En tømrer faldt ned fra kirketårnet i Burkal i 1648. Bylderup Bov blev kaldt Det lille Danmark. Hesteforeningen for troende hesteejere blev dannet i Bjolderup Sogn. Amtmanden troede at han blev parodieret i Bjolderup kirke. Så kørte lyntoget direkte fra Tinglev til Tønder.

 

Provsten fra Tønder mente at kirkespiret på Tinglev kirke var det rene pral.  Og så skulle Tinglev Station angiveligt være lagt, så køerne ikke blev bange. Undertegnede blev både hyldet og pebet ud på Nachschule i Tinglev.

 

Hvad betyder Tinglev?

Hvad betyder Tinglev?  Første led i ordet kommer fra et glemt oldnordisk mandsnavn, Tinge. Andet led, lev mens at betyde arvegods. Bynavnet har været kendt siden 1200. I den tyske tid søgte man, at ændre bynavnet. Men indtil i dag foretrækker den tyske del af befolkningen stavemåden, Tingleff.

Længe troede man, at der lå tingsteder omkring byen, men nyere sprogforskning har dog ikke kunnet bekræfte dette. Når bynavnet ender på – lev må man også  formode, at Tinglev er en ældgammel by. Byer, der ender på – lev stammer fra omkring år 600, da nomadefolket bosatte sig egnen. I øvrigt stammer -“rup byerne” fra omkring år 700, mens -” bøl byerne” er fra år 900.

 

Tinglevs første beboer

Man har fundet et testamente fra Knud Stubbe, hvor han testamenterede noget ejendom til Løgum Kloster. Men også runestenen, Bjolderup Stenen fortæller noget Tinglev – historie. Det er måske så meget sagt, men stenen fortæller i hvert fald om Tinglevs første beboer, Ketil Urne.  Stenen ligger i dag i Bjolderup Kirke. Den er fra 1100 – tallet. Ketil Urne har antagelig været en af kirke-byggerne.

På et tidspunkt fungerede stenen som trappesten, så blev den flyttet ud på kirkediget. Og tænk i 1841 blev den solgt til Landesmuseum i Kiel.  Den var i en årrække udstillet på Gottorp Museum. ( Se artiklen – Adelsslægten, der uddøde – under Aabenraa)

 

Olgerdiget

Olgerdiget også kaldet Olmersvold fylder meget i historien. Det er et forsvarsværk fra den yngre romertid. Måske dannede  den grænsen mellem Jydernes og Anglernes stammeområde. De ældste udgravede egepiller er dateret tilbage til 200 – 300 år f.Kr.

Første gang anlægget omtales i litteraturen er i 1768. Man mente dengang, at anlægget havde strakt sig fra Urnehoved ved Uge i nordøst til Gårdeby Mark.  Ifølge gamle historier og myter skulle anlægget være ført helt ned til Husum, men det er det nu ikke historisk belæg for.

Olgerdiget bestod af forskellige anlæg, oprindelig adskilt af ufremkommelige eng – og sumpstrækninger. Det strakte sig fra Urnehoved  til Bjerndrup Mølleå ved Gårdeby. Det var dels anlagt som vold og dels som grav. De seks delstykker tegner en linje, der går fra Petersborg øst for Uge og Lovtrup, over markerne mellem Almstrup Bæk  og Bredemose og endelig fra Tinglev Sø til Gårdeby Mark.

Ved Lovtrup og Uge har man kunnet passere uden problemer dengang, men netop på disse to steder har man fundet vældige palisade værker. De har strakt sig over oldtidsvejene, og var dannet af svære egeplanker. Her har været et hegn af palisader.   I 1768 kunne man stadig se rester af diget. Nu må man se på tegninger af det omfattende forsvarsværk.  ( Se vores artikel om Forsvarsværker i Sønderjylland). Man har nu genskabt en prøbe på, hvordan det har set ud.

 

Tinglev Kirke

Tinglevs tidlige historie begyndte i den vestlige del omkring kirken. Kirkens ældste del går tilbage til Valdemars tid (1157 – 1241). Kirken var viet til Skt. Leonhard. Omkring 1279 – 83 synes kirken, at have haft sin egen præst. Omkring 1502 delte man præst sammen med Uge.

Tårnet havde indtil 1667 et tårnspir. Antagelig har det været offer for lynilden 7. sept. 1783.

Provst Balthazar Petersen i Tønder gik voldsom til angreb mod kirketårne, der kun var Pralværk for en landsbykirke. Han ønskede tårnet fjernet og erstattet med en træklokkestabel. Måske var det kobberet på kirketårnene som provsten ikke kun lide. Men sognebørnene ønskede at beholde deres tårn. Ja det tårnet med kobberspiret var på sit højeste, blev det påstået at man kunne se det ude fra Nordsøen.

Altertavlen er far sidste del af 1500tallet. Det ældste alterklæder er 20 alen silke og blev anskaffet i 1640. Et alter-krucifiks var solgt til Wippel, og endnu i 1790 var det i familien Ratenburgs
besiddelse. Men præsten ønskede det tilbage til kirken.

Da de svenske ryttere også havde taget den gamle messehagel, anskaffedes i 1646:

• 8 alen blommet italiensk sammet, 4 alen purpur ”kronrasch”, 20 alen sølvgaloner og 5 ½ alen sølvkniplinger til fremstilling af en ny messehagel

På kirkegården er der en mindesten over de 71 faldne fra sognet under første verdenskrig. Men der også  en fællesgrav for 16 engelske, franske og russiske soldater, der døde i krigsfangelejren på Gårdeby Mark.

 

Den gamle skole

På sydsiden af Tinglev Kirke ligger en gammel skolebygning. Den er bygget i 1786, som afløser for en tidligere skole. Nu tilhører bygningen, kirken. Hvornår den første skole kom til Tinglev vides ikke. Men en af degnene, Hans Küster led druknedøden i 1659.

 

Kirkekroen

Smeden, Jeremias Christensen byggede en smedje i 1854 på den nuværende adresse, Hovedgaden 105. Det var et stykke jord, som han og hans kone fik i bryllupsgave af hendes bror. Og broderen var gæstgiver i gæstgiveriet ved kirken. Den er fra 1804. I mange år fungerede stedet som Kirkekro.

 

Flot træskulptur

Smedjens stuehus bruges i dag til undervisning. Men på gårdspladsen står Jeremias Christensen  med sin ambolt. Det er en imponerende træskulptur, skåret af Tinglevs træskærer, Friedrich Grube. Flere steder i Tinglev kan man i dag se imponerende træskulpturer, som er blevet til ved hjælp af en motorsav.

 

Jernbanen uden om stakkels køer

Den østlige del startede sammen med jernbanen i 1864. Stationen blev dengang anlagt på en åben mark 1,5 km fra kirken. Angivelig skulle det være fordi at byens bønder ikke ville have, at deres køer og heste skulle blive skræmt af damplokomotivet. Sådan fortæller historierne. Men sandheden er nok snarere, at jernbanen blev nødt til at slå et slag uden om Tinglev Sø.
Lyntog til Tønder

Det hjalp på byen, at jernbanen dukkede frem i 1864. Og siden holder alle de vigtige tog her i byen. Det er både dem der går mod Flensborg – Hamborg og til Sønderborg.  I 1867 fik man også forbindelse til Tønder. Men det hørte op i 1971 og siden 2002 er godstrafikken også ophørt.

Først i 1901 blev forbindelsen til Sønderborg etableret. Og tænk, der kørte et lyntog på strækningen mellem Sønderborg og Tønder.

Det hed selvfølgelig Sønderjyden, og kørte strækningen fra 1948 til 1966. Men nu var det sådan, at man kun måtte køre med 70 km i timen, så lyntoget var kun tre minutter hurtigere end det ordinære tog.

 

12 broer fra Tinglev til Tønder

For at komme over vandløbene fra Tinglev til Tønder var det nødvendigt at anlægge 12 broer. Beboerne i Jejsing og Hostrup  havde ved en underskriftsindsamling fået bevirket, at de havde fået et læssespor. Det var de meget imod i Tønder. De ville åbenbart have korn – og kvægtransporter for sig selv.

I 1907 ønskede preusserne at opgradere stationen. Sporarealet blev udvidet. Man anlagde det andet spor til Flensborg.

 

Chikane af danske arbejdere

Overdragelsen fra tysk til dansk på  stationen i 1920 foregik ikke uden problemer. De cirka 100 nye ansatte havde svært ved at finde logi. Mange tysksindede nægtede, at stille lokaler til rådighed og forlangte overpris for en beskeden logi.  DSB blev nødt til at transportere sovevogne til stationen, som personalet kunne bruge.

 

Bomber mod stationen

Under anden verdenskrig blev stationen angrebet tre gange. Det værste angreb var den 16. april 1945. Her skete der betydelig skade på stationsbygningen og det nærliggende posthus.
Kort før afslutningen af krigen, foregik der sabotageaktioner mod stationen .

 

Landeværnet

I Tinglev ligger også Foreningen Landeværnet. Den blev oprettet i 1927 som led i den nationale kamp om jorden i  Sønderjylland. Allerede i 1890erne startede den preussiske stat
germaniseringen af området ved at tilbyde tyske landmænd billige ejendomme og jord.

Det tyske mindretal var ikke tilfreds med grænsedragningen i 1920, så mens landbruget i Sønderjylland var ramt af en dyb krise, forsøgte de med Kreditanstallt Vogelgesang at støtte tyske landmænd med billige lån.

Som dansk modtræk blev Landeværnet oprettet. Det var under mottoet Dansk jord på danske hænder. Landeværnet skulle yde billige og risikovillige lån til dansksindede landmænd især i den truede firkant mellem  Højer, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten. I dag er Landeværnets opgave, at bidrage til at opretholde et erhvervsliv og fremme bosætningen i landdistrikterne (se artiklen: Jordkamp, Vogelgesang og Domænegård under Sønderjylland)

 

Besøg i Tinglev Mose

Når du er i Tinglev, bør du besøge Tinglev Mose. Men som om, der er anlagt en sti, kan du ikke altid være sikker på, at gå tørskoet igennem den.

En stor del af Sønderjylland var indtil for et par hundrede år siden dækket af moser. Her har man i uendelige tider gravet tørv. Et spændende stykke natur ligger her med en masse dyreliv.

 

Egne oplevelser på Nachschule

Her i Tinglev ligger også den tyske Nachschule. Det var her jeg holdt foredrag for mindretallets lærere og pædagoger. Det var både på dansk, sønderjysk og på
tysk. Halvdelen var begejstret, mens den anden halvdel peb mig ud. Det var en oplevelse. Emnet var, at have barn i tysk skole. Min kone og mig  havde filosoferet  lidt over, hvordan det tyske mindretal kunne gøre det bedre. Mine tanker blev ikke lige vel modtaget alle steder. Og baggrunden for, at det var os, der skulle holde oplægget, var, at jeg havde haft en kronik i diverse aviser. Måske burde jeg have holdt mine tanker for mig selv.

Skolen i Tinglev har rødder tilbage til 1905, hvor folkehøjskolen Deutscher Volkshochschule blev oprettet. Efter anden verdenskrig blev alle tyske institutioner beslaglagt af den danske stat, men i 1951 kunne man i nye bygninger indvie en tysk efterskole.

 

I festlig lag i Tinglev

Men ellers har jeg tilbragt ikke så få gange i festlig lag her i Tinglev  hos min gode ven og tidligere klassekammerat, Ingolf. Jeg var nu ikke så sikker på, at naboerne syntes det var så sjovt,
at vi hver gang ved 4 – tiden om morgenen gik ud på gaden og sang tyske slagere.

Og på Tinglev Stadion blev alle os fra Tønder udvist fra dommeren. Vi var der som tilskuer, med dommeren brød sig om vores tilråb.

 

Ravsted – fra oldtiden

Mellem 1970 og 2007 var Tinglev Kommune  en selvstændig kommune med følgende sogne: Bjolderup, Burkal, Bylderup, Ravsted og Uge.

Ravsted ligger nordligst i kommunen. Her er der også meget historie. Byen har ligesom Tinglev rødder tilbage til oldtiden. Ordet rapæ betyder stedet, hvor dværgbusker bor.  Sådan har det sikkert set ud, da de første mennesker bosatte sig på Tinglev – sletten. Det ældste stykke papir, der fortæller om Ravsteds eksistens er fra 1298. Da hed byen Raperhet.

 

Ravsted Kirke

Der kendes ikke noget til Ravsted Kirke i middelalderen. Efter reformationen kom den under landsherren. Fra 1544 kom den under Hertug Hans.  Efter hans død, var det de gottorpske hertugers tur. Kirken har haft et fritstående træklokkestabel indtil 1746. Omkring 1250 – 1300 afløstes apsiden af en urgotisk korforlængelse. Man ved, at der i 1688 blev købt et nyt skarlagens ”Altargewant” for 27 mark. I 1799 kan man læse:

• I stedet for det røde Alterklæde, der i begyndelsen af århundredet var skænket af pastor Tychsens Frue, har Sognefoged Fedder Hansen og Hustru 1786 givet et nyt af sort Manchester med Guldborter (50 rigsdalere). Det gamle solgtes for 3 rigsdalere 

Altertavlen  er fra omkring år 1500. Prædikestolen er en såkaldt Tønder – stol fra 1605. Præstestolen er antagelig samlet af dele fra kirkens ældste orgel, der tidligst nævnes 1636. En præstetavle fra 1776, nævner de 11 første præster efter reformationen, herimellem også Laurentius Oweni, der i 1591 blev dræbt af sin kapelan.

 

Byer langs oldtidsvejen

Der er steder rester af oldtidshøje omkring byerne i denne del af kommunen. Og der findes også rester af en gammel oldtidsvej, der dengang førte folk og fæ til og fra Ribe. Mange af de små byer i Ravsted Sogn  er opbygget omkring denne oldtidsvej.

 

Urnehoved

Urnehoved Tingsted var i brug fra 1074 frem til 1523. Her mødtes kongen og hans udsendinge for at drøfte problemerne – dengang. Men hvor stedet har ligget, er der mange bud på. Det man ved, er at det har ligget ved Hærvejen i området ved Uge og Bolderslev. Urnehoved Mindelund ved Oksevejen fortæller lidt om historien. Den blev anlagt i 1946 – 48. Her kan du tydeligt fornemme, hvordan dengang blev dømt under åben himmel (Læs også artiklen: Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa – under Aabenraa).

 

Povls Bro

Ved Oksevejen, der fører over Bjerndrup Mølleå, kan du opleve Povls Bro. Det er et lev fra dengang. Her var oprindelig et vadested. Men den bro, der er der nu stammer fra 1744.

 

Engelsk fly styrter ved Bjerndrup

Den 29. april 1943 mistede englænderne 17 bombefly over Danmark. Et af flyene måtte nødlande ved  Bjerndrup. Det hele endte i et kæmpe flammehav. Politibetjent Egon Johansen fra Løgumkloster og politibetjent Levinsen fra Ravsted var hurtig fremme ved nedstyrtningsstedet. Pludselig opdagede man, at der var overlevende. Man fandt to hårdt sårede samt en død flyversergent. Hans faldskærm var ikke blevet udløst. Senere fandt man endnu et lig ved det nedstyrtede fly. De hårdt kvæstede blev indlagt på Tønder Sygehus, men ingen overlevede. Hele besætningen blev begravet på Aabenraa Kirkegård.

 

Bjolderup Kirke

Bjolderup kirke lå i Rise Herred. I den katolske tid var kirken viet til Jomfru Maria. I Konge Valdemars Jordebog nævnes det nærliggende Søderup som kronegods. Mon det var her Urnehoved Tingsted lå?

Den første kirke på stedet var lavet af træ. Men omkring 1150 byggede man en kirke i granitsten. I 1627 blev kirken afbrændt. Det var danske soldater på tilbagetog, der gjorde dette. Ifølge Danske Atlas blev både altertavlen, prædikestolen og væggene malet i 1697. Den daværende amtmand i Aabenraa, Günderoth troede, at kalkmalerierne var en parodi på ham. Maleren havde forestillet djævlene i helvede som ugler. Og amtmanden havde netop ugler i sit våbenskjold.

Man kan ikke undgå at se kirken. Tårnet rager 38 meter op i landskabet. Antagelig er tårnet bygget i 1589. Ifølge kirkens regnskab faldt en tømrer ned fra tårnet i dette år. Senere i artiklen kommer der mere fra Bjolderup Sogn.

 

Uge Kirke

Uge Kirke lå i Lundtoft – Vis herreder. Den beskedne kirke er bygget i det 11. århundrede. Omkring 1502 har sognet været annekteret Tinglev. Ifølge sognepræstens optegnelser fra 1741 så brændte kirken sammen med landsbyen i 1627. Også i 1650erne har kirken lidt skader som følge af fjendtlige tropper.

Det ældst kendte klokkehus brændte sammen med resten af kirken i 1627. Den nye kirke stod færdig i 1632. Efter branden fik kirken foræret en ny altertavle fra Bylderup.  Denne blev taget ned, da Morten Hansen forærede et beløb til en ny altertavle.

 

Store Jyndevad

Mod vest kommer du til Store Jyndevad. Her ligger møllen, som er opført i 1896. Men møllens historie går helt tilbage til 1230. Det var munkene fra Løgum Kloster, der opførte den på sydsiden af åen. Møllen var en overgang Kongelig Korn – og Valsemølle. I nyere tid har der været produceret strøm. Mølledammen er fra 1357. Munkene måtte ikke spise kød, så de drev fiskebrug her.

Det Unge Grænseværn købte blandt andet kroen i Store Jyndevad i 1939.

 

Henrettet ved Bredevad

Området er fuld af historier og myter. Et makabert spor er en galgehøj, et henrettelsessted ved Bredevad. Stedet blev brugt frem til 1800tallet. Vejnavne som Galgebrostene  og Galgehøjvej minder om stedets barske historie.

Slogs Herred omfattede dengang Burkal, Bylderup, Hostrup, Ravsted og Tinglev Sogne. I sidstnævnte lå det adelige gods Stoltelund, som indtil 1725 hørte under Søgaard i Kliplev Sogn. Slux Herreds Retter – Sted lyder indskriften på en sten syd for landevejen mellem Bredevad og Sottrup.

I 1623 erklæredes drabsmanden Jürgen Matzen ”mit dem Schwerde gerichtet tho werden schuldig. For tilstået tyveri blev Jürgen Jessen i 1652 dømt til at hænges mit einem Strange in dem lichten Galgen unter dem bloten Himmel. I 1680 slog svinesnideren Hans Köster  en kvinde ihjel i Tinglev. Han blev antagelig henrettet.

Samme år måtte der opsættes en ny galge til den “8.July justificierten Diebes Asmus Petersen von Wensüssel” som blev dømt for at have stjålet en vallak.

Elsche Oluffs under godset Stoltelund havde 1762 slået sin tre måneder gamle barn ihjel, og hendes dødsdom stod ved magt.

 

Et sagn fra Bredevad

Der findes et sagn om smedekonen i Bredevad, der blev halshugget for giftmord på ægtefællen og hendes fætter Jes, som havde sat ild til Bredevad Mølle, og begik selvmord i fængslet.

Sagnet kan være baseret på virkelige begivenheder. Begge siges, at være begravet på retterstedet.

 

Den 9. april 1940 i Bredevad

Når man taler om Bredevad,  mindes man de begivenheder, der fandt sted den 9. april 1940. Tyske og danske styrker ankom samtidig til det vigtige vejkryds. Den danske enhed åbnede ild, og ødelagde den forreste panservogn i den tyske kolonne. Men overmagten var for stor, og de danske soldater måtte overgive sig. En mindelund er rejst 100 meter fra stedet. To danske soldater mistede livet.

 

Bolderslev vokser med jernbanen

Bolderslev nord for Tinglev oplevede en opblomstring efter at jernbanen var kommet til byen. I 1903 var der hele tre købmænd i byen. Blandt de største virksomheder var Erichsens Uldspinderi i Søndergade, Bolderslev Mølle i Hovedgaden, Bygmester Jacob Jacobsens  byggefirma med snedkeri på hjørnet af Hovedgaden og Stationsvej. Ja så var det også Bolderslev Andelsmejeri. Fra 1891 kendes Abkjærs Købmandsgård.

I 1970erne blev stationen nedlagt. Det gik hårdt ud over de handlende. Men det hjalp, da Kohberg fra 1969 udvidede virksomheden.

 

Bolderslev Frigård

Bolderslev Frigård har været omtalt i andre artikler. Det der med frigårde var et specielt sønderjysk fænomen. Det var en mellemting mellem en bondegård og en adelsgård. De havde særlige privilegier, typisk frihed for landgilde, hoveri, indkvartering, mølletvang og andre byrder. Til gengæld betalte de en beskeden friskat.

Det første privilegium fik gården i 1452 af Hertug Adolf af Slesvig. Christian den Fjerde besøgte stedet mindst syv gange i hans regeringstid. Desværre brændte svenskerne gården sammen med de andre gårde i Bolderslev i 1627.

Ejerne af Bolderslev Frigård  var ridefogeder i Bolderslev Fogderi. Måske var Bolderslev Frigård Urne – slægtens hovedgård i Bjolderup Sogn. Adelsslægten Urne kan henføres til 1200 tallet. De er også ophavsmænd til den forsvundne landsby Urne i Bjolderup Sogn.

 

Mange bevægelser i Bjolderup Sogn

I 1800 – tallet kunne man i Bjolderup Sogn opleve forskellige folkelige bevægelser. Det startede med den hellige skrædder, Johannes Andresen. Han havde forbindelse til Brødremenigheden i Christiansfeld.  Og tænk i 1900 stiftedes Hesteforeningen fra troende Hesteejere. I 1899 byggede Indre Mission  et missionshus i Bolderslev. Fra sognet kæmpede man mod kortspil, dans og druk. Drikkeriet blev bekæmpet af afholdsforeningen Fredens Skanse.

Man havde også gang i den nationale kamp. Mange i vestersognet støttede således op om Den Slesvig – Holstenske Bevægelse.

 

Bylderup Kirke

Mod vest i Slogs Herred ligger Bylderup Kirke, den gamle herreds-kirke.  Antagelig i 1204 stadfæstede kong Valdemar den Anden de besiddelser, der var overdraget Løgumkloster af kongen selv og bisperne i Ribe. Heriblandt var tiender til Bylderup Kirke, skænket af biskop Valdemar Knudsen  af Slesvig.

I et udateret dokument fra 1279 – 83 nævnes en sognepræst ved kirken, og i 1504 forekommer både en sognepræst og en kapellan.

Under svenskekrigene i 1600tallet led kirken en del skade. Ifølge et vandresagn skal kirkerne i Bylderup – Ravsted, Tinglev – Bjolderup, og Hjordkær – Uge være opført parvis af øksekastende kæmper. ( Se artiklen Fra Hjordkær til Rødekro under Aabenraa).

Kirken har været forsynet med et fritstående træklokkestabel. I årene 1753 – 54 blev nogle ubrugbare pæle fra det gamle klokketårn  bortaktioneret. Kor og skib er fra første del af 1200erne. En forlængelse mod vest er allerede foretaget i 1200tallet.

Herredsfoged Hans Nissen skrev i 1637 til hertugen om det forfaldende klokketårn:

• 1626 angefangen ind Gottlob glücklich vollenführet.

Under et uvejr i 1682 brændte tårnets temmelig høje spir.

Døbefonten af træ er i 1710 skænket sammen med fad og låg:

• Gott zu Ehren der Kirchen zum Zirath dises Tauffe Henricus Ibenthalmit seinen freu(n)den verehret Hamb(urg).

På kummen er der udskårne våben for Hajstrupgårds ejere.

 

Frakken faldt ned

Prædikestolen er fra 1585. I en af felterne er der reliefskårne våben for hertug Adolf og Kristine af Hessen. I kirken findes flere ting, der kan henledes til herredsfoged Nis Hinricksens
navn. Der er knyttet flere sagn til ham i forbindelse med hans optræden på Urnehoved i 1523 (Se artiklen Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa). Hans tykke kappe med fem pile skulle have været ophængt i kirken. Men ifølge Pastor Beier skulle det være faldet ned engang mellem 1786 og 1790.

 

En ukendt natursti

En ukendt å, ligger her. Den er vel på cirka seks kilometer, Slogsåen. Den løber gennem engene forbi Lendemark, deler Bylderup og Bylderup Bov. I engene øst for Saksborg løber Slogsåen  og Uge Bæk sammen, hvor de bliver til Grønåen, der senere optages i Vidåen. Og i Grønåen har vi ofte som børn badet.

Langs engdraget er her en flot natursti, som bør opleves. Man også her den eksotiske bro, som i folkemunde kaldes Kineserbroen.

 

Jernbanen grundlagde Bylderup Bov

Egentlig var det også her, at jernbanen skabte byen, Bylderup Bov. Det var et øde område, dog lå her en landevejskro. Den fra 1845 og i kroens lade blev der bygget en grovvareforretning.
Denne forretning blev adskilt i 1906. Frem til 1999 blev der drevet kro på stedet. En orkan satte en stopper for dette.

Frem til 1890 var der kun 5 – 6 huse i Bylderup Bov. I 1887 blev det første mejeri etableret. Et savværk, som man kaldte Æ sort Laj om æ Barngaard. Det indstillede driften omkring første
verdenskrig. Efterhånden kom der manufakturforretning, skrædderi og bager til byen.

Gendarmhus med stald blev bygget i 1906. Omkring 1910 kom en almindelig høkerforretning i By-gaden 3. Lille Christiania lå på Slogsgaden 10,  Har var baptistmenigheden også lejer på et tidspunkt.

 

Hvad skulle stationen hedde?

Man kunne ikke rigtig blive enig om, hvad stationen skulle hedde dengang i 1867. Der var forslag fremme om Bau, Lendemark – Bau, og Bülderup – Bau. Det var som bekendt det sidste forslag, der løb med sejren. Det var ikke let at bygge en jernbanedæmning over Slogsådalen. Der måtte piloteres med 7 meter lange og tykke rundstammer.

Banegården bestod af venteværelse, kontor, materiale-rum og lagerplads. Her boede stationsforstanderen også. Der blev anlagt sidespor og læsserampe.

Utrolig, at der dengang i 1867 var tre tog om dagen i hver sin retning. Køretiden mellem Tønder og Tinglev var på en time. Og Bylderup Bov fik endda lyntogsforbindelse til København
fire gange om ugen.

 

Det lille Danmark

I Slogs Herred  var der en del tyske sogne, men der var også danske enklaver. Bylderup blev kaldt Det lille Danmark. Fra Lendemark Mølle blev der sendt indbydelser ud til selskabelige
sammenkomster. Men sådanne sammenkomster blev ofte anmeldt til den tyske amtsforstander. Ofte havde disse sammenkomster besøg af foredragsholdere fra Det gamle Land. Sammenkomsterne voksede sig større, og Selskabelig Forening blev dannet i 1905. Men de havde det ikke let. De tyske myndigheder forsøgte hele tiden, at bremse initiativerne.
Det var på baggrund af disse chikaner, at Slogs Herreds Hus blev etableret. Ved indvielsen var der 180 gæster til stede. Det berettede en dansktalende gendarm til de tyske myndigheder.

Huset endte også med at blive beslaglagt af de tyske myndigheder. Men man kunne dog i huset fejre, at der var 63 pct. danske stemmer i sognet. I nabokommunen Burkal var der lige
nøjagtig tysk flertal, nemlig 51 pct. Under besættelsen blev huset i det sidste stykke tid igen beslaglagt af tyskerne.

 

Lendemark

Vejen fra Hajstrup over Bylderup og Lendemark til Bredevad var en herredsvej. Vejen gennem Lendemark blev omkring 1800 et stykke af Tønder – Aabenraa vejen. Omkring 1910 blev den belagt med sten, og kunne nu kaldes Chausseen.

Lendemark bestod af 7 gårde og 8 kåndersteder. Bylderup Bov Præstegård, der blev brugt frem til 1982, lå i Lendemark. Preusserne byggede også en stor præstegård, som i tilfælde af krig
skulle bruges som lazaret. En stor del af den nedbrændte dog i 1928.

 

Burkal Kirke

To sagn knytter sig til Burkal Kirke. Ifølge den ene var Bylderup og Burkal  opført af to jomfruer Bur og Byl. Men også to kæmper med samme navn, indgår i et sagn. Kirken og kroen ligger ved Slogs å, kun tre km fra Bylderup Kirke.

Den ældste del af kirken er fra 1200 – 1250. Loftsmalerier stammer fra 1622. Altertavlen er fra 1622. Under kalken fra 1646 står indgraveret:

• Nach dem der vorige Kelch von den schwedischen Reuteren Ao 1644 garabt. Ist Dieser zum Gottesdienst Ao 1646 verfertigt und von Kirchengeldern bezahlt.

 

Tømreren faldt ned fra tårnet

De flotte alterstager blev fundet ved åbningen af et tilmuret vindue i 1944. De 41 cm høje stager blev indsendt til Nationalmuseet. I bunden står indgraveret Vhristen Klipleff
in Buhrkarl 1763 – Hans Hansen von Nolde 1763.  Et klokketårn har været fritstående. Således arbejde en tømrer på det i 1640. Træet fra det gamle tårn skulle være solgt i 1668. Prædikestolen er fra omkring 1610.

Denne artikel fortsætter med ”Mere om Tinglev og Omegn –  dengang”

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
–   www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

• Akeleye Slægten 1 – 9 (om Urne – slægten)
• Hærvejen i Sønderjylland (under Sønderjylland)
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde (under Sønderjylland)
• Adelsslægten, der uddøde (om Urne – slægten) (under Aabenraa)
• Ahlefeldt og Søgaard (under Aabenraa)
• En Tolder – familie fra Hærvejen (under Aabenraa)
• Folk – syd for Aabenraa (under Aabenraa)
• Fra Hjordkær til Rødekro (under Aabenraa)
• Toldsted på Hærvejen (under Aabenraa)
• Urnehoved – et Tingsted ved Aabenraa (under Aabenraa)
• Hærvejen til Grænsen (under Padborg/Kruså/Bov)
• De første mennesker i Tønder (under Tønder)
• Emil Noldes liv – vest på (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
• Vadehavets maler – Emil Nolde (om bl.a. Burkal) (under Tønder)
• Øst for Tønder (under Tønder)
• Tog til Tønder (under Tønder) og mange flere 

Redigeret 15. – 11 – 2021

 

For at blive lærer i Tønder, skulle man forpligtige sig gratis til at undervise 50 fattige børn. Gentagende ulydighed over for Tønders fattigforstandere betød seks gange fem dage på vand og brød eller korporlig afstraffelse. Så skal vi lige have at vide, hvad man fik at spise på Gørresmark i 1856. Kæmnere ville nedlægge apoteket i 1856. Skyttekongen fik et års frihed for borgerlige byrder. Vandet fra Tønders brønde var uegnet til tevand og vask.

 

I 1963 blev nogle af Tønders historiske klenodier udstillet på Tønder Museum. Udstillingen varede hvis nok kun fire dage.   Byarkivet var ved at blive ødelagt, men blev reddet i sidste øjeblik. Landsarkivet i Aabenraa har reddet mange af de værdifulde klenodier.

• Dette er andet afsnit af Kilder til Tønders Historie

 

Rektoransættelse (1642)

I 1642 var rektor ved Latinskolen David Preuss afgået ved døden. I hans sted pegede man enstemmigt på Andreas Andreæ til rektor. Som løn fik han årligt 100 gylden og samme occidentale som hans forgænger. Hvis den ene part ikke længere kunne enes med den anden, kunne der gives opsigelse med et kvartals varsel.

 

Kantoransættelse (1676)

Efter kantor Marchius`s død  blev Tobias Paulus i 1676 ansat som kantor. Ved ansættelsen skulle han forpligte sig til at vise rektor og ældre kolleger respekt

• wie auch der lieben zarten Jugend mit Lehr und Leben verantworlich vorgehen

Han skulle synge i kirken og i skolen påtage sig de timer skolens inspektør, Dr. Kenckel forordninger, ligesom han skal musicere. Bolig blev anvist ham over for Latinskolen. Hans udnævnelse var forsynet med byens segl med det nyere billede af et tremastet skib. Dette segl kendes tidsligst fra ca. 1560.

 

Fundats for Tønder Seminarium

Blandt de bedst udforskede emner inden for Tønder bys historie er seminariets historie. Dets første begyndelse kan spores tilbage til 1753. Først i 1786 blev det økonomiske grundlag for dets videre bestående efter Provst Balthazar Petersens  død sikret. I det nævnte år godkendte Christian den Syvende Fundationsacta, hvorved bl.a. gården Gørresmark blev testamenteret til seminariet (Se artiklerne Tønder Statsseminariums Historie og Fattige i Tønder).

 

Skolen i Vestergade

Skolen i Vestergade var oprettet i 1790 til aflastning af allerede eksisterende borgerskoler, nemlig den tyske skole og skolen på hospitalet. Børnetallet i byen var blevet så stort, at skolerne var overfyldte. Det benyttede nogle forældre som undskyldning til, at holde deres børn hjemme, og at de fik for langt til skole.

Læreren skulle forpligte sig til at undervise 50 fattige børn og evt. holde en hjælpelærer. Til udstedelse af vidnesbyrd benyttede man sig af 2 trykte skemaer, hvor indføjelse af enkelte ord kunne give de forskellige mere eller mindre rosende former for omtale.

 

Drengeskolen i Smedegade

Efter en bestemmelse fra 1797 blev Latinskolen i Tønder nedlagt, da den gamle rektor Thomas Carstensen i begyndelsen af 1800 – årene gik af. I 1803 udarbejdes den nye skoleordning af generalsuperintendent Adler. Byen beholdt to skoler, Vajsenhusskolen og Vestre Byskole. Som tredje skole indrettedes en 3 – klasset skole for drenge, hvor den nye rektor, I.L. Forchammer  underviste sammen med kantoren og den tyske skolemester. Til brug herfor opførtes en ny skolebygning i Smedegade.

Hele bygningen kostede 1651 Rigsdaler 20 sk. at opføre. Disse penge blev hovedsagelig skaffet fra Møllekassen. Det var overskuddet fra byens forpagtning af Den Kongelige Vandmølle.

Bygningsregnskabet og regning for arkitektens 3 – dages rejse til Flensborg for at skaffe byggemateriale findes stadig. (se artiklen Vajsenhuset i Tønder)

 

Nyt Skoleregulativ (1834)

Efter at seminariet i 1829 blev omdannet til statsanstalt løsnedes dets forbindelse til byens skolevæsen. Det blev derfor nødvendigt at lave en ny skolereform. Den så dagens lys i 1834. I seminariets  gamle bygning blev der indrettet en to – klasses hoved-skole for piger. Skrive – og regnemesterskolen for drenge lå her i forvejen.

Skolevæsnet blev nu opdelt i tre klasser:

• 1. Elementær – skolerne (Vajsenhuset og Skolen i Vestergade)
• 2. Hoved-skoler
• 3. Rektorskolen

Lærernes lønninger og bygninger blev forbedret.

 

Indberetning til Provst Hjort (1861)

Efter sprogreskripternes udbredelse begyndte man at lægge undervisningen i Tønder om, således at dansk skulle være det væsentligste sprog. Nogen endelig nyordning fandt man dog ikke frem til. Af lærer Hagerups fremlagte indberetning fremgik det, at der i alt undervistes i 6 klasser med et børnetal på i alt ca. 520 børn.

Mindst var Rosendahls overdrengeklasse  med 70 elever og størst var Cornelius Appels elementærklasse på Vajsenhuset med 110 elever. Rektorklassen var inddraget, men i stedet undervistes udenfor den egentlige skoletid med 2 timer ugentligt i hvert af fagene matematik, naturlære og engelsk.

 

Chronik der Mädchenschule

Efter 1864 lukkede de danske skoler i Tønder. Tilbage var af offentlige skoler kun borgerskolen og seminariets øvelsesskole. Et indblik i skolernes dagligliv giver skolekrønikerne, hvoraf Landsarkivet i Aabenraa besidder pigeskolens krønike 1877 – 1911. Denne skole var bed en omordning i 1877 kommet til at bestå af to mellemskoleklasser og 56 pr. folkeskoleklasse.

 

Fattigvæsen

Helligåndshuset bygges (1523)

I middelalderen fandtes i mange købstæder Helligåndshuse. Det var stiftelser, der i Helligåndens navn tog sig af fattige og syge. Også i Tønder fandtes tidligt sådan stiftelse, hvis bygninger formentlig er gået til grunde ved Østergades brand i 1517. Hertug Frederik  gav den 11. november 1523 forstanderen tilladelse til at foretage offentlig indsamling i hertugdømmerne til opførelse af nye bygninger.

Disse bygninger stod indtil 1725, da hospitalet nedbrændte. (Se artiklen: Sygdom og andre lidelser i Tønder ).

 

Hospitalets regnskabsbog

Fra 1561 er der bevaret en indbundet regnskabsbog i brunt læder. Det var regnskabsbog for hospitalet og den blev benyttet helt frem til 1763. Gennem bogens regnskaber over bidrag til de fattige, lærer man store dele af byens befolkning at kende ved navn.

 

De Struckse Reformer

Rådmand Peter Struck tog i årene omkring 1700 initiativet til, at de fattiges kår i Tønder blev forbedret væsentlig. I 1703 gennemførtes i byrådets navn af Peter Struck en indsamling til udvidelse af hospitalet.

Struck selv gik i spidsen med at yde 300 mk. Lybsk. I 1705 stod bygningen færdig, og i 1709 afregnede Struck med provst Reimarus. Samme år gennemførtes ligeledes på Strucks initiativ en frivillig fattigskat, der dog senere blev tvungen. I kollektbogen indførte Peter Struck desuden bestemmelser om Det Struckse Legat og oprettelsen af et Vajsenhus  i Tønder.

 

Vajsenhus – trykkeriet

I 1700 tallet blev der gjort meget for de fattige. Man gjorde meget for, at komme tiggeriet til livs. I 1735 fik Tønder sit Vajsenhus. Men allerede i 1731 havde den energiske provst Schrader
ladet indrette et vajsenhus – trykkeri i Tønder. Her blev pietistiske skrifter trykt. Og her blev Brorsons  første salmer trykt. Der findes stadig det kongelige privilegium af 1742 til trykning af Schraders salmebog. Egentlig lidt snyd for førsteudgaven blev trykt i Vajsenhusets trykkeri i 1731.

 

Fattigarbejder – anstalt oprettes

Fysikus Krichauff havde indsamlet 2.500 Rigsdaler i 1789. Derfor oprettede han en Syge – og Forplejningsanstalt, der allerede måtte nedlægges igen i 1820. Huset blev derefter anvendt til den i 1826 oprettede fattigarbejder – anstalt, hvor de fattige spandt og vævede hør, uld og hår. Regnskabet fra 1828, hvor 118 personer var ansat viste dog et betydeligt underskud på 1.102 mk. Anstalten blev nedlagt igen i 1834.

 

Fattigregulativ

Ved det nye fattigregulativ af 1842 blev administrationen af byens fattigvæsen lagt ind under et fattigkollegium bestående af 2 rådmænd, 2 gejstlige, fattiglægen, tre deputerede borgere og en almindelig borger. Byen inddeltes i 12 distrikter med hver sin opsynsmand, der skulle give kollegiet besked om distriktets fattige. Alle blev valgt for mindst tre år. Hvervene var ulønnede.
I § 14 – 20 ses bestemmelserne om opnåelse af understøttelse og om de understøttedes retslige forhold. Gentagen ulydighed mod fattigforvalteren kunne straffes med indtil 6 gange 5 dages vand og brød eller korporlig tugtelse. De fattige var umyndige, og fattigvæsnet kunne disponere over deres evt. ejendele.

 

Gørresmark

I løbet af 1853 – 54 indrettedes arbejderanstalten på Gørresmark. Gården tilhørte den Petersenske stiftelse ved Seminariet, men blev forpagtet bort til byen for 50 år. Bygningerne brændte i 1847, og genoptages først i 1853 af byen.

De fattige var forpligtede

• til at bruge sine Kræfter til Nytte for Anstalten i det Arbejde som anvises dem. Dette Arbejde udføres i reglen paa selve Anstalten. Fattigkollegiet kan imidlertid ogsaa udleje voxne Lemmer, og tilfalder da den fortjente Løn Anstalten

De fattige måtte ikke forlade anstalten uden særlig tilladelse og denne blev som regel kun givet i tidsrummet søn – og helligdage mellem kl. 13 og 19. Antallet af fattige på Gørresmark
lå i 1855 omkring 30 voksne og 10 – 12 børn.

På omtalte udstilling lå  reglerne fremme, men også spise-regelementet  fra 1856.

• Morgen og Aften: Kogt øl blandet med mælk og grød, dertil et stykke smørrebrød
• Mandag, torsdag og lørdag til middag: Boghvedegrød kogt i sød mælk, dertil mælk eller øl.
• Tirsdag og fredag: Vælling af boghvedegrød og kartofler, dertil melsovs med smør.
• Onsdag og søndag: Kål med kartofler og brød dertil kød eller flæsk.
• Tillæg for udearbejdende: Saltet fisk eller kød afvekslende med melspise

Velbekomme.

 

Tønders By legater

Der findes næppe en by af Tønders størrelse, der har så mange legater. Det var en modesag for de rige at stifte legater til de fattige. Men vi må heller ikke glemme, og det gør historikere ofte, at mange piger blev handikappet af at kniple. Vi har tidligere i artikler omtalt disse legater. Men legaterne er også en vigtig kilde til Tønders historie.

 

Håndværk

Håndværkerne var indtil forrige århundrede organiseret i lav, som var sammenslutninger af mestre med det formål at regulere arbejdet inden for de enkelte håndværk. I Tønder  fandtes en række håndværkerlav. Blandt de vigtigste var skomagernes, skrædderens, rebslagernes og bødkernes. Men der var også bagerne, slagterne, smedene, snedkerne, bogbinderne, glarmestrene, tobaksspinderne og væverne havde deres lav. Disse mange lav vidner om, at Tønder havde en betydelig håndværkerstand, som havde gode afsætningsmuligheder i by og opland. (Se artikel: Handel i Tønder indtil 1864).

 

Skomagerlavets skrå  (1635)

Skomagernes Lav var som regel et af de største og vigtigste, om ikke den allervigtigste. Fra Tønder er der bevaret en lavsskrå fra 1635 i kopi. I begyndelsen af 1600 – årene havde både kongen og hertugen ophævet lavene. De var blevet alt for dominerende og havde virket hæmmende på den økonomiske udvikling.

Men denne fuldstændige ophævelse førte andre ulemper med sig, og derfor så såvel konge som hertug sig nødsaget til at genindføre lavene i moderet form. En række nye, reviderede lavsskråer udstedtes i 1630’erne. Deriblandt var skråen for Tønder Skomagerlav, givet af Hertug Frederik den 20. april 1635.

§ 4 omhandler mesterprøven, der omfatter fremstillingen af et par rytterstøvler, et par dobbeltsåler og et par sko. § 6 vedrører lavssammenkomsterne, hvor lavsbrødrene for at undgå ulykkelige episoder ved øldrikningen kan blive afkrævet deres knive og dolke. § 8 omhandler medlemmernes tvungne deltagelse og medvirken ved en lavsbroders begravelse.

 

Fortegnelse over skomagere (1760)

Fortegnelsen indeholder navne på  36 skomagere, hvortil kommer fire skomagerenker, der ikke mere driver håndværket. I fortegnelsen nævnes to frimestre, Lorentz Mathiesen  og Hans Møller. Skomagerne nærede angst for, at der skal koncessioneres flere frimestre.

 

Skomagerlavets protokol (1821 – 72)

For de mange tønderske håndværkerlav findes på Landsarkivet kun en lavsprotokol, nemlig: Das löbliche Schumacher Amts – Buch. Bogen omfatter tiden 1821 – 72 og medtager kun beslutninger om optagelsen i lavet. På de udstillede sider, drejer det sig om skomagersvendene Johann Heinrich Gottlieb Norden og Johann Christian Gregersen,  som efter at have præsteret mesterstykket blev optaget i lavet.

 

Smedelavets skrå  (1648)

Smedlavet omfattede såvel grovsmede, kleinsmede som knivsmede og sværdfegere. I § 1 står anført, at man skal præstere troværdige beviser for,

• dass er aus einem ehrlichen Bette echt und recht gebohren, og at han i øvrigt er uberygtet.

 

Væverlavets skrå  (1844)

Betingelserne for at blive optaget er nu blevet stærkt modereret. Nu skal man bare forevise lærerbrev og dokumentere, at man har arbejdet i mindst fem år som svend og været på vandring mindst et år.

 

Protokol for Tønders svendelav (1777 – 1874)

Også håndværkssvendene havde deres sammenslutning. Formålet var at yde understøttelse til nødlidende kollegaer og af selskabelig karakter. Til det sidste formål ejede svendelavet i 1780’erne:

• 1 sølvvelkomst, 8 sølvbægere, 2 sølv ”Glücksbecher”, 1 tinvelkomst, 2 tinkander, 14 tinbægere, 1 hornbægere.

Endvidere ejede lavet 1 fattigbøsse. Lavets embedsmænd var forstander og krofader på Alt Gesell. Der holdtes årligt tre officielle krodage, nemlig  ved påsketid, St. Hans og Mikkelsdag.

 

Handel, søfart, industri m.m.

Skibbro – regnskab (1714 – 22)

Der findes kun få minder fra byens storhedstid som havneby. Fra 1722 findes en indtægts – opgørelse af bropenge. Endvidere findes salt-kommisær Wichmanns afregning for saltindførelse over Skibbroen 1719 – 22. Han har i disse år indført i alt 4050 tdr. salt og skal af hver tønde betale 6 penning = 126 mk. 9 sk., hvilket afrundes til 100 mk. (Se artiklen Den Frisiske Salt).

 

Protokol over hjemmehørende skibe i Tønder (1812 – 40)

I denne protokol kan ses, at købmand Andreas Petersen har ejet en pram på 5 kommerce-læster. Skibet er bygget i Rudbølkog 1791. Den overvintrer ved Sønderport, og har en besætning på 2 mand, skipper og matros. På fortegnelsen kan desuden ses, at der i 1820 – 21 var ret stort skib på 15 kommerce-læster og med en 5 mands besætning hjemmehørende i Tønder.

 

Takstreguleringer

I Tønder  findes en række takst – formularer i forbindelse med havne – og brotaksten. Det var blandt for varer udlosset fra skibbroen. Således fastsatte Christian den ottende den 27. juli 1841 nye havne – og brotakster for Tønder.

 

Kniplingshandlere fritages for licensafgift

Kniplings – industrien begyndte i slutningen af 1500 – årene på Tønder – egnen. Den kulminerede i 1700 – årene. Den bragte stor rigdom til mange kniplingshandlere. Kniplingskræmmerne var så privilegerede, at de skulle fritages for betaling af licens m.v.

 

Skiftebreve

Kniplingskræmmerne var ofte velhavende. De havde store muligheder for at give penge til velgørende formål. Wilhelm Garmsen hørte ikke til de helt store kniplingskræmmere. Men han efterlod ved sin død en ikke ubetydelig formue. På den omtalte udstilling kunne de besøgende se hans skiftebrev, der fyldte mere end 239 sider. Opgørelsen over hans aktiviteter udgjorde 35,.244 mk. 10 sk. Passiverne udgjorde 1.952 mk. Skiftebreve giver ofte vigtige kulturhistoriske oplysninger om inventar og beklædning.

 

Indberetninger vedr. fabriksvirksomhed (1836 – 1866)

Der skulle indberettes til den Slesvig – Holstenske regering, senere til det slesvigske ministerium. En tabel fra 1837 afslørede, at der kun var en enkelt kniplingskræmmer, Johan Hanquist tilbage. Tobaksfabrikkerne  var kun små. Den følgende cikoriefabrik beskæftigede kun to voksne og 2 børn. Cikorierødderne blev dyrket af fabrikanten, Andreas Petersen, på bymarken og dels af beboerne i nabolandsbyerne. Der var ikke så meget fabriksvirksomhed i Tønder på daværende tidspunkt.

 

Krav om flytning af cikoriefabrik (1834) 

Apoteker L.I. Lorentzen, skorstensfejer Pardei, slagtermester N. Specht, guldsmed N. Petersen og bogbinder Ernst Jacobsen klagede den 17. oktober 1834 til magistraten over gæstgiver
Andreas Petersens Cikoriefabrik. De anså, at dens beliggenhed i byen udgjorde en fare. Andreas Petersen afviste i lang redegørelse, dateret den 25. oktober klagen. Bystyret bifaldt, at fabrikken blev liggende, hvor den var.

 

Forhandlingsprotokol for Tønder Industriforening 1862 – 1913

I 1850’erne tiltager antallet af fabrikanter  i Tønder. Man besluttede derfor i 1862 at oprette en industriforening. Hovedopgaven var at oprette en søndagsskole til uddannelse af lærlinge.
En anden opgave var at arrangere industriudstillinger. Stiftende generalforsamling blev afholdt den 25. januar 1862 efter et par forberedende møder. Foreningens første formand hed J.A. Bødevadt.

 

Kvæg  – og Kræmmermarkeder (1704)

Kvæghandelen betød meget for Tønder. Ofte kom handelsmænd langvejs fra. Derfor var tidspunkterne for disse markeder nøje planlagt. Ved en resolution af 22. oktober 1704 fastsatte
formynderregeringen for Hertug Carl Frederik tidspunkterne for de tre årlige kvæg – og hestemarkeder. (Pinse, Bartholomæus og Mikkelsdag) og for de årlige Krammarked (Mikkeldag).
Christian August og den ene af formynderne underskrev selvstændig dokumentet.

 

Vognmandslavets vedtægt (1685)

Bystyret fik ordnet det således, at der blev oprettet et vognmandslav. I Tønder. Der var forskellige problemer med fragtmandskørslen. Alle der ønskede at drive fragtmandskørsel i Tønder
skulle herefter være medlem af lavet. Denne vedtægt blev konfirmeret den 22. december 1685 af Christian den Femte.

 

Nedlæggelse af Apoteket (1624)

Borgmester og råd havde ansøgt Hertug Frederik om, at det i Tønder  oprettede apotek igen måtte blive nedlagt. Kræmmerne var meget utilfredse med apotekets privilegium på handel med krydderier. Hertugen afviste ved resolution af 20. februar 1624 ansøgningen. Han indrømmer dog samtidig, at borgerne har ret til at handle med krydderier også i lille vægt og til pennings – værdi. Borgerne behøvede ikke at være bange for, at apoteket ville få yderligere privilegier.

 

Land – und Deichregister (1562)

Tønder havde en forholdsvis stor bymark. Borgerne drev derfor også landbrug i ret betydelig udstrækning. På den omtalte udstilling vistes første side af Jordebogen fra 1562, hvori hver borgers andel i bymarken er anført. Man har brugt et meget gammelt bind, hvor der er blade af et middelalderligt kirkeligt håndskrift. Historikere spørger sig selv, om dette mon stammer fra Franciskanerklosteret?

 

Malebog for Tønder Vandmølle (1744)

Slotsvandmøllen lå på amtsgrund. Men i 1744 overtog Tønder By møllen i forpagtning. Fra nævnte år findes en række malebøger opbevaret i Tønder Byarkiv. Af disse Malebøger kan ses, hvor meget Tvangsmølle – gæsterne i by og herred fik malet af de forskellige kornsorter.

 

Borgerskab og Dagligliv

Erhvervelse af borgerskab

Af byens forskellige grupper af indbyggere var borgerne den vigtigste. Udtrykket borger brugtes kun om dem, der havde aflagt borgereden og dermed fået del i de borgerlige friheder og rettigheder. Embedsmændene var fritaget for at aflægge eden og betale den dermed forbundne afgift til byen. Man er således i besiddelse af Borgerskabsprotokollen.

 

Skatteregnskaber

I Tønder Byarkiv  findes en lang række skattelister, hvor man kan få et billede af de byrder, der gennem tiden har påhvilet borgerne. Blandt disse er Martini Skatteregnskabet fra 1639. De her indkommende penge gik oprindelig til lønning af kirke – og skolebetjente, samt nattevægterne. Fra 1664 findes skatte-mandtaller fra Månedsskatten. Disse skatter blev betalt en gang om måneden. Senere blev det til 8 gange årligt. Byens to største skatteydere var i 1764 Jacob Richtsen og borgmester Carstensen. Begge to betalte 27 mk. Man havde også et begreb, der hed Kopf – Rang – und Charaktersteuer fra samme år.

 

Betaling af stadsmusikant (1670)

Byen havde i hvert fald fra begyndelsen af 1600 – årene og indtil sidste halvdel af 1800 – årene haft en stadsmusikant, ligesom man også havde en stadskok. På omtalte udstilling vistes et bestallingsbrev fra 1670 for Jacob Kloos, der stammede fra Wilster. Bestallingsbrevet opregner musikernes forpligtigelser:

• Hver højtid, nemlig jul, nytår, påske og pinse skal han om morgenen kl. 4, og kl. 4 om aftenen i vintermånederne kl. 8, om sommeren kl. 9 med zinker og basuner fra kirketårnet blæse en til højtiden passende salme.
• Efter gudstjenesten skal han på de nævnte festdage spille med trompeter.
• Til medhjælpere skal han mindst have en dygtig svend og en lærling.
• I øvrigt skal han med henblik på valg af melodier rette sig efter kantoren.
• Han får i vederlag årligt 20 rdl. Af By-kassen og 2o rdl. Af Kirkekassen, ligesom han får alle accidenser, som hans forgængere har haft.

 

Skyttelavets skrå (1693 – 1731)

Christian den Sjette konfirmerede den 19. oktober 1731 Skyttelavets Skrå  af 1693. Skråen har i alt 20 paragraffer, hvori der gives nøje anvisninger på, hvorledes skyttebrødrene skal opføre sig. Foruden de i § 5 nævnte æresbevisninger fik skyttekongen i Tønder et års frihed for alle borgerlige byrder, såsom at betale skat og deltage i indkvarterings – byrderne.

 

Brandvæsen (1768)

Brandkatastrofer hærgede med mellemrum byerne i ældre tid. Da bygningerne lå tæt og slukningsmaterialet var primitivt, nedbrændte ofte hele kvarterer på en gang. Således brændte i 1725 næsten en fjerdedel af byen. Ved den nye brandforordning i 1731 blev stråtage forbudt. I 1768 blev det derfor anskaffet en ny sprøjte. Byen havde indhentet tilbud. (Se artiklen: Brand i Tønder)

 

Folketællingslister (1769, 1845)

Gennem disse lister kan man danne sig  et begreb om befolkningen i de forskellige kvarterer og deres boligforhold. Det patrialske forhold, der herskede mellem håndværksmesteren og hans lærlinge, forstod man nu bedre. Det var nemlig skik og brug, at svendene og lærlingene boede i mesters hus.

 

Værtshus med omrejsende teatre(1815 – 1830)

På byens mange kroer og værtshuse har det været et meget muntert liv. Når et omrejsende teaterselskab eller en  gruppe artister kom til byen, blev stemningen yderligere animeret. Der findes plakater fra den tid. I Tønder har været spillet:

• Hamlet: Ein altdeutsches National – shauspiel nech Shakespeare von Schröder bearbeitet.

Også et vokskabinet gæstede i 1819 byen. Her kunne man for 8 sk. Se de fleste af tidens fyrster og mod ekstra betaling “eine schlafende Venus”. 

 

Forbudte viser (1830)

I anledningen af Mikkels-markedet i 1830 udfærdigede politiet en fortegnelse over tilladte og forbudte viser for at kunne føre kontrol med de omrejsende musikanters salg af viser i skillingstryk. Mange af viserne var forbudte.

 

Vandforsyning (1843)

Byens vandforsyning skete ved hjælp af offentlige brønde, hvoraf der i 1781 var 30. Vandets beskaffenhed var nu ikke helt i orden. Vandet kunne:

• vel bruges til Madlavning og Ølbrygning, men ikke til Thevand eller Vadsk.

Til hver brønd hørte en række interessenter og en opsynsmand. På grund af gadernes brobelægning i 1843 blev en lang række brønde nedlagt.

 

Regnskab for gasværket (1870)

I 1865 stod det kommunale gasværk færdigt, men i de følgende år måtte det udvide flere gange, da behovet viste sig at være større end den oprindelige kapacitet.

 

Seminaristerne glade liv

Seminaristerne var et opmuntrende indslag i borgerskabets virke. Det vidner blandt andet elevforeningen Enighedens protokol Allehåndebog om.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

 – www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• UnderTønder(283 artikler) finder du bl.a.: 
• Kilde til Tønders Historie
• Brand i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• De første mennesker i Tønder
• Fattige i Tønder
• Glimt af Tønders Historie 1700 – 1900
• Handel i Tønder indtil 1864
• Henrettet i Tønder
• Hertugen af Tønder
• Lov og ret i Tønder
• Minder fra Tønder 1864 – 1910
• Musik i Tønder 1 – 4
• Studehandel i Tønder
• Ture i Tønder1 – 4
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønder Statsseminariums Historie
• Tønderkniplinger
• De stakkels Kniplepiger
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Vajsenhuset i Tønder
• Åndens folk i Tønder
• og mange flere artikler fra Tønder

Redigeret 2.11.2021

Byarkivet var ved at blive helt ødelagt. Det lå på et fugtigt loft. Senere lå  det gemt væk i en kælder. En udstilling i 1963 viste nogle af Tønders historiske klenodier. Læs om en tysk skolemester, der ikke kunne regne. En rektor flygter fra pesten og bliver fyret. Der er slåskampe om stolene i kirken. Bødelen sender en regning. Borgmester Witt flygter fra byen og efterlader sin garderobe. Tønder mistede sine privilegier, fordi man jagede Hertugens kvæg væk fra bymarken

 

Tønders Byarkiv reddet

Mange kilder er gået tabt til belysning af Tønders historie. Men meget er også bevaret. At historikere så har fået forskellige historier ud fra disse kilder, gør det ekstra interessant. Der findes jo også forskellige fortolkninger af bibelen.

I 1963 var der på Tønder Museum en interessant udstilling arrangeret af Landsarkivet. Udstillingen varede kun et par dage. Men her havde man mulighed for at se sande klenodier af kilder til belysning af Tønders farverige historie.

Landsarkivet havde i 1961 lavet en lignende udstilling til belysning af Aabenraas historie.

Men mon ikke Tønder har Sønderjyllands bedst bevarede byarkiv? Man har ikke altid bevaret dette guld på en værdig måde. I mange år befandt disse klenodier sig i fugtige lokaler først på loftet af den gamle kommuneskole i Richtsensgade, senere i en kælder på Alexandrineskolen.

Når arkivet er bevaret i dag, ja så  er det takket være to mænd, lærer W. Nannsen og dr. Ludwig Andresen. De havde en stor interesse i Tønders historie. De fik i december 1945 Tønders
byarkiv deponeret på Landsarkivet.  Her blev de vigtigste og meget skadede arkivalier konserveret.

• Dette er første afsnit af Kilder til Tønders Historie. Andet afsnit kan du læse i Flere kilder til til Tønders Historie.

På den omtalte udstilling blev blandt andet de følgende arkivalier fremvist:

 

Byret og privilegier

Under hertug Abel  fik Tønder by i 1243 en afskrift af Lübecks byret med gyldighed for Tønder. Og dette kan vi sikkert takke munken Broder Reinhard for.  Han bliver også nævnt i indledningen. Det originale manuskript er forfattet på latin, og opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Det består af 19 pergamentblade, 20 cm høj og 14 ½ cm brede. Håndskriftet er udfærdiget af Lübecks byskriver, Henrik Brunswich.

På håndskriftets side 2 fra omkring 1300 findes en fortegnelse over de borgere, der på den ene eller anden måde havde overtrådt bestemmelserne.

• en havde vanhelliget kirkegården
• en havde trukket kniven
• en havde handlet ulovligt med sild

 

Byretten oversættes på plattysk 

På Det kongelige Bibliotek findes endnu et manuskript af byretten, nemlig en plattysk oversættelse fra omkring år 1300. Det findes afskrevet i første bind af Acta Tunderensia. Her ses de paragraffer af byretten, der omhandler kvinders ejendomsret, børns arv og formynderskab. Det fremgår, bl.a. at en kvinde ikke selv kan disponere over sin ejendom, hverken til salg, pantsættelse eller gave.

 

Stadfæstelse af privilegierne 1354 – 1386 – 1436

Det ældste originale pergament på  Landsarkivet vedrørende Tønder By  er Grev Adolph af Holstens bekræftelse af ældre privilegier. Brevet er givet på Flensborg Slot
–  ”am hiligen dage sunte Nicolawes des higen bischopes,
dvs.  1436.

I brevet bekræfter Hertug Adolph, Grev Adolphs stadfæstelse af 28. sept. 1386 af hertug Valdemars privilegier af 11. juni 1354.  Efter hertug Valdemars privilegier fik borgerne i Lutteken Tunderen  samme rettigheder som Lübecks borgere. Deres gods i landsbyerne fritages for afgifter, de får toldfriheder i begge hertugdømmer, og indbyggerne i de omkringliggende herreder
må kun handle i byen. Alle smede, tømrere, skomagere og buntmagere i disse herreder skal inden seks uger flytte til byen. Der må dog blive en håndværker af hver slags i hvert herred.

 

1484: Kong Christian den Første

I Tønder sørgede man straks ved regentskifte at få privilegierne bekræftet. Den ældste af disse konge – bekræftelser, er fra Christian den Første. Dokumenterne er forfattet på plattysk og første linje lyder således:

• Wii Christiernn van Gades Gnaden to Denmarcken, Sweden, Norwegen, der Wende unde Gotten Koningk, hertoge to Slezwick.

 

1522: Privilegierne inddrages

Det som borgerne frygtede, skete i 1522. Byret og privilegier blev sat ud af kraft. Årsagen var sådan set lille. Hertug Frederik havde på Vestermarken uden for byen sat kvæg på græs. Byens råd og indbyggere havde drevet dette kvæg væk. Det var hertugen blevet meget fortørnet over. Byen måtte bede om nåde. Da hertugen kom til Tønder blev privilegierne og byretten igen sat i kraft. Det skete den 17. september 1522.

 

1589: Hertug Philipp bekræfter privilegierne

I 1580 delte den danske konge og hertug Adolf efter hertug Hans den Ældres død, hans besiddelser. Blandt de dele, der tilfaldt hertugen, var Tønder amt og by. Dette forblev under de gottorpske hertuger til indlemmelsen 1721.

 

1630: Overholdelse af byens privilegier indskærpes

De omkringboende forsøgte på alle områder at undgå Tønders privilegier. I 1609 havde det været nødvendigt, at forbyde Ulvegades  beboere al handel med okser, korn og andre varer samt maltning og brygning. Det blev indskærpet, at amtmand Wolff Blome skal føre opsyn med, at disse forbud overholdes. Han skulle også sørge for at konfiskere ulovligt brygget øl m.v. Ulvegade (Uldgade) lå dengang uden for by- jurisdiktionen.

 

Enevælds-kongernes bekræftelser

Op gennem historien fortsatte konger og hertuger med at bekræfte byrettens privilegier. Til dette brugte man kostbart pergament. For mindre vigtige ting, var man gået over til papir. Det vedhængende vokssegl blev erstattet af laksegl eller store papirsegl.

 

Byens styre og øvrighed

• ca. 1560: By-skrå 

By-skrå  (Bursprake) er en slags ordensreglement for byens borgere. Her er bl.a. regler for bagere og bryggere, der skal holde mål og vægt. Der er bestemmelser om, at borgere, der ønsker at optræde i overdådige klæder med guld og sølv. Det spørgsmål måtte man selv afgøre med sin pengepung. Men skete der overdrivelser, måtte den enkelte af med mere i afgift.

 

1842 – 1851 Forhandlingsprotokol for Magistrat og Deputeret kollegium

Forhandlingsprotokollerne for by-kollegierne er kun bevaret fra 1832. Der findes ganske vist fra 1715 nogle meget summariske diarier – dagbøger over de to kollegiers fælles beslutninger. Selv så vigtige forhandlingsprotokoller passede man ikke på i Tønder. En konservering har nu forhindret yderligere beskadigelser.

Fra et møde den 28. juni 1851 bliver der brugt en vending, hvori der bliver anført, at flere af byens borgere havde deltaget i et oprør. Mod dette sprogbrug protesterede kæmner Todsen. Han anførte, at han kun havde adlydt den til enhver tid siddende landsregering. Han blev understøttet af flere af mødedeltagerne. Derfor blev formuleringen om, at der havde været oprør slettet.

1727 – 1737 Relations protokol

Byens Relations protokoller fra 1727 giver et godt indblik i byens forhold. Relations protokollerne er kopibøger over breve, der er udsendt fra byens forvaltning til overordnede myndigheder og til private.

På den nævnte udstilling var bl.a. gengivelse, der omhandlede gilder og lav, og om antallet af håndværkere inden for hvert lav.

 

Acta Tunderensia

Det var vigtigt for by-administrationen at have de vigtigste bestemmelser og privilegier vedrørende byen og dens borgere samlet og let tilgængelige. I dette øjemed udarbejdedes i 1700 – årene Acta Tunderensia.

Her er gengivet en lang række vigtige aktstykker. Dette har været en meget værdifuld kilde for byens historikere. Det har været meget forudseende, idet en masse af de omtalte skrivelser er blevet så ulæselige, som følge af tidens tand.

Acta Tunderensia har oprindelig omfattet 5 bind. Men nu er der kun to stk. bevaret, nemlig bind 1 og 5. Hvor er det ærgerligt, at vi ikke har alle fem bind!

By-regnskab

Byen havde to regnskaber, Stadtrechnung  og Kæmnerregnskabet. Det ældste by-regnskab er fra 1606. Her kan man bl.a. se, hvad det kostede at vedligeholde byens huse, byporte, broer, diger skoler m.m.

 

Kæmnerregnskab

Kæmnerregnskabets indtægter beløb sig i 1596 til i alt 140 mark 14 sk. Udgifterne var på 135 mark 13 sk. Indtægterne stammede i 1596 i det væsentlige fra humlekærrer. Senere opkrævede kæmneren afgifter for udlejning af rådhuset til gilder, af måletønder, stadepenge, bryllupspenge, leje af byens huse, landleje m.v.

 

Borgmesterindsættelser/fyringer

Der findes interessante dokumenter vedr. borgmesterindsættelser m.m. Herunder er Hertug Johan Adolfs  originale udnævnelse af Jørgen Beyer til borgmester 1613. Et dokument fra Christian den Syvende bekræfter den 9. april 1790 magistratens valg af rådmand Carsten Richtsen til borgmester. Et dokument bekræfter også Carsten Richtsens afskedigelse i nåde den 12. april 1812.

 

Borgmesterens garderobe

Under de urolige forhold under treårskrigen, virkede en Slesvig – Holstener ganske kort tid som borgmester i Tønder. Denne Hr. Witt måtte den 18. juli 1850 så hovedkulds forlade byen, at han ikke nåede at få sin garderobe med sig. En fortegnelse viser, at han har været velforsynet med beklædningsgenstande. Han må have været indstillet på et længere ophold i byen. Witt
blev for øvrigt afløst af den kongetro Drøhse.

 

By-sekretærens embeds-ed  (ca. 1800)

Før By-sekretæren (også kaldet By-skriveren) kunne tiltræde sit embede, måtte han aflægge en højtidelig ed på, at han omhyggelig ville udføre sine embedspligter. Han skal bistå borgmester og råd i alle forefaldende forretninger og optræde over for dem med tilbørlig ærbødighed. Han skal indfinde sig til rådsmøderne og omhyggeligt protokollere, hvad der sker i by
– og retssager. Han skal føre byens skyld – og panteprotokol. Og sandelig måtte han ikke røbe, hvad der besluttes i rådet.

 

By-sekretær og Borgmester (1784)

By-sekretær G.F. Horup var udset til at være rådmand efter afdøde Christian Petersen. I den anledning måtte han den 28. april 1784 over for magistraten afgive en højtidelig erklæring om, at han aldrig, hverken direkte eller indirekte ville bestræbe sig for også at blive borgmester samtidig. Men da C. Richtsen i 1812 trak sig tilbage fra borgmesterstolen, udnævnte kongen uden hensyntagen til magistraten Horup  til at være borgmester. (Se artiklen Carsten Richtsen og Digegrevens Hus)

 

Byfoged (1606)

Byfogeden var hertugens repræsentant i byen. Han fungerede som politimester, der skulle opkræve bøder til hertugen. Byfoged Hans Jørgensen var dog kommet i konflikt med borgmester og råd i anledning af nogle pålagte bøder. Hertugen forordnede derfor i 1606, at borgmester og råd skulle føre tilsyn med, at politiforordningen skulle efterleves i alle punkter, men ikke med større flid end hidtil. Byfoged Hans Jørgensen skulle derefter uden persons anseelse opkræve til hertugen de i forordningen specificerede bøder. I en lidt umotiveret tilføjelse siges, at byfogeden og hans familie m.h.t. klædedragt og andet som bestemmes i politiordningen skulle være lig med rådmændene.

 

Skarpretter udnævnelse (1616)

Ved erklæring af 30. juli 1616 overtog Christian Volckers fra Neu Brandenburg, nu skarpretter i Ribe, fra Bartholomæi Skarprettertjenesten i Tønder og afgiver løfte om, at han vil passe sit embede godt. Tønder  havde bøddel til 1847

 

Skarpretter – regning (1690)

Mester Eberhardt Asthusen sendte en regning til byen for henrettelse m.v. af tyven Niels Nielsen Hovkarl fra Jylland.

• Forvisning af torturredskaberne 2 gange 5 mk. 4 sk.
• Udført tortur 4 gange 5 mk. 4 sk.
• Kagestrygning 5 mk. 4 sk.
• Hængning 5 mk. 4 sk.

På regningen er også anført en kande vin. Om det er til den dødsdømte eller bødlen vides ikke. Kigger man nærmere efter på regningen finder man også poster for brændevin og tobak til bødelens medhjælpere og 2 kander vin til mester selv. Jo, der findes mange interessante detaljer i Tønders Retsprotokol. (Se artiklen Henrettet i Tønder)

 

Retsprotokol (1573)

Tønder er den by i Nordslesvig, der har de ældste retsprotokoller. Med enkelte undtagelser er rækken af protokoller bevaret tilbage fra 1573. Disse protokoller beretter om alvorlige forbrydelser. Her kan læses om dem, der efter Stadsrettens  strenge bestemmelser er blevet dømt til tortur og henrettelser.

Her kan læses om mindre forseelser, om injurier og slagsmål. Der er eksempler på uartige piger, der er blevet forviste fra byen. Interessante enkeltheder forefindes om dem, der erhvervede borgerskab. Her er anført ejendomshandler og stridigheder i handels – og håndværkssager.

Retsprotokollerne er indtil 1612 ført på nedertysk, derefter indtil 1851 på højtysk.  (Se artiklen, Lov og ret i Tønder)

 

Skyld – og panteprotokol

I skyld – og panteprotokollen havde hver ejendom sin mappe, hvor behæftelser, kontrakter og skøder indførtes. I Tønder, hvor protokollen førtes af by-sekretæren  var i ældre tid kun behæftelser indført. Men selv med dette, er disse protokoller en værdifuld kilde til byens ejendomshistorie. (Se artiklerne Ture i Tønder 1 – 4)

 

Brandtaksations – protokoller (1784 –  1804)

Brandtaksations – protokoller giver en kortfattet oplysning om borgernes huse. Ved hjælp af disse protokoller, der for Tønders vedkommende begynder 1744, kan man ofte få belyst, hvornår et hus er bygget. Det kan også være en hjælp, når ejerrækken for en ejendom skal udarbejdes. (Læs artiklen, Brand i Tønder)

 

Byens Kirker

Franciskanerklosteret i Tønder

I 1238 stiftede ridder Johannes Naffnessøn og hans hustru, Elsiff, et Franciskaner- kloster i Tønder. Selve stiftelsesbrevet kendes ikke mere. Klosteret bestod indtil reformationen . I 1530 kom Frederik den Første  til Tønder og hørte en Luthersk prædiken i klosterets kirke. Den sidste guardian Niels Thybo anmodede om tilladelse til med sine munke at blive på stedet og holde gudstjeneste. Men de fik afslag.

Efter at kongen var rejst lod amtmand Jesper Rantzau munkene fordrive.

Der findes et pergament  fra klosterets velmagtstid, og som stammer fra 1504. Heri indrømmer Kong Hans klosterets ret til 30 – 40 læs træ årligt fra de kongelige skove i Aabenraa Fogderi.

Kosteret har ligget syd for Skibbrogade på de arealer, hvor senere Møllevej og Ulvegade (Uldgade) blev anlagt.

 

Reformationens indførelse

Noget årstal for reformations indførelse i Tønder kan ikke fastsættes. Men det nye har langsomt fundet fodfæste og bredt sig i befolkningen efter 1525. I 1526 skal prædikanten Hieronimus have prædiket evangelisk i Tønder. Den katolske hjælpepræst Johannes Decker sluttet sig til ham. Indtil 1531 virkede Hermann Schomacher i Tønder indtil han drog til Niebøl.

I den anledning skrev Frederik den Første den 11.november til byens råd om i stedet at indkalde den i byen fødte Mathias Johannis – eyn temelicher guder evangelischer predicant.
Rådet fulgte kongens anbefaling. Dette meget ødelagte papir findes stadig.

 

Skt. Nicolai og Skt. Laurrntii Kirker

Foruden kirken, der var tilknyttet klosteret og viet til Jomfru Maria, fandtes endnu to kirker i Tønder. Ældst var Skt. Laurentii Kirke,  som lå i Vestergade (31 – 35)med kirkegård langs denne gades nordside og som blev nedbrudt efter reformationen.

Den anden middelagtige kirke var viet til Skt. Nicolai, de søfarendes helgen. Den lå der hvor Kristkirken nu ligger. Tilbage er kun tårnet, opført omkring 1520. Den øvrige kirke blev nedbrudt omkring 1589. På den omtalte udstilling blev en skrivelse vist frem af Laurens Ditthmer, sognepræst i Hellevad. Han bevidner, at i hans ungdomsdage forfandtes Skt. Laurentii Sognekirke samt Skt. Nicolai Kapel.

Brevet er dateret allehelgensdag 1563.

 

Kristkirken

Til afløsning af den nedrevne Skt. Nicolai Kirke opførtes 1591 – 92 i løbet af godt et år en ny kirke. Den 4. oktober 1592 blev den højtideligt indviet. Bygningsregnskaberne er ikke bevaret, men fra 1591 er bevaret en regnskabsbog over gaver og legater til den nye kirke. En del af pengene blev skaffet til veje fra andre byer.

 

Den gamle kirkeklokke omstøbes (1617)

Mellem byen og Lucas Brandt – Büchsenschütz und Klockengieser i Husum afsluttedes den 11. februar 1617 en kontrakt om en ny klokke. Med borgernes hjælp skulle han nedtage den gamle og transportere den til Husum, hvor den i overværelse af to borgere blev omsmeltet. I arbejdsløn skulle have 4 sk. Lybsk pr. pund samt 2 rosenobel i foræring. Da den ny klokke var større, fik han desuden 10 sk. pr. pund overvægt.

 

Kirkeregnskab (1661)

De bevarede kirkeregnskaber giver et godt billede af kirkens tilstand gennem århundreder med et utal af småreparationer. I 1661 blev hvælvingerne repareret, kirken malet og en glarmester var var også på arbejde. I 1662 blev et nu forsvundet ben-hus forsynet med teglsten og så fremdeles. Da kirkeregnskaber rækker længere tilbage end kirkebøgernes vielses – og begravelsesregistre kan deres regnskaber vedrørende begravelser og kloakering ved bryllup give oplysninger om borgerskabet, som ikke findes andetsteds.

(Læs artiklerne: Kristkirken i Tønder og Åndens folk i Tønder)

 

Plan over Kristkirken (1787)

På omtalte udstilling blev der fremlagt en plan af Niels Petersen Holmers.  Den viste en plan over kirken med kirkegård og begravelsespladser. Her kunne man se, hvordan byens bedre borgerskab har haft arvebegravelser i kirken. Her kunne man også se de forskellige indgangsdøre til kirken, Brudedøren, Amtmandsdøren, og Præstedøren. I kirkens nordside havde kvinderne deres pladser, mod syd mændene. Nord for kirken boede provst, præst, rektor og skrivemester. Endelig lå Latinskolen her. På Schinder – Erde havde latinskole – eleverne deres legeplads.

 

Stolestaderegister

I tilknytning til planen over kirken vistes her en side af et stolestaderegister. Hver person eller familie havde sin faste plads – sit stolestade. For denne blev der betalt en afgift til kirken. Ved en persons død blev den ledige plads som regel købt af en slægtning. På den måde sikrede kirken sig en ikke ringe årlig indtægt.

Imidlertid havde ordningen den ulempe, at der ofte opstod stridigheder, ja til tider ligefrem slagsmål om stolestaderne. Det ældst bevarede stolestaderegister fra Kristkirken er fra 1595.

 

Præstens indkomster

Kirkens embedsmænd havde mange former for indkomster. De forekom ofte i form af naturalier eller penge, gebyrer for kirkelige handlinger m.m. På udstillingen blev der vist:

1. Om søndag i kirken efter højmesse, i stilhed eller under afsyngelse af en enkelt salme 6 mk.
2. På en hverdag i kirken kl. 12 middag med vielsestale 6 mk. Hertil kom, at samtlige gæster ved bryllupsmåltidet skulle give offer til præsten.
3. Hjemmevielse, tidspunktet fastsættes af brudeparret. Ikke under 5  Rigsdaler.  Og offer fra alle gæsterne.

 

Kirkebøger

Kirkebøger høre til de mest benyttede, når man vil søge tilbage til ens rødder. Kirkebøgerne er for de fødtes vedkommende bevaret helt tilbage til 1653. Begravelsesregistrene
begynder først 1740. Vielsesregistrene begynder 1763. De sønderjyske registre kirkebøger fra 1763 giver ofte en fyldig beskrivelse af de afdøde.

 

Skolevæsen

Den tidligste underretning om skolevæsen i Tønder stammer fra årene omkring 1500, hvor kapelanen nævnes som skolemester. Ved konkordanserne 1537 og 1542 foreskrives latinskoler
i byerne. De lokale myndigheder skulle drage omsorg for, at også børn, der ikke vil lære latin, skulle undervises.

Til almindelig undervisning bestod en række små – eller vinkelskoler, der dog blev forbudt i 1542. Folkeskolen, også kaldet den tyske skole som i modsætning til den latinske skole, blev ledet af en tysk skolemester, der samtidig var degn. Latinskolen blev ledet af en rektor og blev ofte benævnt rektorskolen.

Disciplene skulle, foruden at passe deres skolegang også synge i kirken. De skulle også pynte kirken, når hertugen var på besøg.

 

Rektor Laurentius Thomæus afsættes

I 1596 fik Kristkirken sit orgel hos Matthias Mahn  i Buxtehude . Den første organist blev latinskolens lærde rektor, magister Laurentius Thomæus. På hans epitafium i kirken findes en lang række latinsk beskrivelse af hans liv og arbejde.

I vinteren 1602 – 03 hærgede pesten i Tønder, og rektor fortrak sammen med amtmand Blomes børn og enkelte andre elever til Løgumkloster. Dette bevirkede, at rådet, da han afslog at vende tilbage, at de afsatte ham.

I sit brev anfører rektor, at kantoren meget vel kunne passe skolen så længe da kun få børn var blevet tilbage i byen.

Amtmanden beskyttede rektor og indstillede til Hertug Adolf, at afsættelsen skulle kendes ugyldig. Hertugen fulgte amtmanden, og Thomæus virkede som rektor indtil 1618.

 

Arendt Høyer bliver ”tysk skolemester”

Også med den tyske skolemester havde rådet sine besværligheder. I 1616 var Arendt Høyer fra Kiel blevet kaldet og i svarskrivelsen lover han at forvalte skole – og degnetjenesten således, at det høje råd og alle andre skal være ham venligt stemt.

Det blev de nu ikke. Han viste sig, at være så slet en lærer, at byens borgere sendte deres børn i skole i Rørkær. Det følgende år prøvede man hans kundskaber, og det viste sig, at han ikke duede til at regne. Så han blev omgående afskediget.

Men skrivekunsten, der overbeviste rådet i første omgang beherskede han næsten til fuldkommenhed.

Denne artikel fortsætter med anden del under titlen Flere kilder til Tønders historie

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler-heraf 282 artikler fra Tønder 
• Flere kilder til Tønders Historie
• Brand i Tønder
• Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
• Henrettet i Tønder
• Hvor er det gamle Tønder?
• Lov og ret i Tønder
• Ture i Tønder 1 -4
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønder Kristkirke
• Tønderhus – Slot, borg og fæstning
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Æ Kachman i Tynne (Kagmanden i Tønder) og mange flere. 

Redigeret 2.-11. – 2021

Tøndringerne opfattede den ny bydel som noget, der ikke hørte ti. Derfor kalde de det Das Heidentum. Og ellers hed det stadig Auntowt Skasé og Møltynne Skasé. Formanden ville selv bestemme, hvem der skulle anvises lejligheder. Det var en svær fødsel. Æ Bauverein blev diskuteret på byens værtshuse. Man sparede i begyndelsen. Købte kalksten fra Møgeltønder, samt 75.000 brugte mursten og brugte materialer fra de nedbrudte Zeppelin – haller.

 

Inge Aasted og godnathistorier

Man kalder kvarteret for Nystaden, med sandheden er, at der allerede i 1614 var bygget fire huse uden for Vesterport. Og i 1640 var der allerede 40 huse på stedet.   Jeg kan ikke huske, hvornår vi flyttede fra Østergade til Strucksalle. Men vi flyttede derfra omkring 1959. Vi boede på hjørnet ud mod  Skolegade.

Det var en hyggelig tid. Jeg husker den store radio ind i stuen, hvor vi hver aften hørte Inge Aasted. Bagefter læste far godnathistorier.

 

En falsk julemand

Jeg græd som pisket, da jeg opdagede at julemanden var vores nabo, Nicolaisen. Det var ikke godt.

 

Ungarns – indsamling

Endnu husker jeg den store Ungarns – indsamling. Der var et kæmpe optog på Strucksalle. Dengang var vejen brobelagt, men jeg kan også huske, da vejen blev asfalteret. Det var kæmpe maskiner, synes vi dengang. Og sikke en lugt.

 

Med brækket ben i mejeriet

Skråt over for lå et mælkeriudsalg, en slagter og bager Wraamann. Vi var ofte over at besøge ham i bageriet. Og det var min far også, da min lillebror Erwin kom til verden. Min far cyklede ind i bageriet. Han havde brækket benet.

Bager Wraamann kan godt huske episoden. Jeg fik en hilsen fra ham via hans smukke datter, der bor her i København.

 

Det store bryggeri

Ja ved siden af mælkeri udsalget var der en smutvej ned til Markgade. Og her lå det kæmpe store bryggeri Victoriabryggeriet. Det blev grundlagt i 1888. I Tønder Amt var der alene 900 hoteller og værtshuse, så der skulle noget til at stille tørsten. En gang var hele bryggeriet ved at springe i luften, men det blev reddet i sidste øjeblik. I 1902 gik selskabet konkurs. Et forsøg med konserves og dyrkning af champignon blev et flop. Senere blev det overdraget til korn – og foderstoffer.  Nu er det hvis indrettet med lejligheder på stedet.

 

Købmand Lassen

Det var også købmand Lassen. Her hang ofte vildt på kroge foran butikken. Spændene var det at se på for os børn, at se. Og inde i butikken fik vi bom. Butikken lignede en rigtig gammel høker – butik. Ved min storebrors begravelse fik jeg hilst på sønnen, Christian.  Og butikken eksisterer hvis nok stadigvæk.

 

Kasserer i Murerforbundet

Min far blev kasserer i Murerforbundet.  Der kom masser af arbejdsløse murere i køkkenet på Strucksallé. Min mor lavede madpakker til dem, der ingen penge havde. Men selv havde
familien Brodersen heller ikke så mange selv.  Og de drak kaffe i spandevis.

Da min far skulle have hjælp, fik han ingen hjælp. Han var hvis nok faldet ned fra taget.  Han bankede i bordet, men intet hjalp. Min far og mor måtte gå til Frelsens Hær for at skaffe tøj til os børn.

 

En ål på køkkengulvet

Det var også i køkkenet mor slagtede, når ” Opa kom u fra æ kow”  med et halv svin på knallerten. Men  “sortsup og blojsup” vendte jeg mig aldrig til – heller ikke lugten. Når murersvendene kom og skulle hente dagpenge i køkkenet, ja så hændte det af og til at en ål, som Opa havde leveret “u fa æ Kow” gjorde sig selvstændig og krøb hen ad køkkengulvet.

 

Poul Schlüter og jeg – i samme børnehave

Jeg gik i børnehave omme i Viddingherredsgade. Her ville pædagoger gerne studere mine kunstneriske udfoldelser. De synes hvis nok, at min fantasi spillede mig et puds. Men min far og
mor mente, at det var farligt at udlevere mine tegninger, så de sagde nej til, at disse blev udleveret til ukendte. De kendte åbenbart ikke til begrebet “kreativ”. 

Et par år senere fik jeg at vide på  Tønder Kommuneskole, at jeg bedre skulle styre min fantasi. Jeg havde skrevet en stil Mord i Skraldespanden.  Det lykkedes at begå fem mord på fire sider.

Poul Schlüter gik hvis nok i samme børnehave som mig – dog ikke samtidig. Han havde boet ved næste hjørne – ved Plantagevej.

 

Flytning til Lærkevej

Og så var det toilet ude på  gangen. Så man tænkte sig om en ekstra gang, når man skulle der ud.  Det var stort, da vi var ud at se vores kommende hjem på Lærkevej.  Tænk med egen have. Omkring 1958 – 1959 flyttede vi derud. Og det gjorde Per og Johannes Keller også. De boede også på Strucksalle.

 

Hørte ikke med til byen

Da byggeriet rigtig tog fat omkring Strucksallé begyndte folk at kalde stedet for Das Heidentum. De opfattede ikke kvarteret som tilhørende byen. Egentlig blev Strucksallé  opkaldt efter Peter Struck, men tøndringerne fortsatte med at kalde vejen for Møltynne Skasè. Heller ikke Viddingherredsgade faldt i tøndringernes smag. Den fortsatte tøndringerne med at kalde
Avntout Skasé.

Egentlig skulle artiklen ikke handle om min barndom, men om Tønder Byggeforening.

 

Funktionærer til byen

Da den slesvigske vest-bane kom til Tønder i 1896, vågnede Tønder atter engang op. Ja og dengang var husene endnu nummererede efter kvarter. Først i 1906 begyndte man at nummerere efter gader. Det nuværende Vestergade var bygget omtrent til posthuset. Videre ud mod vest af vejen til Møgeltønder lå det stolte Viktoria – bryggeri. Enkelte huse lå herude. Men ellers havde Tønder  udvidet sig i mange hundrede år.

Med den nye jernbane var der kommet en del funktionærer til byen. De oplevede, at standarden lod meget tilbage at ønske både m.h.t. størrelse og navnlig i hygiejnisk henseende. Den nye tid bragte også ønsket om bedre levevilkår.

 

Bevægelsen startet i England

Byggeforeningens fædre var ikke nogen, der selv trængte til bedre boliger. Bevægelsen med at oprette byggeforeninger opstod i England. Her ville man skaffe hver familie eget hus med have. Målet var ved fælles hjælp at skaffe passende lejligheder i huse, som de med tiden kunne blive ejere eller endog medejere af.

 

Erfaringer andre steder fra

I Tønder blev denne tanke bragt frem af en snæver kreds af borgere, som dels af politisk klogskab og dels af ideologiske grunde ville fremme tanken at sikre gode boligforhold for den jævne befolkning. Blandt de mest ihærdige var lærer og organist Hugo Strange.

Ved et møde på Humlekærren besluttede man at gøre mere ved sagen. Den unge arkitekt, Thaysen, som netop havde etableret sig i byen, var hidkaldt som ekspert. Det første, man gjorde var at etablere et udvalg. De tog til Husum,  for at se, hvordan deres forening fungerede. Og her havde foreningen allerede fungeret nogle år.

Som Tondersche Zeitung fremhævede så foregik turen “auf eigenen Kosten”

Turen var en succes. Man indhentede også erfaringer fra Flensborg, Kiel, Regensburg og andre steder fra.

 

Vigtigt møde på Tonhalle

Et indledende møde blev nu berammet. Fra Kiel tilkaldte man forsikringsråd Nielsen fra Landsforsikringsanstalten i Kiel. Det var selvfølgelig en god årsag til, at denne Nielsen blev kaldt til. Forsikringsanstalten i Kiel udlånte penge til den slags foretagender.

Og mødet fandt sted på Tonhalle.  Kun få år i forvejen havde stedet fået sit flotte navn. Inden da havde det heddet Den Gyldne Træsko eller Zum Goldenen Klotz.  Det blev et tilløbsstykke. Man fik et dybdegående foredrag om byggeforeninger i al almindeligheder og om i den i Tønder påtænkte byggeforening i særdeleshed.

 

Formanden ville bestemme

Det nedsatte udvalg havde udarbejdet forslag til vedtægter. Det var meget konservativt opbygget. Efter udkastet havde formanden den overvejende indflydelse på, hvem der skulle have
lejligheder tildelt. I det hele taget så passede de foreslåede vedtægter slet ikke ind i den demokratiske ånd, det nye fortagende var tænkt som.

Forsikringsråd Nielsen  mente dog også, at udkastet skulle laves fuldstændig om. Det var pinligt. Forsikringsråden, der sad pengekassen, erklærede, at der ikke kom penge fra Landsforsikringsanstalten til en forening, der ikke bedre kunne fordele ansvar og myndighed mellem medlemmerne.

 

Vedtægterne skulle laves om

Forsamlingen var enig med forsikringsråd Nielsen. Men det udvalg, der var blevet nedsat blev godt sure, og på et enkelt medlem nær, erklærede de, at de ikke mere ville have med sagen at gøre. Det hele var måske gået i sig selv, hvis ikke det havde været for dette enkelte medlem, som var Hugo Strange. Han samlede en ny kreds af mænd omkring sig. Disse var mere indstillede på, at arbejde efter demokratiske statuetter.

Mødet på Tonhalle blev afholdt den 21. februar 1906. Den var omtalt i en trespaltet artikel i Tondernsche Zeitung. Referenten måtte dog indrømme, at vedtægterne skulle laves om.

Forsikringsråd Hansen havde fået til opgave, at fremsende hovedlinjerne for de nye vedtægter. Men de lod vente på sig.

 

Æ Bauverein på dagsordenen

Den 24. april var der atter møde på  Tonhalle. Ikke særlig mange var mødt frem. Man diskuterede medlemsbidragenes størrelse. Mest stemning var der for et indskud på 3 mark og en månedlig indbetaling på 1 mark. Tydelig var det dog, at interessen var for nedadgående. Særlig i borgerlige kredse var arrangementet blevet upopulært. Man mente ikke, at lejerne skulle være med til at bestemme lejen i deres lejligheder. Og i disse år var Æ Bauverein noget man diskuterede på byens værtshuse. Bølgerne gik højt.

Lærer Strange havde mistet sine borgerlige venner. Han søgte nu forbindelse med andre kredse. Det var navnlig de tilflyttede jernbanefolk, han tog kontakt til. Gennem disse gik forbindelsen videre til Den kongelige Jernbanedirektion i Altona. De havde en kommission siddende, der beskæftigede sig med de ansattes boligforhold.

 

Hjælp fra Jernbaneadministrationen

Herfra kunne man sikkert forvente et billigt lån. Men man skulle opgive den oprindelige tanke med et hus til hver familie. Jernbanefunktionærernes ønsker var da også, at bare at få gode lejligheder, så længe de boede i Tønder.

Den ny bestyrelses selvstændighed blev indskrænket. Men til gengæld så det ud til, at nogle af ideerne ved hjælp af Jernbaneadministrationen kunne gennemføres.

De nye møder blev nu holdt på  Banegårdsrestaurationen. Forholdet til Jernbaneadministrationen blev klarlagt og nye vedtægter udarbejdet. Der skulle være en bestyrelse, der havde den løbende administration. Endvidere skulle et tilsynsråd etableres. De skulle på en måde svæve lidt over vandende. Man skulle dog holde møder sammen med bestyrelsen. Og begge råd skulle vælges på generalforsamlingen. Foreningen skulle i juridisk henseende være et selskab med indskrænket ansvar (G.m.b.H).

 

De to grupper i Tønder

I Tønder var der således to foreninger under opsejling. Den ene var med en konservativ, borgerlig ledelse og en med liberal arbejderledelse. Den første havde masser af idealisme, men ingen penge. Den anden havde jævne krav til en tilværelse om en ordentlig lejlighed, og det var lige så vigtig – penge.

 

Generalforsamling på Tonhalle

Den første gik mere og mere i sig selv. Den anden gik fremad. Da sommeren det år kom til Tønder, havde byen fået en Byggeforening.

Byens to aviser kunne nu meddele, at der den 28. juni 1906 var indkaldt til stiftende generalforsamling på Tonhalle. Mødeleder skulle være stationsleder Suder. Denne Suder gik dog hverken ind i bestyrelsen eller tilsynsrådet. Måske var det af tjenestelige grunde. Men han fungerede som kontaktmand mellem Byggeforeningen og Jernbanedirektionen i Altona.

53 personer var nødt op. Tilsynsrådet blev først valgt. Og den kom til at bestå af gruppen omkring Hugo Strange. Han blev valgt som formand, med landmåler Nielsen som stedfortræder. Bogtrykker Moses blev sekretær med godsekspedient Nielsen som stedfortræder.

Da Tilsynsrådet trådte ind i salen, havde de en liste med forslag til bestyrelsesmedlemmer. Og det var:

• Forretningsfører: Banegårdsvært Iwan
• Regnskabsfører: Baneassistent Fick
• Byggeforvalter: Banemester Peters
• Arkitekt: Lauritz Thaysen

Det var dog den unge arkitekt, der kom til at præge sammenslutningen. Man valgte en strategi med at stå sig godt med pressen. Det var sikkert en meget klog beslutning. Man skulle
sikre sig positiv omtale. Efter loven var foreningen nemlig først juridisk anerkendt, når der var 150 medlemmer. Men det tal nåede man faktisk inden for et par måneder.

 

Endelig bevilliget lån 

Ved det første møde forelå tilbud om salg af en mark på 13.560 m2 for 9.000 mark. Marken lå omkring den nuværende Strucksallé. Den tilhørte tømmerhandler Nielsen.

Det var dog ingen sparekasse i Tønder, der ville bevillige lån til dette. De var vant til at finansiere kreaturhandler og landbrug og ikke et Genossenschaft  som dette. Det kunne jo undre, for der forelå et skriftligt løfte på 83.800 mark fra Arbejderpensionskassen i Berlin.

Men så kom der et tilbud fra den nyoprettede Skærbæk Kreditbank om et lån på 11.000 mark mod at indtræde i de Slesvig – Holstenske Forbund. Dette skete så, og jorden blev købt.

 

Byggeriet startede i det landelige
idyl

Ved den første generalforsamling kunne ledelsen møde frem med et forslag om bygning af ikke mindre end seks huse. Der var tale om to stk. til to familier og fire stk. til fire familier. I fire familie husene var lejen sat til 175 mark om året.

Her var der dog nogen, der mente, at den leje var sat for høj til at en arbejder-familie kunne betale det. Bestyrelsen svarede, at beregningerne var rundet opad. Men virkeligheden viste sig også, at husene blev lidt billiger  end beregnet.

Da man startede byggeriet var det landeligt idyl herude i Nystaden. Men snart blev de ledige byggegrunde mellem foreningens byggepladser indtaget. Sidegader opstod, og haver blev tilplantet. Der blev dyrket grøntsager og kartofler, og det fik betydning, da krigen kom.

Mange af lejerne var jernbanefolk, som hyppigt blev forflyttet. Senere var det folk fra byen, der indtog lejlighederne.

 

Kalksten fra Møgeltønder

Af hensyn til sparsommeligheden anvendtes i begyndelsen kalksten fra Møgeltønder Kalkstensfabrik. Men træet i husene var særdeles godt svensk tømmer. Den unge forening havde efter kun seks års virke et overskud på 13.626,45 mark. Det lyder måske ikke af meget. Men dengang kostede et nyt sæt tøj 30 mark, og en månedsløn var på 100 mark.

 

Roser til Strange

I 1912 var der roser på et bestyrelsesmøde til lærer Strange. I en skrivelse gav forsikringsråd Hansen  en særlig anerkendelse til ham for hans store indsats i foreningen. Måske kom skrivelsen, fordi at Strange på det tidspunkt overvejede at tage sin afsked som lærer og organist i Tønder.

Krigen satte en stopper for alt byggeri. I protokollen kunne man læse, hvor bestyrelsen befandt sig.:

• Hotelejer Oeverdick var i Christiansfeld
• Postpakmester Nickels og journalist Stuckert var i Skærbæk
• Løjtnant Thomsen befandt sig på den vestlige krigsskueplads.

Den trofaste Strange, der siden foreningens start trofast havde ledet møderne fra 1906, tog sin afsked i 1915. Han forlod byen og bosatte sig i Kiel, hvor han døde i 1940 i sit halvfemsindstyvende år.

”Vaks ved Havelågen”

Selv om der ikke blev bygget i krigsårene var foreningen aktiv. Man deltog i møder rundt omkring og tog nyttige oplysninger med hjem. For at spare valgte man altid jernbanefolk som
delegerede. De kunne rejse gratis. Man besluttede, at få overladt 43.525 m2 på den jord, hvor Horupsgade  ligger. Betalingen skulle ske ved hypoteks -lån.

Da luftskibshallen i 1918 skulle nedrives, var foreningen igen vaks ved havelågen. De fik fat i de brugte materialer og 75.000 mursten.

 

Familier ansvarlige for skarnsstreger

Men det så trist ud i de forskellige bygninger. Vareknapheden kunne mærkes. Man kunne også mærke, at fædrene ikke var hjemme. Således blev det anført at alle vinduer i en kælder i en ejendom var smadret. Det blev vedtaget, at så snart, at det var muligt, skulle nye indsættes. Men det blev også vedtaget, at hver familie var ansvarlig for sådanne skarnsstreger.

 

Salg af ejendom

Da Bauverein Tondern havde fået sine medlemmer hjem fra krigen og fangenskab stod man over for nye problemer. Afstemningen og de politiske forhold tydede på, at Tønder igen blev dansk. Samtidig satte inflationen voldsomt ind på marken. Alle værdier blev forrykket i den grad som ingen havde drømt om. Hvordan byggeforeningen skulle kunne komme igennem denne krise bekymrede både medlemmerne og ledelsen.

De afgørende beslutninger blev truffet på Nordfriesischer Gasthof den 10. april 1920. Mødet blev indledt af købmand Johs. Thomsen – den senere borgmester. Han kunne berette om, at foreningen havde et overskud på 13.193,80 mark.

Man tog den kloge beslutning, at sælge den ældste af foreningens ejendomme, Strucksalle 27. Generalforsamlingen vedtog salget og foreningen blev derved gældfri, og blev et velhavende selskab.

 

Rigdom skulle komme lejere til gode

Man besluttede, at der ikke måtte optages nye medlemmer, og at den pludselige rigdom skulle komme de gamle medlemmer til gode i form af bedre boligforhold. Men selskabet måtte ikke blive et sted for kapitalanbringelse. Men denne spærring blev hvis aldrig rigtig gennemført.

Lejerne i de 38 lejligheder, som foreningen rådede over fik indført elektrisk lys og bedre kloakforhold. Nye tjenestemænd søgte til byen. Og det var ledelsen opmærksom på. Man havde byggegrundende. Men skulle man tage fat ligesom i 1906 krævedes det, at man omdannede foreningen efter dansk lovgivning. Allerede i 1921 trådte man som følge af dette i likvidation. Først i 1923 genopstod man nu som Tønder Byggeforening.

Men først efter en generalforsamling den 12. maj 1923 på Harmonie kunne man foretage overgangen. Efter de nye vedtægter, faldt ordningen med et tilsynsråd bort. Den ny ledelse bestod af ni bestyrelsesmedlemmer, hvoraf de tre udgjorde forretningsudvalget.

 

Større lejligheder i Horupsgade

Den ny bestyrelses største opgave var at bygge på Horupsgade. Efter tidens krav blev disse større end de gamle. De var egnede til børnerige familier. Pludselig disponerede foreningen over 62 lejligheder.

I 1931 holdt man jubilæumsfest med kaffebord, taler og dans. I 1936 skulle man igen have holdt jubilæumsfest. Bestyrelsen mente dog ikke, at det var forsvarligt på grund af de mange reparationer, der var udført samme år.

 

En månedlig leje på 40 kr.

Det samme gentog sig i 1946. her var man også nødt til at foretage en del reparationer, derfor undgik man festligheder. Det måtte vente til 1956, hvor man kunne se tilbage til et halvt år hundredes virksomhed. Og det var på det tidspunkt, at familien Brodersen boede i et af byggeforeningens huse.

På det tidspunkt var lejen omkring 40 kr. om måneden.

 

Rimelig husleje

Jeg mener, at jeg så, at man i dag kun skal betale 3.400 kr. i månedlig leje for 135m2. Det er ganske billigt. Og i dag kan Tønder Boligforening tilbyde 57 lejligheder på Horupsgade, Skolegade og Strucksallé.

– Men ak og ve. For nogle år siden gik Tønder Byggeforening konkurs og blev solgt. 

 

Kilde

• Litteratur Tønder

 

• Ture i Tønder 1
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Socialdemokrat i Tønder – dengang
• Tog til Tønder
• Trafik i Tønder – dengang
• Tønders historie – efter 1900

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler , heraf 283 artikler fra Tønder
  

Redigeret 3.11.2021

Vi skal møde “Æ Lokumsrense fra Tynne”. En meget upopulær person. En mosebrand var ved at antænde et våbenlager for modstandsbevægelsen. Engelske angreb mod tog afgået fra Tønder. To bombninger mod samme hus i løbet af besættelsen. masser af døde. Flygtninge – tog i Tønder. Sabotage mod 8 lokomotiver.  Tønder Statsseminarium under mistanke. 62 tøndringer mistede livet ved fronten. Yderligere 10 tøndringer mistede livet, bl.a. i KZ – lejre.  Et lokomotiv blev kørt i Vidåen.  Massiv arrestationsbølge På Kongens Fødselsdag blev der anbragt 62 bomber langs grænsen. Våbendepot i Ny Frederikskog og midt i Tønder By. 

 

Æ Lokumsrenser fra Tynne

Den 9. april havde tyskerne medbragt Panzerzug no. 24. Den rullede ind på Tønder Station.  Og det ordinære tog fik at vide, at det skulle afvente dette tog. Panzerzug`s opgave var blandt andet at spore bomber på jernbanestrækningen. Og det gik meget langsomt. Om bord var blandt andet en guide, der spillede Kong Gulerod over for personalet på Esbjerg Station.

Man spurgte på stationen i Esbjerg om denne person. Og lokomotivføreren i det efterfølgende tog kunne så fortælle, at det var

• æ lokumsrenser fra Tønder

Dermed var hans rolle sat ud af spillet.

 

Skuret med sprængstof

Der var ikke lagt sprængstof ud. Men man havde vel på en eller anden måde forberedt sig til en krigstilstand. Således var det i nærheden sporene mod nord og sporene til Højer anbragt et skur med sprængstof. Dette sprængstof skulle bruges til bortsprængning af broer. Men en mosebrand den 10. juni 1939 kunne have skabt store problemer.

Skuret indeholdt et depot med flere tusind kilo Areolit og Dynamit. En mosebrand var opstået omkring stedet. Normalt var stedet omgivet af vand, men langvarig tørke havde fået vandet til at fordampe. I løbet af ganske få minutter slog flammerne op omkring skuret,. Området var blevet antændt af en gnist fra et lokomotiv.

Tilskuerne var allerede begyndt at flygte. Tønder Frivillige Brandværn var dog hurtig til stede, og med fare for sit liv rettede en brandmand vandstrålen direkte mod huset. Den store katastrofe blev dermed forhindret.

 

Første sabotage i Tønder

I begyndelsen var det den såkaldte Aabenraa – kreds, der organiserede det illegale arbejde i Sønderjylland. Det var kredse, der havde udspring i Dansk Samling og KU. Man fik også kontakt til den britiske SOE – organisation. Dermed fik man adgang til våben og sprængstoffer.

Den første egentlige sabotageaktion i Sønderjylland startede faktisk i Tønder. Og det var i juni 1942, hvor en kommunistisk gruppe gennemførte en aktion ved Lokomotiv – remissen.
Fra sensommeren 1943 var det borgerlige grupper, som udførte sabotager med SOE – sprængstof.

 

Skrækkens dag i Tønder

Første luftangreb mod et dansk tog fandt sted den 11. juni 1942 mellem Tønder og Ribe. Det kostede i alt 8 mennesker livet.  Der var 44 Lancaster – maskiner med i angrebet, men også 6 Mosquito – jægere. Og disse seks fly skulle flyve i to sektioner. De skulle udføre en afledningsmanøvre på ubådsværfterne i Flensborg.

Kunne de ikke finde målene, måtte de angribe enhver fjendtlig flyveplads eller andre militære mål i Nordtyskland.

De tre første fly udførte et vellykket angreb mod Flensborg. Et fly vendte tilbage til England, fordi skydækket nåede helt ned til vandoverfladen. De to øvrige fly fløj videre mod den nordtyske kyst. Over Sild blev de beskudt. Det ene fly ramte en skorsten ved Emmersbüll. Det forudsagde mange skader på flyet. Man besluttede derfor, at finde alternative mål. Derfor gik man nu mod nordøst.

Man var på det tidspunkt ikke klar over, at man var kommet ud af kurs. Jernbanestationen med forbindelsen til Sild var nu udpeget som mål.

Men kl. 18.58 var man over Tønder. Nu besluttede Flight Sergent Roland, at kaste sine 500 punds sprængbomber. Han ramte dog ikke jernbanestationen i Tønder, men nogle nærliggende beboelsesejendomme.

Tre bomber blev kastet. Den første bombe blev kastet foran et lokomotiv, men fortsatte gennem en havemur, over  Jernbanegade. Den rev hele fortovet op, og gennem et plankeværk. Den røg ind gennem et kældervindue. Den eksploderede først i dyrlægens kælder. Dyrlægen og hans datter blev dræbt.

Den næste bombe faldt lidt længere væk, og den tredje faldt helt omme på den anden side af Kongevej.

Efter at have smidt bombere besluttede han sig for, at vende næsen hjem med sit ødelagte fly.

I det andet fly sad Flight Lieutnant Hughes. Han havde endnu ikke kastet sin bombelast. Efter få minutters observation så han sit mål. Det var Tog 2489, som var afgået fra Tønder  kl. 17.20. Den var kl. 19.10 nået mellem Skærbæk og Døstrup.

Togføreren og fyrbøderen havde på  grund af støjen ikke hørt maskinen. Lokomotivets forreste del ramtes af en fuldtræffer, og blev sprængt fuldstændig i stykker. De to mænd i førerhuset blev slynget ud ved eksplosionen. Lokomotivføreren var dræbt på stedet. Fyrbøderen døde to dage senere af sine kvæstelser og forbrændinger.

Det engelske fly styrtede 5 minutter senere ned ved Rejsby, skudt ned af en tysk jæger.

 

Historien gentog sig

Frygtelig at tænke sig, men tre år senere gentog situationen sig. Natten mellem den 14. og 15. april 1945 kastede en engelsk flyver en bombe med stationen som mål. Atter ramte
man forbi. Bomben gik direkte ind i det genoprettede hus, Jernbanegade 10.

Bomben gik gennem taget og halverede nærmest huset. Der var heller ikke denne gang luftalarm. I ruinerne fandt man fem dræbte og syv sårede.

 

Man sprang for livet

Ofte overfløj maskiner stationen om aftenen og natten, mens vogne blev rangeret. Der måtte ikke bruges lys. I mørket måtte arbejderne springe ned i brønde på 1,5 meter for ikke at blive ramt.

 

Skilte blev fjernet

I begyndelsen hang tyskerne skilte op på stationen i Tønder. Her kunne man se, hvornår der kom særtog, som ofte var militærtog. Men disse skilte havde også stor interesse for modstandsfolkene. Og det opdagede tyskerne, så de blev pillet ned igen.

Stationerne i Tønder og Tinglev blev centrale i tyskernes transport af materiel. Materialer til bunkeanlæggene på Rømø kom også gennem Tønder. Det blev sendt til Højer, hvor det blev omladet til skibe.

 

Flygtninge – tog i Tønder

Der var også andre transporter, der kom til Tønder. Og de var ikke behagelige at se på. Det var flygtninge – transporterne. I godsvognene lå ofte døde børn. Mange var syge og tiggede om mad. Men tøndringerne blev gemmet væk af tysk militær.

Og tøndringerne nægtede at gøre vognene rene. De stank af alt muligt. Her herskede alle sygdomme og lus. Det endte med, at vognene blev sendt til Kolding, hvor de blev spulet med kogende vand.

 

Brand hos DSB

Et oliedepot hos DSB brød i brand den 16. april 1943. Hovedmanden var lokomotivfører. Branden var fremkaldt af hjemmelavede brandbomber. Men da døre og vinduer var lukket, døde
branden hurtig.

 

Sabotage mod 8 lokomotiver

De første bomber i Tønder  lagt af modstandsfolk sprang i røgekamrene på 8 lokomotiver og ved samme lejligheder blev en drejeskive ødelagt. Det var den 1. juni 1943. Sabotører var trængt ind på remissen. De var maskerede og med våben. De bandt de to tjenestegående remisearbejdere. Og det var Aerolitpatroner, som man brugte. Seks eksplosioner kunne høres langt omkring i paroden fra kl. 2.23 – 3.00.

En af sabotørerne var den senere skolelæge på Tønder kommuneskole, Ejnar Dahl.

 

Tønder Statsseminarium under mistanke

Hjemmetyskerne havde henledt politiet til Tønder Statsseminarium.  Her blev der foretaget omfattende afhøringer og visitationer. En enkelt seminarist blev arresteret, men dog løsladt igen. Men politiet havde stærke beviser mod ham. Så han blev anholdt på ny. Dommer Stegelmann løslod ham på grund af bevisets stilling.

Han kom på ny i søgelyset, da en arrestations – bølge  lagde sig over Tønder efter en ny aktion i november 1943. Den omtalte person undslap men seks af hans kammerater blev anholdt.

En anden gang havde man anbragt patroner op i skrotstenene på seks syv lokomotiver. Fyrkammerdøren sprang op, og der var sod, skidt og møg over det hele. Det var personalet, der stod for dette.

 

Den lille Sabotør 

En bombeattrap blev anbragt i drejeskiven. Tyskerne afspærrede området, og der blev tilkaldt eksperter fra Haderslev. Lokomotivføreren, der havde stået for denne aktion fik øgenavnet Den lille Sabotør.

 

Sabotage mod hjemmetyskere

Også hjemmetyske firmaer blev ramt af sabotører. Det gik blandt ud over en bog – og papirhandler i byen, der under hele besættelsen havde hagekorsflag udstillet i vinduet.

 

Et lokomotiv i Vidåen

Det lykkedes det at køre en af tyskernes store lokomotiver i Vidåen. Det var en troppetransport, der skulle afgå fra spor 5. Man havde bevidst sat skiftesporene forkert så toget kørte ud i udtræksporet, der ender lige ved Vidåen. Det tyske lokomotiv kørte imod stopbommen af sand og videre ned i åen. Hele tre uger tog det tyskerne at få lokomotivet op af åen. Manden bag denne aktion måtte gå under jorden i lang tid.

 

62 bomber langs grænsen

Kongens fødselsdag i 1943 blev fejret med 62 bomber blev udlagt i jernbanenettet langs grænsen.

Natten til den 28. november 1943 blev der foretaget ikke færre end 40 aktioner mod jernbanenettet i hele Sønderjylland. Her blev blandt andet 20 sporskifter ødelagt.

Tyskerne brugte olielamper som signallamper. Arbejderne havde fået at vide, at man skulle forsøge at få disse lamper tilsodet, så tyskerne kunne se dem. Det skete da også ofte at togene kørte ind i hinanden under rangering.

 

Massive arrestationer

I oktober 1944 bevirkede en mænge arrestationer i Tønder, at jernbanesabotagen næsten ophørte. Mange af disse blev sendt KZ– lejren Neuengamme.  Og kigger man på modstandsfolkene, ja så er det mange, man faktisk har kendt

 

Våbendepot midt i Tønder og på  marsken

Ved gården Søgårdhus ved Højer blev der opbevaret sprængstoffet 808. Dette sprængstof blev brugt til sabotageaktioner mod jernbanenettet i hele Sønderjylland.  Men modstandsbevægelsen følte jorden brænde under sig, så man blev nødt til at grave sprængstoffet ned. Det foregik ude i Ny Frederikskog – helt ude i marsken.

Men også midt i Tønder  havde modstandsbevægelsen et større våbenlager. Det var i Skibbroen 7. Her holdt senere jazzklubben Downtown til. De skiftede senere navn til Bloody Mary.

I Tønder faldt 62 ved fronten. Modstandsbevægelsen mistede ca. 10 personer herunder nogle i KZ – lejre. Blandt de sidstnævnte var den populære lektor Aage Rosenkjær.

 

Kilde

• Litteratur Tønder
  
• www.dengang.dk – div. artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler-heraf 283 artikler fra Tønder 
  
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 362 artikler 

 

• Bombeangreb mod Tønder
• Da Tyskerne kom til Tønder
• Flygtninge i Tønder
• Historien om Jeppe k. Christensen
• Obersten fra Tønder
• Sønderjylland 9. april 1940
• Tønder under besættelsen
• Tønder efter krigen
• Tønder – Marskens hovedstad
• Nazister i Tønder og mange flere 

Redigeret 03.11.2021

Resten af 2007 var Nørrebro Handelsforening i konflikt med politikerne. På den ene side gik man ind for et nyt Ungdomshus. På den anden side var man uenige i planerne om Nørrebrogade. Vej og Park havde selv tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at 80 pct. af bilisterne på Nørrebrogade havde et ærinde. I har ikke
ændret mening i 15 år fik foreningen at vide af embedsmænd. I går jo ind for forurening. Stik piben ind, sådan lød en af kommentarerne fra vrede politibetjente til Nørrebro Handelsforening.

 

Foreslog opløsning af sammenslutning

I gennemgangen af Nørrebro Handelsforenings nyere historie blev vi ikke færdig med 2007. Nede i EU var Nørrebro Handelsforening blevet positiv omtalt omkring Projekt Lærerpladser.
Frafaldet på dette projekt var på hele 66 pct. Nørrebro Handelsforening ville stille forslag om, at SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) blev lukket. Hvis dette forslag ikke blev efterkommet, ville man selv melde sig ud. Flere handelsforeninger havde allerede udmeldt sig.

På grund af arbejdspres var undertegnede gået ud af Styregruppen i Nørrebro Park Kvarterløft et år før afslutningen.

 

I har ikke ændret synspunkt i 15 år 

Socialdemokratiet havde stillet forslag om, at Nørrebrogade skulle spærres for al biltrafik. Kun cykler og kollektiv trafik skulle fremover køre på gaden. Der var godt nok indkaldt til diverse borgermøder, men det så ud som om, at den politiske afgørelse allerede var taget.  Busserne kørte kun med 12 km gennem gaden. Og overborgmesteren mente, at kommunen kunne spare penge, såfremt hastigheden blev øget.

Man ville ikke undersøge konsekvenserne for detailhandelen. Man mente at hensynet til den kollektive trafik og miljøet havde forrang.

Et flertal af politikere anså bilismen for en forurenende ting. De tog ikke hensyn til at bilismen også gav mad på bordet, og at det var afgørende for erhvervslivet på Nørrebro at være åben for den nødvendige trafik. Biltrafikken var et negativladet ord i Kvarter – og Områdeløft, og blev det også snart i det nye Lokalråd.

Hvis man fjernede bilerne, så fjernede man rammevilkårene for byens udvikling, mente man i Nørrebro Handelsforening. Desuden mente man i Handelsforeningen at en så massiv begrænsning af trafikken ville få konkurrencemæssige problemer.  Men et flertal af politikere ville ikke lytte. Snart kom Nørrebro Handelsforening atter i konflikt med et flertal af politikere.

• I har ikke ændret synspunkt de sidste 15 år
• I går jo ind for forurening
• I tænker slet ikke på lokalbefolkningen

 

80 pct. havde et ærinde på Nørrebrogade

Det var nogle af de bemærkninger, Handelsforeningen blev mødt med, da man påpegede konsekvenserne for trafikreguleringerne på Nørrebrogade. Københavns Kommune havde sendt embedsmænd, der kunne argumentere for ideen.

Handelsforeningen mente, at nogle af de 30 millioner kroner, der var afsat til forsøget på Nørrebrogade, skulle bruges til en konsekvensberegning for detailhandelen.

Hvorfor dog ikke se det hele i helikopter – perspektiv, argumenterede Handelsforeningen. Man mente heller ikke, at Nørrebro tiltrak kunder fra andre bydele. Det kunne en undersøgelse jo afsløre.

 

Byen egner sig bedst til fodgængere og cyklister

Man forsøgte med skrækkampagner at overbevise Nørrebros befolkning om, at bilerne bare susede gennem Nørrebrogade. Men på Vej og Parks hjemmeside var der en analyse af trafikken på Nørrebrogade. Den fastslog, at 80 pct. af bilisterne havde et ærinde enten på Nørrebrogade eller i sidegaderne. Klaus Bondam udtalte, at byen egner sig bedst til fodgængere og cyklister.

 

Penge blev skovlet ind

Inden for 10 år var der i København kommet 71 pct. flere varebiler. Samtidig var der fjernet 11.000 p – pladser. Erhvervslivet også på Nørrebro fik mange p – bøder. Københavns Kommune
skovlede penge inde. På 5 år var indtjeningen i Parkering København steget med 105 pct. I Nørrebro Handelsforening mente man, at disse penge skulle bruges til at forbedre infrastrukturen.

 

Ny turistmagnet  – med rotter

Nørrebro havde fået et ny turistmagnet. Det var Ground 69. Her myldrede turister til. I flere lokale ugeaviser landet blev der arrangeret ture til stedet. Man solgte turen med fotos af bål og brand i gaderne. På grunden kunne man se pizza – retter, afbrændte bildæk, diverse madrester, flasker og meget mere. Her vrimlede der også med rotter.

Traditionelle bål i gaden var blevet antændt, og de unge fortsatte deres torsdags – demonstrationer. Nogle af disse endte i sammenstød med politiet. En aktionsgruppe G 13 havde bebudet besættelse af en bygning, Grøndalsvænge Allé 13.

 

Nørrebro – atter i brand

Den 2. september 2007 udsendte Nørrebro Handelsforening atter engang en presseinfo – Nørrebro atter i brand. Vi bringer et uddrag:

• Søndag vågnede beboerne på Nørrebro op til synet af glasskår, brosten og afbrændte containere. Butiksindehavere måtte atter engang feje glasskår. Glarmestrene havde atter engang kronede dage. Natten var et inferno af flyvende brosten, flasker og molotovcocktails. Mange butikker er blevet smadret og plyndret. Cafeer har fået smidt deres inventar ud af vinduet.
• Rene optøjer, der ikke har noget med en demonstration at gøre, prægede Nørrebro. Barrikader og bål er igen i mediernes søgelys. Gaderne i størstedelen af Nørrebro tilhørte sympatisørerne af Ungdomshuset samt deres tilløbere. Skaderne ser ud til at være ret omfattende. En ellers fredelig bydel blev atter engang omdannet til krigszone.
• Butikkernes varelager og inventar samt Nørrebro – borgernes cykler blev brugt til barrikader og bål.
• Beboere og butikker er på vej væk fra Nørrebro. De kan ikke holde til mere. Selv de borgere, der mener, at de unge skal have et nyt hus, er ved at få nok. Selv om bevægelsen bag et nyt Ungdomshus vokser, så har de unge ”brændt mange broer” med deres aktion i nat.
• De unge viser foragt over for politikere ved at smadre og plyndre butikker. Butiksindehaverne bliver igen taget som gidsler. Igen skal de punge ud af egen lomme. Man kan ikke forsikre sig mod manglende omsætning.
• Johnny Beyer opfordrer de unge til at indstille urolighederne samtidig med at han atter engang opfordrer til at indlede forhandlinger om et nyt ungdomshus.

 

Kapitalistforretninger var også  dyrehandel

De såkaldte Kapitalistforretninger var også den lille frisør og dyrehandleren samt de 43 andre butikker det gik ud over, efter at formanden og undertegnede havde lavet en optælling
på Nørrebro efter en af de talrige aktioner.

I oktober tørnede aktivister og politi atter sammen. 436 blev anholdt. Et par hundrede blev anbragt i en kælder, også mindreårige under devisen Så kan de lære det. De unge kunne samle et imponerede antal. Der blev brugt masser af knippelsuppe og gas.  Tv 2 `s nyhedshelikopter fik det hele med.

 

Efterlysning af politisk løsning

Man kunne godt forstå at politiinspektør  Per Larsen efterlyste en politisk løsning. Ganske rigtig sagde han:

• • Vi bruger en hulens masse ressourcer, som vi gerne ville have brugt andre steder.

 

Han fik politisk hug for disse udtalelser. Men efterhånden havde aktionerne bevirket, at

 

• • det havde kostet samfundet 125 – 15o millioner kroner
  • cirka 1.200 anholdte

 

Stik piben ind

Blandt de mange mails, som Handelsforeningen fik, var også et par fra nogle politibetjente:

• Tror du ikke, at det er på tide, at du stikker piben ind?
• Hvad fanden har du gang i?
• Er du klar over, hvor mange politibetjente, der arbejder i døgndrift for at begrænse skaderne for almindelige borgere på Nørrebro?
• Og så vil du have endnu et sted, hvorfra deres hærværk og terrorisering kan finde sted. Hvad tænker du på?

 

Artikelserien fortsættes med år 2008.

Kilde: www.norrebro.dk

• diverse protokoller og avisudklip  fra Nørrebro Handelsforening

Hvis du vide mere:

• arkivet på
  www,norrebro.dk – Her finder du også en masse artikler om Ungdomshuset 
• På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler 
• Fra Urtekræmmer til Shawarmabar – Nørrebro handelsforenings Historie finder du 29 artikler 
• Under Nørrebro finder du 302 artikler 
• Under Industri på Nørrebro Nordvest finder du 37 artikler 

Årsskiftet 2006/2007 var præget af vold og hærværk. Nørrebro Handelsforening ville sende regningen til politikerne. Der kom en masse hade – mails og enkelte rosende mails fra politikere. De erhvervsdrivende var gidsler i et politisk spil. Der blev solgt ulovlige varer fra kassevogn. Københavns Kommune gav løntilskud til butikker, der var dømt for ulovlig handel. Nedrivning af Ungdomshuset førte til mere hærværk og trusler, vold og brand. Butikker drejede nøglen om.  

 

Et årsskifte med vold og hærværk

Årsskiftet mellem 2006 og 2007 var ikke sjov for detailhandelen på Nørrebro.

Meningen var, at Ungdomshuset skulle ryddes den 14. december. Nørrebro Handelsforening appellerede til, at man udskød denne afgørelse. Fra Handelsforeningen blev man ved at presse på, for at finde en permanent løsning. Men fra politisk side, var det ikke meget opbakning at spore.

• Vi har ikke meget til overs for de unge, som laver hærværk og vold på  Nørrebro. Men det er den manglende politiske løsning på Ungdomshuset, der har resulteret i urolighederne. Der er større problemer i verden end det her, så selvfølgelig kan politikerne finde en løsning.

Sådan sagde formanden, Johnny Beyer til TV2 – Lorry. Skaderne på områdets butikker var vokset. Det er ved at opstå ild i vores by, sagde Johnny Beyer. Det skete samtidig med at aktivisterne blev undervist i at fremstille malerbomber og stenslynger.

 

Regning til politikerne

Nørrebro Handelsforening ville sende regningen for de smadrede butikker videre til politikerne. Hærværk og plyndring forekom flere gange. Politikernes svar var, at forsikringsselskaberne betalte. Men virkeligheden så anderledes ud. Handelsforeningen mente, at politikerne havde et moralsk ansvar.

Overborgmesteren nægtede dog at betale for skaderne. Det fik igen formanden i blækhuset:

• De gav de unge et hus for 22 år siden. Derfor er det også  deres ansvar at finde en løsning. Vi synes ikke, at nogle tilfældige butiksejere på Nørrebro skal betale for noget, som man kunne have løst i god tid inden. Og nu må politikerne gribe til forhandling.

I Nørrebro Handelsforening var man fortørnet over politikernes manglende indsats. De havde set konfrontationen komme. Men de havde ladt butikkerne alene om deres skæbne. På hjemmesiden blev både politiets og ungdomshusets opfordringer lagt ud.

 

Julefreden ødelagt

Den sidste weekend inden jul blev der brug for træplader og gitre foran vinduerne. Men det forhindrede da ikke de unge til at plyndre og smadre 15 – 20 forretninger. Det gik især ud over butikker på Nørrebrogade og Blågårdsgade.

 

I tilfælde af konflikt

Sammen med HK Handel og Dansk Erhverv havde Nørrebro Handelsforening udarbejdet en pjece i tilfælde af, at situationen atter en gang skulle komme ud af kontrol på Nørrebro. I den stod blandt andet følgende:

• Tal om hvad I tror, der kan ske, og hvordan I skal forholde jer. Skal døren lukkes? Skal gitre eller lignende sættes for vinduer? Hvor skal I opholde jer?
• Overvej risikoen, hvis du skal udenfor
• Gå væk fra døre, vinduer, glasmontre og diske ved risiko for stenkast og lignende .
• Bliver du truet så bevar roen og gør hvad der bliver sagt
• Bagefter så hjælp og støt hinanden – tal om situationen accepter hinandens reaktioner og vis omsorg.

 

Det forudsigelige skete

En af de presseinfos der blev udsendt hed Brand på Nørrebro. Heri skrev handelsforeningen blandt andet om begivenhederne den 16. december:

• Det forudsigelige skete. Nørrebro blev sat i brand. Nørrebro Handelsforenings appel om julefred blev ikke fulgt.
• Politikkerne vidste, at det ville ske. En konfrontation var uundgåelig. Fra starten har Nørrebro Handelsforening påpeget, at såfremt der ville ske ødelæggelser ville man sende regningen til Københavns Kommune.
• Åbenbart har de fleste politikere ikke situationsfornemmelse. Deres attitude virker provokerende hos de unge. Dette er med til at sætte en hel bydel i brand.
• Og de handlende og medlemmer af Nørrebro Handelsforening fik atter en gang smadret vinduer og enkelte butikker blev plyndret. Det finde vi os simpelthen ikke i.
• Dette var ikke engang det endelig slag. Det kommer først. Og atter engang må butikkerne stå for skud. Hvad skal det til for? Er i fuldstændig ligeglade med, hvad der sker på Nørrebro, kære politikere.
• Vi forstår godt at de unge kæmper for deres hus, men derfor skal man ikke bruge vold, beskadige andre folks ejendom og lave omfattende hærværk.

          .

Man inviterede ballademagerne

Handelsforeningen havde nu heller ikke meget til overs for de unge, der bevidst udøvede vold og hærværk på Nørrebro. Ungdomshuset havde således udsendt en invitation til deres venner. På den stod der:

• Troublemakers of the world – we bid you welcome.

Også  rosende mails

Ikke alle de mails, Handelsforeningen var hade-mails. En politikker fra en af de etablerede partier var ikke enig med sit partis holdning:

• Kære Johnny Beyer og andre i Handelsforeningen. Jeg synes I stiller rigtig gode spørgsmål og laver fine beskrivelser af, hvordan det er at værre på  Nørrebro pt. Jeg stiller mig til rådighed for jer. Hvordan kan jeg hjælpe?

Et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet:

• Flot gået i medierne. Jeg bakker jer fuldstændig op

Disse mails varmede. Men ellers blev foreningen kaldt for snotdumme, idioter, racister, psykopater og det, der var endnu værre.

Den 19. december udsendte Handelsforeningen følgende presseinfo:

Hvorfor skal 71.000 borgere være gidsler for manglende politisk vilje

Et medlem af Nørrebro Handelsforening henvendte sig til os, dybt frustreret over, at alle hans vinduer i forbindelse med optøjerne lørdag aften og sagde:

• Havde det været i New York, havde borgmesteren stillet sig foran ødelæggelserne og tordnet mod den kriminalitet, som udgik fra Ungdomshuset i Lørdags.
• Her i København gemmer de sig bag tykke mure, og svarer en aktiv handelsforening og en hel bydel med arrogante og nedladende argumenter.
• I Nørrebro Handelsforening bakkede vi medlemmet op i hans holdninger, og kan ikke undlade at gøre politikerne opmærksomme på, at denne forudsigelige kamp betød 30
  ødelagte banker, restaurationer og butikker over hele Nørrebro. Men der er ingen hjælp at hente, tværtimod gemmer politikkerne sig bag tykke mure og vil ikke ud i konstruktiv dialog.

 

• Politikkerne i Borgerrepræsentationen har et moralsk og politisk ansvar for, at der igen kommer ro og orden i byen og situationen fra i lørdags ikke gentager sig.

 

• I foreningen tager vi selvfølgelig kraftig afstand fra volden. Men vi savner en konstruktiv dialog, som er gensidig. Både over for de unge og over for borgerne og erhvervslivet
  på Nørrebro i Handelsforeningen stiller vi os selv disse spørgsmål:

1. Hvorfor skal 71.000 borgere og flere tusinde butiksansatte hele tiden føle sig som gidsler i et spil, det gælder om et mødested for unge mennesker?
2. Hvornår kommer politikerne til bydelen, og diskuterer med dem, der bliver ramt på den ene eller anden måde.

• Skal erhvervslivet og alle andre borgere bare stiltiende vente på det store slag.
• Kære politikere, kom ud og tal med os, vi vil ikke mere finde os i den behandling. 

 

Forslag om jobcenter – kølig modtaget

Nu skete der også andet i Nørrebro Handelsforening i 2006: Et forslag om at etablere en slags jobformidling eller hjælpecenter i Mjølnerparken blev særdeles kølig modtaget af embedsmænd i Københavns Kommune. Et lignede arrangement Jobexpres havde ellers ført til, at 250 havde fået nyt job i Høje Taastrup.

Og Foreningen fik heller ikke sin vilje med at få en metrostation i Stengade. Det ville have været relevant, at Metroen blev ført under Københavns tættest beboede områder.

 

Billetpris steget 30 pct.

Og så forstod man ikke i Handelsforeningen, at billetpriserne siden 2001 var steget med  30 pct. Dertil kom at 18 buslinjer var blevet nedlagt. I de første 11 måneder af 2005 var antallet af p – bøder vokset med 25 pct. til i alt 305.000 – en sand guldgrube for Københavns Kommune.

 

Opdragelse gennem arbejde

I begyndelsen af 1900 – tallet kunne man hver morgen, se nogle skæve eksistenser vandre fra Ladegården til Københavns Centrum bevæbnet med koste. Det blev kaldt  Pjaltehæren Formålet var opdragelse gennem arbejde. Klaus Bondam foreslog nu en hær af indvandrere, der skulle kaldes Gadens Helte, som skulle holde byens gader rene. Det var især uuddannede,
der skulle tilbydes dette job.

 

Ny trafikplan fra Handelsforeningen

På Nørrebro Handelsforenings ekstraordinære bestyrelsesmøde kom et forslag til nye trafikplan frem. Foreningen havde ikke noget imod, at der blev lagt en ring uden om København.
Men der skulle laves en ordentlig infrastruktur. Og en effektiv park and ride service skulle indføres. Man kunne også lave en alternativ fragtordning som ikke måtte være konkurrenceforvridende.

Men det undrede formanden, at politikerne overhovedet ikke ville høre på forslaget. Man ville hellere lave tilfældige trafikforhindringer.

 

I medierne

På generalforsamlingen meddeltes det, at Foreningen atter havde været særdeles aktiv i medierne. Man havde forsøgt med et tiltag for at få turister til Nørrebro men fik ikke rigtig opbakning til dette. Foreningen havde i årets løb haft 42 kronikker og læserbreve i diverse blade. Desuden havde foreningen været omtalt i både Radioavis, TV – Avis  og mange andre medier. Hvis dette skulle omsættes i annoncekroner ville værdien komme op i millionbeløb.

 

Hvordan var Nørrebro?

Ifølge en undersøgelse i Østerbro Avis synes

• 26,8 pct. mener, at Nørrebro var trendy
• 30,4 pct. mener, at på Nørrebro er der plads til alle
• Til gengæld mener 42,9 pct., at Nørrebro har et image, som et sted i undtagelsestilstand og store dele af medierne har forsøgt at fastholde denne opfattelse

 

Biler væk fra Nørrebrogade

Formanden, Johnny Beyer undrede sig over, at politikerne de ene dag ville have bilerne væk fra Nørrebrogade. Den anden dag var det cyklerne, der skulle væk. Formanden advarede mod tilfældige trafikreguleringer.

Hvis man ville forbedre den kollektive trafik, så mente Nørrebro Handelsforening at man ikke kiggede på billetprisen. Den var steget meget mere end den generelle prisudvikling. Ja fra 1980 til 2005 var billetprisen steget med 390 pct., mens den generelle prisstigning i samme periode var 155 pct.

Og medierne fokusering på, at det var nydanskernes religion, der var skyld i, at der ikke var julebelysning på Nørrebro, holdt ikke. Det var deres dårlige økonomi, der var skyld i, at de ikke deltog i betalingen af julebelysningen.

 

Kritik af foreningen

På generalforsamlingen nævnte formanden også, at der indkommet kritik fra forretninger, der ikke var medlem af foreningen:

• Vi var for dårlige til at kommunikere
• Vi gør ikke nok for Nørrebro
• Vi gør ikke nok for at markedsføre Nørrebro.

Formanden mente, at man burde melde sig ind for at give sit besyv med og tage del i arbejdet. Bestyrelsen havde med  deres aktiviteter nået smertegrænsen. Man ville i foreningen fremover nedsætte ambitionsniveauet så det svarede til foreningens økonomi.

 

Det offentlige skulle ikke følge med

Lukkeloven var et stort emne på generalforsamlingen. Forsamlingen kunne ikke forstå at man samtidig med at butikkerne skulle udvide deres åbningstid, ja så neddroslede det offentlige deres aktiviteter, blandt andet ved at udvide antallet af lukkedage.

I bestyrelsen var nu også kommet Rie Nielsen, Annette Wegener, Jørgen Holm og Kurt Scheelsbeck. De var straks blevet sat i gang med at arbejde
.Hjemmesiden var nu oppe på cirka 15.000 besøgende pr. måned.

 

Annonce – aftale

En speciel aftale blev indgået med Nørrebro Avis vedr. annoncerings – priser. Mindst ti butikker skulle være med. Men blandt Nørrebros butikker var der ikke opbakning.

Undertegnede lavede en jubilæumsavis for Erhvervslejernes Landsforbund. Foreningen afviste, at gå ind i et projekt med koncerter i Parken. BBC ville lave et indslag om Nørrebro.
Det blev en opgave for Hans Mejlshede.

 

Ulovlige varer fra kassevogn

Kurt Scheelsbeck havde på Blågårds Plads holdt et foredrag om mangfoldighed. Foreningen engagerede sig i Somalisk Netværk. Det resulterede igen en gang på ministermøde, og undertegnede og Jørgen Holm holdt et indlæg.

Rundt om på Nørrebro kunne observeres kassevogne, hvorfra der solgtes fødevarer. Angiveligt var det billige Bratislava – colaer og andre ulovlige varer, der her blev tilbudt. Handelsforeningen havde forgæves gjort myndigheder opmærksom på disse forhold.

 

Planer fremme om Nørrebrogade

Pludselig dukkede der rygter frem, om rigtige planer om fredeliggørelse af Nørrebrogade. Handelsforeningen var ikke blevet orienteret. Undertegnede henvendte sig på vegne af Handelsforeningen til Vej og Park. Og herfra fik foreningen også et venligt svar.

 

Trafikdebat i Nørrebro Radio

Nørrebro Radio havde indbudt til en trafikdebat. Foreningen deltog. Man kom frem til følgende forslag:

• Placering af arbejdspladser tæt på kollektive transportknudepunkter
• P – anlæg på S – togs stationer
• Flere Park and Ride pladser   og koordinerede tider og betaling i S – tog, Metro og bus
• Bedre veje og vejkryds, grønne bølger for bilister og cyklister
• Flere og bedre cykelstier
• Flere busbaner
• Miljøzoner
• Havnetunnel
• Støjdæmpende foranstaltninger
• Tomgangskampagne
• Plante træer
• Taxa i busbaner

I løbet af oktober var besøgstallet på hjemmesiden steget kraftig. Det skyldtes artikler om Ungdomshuset. Mange havde linket til siden.

 

Økologisk Nørrebro

Sammen med Agenda – centrene lavede foreningen en guide, der skulle vise, hvor det var miljørigtigt at handle. Men igen kneb det med opbakningen.

 

De etniske handelsforeninger

Nye etniske handelsforeninger opstod med tilskud fra det offentlige. Nørrebro Handelsforening havde hidtil varetaget deres interesser. Man hilste de nye foreninger velkommen, men foreningens holdning var, at det havde været bedre for integrationen, hvis de enkelte medlemmer havde meldt sig ind i en af de eksisterende handelsforeninger.

 

Nørrebro skaber jobs

Et projekt Nørrebro skaber jobs var foreningen involveret i. Det rettede sig mod drenge mellem 16 – 23 år, primært med etnisk minoritetsbaggrund på hele Indre Nørrebro. Projektet var rettet mod unge, der var faldet ud fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Via en målrettet systematisk indsats ønskedes at involvere alle relevante samarbejdspartnere i lokalområdet og derigennem sikre varige eller midlertidige jobs og beskæftigelse.

 

Hvor blev turisterne af?

I 2006 kom der 282 krydstogtskibe med 390.000 turister til København. Nørrebro Handelsforening forsøgte at få Wunderfull Copenhagen til at interessere sig for det ikke forkromede København – nemlig Nørrebro. Men trods flere henvendelser lod det ikke til at organisationen havde i sinde at samarbejde med Handelsforeningen.

 

Praktikpladser til ulovlige butikker

Nørrebro Handelsforening protesterede over for kommunen. Man havde anvist praktikpladser til butikker og kiosker på Nørrebro, der bevidst svindlede. Københavns Kommune støttede kiosker og grønthandlere, der flere gange havde overtrådt lovgivningen.

• Det er aldeles konkurrenceforvridende, sagde man i Foreningen

 

God investering

I 2004 havde Nørrebro Handelsforening fået et mediefirma til at analysere markedsværdien af den omtale, handelsforeningen fik i medierne. Resultatet blev 2, 4 millioner kroner. Siden var medieomtalen vokset betydeligt. Indtægten var på 200.000 kr. Så medlemmerne fik deres investering 12 gange igen. Overvågningen fortalte, at der gennemsnitlig var besøgende på hjemmesiden i 2 minutter og 33 sekunder. Det betød, at siden blev læst, svarende til 690 timer på årsbasis.

 

Manglende opbakning

Til et arrangement på Rådhuset var der mødt 60 personer. Handelsforeningen forsøgte at få gang i nogle integrationsprojekter Nørrebro Ahead samt La Meze (Sund etnisk Take Away
– mad). Men begge projekter måtte opgives på grund af manglende opbakning.

 

En fest med hærværk

I begyndelsen af september, holdt 400 unge mennesker en improviseret fest på Jagtvej 69. Den udartede sig. Undertegnede kom cyklende forbi stedet tidlig søndag morgen. Knuste ruder, lugt af brændt gummi og asfalt, masser af graffiti og løsrevne brosten prægede gerningsstedet. 25 – 30 biler hos en nærliggende bilforhandler blev beskadiget. Hovedparten af disse blev aldrig til bil igen.

Hundrede betjente og 10 hundevogne forsøgte at få festen opløst. Det lykkedes at anholde 56 af festdeltagerne.

 

Aldrig en undskyldning

Til Jyllands Posten udtalte Johnny Beyer, efter at Ungdomshuset havde forsøgt at undskylde sig:

• Det er godt, at folk kommer ud med politiske følelser, men jeg fatter ikke logikken i, at der skal stå på slagterens eller tøjbutikkens vinduer. Når man laver en fejl
  skal man huske at sige undskyld. Jeg husker dog ikke, at nogle af vore medlemmer har fået en undskyldning fra Ungdomshusset, når butiksvinduer er blevet smadret eller ”tagget”
  under en demonstration.

Og svaret fra Ungdomshuset kom også i Jyllandsposten fra pressetalsmand/kvinde Maja:

• Johnny Beyer har hele tiden haft et horn i siden på os. Hvis han oplever problemer, må  han gerne henvende sig til os.

Senere udtalte samme pressetalsmand/kvinde:

• Vi vil gerne respektere de naboer, vi bor sammen med. Vi er ikke interesseret i at smadre andre folks ting, hverken ruder eller kunst.

 

Svineriets ti bud

På Nørrebro voksede svineriet. Og det fik den navnkundige præst i Stefans Kirken, Anne Braad til at udforme De Ti Bud:

1. Du skal holde din sti ren
2. Du må ikke misbruge Vej & Park
3. Du må kun pisse i din egen rede
4. Du skal selv tage skraldet
5. Du må gerne male byen rød
6. Men du må ikke skrifte på væggen
7. Du skal feje for din dør
8. Og også for din nabos
9. Du må ikke tabe modet
10. Du skal finde melodien

 

2007

Nørrebro Handelsforening gik aktivt ind for at få løst problemet med Ungdomshuset.

 

Holdning til ungdomshuset i mediernes interesse

Foreningen afgav et høringssvar om erhvervsparkering og udendørsaktiviteter. En erhvervstilladelse pr. bil kostede på årsbasis 13.700 kr. Det kunne erhvervslivet ikke være tjent med.

Til nogle arrangementer på biblioteket havde foreningen været til stede. En løbeseddel fra politiet vedr. Ungdomshuset blev lagt ind på foreningens hjemmeside. I den forbindelse henvendte foreningen sig til Ungdomshuset. Deres kommentarer blev også lagt ind på foreningens hjemmeside.

Medierne interesserede sig meget for Handelsforeningens holdning til Ungdomshuset. Men med den store medie-interesse fulgte også vrede mails, blandt andet fra et par politibetjente, der bestemt ikke var enig i Nørrebro Handelsforenings holdning.

Enkelte medlemmer roste foreningens initiativ med at finde en løsning. Men mange politikere brød sig ikke om foreningens indblanding. De havde ikke forståelse for, at talrige butikker efterhånden havde fået smadret deres butikker og vinduer.

 

Medlemshvervning

En markedsføring af detailhandelen på  Nørrebro blev iværksat i samarbejde med Informateket i Stefansgade. Kurt Scheelsbeck blev sat på opgaven. Rie Nielsen havde været en tur op og ned af Nørrebrogade for at kapre nye medlemmer.

 

Det gamle Nørrebro

I Stefans Kirken producerede undertegnede for egen regning flyers og plakater til et arrangement, hvor Nørrebro Handelsforening var medarrangør. Det handlede igen om Det Gamle Nørrebro. Foreningens økonomi tillod ikke tilskud.

 

Ungdomshuset for en krone

Pludselig viste medierne interesse for den gamle nyhed om, at bestyrelsen den 13. juli 2000 behandlede et forslag fra overborgmester Jens Kramer Mikkelsen om, at erhverve Ungdomshuset for en krone. Og denne historie interesserede også de unge. Nu ville de selvfølgelig have huset for en krone.

Efter at have offentliggjort en udtalelse fra politiet på Handelsforeningens fik de unge i Ungdomshuset samme mulighed. De skrev:

 

Tag dig i agt for Politiet

• Københavns Politi har for nylig trykt en plakat og flyers, hvorpå de forklarer, at de tidligere har været nødt til at anholde mange folk – også meget unge – fordi de ikke ville følge politiets anvisninger. Budskabet har også været bragt på hjemmesider.

 

• Det politiet glemmer at fortælle er, at de de fleste gange har måttet betale meget store erstatninger, fordi de gik for vidt og ikke havde lov til at anholde folk, man bare
  gjorde det alligevel. Københavns politimester Hanne Bech – Hansen har endda sendt skriftlige undskyldninger ud efter ulovlige anholdelser.

 

• Derfor må  vi opfordre dig til at stå fast på  retten til at forsamle sig med ligesindede – også selv om politiet siger, man skal skride. Da må du forklare dem, at grundloven er hævet højt over deres anvisninger.

 

• Men pas på, for vi har flere gange set politiet slå og skyde gas, hvis befolkningen ikke parerer ordrer med det samme. Da må du huske på, at det ikke kun er dig, de angriber, men dine demokratiske rettigheder. Og dem er det vigtigt, vi forsvarer. Politiets ord er ikke lov.

 

• Venlig hilsen
• Ungdomshuset

 

Ballade den 1. marts 2007

Den 1. marts var ikke som den plejede at være. Oppe i butikken startede bogudsalget. Men ud for Jagtvej 69 holdt nogle store biler. Netop som vi åbnede butikken kl. 7 hørte vi en kraftig larm. Et par helikoptere kom til syne. Vi var nu klar over, hvad der skete. Ungdomshuset blev ryddet.

Masser af uro fulgte. Et par gange kørte ambulancer ned af Heinesgade. Mennesker var blevet såret under politiets indtrængen i huset.

Nogle af de unge fik lov til at bruge butikkens toilet. Det var de glade for. Men det var de bestemt ikke, da de så at civilklædte betjente gik til bogudsalg. Et par af de ansatte blev truet med alverdens ulykker fordi de solgte bøger til panserne.

 

Truet med at nedbrænde butik

Senere blev en shawarma – ejer længere henne af gaden truet med at man ville brænde hans forretning, såfremt han blev ved med at servere mad til panserne.

 

Situationen udviklede sig

Mange af de ansatte tog allerede hjem først på eftermiddagen. En del TV – folk var inde og lave et par samtaler med undertegnede. Og så skulle jeg optræde i aftenshowet. Men indslaget blev aldrig vist. Situationen på Nørrebro udviklede sig. Ti minutter før tid valgte undertegnede at lukke butikken. Kunderne blev sure. Men næsten alle butikker i nærheden var allerede
lukket. Vi tænkte på personalets sikkerhed. Kampene udviklede sig i løbet af aftenen

 

Høje forsikringsafgifter

Mange butiksejere huskede den 16. december og havde taget deres forholdsregler. Alligevel var mange butikker lukket dagen efter – den 2. marts. Mange politiker havde i medierne
råbt højt ud om, at butikkerne på Nørrebro blev holdt skadesfri. Men sådan forholdt virkeligheden sig ikke.

Høj selvrisiko og forsikring var efterhånden gældende på Nørrebro. Selv om Nørrebro nærmest var i undtagelsestilstand, så var der ingen formidlende omstændighederne hos forsikringsselskaberne.

 

Butikker drejede nøglen om

Urolighederne første til at kunderne holdt sig væk fra Nørrebro. Og der var ballade på Nørrebro i flere dage efter. De entreprenører, der var med til at nedbryde huset fik deres biler brændt. Men også uskyldige fik deres biler brændt. Således blev nogle af forretningernes varebiler også brændt. Flere butikker drejede nøglen om. Skylden var omfattende hærværk og manglende
forsikring.

 

Truet af overborgmesteren

Og politikkerne, ja de troede stadig at forsikringen dækkede det hele. Således citerede undertegnede overborgmesteren fra en radioavis. Dette blev gengivet på Handelsforeningens
hjemmeside. Pludselig en dag fik foreningen et brev fra overborgmesterens kontor, at hvis ikke straks fjernede dette fra vores hjemmeside, ville vi  blive indklaget for Pressenævnet.
Men det var det jo råd for. Handelsforeningen kendte et par journalister hos radioavisen og fik tilsendt referatet fra den omtalte udsendelse. Dette offentliggjorde vi selvfølgelig også.
Handelsforeningen hørte aldrig mere noget omkring dette, men foreningen eller undertegnede fik heller ingen undskyldning.

Og det som overborgmesteren sagde i Radioavisen viste hvor stor forskel, der var i fortolkningen af situationen på Nørrebro. Her følger referatet fra Radioavisen:

• Oplæg:
• De forretningsdrivende på Nørrebro er frustrerende, de siger at politikerne kunne have forudset situationen, og nu vil de sende regningen for de mange rudeknusninger til rådhuset i København. Det siger formanden, Johnny Beyer, men regningerne kommer retur med posten, hvis det står til overborgmester Ritt Bjerregaard:
• Ritt Bjerregaard: Han kan ikk`ha`tænkt sig godt om, tror jeg. Det er et anliggende mellem ham og ø – øh hans forsikring. Vi har jo bestemt tænkt os godt om. Det er jo ikke længe siden, jeg var ude sammen med politidirektør øh Hanne Bech Hansen, hvor vi sagde, at vi så meget gerne, at øh huset ku’ blive solgt fra Faderhuset, men vi har jo ikke nogle midler til at gå ind overfor en øh en privat ejer. Og det går jeg ud fra at sådan en forening af erhvervsdrivende udmærket er klar over.
• Journalist:  Det vil sige, man kan ikke regne med at der sker flere politiske løsninger i forhold til at løse den konflikt, som nu får konsekvenser for mange på Nørrebro?
• Ritt Bjerregaard:  Altså det her er jo en opgave for politiet, og det har politiet jo også taget fat på i går. Altså der er jo ikke noget kommunalt politi, så øh kommunen kan jo ikk´gå ind i den slags sager, altså vi har jo for længst i Borgerrepræsentationen taget stilling til det her ved salget af huset og fra det øjeblik har vi været ude af den sag.

En butiksejer havde typisk en selvrisiko på 8.000 – 12.000 kr. Så ødelagte ruder var en særdeles kostbar affære for detailhandlerne.

 

Stor omsætningsnedgang

Kunderne blev væk, og butikkernes omsætning faldt katastrofalt helt ned til 50 pct. En overgang havde den store Kvickly butik lige i nærheden af Jagtvej 69 tabt 40 pct. Selve ødelæggelserne kostede butikken et par hundrede tusinde kroner.

Og Irma – butikken på Runddelen var lukket i lang tid, inden skaderne var udbedret. På direkte TV kunne man se, at butikken blev plyndret.

 

Astronomiske beløb 

For samfundet blev konflikten en særdeles dyr affære. Tager man udgifterne for hærværk, knuste ruder, tabt omsætning, plyndring, ekstra politivagter, retssager, brændte biler m.m. Ja så kom vi op på astronomiske beløb.

 

Fra ægge-hovede til socialbevidste

I en stor artikel i Weekendsavisen havde Johnny Beyer udtalt:

• at de unge bare ville smutte lige så stille. Efterlade et billede af Anders And og et lille brev: ”Kære politi, vi har valgt ikke at slås”.

Han havde kaldt de unge autonome for æggehoved autonome og huset for en autonom terrorrede. Nu havde tonen fået en anden lyd. Og de unge brugere med ring i næsen hilste nu på ham på gaden eller kom ind og gav udtryk for deres frustration i hans butik. Nørrebro Handelsforening blev også bedt om, at være mægler i konflikten. Men atter en gang gad politikerne ikke at høre på handelsforeningen.

Det havde ellers været panderynker nok i Handelsforeningen. I 1993 havde der været stenkast på McDonalds. Nogle gæster var centimeter fra, at få en brosten i hovedet. Gerningsmændene forsvandt ind på Jagtvej 69. Politiet kom, men foretog  sig intet væsentligt. Jonny Beyer inviterede nogle af de unge til en middag, og fortalte dem, at sådan noget kunne ikke accepteres.

 

Cykeltyveri

Senere opdagede man nogle Christiania – cykler fra Handelsstandens Indkøbsordning stod foran Ungdomshuset. Nogle var endda blevet om-malet. Politiet havde ikke ressourcer til at gøre noget ved sagen. De to mest bredskuldrede bude fra selskabet hentede cyklerne. Gennem kontakter fik Nørrebro Handelsforening formidlet budskabet til de unges mandagsmøder, at det ikke var foreningen det gik ud over, men de ældre medborgere, der var tilknyttet Indkøbsordningen, der gik ud over. Tyverierne ophørte efterfølgende.

En del af de unge kom i Ungdomshuset var også ansat i Handelsstandens Indkøbsordning. Og det var sociale og ansvarsfulde mennesker. Måske var det kendskabet til dem, der ændrede foreningens holdning til de fredelige brugere af Jagtvej 69.

 

Ingen hjælp at hente

Nørrebro Handelsforening var af den mening, at der skulle være plads til alle. Man gik i dialog med de unge, at de skulle lade butikkerne være i fred. De var ikke part i sagen. Da Københavns Kommune ikke have i sinde, at betale butikkerne på Nørrebro for skader og omsætningstab, henvendte foreningen sig til erhvervsminister Bendt Bendtsen. Men heller ikke her, var der hjælp at hente.

 

Indsamling

De unge på Jagtvej 69 foranstaltede en indsamling til støtte for de skadeslidte. Dette initiativ støttede Nørrebro Handelsforening. Det var ikke let at rejse et civilt søgsmål mod enkelt personer for afbrænding af ens bil. Man kunne ikke rejse en sag så alle deltagere i demonstrationerne hæftede kollektivt.

Nørrebro Handelsforening deltog i nogle mandagsmøder, der foregik i det midlertidige Ungdomshus i et telt på Rådhuspladsen.  Indsamlingen blev ikke nogen stor succes. Der indkom 3.400 kr.

 

Handelsforeningen efterlyste lokaler

På Handelsforeningens hjemmesider efterlystes egnede lokaler til de unge. Det afstedkom kraftig kritik fra de politikere, der ikke forstod detailhandelens problemer på Nørrebro. Fra Enhedslisten modtog foreningen dog stor anerkendelse. Det var en særdeles travl tid for nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Et hav af presseinfos blev udsendt, og vi stod til rådighed for alle medier.

 

Mere eller mindre chikane fra politiet

Politiet havde lukket nogle af sidegader, og det skabte problemer i hvert fald for vore butik. Fragtmænd kunne ikke aflevere deres varer, og politiet nægtede at give tilladelse ti, at de måtte holde på Nørrebrogade.

En morgen skulle undertegnede atter igennem afspærringerne for at komme på arbejde. Om jeg kunne bevise, at jeg arbejdede i boghandelen, spurgte den ene betjent, der så ud som om han havde været på arbejde hele natten. Jeg blev faktisk lidt sur, da jeg stod der med min cykel. Skal jeg gå rundt med bøger og bogkataloger, spurgte jeg ham. Ja så kunne jeg godt stille an til en kropsvisitering blev det svaret. Heldigvis var der der dog overordnet kollega til stede, der beordrede ham væk og bad mig om at passere.

 

Mistet 14 millioner kroner i omsætning

I de første uger af marts var holdningen, at detailhandelen på Nørrebro havde mistet 14 millioner kroner. Mange af butikkerne var nødsaget til at holde lukket. Kunderne turde ikke at havne midt i en kamp og valgte andre bydele, at handle i.

 

I meler jeres egen kage

Handelsforeningen skrev til en række politikere, at nu skulle der ske noget alvorligt. Man havde udråbt Nørrebro Handelsforening

 –  til at mele deres egen kage.

En af henvendelserne gik også til overborgmesteren.

I april 2007 modtog Johnny Beyer, PG – Prisen (PaaGaden) for hans indsats i Ungdomshus – konflikten.

 

Trendy butikker

Omkring Sankt Hans Torv opstod der efterhånden et samlingssted for de unge og smarte københavnere. Elmegade fulgte efter med kaffebarer, sushi – barer og tøjbutikker med design for både børn og voksne. Jægersborggade blev stedet med de alternative butikker. Under mottoet – Vores Gade, din gade kom der også trendy – butikker i Stefansgade.

 

Graffittien blev siddende

I medierne gav borgmester Klaus Bondam udtryk for at ungdomsgraffitien på den gule mur skulle fredes. Det var åbenbart for dyrt at få det fjernet. Han udtalte også at en fjernelse af graffitien kunne provokere de unge til ballade. I Nørrebro Handelsforening var man rasende over denne beslutning.

 

Busser med miljørigtig brændstof

• Hurtigere busser giver flere passagerer.

Ja sådan udtalte overborgmesteren. Derfor overvejede hun at lukke Nørrebrogade for biltrafik. Den skulle efter hendes mening fremover kun bruges af busser og cykler. Mindre busser, der kørte på miljøvenligt brændstof skulle fremover køre på Nørrebrogade.  Handelsforeningen advarede kraftig mod denne beslutning. Årsagen var, at mange kunder kom kørende i bil.

 

Hjernedødt at smadre vinduer

I begyndelsen af september kunne butikkerne igen opleve knuste ruder, omfattende hærværk og plyndringer. Til avisen.dk udtalte formanden:

• Det er meget frustrerende og fuldstændigt hjernedødt, at aktivisterne hele tiden angriber vores sagesløse butikker. Det er ikke butiksejerne, der har besluttet, at Ungdomshuset skal rives ned, men det er dem, der betaler prisen hver gang, når der skal ryddes op og betale dyrere forsikringer.

 

Dyr regning

Efter disse uroligheder begyndte det efterhånden at gå op for politikerne, hvor dyrt det havde kostet samfundet, grundet manglende politisk vilje:

• Politiet 72 millioner kroner
• Detailhandelen på Nørrebro 14 millioner kroner
• Diverse ødelæggelser – Københavns Kommune 2,6 millioner kroner
• Evakueringsplan, Børnehaver og vuggestuer 78.000 kr.

Men det var langtfra slut endnu.

 

Kunderne – tilbage til Nørrebro

Det var behov for at gøre en indsats for at få kunderne tilbage til Nørrebro. Politikerne ville ikke hjælpe, men det ville Nørrebro Park Kvarterløft. Meningen var at lave Danmarks længste Bazar på Nørrebrogade. De handlende blev opfordret til at komme ud af deres butikker. Men nok engang kneb det med opbakningen. Omverdenen skulle også få øje på Nørrebros kvaliteter, så der blev arrangeret forskellige ture for andre bydeles beboere.

• Tur 1
  var et besøg i spændene og alternative fødevarebutikker på Nørrebro.
  Man fik en alternativ indkøbsoplevelse samt en kurv med fødevarer
  og opskrifter. Og det var selvfølgelig en guidet tur.
• Tur 2
  var en rigtig herretur i Nørrebros
  værtshusmiljø. Og guiden var ingen ringere end by-historikeren Allan
  Mylius Thomsen.
• Tur 3
  var beregnet til, at åbne for turiststrømmen til Nørrebro.
• Tur 4
  var besøg af familie – og fødevareminister Carina Christensen.
  Ministeren skulle besøge en række spændene etniske butikker
  med særlig fokus på fødevarebutikkerne.

Formålet var med disse ture, at få medierne til at beskæftige sig med andre ting end vold og ballade, når det handlede om Nørrebro.

 

Flere jobs på Nørrebro

I samarbejde med Danske Bank og Fædregruppen en konference med titlen Flere Jobs på Nørrebro. Her deltog en mandsopdækket integrationsminister Rikke Hvilshøj også. Her huskes især en arbejdsløs af anden etnisk herkomst end dansk. Han var bestemt ikke tilfreds med den behandling, han havde fået. Han snakkede godt for sig.

I Områdeløft Mimersgade blev der valgt en ny formand. Den gamle formand trak sig grundet fnidder. Undertegnede sad i Styregruppen.

Johnny Beyer besøgte det nye Miljønetværk.
Og sådan skete der en masse. Hvad der i øvrigt skete med Ungdomshuset og Nørrebro Handelsforening kan du læse i næste afsnit.

Kilde: www.norrebro.dk

• diverse protokoller og avisudklip fra Nørrebro Handelsforening 

 

Hvis du vil vide mere:

• På www.dengang.dk er der 1.783 artikler
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar – Nørrebro handelsforenings historie finder du 29 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler.

 

Denne artikelserie fortsætter,
hvor vi bl.a. gør 2007 færdig.

Brev fra statsministeren. Projekt lærerpladser og sure banker. Ja så  kan du læse om da formanden blev beskyldt for at tage 200.000 kr. Der var besøg af Integrationsministeriet. Et møde med Søren Pind og Ritt Bjerregaard samlede 130 mennesker. Kommunen løb fra en aftale. Dette bevirkede, at Handelsstandens Indkøbsordning måtte afhændes. Og så kunne man få ondt i maven på Nørrebro

 

Brev fra statsministeren

Project Born Global var et af Kvarterløftets mange projekter. Her havde erhvervskonsulenten forbindelse med 25 virksomheder.

På nytårsmødet i Handelsforeningen blev jule – og nytårskort gennemgået. De kom både fra politikere, brugere af NH Distribution og forældre til de børn, der fik nogle af de 2.000 beskyttelsesbriller som Nørrebro Handelsforening delte ud.

Ja selv statsminister Anders Fogh Rasmussen roste os. Og så blev trafikministeren i tre en halv time, da han besøgte foreningen. Egentlig var det kun afsat en time.

 

Butikskonsulentordningen fortsatte

Endelig forelå der et svar vedr. p – ordningen. Men det var så kompliceret og ulæselig, at det blev overgivet til juridiske eksperter.  Handelsforeningen var med til en konference vedr. Miljøambassadør, og egentlig skulle foreningen også have været med til Uddannelsesmessen i Nørrebrohallen. Men bestyrelsen havde simpelthen ikke tid.

Et rengøringsprojekt blev også  støttet af Handelsforeningen. Og efter pres fra foreningen så det ud til at butikskonsulent – ordningen kunne fortsættes i et andet regie.

Projekt lærerpladser

Igen engang optrådte vi i forskellige medier. Denne gang omkring kundeflugt, renere gader, Metroens linjeføring og meget mere. Nørrebro Handelsforenings Loppemarked
forærede 10.000 kr. til Nørrebro Erindringscenter.

Nørrebro Handelsforenings ide med Projekt Lærerpladser i detailhandelen blev støttet med en check på 450.000 kr. fra Integrationsministeriet. Pengene tilfaldt SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) som administrerede ordningen.

 

Arbejde for SSH

Undertegnede blev redaktør af SSH’s (Storkøbenhavns samvirkende Handelsforeninger) nye hjemmeside. Ja så blev man også kapret til at lave et nyhedsbrev for kunder i Handelsstandens Indkøbsordning.

 

Ejendommen steg i værdi

Økonomien var lidt klemt i foreningen. Grunden var manglende betaling for julekæderne. Man blev enige om, at udskyde udsendelse af nyhedsbrev.

Ejendommen i Prinsesse Charlottesgade havde fået nyt tag og nye vinduer. Ejendommen havde nu en værdi af fem millioner kroner. Huslejen var hævet med 100.000 kr. Eneste minus
var, at lejlighederne manglede badefaciliteter. Men i kælderen var der indrettet nye bademuligheder. Og gårdmiljøet var nærmest unikt.  Den 12. april 2004 arrangerede Handelsforeningen
et VIP – arrangement i Parken med rundvisning, frokost og kampen FCK – Frem.

 

Årets butik 2004

Og endelig fandt man nogle økonomiske midler til at kunne afholde Årets Butik på Nørrebro. Kuponer blev offentliggjort i Nørrebro Avis. Handelsstandens Indkøbsordning
(det nye navn for NH Distribution) havde sponseret FCK – Biletter.  Overborgmesteren overværede overrækkelsen.
De nominerede var

• Janus A/S, Nørrebrogade 176
• El – Hasan Cykelværksted
• Shawarma Place
• Café Aé, Frederikssundsvej 7
• Taskeriet
• Frisør Tonni

Og prisen gik til El – Hasan Cykelværksted.

 

Masser af aktiviteter

Nørrebroparken skulle renoveres. En konkurrence skulle iværksættes. I alt var der afsat 25 millioner kroner til projektet.

Ladegårdsåen skulle frigøres under Bispeengbuen. Nørrebro Handelsforening blev kritiseret, fordi man ikke mødte op til Ungemessen. Man havde ikke forståelse for, at bestyrelsesmedlemmerne også skulle passe deres arbejde.

Borne Global havde efterhånden 86 virksomheder der havde tilmeldt sig. Bertel Haarder havde indviet projektet, der var flyttet til Jægersborggade.  Hele 300.000 kr. var det bevilliget til
en hjemmeside for Nørrebro  Park Kvarterløft. En masse mennesker fra kvarterløft var taget på studietur til Manchester og Liverpool.

Nørrebro Handelsforening var fremkommet med fem forslag af i alt 300 til Områdeløft Mimersgade. De blev meget dårlig modtaget af embedsmænd.

DSB – arealet skulle bruges til aktivitetspark. Men der var problemer i forhandlingerne mellem DSB og Københavns Kommune.

 

Foredrag i Nørrebroparken

Til Kulturelle Markedsdage havde Nørrebro Handelsforening sponseret Nørrebro løbet. Og nok engang forsøgte undertegnede at holde foredrag i Nørrebroparken. Og det er en udfordring med den støj, der er til sådanne markedsdage.

 

Til masser af møder

Undertegnede var til møder 3 –  4 gange om ugen. Og når man meldte afbud mødte det hver gang kritik. Således startede en del af møderne allerede kl. 16.

 

Utilfredse banker

I medierne kaldte formanden bankens gebyrer over for specielt etniske butikker for skrub af gebyrer . Det medførte at et par banker meldte sig ud af foreningen. Johnny Beyer mente, at en afvisning af de mange mindre handlende i området udgjorde et samfundsmæssig problem:

• En række banker har fordomme om, at kunder med udenlandske navne er dårlige kunder. Deres afvisning har affødt, at forretningsdrivende med indvandrerbaggrund i stedet
  bruger hinanden som en slags banker, og at de ligger inde med store kontantbeholdninger. Der er tale om et gråt marked, som det er meget svært for Told & Skat at kontrollere.

 

Boykot Nørrebro – butikker

Og så kunne man opleve det groteske, at kunder i læserbreve  opfordrede til at boykotte butikkerne på Nørrebro, fordi man ikke havde sørget for julepynt.

 

Morgenkrydderen galt i halsen

Da Johnny Beyer en morgen læste Jyllands Posten fik han morgenkrydderen i gal hals.  Han blev beskyldt for at have snuppet 200.000 kr. fra Handelsstandens Indkøbsordning til sig selv. Beskyldningerne kom fra Sven Grønsund, den nye formand for SSH.

• Det her går klart i retning af bedrageri over for handelsforeningerne. Samtlige handelsforeninger overvejer nu at melde direktøren for Handelstandens Indkøbsordning , Johnny Beyer til politiet. Han har tegnet falske kontrakter med supermarkederne, fået penge, som i realiteten er handelsforeningernes, men stukket i egen lomme.
• 42 supermarkeder har været tilmeldt indkøbsordningen, SSH har endnu ikke talt endeligt op, men vurderer, at butikkerne i alt er blevet snydt for 200.000 kr.

Bestyrelsen valgte at fortsætte medlemskab af SSH, men foretage en stævning mod Sven Grønsund. Grunden til, at man fortsatte medlemskabet var, at SSH skyldte Nørrebro Handelsforening penge.

Men udfaldet mod Nørrebro Handelsforening var begyndelsen til enden for en sammenslutning, som man på Nørrebro startede for mange år siden. Og gennem tiden har Nørrebro Handelsforening været en af de dominerende kræfter i sammenslutningen.

Sven Grønsund blev dømt til at betale en bøde samt indrykke følgende berigtigelse af fremsatte udtalelser:

• Udtalelserne mortificeres/tilbagetrækkes herved, idet udtalelserne er fremsat uberettiget og uden hold i virkeligheden, hvilket formanden for Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger, Sven Grønsund, undskylder over for formanden for Nørrebro Handelsforening/direktør i Handelsstandens Indkøbsordning.

Man kan så undre sig over at Jyllands Posten kritikøst bringer sådan et indlæg uden at de også bliver straffet.

 

I medierne

Den årlige generalforsamling foregik i de nye lokaler, som var lejet af Handelsstandens Indkøbsordning i Titangade. Formanden. Johnny Beyer fortalte, at foreningen havde været synlige i mindst 72 artikler, tv – og radiooptræden på et år. I annoncekroner havde det en værdi af 2, 4 millioner kroner. Dertil kom foreningens månedlige nyhedsbrev, der blev udsendt hver tredje måned og foreningens hjemmeside.

En ny senior – forening blev dannet under den tidligere formand, Knud Schous ledelse. Man satsede på 4 – 5 årlige arrangementer.

 

Drop julebelysningen

Grundet den dårlige økonomi foreslog kasseren at man droppede julebelysningen og begrænsede udsendelsen af nyhedsbreve. Generalforsamlingen var enige om første punkt, men
man var ikke enige om begrænsning af nyhedsbrevene. Der var heller ikke råd til en flagranke i anledning af det kongelige bryllup.

 

Områdeløft Mimersgade

Et nyt kvarterløft startede i Mimersgade – kvarteret. Det var dog lidt mindre end i Nørrebro Park Kvarterløft. Måske var det derfor man kaldte det Områdeløft. Undertegnede fik også her sæde i Styregruppen.

 

En tur i TV – byen

Torsdag den 23. september var der igen et medlems -arrangement. Turen gik til DR – Byen, hvor man i 3 D – grafik kunne se den nye TV – by. Samtidig orienterede Københavns Kommune
om Grøn By.

 

Handelsstandens Indkøbsordning skal afhændes

Den 21. oktober 2004 var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Og det var en trist men nødvendig beslutning, der skulle tages hensyn til. Det var salg og afvikling af Handelsstandens Indkøbsordning. Københavns Kommune varetog ikke mere ordningen efter reglerne. Det bevirkede, at ordningen ville køre med et dundrende underskud. Der var tre muligheder:

1. Køre en retssag mod kommunen
2. Lukke virksomheden, som ville give et tab til Nørrebro Handelsforening på 4 millioner kroner
3. Prøve at sælge virksomheden

I en særskilt artikel vil vi komme nærmere ind på Indkøbsordningen. Men på den ekstraordinære generalforsamling fik bestyrelsen på bedst mulige vilkår mandat til at afvikle /sælge Handelsstandens Indkøbsordning. 

 

I Folketinget

Den 1. december 2004 var der arrangeret en tur i Folketinget. Lars Kramer Mikkelsen viste rundt i de imponerende lokaler.

 

På  Rådhuset

Den 4. april 2005 var der igen arrangeret en rundtur på Københavns Rådhus. Dengang foregik den guidede tur med De Konservatives, Ole Hentzen.

 

Nye angreb mod Nørrebro Handelsforening

Den 21. april 2005 var der generalforsamling i Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger. Her var der masser af angreb fra formandens side mod Nørrebro Handelsforening.
Herfra havde man anfægtet regnskabet.

Projekt Lærerpladser var nærmest blevet skandaløst drevet.

 

Årets butik 2005

Den 29. april foregik der igen udnævnelser af årets butik på Nørrebro / Nordvest. De tre vindere var

• Munch & Høeg, Bageri, Nørrebrogade 224
• Amadeus Balkan specialiteter, Jagtvej 35
• Frisør Tonni, Frederikssundsvej 53

 

Utilfredse medlemmer

På den ordinære generalforsamling var der ryster fremme om, at Handelsforeningen skulle melde os ud at Kvarterløft og Områdeløft. Desuden skulle man droppe nyhedsbrevene. I stedet burde man give flere penge til fælles markedsføring. Problemet med det sidste var dog, at forretningerne ikke selv ville bidrage.

Jørgen Holm fra Danske Bank blev indvalgt i bestyrelsen.

 

Masser af angreb

Formanden var i årets løb blevet kritiseret af mange. Men han havde hele tiden bestyrelsens opbakning. Mest fortørnet var han over embedsmænd fra Københavns Kommune, der meddelte at de ville nedsætte deres pris på de ydelser som Handelsstandens Indkøbsordning ydede – med hele 15 pct. uden forudgående aftale. De betragtede sig selv som myndighed frem for forretningspartner. Desuden betalte de ikke til tiden, og det belastede Indkøbsordningens økonomi.

I Lokaludvalget kæmpede Hans Mejlshede for, at Nørrebrogade ikke blev en stor cykelgade. Det ville lukke en masse virksomheder. Undertegnede havde en kronik i medierne med titlen Hovsa i trafikken.

 

Aftale med Danske Bank

Vi fik en aftale med Danske Bank om indrykninger af helsides annoncer i Nørrebro Avis. Desuden kom der tilskud til vores hjemmeside, så den fik en ansigtsløft. Aftalen betød også afskaffelse af nyhedsbrevene.

 

Besøg af Integrationsministeriet

Bestyrelsen diskuterede indførelsen af kontokort for Nørrebros butikker. Men ideen blev dog efter nogen tid skrinlagt. Integrationsministeriet dukkede op med hele 13 personer. De var interesseret i alle Handelsforeningens gøremål.

Fra Medborgerhuset Blågården deltog formanden i en direkte udsendelse om integration.

 

Besøg på Assistens Kirkegaard

Den 31. maj blev der arrangeret en rundtur på Assistens Kirkegård. Titlen på arrangementet var Med døden som rejsekammerat.

 

Man forstod ikke lovgivningen

Den 1. juli skulle 2005 skulle  alle, der solgte fødevarer være registeret i Næringsbasen. Skete dette ikke, ville det få alvorlige følger. Problemet var bare, at det ikke var alle, der forstod budskabet. Undertegnede og formanden fik efter et møde med borgmester Bo Asmus Kjeldgaard denne til at skrive til Bendt Bendtsen om, at udsætte datoen.

EVU kom Handelsforeningen i møde. Foldere på forskellige sprog blev udarbejdet. Et stort anlagt møde med de etniske kiosk – og butiksejere blev en stor fiasko. Der kom hvis nok kun tre butiksindehavere.

 

Atter stor bevågenhed i medierne

En ny hvervebrochure i samarbejde med Danske Bank blev udfærdiget. Mellem to bestyrelsesmøder havde foreningen været omtalt i medierne hele 20 gange, blandt andet omkring trafik, sort arbejde, lærerpladser, næringsbasen, Nørrebro og meget mere. Og hjemmesiden havde på en måned 11.000 besøg.

 

Bølgebrus, ens jakker og røde ører

Den 9. august var der havnerundfart med Søren Pind og Ritt Bjerregaard. Det var to politikere i god politisk form. Over 130 havde tilmeldt sig. Og i Nørrebro og Østerbro Avis
blev turen omtalt på en hel side. Ja det var et møde, man stadig taler om. Men tonen blev allerede lagt i Formandens indledningstale. Her sagde Johnny Beyer blandt andet:

• I Nørrebro Handelsforening har vi altid haft et godt forhold til personerne på overborgmesterposten – og jeg har haft mange positive møder med Jens Kramer – og før min og Jens tid – ved jeg, at vore forhenværende formænd har haft et godt forhold til Weidekamp og andre før ham.
• Søren har vi set mange gange før i vores forening – men det er første gang vi ser Ritt. Derfor er vi naturligvis interesseret i, at høre Ritt fortælle os om:
• Hvordan var det nu Socialdemokraterne havde det med Nørrebrogade?
• Først ville I have cyklerne ud af gaden, dernæst var det bilerne
• Og skal Stengade have bussluse eller ej – vi er ikke helt sikre på jeres udmeldinger.

Af andre emner der blev omtalt var havnetunnel, indvandrere, det frie skolevalg, boligprisernes himmelflugt, facade – og bymiljø, havnen m.m.

Nørrebro og Østerbro Avis brugte overskriften Bølgebrus, røde ører og ens frakker.

 

En tur på Carlsberg

Nørrebro Handelsforening arrangerede en hyggelig tur til Carlsberg. 25 havde tilmeldt sig. Medlemmerne havde vendt sig mod foreningen. De mente, at Handelsforeningen skulle stå for julebelysningen og dække underskuddet. Men det var det bestemt ikke penge til.

 

Særlig tillæg i Jyllandsposten

Og så blev der afholdt Juleloppemarked. Handelsforeningen var også med i forbindelse med et særlig tillæg i Jyllands Posten om Nørrebro. Men medlemmerne mente stadig, at man ikke gjorde nok ud af markedsføringen

 

Støtte til Mjølnerparken

I Områdeløft Mimersgade truede Mjølnerparken med at trække sig ud af samarbejdet. I Nørrebro Handelsforening lavede man en støtteerklæring til Mjølnerparken og foreslog en dialog.

 

Vælgermøde

Et vælgermøde, som Handelsforeningen var med til at arrangere, samlede 60 deltagere.

 

Mange projekter

I bestyrelsen forstod man ikke, at injuriesagen mod formanden trak i langdrag. Handelsforeningen barslede med aktiviteter som Nørrebro skaber job og Nørrebros etniske spisekammer.

Og så var foreningen også  indblandet i et somalisk beskæftigelsesprojekt. I forbindelse med dette medvirkede formanden i en udsendelse på Kanal København.

Sammen med Foreningen Nydanskere forsøgte man at finde virksomheder, der ville antage nydanskere.

Med Fædre gruppens nye initiativ, Spider-house samarbejde foreningen også.

 

Hvis politikere ville lytte

Det var altid rart hvis politikerne henvendte sig. Alt for ofte tog de beslutninger uden at kende baggrunden. En af dem, der gerne ville orienteres om Nørrebro var Peter Schlüter. Undertegnede og Formanden fortalte om Handelsforeningens mange initiativer.

Til de nyvalgte i området havde foreningen forfattet et brev, hvor man gjorde opmærksom på foreningens hjemmeside. Desuden inviterede man til et samarbejde. Heller ikke her skelnede foreningen til, hvilket parti, det drejede sig om.

 

Politisk møde

Et møde blev afholdt med Connie Hedegaard og Benedicte Kjær. Det samlede desværre kun 15 – 20 mennesker.

 

Igen kritik af julebelysning

21 butikker fra Runddelen til Stefanskirken havde samlet sammen til julekæder. Af dem var de fem dog medlemmer. De mente alle, at foreningen gjorde for lidt for dem.

• Foreningen var ikke god til at kommunikere.
• Foreningen gjorde ikke nok for dem
• Foreningen havde ikke lavet en undersøgelse vedr. samlet åbningstid op mod jul.
• Foreningen gjorde ikke nok m.h.t. markedsføring

Kritikken fremkom, selv om man fra Nørrebro Handelsforenings side havde omtalt arrangementet i en helsides annonce i Nørrebro Avis.

 

Erhvervsmøde

Til et erhvervsmåde var der 85 deltagere. Både Formanden og undertegnede holdt et oplæg. Foreningen Nydanskere og Danske Bank holdt oplæg.

 

Juleloppemarked med succes

Starten på årets juleloppemarked var en kæmpe succes. Der var sort af mennesker på Runddelen. Sammen med Café Runddelen havde man lavet et arrangement med gratis julegløgg. Man måtte ikke servere direkte fra boderne. Det måtte man til gengæld i Nyhavn.

På en måned havde foreningen været 16 gange i medierne og hjemmesiden nåede op på 14.500 besøgende. Selv norske journalister henvendte sig.

 

Få  ondt i maven på Nørrebro

En artikel som jeg skrev, vakte stor opmærksomhed. Den hed Få ondt i maven på Nørrebro. Jeg blev spurgt om, Fødevarekontrollen og Smiley– ordningen havde spillet fallit. Jeg svarede, at ordentlig kontrol var vigtig, men rådgivning var endnu vigtigere. Det var fint, at man havde miljøambassadører og så videre. Men hvis man ikke gad at benytte sig af den hjælp, man her kunne få, måtte man bøde for det. Man havde også butikskonsulenterne, man kunne få rådgivning af.

Baggrunden for historien var, at Jyllands Posten København havde købt 7 stk. shawarmaer og fået dem analyseret. Og det var rystende læsning.

I seks stykker havde man fundet rester af afføring, i fire havde man fundet colibakterier, der stammede fra grøntsager, der ikke var skyllet ordentlig, eller fra medarbejdere, der ikke har vasket hænder efter toiletbesøg. I fire af prøverne fandt man spor, der skyldtes rifter og sår fra menneskehænder.

Fødevarestyrelsen erkendte også, at uddannelse og rådgivning i branchen var velkommen, men afviste at det var styrelsens opgave. Deres opgave var at kontrollere, blev det pointeret.

 

Sort arbejde og ulovligheder

I månedsbladet Paagadens kronik – panel sad folk som Kåre Bluitgen, Anne Braad, Rene Karpantschof, Marie Marcus, Peter Tudvad, Sherin Khankan og så beskedne undertegnede. I en af mine tillæg skrev jeg om sort arbejde.

Hver femte dansker arbejder sort til en værdi af 51 milliarder kroner. Det svarer til 125.000 fuldtidsstillinger. Her skrev jeg, at integration også handler om at respektere de samme love og regler. Hvad nytter det når en forretningsindehaver med et smil betaler sin bøde på 5.000 kr., når han reelt har haft det ti – dobbelte i fortjeneste, fordi han har snydt.

De fleste danskere tolererer  almindelig sort arbejde, mens det er det organiserede sorte arbejde, man havde noget imod.  På Nørrebro så man i visse kredse gennem fingrene med afgiftsfri colaer og chokolade. Man mente, at Nørrebro Handelsforening kørte for hårdt frem mod de kiosker og butikker, der snød Told & Skat.

 

Turister til Nørrebro

Tanken fremkom, at Nørrebro skulle udvikle sig til turistmagnet. De 350.000 der kom på de 284 krydstogtskibe skulle se den ægte vare. Det viste sig nemlig at 40 pct. af gæsterne
ønskede en mere utraditionel rundvisning i København. Og Nørrebro Handelsforening var med på ideen. Nørrebro rummede jo det hele. Her var jo et uopdyrket marked for turisme.

Artikelserien om Nørrebro Handelsforenings nyere historie fortsættes

Kilde:-

• Diverse protokoller og udklip fra Nørrebro Handelsforening
•   www.norrebro.dk
• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforening genne 110 år

 

Hvis du vil læse mere:

  – www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under Nørrebro 304 artikler 
• Under “Fra Urtekræmmer til Shawarmabar” – Nørrebro Handelsforenings historie 29 artikler
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest 37 artikler

Redigeret 21 – 10 – 2021

Dette er en videreførelse af Nørrebro Handelsforenings historie. Vi kigger på  fødselsdagsfesten og første halvår af 2002. Masser af aktivitet kostede bestyrelsesmedlemmerne penge. Ruder blev knust. En ny parkeringsordning blev indført. En somalier klagede over et specielt problem. En butikskonsulent blev ansat og en alternativ jobordning blev indført. Foreningen sponserede musik til Kulturelle Markedsdage.

 

Holdning til lukkeloven

En dag kom Johnny Beyer ind i butikken. Dengang blev han nærmest kaldt Kongen af Nørrebro. Jeg kommenterede hans indstilling til lukkeloven, og roste ham for sine argumenter. Han spurgte så hvilke forudsætninger, jeg havde for at sige det. Da jeg så svarede, at jeg havde en fortid som HK – formand i Aabenraa, ja så blev jeg kapret.

Der fulgte også et varmt venskab med en særdeles aktiv person og en familie, der aktiv støttede ham, både i med – og modgang. Jeg vidste så ikke, at man skulle være til rådighed i døgnets 24 timer for Nørrebro Handelsforening. Samtidig skulle man med minutters varsel stille op til medierne. Og det var lige fra de skrevne til de elektroniske medier.

 

Det blev en bog

Man fandt ud af, at jeg kunne skrive. Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening mente, at der skulle udgives en folder i anledningen af foreningens 110 års fødselsdag. Under indtagelse af whisky sagde jeg ja til denne opgave. Og inden jeg så mig om, havde jeg skrevet en bog på 152 sider. Ja og hele oplaget på 500 stk. er i dag udsolgt. Dengang havde man søgt Bydelsrådet
om tilskud til bogen, men det blev afslået.

Nørrebro Lokalhistoriske Forening leverede vederlagsfrit gamle fotos til bogen

 

Ingen begreb om PC

Dengang havde jeg ikke så meget begreb om PC – verdenen. Så det var min kære kone, Hanne, der stod for meget af arbejdet. Vi både scannede, lavede opsætning, og jeg tog friske fotos fra handelslivet på Nørrebro. Senere har jeg dog fået lidt mere begreb om PC – problematikken.

 

Gode anmeldelser

Men desværre var min kone allerede dengang i perioder syg, så vi kom i tidsnød. Til sidst måtte vi arbejde dag og nat for at blive færdig til tiden.

Bogen blev positiv anmeldt mindst fire steder:

• Dette er en utraditionel historiebog om Nørrebro. Den beskriver detailhandelens barske vilkår under byggeboomet, saneringen, narkoproblemer og rude-knuseri. Bogen
  handler om en handelsforening, der både blander sig i kulturliv, socialpolitik, økologi, integration, erhvervsliv og meget mere
• Nørrebro Handelsforenings slogan er ”Holdninger bliver til handlinger”. Og det er sandt, at foreningen har spillet – og stadig spiller – en meget aktiv rolle i lokalsamfundet her på
  Nørrebro. I bogen gentager forfatteren flere gange, at foreningen af nogle betragtes som et irriterende onde.
• Det er da heller ingen tvivl om, at deres store synlighed og insisterende blanden sig i lokalpolitik har kunnet genere nogle. Men det er nok hovedsageligt folk og grupper af anden politisk observans.

 

• Med Handelsforeningen som fokus beskriver Uwe Brodersen Nørrebros historie fra nærmest landsbyagtig idyl til vore dages hektiske storbyliv.
• Dengang havde butikslivet trange kår. Og det har den også i dag, skriver formanden for foreningen, den meget politisk aktive Johnny Beyer i sit efterskrift til bogen
  ”Det er ingen tvivl om, at foreningens mange bestyrelser har måttet kæmpe og arbejde hårdt for at klæde politikerne bedre på. Og man kan konstatere, at flere af arbejdsopgaverne er næsten de samme i 2001 som i år 1891.
• Uwe Brodersen beskriver med engageret og personlig stemme hele Nørrebros historie, som han har svært ved at slippe sin lidenskab for. Samtidig bevarer han dog fokusset på Handelsforeningen, hvis historie gennemgås fra start til nutid med masser af billeder og anden dokumentation. I bogens anden del beskrives foreningens holdninger og mål for fremtiden.
• Alt i alt må bogen betegnes som en sympatisk og anderledes kærlighedserklæring til Nørrebro, med et klart fokus og en tydelig politisk vinkel.

 

En jubilæumsavis

Ikke nok med det. Bestyrelsen mente også, at der skulle laves en jubilæumsavis. Med et godt samarbejde med Nørrebro Avis (Det hed den – dengang) – troede vi, fik vi stablet en flot avis på banen.

Min kone og mig fik travlt. Vi skulle levere fotos og 14 siders tekst. Dette gjorde vi vederlagsfrit. Meningen var, at der skulle være 60 pct. annonce og 40 pct. tekst. Efterfølgende modtog Nørrebro Handelsforening dog en kæmpe stor regning. Det var helt imod aftalerne. En retssag truede, men man blev dog enige om et forlig.

 

Ikke altid hæderlige

Og den lokale avis PAAGADEN havde udsendt min gode ven John Dickow. Han skrev bl.a. følgende i bladet:

• Fredag den 16. november 2001 var der reception på Nørrebrogade 88, hvor Nørrebro Handelsforening markerede deres 110 års fødselsdag. Samtidig markeredes N.H. Distributions flytning til nye lokaler samt udgivelsen af jubilæumsbogen om handelsforeningen, som er blevet til i løbet af sommerhalvåret. Det redaktionsmæssige har været overladt til Uwe Brodersen, som kendes som boghandler i Bog & Ide på Nørrebrogade.

 

• Det er formand Johnny Beyers ønske, at NH – Distribution skal udvides til flere bydele og her har Østerbro allerede vist interesse, men udvidelsen er helt og holdent op til politikerne.

 

• Til sidst var der i handelsforeningen spænding om jubilæumsbogen nåede at blive færdig til tiden og det gjorde den takket være en ihærdig indsats fra Nørrebro Bogtryk &
  Grafisk Center på Nørrebrogade

 

• Til receptionen var der gennem hele eftermiddagen pænt besøg, på et tidspunkt var der 300 – 400 gæster sammen med foreningens egne medlemmer, som var til stede. Fra venner, bekendte og politikere, lokale medier, græsrødder m.fl. var der anerkendende ord til både handelsforeningen og N.H. Distribution. På gavebordet så man blandt andet adskillige flasker vin, flere buketter blomster, et par indrammede billeder, en cigaræske – om der var noget indhold vides ikke samt meget andet. Efter receptionen lykkedes det mig at få et interview med Uwe Brodersen, der som nævnt i indledningen har stået for handelsforeningens historie i bogform og som i interviewet kom ind på enkelte episoder fra bogen.

 

• Uwe Brodersen fortalte også, at de lokale handlende ikke altid har været helt hæderlige, og nævnte et par eksempler. I foreningens første år var kassererposten meget udsat. Det skyldes bl.a. at to af de personer, som bestred posten, tog af kassen og så kunne de jo ikke fortsætte på posten. Udskiftningen i bestyrelsen gik ikke kun ud over kassereren.

 

• En anden episode er af nyere dato. I en butik var Nørrebro Handelsforenings etniske rådgiver i gang med at fortælle butiksindehaveren om, hvor vigtigt det var at overholde regler og forordninger, da to politibetjente trådte ind i butikken. ”Du Ali”, sagde den ene betjent, ”Jeg skal have en af de billige colaer, du ved”. Denne sandfærdige historie viser, hvor svært det kan være at få de etniske butiksindehavere til at overholde regler og forordninger.

 

• Foreningen har tidligere haft et par små udvalg og fra en af disse stammer en anden historie. Der var indløbet klager på kvaliteten af portvin. På kapslen stod, at den kostede 2 kroner, men den blev solgt for 1,60. Foreningen opkøbte et par prøveflasker for at smage på varerne. Man kunne blot konstater, at kvaliteten på portvinen ikke var mere værd, og sagen fik ikke mere konsekvenser for den handlende. Desværre har foreningen ikke sådanne udvalg mere.

 

• Foreningen havde også en understøttelsesfond, som blev startet 27. februar 1912. Det skete med det imponerende beløb af 50 kroner, som blev doneret af de Danske Spritfabrikker. Pengene stammede fra opkrævning af en bøde for salg af akvavit til underpris som Handelsforeningen opkrævede og sendte til Spritfabrikkerne, men de vidste ikke, hvad de skulle bruge pengene til og returnerede dem. Handelsforeningen oprettede så en fond og gennem den lykkedes det at få oprettet boliger i foreningens ejendom i Prinsesse Charlottesgade. Den blev oprettet i 1927. I den bor i dag unge mennesker til en billig husleje.

 

• Saneringen kostede Handelsforeningen 2/3 af dens medlemmer.

 

• Bogen er skrevet i en humoristisk stil og er fuld af anekdoter fra en svunden tid.

 

Fest med Bjørn Tiedemann

. På Restaurant Bellahøj holdt Nørrebro Handelsforening en stor fest med Bjørn Tiedemann og en masse gæster. Hoved-gæsten overborgmester Jens Kramer Mikkelsen meldte desværre afbud i sidste øjeblik:

• Nørrebro Handelsforening 110 års jubilæum – Festarrangement – Lørdag den 17.11.2001. Restaurant Bellahøj, Bellahøjvej 20, 2720 Bellahøj

 

• Aftenens menu:
• Varmrøget Havørred på plukket salat vendt i vinaigrette
• Indbagt Kalkunbryst – med årstidens grøntsager og lækker sauce af markens svampe, hertil pommes rissolé
• Parfait Is – med marcipan og chokolade, serveredes med hindbærsauce.
• Kaffe/The med cognac eller likør

Og Lokalhistorisk Forening havde været så venlig, at lave en plancheudstilling. De omtalte også bogen på 10 sider i deres årsskrift.

 

Dramatik, skuffelser og glæder

Ja kære læsere, det er så her den egentlige historie starter. Det er en fortsættelse af historien om Nørrebro Handelsforening fra og med år 2001. Og denne historie vil kun blive offentliggjort
elektronisk. Den vil nok i højere grad være personlig. For mit eget vedkommende har årene i Nørrebro Handelsforening været særdeles lærerrige. Årene har været præget af dramatik,
aktivitet, skuffelser og glæder. Årene har også givet et indtryk af politikere, der simpelt hen har været manipulerende. De har scoret billige popularitetspoint på bekostning af blandt andet Nørrebro Handelsforening bekostning

Jo man fik sandelig indblik i mange ting. Også begrebet pseudodemokrati  fik en ny betydning. I mange år fungerede jeg som en slags spindoktor for Handelsforeningen.

 

Forskel på  journalister

Egentlig tror jeg ikke, at erhvervslivet på Nørrebro og for den sags skyld resten af befolkningen på Nørrebro ved, hvor meget vi gjorde for dem. For nogle af medlemmerne af bestyrelsen
har det heller ikke været omkostningsfrit både økonomisk og psykisk at sidde i så aktiv en bestyrelse. Ja nogle af medlemmerne i bestyrelsen blev chikaneret og fik deres butiksruder smadret.

Vi lærte også at omgås medierne. Mange af journalister fik vi et godt forhold til. De var elskværdige og forstående. Men der var sandelig også nogle af journalisterne der teede sig som herrefolk.

 

Fortsættelse af historien

Bogen slutter med generalforsamlingen i år 2001. På www.dengang.dk er bogen gengivet i en net – udgave. De fleste af artiklerne har vi valgt at ligge under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar. Et par af artiklerne ligger under Nørrebro. På Handelsforeningens hjemmeside finder du artiklerne under arkiv.

 

Ulovligt byggeri

I forbindelse med bygningen af Fields anfægtede Johnny Beyer, at sagsbehandlingen var forkert. Men trods mange argumenter fortsatte man bygeriet som om intet var hændt. Havde det været tale om en carport var den nok blevet revet ned

 

Lige betingelser

Den 20. februar var Nørrebro Handelsforening sammen med SSH med til at arrangere et stormøde på Østerfælled Torv på Østerbro. Emnet var, Skal der være lige betingelser for selvstændige og lønmodtagere i forbindelse med sygdom.

En forretningsdrivende på Østerbro brækkede ryggen og blev stillet i en næsten håbløs situation. Der var nogen specielle muligheder inden for lovgivningen, som de færreste forretningsdrivende kender til.

 

Penge til lokalradio

Nørrebro Radio havde søgt om et tilskud på 5.000 kr. Dette blev bevilliget, men der var ikke enighed i bestyrelsen. Foreningen har altid haft et godt forhold til radiostationen og har ofte været gæst.

 

Politi stormer Ungdomshus

Natten til den 6. juni trængte politiet ind i Ungdomshuset på Jagtvejen. Deres hensigt var at finde graffiti malere. De unge ville ikke finde sig i ordensmagtens opførsel og hældte maling på dem.

De unge udsendte en presse-information, hvor de forlangte, at politiet skulle løslade de anholdte og betale for de ødelæggelser, som de forudsagde. Man forlangte tillige en undskyldning
fra politiet. Samme dag havde Nørrebro Handelsforening bestyrelsesmøde.

44 parkeringspladser på Kapelvej blev skåret ned til 19. grunden var hærværk på kirkegården.

 

Jazz til Kulturelle Markedsdage

Til Kulturelle Markedsdage havde Nørrebro Handelsforening sponseret Fessors Big City Band og Finn Ziegler. I boden på markedsdagene var der foranstaltet forskellige konkurrencer. Præmierne var sponseret af medlemmerne. Mange besøgte boden. Alt i alt besøgte 6.000 mennesker de Kulturelle markedsdage.

Foran boden blev der son altid råbt højt, når forskellige politiske tvistigheder skulle ordnes.

 

I skidt og stank

Den 4. august 2001 kunne Berlingske Tidende meddele, at Gamle lever i skidt og stank. Det fik Johnny Beyer i blækhuset. Han udsendte en presse-information på vegne af Nørrebro Handelsforenings datterselskab, NH Distribution. (læs særskilt artikel om NH – Distribution)

 

Ønske om butikskonsulent

Nørrebro Park Kvarterløft var startet. Og handelsforeningen havde et stort ønske om en butikskonsulent. Han kunne samtidig være leder af en alternativ jobformidling. Desuden skulle han være en slags formidler mellem de unge mennesker (9 – 10 kl.) og erhvervslivet. Han måtte gerne have en etnisk profil og gå i dialog med de etniske forretninger. Man synes også, at et formidlings-bureau at tomme butikker og lokaler kunne skabe nyt liv i bydelen.

I Stefansgade blev der indrettet et Informatek. Da Jens Kramer Mikkelsen indviede stedet, sagde han fejlagtigt:
–               Jeg er glad for at være på Vesterbro.
Meningen med Informateket var egentlig at lave en ukompliceret jobanvisning. Det skulle også være stedet, hvor man kunne komme ind og få hjælp med jobansøgninger og bruge PC’erne. På et tidspunkt var der hele seks konsulenter ansat på stedet.

 

Forskelsbehandling af butiksejere

Indre Nørrebro Ældreråd havde klaget til Bydelsrådet over at to butikker havde brugt for meget udstillingsplads på fortovet. Fra Nørrebro Handelsforenings var man fortørnet over, at Bydelsrådet ikke ville gribe ind, da man var bange for en konfrontation mellem etniske grupper af butiksejere. Nørrebro Handelsforening tog kraftig afstand fra denne udlægning. Man mente at ordninger og regler skulle være ens for alle, uanset hvilken etnisk gruppe, man tilhørte.

Nørrebro Handelsforening syntes, at det var forkasteligt, at det var nogle grupperinger på Nørrebro, der ikke accepterede demokratiet. Man burde ikke angribe en lovlig varslet parade med sten og flasker. Man mente heller ikke det kunne være rigtig, at politiet ikke kunne arbejde under betryggende forhold, uden at skulle have back – up grupper. Man opfordrede disse grupperinger til at vise hensyn over for demokratiet.

 

Møde med overborgmesteren

Den 24.august mødtes Johnny Beyer med overborgmesteren. Inden var der dog blevet til et møde med to embedsmænd. Blandt emnerne var

• Tiden efter bydelsforsøget, P – sagen, Hovedstad og Helhed (SSH – forslag), Stormøde om erhvervsdebat, Københavns Erhvervsråd, NH – Distribution, Bedre infrastruktur, hvorfor ikke Jagtvej under Åboulevarden? , Mere metro, Havnetunnel, EU – formandskab, bange for uroligheder på Nørrebro

Dengang var det almindelig at Nørrebro Handelsforening jævnligt mødtes med overborgmesteren

 

Hellig Jihad på Nørrebro

Den 22. oktober blev der delt en løbeseddel rundt på Nørrebro. Det var ret så rabiate synspunkter der kom frem:

• Danskere er selv ude om voldtægt af deres piger, for de beskytter dem ikke, og urene piger er ikke beskyttet af den Hellige Koran
• Det er vores menneskeret at få vores eget område, hvor vi kan leve uden druk, narko, nøgne danske piger, pølsebord, dårlige bodegaer og alle mulige andre danske ting
• De kristne og danskerne har ingen kraft eller tro. Derfor er de svage og vi er stærke
• Danske politikere er korrupte og bliver valgt hver 4. år. De laver hele tiden nye love, men vore love og regler gælder til evig tid.

Eksperter og folk i muslimske kredse mente, at brevet var et falsum. En imam udtalte således at rettroende muslimer ikke ville bruge sådanne ord. Og flere påstande i brevet var direkte i modstrid med islams retslære.

Men Moses Hansen og Faderhuset troede på brevets ægthed.

 

Trafikministeriet gav foreningen ret

Trafikministeriet havde givet Nørrebro Handelsforening (SSH) ret i deres holdning til p – spørgsmålet. Nu afventede man med spænding afgørelsen fra Indenrigsministeriet.  I Nørrebro Handelsforening havde man indhentet tilbud på julebelysning.

 

Diplom for godt samarbejde

Selv om udviklingen i NH Distribution omtales i en særskilt artikel, skal det dog lige nævnes her, at selskabet fik en pris og diplom på 50.000 kr. Det var en nystiftet samarbejdspris.
Det afstedkom omtale mange steder.

Ungdomshuset var blevet overtaget af Faderhuset. Dialogcentret så ikke positiv på denne kristne sekt. I bestyrelsen frygtede man uroligheder.

 

Kæmpe succes på kirkegården

Tilmeldingen til en rundvisning på  Assistens Kirkegård måtte stoppes ved 150 tilmeldinger. Det var simpelthen ikke plads til flere. Folk fik sandwich og en forfriskning og så gik man ud og udforskede den historiske have med formidlingscentrets dygtige guider.

 

Valgmøde på Bellahøj 

Der stod politik på programmet, da en række politikere fra alle opstillede partier valgte at ligge vejen forbi Nørrebro Handelsforening/SSH’s arrangement den 9. oktober 2001 på Restaurant Bellahøj. Man ønskede fra foreningens side at diskutere byudvikling og erhvervsstruktur, råderet  over vejarealer, parkeringsrestriktioner og helhedsløsninger for den kollektive trafik.

Mødet samlede cirka 50 deltagere og blev flot omtalt i JP København.

 

Rundvisning på Rådhuset

Den 22. oktober 2001 arrangerede foreningen en rundtur på Københavns Rådhus. Her var der også mulighed for at skyde på overborgmester Jens Kramer Mikkelsen

 

Døre til Nørrebro

En ny plakat med Døre til Nørrebro blev præsenteret. Nørrebro Handelsforening var en af sponsorerne og undertegnede fik en af sine fotos med på plakaten. Ellers var der døre på Nørrebro, der var at finde på plakaten.

 

Julebelysning med underskud

Julebelysningen havde et underskud på 121.000 kr. Kvickly ville ikke være med. Og Mathiesen og Føtex ville kun betale halvdelen af det de skulle. Det betød at foreningen måtte spare på opsætning af juletræ ved Runddelen. Der blev ingen annonce og fire kæder skulle droppes.

Og så fik Nørrebro Handelsforening delvis ret i en sag mod Kjøbenhavns Juleudsmykning.

 

Chikane og vold

I 2001/2002 fokuserede Nørrebro Handelsforening også på chikane og overfald i butikkerne. Man etablerede sig med 4 psykolog – studerende og foretog en undersøgelse af forholdene i
Nørrebros butikker. Undersøgelsen sluttede med et fokus – møde på La Perla. Det viste sig, at 87 pct. af de deltagende butikker havde været udsat for chikane. Foreningen samarbejde med HK om projektet. Det fik omtale i en del medier. Også Bo Asmus Kjeldgaard fra SF deltog i mødet.

 

Ny skoleordning

Nørrebro Handelsforening var også foregangsmænd i SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger). Denne sammenslutning er nu ophørt. I 2002 startede foreningen en undersøgelse omkring uddannelsessystemet. Der blev sendt spørgeskemaer ud til virksomheder i hele København. Problematikken gik ud på om skoleordningen for elever kunne forbedres.

 

Protest mod planlov

Gennem SSH afgav Nørrebro Handelsforening et høringssvar vedr. ny planlov. I foreningen mente man, at den nye lov ville give 20 – 30 vinderbyer og ca. 250 taberbyer. Foreningen ønskede ikke at planlægningen af butiksformål skulle overgå fra regionerne til kommunen.

 

Statsministeren fik æg i hovedet

Et stort beløb mangles til juleudsmykningen. Flere butikker havde ikke betalt.

Den 21. januar var det landets statsminister, der var på besøg på Nørrebro. Det fik autonome til at smide æg i hovedet på ham. Nørrebro Handelsforening udsendte en presse-information, hvori man påpegede, at aktionen skadede alle de organisationer, der forsøgte at skabe et bedre Nørrebro. Konsekvensen var, sagde man i Handelsforeningen, kunne være at politikerne fravalgte bydelen.

I februar måned var foreningen inviteret til et møde i anledningen af opstarten af Bispebjerg – Nordvest Handelsforening.

 

Razzia mod butikker

Som noget nyt tog vi initiativ til et nyhedsbrev. Allerede dengang havde medierne en mærkelig holdning til alt, hvad der havde med Nørrebro at gøre. Således kunne Jyllands Posten
berette om Fup i butikker på Nørrebro.

Det som avisen ikke påpegede var, at langt de fleste butikker på Nørrebro betalte deres moms og deres skat. Gennem årene har Nørrebro Handelsforening taget initiativ til at gøre forholdene bedre gennem informationsmøder og kurser.

Jyllands posten kunne fortælle, at aktionen var rettet mod 40 forretninger. Regnskabsmæssige fejl var der fundet i 26 tilfælde, heriblandt manglende kasseafstemninger, væsentlige kassedifferencer, manglende udarbejdelse af kasserapporter, samt manglende opbevaring af købsbilag. I hele 31 af de 40 butikker var der begrundet mistanke om smugling eller momsfusk.

Manglende dansk varedeklaration og ulovlige fødevarer fandtes der også eksempler på. Og sorte ansatte var der masser af.

 

Et flot hefte

Allerede i maj 2000 havde vi lavet et flot A4 – hæfte med en beskrivelse alle vore gøremål. Det blev uddelt til alle butikker i området. Målet var at kapre nye medlemmer. Det var et stort arbejde at samle tekste og lave fotos til dette hæfte. Men det blev virkelig flot.

 

Gang i debatten

Undertegnede fik en henvendelse fra redaktøren af månedsavisen Paagaden om at levere debatindlæg, så man kunne få lidt mere knald på debatten, Man lavede et debat – og klummepanel
på 6 – 8 personer.

 

Parkeringsordning

I april måned afleverede foreningen via SSH et høringssvar vedr. parkeringsordningen. Nørrebro Handelsforening mente, at Københavns Kommune havde overtrådt Grundlovens
§ 43. En livlig korrespondance var indledt med Indenrigsministeriet og Trafikministeriet.

Københavns Kommune mente ikke, man havde overtrådt noget som helst. Man henviste til Vejlovens § 107.

Trafikministeriet gav således Nørrebro Handelsforening ret i, at parkeringsafgiften for de erhvervsdrivende oversteg de administrative udgifter.

Indenrigsministeriet skrev tilbage, at ordningen på private fællesveje må anses som ulovlig. Trods disse argumenter var Københavns Kommune indstillet på, at gøre en forsøgsordning til en permanent løsning.

 

Intet svar fra Søren Pind

I Horsens havde man etableret en ordning, med at butikker kunne låne penge til forskønnelse af deres facader. I Nørrebro Handelsforening mente man, at sådan en løsning også skulle kunne fungere i København. Derfor skrev man til borgmester, Søren Pind. Trods flere henvendelser hørte foreningen aldrig noget i denne sag.

 

En ny hjemmeside

En ny hjemmeside på Nørrebro var dukket på. Den hed www.2200.dk. De ønskede en støtte erklæring fra Nørrebro Handelsforening. Den fik de:

• Nørrebro Handelsforening forsøger at nedbryde fordomme på Nørrebro, det samme gør 2200.dk. Derfor bruger vi ofte denne hjemmeside, selv om vi har vores egen norrebro.dk
• 2200.dk er ikke kommerciel og varetager ikke specielle interesser, derfor støtter vi dem. De får alle vore nyheder, og store dele af vores bog ”Nørrebro handelsforening gennem 110
  år ligger på denne side, fordi vi mener, at en stor del af Nørrebro – borgerne vil læse den, der på siden.
• 2200.dk binder en masse foreninger og interessegrupper sammen, det er organet for blandt andet græsrødder på Nørrebro.
• Vi må indrømme, at vi i begyndelsen troede, at de varetog en speciel gruppes interesse. Vi blev offer for vores egen fordom.
• 2200.dk skildrer det folkelige miljø på Nørrebro, deres arrangementskalender er nok det mest alsidige, der findes.
• 2200.dk er oplysende om alle kroge i bydelen. De giver et alsidigt billede af et Nørrebro, hvor der sker mere, end det de andre medier bekymrer sig om.

 

Foreningen skulle fortælle om skolevalg

Og så mente nogle politikere i Københavns Borgerrepræsentation, at Nørrebro Handelsforening skulle gå ud og anbefale at de danske børn skulle gå i danske folkeskoler.

 

Det somaliske problem

Nørrebro Handelsforening fik en henvendelse fra en somalier, der påpegede, at der på Nørrebro foregik en omfattende ulovlig handel med Khat. Problemet omfattede madforgiftning, ulovlig restaurationsvirksomhed, omgåelse af told – og skatteregler m.m.

Khat havde været forbudt i 10 år. Ved at tygge planten opnår man en form for beruselse. Den anonyme somalier melder om tuberkulose – udbrud m.m. Han havde bl.a. henvendt sig til Levnedsmiddelstyrelse m.m.

Hurtig fik foreningen organiseret et møde med embedslægen, Nørrebro Nærpoliti og Bellahøj Politi.

Der kom ny Khat til Nørrebro tre gange om ugen. Helt op til 1,5 tom af gangen. Der var også tale om sygedom, masser af sort arbejde og ulovlige spisesteder. Man mente dog ikke, at Kat i sig selv var skyld i sygdomstilfælde. Somalier havde ikke for vane, at gå til læge. HA’ er og autonome brugte ofte somaliere.

I madklubberne fik man ofte tilbudt billige får fra udlandet. Man mente ikke, at dette kød var kontrolleret af en offentlig myndighed. Hvis man fjernede Khat fra Nørrebro, ja så ville tilstrømningen af somaliere også mindskes.

Fra politiets side fik Nørrebro Handelsforening at vide, at man ikke havde ubegrænsede midler til rådighed for at gå i gang med en aktion. Den somalier, der henvendte sig til foreningen,
ønskede at alt Khat skulle forsvinde fra Nørrebro. Resultatet af mødet blev, at hvis alle myndigheder skulle involveres, ville det tage lang tid.

Herefter trak Nørrebro Handelsforening sig ud af sagen. Man havde opnået at få myndighederne til at se på sagen. Det havde den omtalte somalier forgæves selv forsøgt at få myndighederne til at se på.

 

På
havnerundfart

Via SSH arrangerede man i juni 2002 en kanalrundfart med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Men overborgmesteren svigtede atter engang. Han sendte i stedet havnemesteren,
men det blev turen nu ikke ringere af. Gennem tiden har havnen ændret sig fra en traditionel havn til et international havnemiljø med luksus-linere. Der blev også til et kig på de historiske bygninger ved havnekanten.

 

Fremtidens Nørrebro

I juni måned deltog handelsforeningen i en workshop omkring fremtidens Nørrebro. Oplægget var lød sådan:

• 12 kvadratkilometer – 100 nationaliteter – 73.000 mennesker. Mon ikke vi selv har et ord at sku’ ha sagt?

 

Musikerforbund ville have penge

Dansk Musikerforbund havde inviteret til et møde, der gik ud på at skaffe penge til et kæmpe arrangement. Det skulle sætte Nørrebro på verdenskortet. Budgettet var på hele 260.000 kr.

 

Stengade – drøm eller mareridt

Stengade – en drøm eller et mareridt. Ja sådan lød et debatindlæg som Nørrebro Handelsforening havde skrevet til Nørrebro Avis. Heri blev det fastslået at busslusen var til irritation for mange beboere og erhvervsdrivende. Bilisterne måtte køre store omveje. Det gav en større belastning for miljøet.

Fra kommunens side begyndte man at adfærds – regulere trafikkanterne. Man kunne ikke forstå, at erhvervslivets biler måtte køre omveje for at komme til bestemmelsesstedet. Trafikken søgte mod Jagtvejen, er i forvejen var belastet.

Bydelsrådets næstformand, Kim Bentzen opfordrede Handelsforeningens medlemmer til at gøre formanden, Johnny Beyer opmærksom på, at denne sag var en rigtig dårlig tjener for foreningens medlemmer. Foreningens medlemmer var bedst tjent med busser, fodgængere og cykler

I Bydelsrådet mente man også, at Handelsforeningen ikke var kommet med et eneste solidt argument til afskaffelse af busslusen. Og så fortalte Bydelsrådet at trafiktællinger havde vist, at trafikken ikke var steget alternative steder.

Handelsforeningens argumenter med at busslusen var hæmmende for virksomhedernes arbejde, prellede fuldstændig af på Bydelsrådet.

I Handelsforeningen spurgte man om, hvor de 13.000 biler, der normalt kørte gennem Stengade pr. døgn så var forsvundet hen. Det fik man aldrig noget svar på.

Kilde:

• Diverse mødereferater og avisudklip fra Nørrebro Handelsforening 
• www.norrebro.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• På www.dengang.dk finder du 1.783 artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under fra “Urtekræmmer til Shawarmabar” – Nørrebro Handelsforenings Historie finder du 29 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler 

 

Artikelserien om Nørrebro Handelsforenings
nyere historie fortsættes

Redigeret den 11. 10. 2021

Bestyrelsen lå  vandret. Der var stor anerkendelse fra politikere og medier. Foreningens egne medlemmer var ikke tilfredse. Foreningen havde vundet en stor P
– sejr – troede man. Men loven blev gradbøjet. Og så  skulle man betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Mange angreb og trusselsbreve oplevede foreningen. Formanden blev udnævnt som De små butikkers store kæft. Andre kaldte ham, Kongen af Nørrebro. Konstant var foreningen i mediernes søgelys, og det betød ekstra arbejde.

 

Partipolitisk uafhængig

Selv Enhedslisten havde rost Nørrebro Handelsforening i deres valgkamp. Nu var det sådan at foreningen faktisk ikke kiggede på, hvilket parti samarbejdspartnere havde. Man samarbejde med alle, blot de havde en god ide.

 

Centralvarme i foreningens bygning

I ejendommen på Prinsesse Charlottesgade var der installeret bademuligheder i kælderen og der var indlagt centralvarme. Opgangene var blevet malet og gårdanlægget var blevet renoveret.

 

Gang i kvarterløft

I Nørrebro Park Kvarterløft var 200 mennesker blevet fordelt i 10 projektgrupper. I et par af disse var Nørrebro Handelsforening repræsenteret.

På den årlige generalforsamling var der en del diskussion om julekæder. De deltagende mente ikke, at det kunne være handelsforeningens opgave at dække underskuddet.

Til årets generalforsamling var der besøg af projektleder Jesper Langebæk fra Nørrebro Park Kvarterløft. Han fortalte meget inspirerende om kvarterløfts – projektet.

 

Medlemsflugt

25 pct. af medlemmerne var forsvundet grundet butikslukninger. På Østerbro lukkede den lokale handelsforening, Østerbros Hjerte, der havde base på Nordre Frihavnsgade.

Bispebjerg Handelsforening følte sig trådt over tæerne, da butikskonsulenten ville foretage undersøgelser ude i deres kvarter. Undertegnede forsøgte at rette op på misforståelserne.

 

Medlemmernes holdning

Hvordan betragtede man Nørrebro Handelsforening? Ja, det havde man også tid til at undersøge holdingen og hvad man skulle gøre i foreningen. En undersøgelse sat i værk:

• Så  godt som alle ”danske” butikker  kendte i bydelen kendte Nørrebro Handelsforening og deres gøremål
• Næsten ingen ”etniske” butikker kendte Nørrebro Handelsforening
• De handlende kunne dog ikke se, hvad de fik ud af deres kontingent
• Nyhedsbrevet var ikke noget, man læste. Man kunne i stedet sende en fax, når der var nyheder.
• Andre var glade for nyheder
• Musikarrangementer ønskes en gang om måneden
• Blande sig i trafikdebatten
• Fælles markedsføring

 

Nej til tillægs
– forsikring

Nørrebro Handelsforening havde forespurgt Københavns Kommune om de var rede til at lave en tillægsforsikring i forbindelse med EU – Topmødet. Men kommunen var afvisende.

 

Sikkerhedsforanstaltninger

Sammen med Dansk Handel og Service havde Nørrebro Handelsforening udarbejdet råd til de forretningsdrivende på Nørrebro. Senere blev elementer af disse råd brugt i forbindelse med Ungdomshus – uroen. Dengang var HK også med inde over.

1. Er der tegnet forsikring? Gennemgå forretningens forsikringer. Undersøg, hvad forsikringen dækker i tilfælde af hærværk eller tyveri – dækker den knuste ruder? – og er der eventuelt en værdibegrænsning for varer udstillet i vinduerne?
2. Udarbejd en sikkerhedsplan og instruer medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af hærværk, brand eller tyveri.
3. Udarbejd en liste over hvem, der skal ringes til, hvis forretningen udsættes for hærværk, tyveri eller brand.
4. Har forretningen aftale med et sikkerhedsfirma, så indgå en fast aftale om afhjælpning i tilfælde af hærværk, tyveri eller brand.
5. Forbered en alternativ løsning til afdækning af knuste ruder og lignende, hvis der opstår ventetid hos sikkerhedsfirmaet.
6. Undgå at parkere biler i gaden under demonstrationer.
7. Undgå at udstille dyre, skarpe eller spidse varer i vinduerne under demonstrationerne
8. Undgå at sætte varer ud på fortovet under demonstrationerne
9. Fjern skarpe genstande, cykelstativer, skraldespande og genstande, der kan bruges som kasteskyts fra fortovet/gaden.
10. Tjek indholdet i forretningens førstehjælpskasse  så du er parat, hvis nogen kommer til skade.
11. Forbered et lokalt netværk med forretninger i gaden/området så I kan underrette hinanden, hvis der opstår uroligheder
12. Vær rolig, opmærksom og forberedt – opstår der uroligheder – så kontakt politiet

For uvedkommende vil disse retningslinjer sikkert forekomme overdrevne. Men dem der har overværet uroligheder på Nørrebro vil sikkert acceptere disse råd.

 

Medieomtale

Foreningen var flere gange i diverse medier om kiosker, lukkelov m.m.

 

I Erindringscentret

Bestyrelsesmødet i december 2002 var henlagt til Nørrebro Erindringscenter. Det var en stor oplevelse for alle. Man følte sig hensat til en Nørrebro – lejlighed fra dengang. Efter mødet var der rundvisning i Erindringscentret. Pludselig dukkede ens fortid frem.

 

Julearrangement

I Stefanskirken arrangerede Handelsforeningen sammen med kirken og Lokalhistorisk Forening et arrangement med titlen Jul på det Gamle Nørrebro. Ivan Larsen talte om julen, undertegnede tale om Fra urtekræmmer til Shawarmabar, mens Karsten Skytte Jensen talte om De mange stationer på Nørrebro.

 

Foreningen Farverigt Nørrebro

Nu skulle der ske på Nørrebro. Kvarteret skulle sælges på den rigtige måde. Derfor etablerede man en sammenslutning man kaldte for Foreningen Farverigt Nørrebro. Med i foreningen var også Formidlingscenteret på Assistens Kirkegården samt Informateket i Stefansgade.

 

Mange aktiviteter i Informateket

Informateket havde mange aktiviteter i gang. Her kunne virksomheder få råd og vejledning om støtteordninger. Og savnede man arbejdskraft, kunne man også få det. Erhvervsvejlederen havde samlet små  netværksgrupper. En iværksættervagt blev etableret på den gamle Lygten Station.

 

Erhvervsplanen afspejlede ikke forskelligheden

Den 22. februar kommenterede Johnny Beyer og SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) kommunens erhvervspolitiske udspil. Man pointerede, at detailhandelen var et lavtlønsområde. Mange unge fandt det på grund af dette samt arbejdstiderne ikke attraktivt at gå ind i detailhandelen. Man pointerede også at gennemsnitsalderen blandt butiksejere i København er 55 år.

Man anfægtede også, at planen ikke i højere grad afspejlede forskellen i de forskellige virksomhedstyper.

 

Nyhedsbrevet udvides

I maj måned tog handelsforeningen den beslutning, at foreningens nyhedsbrev fremover skulle sendes til samtlige medlemmer af Folketinget, Københavns Borgerrepræsentation, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, til samarbejdspartnere og vores medlemmer.

 

Flere initiativer

I samarbejde med SSH og Erhvervslejernes Landsorganisation lavede man en undersøgelse omkring lejeforhold. Foreningens initiativ med ændring af skoleophold for lærlinge havde resulteret i 12.000 nye elevpladser.

Mellemfolkelig Samvirke lavede en aftale med foreningen omkring utilpassede unge. Det gik ud på at de unge skulle have en smagsprøve på arbejdsmarkedet. De skulle ikke bare være billig arbejdskraft.

Foreningen samarbejde med en gruppe under Nørrebronx. Det var et journalistisk skoleprojekt. Man skulle lave en avis om Nørrebro og som sekretær for foreningen gik jeg med i projektet.

 

Masser af omsætning forsvandt

Bazarbygningen skulle rives ned, og Nørrebro Handelsforening gjorde opmærksom på, at 80 millioner kroner ville forsvinde i omsætning fra Nørrebro.

 

Ulovlige Colaer

Den ulovlige Cola stod til tider i pallevis ude foran nogle kiosker som et monument på omfattende svindel. En to liters Cola kunne erhverves for mellem 12 og 20 kr. Og der var fantastiske
tilbud på chokolade. Alle tre år tidligere forsøgte Nørrebro Handelsforening med Etnisk Regelintegration.  Her forsøgte man med kurser at vise, hvordan man drev lovlig forretning. Ved den lejlighed forsøgte man også at råbe forretningerne op.

 

Et hul i jorden

Butikkerne i bydelen kunne ikke begribe, hvorfor man skulle betale 1.200 kr. for et hul i jorden. Det hul var beregnet til en flagstang. Man foreslog fra foreningens side at denne skjulte erhvervsskat blev brugt til forskønnelse af byen. Men man fik aldrig svar på forslaget.

Nørrebro Handelsforening tvivlede på, at det var lovligt, at Københavns Kommune på den måde opkrævede disse afgifter. I 100 år havde kommunen gjort det. Men i 1977 ophævede Folketinget, Københavns Byggelov. Derved bortfaldt de famøse og  upopulære afgifter. Fremover skulle afgifterne opkræves efter en lovhjemmel i vejloven. Men det blev aldrig indskrevet i vejloven. Så der eksisterede ikke en lovhjemmel til at inddrive disse afgifter. Dette lovhjemmel eksisterede i hvert fald ikke i 2002 – 2003.

Borgerrepræsentationen havde ellers forhøjet afgifterne for de forretningsdrivende væsentligt. Pølsevogns – afgift var blevet forhøjet med 40 pct. inden for de sidste tre år. Frugt – og blomsterstader var ligeledes steget med 40 pct. Foruden de omtalte huller i jorden måtte de erhvervsdrivende på Nørrebro finde sig i at blive opkrævet for følgende:

• Udstillingsskabe (under en meter) 1.034 kr.
• Udstillingsskabe (over en meter) 2.036 kr.
• Automater (under en meter) 1.034 kr.
• Automater (over en meter) 2.036 kr.
• Vareudstilling 792 kr. pr. meter

Og de måbende forretningsdrivende på  Nørrebro kunne se kommunale folk gå rundt med kommunale  målebånd og  kommunale skemaer. Atter en gang blev loven gradbøjet til formålet.

 

Usaglige trafikangreb

Kredse i Nørrebro Park Kvarterløft angreb foreningen i Nørrebro Avis. Man mente, at foreningen ikke ville mødes med Trafikgruppen. Man glemte bare at informere om, at foreningen skriftlig havde afleveret et høringssvar, og at man var inviteret at kvarterløftets sekretariat til et specielt lukket møde. Bestyrelsen i foreningen var meget fortørnet over disse angreb.

Måske var Trafikgruppen ikke enige med Nørrebro Handelsforening i måden man skulle håndtere trafikken. Nørrebro Handelsforening skrev blandt andet:

• I indledningen står der intet om handels – og erhvervslivet, der er trods alt ca. 3.500 arbejdspladser, vi taler om.
• Initiativtagerne bør gå nye veje. Indfør trafikchikaner, i form af bump, i stedet for at lukke veje. Der bør gøres plads til den nødvendige trafik. Vi bor i en storby ikke i en landsby.
• Oplægget bygger for meget på skøn, der må fakta på bordet.
• Når der laves trafikplan, skal alle grupper tilgodeses, og virksomheder skal fortsat fungerer.
• En mellemstor butik får dagligt 2 – 3 paller varer. Dem kan man ikke uden videre slæbe hen foran et fortov eller placere på en budcykel, der kun kan rumme 80 kg varer
• Vi bliver nødt til at løfte os over det egoistiske og mere se på helheden. En trafikplan i det lokale løser ikke problemet, hvis ikke
  er en overordnet strategi med hele det københavnske trafiksystem.
• At man vil jagte pendlerne
  forstår vi ikke. Mobilitet er vigtig for samfundets udvikling, derfor
  skal man i stedet øge mulighederne for pendlerne. Mange af disse har
  ikke mulighed for at bruge de offentlige transportmuligheder.

 

Truede med at trække sig fra Kvarterløft
– samarbejde

Konflikten med Trafikgruppen udviklede sig. På et tidspunkt truede Nørrebro Handelsforening med helt at trække sig fra Nørrebro Park Kvarterløft, fordi angrebene mod handelsforeningen fortsatte. Nørrebro Handelsforening blev beskyldt for at

• gå  ind for mere trafik
• gå imod trafikgener i Stefansgade
• at man ikke tog medansvar, når det drejede sig om trafik
• at man ikke turde møde befolkningen på Nørrebro

 

Bestyrelsen lå
vandret

Man forventede, at Handelsforeningen mødte op til alle møder omkring trafik, selv om mange af disse startede i butikkernes åbningstid. Dertil skal også siges, at handelsforeningen
havde mange andre gøremål, som der ville kunne ses i denne artikel. Ja så bestod bestyrelsen faktisk kun af fire personer – dengang.

• Formand, farvehandler Johnny Beyer
• Næsteformand, låsesmed Hans Mejlshede
• Kasserer, bogtrykker Tommy Grünner – Petersen
• Sekretær, boghandler Uwe Brodersen

Trods foreningens store aktivitet var der medlemmer, der ikke følte sig orienteret. De fik aldrig materiale fra foreningen, ligesom de mente, at handelsforeningen ikke var synlig i gadebilledet. Andre mente, at de var særdeles godt orienteret via nettet, gennem nyhedsbreve og gennem dagspressen.

Sekretæren lå nærmest vandret, så han var ked af at høre, at medlemmer ikke følte sig orienteret.

Ja visse medier troede faktisk, at Handelsforeningen have et professionelt sekretariat og journalister ansat.  Medierne var vilde med nyhedsbrevene. Undertegnede skulle både sørge for tekst og fotos. Men så var det da godt at vide, at andre synes godt om arbejdet. Således roste selveste overborgmesteren vores nyhedsbreve. At medlemmerne så ikke så dem var beklageligt.

 

De små  butikkers store kæft

Og formanden Johnny Beyer var også formand for SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) og Erhvervslejernes Landsorganisation. Desuden var han meget engageret i NH – Distribution. Han måtte have ansat ekstra personale. For øvrigt blev han i Jylland Posten kaldt for De små butikkers store kæft.

På Nørrebro kaldte man ham mere eller mindre velment, Kongen af Nørrebro.

 

Redning af medborgerhus

Medborgerhuset på Blågårds Plads var i farezonen til at blive nedlagt. Nørrebro Handelsforening gik i forsvar for huset og brugte samarbejdspartnere og kontakter. Kampen lykkedes. Medborgerhuset blev bevaret.

 

Folkeaktien på  Nørrebro

Farverigt Nørrebro havde udsendt en folkeaktie. Man udsendte følgende presse-information:

• De seneste ugers medieomtale af Nørrebro – aktien har skabt stor opmærksomhed. Ikke kun på Nørrebro men også inde på  de bonede gulve. Foreningen Farverigt Nørrebro er bl.a. blevet kontaktet af Finanstilsynet om selve aktieintroduktionen. Tilsynet ønsker en skriftlig redegørelse om tiltaget.
• Der forestår derfor en lang række praktiske opgaver som skal løses, udtaler bestyrelsen i foreningen Farverigt Nørrebro. Bestyrelsen har d.d. fastlagt en fælles strategi – og arbejdsplan for det videre forløb, frem imod introduktionen af aktien.

Ideen med folkeaktien vakte ret stor opmærksomhed. Nogle var meget skeptiske, andre var begejstret. I en leder i Nørrebro Avis, skrev Ulrich Wolf
blandt andet:

• Faren ved folkeaktier er udover at borgerne negligerer projektet, at der går særinteresser i det hele. Hvis det kommer til at handle om et fremstød for butikkerne eller for visse udvalgte foreninger, kan det blive et problem.
• Meningen er nemlig, at aktierne skal være et fremstød for hele Nørrebro. Alt hvad Nørrebro er af butikker, historiske bygninger, hyggelige grønne pletter og de massevis af andre ting, der foregår og er at se på i bydelen.
• På den måde kommer man til at tilgodese hele Nørrebro og holder specielle interesser ude. Kan det lykkes, er folkeaktierne en sjov, anderledes og spændene måde at skabe interesse for bydelen på.

Planen var at folk skulle købe folkeaktien, som kostede 50 kr. stykket. Kursen på aktien blev afgjort i forhold til områdets kriminalitet og omsætningen i bydelens butikker. En gang om ugen skulle kursen fastsættes. Ideen var at folk skulle lokkes til Nørrebro. Kampagnen skulle give folk et andet billede af Nørrebro.

 

Trusselsbreve

Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i handelsforeningen modtog flere trusselsbreve. Man blev mødt med skældsord som …….(Det er et ord, vi ikke må bruge for Facebook)  og det, der var værre. Politiet mente, at vi skulle betragte det som en oplevelse.

 

Nørrebros dårligdomme

Medierne fokuserede meget på  Nørrebros dårligdomme. En TV – 2 journalist ringede op til formanden men han befandt sig på en cykeltur. Derfor blev journalisten smidt videre til undertegnede. Journalisten havde fået til opgave at komme med et indlæg til aftenens nyheder. Han skulle lave et indslag om hvorfor indvandrere opførte sig så dårlige. Jeg var bestemt ikke enig med ham. Jeg forslog ham, at han skulle tage i Nørrebroparken til Kulturelle markedsdage. Han havde en meget negativ attitude, så frygtede det værste. Han gik dog også rundt med et kamerahold i parken og så bestemt ikke glad ud. Men ære og respekt. Et to minutters positiv indslag  i den bedste sendetid, blev resultatet.

 

Medierne satte dagsordenen

Jeg var ellers blevet træt af den negative omtale, så jeg skrev en kronik Nørrebro er bedre end sit rygte. Her skrev jeg blandt andet:

• Er det medierne, der har sat dagsordenen? Er det dem, der skaber virkeligheden? Er bydelen blevet konflikternes holdeplads? Vi skal ikke skabe et glansbillede. Vi har et righoldigt handelsliv med en detailhandels – omsætning på 2,4 milliarder kroner, leveret af 3.400 ansatte og 1.600 erhvervsdrivende. Hvorfor interesserer medierne sig ikke om det positive Nørrebro?

 

Lukkeloven sat ud af spil

En stor debat om søndags – åbent bredte sig. Det var inden liberaliseringen af lukkeloven. København ville søge dispensation. Men det var man på Nørrebro
ikke interesseret i. Og som sædvanlig gik foreningen i medierne og gav udtryk for deres mening.

 

Samarbejde med produktionsskole

Et samarbejde med Københavns Produktionsskole blev etableret. Meningen var at eleverne fra skolen skulle i praktik i Nørrebros butikker.

 

Kun halvdelen fik råd fra revisor

I Nørrebro Handelsforening første nyhedsbrev i 2003 blev butiksundersøgelsen på Ydre Nørrebro omtalt. Det gav nogle interessante tal:

• 45 % af butikkerne på  Nørrebrogade har en ejer med en anden etnisk baggrund end dansk
• Man driver ikke kun shawarmabar, pizzeriaer og grønthandel, men også bager, tøj- og tæppehandel, frisørvirksomhed, guld/sølvhandel, cykelhandel, renserier og isenkram.
• 73 % havde under 5 ansatte
• Over 25 % havde en omsætning på under 1 million kroner
• Cirka 10 % havde en omsætning på  over 10 millioner kroner
• Kun 44 % af de ansatte var faglig organiseret
• Kun 50 % tog imod rådgivning fra en revisor

 

Medlemmernes Top – 10

Disse nyhedsbreve fra Nørrebro Handelsforening blev meget citeret i medierne. Og i Nyhedsbrev nr. 2 fra 2003 kunne man offentliggøre en Top – 10 liste over, hvad medlemmerne ønskede:

1. Fælles Markedsføring
2. Fortsættelse af den politiske markering
3. Sociale arrangementer for medlemmerne og deres ansatte
4. Fælles kredit/gavekort
5. Rabataftaler
6. Kamp mod ulovligheder i detailhandelen
7. Information om nye tiltag i detailhandelen
8. Musikarrangementer / Lørdagsunderholdning
9. Markering af det positive Nørrebro
10. Forbedre trafikforholdene på Nørrebro

 

Støj på  La Perla

Årets generalforsamling 2003 foregik på Restaurant La Perla. Men det var ikke ubetinget en succes. Det var lidt for meget støj.

 

Sejr til Nørrebro Handelsforening

Og endelig efter lang tids venten, afgjorde Indenrigsministeriet at Københavns Kommunes p – ordning i brokvarterne var ulovlig. Nørrebro Handelsforening havde via SSH klaget over ordningen. Bygge – og Teknikborgmester Søren Pind var parat til at tage konsekvensen:

• Min principelle holdning er, at hvis borgerne har betalt noget, som kommunen uberettiget har opkrævet, skal pengene naturligvis betales tilbage. Hvordan og hvorledes henstår.

Johnny Beyer, formanden for Nørrebro Handelsforening sagde, at kommunen måtte have det store checkhefte frem:

• Jeg føler det som en stor sejr. Nu er der kommet en endelig dom, som siger, at det Københavns Kommune har gjort, er ulovligt. Og det har vi sagt næsten lige siden, Ruder Konge var knægt.

En beboerlicens kom til at koste 275 kr., mens en erhvervslicens blev fem gange så dyr. Den kom til at koste 1.475 kr. Licenspriserne blev dog senere sat ned, da Københavns Kommune havde taget overpris i forhold til administrationsudgifterne.

Ordningen gav en gevinst til kommunen på knap 20 millioner kroner. Trafikministeriet havde ellers for længst kendt ordningen ulovlig. Men hele tre år måtte Nørrebro Handelsforening vente på en afgørelse.

 

Kreditinstitut trak sig

Nørrebro Handelsforening deltog i en gruppe, der skulle tage stilling til omdannelse af Bazar – og Skoda – grunden. Det blev der brugt meget tid på. Senere trak det kreditinstitut, der ville betale for herlighederne sig tilbage.

 

Nørrebro tilhører Jesus

Det var selvfølgelig en provokation, da den muslimske organisation (Forbudt Facebook – ord)  i Danmark proklamerede, at de ville overtage Nørrebro. Men det var nok ikke mange der tog dem alvorlig. Men det gjorde Faderhuset og Moses Hansen. De brugte en fire dages aktion til at omvende de vantro. Et brev fra organisationen er tidligere omtalt i denne artikel

Nørrebro tilhører Jesus og er ikke til salg, proklamerede Moses Hansen. Undertegnede havde en kronik i JP København under mottoet Vis hensyn Vis tolerance. Det afstedkom et trusselsbrev til min adresse. Sådan er det, når man stikker snuder frem.

Politiet ofrede enorme summer på  bevogtnings – opgaver i de fire dage. Nørrebro var atter kommet på landkortet.

 

Møde med politimesteren

Cirka 45 erhvervsdrivende brugte muligheden til at møde politimester Hanne Bech Hansen. Spørgelysten var stor. Politimesteren kom med gode råd og tips.

 

Den nye Købelov

På Restaurant Bellahøj havde man indkaldt til møde omkring den nye købelov og den nye erhvervslejelov. I enkelte tilfælde var der varslet en stigning på det tredobbelte i lejeafgift. De store udlejere havde råd til at lade butikken stå tom til den rette pengestærke lejer viste sig. 88 erhvervsdrivende havde benyttet lejligheden til at møde op til dette arrangement.

 

Juleudsmykning

I Nørrebro Avis var der en livlig debat om juleudsmykningen. Mange mente, at den var for dårlig. På generalforsamlingen havde medlemmerne givet udtryk for, at de ikke mere ville betale for underskuddet, fordi mange forretningsdrivende ikke ville være med. Og det til trods for at de samme butikker i en undersøgelse havde givet udtryk for, at de ville være med i en fælles
markedsføring.

Handelsforeningen havde sparret fem kæder langs kirkegårdsmuren. Flere gange måtte foreningen tage til genmæle i avisen. Man understregede, at juleudsmykningen var et tilbud ikke
en pligt. Der blev nævnt at foreningen ikke mere kunne dække et underskud på 100 – 150.000 kr. Man oplyste også at kommunen i modsætning til andre steder i landet kun yder et minimalt tilskud til julebelysningen.

Hvis alle forretninger og også meget gerne andels – og ejerboligforeninger deltog i udsmykningen af gaden ville det ikke være noget problem.

 

Nørrebro – en hel verden i Nørrebro

Nørrebro Handelsforening forberedte i 2003 en storslået markedsføringskampagne Nørrebro – en hel verden i København.  Det var teaterdirektør Per Pallesen, der sagde, at havde man ikke råd til at tage udenlands, kunne man gå en tur gennem Nørrebro, så kunne man opleve hele verden.

 

Loven blev gradbøjet

Handelsforeningen har ikke altid haft den godt med offentlige myndigheder. Og i to tilfælde måtte man atter bøje sig. Armene måtte igen ned, da man pludselig erfarede, at sejren i p – sagen beroede på en misforståelse. Kommunens praksis med at kræve p – afgift på private fællesveje, var nu alligevel lovligt. Ministerierne underkendte pludselig deres egen afgørelse til Handelsforeningens store undren. I mere end tre år havde det offentlige gransket sagen. Og mere grotesk var det, da man ville klage til Ombudsmanden:

• I kan ikke klage , da Indenrigsministeriet har meddelt, at P – sagen endnu ikke er afsluttet.

 

Finanstilsynet sagde nej

Og drømmen om folkeaktien led også skibbrud. Det var simpelthen ulovligt. Finanstilsynet kunne ikke godkende folkeaktien. Hvis nu aktien var steget i værdi, ja så var pengene brugt til markedsføring. Og det må man ikke.

 

Chancer med plettet straffeattest

I medierne gik formanden forrest og argumenterede for, at man skulle give unge indvandrere en chance – selv med en plettet straffeattest.

 

Ulovlige butikker hængt ud

Det blev mere og mere åbenlys, at nogle kiosker og butikker på Nørrebro og andre steder solgte ulovlige varer. I Handelsforeningen opfordrede man beboerne til at orientere om eventuelle ulovligheder. Man skulle blot sende en e – mail til foreningen. De lovlydige butikker følte sig efterhånden til grin. Med aktionen ville man atter engang råbe politikerne op. Men inden man gik så vidt at lægge ulovlighederne ud på nettet, blev de anmeldte butikker tjekket.  Og inden for en måned kom der 50 henvendelser. De fleste fra Nørrebro.

 

Graffiti – kampagne

Jo og så var vi med til at starte en graffiti – kampagne. Så kunne det være, at man kunne spare tid ved ikke selv at skulle vaske grafitten af vinduer og vægge. Man kunne tilmelde sig og så kom KTK (Kommune Teknik København) og fjernede det.

 

Politiet dukkede ikke op

Mange butiksejere følte sig generet af butikstyve. Efterhånden ringede de ikke mere til politiet og anmeldte det. Hvis man to – tre gange var blevet afvist klarede man ærterne selv. Butikstyveri ligger helt i bunden af forbrydelser. Men summen af disse små forbrydelser er efterhånden forbavsende store. Ak ja, politiet kunne ikke se den præventive virkning det kunne have, når/hvis de dukkede. Det kunne være et ungt menneske, der indledte sin kriminelle løbebane.

 

Politiker satte pris på Handelsforeningen

Minsandten så kunne man i Østerbro Avis læse, at man lavede en god hjemmeside i Nørrebro Handelsforening. Det kunne man lære noget af på Østerbro. Ja sådan formulerede medlem af Borgerrepræsentationen for Venstre, Lise Helveg. Det var jo dejligt at få at vide. Og skønt at nogle politikere faktisk interesserede sig for det, man gik og lavede. Lise Helveg havde også fanget Nørrebro Handelsforenings motto:

• at klæde politikerne bedre på – så der blev taget bedre beslutninger til glæde og gavn for hele samfundet, herunder også for de selvstændige erhvervsdrivende.

 

Vi skrev overborgmesterens tale

Til de Kulturelle Markedsdage havde jeg skrevet det meste af overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tale. Jeg sad nede ved siden af folketingsmedlem Jytte Andersen, og kunne fortælle hende, hvad overborgmesteren nu ville fortælle. Hun var ganske imponeret.

Det var også med blandede følelser jeg senere på eftermiddagen i et telt skulle holde foredrag om det gamle Nørrebro. I Parken spillede samtidig F.C.K. Publikum havde i den anledning taget mobiltelefon med, for at holde sig orienteret om stillingen. Samtidig skulle jeg overdøve en koncert med Robbie Williams Jam på Store Scene.

Nørrebro Handelsforening havde om søndagen sponseret et fantastisk cajun band –  Kdn – Cajun.

 

Medierne gik agurk

Mordet på Antonio Curro fik medierne til at gå helt agurk. Nørrebro blev i medierne sammenlignet med Beirut og Bahra. Nørrebro – borgerne blev kaldt konfliktsky og området blev udnævnt til Danmarks farligste. Gad vide, hvad der ville ske, hvis det havde været lyshårede Brian, der var blevet myrdet på det pæne Frederiksberg? Det havde medierne nok ikke bekymret sig så meget om.

Ifølge medierne blev der kastet sten efter en, når man gik ned af Blågårdsgade. Butiksruderne var konstant ødelagt. På gaderne var der konstant bål og røveriske overfald. Mon ikke der snarere var medierne, der spredte frygten.

Konstant måtte vi i bestyrelsen til tasterne for at give befolkningen det sande billede af Nørrebro.

 

Promovering af Nørrebro Handelsforening

Sammen med Nørrebro Teater lavede Handelsforeningen forskellige vip – arrangementer. Og undertegnede var ude fem gange med foredraget Fra urtekræmmer til shawarmabar for at promovere Nørrebro Handelsforening.

 

Tør at røre ved upopulære emner

Nørrebro Radio lavede ca. 22 timers radio om ugen, jo der var gang i Else, Bjarne og Bent. De var de sidste slumstormere på Nørrebro. Hvor tit har vi ikke siddet i deres studie i sidebygningen til Nørrebrohallen eller haft en af de tre nævnte i telefonen til en langvarig samtale om problemer og løsninger på Nørrebro. Ved 20 års fødselsdagen sagde Johnny Beyer:

• I er et talerør for mange mennesker og tør røre ved nogle andre emner end de øvrige medier. Og I bliver ved og ved og ved.

 

Ros fra Trafikministeren

Den 10. november 2003 var selveste trafikministeren på besøg hos Nørrebro Handelsforening Han roste alle foreningens aktiviteter. Vi fik diskuteret forskellige trafikforhold med ministeren.

 

Facade – renovering

På Lygten Station var forfatter og foredragsholder Peter Olesen på besøg. Han mente, at butiksindehavere sagtens kunne forny deres facader for 30.000 kr. Det var Nørrebro Handelsforening dog ikke enig i. Peter Olesen mente dog, at han inden for en halv time kunne udpege ti butikker, der kunne gøre det. Den udfordring tog Johnny Beyer op. Men nu viste det sig, at foredragsholderen ville have TV med, hvis en sådan tur skulle arrangeres. Virkeligheden så nemlig anderledes ud. Det kostede betydelig mere, at sætte facader i stand. Dertil kom
vrøvl med kommunen, andelsforeningen eller ejerforeningen.

 

Beskyttelsesbriller

Efterhånden var der blevet tradition med en fest på Dronning Louises Bro, nytårsaften Det var for at begrænse uro og hærværk på Nørrebro. Handelsforeningen sponserede flere hundrede beskyttelsesbriller.

 

Kilde:

• Diverse avisudklip, protokoller m.m. fra Nørrebro Handelsforening
• www.norrebro.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforenings historie gennem 110 år
• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler
  
• Under Fra urtekræmmer til shawarmabar (Nørrebro handelsforenings historie) finder du 29 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og Nordvest finder du 37 artikler 

 

Denne artikelserie om Nørrebro Handelsforenings nyere historie  – fortsætter

Redigeret 24.10.2021