Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Endnu et barnemord på Jægersborggade

November 23, 2022

Endnu et barnemord i Jægersborggade

Barnemorderen. Et mord i Jægersborggade 33 i 1924. Flere har ledt efter artikler. En sømand boede til leje. Et lig på køkkenbordet. Sømanden var mistænkt. Offeret var den 13 – årig Anne Dalby. Morderen havde lokket pigen ind i lejligheden. Naboen hjalp moderen. Politiet mødte den mistænkte. Betjente i fare. Sørensen havde været straffet før. Nævningeting dømte ham 14 års Tugthus. Man ville have haft livsvarig straf. En jurist udtaler sig. Ingen kvinder blandt nævningene.

 

Barnemorderen

Her på siden har vi skrevet tre artikler om ”Barnemorderen fra Jægersborggade”. Der er delte meninger om hvor mange hun egentlig myrdede – barnemorderen Dagmar Overby. Vi har set tal fra 16-25. Men så mange blev hun slet ikke dømt for. På Nørrebro dræbte hun 3-4 stykker.

 

Et mord i Jægersborggade 33 i 1924

John Dickow, der selv bor i den ejendom, hvor det mord vi skal omtale oplyser, at der blev begået endnu et mord i Jægersborggade 33 i 1924. Det var i et nu nedrevet baghus. John skrev en artikel om dette i beboerbladet hvorefter en beboer henvendte sig.

 

Flere har ledt efter artikler

Han havde en artikel fra Berlingske Tidende fra august 1919 med følgende overskrift:

  • En 13 – aarig pige voldtaget og dræbt i Jægersborggade

På Københavns Bibliotek har Sune Hundebøll ledt efter avisudklip fra dengang. Efterhånden kan man så sammensætte en historie om det afskyelige mord i Jægersborggade.

 

En sømand boede til leje

En forladt hustru – fru Christensen med to små børn boede i Jægersborggade 36 2. Hun havde i et stykke tid udlejet et værelse ud til gården til en sømand, Peter Ejnar Sørensen som var uden hyre. Men af og til havde han job i Nyhavn som nattevagt.

Der opstod et kærlighedsforhold mellem dem, skønt han godt kunne virke brutal. I ejendommen var man bange for ham. Han havde altid en skarpladt pistol på sig. Og truet sin kæreste på livet, havde han sig også. Men hun havde altid hans billede på sig

 

Et lig på køkkenbordet

Da moderen kom hjem den 4. august 1919 ved 16 – tiden blev hun mødt af et frygteligt syn. En 13 – 14-årig pige lå på køkkenbordet med tøjet i uorden. Hun kunne med det samme se at pigen var død. Liget var stadig varmt, så pigen må være død kort tid før.

Hun havde ikke set pigen før og kendte hende heller ikke. Politiet på Lyngbygade-stationen (nu: Hillerødgade) blev straks kontaktet. De kom straks og havde en lokal læge med. Denne kunne også konstatere at pigen var død.

 

Sømanden var mistænkt

Opgangens beboere og moderen blev straks afhørt af en politiinspektør og to assistenter, Det var dog uden afgørende spor. Men alligevel stod det klart at moderen måtte være den logerende sømand.

Politiet fandt ud af at denne sømand tidligere havde været straffet for tyveri og siddet til afsoning i Tugt – og Forbedringshuset.

 

Offeret var den 13 – årige Anne Dalby

Men offeret var der ingen, der kendte. Heller ingen af opgangens beboere kendte hende. Først sent på aftenen blev hun identificeret efter masser af formodninger.

Fra nr. 53 var en pige ved 20 – tiden blevet efterlyst. En mor savnede hendes 13 – årige datter. Hun hed Anne Dalby

Hun havde samme trøje med store knapper på, som den myrdede. Moderen til offeret faldt i krampegråd, da hun hørte, hvad der var sket.

 

Morderen havde lokket pigen ind i lejligheden

Morderen havde lokket Anne ind i lejligheden i nr. 36 ved at foregive, at hun skulle gå et ærinde for ham. På det lejede værelse voldtog sømanden den unge pige. Vejle Amts Folkeblad beskrev det meget dramatisk:

  • Menneskedyret Ejnar Sørensen skændede hende først, hvorpaa han paa en raa og brutal Maade mishandlede hendes Legeme.

Bladet ”København” skrev:

  • Da hun skreg greb han hende i Struben og kvalte hende. Det havde været hans Hensigt at bære Liget ned ad Køkkentrappen, men da han hørte Folk gaa dernede, opgav han det. Han nøjedes med at slæbe det døde Barn frasit Soveværelse ud i Køkkenet.

 

Naboen hjalp moderen

Moderen var ikke i stand til at tage til Retsmedicinsk Institut for at identificere pigen. Det gjorde en nabo i stedet. Og det var også denne nabo, der forsøgte at forklare sammenhængen for moderen.

 

Politiet mødte den mistænkte

Politiet ransagede kvarteret omkring Nyhavn uden at kende den mistænkte. De havde kun et foto af ham. Den mistænkte var nattevagt på skibet Kasan, som var under reparation på Refshaleøen. Sørensen havde fået lovning på hyre, når skibet atter tog til søs. Dette sted blev også holdt under opsyn.

Ved 21.30-tiden kom en tydelig beruset mand vaklende henad Nyhavnsbroen. Politiet tiltalte ham:

  • Godaften Sørensen

Han svarede dog koldt, at han ikke hed Sørensen. Men nu var politiet meget sikker i deres sag. De tog ham med i en port for at kropsvisitere ham. Dette gjorde de for ikke at forurolige folk i området.

 

Betjente i fare

Nu kunne det hele have endt katastrofalt for betjentene, Den mistænkte rakte om til baglommen, hvorfra han trak en skarpladt pistol. Men han blev dog overmandet og erklæret for anholdt.

 

Sørensen havde været straffet før

Jo det var den eftersøgte sømand. Han var tidligere dømt 9 måneders forbedringshusarbejde for tyveri. Det var i 1917. Straffen var gjort betinget, Men allerede året efter fik han endnu et års forbedringshusarbejde for endnu et tyveri.

Han var født i København i 1886. Han voksede op på Vesterbro. Under retssagen blev han i pressen karakteriseret som en slet knægt, der som barn blev sendt til Flakkenbjerg (der dengang var drengeanstalt) Efter konfirmationen kom Peter til søs.

 

Han forsøgte selvmord

Under et ophold i fængselsgården den 8. august forsøgte Peter at begå selvmord. Han kravlede op på et halvtag og styrtede sig på hovedet mod den cementerede gård.

Han blev kørt på sygehus. I begyndelsen opfattede lægerne hans tilstand som kritisk. Men de endte med at konstatere at det var tale om en lettere hjernerystelse.

 

Sørensen ændrede forklaring

Da Peter Ejnar Sørensen så kom i retten, var hans første forklaring at det var tale om et hævnmord begået på den unge pige, der skulle have bagtalt ham.

På kommunehospitalet kunne lægerne konstatere at hans mentale tilstand kunne betragtes som normal. Han var fuld tilregnelig i gerningsøjeblikket.

I Byretten ændrede gerningsmanden og erklærede at han:

  • Blev grebet af en uimodstaalig Trang til at mishandle den lille Pige, der havde paavirket hans Sanser (Fredericia Social – Demokrat)

 

Nævningeting dømte ham 14 års Tugthus

Ifølge datidens medier viste han ingen tegn på anger. Han virket roligt og fattet. Efter flere afhøringer blev sagen sendt til Nævningeretten.

Østre Landsrets Nævningeting idømte Peter Ejnar Sørensen 14 års tugthus

  • Morderen modtog Dommen med et halvfjollet Grin og erklærede, at han var tilfreds med den (Vestsjællands Social – Demokrat)

Efterfølgende blev Peter Ejnar Sørensen overført til Horsens Tugthus.

 

Man ønskede livsvarig straf

Sagen dengang skabte meget debat. I tidsskriftet ”Kvinder og Samfundet” fra 1920 stod der følgende:

  • Vi bruger med Overlæg Ordet ”voldtaget”, Det er vanvittigt ikke at kalde ”Forførelse af trettenårigt Pigebarn” for Voldtægt. Forbryderen er det eneste levende Menneske, der kan udtale sig om den Ting, hans Paastand om ikke at have forøvet Voldtægt er saa vist ingen Beroligelse

 

  • Om Drabet hedder det, at Moderen erkender, at han dræbte Anna Dalby, men ikke havde til Hensigt at dræbe hende, denne sidste Omstændighed blev det andet afgørende Moment i Dommen – fra livsvarig Straf nedsættes Straffetiden til 14 Aar. Naar disse 14 Aar er gaaet, saa er Morderen paa 37 Aar – og da gaar han igen frit omkring blandt os.

 

En jurist udtaler sig

 

  • Vi har i Anledning af denne Dom, der har rejst en Storm af Uvilje mod Nævningerettens Kendelse henvendt os til en fremragende Jurist, der har indgaaende Kendskab til Sagen. Han udtalte sin personlige Overbevisning, at en Domstol af Jurister vilde have dømt denne Forbryder til livsvarig Straf og betragter Indicierne for tilstrækkelige. Men han tog Nævningene i Forsvar – det drejede sig om en Bestemmelse af Beviset og et saadant forestaa ikke ”Den offentlige Opinion var efter Hjemmelsmands Udtalelse vildledt af Bladende – der var skrevet usandfærdigt om, hvad der var foregaaet. Morderens meget debatterede Smil var en Journalists Opfindelse saa vel som Uro i Salen – der havde ikke eksisteret. Hvis der kunne bebrejdes Nævningene noget, da var det, at de her har afgjort Bevisspørgsmaalet forkert, og det kan ingen udenforstaaende have nogen Mening om.

 

Ingen kvinder blandt nævningene

 

  • Man spørger da med Forfærdelse – hvor var Kvindernes Indflydelse paa denne Dom?

 

  • Det utrolige Svar er – det var ingen Kvinder blandt Nævningene!

 

 

Kilde:

  • Årsskrift 2021 – Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv (John Dickow)
  • dengang.dk – diverse artikler
  • bibliotek.kk.dk (Sune Hundebøll)
  • mediestream.dk:
  • Vejle Amts Folkeblad (5.november 1919)
  • Social – Demokraten (9. august 1919)
  • Kalundborg Avis (6.august 1919)
  • Nationaltidende (2. marts 1920)
  • Aftenbladet (5. august 1919)
  • København (6. august 1919)
  • Fredericia Social – Demokrat (5. november 1919)
  • Vestsjællands – Demokrat (3. marts 1920)

 

  • Berlingske Tidende (august 1919)
  • Kvinde og samfund (1920) / kvinfo.dk

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.907 artikler
  • Under Nørrebro finder du 312 artikler
  • Historien om en gade – Jægersborggade (John Dickow)
  • Jægersborggade – før, nu og altid
  • En barnemorder fra Jægersborggade (NørLiv 11)
  • En barnemorder i Jægersborggade (1)
  • Barnemorderen fra Jægersborggade (2)
  • Barnemorderen fra Jægersborggade – den tredje historie (3)

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro