Tønder fra 1904

Ja vi tager lige et besøg i Tønder i tidsrummet 1904 til ca. 1920. Vi starter med Missionshotellet. Ved siden af lå heste- og kostald. Der var toppede brosten i Tønder. Seminaristerne prægede byens liv. Der var specielle måder at flirte med byens skønne piger. Der var ”Weinkeller” under Rådhuset. Der var masser af markeder. Anlæggene var byens stolthed. Søndagsudflugterne, hvor gik de hen? Det specielle sprog ”Tynne-dansk”. En tysksindet by. Drenge – mellemskole beregnet for det velsituerede borgerskab. Og så var det en skole, hvor skolens protektrice en tysk kronprinsesse. Det dansk – tyske var nu ikke helt gnidningsfrit. Borgmester Rathje havde fået nok af landråden og gik. Aldeutscher Politik blev indført. Men Baupflege Tondern blev oprettet. Og sandelig fik de første centralvarme og elektricitet. En ulykke blev forhindret af nogle raske drenge.  Tønder Læseforening blev dannet. Men har turde de danske tjenestemænd ikke vise sig. Kendte Tønder – borgere blev anholdt hele to gange. Sirenerne lød hver gang på den lokale avis, når tyskerne havde sejret. Rationeringer kunne i den grad mærkes i Tønder. Og endelig kunne Dannebrog hejses.

 

Et besøg på Missionshotellet

Vi besøger Tønder omkring 1904 og slutter omkring 1920. Og husk vi henviser til en række andre artikler, hvor vi besøger Tønder omkring samme tidspunkt.

Missionshotellet var lige blevet indviet. Den lå Storegade 9. Nej, det var ikke tale om en nybygning. Her havde tidligere været kro. Nu var bygningen så blevet ombygget og der var kommet tilbygning til. Bestyrer der på hotellet var i 1904 Hans Schmidt.

 

Heste- og kostald

Han havde også køer. Om sommeren græssede de i en fenne nord for byen. Om vinteren stod de opstaldet op til hotellets ejendom. Her lå en kostald.

Til ejendommen hørte også en stor hestestald som på markedsdage var fyldt med fastspændte heste fra bøndernes køretøjer. Mange bønder spiste middagsmad om fredagen, hvor markedsdagene som regel blev afholdt. De fik også hotellets gode suppe.

På hotellet boede en overgang Boh Brodersen, der var organist ved Tønder Kirke.

 

Kun enkelte udvidelser udenfor jernbaneoverskæringerne

Omkring år 1900 udvidede byen sig stort set kun fra jernbaneoverskæringen i vest ved Strucksalle og til jernbaneoverskæringen i øst ved Ribe Landevej. Uden for dette område fandtes i vest kun enkelte bygninger i Strucksalle, Victoria-byggeriet og langt ude på Ribe Landevej lå Schweizerhalle.

Tønders snoede og hyggelige hovedgade med de mange gavlhuse var endnu belagt med toppede brosten. Fra slipperne mellem husene løb spildevandet ud på gaden og fyldte rendestenen med ildelugtende væske.

 

Toppede brosten

Der var gasbelysning i gaderne. Der var ansat en mand, der var bevæbnet med en lang stang. Ved aftenstid gik han hele byen rundt og tændte lamperne.

Vandværket blev bygget i 1902. men et par enkelte brønde overlevede. Der stod endnu enkelte træer i gaderne – ved den fine gæstgivergård Tonhalle i Vestergade, foran købmand Thomsens ejendom i Østergade og August Müllers forretning i Vestergade.

 

Weinkeller under Rådhuset

Som vi tidligere har skrevet så man ikke meget politi i gaderne. Der var kun en betjent. Og han hed Bergmann. Foruden sin bestilling som politibetjent var han bud for magistraten.

Rådhuset husede foruden sine egne kontorer også i underetagen, ”Weinkeller”. På 1. sal var der ”Königliches Amtsgericht”.

 

Seminarister satte deres præg på byen

Men egentlig var det Seminariet, der satte mest præg på byen. Der var både seminarister og ”præparander”, der med deres blå og røde huer dominerede i gadebilledet. Ved festlige lejligheder trak seminariets musikkorps gennem gaderne, fulgt af mange børn men også ældre.

 

Kvæg- og andre markeder

Kvægmarkederne var siden 1892 flyttet ned ved Sønderport. Svinene og fårene beholdt deres stader i byen, svinene på ”æ svinmærken” i Nørregade og fårene på Skibsbroen. Store kreaturflokke blev drevet gennem byen om torsdagen til Tønder for at være på pladsen i god tid. Om fredagen strømmede bønderne til fra hele amtet. Fra tidlig morgen kom de med jernbane og på landevejene.

Der var mange kroer i byen – i nogle af gaderne lå de på stribe.

To gange om året var der kræmmermarked. Ugen efter pinse var der pinsemarked. Der var masser af gøgl på disse markeder. Det optog næsten hele byen. Og så var det den årlige skyttefest og ringriderfesten.

 

Anlæg var byens stolthed

Så var det byens anlæg og alleer. Det var byens stolthed. Det betød meget mere for borgerne end i dag.

 

Søndagsudflugterne

Så var det også søndagsturene. Der var bestemte udflugtsmål, der blev besøgt af Tønders borgerskab inklusive hele familien. Og det var Søndermarkhus, Altona, Gallehus Skov, Møgeltønder Slotspark eller til Lægan.

Købmænd og andre velhavere, der havde hest og vogn somme tider tog over Aventoft med kaffedrikning i Verlath og videre over Rudbøl, Højer og Møgeltønder hjem til Tønder.

 

Det specielle ”Tynne-dansk”

Folkesproget i Tønder siges alle dage at have været dansk eller nærmere sønderjysk. Selvfølgelig talte de tyske embedsmænd tysk. Og det gjorde lærerne også på seminariet. Nogle købmænd talte tysk derhjemme. Det gjorde tilvandrende håndværkere, der havde slået sig ned i Tønder også.

Jo det sprog man talte i Tønder var fuld af sprogblomster. Måske kan man kalde sproget ”Tynne – dansk” Hvis man om morgenen i pløre mødte Hans Bachmann sagde han altid:

• Wie ist es doch schmaddrich (efter dansk: smadder).

 

En tysksindet by

Tønder var en overvejende tysksindet by. Valgtallene giver selvfølgelig ikke nøjagtig udtryk for det nationale sindelag. Men dog. Ved Rigsdagsvalget i 1898 var der af stemmer:

• 13 danske
• 440 tyske

Efter århundredskiftet voksede de 13 stemmer til 80 ved valget i 1912. Men fordrageligheden syntes dog at være mere til stede i Tønder end i andre nordslesvigske købstæder.

 

Da Missionshotellet blev bygget

Dønningerne fra den i 1886 stiftende ”Kirkelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig nåede også Tønder. Især oplandet mod øst og nord oplevede en kristelig vækkelse. Når landboerne kom til Tønder var de henvist til byens utallige værtshuse.

Man ville gerne have et sted, hvor man kunne samles, derfor blev der dannet en støttekreds. Man købte så den gamle gæstgivergård Storegade 9. Forbilledet var de allerede eksisterende missionshoteller rundt om i landet.

Ved tilbygningen indrettede man foruden krostue og mødesal en række værelser både til gæster og til udlejning. Der udfoldede sig et rigt mødeliv.

Bestyrer blev som allerede nævnt kromanden Hans Schmidt fra Sottrup. Han fik hjælp af sin søster og mor.

 

Drenge – Mellemskole

Jo i Tønder var det også en ”drenge – mellemskole”. Den blev bygget i 1870 og lå i Richtsensgade – i den nordlige ende af den nuværende biblioteksbygning. Dengang var det Andreas Kardel, der var rektor. Man havde også seminariets øvelsesskole, der var gratis. Og i 1904 oprettede en kreds af forældre en ”Höhere Töchterschule. ’

 

Skolens protektrice var tysk kronprinsesse

I 1915 byggede man en fin skole i Nørregade ”Die höhere Mädchenschule” . Det svarede til en dansk realskole. Men der var ingen eksamen. Man fik et afgangsbevis. Skolens protektrice var den tyske kronprinsesse Cecilie (søster til Christian X’ s dronning Alexandrine)

Lærerinderne var seminarieuddannede. To søstre ”Grosse Knippel” og ”Kleine Knippel” underviste i engelsk og fransk. De bibragte eleverne nogle gyselige udtalelser.

 

Rektor Kardel var meget kristen

Ja denne rektor Kardel var en kristen mand. Han var medstifter af Missionshotellet. Han var lærer i søndagsskolen og stiftede et basunkorps. Og så var han kantor i Kristkirken. Han gjorde et stor stykke arbejde for at hjælpe drikfældige ud af deres misbrug. Han mente også at kortspil var ”djævlens salmebog” Ligeledes var teaterbesøg en synd.

 

Sønner af det velsituerede borgerskab gik i mellemskolen

De drenge, der gik i mellemskolen var for det meste sønner af tjenestemænd eller af de velsituerede borgerskab, der havde råd til at betale skolepenge. Hvis begavede drenge ønskede at gå videre til gymnasierne i Flensborg eller Husum ja så var det gratis undervisning i latin om morgenen mellem 7 og 8.

 

Det dansk – tyske ikke helt gnidningsfrit

Der blev selvfølgelig talt tysk i skolen. Skolen blev ledet i en tysk ånd. Men det kunne også være at nogle af eleverne råbte nogle hånende ord på dansk over til redaktør P. Skovrøy, der boede lige over for skolen. Han var danskernes ypperste repræsentant.

Det kunne også ske at alle drengene en sommerdag gik ud til Slotsparken i Møgeltønder fløjtende ”Schleswig-Holstein meerumschlungen” Og der stod alle skolebørn fra Møgeltønder ved indgangen. De var alle dansksindede. Det var ikke det bedste forhold mellem dem. Det kunne også ske, at der kom bud fra Greven, at man skulle forlade parken.

Jo da fransklæreren Friedrich Tönsfeldt forlod skolen holdt han en tale ved en afskedsfest på Tonhalle med en stikpille til de dansksindede:

• Wir hatten auch Schüler unter uns, die gar keine Mittelschüler waren. Die waren nur Hospitanten.

 

Altdeutscher Politik tar over

Mellemskolen lukkede I 1910. Rektor Kardel fortsatte på den ny Realskole, der blev oprettet her.

Det var som om spændingerne voksede i Tønder omkring 1904. Der blev indført en slags ”Altdeutscher” politik over for det danske mindretal. Den tyske landråd (amtmand) mødte modstand. Borgmester Rathje trak sig, men byrådet udnævnte ham som æresborger.

 

Baupflege Tondern

Men det var også i 1904 at arkitekten Lauritz Thaysen slog sig ned i sin fødeby Tønder efter sin uddannelse i Darmstadt. Han kom til at præge Tønder med en lang række offentlige og private bygninger. Så var han med til at starte Baupflege Tondern sammen med Landråd Rogge og slotsbestyrer Hans Christian Davidsen.

 

Der kom centralvarme og elektrisk lys

I 1912 var et hus på Ribevej 8 (Ribe Landevej) en af de første huse i Tønder, der fik gasbelysning i stedet for petroleum. Dette var et stort fremskridt.

Samme år kunne man få centralvarme og elektrisk lys.

 

En ulykke blev forhindret

Langs med huset dengang løb en bæk med helt klart vand. Det var et sideløb til Vidåen. Her lå også en stor tømmerplads og bag ved den løb Vidåen. Det var farligt at opholde sig her. Men det respekterede en 3-årig knægt ikke. Kun en resolut indgriben af to ti – årige forhindrede en ulykke.

 

Tønder Læseforening

Tønder Læseforening blev startet i en bagbygning til ”Tønder Landmandsbank”. På 56 m2 fik man indrettet bibliotek, læseværelse og mødesal. Det var lykkedes at erhverve en del bøger samt frieksemplarer fra danske dagblade.

Men de danske tjenestemænd turde ikke at komme her af frygt for de tyske myndigheder. Og det skete også at den tyske gendarm dukkede for at høre, om der blev sunget forbudte sange i ”Den Blå”.

 

Igen – eksempel på ”Tønder – sproget”

Det kunne være svært for en 6 – årig dansksindet tilflytter at forstå tysk i skolen. Der var ikke så mange dansksindede i byen. Men i den alder lærer man hurtig.

• Och was bist du affig (hvor du skaber dig)

Der opstod et helt specielt ”Tønder – Sprog”, som vi tidligere har omtalt som Tønder – dansk

 

Ny forstanderinde – altid i sort

En ordre til aflevering af kobber-ting kom også. Det afleverede man så. Man turde ikke andet. Der kom nemlig også kontrolbesøg.

På den nye tyske pigeskole kom der en ny forstanderinde ”Frau Major von Fahland”. Hun var krigsenke. Og så var hun altid klædt i sort.

 

”Bummeln gehen”

Som tidligere nævn betød seminariet og seminaristerne meget. Hver eftermiddag gik seminaristerne en tur og ligeledes Tønders piger. Man kaldte det ”Bummeln gehen”. Når seminaristen så mødte sin ”flamme” tog han hatten af og så hende dybt i øjnene.

Ofte mødtes man så ved Bachmanns vandmølle. Og så gik man af diget mod vest.

 

Tønder – borgere anholdt for spionage

Da Første Verdenskrig brød ud i 1914 blev en række af de kendte borgere i Tønder anholdt. Officielt var det fordi de var mistænkt for spionage. De måtte sidde i de uhumske celler i det gamle porthus. De blev ført gennem Tønder by. De tysksindede borgere hånede dem og kastede ting mod de dansksindede.

De nåede ikke længere end til Altona. Meningen var at de skulle have været til Magdeburg. De blev dog hurtig løsladt og kunne rejse hjem igen – for egen regning.

 

Anholdt anden gang

Men det var den tyske Landrat ikke tilfreds med. Politibetjent Bergmann måtte atter i gang.

Denne gang blev fangerne sendt til Flensborg. Her sad de så i seks uger. Men de unge mænd måtte løslades for de skulle til fronten.

 

Sirenerne lød på avisen

Hver gang der var en sejr ved fronten, fløjtede sirenerne på Tondernsche Zeitung. På skolen standsede undervisningen og børnene blev samlet i festsalen. Rektor holdt en flammende tale og der blev sunget ”Deutschland, Deutschland über alles”.

 

De dansksindede i Tønder måtte finde sig i følgende bemærkning:

• Danskerpak mæ æ lus å æ nak

 

Rationeringer i Tønder

Hurtigt efter krigsudbruddet mærkede man også i Tønder stramninger. Der blev indført rationeringer. Der var en officiel ”opråber” der gik rundt i byen med sin tromme og forkyndte, hvad man kunne få og hvor:

• Frisches Fleisch von ein junges Pferd zu haben bei Martin Olsen, Süderstrasse (friskt kød af en unghest)

Men ak – ofte udsolgt, når man nåede frem. Det kneb efterhånden med at skaffe mad. Og familier fra et andet amt kunne ikke hjælpe. Man måtte ikke overføre mad fra amt til amt. Gendarmerne foretog ofte razziaer i togene.

 

Afstemningsdag og Dannebrog blev hejst

Den 10. februar 1920 blev Dannebrog hejst for første gang i 65 år. Det var afstemningsdagen og vejret var frygteligt. Men det var først den 5. juli at traktaten blev

underskrevet. Og som bekendt det den 10. juli 1920 at kongen red over grænsen.

Kongen haltede da han kom den 12. juli efter at være smidt af hesten. Han ønskede at hilse på de tøndringer, der var mistænkt for spionage i 1814. De tysksindede holdt sig tilbage fra Torvet

 

Kilde:

• Artikler fra dengang.dk
• Andersen: Den gamle Landmåler fortæller – et liv i Statens og Kirkens tjeneste 1889 – 1981
• Sønderjysk Årbog (Margrete Schultz: Erindringer fra Tønder 1904-1923)

 

Hvis du vil vide mere (så læs dette på dengang.dk):

• Jersild-den særprægede læge 1-2
• 80 danske familier
• Revolution i Tønder 1-2
• Tønders Udvikling 1864-1920
• På marked i Tønder
• Det preussiske seminarium 1864-1920
• Skovrøy-en populær redaktør
• Danskheden i Tønder
• Da Kongen besøgte Tønder og Højer i 1920
• Afstemningen i Tønder 1920
• Et tørveværk i Sølsted
• Et jernstøberi i Tønder
• Købmandsfamilien Olufsen 1-2
• Heimatfest i Tønder 1921
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Tønders dansksindede
• Dagligdagen i Tønder 1910 -1920
• Lærer i Tønder efter 1920
• Danskhedens vanskelige kår i Tønder
• Bauplege Tondern
• Laurids Thaysen – en arkitekt fra Tønder
• Værtinden på Humlekærren
• Claus Eskildsen 1-3
• Tønders Læse- og Ungdomsforening
• Angrebet på Tønder 1918
• De sidste gadepumper i Tønder
• Humlekærren i Tønder
• I skole i Tønder
• Tønder Byggeforening – dengang
• Da Tønder Handelsforening startede
• Zeppelinbasen 1-8
• Det dansk – tyske 1920 – 1933
• Drengestreger i Tønder 1920 – 1935 og mange flere