Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebro i de “gode” gamle dage

Oktober 12, 2022

Nørrebro – i de ”gode” gamle dage

Ydunsgade i 1920erne. Den flinke bager. Barber og sæbeudsalg. Viktualiebutikken. Grønthandleren. Skraldebøtter. Cykelskure som lysthus En vandhane i gården. I Biografen på Fælledvej, Masser af aktiviteter og lege. Koppevaccination. Et lille avishus. Et spisebord til mange aktiviteter. Køkkenet. Det billigste linned i byen hos Bulldog. Kakkelovnen. Tagens – Kro med lysthuse i haven. Sild er godt. Andre med trækvogne. Klunsemor i Rådmandsgade. Når lygterne tændes. Skraldevognen. På Fælleden. Skøjteløb på Peblingesøen.  En skøn butik på Jagtvej På Stevnsgades Skole. Med ferietog.

 

Ydunsgade i 1920erne

Vi går fra Nørrebros Runddel mod Tagensvej. Vi drejer dog lige inden – den sidste vej til venstre. Her ligger Ydunsgade. Det er vel omkring en gang i 1920erne. Cyklerne, der står her, er ikke låst. Hvem skulle dog finde på at tage dem?

Her står en masse mælkeflasker med seddel og penge til mælkemanden. Det kunne jo være at mor i vaskekælderen ved den indmurede vaskekedel. Og her gjaldt det om at holde kogningen i gang. Så skulle man i den grad holde øje med fyrrerummet. En masse koks blev anvendt. Og det tog man fra et rum i kælderen.

 

Den flinke bager

Ikke langt herfra lå bageren med den obligatoriske kringle hængende. Det var en god og venlig bager. Her kunne man komme med en kurv og høfligt bede om brød fra i går. Så håbede man på franskbrød og groft rugbrød. Og alle herligheder kostede kun 10 øre.

Til fastelavn forærede bageren ”Strutter” til de udklædte børn. Det var boller, der formet som søstjerner. Men de skulle først synge en sang for ham. Og det blev sunget lige fra ”Op lille Hans” til ”Stakkels Gigolo”.

Og så var det ellers tøndeslagning inde i gården. Det var viceværten, der sørgede for det. Der blev kåret både en konge og en dronning. Appelsinerne og lakridskonfekten blev uddelt.

 

Barber og Sæbeudsalg

Efter bageren var det også barberen. Han havde et fint skilt i messing. Her kom kun far og mor. Børnenes hår ordnede mor.

Lige efter kom Sæbeudsalget. Her duftede det altid dejligt. Her blev brun sæbe, den ægte vare købt. Soda indgik også i husholdningen. Persil vaskepulver, sprit og skurepulver kunne man også få her. Ja og kamme, hårspænder, neglerensere, håndsæbe og små fine vaskeklude.

 

Viktualiebutikken

Lige ved siden af havde vi så Viktualiebutikken. I hvide kitler stod ægteparret parat til at modtage kunderne. Fruen havde stramt opsat hår og hvidt trekantet forklæde til at dække dette flotte hår med, så intet uvedkommende fandt vej til de fine veltillavede pølser og salater, der var anbragt på små, hvide fade med strittende persilleduske ved. Og så havde fruen lagt en klods under, så de skrånede ud mod kunderne.

 

Grønthandleren

Ja over på den anden side var der også butikker. Her boede en spændende grønthandler. I en stor trækasse delt op i tre rum fandtes små kartofler, jævne kartofter og store kartofler.

Her var gulerødder, æbler, persille og grønkål. Ja og så handlede man sandelig også med klipfisk. Nu kunne man altså godt få ”trommesyge” lige som vognmand Hansens hest, hvis man spiste et pund, ærter på en gang. Dem kunne man få for fem ører.

 

Skraldebøtter

Inde i en fælles gård havde man seks skraldebøtter. Nu var affaldsmængden ikke så stor dengang. Som regel havde man en kurv med. Og det som man skulle bære løs, fik man i gråt papir eller poser. Og det slap man af med i kakkelovnen.

