Artikler
Oktober 31, 2026
Hvad med det Sønderjyske?
Der har været afholdt VM i sønderjysk. Og undertegnede har holdt masser af foredrag på sønderjysk. Vi ”ska snak æ sproch”. Blev truet med fyring, fordi jeg ikke ville tale tysk til hjemmetyskerne – men de snakker jo også sønderjysk. Mange dialekter i det sønderjyske. De unge bør vide, at det overhovedet ikke er bondsk ”at snak æ sproch”. Kultur, film og musik på sønderjysk. Skoler i Sydslesvig skal nu have frisisk på skoleskemaet. Og på Tønder Kommuneskole måtte vi ikke engang tale sønderjysk i timerne. Forhåbentlig er man blevet klogere. Næste generation skal lære noget mere om den sønderjyske identitet. Jeg er stolt over, at min familie har bevaret det sønderjyske.
VM i sønderjysk
Der har lige været afholdt VM i sønderjysk. Det er jo pragtfuldt. Og tidligere har vi beskrevet at den sønderjyske dialekt egentlig har det godt, bare ikke hos ungdommen. Men er man ikke selv skyld i, at dialekter har svært ved at overleve. For mange år siden måtte vi ikke ”snak æ sproch” i timerne på Tønder Kommuneskole.
Og sandelig om man ikke ser, at nu vil man i flere sydslesvigske skoler indføre Frisisk på skoleskemaet i Sydslesvig. Man gør det i øjeblikket på 9 skoler.
Foredrag på sønderjysk
Undertegnede har her i København holdt ca. 14 foredrag på ”æ sproch” i Æ Synnejysk Ambassade i København. Det er godt nok nogle år siden.
Vi snakke da ”æ sproch”
Når man snakket ”æ sproch” i butikken, kunne det godt samle nysgerrige københavnere. Og når lillesøster og mig går rundt i det københavnske, så er det naturligt for os ”å snak æ sproch”.
Vi er skam stolte af vores ophav og stolte af, at vi kommer fra Sønderjylland. Når jeg kommer et nyt sted og skulle holde foredrag, fortalte jeg med stolthed at jeg kom fra det sønderjyske. Grunden er sikkert at jeg stadig har lidt dialekt med, når jeg forsøger at holde foredrag på rigsdansk.
Min lillesøster og hendes mand har også bevaret det sønderjyske og det har mine søskende også.
Foredrag på tre sprog
Men når jeg har været i det sønderjyske for at holde foredrag på sønderjysk. Så er det da gået udmærket. Jeg husker også en gang, at jeg havde haft et indlæg i medierne om den tyske skole i grænselandet. Efterfølgende var jeg inviteret på Nachschule i Tinglev, hvor jeg måske lidt provokerende holdt mit indlæg på dansk, sønderjysk og tysk. Halvdelen af deltagerne buhede mig ud, mens den anden halvdel jublede. Men det var nok på grund af indholdet. Tilhørerne var medlemmer af Schul – und Sprachverein.
Truet med fyring
Og så var jeg ved at blive fyret inden jeg startede i lære hos Andersen & Nissens Boghandel i Tønder. Gamle Nissen ville have at jeg tiltalte alle hjemmetyskere på tysk. Det nægtede jeg og svarede at jeg ville tale sønderjysk med dem og tysk med alle tyskere. Det var han slet ikke tilfreds med – men ”unge” Andersen redede mig.
Mindretallet taler også sønderjysk
Jeg synes, at jeg har hørt nogen fra mindretallet sige følgende:
Det kneb dengang jeg havde Sladjana med til sønderjysk banko, hvor det var Asger Reher, der var opråber. Det måtte oversættes til dansk.
Jeg havde engang en svigermor her i København. Hun ville godt have mig til at sige noget frækt på sønderjysk. Så kunne jeg ikke lade være med at fortælle historien om ”Æ Ballume Knepkache”.
Mange dialekter i det sønderjyske
Nej, når det holdes foredrag på sønderjysk, så er det ikke nedskrevet på sønderjysk. Oversættelsen kommer direkte. Det er faktisk lettere. Og husk, der er mange dialekter i det sønderjyske.
Det er ikke bondsk at tale sønderjysk
De unge skal ikke skamme sig, når de ”snakke æ sproch”. Det er ikke spor ”bondsk”. Det er et stykke kultur. Det er historie. Og vi skal som sønderjyde være stolt af dette sprog. Men jeg tror nu ikke det er så mange unge i det sønderjyske, der taler sønderjysk med hinanden indbyrdes.
Hvad med næste generation. Vil den/de ”snak æ sproch?”
Kultur, film og musik på sønderjysk
Vi har sagt det før, at det er jo fantastisk at man kan opleve sønderjysk på film med for eksempel Frelle Petersen som instruktør. Flot at Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen fastholder det sønderjyske i radio og tv. Ja dette fastholder han, når han møder kongefamilien.
Ja så er det jo Rikke Thomsen, der fastholder det sønderjyske i tanke og musik. Hun har fået stor anerkendelse herhjemme. Og hun har stor betydning for bevarelse af det sønderjyske sprog. Bodil Jørgensen havde nogle pudsige indslag for nogle år siden på sønderjysk.
I mange familier i Sønderjylland taler man faktisk tre sprog – dansk, tysk og sønderjysk.
Skoler i Slesvig Holsten vil sætte frisisk på skoleskemaet
Sejt, at man fra 2029/30 i Slesvig – Holsten vil undervise i frisisk, hvis ellers der kan skaffes nok lærere. På øen Føhr kan man i dag komme til mundtlig eksamen i sproget. Se frisisk har også mange dialekter. Så vidt vides taler 8.000 – 10.000 mennesker i dag nordfrisisk.
Men som vi i tidligere artikler har beskrevet har en beboer i Niebüll på fastlandet svært ved at forstå en beboer på øen Sild, hvis de begge taler dialekt.
Skoler bør gøre mere for den sønderjyske identitet
Nu ved jeg ikke om man skal indføre det sønderjyske sprog i de sønderjyske skoler, men man kunne måske gøre mere ud af at undervise i den sønderjyske historie. Så kunne der måske skabes en større stolthed med det at være sønderjyde. På den måde kunne man måske skabe fremgang for ”Synnejysk”. Det vil være godt for næste generation.
Og så er man vel kommet videre på skolerne i det sønderjyske ved at tillade, at der bliver talt sønderjysk i timerne. Alt andet vil være ødelæggende for det sønderjyske.
Nye foredrag på sønderjysk?
Men kære læsere – Læs nu disse artikler, som vi tidligere har skrevet. Og så kunne det da være sjovt atter at komme ud at holde foredrag ”å æ sproch” både i København og i det sønderjyske. Men jeg skal lige være lidt mere mobil.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk
Oktober 30, 2026
Stasi i Grænselandet
Meget interesseret i grænselandet. Her var 51 agenter i 1988/89. Det generelle Stasi. Den mest kendte spion. I første omgang – frikendt. Arkiverne blev åbnet i 1990erne. Tolder dømt. Eftertragtede mål i Grænselandet. Fremtrædende medlemmer i Mindretallet hvervet. Det politiske sindelag blev hvervet. Flemming Sørensen fik også hjælp fra Vestberlin. Flemmings ven var Stasi – agent. Med et pressekort kunne man komme langt. Den seneste mission var i 1979. Et af Stasis vigtigste personer i Danmark. Ekstra Bladet afslørede synderen. Dansk Journalistforbund havde hjulpet til – økonomisk. Cirka 50 danskere blev undersøgt for agentvirksomhed for DDR. Agent Lissabon havde fortid i det danske flyvevåben. Stasis levetid 1950 – 1990. Big Brother og George Orwell levede ikke forgæves. Hver 3. borger i DDR blev undersøgt. 5.000 borgere flygtede mellem 1961 og 1989. Egne skoler og 17 fængsler. Det store forbillede var KGB. 111 kilometer dokumenter. 3.000 rapporter fra Sverige. Stasi støttede RAF. I Tyskland en meget speciel lov. Sager mod kommunister vigtigere end sager mod nazister i Vesttyskland. Mesterstykke af ”Manden uden ansigt”. 1960¨ernes Vesttyskland. Mord eller selvmord. Hemmelige rapporter tilbudt. Han var bange for efterretningsvæsnerne.
Meget interesseret i Grænselandet
Stasi var meget interesseret i Grænselandet. Der var masser af spioner både i Nord- og Sydslesvig. De opererede aktivt i regionen. Man siger om dem, at de kun havde ti top-spioner ad gangen. Men så havde de også alle de små.
Stasi blev opløst i 1989 ved en fredelig revolution. Siden den 8. februar 1950 havde Stasi været aktiv. Rent juridisk ophørte Stasi dog først 30. juni 1990. Fra den 17. juni 2021 havde ”Bundesarchiv” først ansvaret.
Her var 51 agenter i 1988/89
Alene i Slesvig – Holsten var der i 1988/89 51 Stasi – agenter. Nu var det ikke lige James Bond – agenter, son det drejede sig om. Mange havde en fortid i SS, Gestapo og andre nazi – organisationer. Nogle havde afstået deres straf. Andre ville blive røbet af Stasi, hvis de ikke føjede dem.
Også inden for det tyske mindretal var der spioner. Og også her er omfanget slet ikke kommet frem endnu.
Det generelle Stasi
Vi vil i to artikler beskrive situationen. I denne fokuserer vi mere generelt om Stasis arbejde.
Den mest kendte Stasi – spion
Vi har allerede skrevet om den nok mest kendte DDR – spion. Det var Flemming Sørensen. Han var en velanset journalist på bl.a. DR, Jyllands-Posten og Flensborg Avis. Hans færden i det dansk – tyske grænseland gjorde ham ideel som DDR-spion.
Over en periode på 20 år udleverede han oplysninger om mindst 50 personer. Hans stikker-virksomhed førte til at mindst 5 personer blev fængslet under rædselsfulde forhold i DDR.
I første omgang – frikendt
Den 3. september 1982 slog det tyske politi til og anholdt ham ved grænseovergangen i Harrislee/Padborg. Han kom for retten for første gang i 1983 i Tyskland. Dansk Journalistforbund støtte ham økonomisk. Han kunne da ikke være spion. Han blev dog også frikendt.
Hans kollegaer opdagede slet ikke at han var dobbeltagent.
Arkiverne blev åbnet i 1990erne
Men da arkiverne blev åbnet i 1990erne kom det fulde, rystende omfang af hans spionage frem i lyset. Hans historie er beskrevet i bogen Farlig mand (2024) som du også kan læse her på siden.
Tolder dømt
En dansk tolder fra Rødby blev idømt 4 måneders fængsel for spionage. Grunden var en forelskelse i sin senere kone.
Eftertragtede mål i Grænselandet
Stasi udnyttede ofte, at agenter relativ let kunne rejse ind og ud af Danmark som vesttyske turister eller forretningsfolk, da den danske kontrol dengang ikke var lige så striks som i Sverige.
Journalister og kulturpersonligheder, der bevægede sig frit mellem det danske og tyske miljø omkring grænsen var eftertragtede mål for Stasi, fordi de havde naturlig adgang til informationer på begge sider.
Fremtrædende medlemmer af det tyske mindretal blev hvervet
Flere fremtrædende medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland blev hvervet som Stasi-agenter. Nogle af disse havde en fortid i SS under Anden verdenskrig. Stasi brugte ofte som allerede skrevet denne nazistiske fortid som afpresning til at tvinge dem til samarbejde.
Særlig under den kolde krig var Sønderjylland og grænselandet et strategisk knudepunkt for DDR’s efterretningstjeneste, Stasi. Regionens særlige historie og den geografiske placering tæt på grænsen, gjorde området særlig attraktivt for østtysk spionage og hvervning af agenter.
Det politiske sindelag blev kortlagt
Stasi holdt skarpt øje med flugtruter over Østersøen og landegrænsen. Agenter i Sønderjylland og Sydslesvig havde til opgave at rapportere om østtyske afhoppere og de netværk, der hjalp dem med at flygte til Danmark.
Og så infiltrerede man kulturelle organisationer og grænseforeninger for at kortlægge det politiske sindelag i regionen. Men man forsøgte at finde svage punkter, der kunne udnyttes i DDR’s propaganda.
Flemming Sørensen fik også hjælp fra Vestberlin
Flemming Sørensen havde ingen problemer med at bevæge sig ud og ind af Østtyskland. Det var ingen problem for Flemming. Han arbejdede bl.a. som dansk udenrigskorrespondent. Anderledes var det med hans forlovede, Helga. Hun var fra Østtyskland.
Men nu hed hun ikke Helga mere men Karin og nu var hun dansker. De falske papirer og nødvendige stempler havde Flemming skaffet sig gennem højtstående folk i Vestberlin. Og det var det en bestemt grund til. Han var vesttyskernes agent.
Flemmings ven var Stasi-agent
Jo han var ekspert i hemmelige operationer og smarte røgslør. Det startede med, at han besøgte sin gode ven, Karl Heinz Arent. Men hvad Flemming ikke vidste var, at han var Stasi – agent. Og så var det at andre mennesker, der ønskede at skabe kontakt til andre danskere, dukkede op.
Mødet fandt sted i 1959. Villaen var arnested for Stasis jagt efter personer, der kunne lyve, overvåge og infiltrere. Egentlig var Flemming vokset op i et kommunistisk miljø og modstander af Nato og EU.
Men for Stasi var han ideel. Han var vild med vodka og unge damer.
Med sit pressekort kom han langt
Som tiden gik, arbejdede Flemming sig dybere og dybere ind i de vesttyske systemer. Det tog især fat, da han blev udenrigskorrespondent for diverse aviser. Med sit pressekort kunne han dukke op og stille spørgsmål.
Flemming afslørede bl.a. et vesttysk netværk af agenter inde i Østtyskland. Det lykkedes for ham at angive 50 personer. Stasi sendte unge damer efter den dame-glade Flemming for at teste hans loyalitet. De var efterhånden blevet mistroisk. Men det var de også i Vestberlin. For flere og flere folk omkring ham forsvandt. Flemming føler også at jorden brænder under ham.
Den sidste mission i 1979
Nu var det sådan at Flemming ikke stoppede som spion, da han blev opdaget. Efter 20 års spionage, udførte han sin sidste mission for Stasi i 1979. Det var en af hans ekskærester, der havde afsløret ham. Men man troede ikke på hende. Og Flemming droppede forholdet til hende. Senere blev han gift med en lærerinde på Duborg-skolen.
En af Stasis vigtigste personer i Danmark
Men alle troede på Flemming, at han var et offer. Hele 14 år skulle man høre på hans løgn. Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensens gennemgang af dokumenter hos Stasi viser, at Flemming Sørensen ikke hørte til de ”små fisk”. Han var tværtimod en af Stasis vigtigste folk i Danmark.
Afsløring i Ekstra Bladet
Først 18 år efter at han var stoppet som spion blev Flemming Sørensen afsløret. Det var to journalister fra Ekstra Bladet, der fandt dokumenter Stasis nyåbnede arkiv. Hans kollegaer rundt omkring hos de danske dagblade mente at han var en mesterløgner, der var eminent til at bedrage og havde talegaverne i orden.
Og Ekstra Bladet havde forinden følgende overskrifter:
Hvad så, brød helvede så løs? Nej, han måtte selvfølgelig finde sig et nyt arbejde. Mange valgte at lægge afstand til ham eller helt bryde forbindelsen. Han forsvandt i glemslens mørke. Man var ligeglade med et menneske, der solgte sin sjæl for ussel mammon.
Blev han straffet? Nej, man henlagde sagen. Og mon ikke PET var på sporet?
Cirka 50 personer undersøgt
Justitsminister Frank Jensen kunne dengang afsløre en række Stasi – agenter, sagde han dengang. Cirka 50 personer skulle undersøges. Jo PET havde været i Stasi – arkiverne.
Agent Lissabon med fortid i det danske luftvåben
En dansk forretningsmand var en høj værdsat spion fra 1983 til 1989. Manden havde agentnavnet ”Lissabon”. Han skulle observere lufthavne og Nato – øvelser. Han observerede også den dansk præst Kaj Bollmann, der havde kontakt til oppositionelle kredse i DDR.
Agent Lissabon havde en fortid i flyvevåbnet og havde licens til at flyve privatfly. Han fotograferede militært mål oppe fra.
Stasi levetid 1950 til 1990
DDR’s hemmelige politi havde sin levetid fra 1950 til 1990. Efter arbejderopstanden i juni 1993 var ledelsen blevet rystet. Nu fik Stasi til opgave at kontrollere, overvåge og internere alle modstandere af det kommunistiske parti.
Big Brother og George Orwell levede ikke forgæves
I 1950’erne var det tortur og uhumske fængselsophold helt almindelige. Men efterhånden blev staten anerkendt. I løbet af 1960’erne ændredes taktikken. Staten skulle se bedre ud. I den paranoide stat skulle alt registreres.
De internerede blev nu primært bearbejdet efter psykologiske metoder. De blev holdt længere isoleret og vidste ikke, hvor de var. De blev truet med hensyn til job, økonomi, karriere, familiens bolig osv. Jo det var rigtig Big Brother og George Orwell.
Ja man kunne nærmest beskrive Stasi’ s motto som:
Hver 3. borger i DDR blev undersøgt
Stasi menes at have samlet oplysninger om hver tredje borger. Fra midten af 1980’erne brugte man mange kræfter på at bekæmpe den stigende opposition.
Den mest udbredte forbrydelse var at forlade DDR.
Dem, der boede i nærheden af den indre grænse og blev betegnet som upålidelig, blev tvangsforflyttet.
5.000 borgere flygtede mellem 1961 og 1989
Mere end 5.000 personer flygtede fra DDR mellem 1961 og 1989. De hoppede ud ad vinduer, der befandt sig lige på grænsen mellem øst og vest. De brugte luftballoner, tunneler, bilernes bagagerum. Det var mange måder at komme over muren.
Overvågning af en nedlagt restaurant
Mistænkte afhoppere blev nøje fulgt af Stasi. Stikkere rapporterede om udgravning af en tunnel, der løb under en forladt restaurant i Kreutzberg. Stasi – agenterne udfærdigede en rapport om alle de personer, der gik ind og ud af restauranten – hårfarve-køn, højde, påklædning. Om de kom gående eller var i bil. Og så blev der ellers fotograferet.
Egne skole
Stasi havde egne skoler, hvor agenter blev trænet i at fotografere, forklæde sig samt skygge og efterspore. Man havde udviklet kameraer, der kunne være i en knappehul. Hvilken skæbne alle de personer, der blev fotograferet, vides ikke.
Det store forbillede var KGB
Det store forbillede var KGB. Stasis hovedkvarter lå i Lichtenberg i Østberlin. Men der var også adskillige andre lokaliteter rundt om i byen. Sikkerhed en var et redskab for at beholde magten. Alle borgere skulle overvåges.
111 kilometer dokumenter
Da muren falder i efteråret 1989, prøver Stasi at tilintetgøre sine enorme arkiver. Men Stasi – arkivet i dag rummer 111 kilometer af dokumenter, fotografier og bånde. Tænk at 600.000 mennesker arbejdede for Stasi som stikkere og meddelere.
3.000 rapporter fra Sverige
Et sted har jeg læst, at Stasi kun havde 10 spioner i Danmark. Men mon ikke der kommer mange flere frem – særlig fra grænselandet. Men Sverige stod nok nummer et på listen. Der skulle i alt være skrevet 3.000 rapporter om Sverige.
I Norge skulle der have været 300 spioner. Selve kartoteket over disse er kommet i CIA’s forvaring. Den daværende norske statsminister er blevet kontaktet og forsøgt hvervet af KGB.
Stasi støttede RAF
Stasi støttede venstreekstremistiske terrororganisationer som Rote Armee Fraktion i Vesttyskland. Man havde givet disse RAF – medlemmer dække og nye identiteter.
Den 10. januar 1990 stormede en flok demonstranter på flere tusinde mennesker Arkiverne. Snart blev en masse ting offentliggjort. En stor del af sager med Marcus Wolf – manden uden ansigt var allerede blevet slettet.
Tilbagevirkningsforbud
Men mange af dokumenterne blev også forsøgt tilintetgjort, således 16.000 propfyldte sække, som det vil tage medarbejdere mange år at samle. Der ventede mange ubehageligheder i disse arkiver.
Der blev efterforsket mere end 30.000 sager mod tidligere Stasi – medarbejdere. Men der er ikke faldet ret mange domsfældelser. I Tyskland findes der en såkaldt ”Tilbagevirkningsforbud”. Og det har noget at gøre med Vesttysklands modvilje mod at retsforfølge nazi-forbrydere i 1950’erne. Retsvæsnet var infiltreret af tidligere nazister.
Sager mod kommunister vigtigere end sager mod nazister
Omvendt blev der i 1990’erne hårdt for at muliggøre retsforfølgelse af system-kriminalitet begået i DDR. Dermed blev mange østtyskere siddende med en følelse af at være ofre for en sejr-justits og at det var vigtigere for Vesten at tage et opgør med kommunismen end med nazismen.
Mesterstykke af ”Manden uden ansigt”
Og agenten Günther Guillaume blev gjort til sekretær for forbundskansler Willy Brandt. Det var et mesterstykke af ”manden uden ansigt” – Markus Wolf.
Den østtyske hær blev ofte sat ind i andre østbloklande. Og egentlig fungerede DDR som en filialstat af USSR. Og det selv om man modtog kæmpe statslån fra Vesttyskland.
1960’ernes Vesttyskland
Men hvordan så det ud på den vestlige del af Tyskland. Tressernes ungdomsoprør og oprørsbølger fik katastrofale følger. Det var tale om en antiautoritær oprørsbølge. Ungdommen mente, at det tyske samfund ikke havde gjort ordentlig op med nazismen, fordi det tyske Wirtschaftswunder med Marshall- hjælp fra USA på ganske få år havde forvandlet Vesttyskland fra en rygende ruinhob til et rigt og industrialiseret samfund.
Bearbejdningen af nazistfortiden var trådt i baggrunden og blev afløst af drømmen om Folkevogn og sommerferierejsen til Bella Italia for gennemsnitstyskeren.
Den populistiske presse med Springerkoncernen i spidsen stod for et nærmest halvfascistisk livssyn, der var fjernt fra ungdommen. Egentlig mindede det om nazisternes propaganda fra trediverne. Var det ikke i 1969 at Adenauer kom til magten. Hans forhold til nazismen har vi tidligere skrevet om.
Mord eller selvmord?
I april 2008 blev Eckardt Nickol, tidligere officer i Stasi fundet død i hytte nr. 15 i feriecentret Storkesøen ved Ribe. Var det mord eller selvmord? Nu var han ikke en ligegyldig person. Han havde tilbudt Flensburger Tageblatt og den tidligere SSW – politikker Karl Otto Meyer forskellige dokumenter vedrørende mordet på den myrdede Ex – ministerpræsident Uwe Barschel.
Hemmelige papirer blev tilbudt
Den 12. august 2000 offentliggjorde Der Nordschleswiger et interview på to sider med Ex – agenten. Her fortalte han, at mange i mindretallet kunne presses til at blive stasi-agenter på grund af deres fortid. Han fortalte desuden at der var størst aktivitet i 1950’erne og 1960’erne.
Nickol tilbød Der Nordschleswiger en række hemmelige dokumenter mod et pengebeløb. Avisen havde sikkert håbet på en række navne på Stasi – agenter fra det Tyske Mindretal. Men åbenbart var der ikke beviser nok. Der skulle være tale om en tidligere minister fra Slesvig Holsten og formand for den tyske grænseforening. Senere viste det sig, at dokumenterne var falske.
Han var bange for efterretningsvæsnerne
DR og WDR producerede en serie om denne person og hans falske dokumenter. Man kom frem til ved obduktionen at der ikke forelå beviser for selvmord men heller ikke for mord.
Men Nickol havde over for avisen tilkendegivet at han var bange for PET og Bundesnachrichtendienst (Tysk efterretningsvæsen). Men radioudsendelsen kom dog ikke frem til nogle egentlige beviser for hans Stasi-aktiviteter i Danmark.
Kilde:
Hvis du vil vide mere: Læs her på www.dengang.dk
Oktober 23, 2026
Trøjborg og Visby – nok engang
Her i det flade landskab oplever man pludselig en anseelig ruin. I 1854 blev slottet Trøjborg forsøgt nedrevet, men en bro brød sammen. Ruinerne passede sig selv. Adelsslægten Rantzau ejede 50 borge. Peter Rantzau kunne ikke holde sig i ro efter sin død. Bønderne klagede til kongen. Godske Rantzau startede godt, men skruede så op for arbejdet til bønderne. Og de trak det længste strå. Tre fredede gravsteder. Kancelliråd Holst og sin familie. Sønnen Gerhard begik selvmord, fordi han ikke måtte få Trøjborg for sin mor. Kostbare og værdifulde ting fra slottet spredtes for alle vinde. Hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget. Men det blev aldrig den store succes. Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg. Frederik Høyberg tabte masser af penge. Piger gik 4 dage om ugen i knipleskole
Anseelig ruin
Vi har været her adskillige gange før. Ved vi helt nøjagtig hvem og hvornår det første Trøjborg opstod?
Mon ikke Trøjborg er lagt et sted, hvor borgen kunne forsvares. Sejersbækken kunne oversvømme området, hvis dette var nødvendigt.
Ja nu er den en anseelig ruin omgivet af dobbelte voldgrave og en park med århundrede gamle træer.
I 1854 blev slottet nedrevet
Det var storbonden Knud Lausten Knudsen som i 1854 lod den prægtige, men yderst forfaldne renæssanceborg nedrive. Efter myterne skulle arbejdet være blevet standset, da der ved nedbrydningsarbejdet gik en bro i stykker. Man ville ikke gøre den i stand, da der skulle bruges en del sten.
Der var masser af jord til selve gården. Ved fæstebøndernes frikøb skulle Knudsen have tjent en masse penge.
Ruinerne passede sig selv
Ruinerne og den nærmeste omegn var overladt til sig selv. Vejr og vind har tæret slemt på den. Naturen har å ejendommelig vis skabt en stemningsmæssig idyl omkring de gamle mure og voldgrave.
Den borg vi i dag ser ruinerne af, er bygget i 1580 af Peter Rantzau. Han var en holstensk adelsmand. I århundrede har godset været under Ribe Bispestol. Men ved reformationen var den gået over i kongens eje.
Nogle af de første ejere vi hører om, er familien Limbæk. Det er dem Dronning Margrete købte godset af. Senere blev godset overtaget af Biskoppen i Ribe. Det var begyndelsen til ”Enklaverne”.
Adelsslægten Rantzau havde 50 borge
Det er en stor borg, vi her har med at gøre. Den var fire-fløjet med fire tårne. Det var i adelens glanstid. De havde magt og rigdom. Få adelsfolk har vel bygget så meget som Rantzauerne. Af de 50 borge, slægten ejede i Holsten, Sønderjylland og på Fyn, var ikke mindre end 30 opbygget på ny.
En ny kirke blev det også til – i Visby.
Peter Rantzau kunne ikke holde sig i ro
Der er en myte, der siger at Peter Rantzau ikke kan holde sig i ro i sin kiste på familiegravstedet i Ahrensburg, men om natten må han til Trøjborg for at vandre hvileløs rundt på markerne. Han er blevet antruffet med en landmålerkæde.
Bønderne klagede til kongen
Foruden fæstegodset hørte der til Trøjborg 14 selvejergårde af hvilken de fleste lå i Døstrup Sogn. Også over disse gårde havde herremændene i tidens løb erhvervet sig overhøjsret. Ejerne var gået ind på at blive fæstere. Det var nok mere af frygt end af villighed.
Men den handel kom selvejerbønderne vitterlig til at fortryde. De ventede nu kun på Peter Rantzaus død for at få lejlighed til at afkaste herremandsåget. Da Peter Rantzau så døde i 1602, indgav de en klage til kongen over at Peter Rantzau ikke have overholdt de skriftlige løfter, han havde givet dem, da han for 22 år siden solgte deres gårde til ham.
Desuden havde han taget jord fra nogle gårde og lagt ind til andre fæstegårde.
Godske Rantzau skruede på
I 1606 kom den daværende ejer af Trøjborg til at bøde for sin formands synder. Det ret usædvanlige skete at Kongens Retter-ting gav bønderne medhold. Godske Rantzau skulle give bønderne deres gårde tilbage og erstatte bønderne deres tab.
Han var dog noget nølende med at efterkomme dommen. Bønderne klagede igen til kongen. Og denne skrev et noget hvast kongebrev, hvori det blandt andet hedder:
Brevet slutter til sidst med anvendelse af andre midler, for at bønderne kunne få deres ret.
Det startede godt
Dette hjalp. Ved en skrivelse af 28. marts 1607 opfordrede Godske Rantzau selvejerbønderne til at komme med en fortegnelse over, hvad de kræver. Allerede den 30. juni stævner han dem til et møde på Trøjborg og
Kristoffer Rosenkrans til Kogsbøl, præsterne i Visby og Døstrup og herredsfogeden i Randerup m.fl. har underskrevet.
Bønderne trak det korteste strå
Men det var nu ikke helt de samme forhold som for 27 år siden, der blev indført. For bønderne steg hoveriet betydeligt. Men det ville bønderne ikke finde sig i. I de næste 14-15 år står striden mellem herremændene og bønderne om hoveriet. Talrige retssager fulgte.
Gang på gang nægtede både selvejere og fæstere herremanden lydighed og udeblev fra hovarbejdet. Godske Rantzau klagede til kongen over:
Det var bønderne, der trak det korte strå. Men de vestslesvigske bønders lange, udholdende og seje modstand har uden tvivl været medvirkende til, at bønderne på Trøjborg God fik bedre kår end de fleste. Bondeslaveriet som herremændene var kendt for at praktisere på de holstenske godser, fik ikke indpas her.
Tre fredede gravsteder
Indtil 1935 har der i de sidste 260 – 270 år været 9 degne og førstelærere i Visby. De 7 af dem døde her. I dag er der kun tre gravsteder, der er fredede. En af disse er Knud Kaysen, som vi tidligere har skrevet om.
