Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland

Mere om Tinglev og omegn – dengang

Maj 15, 2011

  • Her følger anden afdeling af Tinglev og omegn – dengang

 

Lokalhistorie og inddelinger

Egentlig kan det være svært at skrive lokalhistorie, hvis man vi have flere steder med på en gang. Skal man skrive efter den nuværende inddeling eller skal man tage den ældre inddeling, eller vælge noget helt tredje. Vi har så valgt det sidste. En del af de steder vi beskæftiger os med ligger i Slogs Herred. Det omfatter bl.a. Tinglev, Burkal, Ravsted og Bylderup.

 

Masser af adel

Ifølge Kong Valdemars Jordebog hed herredet Locthorpheret efter byen Lovtrup i Uge Sogn. Men det er kun nævnt med dette navn den ene gang. Ellers har herredet fået navn efter åen Slogs Å. I ældre tid var herredet også væsentlig større. Der er sket en masse bytterier i historiens forløb. Det skyldes blandt andet de store adelige godser, der var i Sønderjylland – dengang.Også i Slogs Herred opererede adelige som Ahlefeldt, Sture, von der Wisch, Rantzau m.m. Også kolonier blev anlagt i dette herred, således Julianenborg, Christianshåb og Sofiedal.

 

Slogs Herred

Herredsretterne blev ophævet i 1867. Det kan være lidt indviklet at forklare de ændrede styreforme og retspraksis gennem årene. Omkring 1770 holdtes Slogs Herreds Ting  i Bylderup. I 1864 blev der holdt ting på en af byens to kroer. Som tidligere hang der en galge ved Bredevad. Videnskabernes Kort fra 1805 ses også en galge omkring Hajstrup.

Egentlig udgør Slogs Herred 6 pastorater under Tønder Provsti, Ribe Stift.  Men fra gammel tid har herredet hørt under Slesvig. Det vides at herredet havde eget segl i 1491. Af det findes ingen aftryk. Men et aftryk af yngre segl fra 1600 tallet er bevaret. Det viser et fiskegærde i bølger.

 

Adelige undersåtter

Rundt om i Tønder Amt var der dengang en del adelige undersåtter. De fleste blev efterhånden overtaget af landsherren. Men de bevarede dog en hvis selvstændighed. Således købte hertugen i 1631 en del fæstegods i Slogs og Kær Herreder.

Undersåtter måtte dog også selv købe sig fri flere steder.

Foruden de adelige godser, der lå direkte under den adelige landret, var der også enkelte større ikke – adelige gårde, som ikke hørte under de almindelige landsretter. I Tønder var disse såkaldte kanceli-godser, nemlig Hajstrupgård i Bylderup Sogn og Hestholm og  Mejerholm i Tønder Landsogn.

 

Nedbrændt og stormet af venner og fjender

Christian den Fjerde flygtede i 1627 op gennem Sønderjylland. Der gik panik i hans tropper, som plyndrede Flensborg og videre op gennem Sønderjylland. Soldaterne kunne ikke kende forskel på hertugelige og kongelige undersåtter. Uge og Bjolderup kirker  blev således afbrændte Det samme skete for Rise Kirke.  Landsbyerne Uge, Bolderslev, Hjordkær, Nybøl og Årslev blev totalt nedbrændt. Og Toldsted var allerede forladt.

Uge By havde lidt et tab på 1.075 mark og en enkelt bonde havde mistet 11 stude, fem stk. ungkvæg, 15 bistader, 24 skinker, 10 tønder øl, fire sider flæsk, 16 oste og alt det ud-tærskede korn.  Og flere ulykker kom med svenskerne. I 1654 – 55 kom pesten. Den kom igen i 1659 med forstærket styrke. Jo det område, som vi her beskriver, havde det ikke godt i de år.

 

Mennesker i mange år 

Tinglev har både heddet Tingløff og Tingheleff .

Måler man efter gravhøje, ja så  har der været liv i sognet i mange år. Mindst 42 har man fundet. De fleste er dog sløjfet eller for-gravet, dog er nogle blevet fredet. I byen er også fundet et bronze sværd, to små knive og en guld – armring fra ældre bronzealder.

 

Stoltelund

Stoltelund blev i 1500 tallet oprettet af nedlagte bøndergårde. I mange år tilhørte adelsgården Ahlefeldt – slægtens store besiddelser. I 1608 nævnes den gottorpske hofmarskal Burchard Dalldarf til Stoltelund, men han har ganske givet været forpagter. Ved Ahlefeldts konkurs i 1725, blev godset erhvervet af statsråd Grund. Hans enke forærede i 1741 gården til en af hende oprettet stiftelse for præsteenker i Bredsted. I 1785 blev godset udstykket og samtidig ophævedes livegenskabet. På et tidspunkt var der fem gårde i arvefæste på godset. I haven stod en reliefudsmykket døbefond af granit, som havde stået i den nedlagte Bjerndrup Kirke. Fra 1637 til 1806 havde stedet deres egen jurisdiktion.

Vippelgård

Vippelgård var også adelig. I 1491 skødes gården af ridder Hans von Ahlefeldt til Løgum Kloster. Gården havde tidligere tilhørt Barbara von der Wisch Tyrstrupgård.
Ved andre ejendomshandler møder vi slægten Sture, Reventlow. Smalsted og Rantzau.

Sofiedal blev i 1700 tallet grundlagt af 20 kolonister.

 

Bylderup Sogn – pantsat

Bylderup hed dengang i 1200 tallet Biulethorp.  Hertug Valdemar og han søn pantsatte 1353 vort sogn Bylderup til marsken Erik Holk. Sognet havde forskellige ejere, og i 1497 overdrog Henrik Rantzau besiddelserne til Hertug Frederik.

 

Hajstrupgård

Her lå den tidligere fri-gård og  kanceli-gods Hajstrupgård. I 1420 blev den ejet af Peter Petersen, men han blev myrdet. Han sønnesøn var den berømte Nis Henriksen. Efter sin dåd fik han også tilkendt Vrågård i Burkal Sogn.

 

Karlsvrå 

Den tidligere adelsgård Karlsvrå  lå her også. I 1238 og 1245 nævnes Hr. Largo. I slutningen af 1400 tallet ejes gården af Eler Rantzau. Den fortsætter i familien indtil omkring år 1500 bliver solgt til Hertug Frederik for 4.000 rigsdaler.

 

Oldtidsfund i Terkelsbøl 

Ja og i Terkelsbøl er en heks. Hun kan se i fortid, nutid og fremtid. Evnerne har heksen, Ida Christensen arvet efter hendes far.

I Terkelsbøl er fundet en egekiste fra ældre bronzealder. Et par ældre stenalder – bopladser kendes fra Terkelsbøl Mose. Andre stenalderbopladser er fundet ved Sønderåen ved Gårdeby.

 

Jyndevad og Grøngård

Vi har også bebyggelsen Bov ikke at forveksle med bebyggelsen ved Padborg. Allerede i 1365 ser vi et stedet kaldet Bughe.  Her har vi også det gamle sted, Rens, som i 1340 hed Rindseet og i 1495 Reensze. Og Store Jyndevad kendt i 1230 som Jotenwath.

Her i nærheden ligger også  Grøngård, som vi tidligere har berettet om. Det var Hertug Hans den Ældres jagtslot. Det var også en stor gård, med en kæmpe ladegård. Hoveriet ophørte i 1597/58 mod at der skulle betales de såkaldte Grøngård – penge.

 

Vrågård

Vrågård var tidligere adelsgård og fri-gård. I 1490 blev den ejet af Erik Sture. Datteren Lene blev gift med Tiellof von der Wisch. Det var den gård som Niels Henriksen fik for sin heltedåd.

Vestergård  blev omkring år 1500 solgt af Eler Rantzau til Hertug Frederik.

 

Adelige handler

Hans Blomme kunne i 1592 på kongens vegne overdrage Hertug Johan Adolf 4 gårde , 3 mindre ejendomme og en eng i Burkal, som kongen havde købt af Jørgen Moth.  Løgum Kloster
havde tidligere haft en del besiddelser i sognet. Således kunne præsten Tyge Rubing i 1340 erklære, at han på klosterets vegne havde fået Jyndevad Mark på forlening på livstid. Dette bekræftede Erik Krummerdige i 1405.

I 1237 havde Ketelius bevidnet, at han havde skødet al sin jord på Lydersholm Mark  til munkene. Han havde i stedet fået tilkendt anden jord med tre fiskesteder. Interessant er også, at Otto Snafs i 1437 skødede til Hertug Adolf: Sin By Nolde med dens tilliggende. I 1495 skødede væbner Urne Jepsen af slægten Algudsen blandt andet tre gårde i Rens

til Anders Ebbesen Ulfeld. Køberen havde i forvejen halvdelen af godset, som han havde fået med sin frue Helvig Hartvigsdatter Smalsted.

Jo forskere i adelshistorie kan få meget ud af at forske i historien herude i det tyndtbefolkede område. Og vi er sikkert ikke færdig med historien. Således blev der i 1863 fundet et kg sølvsager og 146 mønter på en mark ved Jyndevad. De fleste mønter var arabiske. En jættestue er fundet ved Bov.  Ved Rens kendes en grav fra vikingetiden med sværd, skjold, lerkar m.m.

 

De mange østers

Advokat Bekker var blevet idømt tre måneders fængsel, fordi han havde nægtet at lade indmure en mindeplade i kirken i Bjolderup for tre faldne fra den fransk – tyske krig i 1870. Men fængselsopholdet havde efter sigende ikke været så hårdt. Således blev der konkurreret om, hvem der kunne spise flest østers i Glückstadts gamle fængsel. Lille advokat Bekker  spiste 31, mens Gustav Johannsen kun opnåede 29.

 

Regensburg i Bjerndrup

Det var også i Bjolderup Præstegård, at Theodor August Regensburg modtog undervisning. Han blev dansk – slesvigsk departementschef og stiftsamtmand. Det var ham, der stod for det såkaldte Sprogreskript.

 

En flintesmed ved Bjerndrup Mølleå 

Utroligt er det at tænke sig, at få 10.000 år siden sad der en sønderjysk flintesmed ved Bjerndrup Mølleå. Nu har arkæologer fundet en boplads her. Udover fund fra stenalderen, er der fundet ting fra jernalderen på stedet. Man har blandt andet fundet en nedgravet urne med brændte knogler og tre små jernknive.

 

Kongen lå stille

Den 31. august 1620 var Christian den Fjerde på besøg i Bolderslev. Der står skrevet, at han var nødt til at ligge ganske stille formedels svagheds skyld. Det står ikke om dette skyldtes fedme, druk eller seksuel overanstrengelse. Alle tre muligheder var sandsynlige. Han var således far til 26 børn fordelt på flere leverandører.

 

Mord og drama ved tinget

Vi fik hvis ikke med i førsteafdeling af vore strejftog omkring Tinglev, at der i forbindelse med Urnehoved er knytte et sagn. Ifølge Knystlinga Saga så udåndede Svend Estridsøn  i 1074 på kongsgården Suddathorp i Søderup, der ligger et par kilometer nordligere.

På Urnehoved Tinge lod iflg. Saxo Harald Kesja, der var halv-broder til Erik Emune sig hylde til konge i 1134. Tre år senere myrdede herremanden Sorte Plov den 18. september 1137 Erik Emune  under et tingmøde. Forinden havde Erik Emune nået at dræbe Harald Kesja og hans familie.

Kigger man efter i Danske Atlas, så benævnes Uge som Uk. Mon byen er opkaldt efter den adelige familie von Ucken  som har ejet Skovbølgård i Felsted Sogn?

 

Omvej til Ravsted

I første afdeling nåede vi ikke så meget om Ravsted. Det irriterede mig altid at bussen fra Aabenraa til Tønder altid skulle køre en omvej over Ravsted  Og omvendt den anden vej. Da var næsten aldrig passagerer med. Så det tog altid længere tid hjem, når jeg skulle besøge mine forældre. Men det kan Historien jo egentlig ikke gøre for.

Men hvad er Ravsted? Kigger man i brandvedtægterne så gælder området, Ravsted, Havsted, Hynding, Hyndingholm, Hessel, Fogderup, Stormsgaard, Korup, St. Knivsig og Korupmark.

Mindst 16 gravhøje er blevet fjernet omkring Ravsted. Men to ret store gravhøje kan ses ved Korup.

 

Slukke – forening

Betryggende er at vide, at den store slukningshjælp bliver varetaget af Ravsted Frivillige Brandværn. Man får hjælp af Øster Højst. I tilfælde af endnu større brand var det hjælp af værnene i Tinglev og Løgumkloster.  Og brandværnet i Ravsted  opstod allerede i 1898, som Löschverband Rapstedt. Men se det er en hel anden historie.

 

En borg ved Ravsted

Ravsted har heddet Rapsted, Raperhet, Rapset og Rapstede. Ifølge et sagn skulle der have ligget en borg ved Høgsholt. Satrupholm har tilhørt adelsfamilien Sturre. Datteren til Thomas Sturre, Kathrine var gift med den kendte Hans Blome.

 

Løgum Kloster havde store besiddelser

Indtil i hvert fald 1527 havde Løgum Kloster temmelig store besiddelser i Ravsted  og Omegn. Ditlev van der Wisch besad også en del ejendomme i området. Det samme gjaldt for en anden
adelsmand, Otte Emmiksen. Og fire ejendomme til hørte Gregorius Ahlefeldt.

 

De missionske i Fogderup

Befolkningen i Fogderup var meget missionske. Ligesom i Tinglev var her et missionshus.

 

Hjemmetyskhedens forpost

Man kan også sige, at befolkningen omkring 1848 havde valgt forbindelsen med syden. Det var en af hjemmetyskhedens forposter. Dette kunne skyldes den ansete deputerede i Stænderforsamlingen, Thies Hansen, som var sognefoged i Ravsted.

Efter sejren ved Bov  forlod han skyndsomt Ravsted. Men snart vente han atter tilbage.

En deserteret slagtersøn vente en nytårsaften hjem for at fejre nytår med sine forældre i Ravsted. Og dette fik sognefogeden til at organisere en bevæbnet hær i byen for at jagte den stakkels unge. Jo der skete skam noget i Ravsted.

 

En travl præst

Pastor Tiedje fik travlt, da mobiliserings – ordrene dukkede op. Enhver af de unge mænd fik et ord med på vejen, og man arrangerede andagter i forbindelse med første verdenskrig. Pastoren havde også oprettet et nødherberge for nødlidende østprøjsere. Der indkom en masse Liebesgaben fra hele Nordslesvig. Disse blev afhentet på jernbanestationen i Bylderup Bov.

 

Kilde

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Aabenraa
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
  • Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
  • Under Tønder finder du 283 artikler 
  • Tinglev og Omegn – dengang
  • Og mange flere artikler fra området 

Redigeret 14. – 11. 2021.


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Sønderjylland