For 5 øre kunne man få en stor kop sennep. Koppen var jo til at gøre ren, når senneppen var brugt. Nul affald.

 

Cykelskure som lysthus

En lang række cykelskure på langs af gården tjente mange formål. Alle var forsynede med hængelås. Men ikke alle beboere havde en cykel. I deres skure kunne man se barnevogne, dukkevogne eller småborde og stole. Og om sommeren blev, et par gange, nogle af skurene lavet om til lysthuse med bord og bænk, dug på bordet og børn omkring. Så blev den medbragte mad spist og man drak saftevand.

Det eneste, der kunne være besværligt var stolperne med tørresnore. Hvis der hang vasketøj på dem, så var pladsen trang.

 

En vandhane i gården

En jernvandhane stak langt ud af muren i en flot bue. Hvis man trak i den lille jernring, der også sad på muren, kom der dejligt koldt vand ud af hanen. Mængden var afhængig af, hvor kraftig man trak. De små børn måtte have hjælp af de større. Slap du ringen, holdt vandet op med at rinde. Bagved cykelskurene befandt sig Vognmandsgården.

 

I biografen på Fælledvej

Oppe fra førstesalen kunne man se langt – stort set helt ud til Tagensvej. Inden for indgangen til Vognmandsgården ved Tagensvej befandt sig to gode lillebiler og en lille træbygning til disses kontor.

Det var ikke altid at faderen havde arbejde, så tog moderen midlertidige job. Hun syede og strikkede børnenes tøj.

Børnene fik af og til 35 øre til en eftermiddagsforestilling i biografen Odeon på Fælledvej.

 

Masser af aktiviteter og lege

Og hvad fik børnene tiden til at gå med. Man kunne hinke, sjippe eller bytte glansbilleder. Så var der også Richs-billeder. Man kunne også gå på Fælleden.

Og for drengens vedkommende handlede det om marmorkugler, trillebånd, terrespil og rulleskøjter. Ja og så djævlespil.  Og så kunne man spille med tre bolde.

Nede i stuen boede rullekonen. Det foregik i den store koldrulle med de tykke, glatte rundstokke rulletøjet blev viklet omkring. Det kostede 5 øre pr. stok.

 

Koppevaccination

Man skulle spadsere hele vejen til Bredgade for at blive vaccineret. Man stod i lange rækker.  Ved et bord sad en person, der skulle ridse de stakkels børn med et skarpinstrument, der indeholdt vaccinen. Efter 8 – 14 dage skulle man så til eftersyn for at se, om det så rigtig ud.

 

Et lille avishus

På hjørnet af Tagensvej og Jagtvej var der et lille avishus lige stort nok til aviskonen og aviserne kunne være derinde. Det havde hjul og stænger, som på en trækvogn. Det blev så kørt i stilling, når aviserne var til salg.

 

Et spisebord til mange aktiviteter

Men hvordan så det så ud i lejligheden? Indenfor var det en lille gang og et toilet. En stor pæn stue med et godt spisebord. Det spillede en væsentlig rolle, når familien sad omkring. Ved måltiderne, når familien klippede og klistrede, spillede loppespil eller gris. Her læste man lektier. Mor læste højt. Der var stole, en divan og et dækketøjskab.

Sovekammeret som man kaldte dengang, var også stort og firkantet.

 

Køkkenet

Køkkenet var hyggeligt med en fin, hvidskuret høkasse – med rigtigt hø fra Hansens vognmandsgård. Et godt køkkenbord med skabe under og et spisekammer med vindue, et lille et, med fluenet for. Her var gaskomfur med blå gasapparater og bakker til disse. Mor havde samlet små emalje-ting inden hun blev gift. Og de bestod af the-si, en sigte, et målebæger, en randform, en skål og et dørslag.

Her var også to zinkballer. En lille og en stor. Den lille var til fodbad. Mor plejede at stille børnene i den store og skrubbede dem med sæbe og skyllede efter med en stor kande vand eller flere.

