Fra Hamletsgade til Nørre Sidealé. Dette er anden del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter. Hvad betyder lokaliteterne? Hvad gør dem specielle? Se det her.

Kære læsere velkommen til andel del af lynguiden over Nørrebros lokaliteter. Vi har forsøgt at henvise til artikler, hvor du kan finde mere uddybende ting. Men da www.dengang.dk indeholder mere end 304 artikler om det gamle Nørrebro, er vi sikker på, at du selv kan finde meget mere, når du går på opdagelse. Disse tre artikler er også nogle af de mest kopierede artikler uden kildeangivelse. Man må gerne kopiere – men med kildeangivelse. 

 

Hamletsgade

Navngivet 1953 efter den danske sagnfigur Prins Amled. Mere kendt er den sikkert i Shakespeares dramatiske fortolkning, Hamlet, Prince of Denmark.  Det blev opført første gang i 1603. Sagnet kan føres tilbage til arabiske fortællinger. Prinsen spillede evnesvag for med tiden, at kunne hævne sin fars død.

I 1910 var her både herreskrædder og sæbeforretning. Her har kunstneren Per Kirkeby boet i en halvanden værelses uden bad.

 

Hans Egedes Gade

Navngivet 1899 efter præsten og missionæren Hans Egede. I området er en række kirkelige  gader. Hans Egede var norsk præst og missionær. Han fik den tanke, at bringe kristendommen op til de gamle nordboers efterkommere på Grønland. Han fik efter mange genvordigheder oprettet et kompagni til handel på Grønland fra Bergen.

Da det første skib under hans kommando ankom til Grønland i 1721 fandt man landet beboet af eskimoer, som for længst havde udryddet de sidste nordboer. Egede påbegyndte missionen bistået af sin kone, der var sygeplejerske. En koppepidemi kom til at koste hende livet.

Hans Egede grundlagde i 1727 Godthåb. Hans styre af kolonien var ikke blødsødent. Hårdhændede straffe for forseelser hørte tiden til. Den danske regering sendte ham kolonister, som blev hentet i mands – og kvindefængsler. Disse blev tvangsgiftet med hinanden. Det var Egede, der skaffede Danmark fodfæste i Grønland. Læs også artiklen på vores hjemmeside: Var Danmark brutale over for Grønland.

 

Hans Tavsens kirke

Navngivet 1897 efter reformationstidspræsten , senere biskop Hans Tavsen. Hans Tavsen var oprindelig Johanniter – munk. Men på en rejse til Wittenberg i Tyskland blev han grebet af Luthers lære og forkyndelse. Han prædikede reformationen i Viborg 1525. Det vakte sensation, at man sang danske salmer til gudstjenesten.

Han blev i 1529 præst ved Nicolaj Kirke i København. Han kom i 1533 i strid med Sjællands biskop Joakim Rønnow, der fik ham dømt til forvisning. Dette
fremkaldte en oprørsk stemning blandt borgerne, der var ved at lynche biskoppen.

Det var Hans Tavsen selv, der reddede biskoppen. Han fik lov til at blive i København  ved at love biskoppen lydighed. I 1536 sejrede den lutherske reformation. Hans Tavsen, der oversatte Mose – bøgerne til dansk, blev 1541 biskop i Ribe.

• Læs om kirken i artiklen: Kirker og Mennesker på Nørrebro

Hans Tavsens Park

Navngivet 1938 efter beliggenheden

 

Haraldsgade

Navngivet 1880 med mandsnavnet Harald. Antagelig tænkes det på Kong Harald, der var søn af Gorm og Thyra. Harald Blåtand  var konge i Danmark fra ca. 950 til 986. Han flyttede kongesædet fra Lejre til Roskilde. Han lagde grunden til den senere domkirke.

I en strid med sin søn Svend Tveskæg blev Kong Harald dræbt af Palnatoke. Harald Blåtand  rejste de berømte runesten i Jelling over sin far og mor. Han gjorde opmærksom på, at han selv kristnede Danerne og vandt Norges rige.

Gaden er en gammel forbindelsesvej til Rådmandsmarken mellem Tagensvej  og Lyngbyvej. Vejens oprindelige linjeføring fulgte indtil 1920, Ragnagade fra Teglværksgade til Lyngbyvejen. Det omlagte stykke af Haraldsgade kaldtes i de første år af 1920erne for Ny Haraldsgade.

 

Havremarkens Skole

Oprettet 1890 som Husumgades Skole. Navnet blev ændret i 1930, da Husum Skole blev taget i brug. Navnet repræsenterer det gamle navn, Havremarken Det dækkede området mellem Jagtvej, Nørrebrogade, Ladegårdsåen og Hillerødgade. Indtil 1880 blev Stefansgade  kaldt for Havremarksvej.

 

Heimdalsgade

Navngivet 1892 efter den nordiske gud, Heimdal, der vogtede adgangen over regnbuen Bifrost til gudernes bolig. Han er i besiddelse af et horn, der kan lyde over hele verden. Så kan også høre græsset gro. På Heimdalsgade  lå en af områdets ældste bebyggelser, nemlig gården Petersminde. I 1800tallet var adressen, Lygtevejn 38. Den optræder på et kort fra 1795. Inden da optræder en gård Nissedal. Antagelig samme gård optræder som Mester Jokums Gård. Her boede sandsynligvis bødelen.

På den anden side lå Petershvile.  Både den og Petersminde havde samme ejer, nemlig renteskriver Peter Feddersen. I 1896 åbnede de såkaldte Gummi – og Luftningsfabrikker i gaden. Den blev senere til Schiønning & Arve. Denne gummifabrik blev senere kendt, da den i 1981 blev besat af unge. Det førte til en dramatisk aktion med brug af knipler, tåregas og varslingsskud.

I 1919 etablerede Ford Motor Compagni  en samlefabrik i nr. 42. I 1924 var fabrikken blevet for lille og flyttede. På gaden var også en chokoladefabrik, en biskuit – fabrik og en rugbrøds – fabrik.

 

Heinesgade

Navngivet omkring 1904 efter overretssagfører Nathan Heine. Han fungerede som byggeadvokat ved mange ejendomshandler på Nørrebro. Navnet blev dog først i 1967 officielt anerkendt af Københavns Kommune.  Det var bygherren P.D. Løv,  der lod opføre kvarteret sydvest for Nørrebros Runddel.

 

Hellebækgade

Navngivet 1917 efter den nordsjællandske kystby Hellebæk.

 

Hellig Kors Kirke

Kirken er opført 1887 – 1890. Den er navngivet efter det hellige kors, Jesu blev korsfæstet på. Det mest dominerende symbol i den kristne kirke, er netop korset. Navnet spiller også på, at den ligger for enden af  Korsgade.

• Se artiklen: Kirker og mennesker på Nørrebro

Henrik Pontoppidans Vej

Navngivet 1994 efter forfatteren Henrik Pontoppidan

 

Herman Triers Plads

Navngivet 1930 efter den radikale politiker og københavnske borgerrepræsentant Herman Trier.  Er opført på Ladegårdens areal. Området hørte oprindelig til Frederiksberg, men blev i 1923 overført til Københavns Kommune. Herman Trier gik aktivt ind for afholdsbevægelsen. Han var medstifter af Studentersamfundet af 1882. Han var leder af dets aftenundervisning for arbejdere. Det var også Trier, der indførte sløjd – undervisning i de danske skoler.

Hvis du vil vide mere om Ladegården:

• Fattiglemmer på Ladegården
• Ladegården dengang
• Der er mange flere artikler om Ladegården. Også på YouTube er der to videoer 

 

Hermodsgade

Navngivet 1928 efter den nordiske mytologis Hermod, der af guderne blev sendt til dødsriget for at hente Balder tilbage.

 

Hildursgade

Navngivet 1928 efter Hildur.  Hun er en kvinde i den nordiske sagnhistorie, der vækker døde krigere til live, så de er nødt til at kæmpe igen. Hendes navn betyder kamp. Før 1928 blev gaden en kort tid kaldt Dyvekevej.

 

Hillerødgade

Navngivet 1915 efter den nordsjællandske købstad, Hillerød. Gaden hed før 1915, Lyngbygade. Men navnet blev ændret på grund af lighed med Lyngbyvej. Hillerødgade  er oprindelig markvej til Bispeengen. Når man nævner Hillerødgade kommer man til at tænke på jernbanen på Nørrebro
– dengang. Her i nærheden fik en masse veje navneforandring. Brønshøjgade er nu en del af Søllerødgade. Ordrupgade blev til Skodsborggade. Gjentoftegade  blev til Vedbækgade.

 

Hiort Lorentzens Gade

Hurra endnu en sønderjyde bliver hædret. Navngivet i 1907 efter den sønderjyske politiker Peter Hiort Lorentzen. Han var aktiv i den dansk orienterede politik i Slesvig Holsten.

Da han i 1842 talte dansk i Den Slesvigske Stænderforsamling som demonstration mod tyskheden, blev han korrekset af den svage danske kongemagt. Dette medførte en voldsom opblussen af danskheden.  Lorentzen var modstander af det enevældige kongestyre. Egentlig var han mest stemt for et frit, demokratisk Slesvig – Holsten i union med Danmark.

 

Holtegade

Navngivet omkring 1890 efter landsbyen Holte.

 

Hornbækgade

Navngivet 1908 efter det nordsjællandske fiskeleje, Hornbæk.

 

Hothers Plads

Navngivet 1926 efter den nordiske mytologis Hother, der var bror til Balder. Fordi han var blind blev han lokket til at skyde den dræbende pil mod Balder.

 

Humlebækgade

Navngivet 1918 efter det nordsjællandske fiskeleje Humlebæk.

 

Husumgade

Navngivet 1885 efter landsbyen, Husum.

• Læs artiklen: Dramaet i Husumgade

 

Hyltebro

Navngivet 1930 med et gammelt navn på den bro, der førte over Nørrebrogade over Lygteåen ved Nørrebro Station. Broens navn kendtes tidligst 1625 som Hyltebron. Hylte betyder skov.

Broen udgjorde indtil 1901 grænsen mellem Brønshøj og København.  Den gamle træbro faldt sammen i 1771 og erstattet af en stenbro. Hvoraf navnet stammer vides ikke, men der kan jo have stået hyldetræer på stedet.

 

Hørsholmsgade

Navngivet 1901 efter den nordsjællandske by, Hørsholm.

 

Jagtvej

Anlagt i den nuværende form i 1750, som en kongelig forbindelsesvej fra Frederiksberg Slot  og Falkonergården til Vibenshus med videre forbindelse til de kongelige jagtområder i Jægersborg Dyrhave og Store Dyrehave. Navnet kendes tidligst i 1780erne. Vejen fra Vibenshus til Østerbrogade (Strandvejen)  blev færdiggjort i 1768.

Ved Den Danske Brigades indmarch den 6. maj 1945 blev brigaden beskudt. Tre brigadefolk blev beskudt her på Jagtvej.

Her på nummer 69 lå Ungdomshuset, som engang var Folkets Hus. Det var forsamlingshus for hele Nørrebro  med boksestævner og besøg af bl.a. Rosa Luxemburg.

(På www.norrebro.dk kan du finde mange artikler om Ungdomshuset, Læs artiklerne: 

•  Jagtvejens Mølle
• BZ Bevægelsens Historie på Nørrebro
• Et ”Faderhus” på Nørrebro
• Fristeder og Ungdomshus
•  Ungdomshusets Historie 1 – 2  og mange flere artikler

Jesper Brochmanns Gade

Navngivet 1899 efter den sjællandske biskop, Jesper Brochmann. Han var forfatter til en meget udbredt husandagtsbog. Han bekæmpede katolicisme og calvinisme. Det var i Brochmanns hus, at den unge Peter Schumacher, senere Griffenfeldt traf Frederik den Tredje. Dette fik stor betydning for dennes fremtid.

 

Julius Bloms Gade

Navngivet 1903 efter tømrermester og brandmand, Julius Blom. Han var grundejer i gaden og stod for opførelsen af en række ejendomme på Nørrebro.  Han blev kaldt for Stillads-råden.

 

Jægergade

Navngivet 1874. En række gader i kvarteret bærer navn på forskellige jobs.

 

Jægersborggade

Navngivet 1866 efter det tidligere slot og kasernen, Jægersborg nord for København. Læs mere i artiklerne.

• Historien om Jægersborggade
• Barnemorderen fra Jægersborggade 1-3 og andre artikler 

Kapelvej

Navngivet 1869 efter kapellet på Assistens Kirkegaard. En beboeraktion i 1908 blev iværksat for at slippe af med navnet. Men det førte dog ikke til noget. På hjørnet af Kapelvej  og Nørrebrogade lå i forrige århundrede traktørstedet Lille Ravnsborg. Her blev Johanne Louise Pätges født. Det var den senere Fru Heiberg, som var datter af traktørparret.

Læs mere om Fru Heiberg i artiklerne:

• Johanne fra Lille Ravnsborg
• -Rosenvænget på Østerbro
• Johanne Louise Heiberg 

 

Kingos Kirke

Opført 1909 – 10 og navngivet efter salmedigteren, præsten og biskoppen Thomas Kingo.

• Læs mere i artiklen: Kirker og mennesker på Nørrebro

 

Korsgade

Navngivet 1860. Gaden gik på tværs af (på kors af) kvarterets hovedgade Blågårdsgade. Først i 1887 – 90 byggedes kirken. Så man kan sige at gadenavnet
ikke er afledt af kirken. Det er snarere omvendt. Gaden kaldtes en kort overgang før 1860 for Blågårds Korsvej. Allerede før 1850 gik en vej over åbent land. Korsgade 49 menes at være Nørrebros ældste bygning fra 1849.

Læs artiklen:

• Blågårdskvarteret gennem 400 år

 

Krogerupgade

Navngivet 1919 efter den nordsjællandske storgård, nu højskole Krogerup ved Humlebæk.

 

Kronborggade

Navngivet 1899 efter slottet Kronborg. Erik af Pommerns slot hed oprindelig Krogen. Den sikrede opkrævning af Øresundstolden  frem til 1857.

 

Krügersgade

Navngivet 1898 efter den sønderjyske politiker, Hans Andreasen Krüger. Han nægtede at afgive ed til den preussiske forfatning.

 

Laurids Skaus Gade

Navngivet 1899 efter den sønderjyske politiker. Da gaden ved anlæggelsen løb langs en jernbane, der var afskærmet af tætte buskadser, og der stod L. Skaus Gade  på de første gadeskilte, omdøbte folk på Nørrebro den selvfølgelig til Elskovsgade.

Lersøen

Er nu en udtørret sø, som stort set dækker det område, som i dag er optaget af jernbaneterrænet mellem Nørrebrogade og Lyngbyvej. Søerne nævnes tidligst i 1619 som Leyer Søe.  Første led hentyder til ler, sigtende til ler-bunden.

Rørsøen, som den også blev kaldt med afløb til Øresund gennem Rosbækken. Det nyere afløb langs den nuværende gade, Lygten var kunstig og et led i Københavns  vandforsyning. I slutningen af 1800tallet blev søen tørlagt og et vildt morads opstod. Byens forliste eksistenser samledes herude. De byggede huler og hytter og blev kaldt Lersø – bøller.

Kurvemagerne fra byen hentede i mange år materialer i Lersøens kratskove. En del af området blev i 1911 udlagt som et offentligt areal og kaldt Lersøparken.

Lersø Parkallé er anlagt efter anden verdenskrig som en forlængelse af den tidligere Klædebo Parkallé mellem Jagtvej og Haraldsgade

Se mere i artiklerne:

• Flere steder på Østerbro
• Latriner og kloaker på Nørrebro
• Med tog over Lersøen
  
•  Nørrebros mange stationer –
• Tog til Nørrebro 
• Der er flere artikler om Lersø-bøllerne 

 

Lille Fredensgade

Er navngivet 1886 som en sidegade til Fredensgade.

 

Lundtoftegade

Navngivet 1916 (strækningen mellem Hillerødgade og Ørholmgade).  1919 (til Borups Allé) og 1929 (til Nørrebrogade) Opkaldt efter landsbyen Lundtofte.
Den nordlige del hed en kort årrække til 1929, Ny Åboulevard.

 

Lynæsvej

Navngivet 1915 efter fiskelejet Lynæs  ved Hundested.

 

Læssøesgade

Navngivet 1873 efter oberst Frederik Læssøe, der faldt i slaget ved Isted. Han var stabschef under den Første Slesvigske Krig. Kollegaer anså ham som en en overlegen militær begavelse. Men Krigsministeren  brød sig ikke om ham.

 

Meinungsgade

Kaptajn Conrad Robertus Meinung var lokal grundejer. Hans opfindelse af luftrum mellem yder – og inder-rum til forbedring af arbejderboliger blev præsenteret på verdensudstillingen i Paris. Gaden blev navngivet omkring 1859.

 

Metropolitanskolen

Skolen var vel nok Københavns  ældste skole med rødder tilbage i slutningen af 1100 – tallet. Den havde en tæt forbindelse til Vor Frue kirke, som skolen lå ved indtil 1938, da den flyttede til adressen på Nørrebro.  Navnet fik skolen i 1817. Metropolitan har betydningen Hovedstad.

Læs artiklen:

• Et gymnasium på Nørrebro

 

Midgårdsgade

Navngivet 1926 efter den nordiske mytologis lokalitet Midgård. Dette navn, som betyder, den miderste gård, gården i centrum, betegner menneskernes verden. Uden om den ligger den velkendte Midgårdsorm på vagt. Den omspænder hele jorden, men dræbes af Thor.

 

Mimersgade

Navngivet 1925 og 1931 efter jætten,  Mimer i den nordiske mytologi. Mimer var den jætte, der vogtede Visdommens Brønd. Odin pantsatte sit ene øje hos ham, for at få lov til at drikke af vandet. På et kort fra 1865 ses Mimersgade som en smal vej gennem markerne. Stykket øst for Heimdalsgade  hed før 1925, Rosagde. Stykket vest for Heimdalsgade hed indtil 1931, Slejpnergade. Indtil 1930 delte en jernbaneoverskæring forløbet med Heimdalsgade.

 

Mjølnerparken

Mjølner  var i den nordiske gudelære Thors hammer. Her er 559 boliger beboet af 2.500 beboere. Man påbegyndte bebyggelsen i 1984. Navnet fik området i 1986 og året efter flyttede folk ind. Området er ofte nævnt i forbindelse med kriminalitet. 230 overvågnings-kamaraer skal forhindre ubehageligheder i kvarteret. I mellemkrigstiden lå her en stor papirfabrik.

(Læs under www.norrebro.dk, Mjølnerparken er cool)

 

Møllegade

Navngivet 1858 som adgangsvej til en mølle, der lå Møllegade 20 indtil den nedbrændte i 1885. Vejen hed tidligere Jødevejen efter Mosaisk Østre Kirkegård
blev anlagt i 1694 ved vejens østside. Vejen er rest af en meget gammel vej, der gik over Fælleden, som mundede ud i Trianglen.  Den var tilkørsel nordfra til Nørrebros mange møller. Vejen forsvandt næsten, da Blegdamsvej blev anlagt omkring 1670.

Møllegade var anlagt som jagtvej kort efter opførelsen af Ladegården i 1620 for at Christian den Fjerdes  jagtselskaber kunne komme hurtigere til Vibenshus.

Sandgravsvej er også et tidligere navn for Møllegade. Man brugte sand til bl.a. hvidskuring af gulve og borde. Sandgravene lå, der hvor De Gamles By nu ligger.

 

Nannasgade

Navngivet 1904 efter den nordiske mytologis kvinde, Nanna, der var gift med Balder. Tekstilfabrikanten Holger Petersen købte et stort areal på den daværende Rådmandsmarken og samlede sine aktiviteter her. Foruden fabriksbygninger opførte han arbejderboliger. Tekstilfabrikanten gav tårnet til
Kingo Kirken, der ligger på hjørnet af Nannagade og Bragesgade.

I nummer 5 lå Arbejdernes Fællesbageri, der var grundlagt i 1886. Og i 1887 flyttede man til Nannasgade. Fællesbageriet, der også blev kaldt Rutana
havde et markant Rugbrødstårn. Det blev bortsprængt i 1985. ja egen mølle havde man også.

Læs artiklerne:

• Arbejderne på Nørrebro
• Arbejdere og Industri på Nørrebro 1-2 og flere artikler 

Nivågade

Det nordsjællandske å-løb har givet byen sit navn.

 

Nordbanegade

Navngivet 1883 efter beliggenheden langs de daværende linjeføring af Nordbanen fra København til Hillerød. Nordbanen gik dengang ud gennem Gyldenløvsgade  og over Nørrebro til Hellerup. Der var to stationer A og B. Sidste tog fra København ad Nordbanen kørte den 30. september 1921.

Læs artiklerne:

• Tog til København
• Med tog over Lersøen
• Nørrebros mange stationer
•  Omkring Nørrebroparken 1 til 3
•  Tog til Nørrebro 

 

Nordborggade

Efter den næststørste by på Als. Alsingerne kalder den selv Nørborg. Oprindelig hed byen bare Køping.

 

Nordre Fasanvej

Fasangården blev opført i Frederiksberg Have  i 1723 – 24 med henblik på opdræt af fasaner, men nedlagt 1785.

 

Nærumgade

Navngivet 1919 efter den nordsjællandske by og forstad, Nærum

 

Nøddebogade

Navngivet 1915 efter landsbyen Nøddebo (nu skrevet med et d)i Nordsjælland.

 

Nørre Allé

Forbindelsesvej mellem Vibenshus Runddel og Nørrebro/Nørreport. Den er kendt siden slutningen af 1600 tallet. Selve navnet kendes i hvert fald siden 1810. Navnet sigter til, at alléen giver forbindelse til Vibenshus Runddel til Nørrebro.

 

Nørrebro

Bydelen er opstået omkring Indre Nørrebro. Området har navn efter beliggenheden ud for Nørreport. Ordet bro sigter til, at gaden var brolagt, som ellers var grusveje dengang. Navnet kendes i svøb i 1700 i formen nørre steenbroe.

 

Nørrebrogade

Gaden er en del af den gamle landevej til Frederiksborg og Frederikssund. Langs den inderste del, blev der i løbet af 1700tallet bygget forskellige lystejendomme og beværtningssteder. I 1760 anlagdes Assistens Kirkegård langs en del af gaden. Den voksende bebyggelse beholdt navnet Nørrebro.

Gaden blev brolagt omkring 1760. Men først omkring 1910 udgjorde hele gaden til Lygten en helhed med masser af fire – og fem etagers bygninger. Fra omkring midten af 1800tallet kaldtes hovedgaden for Nørrebrogade.

Fra 1873 udstraktes navnet til også at omfatte Lygtevejen fra Runddelen til Lygten. Og her lå den berømte Lygtekroen. Fra 1700tallet til 1904 slukkede den tørsten på mange vejfarende. Onde tunger mente dog, at værten snød med det gode øl. Det var den samme som den billige, påstod man.

På pladsen ved den nuværende Nørrebrohal lå Skæremøllen. Og Nørrebrohallen er resten af den kæmpe store remisse for sporvogne. Det var på hjørnet af Lygtevejen ved Baldersgade, at Nørrebroes Sporvejsselskab blev dannet i 1867.

Ja og så ville Alex Brask Thomsen købe Nørrebrogade for 250 millioner kroner. Glemme skal vi heller ikke at i Nørrebrogade 156 blev Frihedsrådet dannet. I nummer 163 huserede urtekræmmer Ottesen. Han var både postmester og fattigforstander.

Omkring 1890 lå der omkring nr. 174 – 176 stadigvæk Gæstgiveriet Svanen i landelige omgivelser.

Og hvem skulle tro, at når man nu står i El – Giganten, ja der lå en af Københavns flotteste biografer. Det var Nora Bio Film Teater. Den åbnede den 12. april 1935. Den blev drevet af Arbejdernes Oplysningsudvalg.  Det var en luksus – biograf med hele 1.184 siddepladser. Ja, det kan man slet ikke forestille sig i dag.

 

Læs følgende artikler: 

•   Sporvogn på Nørrebro
• -Ture gennem Nørrebro 1820 til 1867
•  På sporet af Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• Farvehandleren, der ville købe Nørrebrogade
• Nørrebros mange Stationer
• -Tog til Nørrebro
• Nørrebro virksomheder 1923

 

Nørrebroparken

Parken blev navngivet i 1938. Anlagt på en del af det store nedlagte godsterræn mellem Stefansgade og Hillerødgade

Løs artiklerne

• Omkring Nørrebroparken 1 til 3
•  Historien om Jægersborggade

Nørrebros Runddel

Uofficielt navn på den cirkelrunde plads anlagt sidst i 1700tallet i krydset mellem Jagtvej og Nørrebrogade.

Læs artiklen:

• Slagtemesteren fra Runddelen

 

Nørrebro Vænge

Kompleks af pensionistboliger navngivet i 1943 efter beliggenheden langs Nørrebroparken.

 

Nørre Sideallé

Navngivet omkring 1902 som sidegade til Nørre Allé.

 

Kilde: Se

• Litteratur Nørrebro
• Uwe Brodersen: Omkring Nørrebroparken 1- 3 
• Uwe Brodersen: Nørrebro Handelsforening gennem 110 år 
• www.dengang.dk – diverse artikler 
• www.norrebro.dk 

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Fra urtekræmmer til shawarmabar (Nørrebro handelsforenings historie) finder du 29 artikler 
• Under Industri på Nørrebro og i Nordvest finder du 37 artikler

• Nørrebros Gader A – G
• Nørrebros Gader O – Å
• Gader og veje på Nørrebro
• Flere gader og veje på Nørrebro
• Gamle gader og veje på Nørrebro
• Da Nørrebro havde butikker på hvert gadehjørne og mange flere 

 

Flere lyn – guides kan du finde her

• Gader og veje på Frederiksberg A – J (under København)
• Gader og veje på Frederiksberg K – Å (under København)
• Gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Flere gader og veje på Østerbro (under Østerbro)
• Gader og veje i Aabenraa (under Aabenraa)
• Gader og veje i Tønder (under Tønder)

Redigeret 20. – 12. 2021