Fra Nørrebro til Spanien
Vi skal give en håndsrækning i Spanien. Ni børn i en to – værelses i Skyttegade. Generalprøve på Anden Verdenskrig. Det skulle se ud som en cykelferie. En stopklods ved grænsen til Frankrig. Ankommet til Barcelona. Første nat tilbragt i en fængselscelle. Masser af breve. Den Spanske Borgerkrig var en rodet affære. Brødrene sat ind mod 50.000 italienere. Brødrene kunne ikke lide Stauning. 90 – 95 pct. af de 550 danskere var fra arbejderklassen. Brigaden forlængede krigen Tre år for at erobre Madrid. Brødrene modtaget som helte. Aage døde under tortur under besættelsestiden. Arresteret og indsat i statsfængsel i Sverige.
Vi skal give en håndsrækning i Spanien
Tænk engang at i 1936 tog fire danske fremmedkrigere på cykel fra Nørrebro til Spanien. De ville ned og kæmpe af ideologiske grunde.
- Hvorfor stå her og slibe støbegods, når vi kan tage ned og gi dem en håndsstrækning i Spanien?
Sådan sagde den 21 – årige Kai Nielsen dengang.
Den Spanske Borgerkrig var brudt ud. Fascistisk støttede nationalsocialistiske oprørsstyrker ønskede at vælte den demokratisk valgte.
En diskussion var gået i gang hos Hartmanns Maskinfabrikker i udkanten af København. De mange samtaler i den larmende fabrikshal gjorde det tydeligt for to kammerater Kai og kammeraten Hans Petersen, at de måtte afsted. De var begge to overbeviste kommunister. De mange samtaler gjorde dem overbeviste om, at de ikke kunne se passivt til.
Ni børn i en to – værelses i Skyttegade
Kai kunne ikke bare sådan tage af sted. Han måtte snakke med to af sine brødre, Harald og Aage. De var vokset op i en to – værelses lejlighed i Skyttegade på Nørrebro. Her var der særdeles trange kår til to voksne og ni børn.
Faderen var smed og glødende syndikalist. Moderen var hjemmegående. Som seks – årig solgte Harald syndikalisternes blad ”Solidaritet” i Fælledparken.
I den store søskende – flok var der særlig de tre, der delte næsten alt også politisk ståsted. De mente dog at Aage var for ung til at tage med. Han var kun 18 år. Men intet kunne stoppe ham. Han ville med.
Generalprøve til Anden Verdenskrig
Således blev brødrene Nielsen og Hans Petersen enige. De tog afsted den 22. august 1936 som de fire første danske fremmedkrigere til den spanske Borgerkrig.
Man var bange for at denne konflikt ville sprede sig til andre lande. Ingen måtte røre denne konflikt. Men Tyskland og Italien støttede oprøret med både våben, penge og soldater – særligt Italien sendte mange mænd afsted.
Sovjet støttede på lignende vis Folkefronten (Regeringstropperne) De sendte en masse våben og nogle militære rådgivere, der oplærte de spanske tropper i at bruge de våben, der blev sendt afsted.
Havde det været for Tyskland, Italien og Sovjet, så var det blevet en meget mindre konflikt. I stedet blev det en slags generalprøve på Anden Verdenskrig.
Det skulle se ud som cykelferie
Det anslås at omkring 550 danskere deltog i Den Spanske Borgerkrig som en del af de Internationale Brigader.
Det var et formål med at de tre Nørrebro – brødre og deres kammerat tog afsted på cykel. Det var ikke kun et praktisk og billigt transportmiddel. For ikke at vække opsigt skulle det se ud som om, at de tog på cykelferie.
En stopklods på grænsen til Frankrig
De lagde alle sammen nogle ugers løn til side. De skaffede telt og tørkost. Den første bratte stopklods opstod på grænsen mellem Tyskland og Frankrig. De rendte ind i en grænsevagt, der opkrævede depositum for, at de kunne tage deres cykler med videre. Da de ikke kunne betale, måtte de efterlade cyklerne og tage rejsen mod Paris til fods. De fik lov til at sidde på ladet af en svinetransport det sidste stykke vej til den franske hovedstad.
Ankommet til Barcelona
Mens de var i byen, fik de økonomisk hjælp af blandt andet en venligsindet krovært og en antifascistisk taxachauffør.
Herfra blafrede, tog toget og blev til sidst smuglet over grænsen til det borgerkrigsramte land. En måned efter afrejse kunne brødrene Nielsen skrive hjem til Nørrebro:
- Kære Fader og Moder! Ja, saa er vi ankommet til Barcelona.
Første nat i en fængselscelle
Hvad de så ikke skrev, var at de tilbragte deres første nat på spansk grund i en fængselscelle. De spanske anarkister, der mødte de fire dansker ved grænsen, var nemlig mistænksomme overfor udenlandske kommunister, der kom og blandede sig.
Det var først da den legendariske Hans Beimler kom til, at de blev frigivet. Dette tidligere medlem af den tyske Rigsdag blev som ”en far” for dem. Men denne mistede desværre livet.
Masser af breve
Den 23. november 1936 skrev Aage hjem:
- Vi har nu faaet en smule Tid til at skrive. Vi er ved Madrid – Fronten. Her gaar det meget haardt til. Vi har i Dag faat Arbejderbladet og læser om, at Madrid er blevet bombarderet. Det er rigtig nok, vi har med egne Øjne set det. Det er nogle ordentlige Bomber, de smider. Hvis en faldt ned i et almindeligt 5 – Etagers Hus, var det ikke mere Hus tilbage.
- Vi var en Tur igennem Madrid. Mange flotte Bygninger er fuldstændig ødelagte. Vi saa flere flotte Banker, flottere end i København, de var alle ødelagte. En Bombe fald i en Bank, og i Kvarteret deromkring, et Kvarter som Nørrebro, var der ikke en hel Rude, og Glasskaarene flød overalt.
- Om Aftenen er der ikke et Lys i hele (CENSUR), saa det er svært at finde Hjem, hvis man er ude om Aftenen. Vi kørte Hjem en Aften med Undergrundsbanen. Hele Banen i en Strækning af 7 Km var fyldt med Folk, der søgte Dækning mod Flyverbomberne. Forleden dag var her en Flyverdemonstration, 100 fascistiske Flyvere over Madrid. Straks gik vores (CENSUR) op, de skød 10 ned og jog resten paa Flugt.
- Nu har jeg ikke mere at skrive. Kai og Harald skriver ogsaa. Vi er alle raske og fejler ikke noget. Det kan være, I kan se os paa Film derhjemme, vi er jo blevet filmet.
- Kærlig Hilsen
- Aage
Der var en ret livlig korrespondance mellem forældrene på Nørrebro og børnene i krigszonen i Spanien. Der findes en fremragende bog med disse (se under Kilde). Således sendte mor et brev retur til Spanien den 8. december 1936:
- Mange tak for jeres Breve og ogsaa Billederne. Vi er altid saa glade, naar vi hører fra Eder, ogsaa for Eders Billeder. Det er godt, I faar et Brev en gang imellem, men vi skriver ellers altid til jer den samme Aften, vi modtager Eders Brev. Denne Gang har vi gjort en Undtagelse for at faa dette Blad med.
- Og nu har I vel set jer selv paa Film? Nu kan I læse om jer selv i Avisen m.m.
Den Spanske Borgerkrig var en rodet affære
Den spanske borgerkrig var en politisk rodet affære, der ganske vist stod mellem de fascistiske oprørere på den ene side og den spanske folkefront på den anden. Men der var massive splittelser internt.
De kræfter, der støttede den spanske republik og det demokratisk valgte centrum – venstre regering, bestod blandt andet af trotskister, anarkister, baskiske og catalanske separatister. Og disse grupper, som det ses igen og igen i venstrefløjens historie, havde utroligt svært ved at samarbejde.
Kommunisterne ønskede at sætte sig på det hele og direkte bekæmpe andre af Folkefrontens grupperinger.
Brødrene sat ind mod 50.000 italienere
I januar 1937 blev de fire medlem af det 100 mands store luftværnsbatteri ”Argument Dimitrov”, der også havde andre danskere. Hans Petersen blev uddannet partisan og blev sat ind bag fascisternes linjer.
I april 1937 sendtes brødrene til Guedalajara for at imødegå 50.000 italienske soldater. På samme tid blev den baskiske by Guernica terrorbombet fra luften. 1.654 civile omkom.
Brødrene kunne ikke lide Stauning
Brødrene Nielsen var glødende kommunister. Hvis de skulle bringe kommunismen til Danmark, skulle de slå fascismen, som de så som den største trussel mod deres mål. I et brev dateret den 5. maj 1937 udtrykte den ældste bror Harald Nielsen sin ufortyndede mening om Danmarks første socialdemokratiske borgmester:
- Ja Stauning den skid, han kan bare vente, til vi kommer Hjem, saa er vi i Træning. Så fortsætter vi Krigen i Danmark og Skægaben, han skal faa den første Kugle, for han er Landets største Fascist.
90 – 95 pct. kom fra arbejderklassen
Ikke ret mange af de 550 danskere havde nogen sinde været ude for landets grænser. De havde en ret naiv forestilling om, hvad krig indebar. Cirka halvdelen af dem, der tog afsted, var arbejdsløse. Vel nok 90 – 95 pct. kom fra arbejderklassen. Nogle havde været kriminelle.
Nu hjalp det også lidt, at soldaterne i de internationale Brigader blev aflønnet. Men det var bestemt ikke noget man blev rig af.
Høje tabstal
Det var primært ved fronten brødrene var ude at slås. Den Spanske Republik havde begrænsede væbnede styrker. Store dele af styrkerne tilsluttede sig det højreorienterede fascistiske oprør.
Dem uden militærerfaring vidste nok ikke, hvad de egentlig havde sagt ja til. Den brutale konsekvens var det meget høje tabstal. Nogle af de danske frivillige kun overlevede dage eller få uger ved fronten.
Den første enhed, som Nielsen – brødrene kom med i, var en forløber til de Internationale Brigader ved navn Centuria Thälmann. De tre brødre kom i en maskingeværgruppe. Harald betjente det han faktisk var uddannet til.
Brigaden forlængede krigen
De Internationale Brigader var årsag til forlængelse af krigen. Borgerkrigen sluttede officielt i 1939. Republikken havde tabt og general Franco overtog magten. Til gengæld overlevede både Harald, Kai og Aage borgerkrigen. Langt fra alle danskere var så heldige. Der anslås at 25 – 30 pct. af de danske frivillige ikke kom levende hjem.
Tre år om at erobre Madrid
Franco forventede, lige som de fleste kommentatorer og journalister. En hurtig erobring af hovedstaden. Det skulle dog gå næsten tre år før Madrid var i fascisternes hænder. Slaget om Madrid startede med et frontalt angreb på byen, som kort efter blev standset. Fascisterne forsøgte at knække Madrids forsvar med omfattende bombardementer. Derefter forsøgte de at omringe byen.
Det var nok ikke våben, men tapperhed, der standsede den nationalistiske fremrykning.
Hans Petersen blev såret i halsen og sendes på lazaret i Barcelona.
Kampene ved Madrid bølgede frem og tilbage over en periode på to måneder, før oprørsstyrkerne flyttede fokus mod nye frontafsnit. I løbet af den første måned mistede De Internationale Brigader 1.700 mand.
Brødrene modtaget som helte
I august 1937 deserterede Aage og stak til søs. Senere fik Harald og Kai orlov. De tog med 88 andre danskere hjem i april 1938. I Esbjerg blev de modtaget af 500 mennesker. Martin Andersen Nexø holdt tale for dem. I København var der mødt hele 25. – 30.000 mødt op til modtagelsen.
Hjemme blev de afhørt af politiet. Mange herunder Harald idømtes fængsel. I april 1939 overgav Folkefronten sig og Franco tog over
Aage døde efter tortur under besættelsen
Brødrene Nielsens kamp i Spanien var afsluttet. Men de var ikke færdige med at slås. De fortsatte i modstandsgruppen BOPA, der jo som bekendt havde forbindelse til DKP.
Nielsen – brødrene udførte en del industrispionage og i 1943 var den yngste bror, Aage med til at sabotere et dansk skib i tysk tjeneste. Han blev fængslet i Vestre Fængsel og det døde han af. Han var den første sabotør, der blev tortureret ihjel under krigen – men desværre ikke den sidste.
Til Aages begravelse mødte over 1.000 deltager. Nogle bevæbnede, andre med røde faner:
- Svært bevæbnede og med glammende og glubske hunde drev politiet begravelsesdeltagerne ud af kirkegården.
Arresteret i Sverige
Senere blev Harald og Kai arresteret. Men de flygter til Sverige. Her bliver de også arresteret og overført til Statsfængslet Kalma. Den 6. maj vendte Kaj tilbage til København og lidt senere Harald.
Otte års krig og tabet af Aage, havde sat sine spor. Kaj døde i 1975 og Harald i 1989.
Kilde:
- videnskab.dk
- modkraft.dk
- arbejderen.dk
- Charlie Krautwald m.fl.: Brødrene Nielsen – Breve fra den Spanske Borgerkrig
- Morten Møller: De Glemtes Hær
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.900 artikler
- Under Nørrebro finder du 311 artikler