Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Ladegårdsåen – Stenbroens Bellevue

September 23, 2026

Ladegårdsåen – Stenbroens Bellevue

Det er blevet en meget grundig bog med over 20 siders kildemateriale. Et vigtigt indlæg i åbn åen og det er Ladegårdsåen. Undertegnede mente, at have meget ”forstand” på temaet, men er blevet meget klogere. Bogen leverer også fremragende lokalhistorie med store fotos over to sider, farvelagte kort og malerier. Ja så er det fotos, man aldrig før har set. Ladegårdsåen var engang afgørende for drikkevandet i København. Pludselig oplevede både Frederiksberg – og Nørrebrosiden en enorm befolkningstilvækst, men kloakplan og spildevandpolitik var slet ikke fulgt med. Jo bogen handler også om andre vandløb, latriner, hygiejne eller mangel på samme. Når man befandt sig ved og i Ladegårdsåen var uden hensyn til kønsmoral og generthed. Å – far hører med til historien. Et beskæftigelsesprojekt under besættelsen. Et vandløb i stedet for en beton – og asfaltjungle. Et skybrud i 2011 satte tankerne i gang. Mange politiske initiativer blev også sat i gang. Jo bogen var sandelig værd at vente på. Godt gået.

 

En meget grundig bog

Den har været længe undervejs. Denne nye flotte bog. Men den har været værd at vente på. Det er blevet til en særdeles grundig bog med 20 siders kildemateriale. Og så i stort format med herlige illustrationer. Ja nogle af fotoerne har jeg ikke set før. Det er blevet til 188 siders spændende historie.

Fotoer på to sider, Flotte kobberstik og malerier og kort i størrelser så man lynhurtig ved, hvor man er. De fleste af de ældre fotoer er gengivet i en udmærket kvalitet.

 

Undertegnede er blevet meget klogere

Undertegnede har holdt en del foredrag om emnet og skrevet flere artikler. Men jeg er blevet en del klogere og forskellige ting er blevet sat på plads. Jeg er også meget beæret over at blive nævnt som inspirator.

 

Også god lokalhistorie

Denne bog kan bruges til mange ting. Selvfølgelig er den et indlæg i debatten om at åbne Ladegårdsåen. Det er en særdeles god lokalhistorisk bog med fortællinger fra København, Frederiksberg og Nørrebro.

Folk råber jo efter bøger fra lokalområdet. Der burde jo skrives meget mere om det lokale. I denne bog får man sandelig noget for pengene.

 

Meget at holde styr på

Vi får historien om Skt. Jørgens Bæk og ”Den onde Bæk” samt søernes tilblivelse. Ja og lokaliteten til åens navn får vi sandelig også.  Flotte farvelagte kort leder os på vej. Det var et ret indviklet ingeniørarbejde at få styr på alle render, voldanlæg, søer og åer dengang.

Grundejerne langs Ladegårdsåen tog ulovlig vand så der ikke var noget til dem inde i byen. Og temaet med rent drikkevand er også beskrevet ret grundigt i bogen. Således hører vi også om de mange Springvandskompagnier og træ – rørene der nu ikke altid sørgede for at københavnerne fik rent drikkevand.

 

Ladegårdsåen var afgørende for drikkevandet

Riget fattedes penge. Konstant var der slagsmål om, hvem der skulle betale. Var det byens vandforsyning eller Staten?

Bønderne ødelagde dæmninger for selv at få mere vand. I 1600-tallet er der historier om masser af hærværk mod sluserne. På et tidspunkt blev Ladegårdsåen altafgørende for vandforsyningen i København.

Vi får også sidehistorier om Assistens Kirkegård og Blågården. Nogle kalder dette for et slot andre for et lyststed. Ja også hygiejnen og lugten i København og på Nørrebro fokuseres der på.

Hele tiden følger vi med hvad der sker inde på selve Ladegården, der har haft en meget varieret historie.

 

Fra 1702 blev vandforsyningen forringet

Fra 1702 blev vandforsyningen forringet. I 1756 mente lægen Lange, at sygdom og vandkvalitet kunne hænge sammen. Det var han dog en af de eneste, der mente.

Ja selvfølgelig skal vi have historien om stenen ved Ladegårdsåen. Den er til minde om bryllupsgæsterne, der endte i åen. Jo dette er en sand historie. Der findes i den grad også mange myter om åen.

Og så kommer historierne om brønde, kanaler, lokummer og gruber.