Med kancelliråd Holst, der købte Trøjborg i 1776, gik godset over i borgerligt eje. Han tog sammen med sin familie ophold på slottet. Han boede her indtil sin død i over 50 år.
Kancelliråd Holst og hans familie
Holst var præstesøn fra Nybøl i Sundeved. Hans kone Margrethe Elisabeth, hvis familienavn ikke nævnes i kirkebøgerne, stammede fra det frisiske. Antagelig er det hende, der har skaffet pengene til købet. Da kancelliråd Holst og hans eneste søn senere nævnes som ejere af Lytjenhorn ved Læk må vi gå ud fra at fru Holst stammede herfra.
Familielivet tegnede sig ikke helt idyllisk. Fru Holst virkede som åndelig indskrænket, uanseelig og menneskesky. Deres eneste datter var allerede som 16 ½- årig blevet gift med ejeren af Kobbermøllen ved Flensborg, Josias Thorstraten. Dette ægteskab voldte forældrene store sorger.
Sønnen, Gerhard begik selvmord
Slottet forfaldt mere og mere. Kancelliråd Holst døde i 1829 og hustruen året efter. Godset blev solgt ved auktion til ejeren af Gunderslevholm og amtmand over Præstø Amt – kammerherre de Neergaard.
Gerhard Holst til Lytjenhorn bad efter sin fars død sin mor om at få Trøjborg, men moderen nægtede. Og ak i fortvivlelse hængte Gerhard sig selv.
Kostbare og værdifulde ting spredtes for alle vinde
Løsøreaktionen på Trøjborg varede i flere dage. Kostbare og værdifulde ting, der fra gammel tid havde haft plads på slottet spredtes for alle vinde.
Hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget
Der var masser af ny udvikling i Visby i 1840erne og 1850erne. En hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget. I den anledning blev 3 ½ gårde nedlagt og der blev foretaget en større jordomlægning. Præstegården og by-kroen blev renoveret. Og så blev der anlagt en præstegårdshave,
Der blev bygget en ny lærerbolig og et nyt skolehus. Der blev lagt jord til lærerembedet og ansat en vinterlærer.
Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg
Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg og nedrev slottet. Fæsterne blev selvejere. I anledning af, at herredsfogeden fik sæde i Visby, blev der bygget et tinghus. En ny herredsfogedbolig blev bygget. Teglværket og det nuværende kirketårn blev bygget. Landevejen fra Visby over Borg og Brede blev anlagt.
Store planer med brændevinsbrænderiet
Amtmand Neergaard, der købte Trøjborg i 1830 ville ved hjælp af brændevinsbrænderiet forvandle heden i den østlige del af sognet til agerland. Affaldet fra brænderiet skulle bruges til kreaturfoder. Gødningen skulle anvendes på den ny opdyrkede jord. For at få et samlet areal til den nye gård – Visby Hedegård nedlagde han 3 ½ fæsteledige gårde.
Godsejeren købte Visby Kro. Han lod de faldefærdige bygninger rive ned og opførte en ny kro, som han solgte sammen med en fenne. Kroen nedbrændte i 1920.
I 1846-47 blev den flotte hedegård med brænderiet bygget. Den ret anseelige og ret herskabelige hovedbygning står der endnu.
Begyndelsen var ikke lovende for brænderiets drift. Næppe var virksomheden sat i gang før kedlen sprang og voldte ødelæggelser på bygningerne. Men man begyndte igen. Men det var næppe nogen indbringende forretning i den snes år den var i drift.
Frederik Høyberg tabte masser af penge
Frederik Høyberg, der i nogle år havde den i forpagtning af den senere ejer Knudsen skriver i sine erindringer:
Men brænderiet trak en masse arbejdere til sognet. Der opstod en ny bydel af arbejderboliger øst for byen. Brændevinsdrikkeriet tiltog i uhyggelig grad og førte til megen elendighed.
Piger 4 gange om ugen i Knipleskole
Vi har tidligere berettet om skolegangen i Visby. Om sommeren var der ingen skolegang for børn over 11 år. Piger forsømte skolegangen fire dage om ugen for at gå i knipleskole
Kilde:
Hvis du vil vide mere: (Læs her på siden)
Oktober 19, 2026
Skal krigsforbrydere mindes?
Igen engang en spændende bog af Martin Q Magnussen. Vi kigger på den og på mindestedet på Knivsbjerg nord for Aabenraa. Her bliver Michael Jespersen hædret sammen med en masse andre faldne nordslesvigere under krigen. Forfatteren har i alt samlet 1.500 personer. Emnet er stadig belagt med tabuer. Skam, vanære og tavshed findes stadig i familier. 6.000 danskere meldte sig frivillig til at kæmpe for tyskerne. Mange kan rent geografisk tilsluttes grusomheder. Deltog befalingsmand og underofficer Michael Jespersen. Han forsvandt tre måneder efter og kom aldrig for retten. Tidligere er navne fjernet fra mindestedet. Men det tyske mindretal er ikke sikker på at det bare skal fortsætte. Man vil ikke bare glemme historien – den skal fortælles. Den 10. juni 1944 dræbte SS-soldater 643 indbyggere i Oradur – Sur – Gaine mens soldaterne lyttede på Wagner. I dag er stedet en varig erindring om menneskers ondskab. Tænk på den, der ikke kender historien. Bliver Michael Jespersen navn stående på mindestedet på Knivsbjerg?
Krigsforbrydere bliver hædret
Ja spørgsmålet melder sig igen engang. På Knivsbjerg har man en masse bronzeplader, hvor man mindes frivillige, der er faldet i krigen. Og nu er der atter fundet en, som muligvis har begået krigsforbrydelser.
Vi har tidligere beskrevet, hvordan en kvinde opdagede, at en bøddel, der havde tortureret et familiemedlem blev hædret her på Knivsbjerg.
Er det her Hitler ligger begravet?
Det var her på Knivsbjerg, hvor vi engang kiggede på alle disse plader. Så spurgte Peter Rasmus, der ikke var særlig gammel:
Jeg kom til at vende mig og så pludselig formanden for Bund Deutscher Nordsschleswiger stå der. Han vidste ikke, hvad han skulle sige.
Emnet er stadig belagt med tabuer
Men baggrunden for denne indledning er, at Martin Q Magnussen igen er udkommet med en bog, der har givet omtale. Vi har tidligere her på siden anmeldt flere af hans omgivelser.
Bogen hedder Faldet for fører, folk og fædreland. Bogen beskæftiger sig bl.a. med 1.500 identificerede og navngivne faldne danskere. Ja emnet er vel fuld af tabubelagt beskrivelser af en del af Danmarkshistorien.
Bogen dækker de omstændigheder omkring de danske statsborgere, der meldte sig frivilligt til tysk krigstjeneste i Waffen SS og som mistede livet. Detaljeret og objektivt bliver de enkeltes skæbne gennemgået.
Nye ukendte historier drages frem
Igen giver bogen os en rækkeopsigtsvækkende og hidtil ukendte historier frem i lyset om de danskere, der gik i tysk krigstjeneste under Anden verdenskrig. Og mon ikke vi i fremtiden vil opleve lignende tilfælde.
Igen en gang kan man placere danskere på steder, hvor der foregik jødeudryddelser. Ja det var endda ofte tale om danske befalingsmænd.
Skam, vanære og tavshed
Dem, der kom hjem og anbragt i Fårhuslejren eller fængsel kunne efter at have afsonet deres straf mærke folks foragt og samfundets behandling af dem. Skam og vanære bredte sig over pårørende og efterkommere. Tavshed og fortrængning bredte sig i familierne.
Bogen beskriver, hvordan mange familier stadig mærker tavshed og fortrængning. Måske burde man også interessere sig for det pres, unge fra det tyske mindretal i Sønderjylland. De blev udsat for mange barske ting. De havnede på den forkerte side af historien. Og det gjorde mange, selv om de kæmpede imod.
Nu tager bogen ikke stilling til for og imod. Dem, der meldte sig, bliver ikke bebrejdet.
6.000 danskere meldte sig
6.000 danske statsborgere deltog i anden verdenskrig. Det må have været et kæmpe arbejde at kortlægge mange af disse skæbner for Martin Q. Magnussen.
Måske kan familie og slægtninge finde overraskelser i bogen i historier som er gemt væk og måske helt glemt. Det har været et kæmpe stykke arbejde med den research, der er foregået.
En dansk befalingsmand
Og igen har forfatteren fundet frem til historiske afsløringer. Det drejer sig om den sønderjyske SS – soldat Michael Jespersen. Han bliver mindet på Knivsbjerg. Han var tilknyttet SS-regimentet ”Der Führer”.
Dette regiment var indblandet i en massakre på 642 mennesker.
Kan tilknyttes til frygtelige grusomheder
Mange af de faldne kan tilknyttes steder, hvor der foregik frygtelige grusomheder. I veteranmiljøet undertrykte man den danske involvering i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Var Michael Jespersen med i massakren?
Ja nogle af historierne er ret opsigtsvækkende. Bogen dokumenterer og placerer specifikke danske SS-frivillige på konkrete lokaliteter, der direkte kædes sammenmed massakrer bag østfronten, jødeudryddelser og massedrab på civile i Frankrig. Herunder også sagen om sønderjyden Michel Jespersen og massakren i Oradour-sur-Glane.
Michael Jespersen er opvokset i Skovby på Løjt. I hans unge år meldte han sig i Waffen SS. Hans spor fortaber sig i Normandiet i juli 1944. Ja faktisk skete dette tre uger efter massakren. Man har aldrig fundet hans lig. Nu var vores hovedperson ikke en almindelig soldat men befalingsmand. Men hans faktiske rolle i massakren er endnu ukendt men givet er det at han havde en koordinerende rolle. Tillige var han også underofficer.
Mindretal tager afstand fra rollen dengang
Og denne person bliver hædret på Knivsbjerg sammen med en masse andre nordslesvigere. Det tyske Mindretal vil åben og kritisk forholde sig til nazismen og besættelsen af Danmark.
I dag tager man afstand fra Mindretallets rolle dengang. Dette er en opgave man fortløbende tager afstand fra. Det gik mange år inden der forelå en undskyldning. Tværtimod så følte Det tyske Mindretal sig dårlig behandlet efter besættelsen.
Navne er fjernet
Men i dag er situationen en helt anden. Det tyske museum i Sønderborg er også meget interesseret i historien og følger også med i de nyeste undersøgelser.
I 1993 og 2010 blev fem navne fjernet her på mindepladerne på Knivsbjerg. Det var navne fra personer som var blevet dømt for krigsforbrydelser i retten.
Man er bevidst om, at der blandt de nuværende navne, som man mindes, kan være krigsforbrydere. Man er bevidst, at personer i mellemtiden efter at de har begået krigsforbrydelser er faldet i krigen. De er selvfølgelig ikke nået at stå over for en dommer.
Man vil ikke glemme historien
Efter at man har fjernet de fem personer er man hos BDN – Bundt Deutscher Nordsleswiger godt klar over, at det nok er de sidste navne. Men man spørger sig selv, om det er den rigtige måde at gøre det på. Siden man har fjernet navnene, har man ikke snakket om forbrydelserne. Så egentlig har man ikke lært noget af det.
Skal man følge den nuværende praksis?
Nu om dage kan man ikke gøre for, hvad der skete dengang. Man kan og skal lære af historien. Man vil på Knivsbjerg tilbyde forskellige workshops. I slutningen af oktober vil man lave en udstilling. Man vil også igen engang efterprøve de navne, som man mindes. Man vil også fra Mindretallets side diskutere og vurdere om man skal følge den nuværende praksis.
Den 10. juni 1944
Det var den 10. juni 1944, hvor folk blev stuvet sammen på markedspladsen i den lille by Oradour – sur-Galne. Mændene blev skilt fra børn og kvinder. Disse bliver spærret inde i den lokale kirke. Mændene bliver ledt inde i skuer og garager, lader og stalde – skudt og brændt inde.
Torvedag i Oradur-sur-Galne
Det var torvedag i byen. Her boede slagteren, frisøren. Her befandt autoværkstedet sig. Her havde beboerne levet og boet. I byens beværtninger og de tre hotellers restauranter var bordene optaget. Byen havde autorisation til at uddele tobaksrationer. Så byen var fyldt med mennesker. Der var vel 700 – 800 mennesker på markedspladsen.
643 indbyggere blev dræbt
Om eftermiddagen kørte tyske lastbiler ind i byen. De var fyldt med soldater i kampuniform og havde maskingeværer på ladet. I løbet af en time var alle udfaldsveje spærret.
I løbet af få timer var beboerne døde og byen udryddet.
SS havde omringet byen. Med maskingevær, granater og giftgas gav de sig i gang med at likvidere alle landsbyens beboere – mænd, kvinder og børn – ingen var fredet.
Man ville have forgiftet kvinderne og børnene i kirken med gas, men dette mislykkedes. I stedet begyndte man at smide håndgranater ind i bygningen. Dem der flygter, bliver skudt.
Da dagen er slut er 643 blevet dræbt, deriblandt 247 kvinder og 205 børn. Kun seks overlevede. Ruinerne bliver urørte som et mindesmærke. Efter krigen er en landsby opført i nærheden. Seks mennesker overlevede.
Man hældte benzin på ligene og satte ild til. Og så satte de ild til resten af byen.
Wagner på grammofonen
Mens alt dette skete, havde de tyske soldater sat Wagner på rejsegrammofonen. Og først efter otte dage mente stadslægen, at man overhovedet kunne nærme sig byen. Røde Kors – medarbejderne måtte med mynteessens for at udholde lugten fra de rådnede dyr og mennesker. I kirken fandt man ure, smykker, barnevogne m.m.
Dagen før havde SS-gruppen udført en massakre på byen Tulle, hvor 99 af byens mænd blev hængt uden dom, anklaget for deltagelse i modstandsbevægelsen.
Tavshed i respekt
Når man i dag besøger de sortsværtede mure tilbage som eneste minde bliver man med et skilt bedt om ”Silence” – tavshed. Hverken hunde, børn eller høj tale er tilladt. I respekt for et sted, hvor kun husmurene, smedens værktøj og de udbrændte biler står tilbage.
At være pligtopfyldende
Mange af disse krigsforbrydere gav udtryk for, at de kun gjorde, hvad de fik besked på. De viste ingen skam i livet og ingen afstandtagen til deres handlinger, ingen fortrydelse eller anmodning om tilgivelse. Det var bare et arbejde. Udført af mennesker uden normer og uden holdninger bortset fra den ene:
En varig erindring om menneskers ondskab
Glemmer vi at være mennesker er prisen, at vi gemmer os selv som individ, og så bliver ofre for sammenslutningen f det private og det offentlige, det som i sidste ende er det totalitære, det undertrykkende, hvor der ikke længere er identifikation mellem os selv og vores egne handlinger.
Allerede kort efter massakren i Oradour – sur -Glarne besluttede det officielle Frankrig sig for, at byen skulle være et mindesmærke – en varig erindring om menneskets ondskab.
Den, der ikke kender historien
Den der ikke kender fortiden, kan ikke forstå nutiden. Er mennesker historieløse, er risiko for gentagelse af fortidens forbrydelser tilsvarende stor.
Hvordan kan mennesker gør den slags Men det sker stadig hver dag et eller andet sted i verden. Kvinder og børn bliver massakreret, Mennesker er ikke blevet klogere. Det får aldrig ende.
Bliver Michael Jeppesens navn stående?
Det kan være at Michael Jeppesens navn bliver stående på stenen. En ny politik på Knivsbjerg skyldes at man som udgangspunkt hellere vil fortælle historien end at fjerne den.
Kilde:
Hvis du vil vide mere? (læs her på www.dengang.dk
Oktober 17, 2026
Dyrlægen fra Auschwitz
En ”glemt” dansker. Langermann fik aldrig en fængselsstraf. Han var overbevist nazist. Optrådte ved nazi-stævner. To konkurrerende nazi-partier. Han ville ”redde” Danmark. Tæt på Lejrens rædsler.1,1 millioner døde her. Dyb nazistisk foragt. Tyskerne var sikkert glade for en dyrlæge. Han slap billigt i det danske retssystem. De lokale aviser roste ham. Han pralede med at have begået drab. Retten vurderet at hans tjenester havde været ”harmløse” Vagthunde havde en afskrækkende effekt. Var tæt på ”Aktion Høstfest”, hvor 43.000 jøder døde på to dage. Han var vidende om forbrydelserne i Auschwitz.
En glemt dansker
Måske er han en af de mest glemte danskere fra en KZ – lejr. Men var han krigsforbryder? Ja, han var eftersøgt for mord i fire lande.
Han gjorde i hvert fald tjeneste som SS – stabsdyrlæge. Og han var SS-kaptajn. Han var uddannet dyrlæge fra Kongelig Veterinær – og Landboskole (KVL) med topkarakter og medlem af DNSAP fra 1932. Men han gav også anvisninger på, hvordan man skulle myrde jøder og pralede med at have begået mord.
Han var overbevist nazist
Langermann var overbevist nazist. I 1939 stillede han op i Viborg amtskreds for DNSAP.
Ved retten dukkede vores hovedperson i 1934 op i en grøn uniform. Da hans navn blev kaldt op, trådte han frem med strakt arm med nazi – hilsen.
Optrådte ved Nazi – stævner
I 1930erne optrådte han som taler ved adskillige nazi-stævner. Hans taler var fyldt med vulgært jødehad. Ved et møde med unge nazister skulle han have sagt om jøderne:
Ifølge Ny Dag skal han ved et møde i Bylderup- Bov i 1935 have sagt:
To konkurrerende nazi-partier
Bylderup-Bov ligger som bekendt i Sønderjylland. I 1935 dannede Aage H. Andersen DNSAP. Ved et kup overtog Frits Clausen fra Bovrup dette parti. Men ikke langt fra kom der endnu en nazistleder, nemlig lederen af det tyske NSDAP – N – Jens Møller. De boede vel ikke længere end 15 km fra hinanden.
Han ville ”redde” Danmark
Langermanns dyrlæge – praksis lå i Dragstrup, der ligger 7 – 8 km fra Randers.
I 1941 forlod han sin praksis ved Randers. Ifølge den nazistiske avis Fædrelandet meldte han sig til Regiment Nordland, selv om han var 56 år:
Tæt på lejrens rædsler
Han fik i november 1942 ordre til at opføre en barak til tjenestehunde. Ordren kom fra SS – hovedkvarteret Oranienburg nord for Berlin.
Dokumenter viser at han var tæt på lejrens rædsler. Han anerkender også åbent for massemordet.
I breve hjem beskriver han ankomsten af de allerførste sovjetiske krigsfanger til Auschwitz. Han beretter direkte, at han så fangerne nøgne og bemærkede at det så ud som et helvede.
1,1 millioner døde her
Ligene lå langs vejen. Da de sovjetiske soldater kom til lejren, kunne de ikke tro deres egne øjne. Og inde i lejren gik de indsatte rundt nærmest som levende skeletter.
1,3 millioner blev deponeret hertil. Og de 1,1 million døde her.
Dyb nazistisk foragt
I stedet for at udvise empati over for de udsultede fanger, udtrykte han en dyb nazistisk foragt. Han kalder endda fangerne for svæklinge og undrede sig arrogant over, hvordan de kunne være så afkræftede, da krigen mod Sovjetunionen på det tidspunkt kun havde varet i tre måneder.
De var sikkert glade for en dyrlæge
Den 2. marts 1943 blev han overført til Birkenau til en ny enhed. SS Veterinar Abteilung Radom. Den 19. juni 1943 blev han endnu engang overflyttet. Denne gang var det til Stabskompagniet i Krakau i Polen. 8 måneder senere kom han igen tilbage til sin gamle afdeling.
Tyskerne var sikkert glade for en dyrlæge. De gjorde brug af ca. 3 millioner heste og ca. 200.000 hunde i krigen.
Han slap billig i det danske retssystem
Krigen sluttede den 6. maj for Langermann. Da blev han anholdt af modstandsbevægelsen i Randers på sin bopæl. Han blev derefter anbragt på Dronningborg Skole.
Efter krigen fortsatte retsopgøret mod Armand Langermann på en yderst opsigtsvækkende måde. Han slap billigt i det danske retssystem.
Hans konkrete viden om massemordene og uhyrlighederne kom slet ikke frem i retssalen. Myndighederne og retten fik aldrig det fulde indblik i, hvad han reelt havde foretaget sig og set i dødslejren. Dette forhold redede ham fra en egentlig krigsforbryderdom.
Han skulle kun forsvare at han overhovedet havde meldt sig til tjeneste samt konkrete episoder i Danmark, hvor han havde truet folk, der nægtede at heile for ham. Langermann skulle også have truet en politibetjent med at skyde ham.
Han slap for egentlig fængselsstraf. Han blev anbragt på en lukket anstalt til mental observation i 1947-1948. Derefter levede han et fredeligt liv i Nordjylland indtil sin død den 25. april 1963 i Mou. Han blev 77 år gammel.
De lokale aviser roste ham
De lokale aviser roste ham uden at fortælle noget som helst. Åbenbart var en meget populær dyrlæge. Han havde fået bugt med den høje svinedødelighed og kurret en frygtet kvægsygdom. Jo der blev fortalt mange pynteord og elskværdige anekdoter.
Han pralede med at have begået drab
Journaler viser, at på hospitalet heilede han. Det gjorde han overfor personale og andre patienter.
Åbenbart lavede han propaganda for nazismen. Han lagde ikke selv skjul på sin fortid. Han ligefrem kunne finde på at prale med drab på fanger.
Opholdet på sindssygehospitalet fungerede som glidebane, der gjorde, at han slap for de retslige konsekvenser som ramte mange SS-officerer. Han kunne uforstyrret fortsætte sit virke som dyrlæge i Nordjylland.
Men han levede et dobbeltliv. Han forblev nazist og mødtes med sine gamle nazi-kammerater. Jo, det er faktisk beskrevet i bogen af nazisten Povl Heinrich Riis- Knudsen i bogen ”Evigt ejes kun det tabte”:
Retten vurderede, at hans tjeneste havde været ”harmløs”
Ifølge stamkortet havde han været officer i Auschwitz. Men han bildte de danske myndigheder ind at han udelukkende arbejdede med heste, køer og høns. Åbenbart har myndighederne troet ham. Men i Byretsdommen stod kun at han havde gjort tjeneste i ”Øvre Schlesien og Polen”.
De danske rets-myndigheder mente an hans tjeneste havde været relativ harmløs og ublodig. Han var ikke en del af mordmaskinen og derfor blev han aldrig dømt for sin tjeneste.
Vagthunde havde en afskrækkende effekt
Men vores hovedperson havde den overordnede ledelse for vagthundene. Og de hunde var helt afgørende for terrorarbejdet i Auschwitz. Der er også eksempler fra Auschwitz-litteraturen, hvor vagthunde bliver slippet løs og angriber indsatte og bider tænderne på ofrets hals.
Frygten for vagthundene var stor. Heinrich Himmler konstaterede:
Var tæt på ”Aktion Høstfest”
Vores hovedperson har været lige i nærheden, hvor der på to dage blev skudt 43.000 jøder. Det var under den såkaldte Aktion Høstfest i Polen.
En journalist skrev dengang, at han ikke virkede ”helt normalt” under retssagen. Han var åbenbart uegnet til straf, selv om han havde slået en mand efterhjemkomsten, der bebrejdede hans Heil – hilsen.
Måske var han dybt involveret i folkemordet.
Han var vidende om forbrydelserne
Breve afslører, at han var fuldt vidende om lejrens grusomheder, herunder jødeudryddelse og vores hovedperson udtrykte stolthed over nazisterne og lejrens ledelse. Han pralede over selv at have begået drab på civile. Han var meget tæt på den værste hændelse nogensinde – jødeudryddelsen
I Tønder ville man dømme en mand for krigsforbrydelser
En historie fra det virkelige liv. Et medlem af det tyske mindretal blev i Tønder Ret dømt til 2 ½ års fængsel i Fårhuslejren. Han havde meldt sig til Waffen SS. Da han blev skadet ved fronten, blev han hundevagt i en KZ – lejr. Man forsøgte at dømme ham for krigsforbrydelser, men retten forregnede sig. Vidner talte godt om vagten.
Kilde:
Hvis du vil vide mere. Læs på www.dengang.dk
Oktober 14, 2026
Tønder fra 1904
Ja vi tager lige et besøg i Tønder i tidsrummet 1904 til ca. 1920. Vi starter med Missionshotellet. Ved siden af lå heste- og kostald. Der var toppede brosten i Tønder. Seminaristerne prægede byens liv. Der var specielle måder at flirte med byens skønne piger. Der var ”Weinkeller” under Rådhuset. Der var masser af markeder. Anlæggene var byens stolthed. Søndagsudflugterne, hvor gik de hen? Det specielle sprog ”Tynne-dansk”. En tysksindet by. Drenge – mellemskole beregnet for det velsituerede borgerskab. Og så var det en skole, hvor skolens protektrice en tysk kronprinsesse. Det dansk – tyske var nu ikke helt gnidningsfrit. Borgmester Rathje havde fået nok af landråden og gik. Aldeutscher Politik blev indført. Men Baupflege Tondern blev oprettet. Og sandelig fik de første centralvarme og elektricitet. En ulykke blev forhindret af nogle raske drenge. Tønder Læseforening blev dannet. Men har turde de danske tjenestemænd ikke vise sig. Kendte Tønder – borgere blev anholdt hele to gange. Sirenerne lød hver gang på den lokale avis, når tyskerne havde sejret. Rationeringer kunne i den grad mærkes i Tønder. Og endelig kunne Dannebrog hejses.
Et besøg på Missionshotellet
Vi besøger Tønder omkring 1904 og slutter omkring 1920. Og husk vi henviser til en række andre artikler, hvor vi besøger Tønder omkring samme tidspunkt.
Missionshotellet var lige blevet indviet. Den lå Storegade 9. Nej, det var ikke tale om en nybygning. Her havde tidligere været kro. Nu var bygningen så blevet ombygget og der var kommet tilbygning til. Bestyrer der på hotellet var i 1904 Hans Schmidt.
Heste- og kostald
Han havde også køer. Om sommeren græssede de i en fenne nord for byen. Om vinteren stod de opstaldet op til hotellets ejendom. Her lå en kostald.
Til ejendommen hørte også en stor hestestald som på markedsdage var fyldt med fastspændte heste fra bøndernes køretøjer. Mange bønder spiste middagsmad om fredagen, hvor markedsdagene som regel blev afholdt. De fik også hotellets gode suppe.
På hotellet boede en overgang Boh Brodersen, der var organist ved Tønder Kirke.
Kun enkelte udvidelser udenfor jernbaneoverskæringerne
Omkring år 1900 udvidede byen sig stort set kun fra jernbaneoverskæringen i vest ved Strucksalle og til jernbaneoverskæringen i øst ved Ribe Landevej. Uden for dette område fandtes i vest kun enkelte bygninger i Strucksalle, Victoria-byggeriet og langt ude på Ribe Landevej lå Schweizerhalle.
Tønders snoede og hyggelige hovedgade med de mange gavlhuse var endnu belagt med toppede brosten. Fra slipperne mellem husene løb spildevandet ud på gaden og fyldte rendestenen med ildelugtende væske.
Toppede brosten
Der var gasbelysning i gaderne. Der var ansat en mand, der var bevæbnet med en lang stang. Ved aftenstid gik han hele byen rundt og tændte lamperne.
Vandværket blev bygget i 1902. men et par enkelte brønde overlevede. Der stod endnu enkelte træer i gaderne – ved den fine gæstgivergård Tonhalle i Vestergade, foran købmand Thomsens ejendom i Østergade og August Müllers forretning i Vestergade.
Weinkeller under Rådhuset
Som vi tidligere har skrevet så man ikke meget politi i gaderne. Der var kun en betjent. Og han hed Bergmann. Foruden sin bestilling som politibetjent var han bud for magistraten.
Rådhuset husede foruden sine egne kontorer også i underetagen, ”Weinkeller”. På 1. sal var der ”Königliches Amtsgericht”.
Seminarister satte deres præg på byen
Men egentlig var det Seminariet, der satte mest præg på byen. Der var både seminarister og ”præparander”, der med deres blå og røde huer dominerede i gadebilledet. Ved festlige lejligheder trak seminariets musikkorps gennem gaderne, fulgt af mange børn men også ældre.
Kvæg- og andre markeder
Kvægmarkederne var siden 1892 flyttet ned ved Sønderport. Svinene og fårene beholdt deres stader i byen, svinene på ”æ svinmærken” i Nørregade og fårene på Skibsbroen. Store kreaturflokke blev drevet gennem byen om torsdagen til Tønder for at være på pladsen i god tid. Om fredagen strømmede bønderne til fra hele amtet. Fra tidlig morgen kom de med jernbane og på landevejene.
Der var mange kroer i byen – i nogle af gaderne lå de på stribe.
To gange om året var der kræmmermarked. Ugen efter pinse var der pinsemarked. Der var masser af gøgl på disse markeder. Det optog næsten hele byen. Og så var det den årlige skyttefest og ringriderfesten.
Anlæg var byens stolthed
Så var det byens anlæg og alleer. Det var byens stolthed. Det betød meget mere for borgerne end i dag.
Søndagsudflugterne
Så var det også søndagsturene. Der var bestemte udflugtsmål, der blev besøgt af Tønders borgerskab inklusive hele familien. Og det var Søndermarkhus, Altona, Gallehus Skov, Møgeltønder Slotspark eller til Lægan.
Købmænd og andre velhavere, der havde hest og vogn somme tider tog over Aventoft med kaffedrikning i Verlath og videre over Rudbøl, Højer og Møgeltønder hjem til Tønder.
Det specielle ”Tynne-dansk”
Folkesproget i Tønder siges alle dage at have været dansk eller nærmere sønderjysk. Selvfølgelig talte de tyske embedsmænd tysk. Og det gjorde lærerne også på seminariet. Nogle købmænd talte tysk derhjemme. Det gjorde tilvandrende håndværkere, der havde slået sig ned i Tønder også.
Jo det sprog man talte i Tønder var fuld af sprogblomster. Måske kan man kalde sproget ”Tynne – dansk” Hvis man om morgenen i pløre mødte Hans Bachmann sagde han altid:
En tysksindet by
Tønder var en overvejende tysksindet by. Valgtallene giver selvfølgelig ikke nøjagtig udtryk for det nationale sindelag. Men dog. Ved Rigsdagsvalget i 1898 var der af stemmer:
Efter århundredskiftet voksede de 13 stemmer til 80 ved valget i 1912. Men fordrageligheden syntes dog at være mere til stede i Tønder end i andre nordslesvigske købstæder.
Da Missionshotellet blev bygget
Dønningerne fra den i 1886 stiftende ”Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig nåede også Tønder. Især oplandet mod øst og nord oplevede en kristelig vækkelse. Når landboerne kom til Tønder var de henvist til byens utallige værtshuse.
Man ville gerne have et sted, hvor man kunne samles, derfor blev der dannet en støttekreds. Man købte så den gamle gæstgivergård Storegade 9. Forbilledet var de allerede eksisterende missionshoteller rundt om i landet.
Ved tilbygningen indrettede man foruden krostue og mødesal en række værelser både til gæster og til udlejning. Der udfoldede sig et rigt mødeliv.
Bestyrer blev som allerede nævnt kromanden Hans Schmidt fra Sottrup. Han fik hjælp af sin søster og mor.
Drenge – Mellemskole
Jo i Tønder var det også en ”drenge – mellemskole”. Den blev bygget i 1870 og lå i Richtsensgade – i den nordlige ende af den nuværende biblioteksbygning. Dengang var det Andreas Kardel, der var rektor. Man havde også seminariets øvelsesskole, der var gratis. Og i 1904 oprettede en kreds af forældre en ”Höhere Töchterschule. ’
Skolens protektrice var tysk kronprinsesse
I 1915 byggede man en fin skole i Nørregade ”Die höhere Mädchenschule” . Det svarede til en dansk realskole. Men der var ingen eksamen. Man fik et afgangsbevis. Skolens protektrice var den tyske kronprinsesse Cecilie (søster til Christian X’ s dronning Alexandrine)
Lærerinderne var seminarieuddannede. To søstre ”Grosse Knippel” og ”Kleine Knippel” underviste i engelsk og fransk. De bibragte eleverne nogle gyselige udtalelser.
Rektor Kardel var meget kristen
Ja denne rektor Kardel var en kristen mand. Han var medstifter af Missionshotellet. Han var lærer i søndagsskolen og stiftede et basunkorps. Og så var han kantor i Kristkirken. Han gjorde et stor stykke arbejde for at hjælpe drikfældige ud af deres misbrug. Han mente også at kortspil var ”djævlens salmebog” Ligeledes var teaterbesøg en synd.
Sønner af det velsituerede borgerskab gik i mellemskolen
De drenge, der gik i mellemskolen var for det meste sønner af tjenestemænd eller af de velsituerede borgerskab, der havde råd til at betale skolepenge. Hvis begavede drenge ønskede at gå videre til gymnasierne i Flensborg eller Husum ja så var det gratis undervisning i latin om morgenen mellem 7 og 8.
Det dansk – tyske ikke helt gnidningsfrit
Der blev selvfølgelig talt tysk i skolen. Skolen blev ledet i en tysk ånd. Men det kunne også være at nogle af eleverne råbte nogle hånende ord på dansk over til redaktør P. Skovrøy, der boede lige over for skolen. Han var danskernes ypperste repræsentant.
Det kunne også ske at alle drengene en sommerdag gik ud til Slotsparken i Møgeltønder fløjtende ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” Og der stod alle skolebørn fra Møgeltønder ved indgangen. De var alle dansksindede. Det var ikke det bedste forhold mellem dem. Det kunne også ske, at der kom bud fra Greven, at man skulle forlade parken.
Jo da fransklæreren Friedrich Tönsfeldt forlod skolen holdt han en tale ved en afskedsfest på Tonhalle med en stikpille til de dansksindede:
Altdeutscher Politik tar over
Mellemskolen lukkede I 1910. Rektor Kardel fortsatte på den ny Realskole, der blev oprettet her.
Det var som om spændingerne voksede i Tønder omkring 1904. Der blev indført en slags ”Altdeutscher” politik over for det danske mindretal. Den tyske landråd (amtmand) mødte modstand. Borgmester Rathje trak sig, men byrådet udnævnte ham som æresborger.
Baupflege Tondern
Men det var også i 1904 at arkitekten Lauritz Thaysen slog sig ned i sin fødeby Tønder efter sin uddannelse i Darmstadt. Han kom til at præge Tønder med en lang række offentlige og private bygninger. Så var han med til at starte Baupflege Tondern sammen med Landråd Rogge og slotsbestyrer Hans Christian Davidsen.
Der kom centralvarme og elektrisk lys
I 1912 var et hus på Ribevej 8 (Ribe Landevej) en af de første huse i Tønder, der fik gasbelysning i stedet for petroleum. Dette var et stort fremskridt.
Samme år kunne man få centralvarme og elektrisk lys.
En ulykke blev forhindret
Langs med huset dengang løb en bæk med helt klart vand. Det var et sideløb til Vidåen. Her lå også en stor tømmerplads og bag ved den løb Vidåen. Det var farligt at opholde sig her. Men det respekterede en 3-årig knægt ikke. Kun en resolut indgriben af to ti – årige forhindrede en ulykke.
Tønder Læseforening
Tønder Læseforening blev startet i en bagbygning til ”Tønder Landmandsbank”. På 56 m2 fik man indrettet bibliotek, læseværelse og mødesal. Det var lykkedes at erhverve en del bøger samt frieksemplarer fra danske dagblade.
Men de danske tjenestemænd turde ikke at komme her af frygt for de tyske myndigheder. Og det skete også at den tyske gendarm dukkede for at høre, om der blev sunget forbudte sange i ”Den Blå”.
Igen – eksempel på ”Tønder – sproget”
Det kunne være svært for en 6 – årig dansksindet tilflytter at forstå tysk i skolen. Der var ikke så mange dansksindede i byen. Men i den alder lærer man hurtig.
Der opstod et helt specielt ”Tønder – Sprog”, som vi tidligere har omtalt som Tønder – dansk
Ny forstanderinde – altid i sort
En ordre til aflevering af kobber-ting kom også. Det afleverede man så. Man turde ikke andet. Der kom nemlig også kontrolbesøg.
På den nye tyske pigeskole kom der en ny forstanderinde ”Frau Major von Fahland”. Hun var krigsenke. Og så var hun altid klædt i sort.
”Bummeln gehen”
Som tidligere nævn betød seminariet og seminaristerne meget. Hver eftermiddag gik seminaristerne en tur og ligeledes Tønders piger. Man kaldte det ”Bummeln gehen”. Når seminaristen så mødte sin ”flamme” tog han hatten af og så hende dybt i øjnene.
Ofte mødtes man så ved Bachmanns vandmølle. Og så gik man af diget mod vest.
Tønder – borgere anholdt for spionage
Da Første Verdenskrig brød ud i 1914 blev en række af de kendte borgere i Tønder anholdt. Officielt var det fordi de var mistænkt for spionage. De måtte sidde i de uhumske celler i det gamle porthus. De blev ført gennem Tønder by. De tysksindede borgere hånede dem og kastede ting mod de dansksindede.
De nåede ikke længere end til Altona. Meningen var at de skulle have været til Magdeburg. De blev dog hurtig løsladt og kunne rejse hjem igen – for egen regning.
Anholdt anden gang
Men det var den tyske Landrat ikke tilfreds med. Politibetjent Bergmann måtte atter i gang.
Denne gang blev fangerne sendt til Flensborg. Her sad de så i seks uger. Men de unge mænd måtte løslades for de skulle til fronten.
Sirenerne lød på avisen
Hver gang der var en sejr ved fronten, fløjtede sirenerne på Tondernsche Zeitung. På skolen standsede undervisningen og børnene blev samlet i festsalen. Rektor holdt en flammende tale og der blev sunget ”Deutschland, Deutschland über alles”.
De dansksindede i Tønder måtte finde sig i følgende bemærkning:
Rationeringer i Tønder
Hurtigt efter krigsudbruddet mærkede man også i Tønder stramninger. Der blev indført rationeringer. Der var en officiel ”opråber” der gik rundt i byen med sin tromme og forkyndte, hvad man kunne få og hvor:
Men ak – ofte udsolgt, når man nåede frem. Det kneb efterhånden med at skaffe mad. Og familier fra et andet amt kunne ikke hjælpe. Man måtte ikke overføre mad fra amt til amt. Gendarmerne foretog ofte razziaer i togene.
Afstemningsdag og Dannebrog blev hejst
Den 10. februar 1920 blev Dannebrog hejst for første gang i 65 år. Det var afstemningsdagen og vejret var frygteligt. Men det var først den 5. juli at traktaten blev
underskrevet. Og som bekendt det den 10. juli 1920 at kongen red over grænsen.
Kongen haltede da han kom den 12. juli efter at være smidt af hesten. Han ønskede at hilse på de tøndringer, der var mistænkt for spionage i 1814. De tysksindede holdt sig tilbage fra Torvet
Kilde:
Hvis du vil vide mere (så læs dette på dengang.dk):
Oktober 11, 2026
Hitler er død – Var det i Argentina? (2)
Mange tror stadig på konspirationsteorierne. Man havde set Hitler i Sydamerika. Et forkert kranie blev undersøgt. TV – station udsendte ”Hunting Hitler” i 8 dele. Var det hele kun fiktion i bunkeren? To u – både sejlede til Argentina. Var Hitler ombord? Hitler skulle have haft en søn. Man holdt stand på Antarktis. Simpson (Bart) mødte Hitler. Mengele fremstillede ”90 Hitler-kloner”. Så kunne det vel heller ikke værre. Eichmann og Mengele. FBI havde samlet 900 dokumenter. Hitler først erklæret død i 1956 i Tyskland. Hitlers dobbeltgænger havde længe været i gang. Man sagde også, at det var ham, der var skudt i hovedet. CIA mente, at Hitler opholdt sig i Colombia. Alle rygter blev undersøgt. Konspiratorerne mente, at det var en Gestapo – chef, der havde arrangeret flugten. Der er mange flere konspirations-historier.
Mange tror på konspirationsteorierne
Konspirationsteorier forekommer mange steder også i forbindelse med Hitler. Undertegnede tror dog ikke på disse myter. Der er ført så mange beviser, at han var død i bunkeren. Og disse undersøgelser er som vi har skrevet i første del ikke kun leveret af russere.
Men spørgsmålet er om han virkelig har taget en giftpille og så efterfølgende skudt sig? Som vi tidligere har nævnt, beordrede han at de brændte hans lig.
Så var et lige Stalin, der blev ved at fortælle, at Hitler ikke var død. Og CIA og FBI troede fuldt og fast på, at Hitler befandt sig i Sydamerika. Og det er det i dag stadig væk mange der troede på.
Man havde set ham i Sydamerika
Mange fortalte også, at de har set Hitler i Sydamerika. FBI brugte store anstrengelser for at finde ham. Og der er skrevet en masse historier om dette. Vi har kigget i en del.
I 1952 sagde Eisenhower, at det ikke er fundet et eneste bevis for, at Hitler skulle være død.
Et forkert kranie
Nu hjalp det også, at man fik et forkert kranie, da det skulle undersøges for DNA. Det skulle have været Hitler. Men det viste sig at være kraniet af en ukendt kvinde som var under 40 år. En forsker fra University of Connecticut fik lov til at tage en prøve. Kraniet blev leveret af det russiske efterretningsvæsen.
En dokumentation i 8 dele
Den opsigtsvækkende historie blev selvfølgelig offentliggjort på TV – kanalen History Channel og den britiske avis The Guardian. Nu havde konspiratorerne endnu mere vind i sejlene.
Dokumentationen fra den amerikanske tv-station var baseret på FBI – dokumenter. ”Hitlers flugt – sandhed eller legende var en serie i hele 8 dele. Det var et team af tidligere CIA – agenter, der stod for serien. Den ene hed Robert Baer.
Også efter krigen fik FBI mange henvendelser om, hvor Hitler kunne være. Man påstod i serien, at man havde fundet rester af tunnelen til Flyvehavn Tempelhof fra bunkeren.
Var det bare fiktion?
To britiske forfattere mener, at det der skete i bunkeren, var ikke andet end fiktion. De påstår, at der var vidner. Og parret havde 17 gode år i Argentina, hvor de opfostrede to døtre. Da russerne stormede Berlin, fandt de et lig i en bunker, som de mente var Hitler. Det blev senere konstateret, at det var Hitlers dobbeltgænger, Gustav Weler. Han var blevet dræbt med et skud i hovedet.
Og forfatterne påstår at der ingen retsmedicinske beviser på at Eva Braun døde her. Og så mener de i øvrigt også at Stalin, Eisenhower og Hoower i FBI vidste, at der ikke fandtes noget bevis for Hitlers død.
To ubåde sejlede til Argentina
Den mest udbredte historie er den, at han sejler i Ubåd sammen med sin Eva til Argentina. Åbenbart skulle han flygte gennem en tunnel, der gik til lufthavnen. Der skulle han så også have flygtet videre. Der er mange spændende historier.
Han skulle have opholdt sig i Paraguay inden han bosatte sig i Argentina. Ja andre hævder at han var på Antarktis. Ja endda skulle han også være landet på Tønder flyveplads.
Efter krigen skulle Hitler enten have været med U 530 eller U 977. U 530 gjorde hvad der passede dem. De skulle åbenbart have ignoreret karl Döniz befaling. Den 10. juli skulle ubåden have nået den argentinske havn Mar del Plaza. Man troede at landet var neutralt. Men besætningen var neutral. Men hele besætningen kapitulerede. Ubåden blev udleveret til USA og i 1947 ødelagde de den i en øvelse.
Det samme skete U 977. Underofficererne blev sat af ved Norges kyst. De skulle udbrede at ubåden var sunket. Resten af besætningen kom i land den 17. august i Argentina. Ubåden blev også skænket til USA.
Blandt dem var med ombord var Hitler og Eva Braun, sagde man. Men hvorfor havde overfarten taget så lang tid. Logbogen og dokumenterne forsvandt fra U 530. Rygtet gik på, at højere nazister var med ombord.
Time – Magazin har skrevet om historien og rygterne.
Hitler skulle have en søn!
Selv om det argentinske marineministerium fortalte, at der ikke havde været nogle ”højere” nazister om bord. Men historien står også omtalte i mange bøger.
Disse bøger påstår, at Hitler blev omkring 60 år gammel.
Jo og så Hitler også har fået en søn. Men spørgsmålet er om Hitler med sine skavanker kunne få børn. Og så skulle den søn hedde ”Jan Udo Holey.
Man holdt stand på Antarktis
Ja nazister skulle også i et talrigt antal være flygtet til ”Neuschwabelland” i Antarktis. Der skulle de have bygget et støttepunkt og så vente på, at de kunne komme til at erobre Verden. Ja og det sted, hvor de her nazister havde nedsat, sig havde både englænderne og amerikanerne forsøgt at erobre men nazister holdt stand. Jo, man kan få meget ud af litteraturen.
Simpson mødte Hitler
Ja selv i film med Simpsons figurerer Hitler. Det var i det afsnit, der hed ”Bart mod Australien”.
Mengele fremstillede ”90 Hitler – kloner”
En anden film om Hitler er ”The Boys from Brazil” fra 1978. Ja egentlig stammer filmen efter Ira Levins roman. Vi befinder os i Sydamerika. KZ – lægen Mengele har formeret Hitlers DNA – klone 94. Denne kloner vil vokse over hele Verden. Ja hele 90- Hitler kloner fik han fremstillet.
Ja så var det også biograffilmen ”Madmen of Mandoras. Deraf er så igen opstået fjernsynsfilmen: ”De reddede Hitlers hjerne”. Jo den blev reddet af nazisterne og blev gemt i Sydamerika. Den skulle senere bruges ved verdenserobringen.
Så kan det vel ikke blive værre?
Engang så vi serien ”Mit Schirm, Charme und Melone” på tysk TV. Jeg kan ikke husk, hvad den hed på engelsk. Men i en af afsnittende så vi, hvordan man forsøgte at vække nye nazister og Hitler op fra skindød.
”Hitler – Hunting”
I 2015 startede TV – kanalen TV – History Channel en serie, som de kaldte ”Hitler-Hunting” Disse afsnit varede helt til 2018. Vi har tidligere berettet om dette. Hele 8 afsnit, blev det til.
I den serie blev det hævdet at Hitler sammen med to fysikere flygtede med deres V-3 raketter til Columbia. I serien ledte man efter et tysk fly, der skulle være styrtet ned i en sump. Men man fandt dog ikke noget.
Ja vi kunne sikkert finde meget mere.
Eichmann og Mengele
Adolf Eichmann undslap (i første omgang). Han fik hjælp af den katolske kirke. Og det gjorde Hitler også, sagde man. Men Eichmann blev bortført, som du kan læse i en af vores artikler og dømt til døden.
KZ-lægen Josef Mengele levede til sin død 1979 i Argentina, Paraguay og Brasilien. Læs dette i vores artikel om ham. Talrige nazister dukkede op og skiftede navn.
FBI havde samlet 900 dokumenter
FBI har samlet cirka 900 dokumenter om Hitlers liv i Sydamerika. Her er også henvisninger til møder som han skulle have været til efter hans død i Sydamerika. Men hvor er alle beviserne.
Således skulle Hitler og Eva Braun have opholdt sig på en isoleret herregård i Patagonien (Argentina), hvor de fik børn (Ja, nogle mener helt op til 4 børn). Her skulle de have levet uforstyrret til 1960erne. Andre mente, at de rejste rundt og at vores hovedperson skulle have kaldt sig Adolf Leipzig.
Hitler først erklæret død i 1956
Juridisk blev Hitler faktisk først erklæret død den 25. oktober 1956. Der skulle hele 40 vidner til. Men dertil skal siges at mange af vidnerne havde siddet i russisk krigsfangelejr. Så mente man, at nu var det slut med alle historier om Hitler. Men det var det nu langt fra.
Andre konspiratorer mener, at han døde i Sydamerika i 1962.
Hitlers dobbeltgænger havde længe været i gang
Således bliver det hævdet, at den ægte Hitler allerede i marts skulle være flygtet fra Berlin. I bunkeren sad hans dobbeltgænger, som allerede på den sidste propaganda-foranstaltning gjorde sig gældende. Dette kunne åbenbart flere mærke.
Efter den anden version skulle føreren i slutningen af april enten flygtet gennem den hemmelig tunnel til Flyvestation Tempelhof. Men nu er det ingen beviser for en hemmelig tunnel. Og dette selv om en TV – station hævdede dette.
Den 29. april lykkedes det faktisk for Hanna Reitsch, som var en dygtig pilot at flygte. Men Hitler var ikke ombord.
CIA mente, at Hitler opholdt sig i Colombia
Og så er det sandelig også nogle, der mener at Hitler skjulte sig i en gemt kælder under Rigskancelliet. Her skulle han have opholdt sig til Det Tredje Riges endeligt. Og de første måneder blev han her også. Senere skulle han have flygtet til Arabien. Her overtog han mod Israel. Men problemet er bare, at den hemmelige kælder fandtes ikke. Jo og man har grundigt undersøgt det hele.
CIA troede også, at han havde overlevet. De skrev masser af rapporter. Man mente at Hitler boede i den colombianske by, Tunja mod nord sammen med en gruppe andre nazister.
Den troede FBI – chefen dog ikke på
Og FBI udarbejdede Hitlers flugtrute. Det var en meget detaljeret rapport fra en informant. Denne rapport blev senere noget forkortet. Og nu blev FBI – chefen skeptisk.
Informanten som argentiner, der forsøgte at udlevere informationer for ikke at blive sendt til Argentina, ankom Hitler i Argentina i maj 1945. Han var rejst dertil i en ubåd sammen med andre 50 nazister.
Herefter blev Hitler og hans kumpaner transporteret på hesteryg til foden af andelsbjergene, hvor de levede i skjul. Hitler havde været sygelig med astma og mavesår. Kilden havde også forklaret at han havde fået barberet sit overskæg af. Det var seks argentinske myndigheds – personer, der stod for skjulestedet af Hitler og de andre nazister.
Alle rygter blev undersøgt
CIA og FBI brugte mange ressourcer på Hitler – konspirationer. Det var nu ikke altid de fik dem opklaret. De gik meget seriøst op i efterforskningen og rapporteringen. Alle rygter blev efterforsket.
Det besatte Tyskland summede af rygter som kunne være en nazistisk modstandsbevægelse. Alt skulle hurtigst muligt opdages og efterforskes ellers opstod der uro. Nu var tilliden til CIA og FBI ikke overvældende i den tyske befolkning.
Man skulle jo også holde budgetterne høje, derfor skulle alle mand hele tiden være i sving. Og meget af det gik med at finde Hitler.
Konspirationer behøver ikke beviser
Nu er det sådan nu om dage at konspirationer sjældent behøver beviser. Ofte flyver det afsted som drevet af sensation. Gendrivelserne bliver knap så overbevisende og bestod ofte af facts med grundig kildedokumentation. Der er masser af tekst, noter og henvisning til eksisterende fakta.
Konspiratorerne har udpeget en Gestapo-chef til at ordne flugten
Hitler havde valget mellem:
Konspiratorerne har udpeget Gestapo – chef Heinrich Müller til at arrangere Hitlers flugt. To lig, der lignede Hitler og Eva Braun var lagt klar i førerbunken. 20 minutter over midnat forlod Hitler og Eva Braun og svogeren Herman Fegelein bunkeren gennem den hemmelige gang. På Tempelhof flyvestation steg de ind i et transportfly. Og så gik det via Danmark til Argentina.
Hele 9.000 nazister søgte tilflugt i Argentina. Mange af disse var efterlyst.
Flere konspirations – historier
Ja det var også fremme at Hitler i 1912 var på diktatorkursus i England. Og så var han i 1912 i Liverpool. Han ville ikke aftjene sin værnepligt i Tyskland. Og så blev nazisterne finansieret af amerikanerne. Ja, så var den amerikanske efterretningstjeneste, der hjalp ham på flugt. Så havde Eva Braun også en dobbeltgænger. Masser af konspiration.
Kilde: (Artikel 1 og 2):
Hvis du vil vide mere (Læs her på www.dengang.dk):
Oktober 11, 2026
Hitler er død (1)
Dette handler også om konspiration. Det meddeles, at føreren er død. Hitler havde været i bunkeren i tre måneder. Først i 1989 forsvandt bunkeren helt. Hvor var Hitler? Russerne havde fået at vide, at han havde begået selvmord. Men de troede ikke på det. Man fandt familien Goebbels. Men havde man fundet Hitler? To forkullede lig blev sendt til videre undersøgelse. Beretning sendt til Stalin. Man fik fat i røntgenbilleder. Stalin mente, at der ikke var nogen fældende beviser, for at Hitler var død. Men det var nok bare for at narre de allierede. Intensiv afhøring af vidnerne til Hitlers død hos russerne. Først i 1970 blev resterne af Hitler brændt. Asken blev spredt ud i en sideflod til Elben. Ingen tvivl om, at det var Hitler. Han havde dårlig mundhygiejne og forskere mente, at han led af mange sygdomme. Hitlers DNA.
Det handler også om konspiration
Der findes mange myter om Hitlers død. Hvor stammer de fra. Ja det prøver vi på at beskrive i to artikler. Nej, vi tror ikke på disse konspirationsteorier. Men det handler også om det. Man har tidligere ved min seneste bogudgivelse, der handlede om et mord begået efter befrielsen, kaldt mig for konspirator.
Det meddeles at Føreren er død
Det var natten til 2. maj 1945 mellem klokken 0.50 og 1.50, hvor radien meddelte:
Befolkningen fik at vide at Hitler havde lidt heltedøden, da han forsvarede Rigskancelliriet.
For de fleste af tyskerne var Hitlers død ingen sorg.
Hitler havde været i bunkeren i tre måneder
Hitler havde befundet sig tre måneder i bunken, inden selvmordet skete. I de sidste dage var der ingen der mere turde gå udenfor. Det var efter amerikanernes bombardement den 3. februar 1945, han tog derned.
Hele kommandoen flyttede derned ligesom Martin Bormann. Også Joseph Goebbels med sin familie flyttede ned i bunkeren. Fru Magda boede her med hendes seks børn. Inden selvmordene forlod Martin Bormann stedet.
Hans lig blev i 1970 fundet i nærheden af Berlin.
Først i 1989 forsvandt bunkeren helt
Russerne forsøgte at springe bunkeren i luften et stykke tid efter krigens afslutning. Men i juni 1959 forsøgte DDR – regeringen også – men heller ikke her lykkes det ikke. Først i 1989 forsvandt bunkeren.
Hvor er Hitler?
De første, der ankom til Berlin til bunkeren, hvor Hitler og Eva Braun begik selvmord, var en gruppe uniformerede kvinder fra den røde arme. Lederen kunne tale tysk. Hun blev ved med at spørge:
Dernæst blev der spurgt om, hvor Eva Brauns tøj var. Sejrherrens ret er at plyndre. Disse kvinder var efter en lang kamp interesseret i almindelige civile klæder. De skyndte sig ned i Eva Brauns værelse. Det var en af ingeniørerne bag førerens bunker, der huskede dette.
Disse kvinder fra et russisk sanitetskorps. Efter heftige kampe var det nu helt rolig foran bunkeren.
Russerne vidste, at Hitler havde begået selvmord
I løbet af dagen besatte tropper fra det 3. Storarme Rigs-kancelliet. Pioner-enheder søgte efter sprængladninger. Snart fulgte enheder fra militær-spionage-afdelingen. Deres opgave var at finde liget af Hitler. Derefter skulle de identificere liget.
Allerede natten til den 1.maj havde General Krebs i forhandlinger med Generaloberst Tschuikow fortalt ham om Hitlers selvmord. Og om morgenen den 2. maj havde General Weiding gentaget dette over for russerne.
Man fandt familien Goebbels
Men hos russerne var man skeptisk. Tænk hvis denne besked var falsk! Også i Prawda kunne man læse, at denne besked var falsk.
Tropperne begyndte at søge efter Hitlers lig. Efter at have undersøgt de laborant-lignende forhold i bunkeren søgte man i haven uden for Kancelliet. Og dette er noget som tolken, der hed Jelena Rsewaskaja berettet om. Hun fungerede som tolk.
Ved 17 – tiden opdagede en forsvarsofficer i nærheden indgangen til bunkeren et halvt-forkullet lig. Det viste sig at være Joseph og Magda Goebbels. Den 3. maj fandt man også ligene af de seks Goebbels – børn – fem piger og en dreng. De lå i deres senge, som de to dage forinden var døde.
Hitler var endnu ikke fundet
For at hjælpe med indikationen brugte russerne den tilfangetagende viceadmiral og Dönitz – stedfortræder Hans Erik Vos og kokken fra Rigs-Kancelliet Wilhelm Lange og portner Karl Schneider. Alle tre kunne bekræfte, at det var propagandaministeren og sin familie. Voss bemærkede, at Hitler tre dage før sit selvmord havde overrakt hende den gyldne partiorden.
Men hvor var Hitler?
Havde man nu fundet ham?
Voss fortalte russerne, at han fra Hitlers adjudant havde hørt at Hitler havde begået selvmord og at liget var blevet brændt i haven.
Om aftenen den 3. maj opdagede man i en udtørret bæk under flere andre lig- Man mente, at nu havde man fundet Hitler. Men fandt så hurtig ud af, at det ikke kunne være Hitler.
Den 4. maj fandt man få meter fra bunkerens nødudgang to ubekendte og forbrændte kropsdele af en mand og en kvinde. Men intet tydede på at dette var Hitler og Eva Braun.
To forkullede lig blev bragt til nærmere undersøgelser
Men næste dag var der betænkeligheder hos Klimenko. Han befalede oberstløjtnant Alexaj Panassow at udgrave de to lig. De to forkullede rester blev pakket ind i diverse lagner m.m. Og så blev de pakket ned i kister og sendt til det kirurgiske feltlazaret nr. 496 i Berlin – Buch.
Beretning sendt til Stalin
Efter yderligere afhøringer blev en rapport afleveret til chefen for den militære opklaringsenhed general Fodor Kustnenow. Han sendte beretningen omgående til Stalin. Heraf fremgik det at Hitler havde begået selvmord og beordret til at brænde liget.
Mellem den 7. og 8. maj obducerede retsmediciner under ledelse af oberst Faust Jossifowitsch Schkarawaski først ligene af Goebbels – ægteparret og deres seks børn. Hos dem alle var dødsårsagen:
Man fik fat i røntgenbilleder
Man fandt ud af, at professor Carl von Eicken to gange havde opereret stemmebåndene hos Hitler. Hitlers tandlæge Havde ladet sig behandle flere gange af tandlæge Hugo Blasche. Men denne var i de sidste krigsår flygtet til Salzburg.
Man fik dog fat i tandlægeassistenten, der mente, at tandlægen havde taget røntgenbillede med. Men hun kunne dog huske nogle af Hitlers tandproteser som svarede til Hitlers gebis. En anden tandlæge, som man fik fat i, kunne ud af en bro, som stammede fra Eva Braun.
Åbenbart fik man også fat i de gamle røntgenbilleder fra 1944. Tandlægebladet skriver at det var et omfattende arbejde at konstatere, at der hos Hitler var tale omen massiv metalkonstruktion, broer og kroner samt fremskreden paradentose. I 2018 konstaterede man tandsten. Man kunne bevise, at det var Hitler.
Stalin mente stadig, at der ikke var beviser for Hitlers død
Man mente dermed, at man havde fundet bevis for resterne af Hitler og Eva Braun. Vidner kunne også rette om at Hitler og Eva Braun var blevet båret ud om eftermiddagen den 30. april. De kunne også udpege det sted for ligene var blevet brændt.
Men Stalin var ikke tilfreds med undersøgelserne. I samtale med den amerikanske sær – ambassadør, Harry Hopkins erklærede han, at han havde en formodning om, at Hitler sammen med Bormann kunne flygte fra Berlin. Måske var han flygtet med en ubåd til Japan, mente Stalin.
Men det var bevidst fra russisk side at man kørte denne misinformationspolitik. Men den var med til at sprede konspirationsteorierne.
Stalins strategi var åbenlys at forbinde vesten med nazismen ved at foregive, at briterne eller amerikanerne skjulte ham.
Man ville narre de allierede
Marschall Schukow mente i en pressekonference i Berlin, at man ikke vidste ret meget om Hitlers skæbne. Måske var han i den sidste måned flygtet fra byen flygtet og opholdt sig i Spanien. På ”Potsdam – Konferencen” i juli 1945 holdt Stalin fast i at Hitler stadig levede. Alle sovjetiske undersøgelser af Hitlers rester havde ikke ført til overbevisende erklæringer.
Men mente nu den russiske diktator at hans version var rigtig, eller ville han bare narre de allierede?
Intensiv afhøring hos russerne
I 1945 blev Hitlers tjener Linge, hans personlige adjudant Gåunsche, sin chefpilot Bauer og hans telefonist Misch intensivt forhørt af den russiske militærtjeneste i Moskva. I begyndelsen af 1946 besluttede man at intensiv efterforskning af Hitlers myter.
I maj 1946 besluttede man at lave grundig undersøgelse af blodprøverne på Hitlers sofa i hans arbejdsværelse. Og igen undersøgte man nedgravningen i haven i Rigskancelliet. Man fandt også et mandligt kranium. Og det var åbenbart Hitlers. Man kunne nu bevise, at han åbenbart både havde taget cyankalium og skudt sig i hovedet.
Først i 1970 blev resterne af Hitler brændt
Eva Braun blev begravet i Magdeburg i februar 1946 i et militærområde. Men i 1970 brændte man resterne og strøg asken ud i en flod. Denne flod var en nærliggende flod til Elben. Resterne af Hitlers kranium blev overført til Moskva.
En fransk forsker meddelte for et par år siden, at det ikke var nogen tvivl om, at kraniet stammede fra Hitler. Det var i 2017 at en franskmand studerede resterne.
Ingen tvivl om, at det var Hitler
80 år efter Hitlers død mener Puschel – en retsmediciner fra Hamborg, at der ingen tvivl er om Hitlers død. Han er ingen tvivl om, at Hitler begik selvmord. Han havde betroet sine nærmeste, at de skulle brænde hans lig. Dette lykkedes dog ikke helt.
Puschel havde set Hitlers gebis, og han mener, at der ikke er nogen tvivl. Han mener også, at russerne havde undersøgt det hele meget nøjagtigt. Retsmedicinerne havde fundet defekt med hans højre testikel. Han havde også lukket ud af munden. Dette var tegn på blåsyre (cyankalium).
En fransk forsker, Philippe Charlier udtalte, at vi kan glemme alt om konspirationsteorier. Sammen med fire andre forskere havde han studeret Hitlers tandsæt, som han havde fået adgang til. I alle årene havde det befundet sig i Moskva bag lås og slå.
Dårlig mundhygiejne
Man vidste at Hitler kun havde fire af hans egne tænder tilbage og at han havde dårlig mundhygiejne.
Der var også bundet rester af glassplitter. Dette kan tyde på rester af en ampul med blåsyre.
På grund af huller i kraniet går retsmedicineren ud fra at han skød sig i hovedet. Ja man kan sige at Hitler begik to dødelige selvmord samtidig.
Hitlers DNA
En britisk dokumentation ”Hitlers Dokumentation ”Hitlers DNA” biser, at blodprøverne fra sofaen viser, at dette stammer fra Hitler. Allerede i 2008 havde flere dokumentationer dokumenteret dette.
Flere forskere talte om, at Hitler havde en mikropenis. Men konspiratorer har sagt, at han har fået op til firebørn. Og den ene af disse har man endda navn på. Men det er nok tvivlsomt at dette er rigtigt.
DNA – undersøgelsen viste også at Hitler ikke havde nogen jødisk forbindelse. Avisen ”The Guardian” mener, at alle de lidelser som Hitler åbenbart havde på ingen område skulle fratage ham alle de mord og forbrydelser han begik under Anden Verdenskrig.
Forskere mente, at Hitler havde mange lidelser
Nogle forskere mener, at han var maniodepressiv og skizofren og led af antisemitisme. Og så er det andre igen, der mener, at man ikke bare kan drage disse lidelser, selv om det virker meget plausibelt.
Så sent om i 1970 brændte man, som allerede skrevet – det sidste af Hitler og Eva Braun og smed asken ud i nogle bibloder til Elben. Det var for at forhindre at der opstod kult – sted. Men som allerede skrevet så befinder kranie-stykket sig i det russiske stats-arkiv.
Kilde (artikel 1 og 2)
Hvis du vil vide mere: Læs mere på her på www.dengang.dk
Oktober 2, 2026
Myrdede Hitler sin niece?
Hitlers niece var også hans halvsøster. Dårlig omtale kunne være katastrofalt for NSDAP. Hitler var god til propaganda og taler. Hvorfor blev datoen for niecens død ændret. På det tidspunkt var Hitler i byen. Hvilken version skal vi tro på? Ny bog påpeger 62 fejl begået af myndighederne. Niecen Angelika kaldet Geli afbrød medicinstudiet. Hun ville være sanger. Hun boede til leje hos onkel Adolf. Havde hun et seksuelt forhold til onklen. Da chaufføren flirtede med hende, blev han fyret på gråt papir, men dog senere genansat og forfremmet. Denne var med til at stifte SS. Hitler truede selv med at begå selvmord. Han besøgte gravstedet tre dage efter begravelsen. Men var Hitler i stand til at dyrke almindelig sex? Eva Braun lærte han at kende meget tidligt. Hun forsøgte flere gange at begå selvmord. Han blev gift kort før han begik selvmord. Men allerede i 1939 beskyldte hans dødsfjende Otto Strasser – tidligere næstkommanderende i NSDAP Hitler for morder. Og hvis nogen vil kalde undertegnede for konspirator – så er det ikke første gang.
Hitlers halvsøster
Ja vi skrev allerede om det for en del år siden. Men artiklen blev fjernet af en Facebooks robotter. Men nu har nyfundne dokumenter peget på, at hun blev skudt med et af Hitlers håndvåben og at hans alibi måske ikke var så håndfast.
Hun var kun det, der hed halvniece. Hun hed Angela Raubal kaldet Geli. Da hun blev fundet død i Hitlers lejlighed, var hun 23 år gammel. Den 19. september 1931 blev hun fundet med et skud i brystkassen.
Ja egentlig var det tale om Hitlers halvsøster. Mange beskyldte forholdet for incest! Men havde de egentlig et kærlighedsforhold?
Dårlig omtale ville være katastrofalt for NSDAP
Ifølge CNN kom man dengang frem til at det var tale om selvmord. Det var Hitlers personlige tjener, der tvang sig ind på et værelse som var låst indefra og fandt hendes lig.
Hitler var dagen før rejst til Nürnberg og var på vej til at få magten. Dårlig omtale i forbindelse med niecens død ville ikke være godt. Ja man grinte dengang, da NSDAP blev oprettet.
Men efter at ”Mein Kampf” var udkommet var der mange, der advarede om, hvad der kunne ske, når Hitler kom til magten. Både i bogen og ved hans tidligere taler, havde han advaret mod det som han kaldte for ”Jugendsünde”. Det ville være en katastrofe for Hitler og partiet hvis han blev udstillet som voldsforbryder mod en ung pige.
Propaganda og taler
Hitler var fantastisk til propaganda og taler. Det var en slags politisk religion. Han havde mange egenskaber til at kunne manipulere med folk.
Nu var den Hitler, vi kendte fra 1942 nok ikke den samme Hitler, som i 1931 da Angela Raubel døde.
Hvorfor blev datoen forfalsket
Men hvorfor blev datoen forfalsket? Var det for at give Hitler et alibi. Og hvorfor skulle han eventuelt have myrdet sin niece? Hvorfor blev Angela Raubal ikke obduceret, hvilket var normalt i sådan et tilfælde – også i 1931. Mon Hitler havde skudt hende på grund af utroskab?
Kan ændringen af datoen være en bevidst handling fra myndighedernes side? Eller er det en bureaukratisk fejl? Ja det kan jo være en simpel skrivefejl. Men dertil kommer så politiets hurtige afslutning af sagen.
Allerede den 23. september havde statsadvokaten frigivet liget.
Hvilken version skal man tro på?
Ifølge Hamburger Zeitung skulle der have lydt et skrig i lejligheden om eftermiddagen den 18. september. Men ingen havde tænkt over det. Først om aftenen havde man fundet ”pigen med skydevåbnet i hånden” liggende på gulvet i hendes værelse.
Kokken skulle have set, at ”Geli” grædende havde låst sig inde på sit værelse.
Men hvilken version skal man tro på? Blev Geli Raubal senest om morgenenden 18. september 1931 dræbt. Eller måske aftenen før? Blev hendes lig fundet fredag formiddag, den samme aften eller først om lørdagen.? Og hvornår helt nøjagtig fik Hitler besked?
Og igen engang – havde de to et kærlighedsforhold? Det var flere aviser, der påstod dette, blandt andet ”Neue Montagszeitung” fra Berlin og ”Norddeutsche Zeitung” fra Hamborg.
Hitler blev fremstillet som familiemenneske. Men han tog faktisk afstand til sin egen familie.
Hitler befandt sig stadig i byen
Nu viser et dokument fra det officielle dødsregister, at Angela Raubel var blevet registreret død den 18. september. Hitler befandt sig stadig i byen indtil om eftermiddagen.
Ny bog udkommer
Dokumenterne er fundet af den tyske historiker, Harald Sander og offentliggjort i Der Spiegel. Her er også fundet to dødsannoncer med samme dato.
Senere på året vil der komme en bog af historikeren, der skal hedde:
Om bogen kommer på dansk – vides ikke.
Historikeren har skrevet flere bøger om Hitlers liv.
Var politiet indblandet?
Noget ser ud til at politiet har hjulpet Hitler med at skjule hans mulige indblanding. Det var vigtigt at fjerne Hitler fra mistanken. Allerede dengang havde nazisterne stor indflydelse.
Men hvor farlig var niecens død egentlig for Hitler? Nationalsocialismen var i den grad på vej frem. En skandale kunne Hitler ikke bruge til noget.
Men selvfølgelig har det nye fund givet ny næring til Hitlers indblanding. Hvorfor er datoen ændret? Det måtte på ingen måde skade NSDAP. Det var et lille parti på vej op.
Om politiet var indblandet, vides ikke. Hitlers medvirken kan hverken bevises eller modbevises med de nye dokumenter. Der skal mere til. Det mærkelige er, at der ikke blev foretaget nogen obduktion.
Afbrød medicinstudiet
”Geli” studerede medicin på Ludwig Maximilians Universitet i München og boede til leje hos Onkel Adolf. Da Onkel Adolf sad fængslet, besøgte han hende. Men hun afbrød sit studium allerede efter første semester, for at lade sig uddanne som sangerinde. Og Onkel Adolf betalte sangundervisningen.
Grunden til at Hitler havde folk ansat og kunne have en stor lejlighed i ”Prinzregentstrasse” i München skyldtes bl.a. salg af hans bog ”Mein Kampf”. Derved blev hans livsstil grundlagt.
Chaufføren blev fyret og genansat
I december 1927 spurgte Hitlers chauffør om han ville gifte sig med ”Geli”. Han fyrede chaufføren, Emil Maurice, der ellers havde været med til at grundlægge Nazistpartiet. Havde ”Geli” flirtet med chaufføren? Maurice blev dog senere genansat og forfremmet. Han var med til at starte SS.
Et skænderi
Man fastslog med det samme at det var selvmord. Man fandt aldrig en begrundelse for dette og det var heller ikke skrevet et afskedsbrev.
Men om formiddagen den 18. september skulle der være foregået et større skænderi mellem Hitler og ”Geli”. Dette havde de ansatte i lejligheden hørt. Hitler havde erklæret at ”Geli” skulle have optrådt som sangerinde, men hun ikke modstå trykket.
Hendes bror Leo som havde vandret med hende i bjergene ugen før, havde udtalt, at hun ikke havde givet indtryk af at ville begå selvmord.
Hun var indespærret i ”et gyldent bur”
Den fyrede chauffør, Emil Maurice sagde i 1945, at hun muligvis havde lidt under at være indespærret i et ”gyldent bur”.
”Geli” blev holdt i en kort snor. Hitler var bange for, at hun kom på afveje. Hun måtte ikke bare forlade huset. Hun skulle altid ledsages af en af de ansatte eller en partikammerat. Hitler påstod at det var på grund af sikkerhedshensyn.
Åbenbart ville ”Geli” tilbage til Wien, men dette forbød Hitler. Åbenbart var der en kæreste der. Men dette forbød Hitler.
Har det eksisteret et seksuelt forhold?
Om det har eksisteret et seksuelt forhold kan ikke bevises. Men forholdet var meget tæt. Geli var med til diverse møder og gav sin mening til kende. Rudolf Hess skrev at hun var meget rapkæftet og usædvanlig smuk.
Hun var en livsglad pige og i forsamlinger lyste hun op. Hitler tog hende med i teater og caféer samt på udflugter.
Hitlers fotograf gav udtryk for, at når hun var med til bords så drejede alt sig om hende og Hitler modsagde hende aldrig.
Hitler forlangte rettelse i avis
Den socialdemokratiske avis ”Münchner Post” skrev den 21. september 1931, at der eksisterede et forhold mellem niecen og Hitler. Hitler forlangte en rettelse, der gik ud på, at han ikke havde et forhold til sin niece. Han meddelte også til avisen:
62 fejl begået af myndighederne
Forfatteren til den nye bog påstår, at han har fundet hele 62 fejl i politirapporten. Han mener at hele justits-apparatet i München er blevet manipuleret.
Den 23. september 1931 blev Raubal (”Geli”) begravet på Centralkirkegården i Wien. Hitler besøgte gravstedet tre dage efter. Han havde fået en særtilladelse af den østrigske regering. På grund af ”Hitlerputsh” i 1923 var han nægtet indrejse til Østrig.
Først i 1938 kom Østrig til at tilhøre ”Das Dritte Reich”.
Hitler truede selv med selvmord
Efter ”Geli’ s” død faldt Hitler hen i en dyb depression. Han trak sig tilbage og deltog ikke i lystige forsamlinger. Han viste sig heller ikke i offentligheden. Hans Chauffør, der nu hed Streck tog Hitlers pistol ”for at forhindre yderligere et selvmord”. Det havde Hitler nemlig truet med. Men det gjorde han nu altid i pressede situationer.
Hitler skulle have forandret sig meget. Ja man sagde om ham, at han ændrede personlighed. Og ”Geli’ s ” værelse blev af Hitler betragtet som et helligt sted.
Efter et stykke tid kom han tilbage til sit partiarbejde. Men han gav udtryk for, at ældre mænd ikke skulle have et forhold til unge piger. Men i hans arbejdsværelse og andre steder var der fotos af ”Geli”.
Generationsproblemer
I 1985 havde myndighederne i Tyskland ansøgt om at få liget gravet op for at få klarlagt dødsårsagen. Men dette havde myndighederne i Østrig afvist.
Hitler havde givet udtryk for, at forholdet mellem ham og ”Geli” var blevet ødelagt af generationsproblemer. Spekulationer opstod. Var ”Geli” Hitlers kæreste?
Var Hitler ikke i stand til at dyrke almindelig sex?
Den kendte historiker Joachim Fest mener, at ”Geli” var Hitlers eneste store kærlighed.
Men andre har kaldt Hitler for impotent, aseksuel og pervers. Således skulle det amerikanske efterretningsvæsen OSS have berettet, at hans niece skulle have urineret på ham for på den måde at tilfredsstille ham.
Det er fremstillinger og henvisninger til, at Hitler ikke var i stand til at dyrke almindelig sex. Han skulle være født med diverse skavanker. Men ak. Alle muligheder er endnu åbne. Det er alt efter, hvilken biografi man ligger vægt på.
Men ak og ve. Sådan er det med berømte og berygtede personer. Har man læst biografier om Hitler af Joachim Fest og Ian Kershaw bliver man også forbavset.
Eva Braun forsøgte også selvmord
Eva Braun bliver ofte beskrevet som ligegyldig. Han lærte hende at kende allerede i 1929. Efter niecens død blev omgangen med hende intensiveret. Men modsat ”Geli” optrådte Eva Braun kun sjældent med Hitler i offentligheden.
Han smuglede Eva Braun ind og ud af hoteller, købte hus til hende og forlangte total hemmelighed om intime møder. Sammen med hende var han en omgængelig og humoristisk person. Men flere gange forsøger Eva Braun at begå selvmord. Hun følte ikke at han havde sat nok tid af til hende.
Gift kort før selvmord
Den 30. april 1945 begik de begge selvmord i bunkeren under Rigskancelliet. De havde kun været gift i meget kort tid. Det var kun Goebbels og Martin Bormann, der overværede vielsen.
Og som alle andre dengang måtte Adolf og Eva erklære at de var ren arisk æt og at de ikke led af nedarvede sygdomme. Hitler bad også om at hans lig skulle udslettes, så det ikke blev udstillet af jøderne.
Eva tog gift, mens Hitler både tog gift og skød sig i tindingen. Deres kig blev efterfølgende overtændt med benzin og brændt. Men om dette nu er rigtig, ja det er det også nogle, der tvivler på. De mener, at han nåede at flygte til Sydamerika. Men den historie får du en anden gang.
Men Hitler havde også haft omgang med flere andre kvinder.
Allerede i 1939 var der beskyldninger mod Hitler
Helt ny er anklagerne mod Hitler nu ikke. Allerede den 28. november 1939 offentliggjorde den ”Parisiske Dagsavis” en nyhed:
Det var Hitler’ s dødsfjende Otto Strasser, der beskyldte sin dødsfjende, at have skudt Angela Raubal den 18. september 1931. Denne ”fjende” havde tidligere været næstkommanderende i NSDAP.
Angivelig har Otto Strasser (i eksil fra maj 1933) fået disse ”sensationelle” informationer fra sim bror Paul (i eksil fra 1935).
Historikerne kaldte informationerne utroværdige
Historikere har indtil nu betegnet disse informationer for utroværdige. Ikke kun betegnede artiklen dødsåret for 1930 i stedet for 1931. Og så anvender man fornavnet ”Grete”. Dette er afskrevet helt forkert. I artiklen bliver statsadvokaten i München gjort medansvarlig.
I 1922 havde Hitler faktisk slået en demonstrant ihjel på ”Deutschen Tag” i Coburg. Men som bekendt blev Hitler aldrig dømt for mord eller massemord.
Vi har brugt mange kilder
Bare kald undertegnede for konspirator. Det er jeg før blevet kaldt. Vi har i denne artikel brugt kilder, der fortæller, at Hitler skød sin niece og at han ikke skød sin niece.
Kilde:
Hvid du vil vide mere: (læs på dengang.dk)
September 23, 2026
Ladegårdsåen – Stenbroens Bellevue
Det er blevet en meget grundig bog med over 20 siders kildemateriale. Et vigtigt indlæg i åbn åen og det er Ladegårdsåen. Undertegnede mente, at have meget ”forstand” på temaet, men er blevet meget klogere. Bogen leverer også fremragende lokalhistorie med store fotos over to sider, farvelagte kort og malerier. Ja så er det fotos, man aldrig før har set. Ladegårdsåen var engang afgørende for drikkevandet i København. Pludselig oplevede både Frederiksberg – og Nørrebrosiden en enorm befolkningstilvækst, men kloakplan og spildevandpolitik var slet ikke fulgt med. Jo bogen handler også om andre vandløb, latriner, hygiejne eller mangel på samme. Når man befandt sig ved og i Ladegårdsåen var uden hensyn til kønsmoral og generthed. Å – far hører med til historien. Et beskæftigelsesprojekt under besættelsen. Et vandløb i stedet for en beton – og asfaltjungle. Et skybrud i 2011 satte tankerne i gang. Mange politiske initiativer blev også sat i gang. Jo bogen var sandelig værd at vente på. Godt gået.
En meget grundig bog
Den har været længe undervejs. Denne nye flotte bog. Men den har været værd at vente på. Det er blevet til en særdeles grundig bog med 20 siders kildemateriale. Og så i stort format med herlige illustrationer. Ja nogle af fotoerne har jeg ikke set før. Det er blevet til 188 siders spændende historie.
Fotoer på to sider, Flotte kobberstik og malerier og kort i størrelser så man lynhurtig ved, hvor man er. De fleste af de ældre fotoer er gengivet i en udmærket kvalitet.
Undertegnede er blevet meget klogere
Undertegnede har holdt en del foredrag om emnet og skrevet flere artikler. Men jeg er blevet en del klogere og forskellige ting er blevet sat på plads. Jeg er også meget beæret over at blive nævnt som inspirator.
Også god lokalhistorie
Denne bog kan bruges til mange ting. Selvfølgelig er den et indlæg i debatten om at åbne Ladegårdsåen. Det er en særdeles god lokalhistorisk bog med fortællinger fra København, Frederiksberg og Nørrebro.
Folk råber jo efter bøger fra lokalområdet. Der burde jo skrives meget mere om det lokale. I denne bog får man sandelig noget for pengene.
Meget at holde styr på
Vi får historien om Skt. Jørgens Bæk og ”Den onde Bæk” samt søernes tilblivelse. Ja og lokaliteten til åens navn får vi sandelig også. Flotte farvelagte kort leder os på vej. Det var et ret indviklet ingeniørarbejde at få styr på alle render, voldanlæg, søer og åer dengang.
Grundejerne langs Ladegårdsåen tog ulovlig vand så der ikke var noget til dem inde i byen. Og temaet med rent drikkevand er også beskrevet ret grundigt i bogen. Således hører vi også om de mange Springvandskompagnier og træ – rørene der nu ikke altid sørgede for at københavnerne fik rent drikkevand.
Ladegårdsåen var afgørende for drikkevandet
Riget fattedes penge. Konstant var der slagsmål om, hvem der skulle betale. Var det byens vandforsyning eller Staten?
Bønderne ødelagde dæmninger for selv at få mere vand. I 1600-tallet er der historier om masser af hærværk mod sluserne. På et tidspunkt blev Ladegårdsåen altafgørende for vandforsyningen i København.
Vi får også sidehistorier om Assistens Kirkegård og Blågården. Nogle kalder dette for et slot andre for et lyststed. Ja også hygiejnen og lugten i København og på Nørrebro fokuseres der på.
Hele tiden følger vi med hvad der sker inde på selve Ladegården, der har haft en meget varieret historie.
Fra 1702 blev vandforsyningen forringet
Fra 1702 blev vandforsyningen forringet. I 1756 mente lægen Lange, at sygdom og vandkvalitet kunne hænge sammen. Det var han dog en af de eneste, der mente.
Ja selvfølgelig skal vi have historien om stenen ved Ladegårdsåen. Den er til minde om bryllupsgæsterne, der endte i åen. Jo dette er en sand historie. Der findes i den grad også mange myter om åen.
Og så kommer historierne om brønde, kanaler, lokummer og gruber.
Stor befolkningstilvækst
Trods meget idyl var der i 1850 endnu ikke badeliv i ladegårdsåen. Badning i Ladegårdens drikkevand var aldeles forbudt.
Fabrikker og beboelseskvarterer skød op side om side. Byggespekulanter tjente masser af penge. Men ikke alle klarede det. Men de fik dog bygget et par broer over åen.
I 1850 boede der 2.874 personer på Frederiksberg og 76.211 i 1901.
Situationen på Nørrebro var endnu værre. Befolkningsantallet steg fra 3.426 i 1850 til 105.510 i 1901.
Vandforsyning og spildevandssystemer var slet ikke fulgt med. Og i 1853 blev København ramt af en voldsom Koleraepidemi. 5.000 eller 6 pct. af byens befolkning døde.
Først i 1913 blev Søndersøværket ombygget. Nu kunne man bruge drikkevand herfra. Ladegårdens tid som drikkevandsforsyning var dermed forbi.
En amputeret kloakplan
I 1857 havde man vedtaget den første amputerede kloakplan uden spildevandskloak. Meningen var at kloakvandet skulle føres under Ladegårdsåen. Og Rosenåen blev udsat for propper. Der var masser af klager over stanken. De åbne kloaker på Nørrebro fungerede ikke.
Og så fik igen en Koleraepidemi i København i 1892. Man var advaret. I aviserne stod det, at den var på vej. Fattige kunne få ny halm på Ladegården. Dette ville øge hygiejnen i de små arbejderhjem. En beboer ved Ladegårdsåen mente, at den var med til at fremme epidemien.
Vandløb, hygiejne, epidemier, latriner og kloaker
Bogen befatter sig elegant med temaer, som vores hjemmeside dengang.dk har beskæftiget sig med. Men her er det hele samlet under et. Det hele hører sammen – vandløbene, hygiejne, epidemier, latriner, kloaker m.m.
40 år efter en samlet kloakplan blev vedtaget fik København endelig vedtaget en for hele området.
Uden hensyn til kønsmoral og generthed
Vi får i bogen herlige erindringer fra folk, der har oplevet åen. En af disse fortæller at man badede ”uden hensyn til kønsmoral eller generthed”. Om vinteren løb man på skøjter på åen. En anden fortæller, at der ”vankede femører”, når man hentede brændevin til klunserne.
I åen oplevede man et rigt dyreliv – aborrer, skaller og gedder. Foruden frøer, haletudser, igler og farverige salamandere. Mange børn tog disse med hjem i syltetøjsglas.
Å-far hører med til historien
På Nørrebro – siden boede ”Rabarber – drengene” og på dan anden side af åen de pæne ”Villadrenge”. Der kom selvfølgelig til mange kampe, hvor mange endte i åen.
Ja ”Å-far” hører også med til historien. Han var en slags opsynsmand ansat af kommunen. Når han kom, skulle man reagere for det var mange ting, man ikke måtte.
Man sejlede med hjemmelavede træskibe og lavede tømmerflåder.
En vinter braste isen, da der kom til en slåskamp. Mellem 12 og 30 personer røg gennem isen og der blev råbt om hjælp. Det kunne høres vidt omkring. Det var et vældigt drama. Et stort redningsarbejde blev sat i værk og alle blev reddet.
Ladegårdsåen var både for børn og voksne
Ladegårdsåen var for både børn og voksne, der voksede op her i grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg et frirum året rundt.
En arbejderkamp i 1911 sluttede i Ladegårdens vand, kunne aviser berette om.
I 1908 blev Ladegården nedlagt, men bygningerne blev først revet ned i 1934. Gennem 300 år havde Ladegården ligget det samme sted.
Et beskæftigelsesprojekt
Endnu i 1940 blev åen betegnet som idyllisk. I 1942 tildækkedes åen fra Bülowsvej. Det foregik som et beskæftigelsesprojekt. Og forfatterne fortæller, at havde de ikke sagt ja til dette var de sendt på ”tvangsarbejde” nede i Tyskland. Meget modigt sagt af forfatterne. Det er nemlig ikke populært at sige dette. Vi skal nemlig stadig tro, at det var frivilligt at rejse til Tyskland for at arbejde dengang. Var du ung og arbejdsløs kunne du dog komme i ungdomslejr.
Under Folkestrejken gik folk ned til Ladegårdsåen for at hente ”drikkevand”. Der var masser af folk med spande.
Vi har også i vores Facebook – gruppe fået kritik af, når vi beskriver, hvornår Ladegårdsåen var helt overdækket. Men vi kan på fine fotos se, at børn endnu i 1960’erne leger ved Ladegårdsåen.
Beton- og asfaltjungle
Et kapitel i bogen beskæftiger sig med åbningen af ladegårdsåen. Man kalder Bispeengbuen for en beton- og asfaltjungle. Vi ser også fotos fra Århus Å. Men man kan vel ikke helt sammenligne forholdene.
Et skybrud i 2011
Skybruddet den 2. juli 2011 satte fantasien i gang med at genetablere Ladegårdsåen. Det var ved den lejlighed at undertegnede fik størstedelen af et hæfte om Kulturelle Markedsdage ødelagt. Dette hæfte var planlagt som et farvelagt værk, men efterhånden bortfaldt alt tilskud, og så måtte undertegnede selv punge ud. Resterne af hæftet blev solgt oppe i butikken til 19,95 kr. De stod i papkasser nede i kælderen på gulvet.
Jo Ladegårdsåen kunne aflede skybrudsvand.
Mange politiske initiativer blev sat i gang
Mange politiske initiativer blev sat i værk. Borgerinitiativet Åbn Åen har gjort et stort stykke arbejde med udgivelsen af denne bog. Begge forfattere er med i dette initiativ. Mange rapporter og undersøgelser af åen og trafikken bliver omtalt.
Spændende er det, om det er en tunnelløsning der skal til. Tunnellen skal føres under åen, der som allerede er oplyst, skal fritlægges. De rør, der i dag ligger i jorden, har dog kun en svag relation til den oprindelige Ladegårdsåen.
Spørgsmålet er om det er tale om ”Genåbning af åen” eller ”Genåbning af åerne”. Man bliver faktisk nødt til at etablere en helt ny å og man bliver nødt til at grave helt ned til åerne til at sikre, at der er vand i åen. Man sikrer sig dermed også vand fra den gamle Lygte å – og så kan det også være en skybrudssikring.
Vandløb i stedet for asfaltjungle
Nogle vil måske kalde bogen politisk ensidig. Men det gør ikke noget i dette tilfælde. Man ønsker et vandløb i stedet for en asfaltjungle. Og den historiske del er gengivet på en fremragende måde. Forfatterne er meget realistiske. En genåbning af Ladegårdsåen vil fremme klimatilpasningen og fremhæve byens kulturhistorie og identitet.
Men det er et åbent spørgsmål om det vil lykkes at åbne åen. De to forfattere har mange argumenter for, at det skal lykkes.
Værd at vente på
Godt gået Anja og Anders. Det er en flot bog i stort format og indbundet. Jeg tror, at vi allerede for 10 år siden snakkede om projektet. Men det har sandelig været værd at vente på.
Anders Jørn Jessen – Anja Meier Sandreid:
Ladegårdsåen – Stenbroens Bellevue
Frydenlund
Hvis du vil vide mere (om temaer i bogen)
Under Nørrebro