datidens overskrifter i aviserne.

8. – 12. december 1912

Fru Koch i Holsteinsgade meddeler Politiet, at hendes Mand, Blikkenslager Koch, er bleven myrdet om Natten medens hun laa ved Siden af ham.

En frygtelig Tilstaaelse: Fru Koch har tilstaaet, at hendes Elsker, Husejer Hansen – Vinding, har myrdet Koch med hendes Vidende.

• Paa Nordre Frihavnsgades Politistation kom ved 3 ½ Tiden igaar Morges en lille forskræmt Kone ind med Raabet: ”Min Mand er myrdet!”. Det var Fru Anna Koch, gift med Blikkenslager Carl Koch, Holsteinsgade 8. Mordet var begaaet ved 3 – Tiden i deres Soveværelse. Hun vågnede ved, at hendes Mand raabte ”Anna”, og hun saa nogle formummrede Personer kæmpe med Manden. Da hun bevægede sig, fik hun en Dyne over Hovedet, og da hun blev liggende ganske stille, troede Gerningsmanden, at hun var død. Da der atter var stille, fandt hun sin Mand liggende livløs ved Sengen. Hun kastede i en Fart noget Tøj over sig og løb til Politistationen.

 

Fru Koch blev i Nat arresteret

• Da Politiet kom til Holsteinsgade 8, fandt det Blikkenslagermester Koch liggende stiv og død med overskaaren Strube, og Opdagerne spurgte derfor Fru Koch, om hun ikke havde taget Fejl med Hensynet til Tidspunktet, da hendes Mand havde været død i længere Tid. Politiets Undersøgelser og de
  Afhøringer, der straks blev foretaget, resulterede i, at den Dræbtes Hustru i Nat blev arresteret.

 

Den Myrdedes Broder forsvarer Svigerinden

• Den Myrdes Broder, fhv. Kolonibestyrer Koch, har været til Afhøring. Han forstaar ikke, at man sigter Svigerinden for at have noget med Mordet at gøre.
• Det var det bedste Forhold mellem Ægtefællerne, siger Hr. Koch, baade min Broder og min Svigerinde var glade ved Livet og glade ved hinanden. Min broder var i de senere aar lidt svageligh, han havde Aarebetændelse og Nyregrus.
• Jeg talte med min Svigerinde paa Domhuset. Hun var sløv af Træthed og Nervøsitet, men hun fortalte alligevel med forbavsende og beundringsværdig Beherskelse om sine uhyggelige Oplevelser.

 

Fru Koch saa roligt paa, at hendes Mand blev myrdet!

• I Forhøret i Gaar brød Fru Koch sammen og aflagde en fuldstændig Tilstaaelse, der virkede lammende paa selv de trænede og hærdede Politifolk: Morderen er Fru Koch’s Elsker, Husejer Poul Hansen – Vinding, der ejer Huset i Holsteinsgade 7. Selv bor han i Nr. 9 i Holsteinsgad. Fru Koch forklarede, hvorledes hun sammen med Hansen – Vinding havde ventet på Chancen til at udføre Mordet. Mordaftenen vidste de, at Koch havde 3.000 Kr. i Kontanter i Skrivebordet, og de mente, at det var klogest at fingere et Rovmord. Fru Koch laa i Sengen ved Siden af sin febersyge Mand og saa ham blive dræbt. Først slog Hansen – Vinding ham i Ansigtet med en Hammer og skar derefter Halsen over paa ham. Fru Koch stod derpaa op, og lukkede Hansen – Vinding ud. Senere paa natten gik hun saa til Politiet.
• Saa snart det rygtedes, hvorledes sammenhængen var med Mordet, samledes ophidsede Mængder af Folk sig udenfor Mordstedet.

 

Fru Koch er ofte set sammen med Hansen – Vinding

• En medvirkende Aarsag til, at Fru Koch blev fældet, er, at fhv. Skuespillerinde ved Nørrebros Teater frk. Hallenborg har meddelt Politiet, at hun i Café
  ”Premier” paa Østerbrogade har set Hansen – Vinding og Fru Koch sidde sammen i et Separat – Kabinet.
• Ogsaa Husbeboerne har ofte set Fru Koch og Hansen – Vinding sammen. For Familien derimod, kommer meddelelsen om Forholdet mellem Fru Koch og Hansen – Vinding meget overraskende. Man havde Indtrykket af, at hun levede meget stilfærdigt sammen med sin Mand.

 

Morderen er flygtet – Han jages af politiet over hele Landet

• Saa saare Fru Kochs frygtelige Tilstaaelse forelaa blev alt disponibelt Opdager – Mandskab alarmeret for at sikre sig Hansen – Vinding, der imidlertid er sporløst forsvundet.
• Rygtet gik, at han var flygtet sammen med en letlevende Dame fra ”Kisten`s Bar”. Flygtet var han, men alene – og hvordan ved ingen. Der er nu sat alt ind paa at gribe den flygtende Morder, alle Havne og Stationer bevogtes, og de flyvende Opdagere  jagter ham over hele Landet.

 

Morderen fanget, men han slaar sig løs og forsvinder paany

• Hansen- Vinding blev i Gaar paagrebet af Politiet i Skelskør, men han slog sig løs fra Betjentene og forsvandt i Skovene ved Basnæs. Morderen havde maskeret sig som Sømand og havde i Skelskør ladet Skægget rage af.

 

Endelig paagrebet – efter at have tilbragt Natten i en Baad på Storebælt

• I gaar Formiddags Kl. 10 endte Jagten på Rovmorderen. Han blev fanget udenfor Korsør. Natten havde han tilbragt i aaben baad paa Søen. Han var meget forkommen, da han drev ind til Stranden, hvor en Fisker tog sig af ham. Har førtes til Korsør Arrest og derefter i Redningskorpsets Ambulancebil til Vestre Fængsel.
• Rystende fortalte Moderen, at Natten i Baaden i Storebælt er det frygteligste, han har oplevet. Der var hverken maane eller Stjerner, og i det mørke Vand syntes han hele Tiden, at han kunde se Blikkenslager Koch.

 

Dømt til Døden

• Benaadet med livsvarigt Fængsel, der ikke kan ophæves for Hansen – Vindings vedkommende.
• Ved Højesteret dømtes Marie Koch og Hansen – Vinding begge til Døden. Når Højesteretsdommen først faldt saa sent som februar 1914, skyldtes det, at Fru Koch i Fængslet, blev saa angrebet af Fængselspsykose, at hun nærmest maatte betegnes som sindssyg. I et Statsraadsmøde en Maaned senere benaadedes begge med livsvarigt Fængsel, for Hansen – Vindings Vedkommende med den skærpende Bestemmelse, at han aldrig senere kan gøres til Genstand for Benaadning.

 

Kilde: 

• Litteratur Østerbro

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 31. – 01. – 2022

 

Hvilke virksomheder var det på Nørrebro i 1920’erne? Ja det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet, når jeg holder foredrag og fortæller om detailhandelens udvikling på Nørrebro. Måske lykkes det os at få fremskaffet yderligere oplysninger om virksomhederne.

Jeg skal indrømme, at denne liste er mangelfuld. Jeg ved for eksempel, at der dengang eksisterede 4 – 5 boghandlere på Nørrebrogade. De er ikke med på listen. Så uvilkårligt vil der komme en artikel mere, om dette emne Flere Nørrebro – virksomheder 1923.  Husnumrene passer ikke.

Allersgade

1. Felix Reyhe, guldsmed

 

Baggesensgade

1. Chr. Funder, vinhandel

 

Baldersgade

1. Balderskilde (Mineralvand)
2. Engelsk Forniklingsanstalt

 

Bjelkes Allé

1. Københavns Låsefabrik

 

Blegdamsvej

1 Blegdammens Selskabslokaler

34- 38 Joh. Bjørkegren Skind

 

Blågårdsgade

1. Emil Johansen, guldsmed
2. Wörts & Rasmussen, snedkere
3. Johan Østenblad, Herretøj
4. Maskinkompagniet, Skotøjsmaskiner
5. Modebørsen
6. Bind & Eriksen, møbelsnedkere
7. Dansk Målerfabrik
8. J. Møller, skrædder

 

Borups Allé

1. Fr. Haagensen, kolonial
2. Georg Johansen, bager

 

Bragesgade

1. Brdr. Henze, jernbanemateriel

 

Elmegade

1. N. Carnøe, manufaktur

 

Esrumgade

1. Kjøbenhavns Møllesten og Maskinfabrik

 

Frederik den 7`s Gade

1. Nordisk Alabastindustri

 

Fælledvej

4  Patricia, café

5 Flora, café

6  Florasalen, restaurant

7  Damgaard Hansen, møbelsnedker

10 Andersen & Petersen, skibe

11 Bjerres Magasin, tøj

18 Jensen & Bentzen, skrædder

27 A. Fredslund, kolonial

 

Griffenfeldtsgade

1. Københavns Møbeletablissement
2. Olaf Jessen, maler
3. 50 – 50A Nolfi, Boligindretning

Guldbergsgade

23  Holger Jensen, tobak

84  J.J. Mollerup, vaskeri

Haraldsgade

1. Laur. Knudsen, elektriske artikler

 

Heimdalsgade
29 – 31 Københavnske Bagermestres Nye Rugbrødsfabrik

 30 – 32 Petersen & Wraae, Maskinfabrik

   39 Glødefri, tændstikfabrik

 

Henrik Runges Gade

1. J.O. Blacke, møbelsnedker

 

Hillerødgade

1. C.A. Boll murermester
2. Aurora, maskiner

 

Holtegade

1. N. Børrsen, metalvarer

 

Husumgade

– 16  M.A. Islin, børster

 

Hørsholmsgade

   Cloétta, chokolade

 

Jagtvej

1. Oluf Hansen, bundtmager

11   Chr. E. Bartholdy, møbler

21  Sofus Jensen, kolonial

59 Friberg, Linnedudlejning   
85 – 87  Chr. F. Kehlet, konfekture

91  Tang Jensen, klaviaturer

101 Darlov & Hansen, køreskole

 103 Tandhjulsfabrikken

111 Lauritz Christensen, auktioner

111 Joachim Christensen, Automobil reparation

113 T.E. Morgan, cykler

 113 Ludvig Andersson, sko

115 W. Bähnke, sennep

 119 V.A. Trebbien, slagter

 123  R.Madsen, bager

 161  Aldersro, cykler

  163B Viggo Jensen, Automobilværksted

Jægersborggade

Gaden er mærkelig nok ikke med på denne liste. Men kig under artiklen

Historien om Jægersborggade.
Her finder du en komplet fortegnelse over den livlige detailhandel her på gaden. Godt nok er fortegnelsen af lidt tidligere dato, men alligevel.

Kapelvej

1. C. Frederiksen, maskinsnedkeri

 

Korsgade

7   Chr. Jørgensen, møbler

37 P. Christiansen, brænde

 

Meinungsgade

10-14  Dansk Guldlistefabrik, rammer

 

Nørrebrogade

1. Sophus Jacobsen, porcelæn

9   Tårnborg, restaurant

13 V. Rønning, drejer

18b H.V. Jensen, barberartikler

21   J.C. Harlev, cigarer

25   Gunnar Saxkjær, køkkenudstyr  
31   Maagen, sko

32   M.L. Rammefabrik

41   N.C. Madsen – Hyldgaard, manufaktur

45  Robert Rasmussen, dekorationsmaler

45  H. Hansen, Emballage

45  Rud Rasmussen, møbler. Læs artiklen

47  Anders Christensen, pianoer

61  Olaf Lenz, kolonial

63  P. Nielsen, bager

64  Th. Johannsen, viktualier

70   P. Hansen, urmager

74   Osvald Nymann, slagter

76  Nora, garnfabrik

84  Ernst Grün, sko

102 E. Møller Pedersen, skrædder

106 Johannes Møller, musikinstrumenter

124 Nørre Central Kafè

148 Fr. Wigh, Automobiler

160 Nørrebro Isenkramhandel

163 C.F. Jensen, hatte

163 Ad. Becker, vin

163 Allegro, musikinstrumenter

164 Christian Scherf, herretøj

166 R.Højland, Kolonial

174 Brdr. Zøllner, slagter

178 Daniel J. Pitzner, bager

186 Nornia, hatte

187 Louis Lillequist, læder

193 N.A. Olsen, slagter

199 Københavns Tin & Blyvarer

201 Carl Jacobsen, sko

201 Louis Hansen, bager

213 J.R. Lykkeberg, træ

215
R. Erichsen, bager

217 Reinvald & Co, træ

223 I.M. Lindegaard, blikkenslager

227 Daniel Lundsteen, cykler

277 V. Borrit, barnevogne

 

Prins Jørgensgade:

7   Fr. Einar Jensen, slagter

 

Rantzausgade

1. A.E. Hansen, viktualier

26  Georg Høgholt, bager

32 V.A. Trebbien, slagter

33  H.W. Sørensen, bager

36  H. Ostmann, viktualier

38  C.V. Larsen, slagter     
42  Oskar Arentzen, fisk

44  H. Sander, bager

 62  Adolf Pedersen, skrædder

 64 H. Nichelsen, isenkram

 

Ravnsborggade

8   Skandinavisk Kartonfabrik

8   Anders Jørgensen, viktualier

8   Julius Rogens, papir

18 Konvolut-fabrikken, Danmark

20 H.P. Hansen, marmor

 

Ryesgade

1. V.Christoffersen, bager

23 N.P. Petersen, møbler

23  Poul Petersen, sølvsmed

 

Rådmandsgade

   9  Rich. Nuller, metalvarer

16 Lauritz Rasmussen, bronze-støberi

 

Sankt Hans Gade:   

3   Dansk Kontormøbelfabrikation

      3 – 5 Georg Dahl, møbelsnedker

 

Sankt Hans Torv

  Håndværkercaféen

22  Flyckt & Co, møbler

 

Sjællandsgade

1. Nordisk Trælampe – og Lysekronefabrik

 

Slotsgade

3    P. Thomsen, Herretøj

 20   Dansk Lædervarefabrik

20 – 22 Arnold Schmitz, Seglmærker

 

Smedegade

19   Olsen & Thustrup, protokoller

 

Stefansgade

 7    L.F. Andersen, model-snekder

 

Stengade

Nissens Fabrikker, sennep

 

Tagensvej

Carl L. Lehmann, Træ

   8    Chr. Nielsen, bager

39  Københavns Automobilværksted

 41  H. A. Schepeler, Elektromekanisk fabrik

41  Dansk Træindustri, Møbelfabrik

 

Thorsgade

1. C.G. Clausen, bager

 

Wesselsgade

13  Carl Petersen, Kolonial

15  Christian Ørnboe, bager     

20   Lars Jørgensen, snedker

 

Ydunsgade

1. Jørgensen & Andersen, elektromotorer

 

Ægirsgade

1. C.C. Clausen, bager
2. Tobias Troelsen, Viktualie
3. Chr. Petersen, bager
4. Peter Østbye, bager

 

Åboulevarden

 Strygehjernet, cafè

5   Flora, honning

12  Chr. E. Dam, maler

26  American House, Herretøj

40  N.H. Nielsen, cykler

44  Jørgen Christensen, snedker

44  L. Bang, blomster

50  Parcelbroens Anti – Automat, restaurant

54  K. Skovgaard, isenkram

 

Ågade

   106 Anton Petersen, bager   

 

På baggrund af K. Bokkenheusers bog Danmarks Hovedstad og dens Erhvervsliv bind 1-4, 1919- 23 (Danske Købstæders Historie og deres Erhvervsliv) har
bibliotekerne lavet et register.

Kilde:
bibliotek.kk.dk

• Vi beklager opstillingen i denne artikel fra 2008 – Og vi beklager at på grund af opstillingsfejl kan du haller ikke altid regne med  gadenummeret. Desuden kan disse numre være ændret i forhold til i dag.

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Under “Fra Urtekræmmer til Shawarmabar finder du 29 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og i Nordvest finder du 37 artikler 

 

Redigeret 10. 04. 2022 

Mindre artikel af Maya Rasmussen 10. maj 2008.

Maya har selv en fantastisk hjemmeside, men den vender vi tilbage til. I denne artikel fortæller Maya om sin slægt. Og hvordan hun finder frem til den.  (Vi har forgæves forsøgt at finde hjemmesiden igen – det er ikke lykkes)

 

Dén overskrift kan jeg som slægtsforsker stå inde for. Det kunne være helt andre steder i landet, mine aner på begge sider (min fars og min mors) slægter, i sin tid valgte at slå sig ned.

Nu, blev det Nørrebro og det er der flere grunde til. Den største var fattigdom på landet, dernæst byggeboom på Nørrebro og der var arbejdsmuligheder.

På min fars side, kom de dels fra Viborg egnen, fra Jystrup egen, desuden Roskilde, Brønshøj, Hvidovre, Langeland, Slagelse, Asminderød. Altså bortset fra Viborg anerne, var de fleste fra Sjællands-området.

På min mors side, kom en enkelt fra Polen og arbejdede i roemarkerne, blev gift med en dansker, hvis aner kom fra Slangerup, Roskilde, Århus, Langeland, Uggeløse, Gladsaxe, Gørløse, Ude Sundby, Oppe Sundby og går jeg rigtig lang tilbage, det indre København.

Igen, (bortset fra Polen), et par Jyske byer og så mange Sjællandske.

Meget mere om historier fra Nørrebro og Nørrebros byggeboom, findes andre steder.

Nu kommer vi til min skæbne, for min far og min mor, mødte slet ikke hinanden på Nørrebro, som man måske ellers ville forvente. Næ, det var en lille Sjællands landsby og kun fordi min far var en søn, af en bekendt, som min morfar kendte fra Nørrebro. Sådan mødte min mor og far hinanden.

Min morfar er opvokset på Nørrebro. Jeg tror de har boet i samtlige Nørrebroske gader.

Med ”De”, mener jeg min oldefar (skomager Rasmussen), og hans brødre fra Slangerup.

Ikke helt ”samtlige”, men næsten. Lad mig nævne: Bagergade, Bangertsgade, Solitudevej, Gentoftegade (nu Vedbækgade), Nørrebrogade, Jægersborggade, Baggesensgade, Rådmandsgade, Frederik den 7sgade, Thorsgade, Dagmarsgade, Jægergade ja m. f.

Min oldefar på min mors side, var en meget fattig skomager, med mindst 14 børn. Nogle af børnene døde som spæd, men børnedødeligheden var jo ret høj, dengang.

Han havde nogle enkelte kælder-værksteder, men aldrig en egentlig skomager-butik. Han arbejdede for de lidt større skomager-mestre. Han slog sig på flasken og kunne ikke bærer penge nok ind i husholdningen, så de kom flere gange på fattighjælp.

Hvis du selv får lyst at grave og studere i Fattighjælp, så står protokollerne på Københavns Stadsarkiv. Her er et lille uddrag fra min forskning i 2004, bare så man kan se hvad Fattighjælp, kunne være/bestå af.

• Fattighjælp/bistand: Stadsarkiv-11-06-04 resultat:
• Fattighjælp/bistand: Indb. Sj.R. Her betyder det sidste R, alfabetet, altså R som Rasmussen.
• Det første nummer 313/92, her er 92, altså 1892, Indenbyes sygeprotokol.
• Videre: I. Intr. betyder Interimshjælp, for indenbys.
• Den 27-1-1892 havde han fået begravelseshjælp 6 kr.
• Den 27-1-1892 havde han fået huslejehjælp 15 kr.
• Han havde oplyst, kone og 4 børn.

 

• Næste post førte til U.F 274/93 U.F.R, betyder Uegentlig fattighjælp.
• Næste post Intr, igen det betyder Interimshjælp: 1578/93, her havde
• han 13-11-1893 fået begravelseshjælp 6 kr. oplyst kone og 4 børn.
• (Det må være hjemmeboende, for de var mange flere).
• U.F.R 203/96 8-4-1896 f. drengebarn, igen ny henvisning:
• U.F.R 203/98 og igen 203/1899, ved 1899 stod 25-5 dreng, altså har de fået en søn mere. (det var her, de fik tvillinger, altså 25. maj 1899).
• Ved U.F.R 204/1900 stod 2-6-1900, dreng og 16-10 lægehjælp.
• Her igen en henvisning til 152/1901.
• Ved U.F.R 152/1901, stod 18-1-1901 lægehjælp. Henvisningen førte mig til 155/1903 hvor der stod: 30/3 pige, der var så henvisning til Indenbyes sygeprotokol, her stod 212/1905 og videre til I.Intr. (Interimshjælp).

Jeg forstår det sådan, at ”noget”, tjente han altså, men ikke nok til at få det hele til at køre rundt. Min skomager oldefar døde, da han var 56 år og min oldemor, døde 2 ½ år efter, hun var da 50 år.

De efterlod 3 mindreårige børn, som kom i pleje rundt omkring på Nørrebro.  De var altså taget til Nørrebro, da de var ret unge. De levede hele deres voksenliv på ”broen” og de har helt sikkert haft et slidsomt liv.

Ikke nok med at min oldefar, skomageren kom til Nørrebro, men i disse år, finder jeg også hans brødre, plus en søster som også kommer til Nørrebro, fantastisk. Så nu er jeg i gang med at kortlægge dén del af familien.

Min morfar tager ud af byen og bosætter sig på landet. Så for min del, har jeg aldrig vist, at jeg havde aner på Nørrebro. Dét var først da jeg begyndte at slægtsforske; en smule i 1970erne, men for alvor i år 2000. Dét at begyndte for alvor, må jeg takke min niece Maria for. Jeg ville så gerne ud på Landsarkivet på Jagtvej, men havde alligevel ikke overskud til det, min lillebror var næsten lige død. Maria (som har bil, dét har jeg (ikke), slæbte nærmest sin moster ud i bilen og sagde;

”Hvis vi ikke gør det nu, så bliver det aldrig til noget”. Hun havde jo ret.

Om Christen på min fars side:

På min fars side, var det mest den fattige arbejder fra Jystrup, (min tipoldefar). Det var ham arbejdsmand Christen fra Jystrup, der kom til København og senere bosatte sig på Nørrebro. Vi er altså en generation længere tilbage, end med min oldefar skomageren, på min mors side.

Christen blev gift et par gange, fik 2 børn med dén første kone og 8 børn med den næste.  Det lidt sjove og måske skæbne, kommer her:

• Christen boede i stort set de samme gader som min oldefar ½ århundrede senere, kom til at bo i. De har været så tæt, nogle opgange på Nørrebro, i samme gader;   Rådmandsgade 21 A, her boede Christen i 1902 (på min fars side), da min skomager-oldefar døde havde han jo tre mindreårige børn. Det ene barn kom til at bo hos nogle venner i Rådmandsgade 21.

Frederik den 7sgade nr. 8, her blev én af Christens (på min fars side), sønner født i 1872. Min oldefars datter (på min mors side), blev født Frederik den 7sgade
nr. 16., i 1886.

Dét var bare et par gader, men langt senere bliver det værre:

• Mine skomager-aner på min mors side, hans kone blev født i Århus, men hendes mor var fra Langeland. Moderen (en tipoldemor), fra Langeland, bliver gift med en fra Flensborg og efter mange omveje, bosætter de sig på Nørrebro, her var igen adresser som:
• Tipoldemor fra Langeland kommer til at bo:

Bopæle:

• 1896 den 1/5 – Brohusgade 2, st
• 1896 den 1/11 – Gjentoftegade 6, 2 sal (Min morfar er født i nr. 10)
• 1897 den 1/5 – Nørrebrogade 184, 2
• 1897 den 1/11 – Brønshøjgade 2 kj.
• 1899 den 28/8 – Todesgade 16, 5 (Dét var skomagerens bror)

Min tip fra Langeland, dør i 1899, 59 år gammel.

Denne tipoldemor fra Langeland dør og ham fra Flensborg, gifter sig med (hold nu fast), min oldefar-skomagers brors, kone. Altså; han tager sin kones datters svoger til hustru. Ikke nok med dét, den kone var skomagersvendens svigerinde. Hvordan kan dét nu lade sig gøre:

• Min skomager oldefar blev gift med Ane, hendes mor hed Christiane og var født på Langeland.
• Christiane var uægte, så Christianes mor gifter sig på Langeland og får 6 børn.
• Dét ene barn, en datter Ane Christine gifter sig med min oldefars bror fra Slangerup.

Da oldefars bror fra Slangerup dør, står Ane Christine alene og da Christiane (Anes mor, min oldemors mor), dør samme år. Ja så gifter ham fra Flensborg sig med enken:
Ane Christine.

• Er I med?
• Dét skete på Nørrebro. Det er for øvrigt, fuldt lovligt. De var jo ikke blodbeslægtet.

Så er dér også en masse sammentræf i Brønshøj området, men det må vi have til gode.  Alt dette og lidt mere ender i min mors og fars lille flirt, et sted på Sjælland og får mig i 1950erne.

Flytter til København og får lige 2 børn mere. Min far har haft familie og venner på Nørrebro, men han boede der aldrig, han var opvokset i Valby.

Min moder, havde altid boet på landet, hun viste godt at hun havde familie i København, men ellers intet. Jeg har aldrig selv boet på Nørrebro, men besøgt mange familiemedlemmer og venner.

Jeg husker mest min farbror og tante i Wesselsgade, men også min mors faster i Rantzausgade.

Min mors faster i Rantzausgade, var gammel allerede da jeg var barn. Hun var rigtig sød, men jeg husker hende mest for en art klunkehjem, med dobbelte gardiner, dobbelte duge osv. Hun røg cerutter og havde (for en dame), et pænt overskæg.

Dette er en artikel, som med tiden skal videreudvikles og måske skrives lidt om.

For nu, bliver den lidt rå – materiale og vil blive sat op til web, på Uwe Broderens hjemmeside

https://dengang.dk + min egen hjemmeside http://www.maya123.webbyen.dk

Mange venlige hilsner til alle
fra Maya R maj 2008

Tak til Maya (Hjemmesiden findes desværre ikke mere) 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 
• Redigeret 10. 04. 2022

Dette er beretningen om (Mac Gun Kelly and) The Tommyguns. På et tidspunkt var min storebror, tilknyttet den populære gruppe, dog ikke som ”udøvende”. Vores familie har hvis ikke rigtig denne musikalske åre. En dramatisk episode udspillede sig på Fyn. Den kunne have fået tragiske følger.

Da jeg får nogle år siden holdt foredrag i Æ Synnejysk Ambassade, var en af deltagerne Helmer Fabricius. Han spillede tidligere bas i The Tommyguns. Men
ellers er det nok mest Jørgen Valentin, der spillede trommer, som jeg kendte. Han kom en del i vores hjem på Lærkevej. Men skal vi ikke lige præsentere gruppen The Tommyguns, der startede den 24. februar 1964.

 

Besætningen

• Finn Pedersen, single
• Knud Erik Petersen, rytme
• Ole Warming Andersen, trommer (fra april 1965, sang)
• Elvig Andersen, sang
• Helmer Fabricius, bas
• Jørgen Valentin, trommer (fra april 1965 til februar 1966 – til The Mods)
• Svend Ove Jørgensen, trommer (fra februar 1966)
• Erik Roth, rytme (fra juli 1966)
• Klaus Uecker, bas (fra juli 1966).

 

Eneste transportmiddel: cyklen

Finn og Erik kom fra Rudbøl. I begyndelsen øvede man sig hos Helmer i Strucksalle 81. Om det blev for meget for naboerne, vides ikke. Men allerede fra maj finder man lokaler i Ubjerg. Problemet var dog, at det eneste transportmiddel var cykler.

Gruppen blev en af de mest kendte i Sønderjylland, og på et tidspunkt, det eneste, der kunne høres på plade. Det var opsamlingspladen fra DM i Pop i februar 1966.

 

I starten: Instrumentalnumre

Som så mange andre grupper, spillede Tommyguns kopier af de mest kendte pop – og rythm`n Blues numre i perioden. I starten satsede man mest på instrumentalnumre. En stor del af disse var Shadows – numre.

Ellers var det stille numre og sjælere som Under the boardwalk, Move on og Tell Laura, I love you.

Men det var også Boom, Boom, Memphis Tennesee, You really got me, Long Talle Sally, Shake Rattle and Roll og Dizzy miss Lizzy.

Men man havde også nogle egne numre, begået af Knud Erik Petersen.

Jeg husker engang, at min bror kom hjem med et lille bånd. Så var det ellers med at hente spolebåndoptageren. Og det var to numre med Chris Andrews.

 

Sønderjyske mestre

Gruppen debuterede i Højer Bio påskelørdag 1964. Det var også her på Prilen at Ole boede i mange år. Den 25. august blev de Sønderjyske mestre på Restaurant Skoven i Ribe. Mods ligeledes fra Tønder kom på tredjepladsen.

Den 27. december bliver gruppen kun nummer fem af otte orkestre ved Sydjysk Pop Grand Prix. Et ganske almindeligt danseorkester (Sonny Boys) vinder og efterlader Tommyguns med en dyb skuffelse. To Aabenraa – orkestre løber med de to første pladser, og et Sønderborg – orkester besatte tredjepladsen. Var det
nogen, der sagde svindel?

 

Keld og The Donkeys vandt

Men skuffelsen rystes af. Den 23. januar 1965 får gruppen en fornem anden plads ved Danmarksmesterskabet i pigtråd på Palads Hotel i Esbjerg. Jørgen Mylius er konferencier, og det var popbladet HIT, der stod for arrangementet.

Denne placering gav adgang til finalen i KB – Hallen den 30.januar 1965. Her blev det til en sjetteplads. The Donkeys med Keld Heick vandt.  Ved åbningen af Højer Pop – Club (Corner Club) var det The Tommyguns, der spillede.

Elvig Andersen blev afløst af Ole Warming Andersen som sanger. Som ny trommeslager kom Jørgen Valentin. Så vidt jeg husker, boede Jørgen på Ryttervej.

 

Mac Gun Kelly kommer til

En engelsk impresario mente, at gruppen ville gøres sig bedre med navnet Mac Gun Kelly and the Tommyguns efter en af Amerikas mest berygtede gangstere.Den 30.10.1965 tog man til Pinneberg for at indspille en grammofonplade. Men pladen blev aldrig udgivet.

 

Utilfredshed hos andre orkestre

Også i 1966 kvalificerer man sig til DM i Popmusik. Men det blev ikke til en særlig høj placering. Ved et arrangement i Toftlund vinder gruppen 600 kr. i præmier. Det skabte en del utilfredshed, blandt de andre orkestre, da Tommyguns samtidig optrådte som solistorkester i stedet for Baronets.

 

Kulilteforgiftning

Gruppen producerer også et fanblad. Men det største problem er dog deres orkesterbiler gennem perioden. Løse tændingskabler, ild i motoren og forgiftning ved udstødningen, endte til sidst som en artikel i Ekstra Bladet.

Kulilte trængte via ventilationsanlægget ind i bilen. Finn Pedersen fik i sidste øjeblik trukket sine bevidstløse kammerater ud af bilen. Her kom de til sig selv og kunne gennemføre arrangementet. Jeg mener, at min storebror fortalte, at det var i Nyborg.

I foråret 1966 forlader Knud Erik Petersen gruppen. Det samme gør Finn Pedersen. Helmer Fabricius gør det samme. Erik Roth og Klaus Uecker bliver nye i gruppen og Finn Pedersen kommer tilbage.

 

Lidt blødere stil

Man fortsætter med en lidt blødere stil som Pretty Flamingo. Langt over hundrede arrangementer fordelt i det sydvestjyske og nordtyske område blev det til. Der blev ikke til mange arrangementer i selve Tønder. Her var det Mods, der regerede.

Det var en stor rivalisering mellem disse to grupper.

 

Gruppen blev kortvarigt gendannet.

Tommyguns var en klassisk pigtråds/beatgruppe. Da tiderne skiftede fulgte de ikke med. Derfor blev det slut med The Tommyguns. Men gruppen blev dog gendannet til et arrangement på Emmerlev Klev i 2007.

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Musik i Tønder 1-5
• Tommyguns er genopstået 

Redigeret 18.03.2022