 

Stor befolkningstilvækst

Trods meget idyl var der i 1850 endnu ikke badeliv i ladegårdsåen. Badning i Ladegårdens drikkevand var aldeles forbudt.

Fabrikker og beboelseskvarterer skød op side om side. Byggespekulanter tjente masser af penge. Men ikke alle klarede det. Men de fik dog bygget et par broer over åen.

I 1850 boede der 2.874 personer på Frederiksberg og 76.211 i 1901.

Situationen på Nørrebro var endnu værre. Befolkningsantallet steg fra 3.426 i 1850 til 105.510 i 1901.

Vandforsyning og spildevandssystemer var slet ikke fulgt med. Og i 1853 blev København ramt af en voldsom Koleraepidemi. 5.000 eller 6 pct. af byens befolkning døde.

Først i 1913 blev Søndersøværket ombygget. Nu kunne man bruge drikkevand herfra. Ladegårdens tid som drikkevandsforsyning var dermed forbi.

 

En amputeret kloakplan

I 1857 havde man vedtaget den første amputerede kloakplan uden spildevandskloak. Meningen var at kloakvandet skulle føres under Ladegårdsåen. Og Rosenåen blev udsat for propper. Der var masser af klager over stanken. De åbne kloaker på Nørrebro fungerede ikke.

Og så fik igen en Koleraepidemi i København i 1892. Man var advaret. I aviserne stod det, at den var på vej. Fattige kunne få ny halm på Ladegården. Dette ville øge hygiejnen i de små arbejderhjem. En beboer ved Ladegårdsåen mente, at den var med til at fremme epidemien.

 

Vandløb, hygiejne, epidemier, latriner og kloaker

Bogen befatter sig elegant med temaer, som vores hjemmeside dengang.dk har beskæftiget sig med. Men her er det hele samlet under et. Det hele hører sammen – vandløbene, hygiejne, epidemier, latriner, kloaker m.m.

40 år efter en samlet kloakplan blev vedtaget fik København endelig vedtaget en for hele området.

 

Uden hensyn til kønsmoral og generthed

Vi får i bogen herlige erindringer fra folk, der har oplevet åen. En af disse fortæller at man badede ”uden hensyn til kønsmoral eller generthed”. Om vinteren løb man på skøjter på åen. En anden fortæller, at der ”vankede femører”, når man hentede brændevin til klunserne.

I åen oplevede man et rigt dyreliv – aborrer, skaller og gedder. Foruden frøer, haletudser, igler og farverige salamandere. Mange børn tog disse med hjem i syltetøjsglas.

 

Å-far hører med til historien

På Nørrebro – siden boede ”Rabarber – drengene” og på dan anden side af åen de pæne ”Villadrenge”. Der kom selvfølgelig til mange kampe, hvor mange endte i åen.

Ja ”Å-far” hører også med til historien. Han var en slags opsynsmand ansat af kommunen. Når han kom, skulle man reagere for det var mange ting, man ikke måtte.

Man sejlede med hjemmelavede træskibe og lavede tømmerflåder.

En vinter braste isen, da der kom til en slåskamp. Mellem 12 og 30 personer røg gennem isen og der blev råbt om hjælp. Det kunne høres vidt omkring. Det var et vældigt drama. Et stort redningsarbejde blev sat i værk og alle blev reddet.

 

Ladegårdsåen var både for børn og voksne

Ladegårdsåen var for både børn og voksne, der voksede op her i grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg et frirum året rundt.

En arbejderkamp i 1911 sluttede i Ladegårdens vand, kunne aviser berette om.

I 1908 blev Ladegården nedlagt, men bygningerne blev først revet ned i 1934. Gennem 300 år havde Ladegården ligget det samme sted.

 

Et beskæftigelsesprojekt

Endnu i 1940 blev åen betegnet som idyllisk. I 1942 tildækkedes åen fra Bülowsvej. Det foregik som et beskæftigelsesprojekt. Og forfatterne fortæller, at havde de ikke sagt ja til dette var de sendt på ”tvangsarbejde” nede i Tyskland. Meget modigt sagt af forfatterne. Det er nemlig ikke populært at sige dette. Vi skal nemlig stadig tro, at det var frivilligt at rejse til Tyskland for at arbejde dengang. Var du ung og arbejdsløs kunne du dog komme i ungdomslejr.

Under Folkestrejken gik folk ned til Ladegårdsåen for at hente ”drikkevand”. Der var masser af folk med spande.

Vi har også i vores Facebook – gruppe fået kritik af, når vi beskriver, hvornår Ladegårdsåen var helt overdækket. Men vi kan på fine fotos se, at børn endnu i 1960’erne leger ved Ladegårdsåen.

 

Beton- og asfaltjungle

Et kapitel i bogen beskæftiger sig med åbningen af ladegårdsåen. Man kalder Bispeengbuen for en beton- og asfaltjungle. Vi ser også fotos fra Århus Å. Men man kan vel ikke helt sammenligne forholdene.

 

Et skybrud i 2011

Skybruddet den 2. juli 2011 satte fantasien i gang med at genetablere Ladegårdsåen. Det var ved den lejlighed at undertegnede fik størstedelen af et hæfte om Kulturelle Markedsdage ødelagt. Dette hæfte var planlagt som et farvelagt værk, men efterhånden bortfaldt alt tilskud, og så måtte undertegnede selv punge ud. Resterne af hæftet blev solgt oppe i butikken til 19,95 kr. De stod i papkasser nede i kælderen på gulvet.

Jo Ladegårdsåen kunne aflede skybrudsvand.

 

Mange politiske initiativer blev sat i gang

Mange politiske initiativer blev sat i værk. Borgerinitiativet Åbn Åen har gjort et stort stykke arbejde med udgivelsen af denne bog. Begge forfattere er med i dette initiativ. Mange rapporter og undersøgelser af åen og trafikken bliver omtalt.

Spændende er det, om det er en tunnelløsning der skal til. Tunnellen skal føres under åen, der som allerede er oplyst, skal fritlægges. De rør, der i dag ligger i jorden, har dog kun en svag relation til den oprindelige Ladegårdsåen.

Spørgsmålet er om det er tale om ”Genåbning af åen” eller ”Genåbning af åerne”. Man bliver faktisk nødt til at etablere en helt ny å og man bliver nødt til at grave helt ned til åerne til at sikre, at der er vand i åen. Man sikrer sig dermed også vand fra den gamle Lygte å – og så kan det også være en skybrudssikring.

 

Vandløb i stedet for asfaltjungle

Nogle vil måske kalde bogen politisk ensidig. Men det gør ikke noget i dette tilfælde. Man ønsker et vandløb i stedet for en asfaltjungle. Og den historiske del er gengivet på en fremragende måde.  Forfatterne er meget realistiske. En genåbning af Ladegårdsåen vil fremme klimatilpasningen og fremhæve byens kulturhistorie og identitet.

Men det er et åbent spørgsmål om det vil lykkes at åbne åen. De to forfattere har mange argumenter for, at det skal lykkes.

 

Værd at vente på

Godt gået Anja og Anders. Det er en flot bog i stort format og indbundet. Jeg tror, at vi allerede for 10 år siden snakkede om projektet. Men det har sandelig været værd at vente på.

Anders Jørn Jessen – Anja Meier Sandreid:

Ladegårdsåen – Stenbroens Bellevue

Frydenlund

 

Hvis du vil vide mere (om temaer i bogen)

Under Nørrebro

  • Ladegårdsåen og drikkevand
  • Ladegårdsåen (Nør-Liv 18)
  • Bydelen med de primitive broer (Nør-Liv 2)
  • Skal Ladegårdens vand atter flyde?
  • Fattiglemmer på Ladegården
  • Ladegården og kirken
  • Arbejderanstalten på Ladegården
  • Ladegården og kirken
  • Arbejderanstalten på Ladegården
  • Ladegården og en populær å
  • Ladegården – nok engang
  • Ladegården – unden for Nørreport
  • Ladegården og åen
  • Christian den fjerdes Ladegård
  • En tur langs Ladegårdsvejen
  • Livet på Ladegården
  • Da det lugtede på Nørrebro
  • En stinkende kloak og flere opløftende tanker (Nør-Liv)
  • Nørrebro 1840-1857
  • Epidemi på Nørrebro
  • De skønne søer (Nør-liv 28)
  • Kolera på Nørrebro 1853
  • Latriner og kloaker på Nørrebro
  • Pest på Nørrebro
  • Den stinkende kloak på Nørrebro

 

  • Under København:
  • Urenligheder i drikkevandet og hygiejnen i København
  • København var en skiden by
  • Sådan boede arbejderne dengang
  • Da det lugtede i København
  • Drikkevand til København
  • København 1840 – 1880

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro