Trøjborg og Visby – nok engang

Her i det flade landskab oplever man pludselig en anseelig ruin. I 1854 blev slottet Trøjborg forsøgt nedrevet, men en bro brød sammen. Ruinerne passede sig selv. Adelsslægten Rantzau ejede 50 borge. Peter Rantzau kunne ikke holde sig i ro efter sin død. Bønderne klagede til kongen. Godske Rantzau startede godt, men skruede så op for arbejdet til bønderne. Og de trak det længste strå. Tre fredede gravsteder. Kancelliråd Holst og sin familie. Sønnen Gerhard begik selvmord, fordi han ikke måtte få Trøjborg for sin mor. Kostbare og værdifulde ting fra slottet spredtes for alle vinde. Hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget. Men det blev aldrig den store succes. Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg. Frederik Høyberg tabte masser af penge. Piger gik 4 dage om ugen i knipleskole

 

Anseelig ruin

Vi har været her adskillige gange før. Ved vi helt nøjagtig hvem og hvornår det første Trøjborg opstod?

Mon ikke Trøjborg er lagt et sted, hvor borgen kunne forsvares. Sejersbækken kunne oversvømme området, hvis dette var nødvendigt.

Ja nu er den en anseelig ruin omgivet af dobbelte voldgrave og en park med århundrede gamle træer.

 

I 1854 blev slottet nedrevet

Det var storbonden Knud Lausten Knudsen som i 1854 lod den prægtige, men yderst forfaldne renæssanceborg nedrive. Efter myterne skulle arbejdet være blevet standset, da der ved nedbrydningsarbejdet gik en bro i stykker. Man ville ikke gøre den i stand, da der skulle bruges en del sten.

Der var masser af jord til selve gården. Ved fæstebøndernes frikøb skulle Knudsen have tjent en masse penge.

 

Ruinerne passede sig selv

Ruinerne og den nærmeste omegn var overladt til sig selv. Vejr og vind har tæret slemt på den. Naturen har å ejendommelig vis skabt en stemningsmæssig idyl omkring de gamle mure og voldgrave.

Den borg vi i dag ser ruinerne af, er bygget i 1580 af Peter Rantzau. Han var en holstensk adelsmand. I århundrede har godset været under Ribe Bispestol. Men ved reformationen var den gået over i kongens eje.

Nogle af de første ejere vi hører om, er familien Limbæk. Det er dem Dronning Margrete købte godset af. Senere blev godset overtaget af Biskoppen i Ribe. Det var begyndelsen til ”Enklaverne”.

 

Adelsslægten Rantzau havde 50 borge

Det er en stor borg, vi her har med at gøre. Den var fire-fløjet med fire tårne. Det var i adelens glanstid. De havde magt og rigdom. Få adelsfolk har vel bygget så meget som Rantzauerne. Af de 50 borge, slægten ejede i Holsten, Sønderjylland og på Fyn, var ikke mindre end 30 opbygget på ny.

En ny kirke blev det også til – i Visby.

 

Peter Rantzau kunne ikke holde sig i ro

Der er en myte, der siger at Peter Rantzau ikke kan holde sig i ro i sin kiste på familiegravstedet i Ahrensburg, men om natten må han til Trøjborg for at vandre hvileløs rundt på markerne. Han er blevet antruffet med en landmålerkæde.

 

Bønderne klagede til kongen

Foruden fæstegodset hørte der til Trøjborg 14 selvejergårde af hvilken de fleste lå i Døstrup Sogn. Også over disse gårde havde herremændene i tidens løb erhvervet sig overhøjsret. Ejerne var gået ind på at blive fæstere. Det var nok mere af frygt end af villighed.

Men den handel kom selvejerbønderne vitterlig til at fortryde. De ventede nu kun på Peter Rantzaus død for at få lejlighed til at afkaste herremandsåget. Da Peter Rantzau så døde i 1602, indgav de en klage til kongen over at Peter Rantzau ikke have overholdt de skriftlige løfter, han havde givet dem, da han for 22 år siden solgte deres gårde til ham.

• ”Han havde opkrævet 3-4 dobbelt landgilde og med stor utilbørlig trældom til Trøjborg dem besværet, lånt dem bort til fremmed herskab, at måtte føre ris fra Trøjborg Stavn og grund til de Friser deres dige, og efter hans død ingen forbedring fornummet”

Desuden havde han taget jord fra nogle gårde og lagt ind til andre fæstegårde.

 

Godske Rantzau skruede på

I 1606 kom den daværende ejer af Trøjborg til at bøde for sin formands synder. Det ret usædvanlige skete at Kongens Retter-ting gav bønderne medhold. Godske Rantzau skulle give bønderne deres gårde tilbage og erstatte bønderne deres tab.

Han var dog noget nølende med at efterkomme dommen. Bønderne klagede igen til kongen. Og denne skrev et noget hvast kongebrev, hvori det blandt andet hedder:

• Det er os (Kongen) ulideligt, at vort elskelige Danmarks Riges Raads Domme ikke mere skulde agtes og anses
• At I ved at foragte vore Domme forgriber Jer mod Vor Højhed

Brevet slutter til sidst med anvendelse af andre midler, for at bønderne kunne få deres ret.

 

Det startede godt

Dette hjalp. Ved en skrivelse af 28. marts 1607 opfordrede Godske Rantzau selvejerbønderne til at komme med en fortegnelse over, hvad de kræver. Allerede den 30. juni stævner han dem til et møde på Trøjborg og

• Tilstiller dem deres Pendinge. Hver af dem modtager sin anpart tilfulde, takkede hannem for gode Betaling og var hermed fuldkommeligen tilfredsstillet.

Kristoffer Rosenkrans til Kogsbøl, præsterne i Visby og Døstrup og herredsfogeden i Randerup m.fl. har underskrevet.

 

Bønderne trak det korteste strå

Men det var nu ikke helt de samme forhold som for 27 år siden, der blev indført. For bønderne steg hoveriet betydeligt. Men det ville bønderne ikke finde sig i. I de næste 14-15 år står striden mellem herremændene og bønderne om hoveriet. Talrige retssager fulgte.

Gang på gang nægtede både selvejere og fæstere herremanden lydighed og udeblev fra hovarbejdet. Godske Rantzau klagede til kongen over:

• De ondskabsfulde Bønder, der lige fra den Dag, han kom til Trøjborg, har gjort ham Livet bittert, surt og svært”

Det var bønderne, der trak det korte strå. Men de vestslesvigske bønders lange, udholdende og seje modstand har uden tvivl været medvirkende til, at bønderne på Trøjborg God fik bedre kår end de fleste. Bondeslaveriet som herremændene var kendt for at praktisere på de holstenske godser, fik ikke indpas her.

 

Tre fredede gravsteder

Indtil 1935 har der i de sidste 260 – 270 år været 9 degne og førstelærere i Visby. De 7 af dem døde her. I dag er der kun tre gravsteder, der er fredede. En af disse er Knud Kaysen, som vi tidligere har skrevet om.

Med kancelliråd Holst, der købte Trøjborg i 1776, gik godset over i borgerligt eje. Han tog sammen med sin familie ophold på slottet. Han boede her indtil sin død i over 50 år.

 

Kancelliråd Holst og hans familie

Holst var præstesøn fra Nybøl i Sundeved. Hans kone Margrethe Elisabeth, hvis familienavn ikke nævnes i kirkebøgerne, stammede fra det frisiske. Antagelig er det hende, der har skaffet pengene til købet. Da kancelliråd Holst og hans eneste søn senere nævnes som ejere af Lytjenhorn ved Læk må vi gå ud fra at fru Holst stammede herfra.

Familielivet tegnede sig ikke helt idyllisk. Fru Holst virkede som åndelig indskrænket, uanseelig og menneskesky. Deres eneste datter var allerede som 16 ½- årig blevet gift med ejeren af Kobbermøllen ved Flensborg, Josias Thorstraten. Dette ægteskab voldte forældrene store sorger.

 

Sønnen, Gerhard begik selvmord

Slottet forfaldt mere og mere. Kancelliråd Holst døde i 1829 og hustruen året efter. Godset blev solgt ved auktion til ejeren af Gunderslevholm og amtmand over Præstø Amt – kammerherre de Neergaard.

Gerhard Holst til Lytjenhorn bad efter sin fars død sin mor om at få Trøjborg, men moderen nægtede. Og ak i fortvivlelse hængte Gerhard sig selv.

 

Kostbare og værdifulde ting spredtes for alle vinde

Løsøreaktionen på Trøjborg varede i flere dage. Kostbare og værdifulde ting, der fra gammel tid havde haft plads på slottet spredtes for alle vinde.

 

Hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget

Der var masser af ny udvikling i Visby i 1840erne og 1850erne. En hedegård med brændevinsbrænderi blev bygget. I den anledning blev 3 ½ gårde nedlagt og der blev foretaget en større jordomlægning. Præstegården og by-kroen blev renoveret. Og så blev der anlagt en præstegårdshave,

Der blev bygget en ny lærerbolig og et nyt skolehus. Der blev lagt jord til lærerembedet og ansat en vinterlærer.

 

Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg

Knud Lausten Knudsen købte Trøjborg og nedrev slottet. Fæsterne blev selvejere. I anledning af, at herredsfogeden fik sæde i Visby, blev der bygget et tinghus. En ny herredsfogedbolig blev bygget. Teglværket og det nuværende kirketårn blev bygget. Landevejen fra Visby over Borg og Brede blev anlagt.

 

Store planer med brændevinsbrænderiet

Amtmand Neergaard, der købte Trøjborg i 1830 ville ved hjælp af brændevinsbrænderiet forvandle heden i den østlige del af sognet til agerland. Affaldet fra brænderiet skulle bruges til kreaturfoder. Gødningen skulle anvendes på den ny opdyrkede jord. For at få et samlet areal til den nye gård – Visby Hedegård nedlagde han 3 ½ fæsteledige gårde.

Godsejeren købte Visby Kro. Han lod de faldefærdige bygninger rive ned og opførte en ny kro, som han solgte sammen med en fenne. Kroen nedbrændte i 1920.

I 1846-47 blev den flotte hedegård med brænderiet bygget. Den ret anseelige og ret herskabelige hovedbygning står der endnu.

Begyndelsen var ikke lovende for brænderiets drift. Næppe var virksomheden sat i gang før kedlen sprang og voldte ødelæggelser på bygningerne. Men man begyndte igen. Men det var næppe nogen indbringende forretning i den snes år den var i drift.

 

Frederik Høyberg tabte masser af penge

Frederik Høyberg, der i nogle år havde den i forpagtning af den senere ejer Knudsen skriver i sine erindringer:

• Allerede i Aaret 1886 havde jeg på Knudsens Opfordring givet ham en fuldstændig Opgørelse af min Status og mine ret indviklede Forhold, der viste at hele Driftskapitalen og mere til var tabt, men han havde ikke ventet sig noget og trøstede mig med, at skulde han have blevet ved at drive det, var Tabet blevet endnu større.

Men brænderiet trak en masse arbejdere til sognet. Der opstod en ny bydel af arbejderboliger øst for byen. Brændevinsdrikkeriet tiltog i uhyggelig grad og førte til megen elendighed.

 

Piger 4 gange om ugen i Knipleskole

Vi har tidligere berettet om skolegangen i Visby. Om sommeren var der ingen skolegang for børn over 11 år. Piger forsømte skolegangen fire dage om ugen for at gå i knipleskole

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Feddersen Jensen: Visby Sognekrønike
• Sønderjyske Årbæger
• Dahl, Lindevald: Sønderjylland
• Svendsen: En vestslesvigsk egn (i festskrift til H.P. Hansen)

 

Hvis du vil vide mere: (Læs her på siden)

• Visby – den næste tur
• Visby kirke – og et par præster
• En kvindehøjskole i Visby
• Visby nord for Tønder
• Trøjborg Slot -nord for Tønder
• Trøjborg – den fjerde historie
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere