Fra Odinsgade til Ågade. Dette er tredje og sidste del af guiden over Nørrebros lokaliteter. Hvorfor hedder lokaliteterne det som de gør? Hvad er det specielle ved dem? Læs det her.

Kære læser. Du er nu kommet til tredje og sidste del af vores lille lyn – guide over Nørrebro. Vi har angivet artikler, hvor du kan få
mere at vide, om de enkelte aktiviteter. Men www.dengang.dk indeholder over 304 artikler om det gamle Nørrebro, så hvis du selv går på opdagelse, kan du finde meget mere. God fornøjelse. Igen skal vi lige nævne at disse tre artikler høre til de mest kopierede artikler på Nettet uden kildeangivelse. “Du må godt – med kildeangivelse. 

 

Odinsgade

Navngivet 1860 efter den nordiske hoved-gud Odin. Han boede i borgen Valhal i Asgård og var gift med Friga, med hvem de fik sønnen Balder.

 

Odins Tværgade

Navngivet omkring 1907 som sidegade til Odinsgade

 

Ole Jørgensens Gade

Navngivet omkring år 1900 efter viktualiehandler Ole Jørgensen, der sad i bestyrelsen for det konsortium, som udstykkede grundene omkring gaden. Navnet er ført godkendt i 1967. Kun fordi navnet havde været brugt i så lang tid, blev den godkendt, men Gadenavnsudvalget havde sine betænkeligheder.

 

Overskæringen

Navngivet 1937 efter beliggenheden ved den gamle jernbane fra København til Hellerup, der passerede lige vest for vejen. Navnet sigter til jernbanens krydsning med den nuværende Mimersgade.

 

Parcelbroen

Uofficielt navn på det sted, hvor Griffemfeldsgade (indtil 1879. Parcelvej) og H.C. Ørsteds Vej krydser Åboulevarden. Den bro, der førte over Ladegårdsåen
lå for enden af Parcelvej.

 

P.D. Løvs Allé

Navngivet omkring 1908 efter malermester P.D. Løv, der medvirkede ved mange ejendomsbyggerier på Nørrebro

 

Peblingesøen

Den midterste af de søer, som ligesom en flod omgiver Københavns Indre By. Navnet kendes tidligst 1615 i formen Peblingsøe.  Søen har navnet efter dæmningen ved den nuværende Gyldenløvsgade. Denne dæmning (ældre dansk: dam) omtales allerede i 1524 som Pefflinge dammen. Navnet indeholder ordet pebling, er betyder latinskoleelev. Det tog 2.000 soldater tre somre at udgrave søen. De startede i 1725.

Se artiklen:

• Søerne foran Nørrebro

 

Peblinge Dossering

Dossering kommer fra det franske Dos, som betyder ryg. Navnet kan også sammenlignes med gadens fortsættelse mod syd, Svineryggen, der oprindelig betegnede dæmningen over  Skt. Jørgens Sø.

 

Peter Fabers Gade

Navngivet 1897 efter telegrafdirektør Peter Faber. Han er desuden kendt for sangene Dengang jeg drog afsted og Højt fra træets grønne top. Før 1897 hed gaden Lille Guldbergsgade.

 

Prinsesse Charlottes Gade

Anlagt og navngivet omkring 1862 efter prinsesse Charlotte Friederike, Frederik den Syvendes mor. Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg – Schwerin blev i 1806 gift med den senere Christian den Ottende, og fødte Frederik den Syvende . Hendes forhold til en sanger førte til skilsmisse i 1809. Hun fik anvist slottet i Horsens som bopæl. Her livede Garnisonens  officerer gevaldigt op, da hun ankom.

Hun gik siden over til den katolske tro, og slog sig ned i Rom. Hun forargede borgerskabet med sit letfærdige liv. Men i den almene befolkning var hun meget populær.  Gaden er en sidegade til Frederik den Syvendes gade. Kongen skulle have givet sin tilladelse til navngivningen.

Læs mere om prinsessen og få svar på, hvorfor H.C. Andersen besøgte hende i Rom i artiklerne

• Jomfru Fanny fra Aabenraa
•  Jomfru Fanny, Myte eller virkelighed

 

Prins Jørgens Gade

Navngivet 1858 efter den danske prins Jørgen, Fredrik den Tredjes søn, som ved ægteskab blev den engelske dronning Annes prinsgemal. Han arvede efter efter Frederik den Tredje betydelige godser på Sydsjælland. Hans navn er knyttet til Vordingborg. Gaden kaldtes i 1850erne og 1860erne for Louisegade.

Prinsesse Anne (Stuart) kom på tronen i 1702, og Prins Jørgen tog navnet George. Anne blev gravid 15 gange. Hun fødte dog kun fem levende børn, som alle døde som små. Dermed uddøde Stuarterne.  Under Anden Verdenskrig valgte BBC Prins Jørgens March som kendingsmelodi for sine propaganda –udsendelser til Danmark. Ja melodien blev så populær, at den nu bruges til at annoncere Eurovisions – udsendelser.

Navnet har en hvis tilknytning til Griffenfeldsgade, idet Griffenfeld i begyndelsen af 1670erne forsøgte af få Prins Jørgen gjort til konge af Polen.

Et rovmord var skyld i at gaden ikke mere skulle hedde Louisegade opkaldt efter Anker Heegaards kone. Læs artiklen:

• Da Louisegade blev til Prins Jørgens Gade 

 

Rabarberlandet

Uofficielt navn på et område af  Nørrebro omkring Rantzausgade. Navnet kendes fra sidst i 1800tallet og hentyder til, at det spekulationsbyggeri, der blev bygget, var opført på tidligere gartnerjord, hvor der bl.a. blev dyrket rabarber.

Læs artiklerne

• Byggespekulation på Nørrebro
•  At bo på Nørrebro
• Rabarberlandet 

 

Rantzausgade

Navngivet 1906 efter et lokalt ønske. Det har fra starten været uklart, hvilken Rantzau gaden egentlig er opkaldt efter. Hvis gadenavnet skal ses i sammenhæng
med Griffenfeldsgade er det tale om rigsgreve Ditlev Rantzau, hvis første kone Cathrine Brockdorff, som var Griffenfelds elskerinde.

Det kunne have været Johan Rantzau. Han var godsejer, statholder i Sønderjylland og dansk rigsråd. Som ung var han soldat i udenlandsk tjeneste, rejste
siden i Europa og kom helt til Jerusalem.  I Worms hørte han Martin Luther. I Danmark satte Frederik den Første ham i spidsen for den danske hær. Rantzau belejrede og udsultede i 1523 københavnerne, der holdt med den landflygtige Christian den Anden.

Hans søn, Henrik Rantzau var derimod fredens mand. Som ung var han i huset hos Luther. Det var hos ham, Tycho Brahe fandt sit første tilholdssted , da han havde vendt København ryggen, træt af de herskende kredses snæversyn.

Vi kan da også nævne Daniel Rantzau, der var feltherre og faldt i den nordiske syvårskrig ramt af en kanonkugle under belejringen af Varberg.

Men inden vi skal igennem en hel adelsslægt, så tror jeg, vi har fundet den rigtige Rantzau. Nemlig Anthon William Wilhelm Theobald Rantzau. Han var nok den mest produktive viseskriver, som kongeriget nogen sinde har haft. Hen imod 4.000 viser blev det til. Han var direktør for an masse sangerindepavilloner. En af dem var Store Ravnsborg. Han var populær på Nørrebro, fordi han arrangerede velgørenhedskoncerter.

Mange på Nørrebro som måske ikke kendte så meget til historien troede, at vejen var opkaldt efter den store Panserbasse Rantzau, som var leder af Fælledvejens Politistation i mange år.

Fra 1874 til 1906 kaldtes vejen Nordvestvejen.

Det var nu ikke alle Rantzauer, der var lige populære. Det kan man tale om i Sønderjylland, selv om slægten bliver positiv omtalt i den vest – sønderjyske nationalsang For en fremmed barsk og fattig.

( Læs artiklerne om Møgeltønder og Schackenborg samt artiklen Trøjborg – nord for Tønder). Vi har også flere artikler om Panserbassen Rantzau. 

 

Ravnsborggade

Navngivet 1858 efter lystejendommen Store Ravnsborg. Jorden var blevet udstykket, og gaden er en forlængelse af den oprindelige adgangsvej til lyststedet. Ejendommen omtales i 1659 som Raufnsburg.. Allerede inden svenskekrigen lå her en skanse med et hus. Huset betegnes på et svensk spionkort fra 1658 som byfogedens hus. Hvis det er rigtigt, så er det byfoged Klaus Iversen Ravn, der har lagt navn til stedet. Han udnævntes som byfoged i 1638 og blev rådmand i 1660.

Allerede sidst i 1600tallet var Ravnsborg delt op i et Lille og Store Ravnsborg. Det er dog først senere at Lille Ravnsborg flyttede ud til Solitude. Her på den nedlagte skanse, som Christian den Fjerde aldrig fik gjort helt færdig, åbnedes officielt Nørrebros første værtshus. Det var Merhof, der havde fået denne bevilling for et heltemod.

På nabogrunden Store Ravnsborg blev der også indrettet en kro. Stedet var et yndet forlystelsessted i hele 1700tallet. Og dem kom der mange af i tidens løb. Det var uhyggelig svært at nå byens porte med tør hals. I Store Ravnsborgs hovedbygning startede Nørrebros Teater. I Ravnsborggade 21 trykte Louis Pio i 1871 – 71 bladet Socialisten.  Det var her politiet arresterede ham den 5. maj 1872.

Det var på værtshuset Lille Ravnsborg over for Assistens Kirkegård at Johanne Louise Heiberg voksede op. Hun startede sin karriere med at danse på billardbordene.

Læs artiklerne:

• Nørrebro i begyndelsen
• De vilde på Nørrebro
• Uden for Voldene
  
• Solitude et lyststed på Nørrebro
• Historien om Nørrebros Teater
• Louis Pio på Nørrebro
•  Arbejderkamp på Nørrebro
• Historien om Første Maj

 

Ravnsborg Tværgade

Navngivet 1858 som forbindelsesvej mellem Ravnsborggade og Sortedams Dossering.

 

Refnæsgade

Navngivet 1915 efter den sjællandske halvø Røsnæs, dengang blev den skrevet Refnæs.

 

Rovsingsgade

Navngivet 1927 efter kirurg og professor Thorkild Rovsing. Strækningen på Østerbro er den ældste del af vejen.  Han var både hospitalskirurg og havde en privat klinik. Han var en kort overgang undervisningsminister i Otto Liebes regering. Han var ikke særlig populær hos arbejderne. Han var medlem af bestyrelsen i Samfundshjælpen,  hvis opgave var at finde strejkebrydere. Og det var studenter og andre der ikke solidariserede med de strejkende arbejdere mere end villige til.

 

Ryesgade

Navngivet 1860 efter generalmajor Olaf Rye, der ledede det danske udfald fra Fredericia den 6. juli 1849. De belejrende Slesvig – Holstenere blev slået, men Olaf Rye  faldt selv ligesom 499 andre danskere. Han er i dag begravet på Garnisons Kirkegården. Omkring 1870 er der opstået en navnegruppe i området, med personer, der gjorde sig gældende i de Slesvigske krige.

Kvarteret omkring Ryesgade opstod i 1870erne og 1880erne. Egentlig var det et meget naturskønt område, men spekulationsbyggeriet omdannede dette til det rene slum. En overgang var gaden den tættest befolkede gade i København. Og her skulle rotterne have været ekstraordinær store.

Her lå den første kaffebar allerede i 1950erne. Dem hed Travcafeén og lå i nummer 50. Og i nummer 58 lå det berømte BZ – hus her i 3 ½ år. Det blev besat den 1. juni 1983.

Læs artiklerne:

• BZ – bevægelsens historie på Nørrebro
•  Nørrebro 2011

 

Rådmandsgade

Navnet givet 1860 til det første blinde stykke af den nuværende gade, dvs. fra Dagmarsgade og nordøst på, frem til skellet indtil Rådmandsmarken.  Området var tilgået Københavns Kommune i 1539 og blev anvendt til aflønning af byens rådmænd. Helt til 1795 fungerede denne ordning.

Rådmændene nævnes første gang i 1275, da Roskilde – bispen indsatte sin foged og tolv rådmænd til at styre byen, København for sig. Ideen var tysk. Et stort område mellem Jagtvejen og Lersøen kaldte man for Borgmester Vang  og Råds Vang.

Læs artiklerne:

• Nørrebro i begyndelsen
• Nørrebro og naboerne 
• Hvad skete der med Serridslev?
• Fra Kæmner til Ildebrand

 

Sakramentes kirken

Katolsk kirke opført 1915 – 1917 og navngivet efter de hellige sakramenter.

 Læs artiklerne:

• Kirker og Mennesker på Nørrebro
•  Et hospital på Nørrebro

 

Samuels Kirke

Den ældste del er opført 1924 – 25 og navngivet efter profeten Samuel fra Det Gamle Testamente

Læs artiklen:

• Kirker og Mennesker på Nørrebro

 

Sandbjergvej

Navngivet 1925 efter den nordsjællandske bebyggelse Sandbjerg mellem Hørsholm og Holte.

 

Sankt Hans Gade

Navngivet omkring 1860 efter beliggenheden. Det var her blegdam nr. 1 lå.

Læs artiklen:

• Blegdamme på Blegdamsvej
• Omkring Skt. Hans Torv 

 

Sankt Hans Torv

Navngivet 1858 efter beliggenheden foran Sankt Johannes Kirken. Her lå malkepladsen for kvæget på Nørre Fælled. Fra slutningen af 1700tallet udgik en masse kapervogne herfra. Det var især Sankt Hans aften, man drog afsted herfra til skovs. Man kørte over Store Vibenshus og Ordrup,  inden Strandvejen blev sat i stand. Fra begyndelsen af 1800tallet ændrede trafikvanerne sig. Nu havde man fået repareret Strandvejen.

Læs artiklerne

• Forlystelser i København
• Nørrebro 2011
• -Strandvejens historie
• Omkring Skt. Hans Torv 

 

Sankt Johannes Kirke

Navngivet ved grundstensnedlæggelsen i 1856 efter Johannes Døberen  i Det Ny testamente. Det var her arbejderne søgte tilflugt, da politi og husarer angreb dem, da de forsøgte at holde møde på Fælleden. Sankt Johannes Kirke var Nørrebros første. Kirken blev berømt, fordi man havde en meget energisk præst, der hed Frimodt.

Læs artiklerne

• Kirker og Mennesker på Nørrebro
• Kampen på Fælleden
• Fælledparkens historie
• Arbejderkamp på Nørrebro
• Skt. Johannes Kirke
• I skal råbe mig Nørrebro op 

 

Sankt Josephs Hospital

Opført som katolsk privathospital 1873 – 75 af Sankt Josephs Søstrenes Orden. Siden 1979 drevet af Københavns Kommune. Fra 1985 som plejehjem og nu som administration.

Læs artiklen:

• Et hospital på Nørrebro

 

Sankt Stefans Kirke

Opført 1873 – 74 navngivet efter den kristne kirkes første martyr, Sankt Stefan.

Læs artiklerne:

• Kirker og Mennesker på Nørrebro
• Skt. Stefans Kirke – en kirke med frisind 

 

Sigurdsgade

Navngivet 1923 efter sagnhelten, Sigurd, der dræbte slangen Fafner.

 

Simeons Kirke

Opført 1912 – 14 og navngivet efter Simeon, der i Det Nye Testamente modtager Jesus ved fremstillingen i templet og profeterer om hans videre skæbne .

Læs artiklen:

• Kirker og Mennesker på Nørrebro

 

Sjællandsgade

Navngivet 1885. Omkring denne gade udviklede der sig en mindre navnegruppe, Fyensgade fra 1897, Langelandsvej 1890 og Jyllandsvej 1877.  Før 1885 hed vejen Thranesvej efter den lokale grundejer, grosserer L.E. Thrane. 

Læs artiklen: 

• Sjællandsgade på Nørrebro

 

Sjællandsgades Sideallé

Her lå nogle bevarede alle-træer og gamle arbejderboliger fra forrige århundrede.

 

Skodsborggade

Navngivet 1916 efter den nordsjællandske kystby, Skodsborg. Før 1916 hed gaden en kort årrække, Ordrupgade.

 

Skotterupgade

Navngivet 1918 efter kystbebyggelsen  Skotterup lidt syd for Snekkersten.  Allerede i middelalderen var der mange skotter i Helsingør. De bekostede et alter i Sankt Olai Kirke men det var for at ære deres egne helgener, Sankt Jakob, Sankt Andreas og Sankt Ninianus. De lånte også navnet til det lille fiskeleje.

 

Skrivervangen

Navngivet 1928 sigtende til hovedstadens skriver, der ligesom andre af byens embedsmænd havde del i indtægterne af jordene heromkring. Selv boede Københavns by-skriver gratis i et stenhus på hjørnet af Gammeltorv og Klædeboderne – nutidens Skindergade. Han nød desuden embedsjord og honorarer for at udfærdige skøder, domme og lister over våbenføre mænd.

Læs artiklen

• Fra Kæmner til Ildebrand

 

Skyttegade

Navngivet 1874 efter jobbeskrivelsen Skytte.

 

Slangerupgade

Navngivet omkring 1915 efter den nordsjællandske by, Slangerup. På navngivning – tidspunktet lå gaden parallelt med Tagensvej, frit ned mod Nordbanen  og banen til Slangerup.

Løs artiklerne:

• Tog til Nørrebro
• Nørrebros mange Stationer
•  Med tog over Lersøen

 

Slejpnersgade

Navngivet 1937 efter Odins ottebenede hest, Slejpner. Fra 1917 til 1931 brugtes navnet om den vestligste del af Mimersgade.

 

Slotsgade

Navngivet 1858 som den oprindelige adgangsvej til Blågård. Slottet var kongelig eje og derfor undertiden omtales som slot. Gadens indkørsel fra Nørrebrogade var indtil 1873 flankeret af to murede søjler.

Læs artiklerne:

• Blågårdsgade dengang
• Blågårdskvarteret gennem 400 år
• Vi har flere artikler om Blågården 

 

Solitudevej

Navngivet omkring 1863 som adgangsvej til lystejendommen Solitude,  som lå syd for nuværende Bangertsgade. Ejendommen, er navngivet med det latinske Solitudo. Det betyder ensomhed. Ejendommen lå her helt til 1902.

Landstedet opførtes 1720 af Grev U.A. Holstein. Denne lensgreve måtte holde sig fra hoffet. Grevinde Vieregg, Frederik den Fjerdes elskerinde hadede ham som pesten. Kongen kunne dog godt lide ham. Og han var gift med en halvsøster til  Anna Sophie Reventlow, kongens nye dronning til venstre hånd. Så på den måde kunne Holstein godt blive kongens højeste embedsmand. I slutningen af århundredet blev Solitude vaccinationsanstalt. Her blev de første koppevaccinationer i Danmark foretaget.

Senere blev det forlystelsessted og udflugtsmål for københavnerne. Den første udstykning af jorden, der strakte sig ned til Ladegårdsåen startede i 1853.

Læs artiklen:

•  Solitude, en lystejendom på Nørrebro

 

Sorgenfrigade

Navngivet 1905 efter det nordsjællandske slot, Sorgenfri

 

Sortedam Dossering

Navngivet officielt 1948 efter beliggenheden langs Sortedams Sø. Før 1948 var adressen blot Dosseringen. Stivolden langs søen i al fald siden sidst i 1800tallet har båret det nuværende navn

Læs artiklerne:

• Søerne foran Nørrebro
• Østerbro langs søerne

 

Sortedams Sø

Den nordligste af de tre københavnske søer. Navnet kendes tidligst 1619 i formen Soerte dam. Første del Sort sigter givetvis til mørkt, mudret vand. Sortedams Søen er en kunstig sø. Den blev dannet sammen med Peblinge Søen  ved opstemning. Vandet kom fra Ladegårdsåen.  Hensigten var at skaffe vand til stadens
forsvarsanlæg og vandmøller, samt drikkevand til diverse gadebrønde.

Siden 12. november 1687 har det været strengt forbudt at vaske vogne og klæder i søen. Man må heller ikke kaste ådsler i den. Og tænk i gamle dage kom de små københavnere ikke med storken – de små (peblinge) blev fisket op af søen.

Læs artiklerne:

• Søerne foran Nørrebro
•  Østerbro langs søerne

 

Sorte Firkant

Uofficielt navn givet 1972 til saneringsområdet omkring Blågårdsgade. Området var på saneringsplanen fra 1971 markeret med en sorte-brun farve. Mange mener, at navnet stammer fra alle de sociale sager, der var i området. Man havde markeret sagerne med kortnåle på et kort.

Læs artiklerne:

• At bo på Nørrebro
•  Blågårdskvarteret gennem 400 år
• Bulldozersanering ødelagde detailhandelen
• Dagligliv på Nørrebro, dengang
• Barn på Nørrebro

 

Stefansgade

Navngivet 1880 efter beliggenheden ved Skt. Stefans Kirke. Vejen er en gammel forbindelsesvej til Havremarken.  Den hed før 1880, Havremarksvej. Navnet Havremarken er i 1930 genoptaget på en skole.

Her ligger et af Københavns ældste værtshuse, Cafè Peter, og også Stefanshus. Her blev jeg sammen med en anden kendt person smidt ud, fordi vi sang tyske slagere og Beatles. Her lå bryggerierne Stefan og Hafnia.  Langsomt er kvarteret ved at blive et in – sted

Læs artiklerne:

• Nørrebro 2011
•  Arbejderne og Industri på Nørrebro 1 – 2
• Arbejderne på Nørrebro
• Omkring Nørrebroparken 1 – 3
• Stuntkvinden fra Stefansgade

 

Stengade

Navngivet 1858, muligvis efter boghandler Chr. Steen, som ejede nogle grunde her. Selv boede han på Nørrebrogade 45. Ved Prins Jørgens Gade, hvor vejen var spærret med en bom, begyndte navnet Stengade.  Navnet omfattede første stykke mellem Korsgade og Baggesensgade. Det sidste stykke frem til Nørrebrogade hed til 1927, Nørrebrostræde.

Læs artiklen: 

• Brand i Stengade

 

Stevnsgade

Navngivet 1915 efter det østsjællandske område, Stevns. Ordet er udledt af det olddanske ord for ambolt. Har det mon noget med klinten at gøre?

 

Struenseegade

Navngivet 1906 efter Johan Friedrich Struensee. Han var livlæge for den sindssyge konge Christian den Syvende. Han var ligeledes en kort overgang første
– minister og dronning Caroline Mathildes elsker. Hun fødte ham en datter. Samme år styrtede han Bernstorffs
regering og tiltog sig enevældig magt. Fra 1771 kaldte han sig Geheime-kabinetsminister.

En stor del af dette år regerede han Danmark fra slottet i Hørsholm.  Han indførte nogle love, der forenklede administrationen ved at afskaffe overflødige stillinger. Han indførte trykkefrihed, forbedrede landboreformer og udfoldede anden humanistisk virksomhed. Blandt andet afskaffede han børns arbejde. Mange af de mest fremskridtsvenlige reformer blev omstødt ved hans fald.

I 1772 blev han arresteret og anklaget for majestætsfornærmelse og brud på kongeloven. Kort tid efter blev han henrettet på Øster Fælled. Sammen med sin nære medarbejder Enevold Brandt.

Han indrettede blandt andet et privathospital på Nørrebro, og han var ofte på Fasanjagt på Fælleden.

Læs artiklerne:

• Henrettet på Østerbro
• Henrettet på Øster Fælled Torv 

 

Svalen

Apotek åbnet 1914 og navngivet efter svalen, som en efterligning af gamle apotekernavne som for eksempel Delfinapoteket.

 

Søllerødgade

Navngivet 1904 efter den nordsjællandske landsby og forstad Søllerød. Stykket mellem Stefansgade og Vedbækgade  hed indtil 1934, Brønshøjgade.

 

Sølund

Plejecenter opført 1978 som en udvidelse af tidligere Nørre Hospital. På stedet lå tidligere optagelseshjemmet Sølund med navn efter beliggenheden ved Sortedams Sø.

 

Tagensvej

Navngivet efter Tagenshus. Det var navnet på opsynsmandens hus ved hjørnet af Rådmandsgade. Huset har givetvis taget navn efter opsynsmanden, Tage Nielsen. Men både hus og adgangsvej er betydelig ældre. Tage Nielsen døde i 1710.

Der hvor huset blev bygget, antagelig i 1631, var der allerede i 1616 blevet rejst en fuglestang, der blev benyttet til afretning af kongelige jagtfalke. I 1694 blev de rindrettet skydebaner, hvor borgerne kunne skyde om kap. Stykket mellem Jagtvej og Blegdamsvej er først anlagt i 1899. Vejnavnet har været kendt siden 1860.

En sporvognslinje var allerede etableret i 1887 ud til Tagensvej. Den gik over åbent land uden gadeanlæg mellem Blegdamsvej og Jagtvej. Det var fabrikant Sophus Hauberg,  stifter af den fabrik, der senere kom til at hedde Titan.

Læs artiklen 

• Købmandsforretningen på Tagensvej

 

Thit Jensens Vej

Navngivet 1994 efter forfatterinden Thit Jensen.

 

Thorsgade

Navngivet 1863 efter guden Thor. Og denne Thor er tordenguden, der skaber torden ved at køre over himlen med bukkeforspand. Hans hammer er Mjølner.

Løs artiklen.

• Mysteriet i Thorsgade

 

Thorupsgade

Navngivet omkring 1868 efter kancelli-råd Ole Thorup, der en tid ejede de fleste grunde ved den senere gade. I 1859 oprettede han Thorups Stiftelse i nr. 6 – 8. Den var til gavn for ældre, ugifte eller ægtefolk efter embedsmænd.

Thorup stiftede tillige et legat til opdragelsens fremme. Dets renter blev 1920 givet til Opfostringshuset , der derefter tog navnet Det Kgl. Opfostringshus & Den Thorupske Stiftelse.

 

Thyrasgade

Navngivet omkring 1870 efter dronning  Thyra, gift med Gorm den Gamle. Måske var det Thyra Danebod, der byggede det ældgamle forsvarsanlæg Dannevirke.  Thyra og Gorm ligger begravet i Jelling. Med dem begynder Danmarks officielle kongerække.

 

Tibirkegade

Navngivet 1915 efter den nordsjællandske landsby, Tibirke.

 

Tikøbgade

Navngivet 1929 efter den nordsjællandske sogne-by, Tikøb. Før Højbanens  anlæggelse i 1929 var vejen en del af Glentevej.

 

Titangade

Navngivet 1918 efter beliggenheden langs bagsiden af maskinfabrikken Titan anlagt ved Tagensvej i 1897. Den græske mytologis 22 titaner er gudernes modstandere – jordfødte børn af Uranos, Himlen  og Gaia, Jorden. Den øverste titan er Kronos, tiden.

• Du kan på vores side læse en artikel om Titan

Tjørnegade

Navngivet 1874 efter buskvæksten, tjørn

 

Todesgade

Navngivet 1873 efter forfatteren og lægen  Johann Clemens Tode. Han havde et lyst sind og førte skalpellen med sikker hånd. Han blev hofrejsekirurg og professor. Men han døde i meget fattige kår. Det var hans venner og elever, der bekostede gravmælet på Assistens Kirkegård.

Hans videnskabelige mesterstykke var sonderingen mellem gonorré og syfilis. Han skrev roman, skuespil, faglige afhandlinger og viser.

 

Tømrergade

Navngivet 1862 efter jobbetegnelsen tømrer.

 

Udbygade

Navngivet 1915 efter den sjællandske landsby, Udby

 

Uffesgade

Navngivet 1941 efter den nordiske sagnhelt Uffe hin Spage (den kloge).Ifølge sognet dukkede han op til dåd og nedkæmpede to tyskere i en holmgang på en ø i Ejderen. Før 1941 hed gaden Ølundsgade  efter Ølunds Mølle, opført 1826 af Chr. J. Ølund. Den var i drift til 1880. De sidste rester af denne mølle blev nedrevet omkring 1980 i en gård øst for gaden.

Der hvor Ølunds Mølle senere lå, anlagdes i 1804 en reberbane af kaptajn i Borgervæbningen, Toksvær. Man sagde, at hans rækværk var blevet ødelagt af en
storm, så man kunne se direkte ind i hans lokum. Og der kunne man så se, hvad der foregik. Uha.

   Læs artiklen:

• Ølunds Mølle

 

Valhalsgade

Navngivet 1928 efter Odins hal, Valhal. I den nordiske mytologi er det samlingssted for døde krigere.

 

Valkyriegade

Navngivet omkring 1915. Valkyrier  er de kvinder, som Odin udsender til kamppladser for at føre de faldne til Valhal.

 

Vedbækgade

Navngivet 1916 efter den nordsjællandske bebyggelse Vedbæk. Før 1916 hed gaden Gentoftegade.

 

Vermunds gåde

Navngivet 1928 efter sagnkongen Vermund, der var far til Uffe hin Spage. Før 1928 blev vejen en årrække kaldet Natkulevej og Mygindsvej efter grundlæggeren af et renovationsfirma for enden af gaden. Mygindsvej fortsatte over Jagtvej til Nørre Allé, lidt syd for den nuværende Universitetspark.

 

Vingelodden

Navngivet 1964 som en blind sidevej til Banevingen. Før 1964 blev vejen kaldt Forbindelsesvejen.

 

Vulkangade

Navngivet omkring 1909 efter smedenes gud i den romerske mytologi, Vulkan (Vulcnos). Vulcanos havde værksted under vulkanen Etna, hvor han smedede våben til broderen Mars. Gaden er en blind fortsættelse af Vølundsgade. Navnet skal ses i den sammenhæng. Vulkan er et modstykke til den nordiske mytologis Vølund.

 

Vævergade

Navngivet 1874 efter erhvervet væver

 

Vølundsgade

Navngivet 1904 efter den nordiske mytologis stærke smed, Vølund. Før 1904 blev gaden en kort årrække kaldet for Lokesgade.

 

Wesselgade

Navngivet 1860 efter digteren Johan Herman Wessel. Før 1860 blev gaden en kort årrække kaldt Blågårds Østergade. Wessels hovedværk var Kærlighed uden strømper, et musikalsk sørgespil efter parodierede dårlige nordiske efterligninger af udenlandske mestre.

 

Ydunsgade

Navngivet omkring 1901 efter den nordiske mytologis gudinde Ydun.

 

Ægirsgade

Navngivet 1899 efter den nordiske mytologis havgud, Ægir. Han holdt til ved Læsø og var gift med Ran, som fiskede de druknede søfolk op i net. Deres 9 søstre var havets bølger. I Ægirsgade finder man også en af Nørrebros mange stiftelser Købmandsstiftelsen grundlagt af Urtekræmmerforeningen (Ægirsgade 55 – 65, Balders Plads 1 – 3, Nannasgade 18 – 20). I dag indeholder bygningerne Andelsboligforeningen Kræmmerhuset.

• På vores side har vi to artikler om Urtekræmmerforeningen

Åboulevarden

Navngivet 1897 i forbindelse med overdækningen af Ladegårdsåen, som siden da har løbet under gadens midte. Før da hed gaden på åens nordside, Ågade
og på sydsiden, Ladegårdsvejen efter beliggenheden ved Ladegården. Ladegården var oprindelig en avlsgård under Københavns Slot. Ladegården  blev i 1710 brugt som krigslazaret. Derefter blev den brugt til forskellige sociale formål. Men rygtet blev stadig dårligere. Det hele blev nedrevet i 1920erne.

Læs artiklerne:

• Den stinkende kloak på Nørrebro
•  Fattiglemmer på Ladegården
• Ladegården, dengang
• Det var på Frederiksberg
•  Solbjerg, Nyby og Ny Amager

Ågade

Fra 1870 til 1897 navn på gadestykket på nordsiden af Ladegårdsåen mellem Peblinge Søen og Skyttegade. I 1908 anvendt som navn på den vestlige forlængelse af dette stykke frem til Jagtvej, hvorfra vej og navn i 1919 blev forlænget til Borups Allé. På strækningen mellem Peblinge Søen og Skyttegade i 1897 erstattet af navnet Åboulevarden i forbindelse med overdækningen af Ladegårdsåen.

Vi iler lige med at fortælle at åen ikke blev overdækket over det hele på en gang. Den var åbenbart så dyb, at man kunne drukne i den. Det skete for fire fine damer natten mellem den 26. og 27. november 1812, da en karet var på vej fra et bryllup. Den styrtede i Ladegårdsåen.

• Vi har på vores side en masse artikler om Ladegården og åen. På YouTube har vi også lavet to videoer. 

Kilde: Se

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler 
• www.norrebro.dk 
• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforening gennem 110 år 
• Uwe Brodersen: Omkring Nørrebroparken 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Fra Urtekræmmer til Shawarmabar (Nørrebro handelsforenings historie) finder du 29  artikler 
• Under Industri på Nørrebro og i Nordvest finder du 37 artikler 

• Gader og veje på Nørrebro
• Flere Gader og veje på Nørrebro
• Gamle Gader og veje på Nørrebro
• Nørrebros Gader A – G
• Nørrebros Gader H – N

 

Andre lyn – guides:

• Gader og veje på Frederiksberg A – J (under København)
• Gader og veje på Frederiksberg K – Å (under København)
• Gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Flere gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Gader og veje i Aabenraa(under Aabenraa)
• Gader og veje i Tønder (under Tønder)

Redigeret 20. 12. 2021