 

Det bedste og billigste linned hos Bulldog

Håndklæder, viskestykker og sengelinned blev købt hos Bulldog på Nørrebrogade. Her kunne man finde byens bedste linned – og det billigste. Forretningen lå i en stor kælder i nærheden af Dronning Louises bro.

Når mor og børnene besøgte bedsteforældrene, ja så lakerede faderen alle gulvene. Og lejligheden kostede 20 kroner om måneden i leje.

 

Kakkelovnen

Kakkelovnen var rund og sort, med en fin hat i blankt metal. I lågen til ildstedet var der en lille rude af marieglas, en gennemsigtig plade af glimmer, der ikke kunne brænde. Det var hyggeligt at se de røde flammer. I kakkelovnen fandtes et rum med en blank låge. Her stillede mor en kedel med vand. Så var der altid varmt vand, hvis man havde behov for det.

En koksspand, der så ud som den lå halvvejs ned med et håndtag på ”ryggen” stod på en zinkplade ved siden af kakkelovnen.

 

Tagens – Kro med lysthuse i haven

Og så var det den lille Tagens-Kro. Den lå lige ved siden af Vognmandsgården. Her blev der serveret små lette retter, øl og kaffe.  I haven ved kroen var der små lysthuse.

 

Sild er godt

En mand kom kørende i en lille trækvogn og råbte ”Sild er godt” Sild er godt”.  Det var det nok ikke alle, der gav ham ret i. Så skulle de da være godt pakket ind i karry og eddike. Han havde også andre fisk – torsk og rødspætter. Nu styrtede alle husmødre til. Dengang kunne de stå midt på gaden og vælge og vrage.

 

Andre med trækvogn

Til gaden kom der også af og til en ældre mand. Han havde en bakke med høj kant i en rem om halsen. Op ad en lille ”jordemodertaske” tog han forskellige småting. Sytråd, synåle, sikkerhedsnåle, tryklåse, elastikker, hvide lærredsknapper og snørebånd. Det hele fordelte han på bakken og lod tasken stå. Det var ingen grund til at bære på den. Gadens lille flok passede jo på den.

Men der kom endnu en trækvogn i gaden. Manden med optændingspinde. De var bundtet som hjul så børnene kunne trille dem på fortovet hen til gadedøren. Så fik de dem så langt uden at løfte de uhåndterlige bundter.

En vogn med bananer – engang 20 stk. for en krone – viste sig også af og til.

 

Klunsemor i Rådmandsgade

I Rådmandsgade boede Klunsemor. Det var inde i en baggård. Inde i et stort rum, der lugtede af lerstampet gulv, gammelt brød og af dråber fra diverse flasker. Klunsemor havde en stor brunlig kjole, der gik til gulvet, et par udtrådte store sko og en slags alpehue på de pjuskede hårtotter. Når det var koldt, havde hun også et tørklæde om hovedet.

Det hele lå i forskellige bunker. Børnene solgte flasker til hende. For pengene købte de så slik.

I Thorsgade boede slagteren. Han lagde ofte et eller to svinehjerter oven i pakken. Uden beregning.

I denne gade lå også søndagsskolen. Men efterhånden tog den almindelige skole og danseskolen for meget tid.

 

Når lygterne tændes

Så var det også lige lygtetændersken. Inden mørket faldt på, kom hun bærende på en lang stang. For enden af stangen sad en krog. Og de smukke gaslygter, der stod ved kantstenen havde, indenfor glasset, en tænde – og slukkemekanisme – en lille tværpind med en ring i begge ender.

Ved at stikke krogen på den lange stang i en af disse ringe og vippe tværpinden ned, kunne hun tænde eller slukke gaslygten. Alt efter hvilken side hun vippede tværpinden til.

Om morgenen kom mælkevognen. Mælkedrengene i de mørkeblå – stribede busseronner fordelte mælken, og indkasserede pengene.

 

Skraldevognene

Skraldevognene var jo også evigt tilbagevendende. Den var stor og tung med skrå sider. Og hestene, der trak den har slidt bravt i det.

Mændene, der fjernede skraldet, havde arbejdstøj af kraftigt stof, og de ekstra stykker stof de havde over skuldrene og som en slags hætte over hovedet var endnu kraftigere. Det skulle skåne for det tryk, mændene var udsat for af de fyldte metalskraldespande.

 

På Fælleden

Ude på fælleden var der i mange år ”bisser”. De var ”uvaskede” og ”ubarberede”. De lugtede af sprit. Men børnene var ikke bange for dem.

Det var også her børnene satte drager op. Vi skal heller ikke glemme ”Fælled – Maja”. Hun en smuk, sort kjole på. Hun havde en stor fin hat op og sorte blondehandsker. Af og til blev hun vasket, men vendte tilbage. Hun havde dog stadig en værdighed. Hun var sød over for børnene. Og så elskede hun at køre i sporvogn – særlig i linje 9.

 

Skøjteløb på Peblingesøen

På Peblingesøen var der skøjteløb om vinteren. Mange steder var der ældre mænd, der solgte juletræer. Det var godt at have familie i Jylland, der kunne sende fjerkræ. Det var dyrt at købe i København.

 

En skøn butik på Jagtvej

Dengang lå der også en skøn butik på Jagtvej, der blev kaldt Håbet. Det var en stor og lys butik. Her kunne man købe smør, rent svinefedt og margarine. Og margarinen blev derhjemme puttet i en lerskål og tilsat farve fra en lille kapsel. Med den gule farve så margarinen lidt varmere ud.

I den anden afdeling af butikken solgte de kaffe og te. Det duftede dejligt, når de to store kaffemøller malede kaffen. Og lyden af møllerne var hyggelig.

 

På Stevnsgades Skole

De fleste børn, der boede her, gik på Stevnsgades Skole.  Og skoleeleverne glemte aldrig Tandklinikken. Hele seks behandlingsrum var der her. Skolelæge var der også og en ”Lusefrøken”. Hun undersøgte med passende mellemrum om der var lus.

I kælderen var der skolekøkken. Her kunne de børn, der havde behov for det få et måltid varm mad. Der var sandelig også en badekælder med fodbad og varm og kold bruser.

Spændende var det, at der hvor man blev undervist i geografi og biologi var opbygget som et amfiteater. Der var to skolegårde. En til drenge og en til piger. Man gik også i kønsopdelte klasser.

I skolegården fandtes i den ene ende en lang bænk med et bredt halvtag over. Her blev den medbragte mad æggemad frikadelle og rosinmad indtaget. Senere kom også figenmad til. Og selvfølgelig byttede man maden med andre.

På den modsatte side af skolebygningen var der en lav bygning. Her lå 8 – 10 toiletter. Det var almindeligt at være 30 – 31 børn i hver klasse.

Man badede og havde svømmeundervisning ude Helgoland på Østerbro. Men vandet var nu ikke så rent.

 

Med ferietog

Man kunne modtage en fribillet til et af de mange ferietog som Statsbanerne sendte afsted fra Hovedbanegården. Det var en hvid eller gul billet på størrelsen af et A 5 ark. På det var opført barnets navn og adresse, bestemmelsessted og ferieværtens navn og adresse. Mor klippede to huller i den og trak et tyndt bændel i. Så havde man det om halsen.

Man skulle tidligt op. Toget afgik allerede klokken fem om morgenen. Og der sad de alle sammen i en blanding af glæde, frygt og spænding.

Lokomotivet dampede fra skorstenen. Mange af vognene bestod af kupeer, der faktisk kun var to bænke med en dør i begge sider, så man trådte direkte ud i verden igen ved at passere den.

Der var et udvendigt trinbræt langs hele vognen. På dette bræt uden for vinduet dukkede en ”togmand” op med passende mellemrum, mens toget kørte. Han spurgte om de skulle tisse. De fleste af disse kupeer havde ikke toilet. Så blev det trængende ført ud ved næste station og ”togmanden” sørgede for at alle var med toget, når det igen kørte.

 

Kilde:

  • Litteratur Nørrebro
  • dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.891 artikler
  • Under Nørrebro finder du 310 artikler

 

 

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro