Dansk vaccine i Buchenwald

Der har åbenbart været et tæt samarbejde med tyske læger og forskere. Der var vild forargelse, da Henrik Tjørnehøjs bog udkom. Rigsarkivet undersøgte tingene, men fandt intet. De belastende papirer var forsvundet. Der var ellers møder hver uge. Og tilsynsførende ved Serum Instituttet var Statsminister Buhl. Tjørnehøj kaldte det for ”Omfangsrigt, aktivt og belastende”. Faktum er, at det var dansk fremstillet vaccine, der blev brugt til menneskeforsøg. Seks døde i de forsøg. Men dem, der ikke kunne bruges og de overlevende fik også ”Fenol – sprøjten” Der blev stillet tre spørgsmål fra Nürnberg. Kritikkere mener, at det var Røde Kors, der leverede vaccinen. Men vi ved, at der var ivrig korrespondance mellem Berlin og København. Og professor Rose, der var den ledende forsker i Tyskland var flere gange på besøg i København.

 

Tæt samarbejde med tyske læger?

Vi vidste godt, at der foregik dansk våbeneksport til Nazityskland, entreprenørvirksomheders brug af tvangsarbejdere og eksport fra landbrug og fiskeri. Men vidste vi også at vi eksporterede medicin til tyskerne, og noget af denne blev brugt til menneskeforsøg?

Vi vidste også godt, at den danske samarbejdspolitik under besættelsen både politisk og erhvervsmæssigt var mere aktiv, end det tidligere har været kendt. Det nye er, at en statslig organisation med tråde til det øverste politiske lag i Danmark, har arbejdet tæt sammen med tyske læger og forskere.

 

Vild forargelse, da bog udkom

Det vakte vild politisk forargelse, da Henning Tjørnelund i sin bog ”Medicin uden grænser afslørede, at der var dansk virus med i de talrige medicinske forsøg, som foregik i Buchenwald. Det var også her den danske læge, Værnet huserede.

 

En tilbundsgående undersøgelse mangler

Men egentlig burde det ikke have vakt den forargelse. Man burde allerede dengang, da man fra Nürnberg – processen henvendte sig, have foretaget en tilbundsgående undersøgelse. Men det gjorde man åbenbart ikke.

 

Spørgsmål til ministeren

Men politikerne fik da også en undersøgelse i 2007. Men hvor meget den var værd kan diskuteres, for de papirer, der skulle ligge i arkivet var der ikke. Spørgsmålet til ministeren i 2007 lød således:

 

• Kan ministeren bekræfte, at Det Danske Seruminstitut i marts 1944 i samarbejde med det nazistiske regime i Tyskland fik udført forsøg på KZ – lejr – fanger i Buchenwald med en plettyfusvaccine, og i bekræftende fald redegøre for den daværende regerings kendskab til affæren”

 

Der er før forsvundet dokumenter

Så blev rigsarkivaren ellers sat på en opgave. Og som det nok er i sådanne tilfælde, så sætter man spørgsmålstegn ved forfatterens dokumentation. Problemet er, at vigtige dokumenter er forsvundet. Det har vi også set i Central – arkivet og Bovrup – kartoteket.

 

Brev fra Rigsarkivet

Men inden undertegnede igen skal beskyldes for konspirationsteorier m.m. så lad os kigge på Rigsarkivarens svar til ministeriet for Sundhed og Forebyggelse dateret den 21. december 2007:

 

• Statens Seruminstituts arkiv i Rigsarkivet indeholder dokumentation for, at Seruminstituttet fra 1941 forsøgte at fremstille plettyfusvaccine og i den forbindelse havde et vist samarbejde med tyske forskningsinstitutioner, bl.a. Robert Koch Institut i Berlin.

 

• Serum Instituttets, Indenrigsministeriets og Udenrigsministeriets arkiver indeholder ligeledes dokumentation for de ønsker om udvidet samarbejde på andre felter, der blev fremsat af det tyske Behrinswerke.

 

 

• Derimod ses instituttets arkiv ikke at indeholde dokumentation for, at Statens Serum Institut i samarbejde med det nazistiske regime i Tyskland fik udført forsøg på fanger med plettyfusvaccine, eller at instituttet har modtaget underretning om resultatet af sådanne forsøg foretaget på udelukkende tysk initiativ.

 

• Statens Serum Instituts arkiv er benyttet ved udarbejdelsen af de nyligt udgivne afhandling om Seruminstituttet under den tyske besættelse af Danmark, nemlig Henning Tjørnelund: Medicin uden grænser, Syddansk Universitets Forlag 2007. Et hovedemne er her seruminstituttets arbejde med udvikling af plettyfusvaccine, og på s.92 ff. Omtales forsøgene med denne vaccine i 1944 i koncentrationslejren Buchenwald. Spørgsmålet, om man på Seruminstituttet kendte til disse forsøg, besvarer forfatteren bekræftende uden dog at have direkte dokumentation.

 

 

• Forfatteren har derudover den opfattelse, at dokumenter, som dokumenterede samarbejdets belastende karakter er blevet fjernet fra instituttets arkiv. Særligt nævner han korrespondancen mellem den tilsynsførende for Statens Serums Institut og dette daglige ledelse i perioden 1940 – 45 (s. 104ff)

 

• De foreløbige undersøgelser i Statens Serum Instituts samt Indenrigsministeriets arkiver, som er foretaget i anledning af overstående spørgsmål, giver imidlertid intet holdepunkt for en sådan opfattelse.

 

 

Brevet er underskrevet af Poul Erik Olsen, chefkonsulent.

 

Dokumenter fjernet

Da Henrik Tjørnehøj skulle kigge i den kasse, hvor de ugentlige mødereferater skulle befinde sig, var kassen næsten tom. Nogen har fjernet dokumenterne. Og mødereferater og breve skulle være fjernet i arkiv 1277 (SSI) og arkiv 2205 (Tilsynet for SSI). Arkiverne fra før og efter besættelsen er bevaret.

 

Dokumenter fra Nürnberg – processen

Ja skal man tage brevet for pålydende, så har Frank Bøgh og Povl Rasmussen heller ikke deres dokumentation i orden. Men det har de nu. De tager blandt andet udgangspunkt i domsudskrifter fra Nürnberg – processen.

”Kopenhagen – vaccinen” var udforsket i samarbejde med overlæge i Luftwaffe Gerhard Rose. Og forsøgene i Buchenwald blev udført af læge Erwin Ding – Schuler.

 

Møder hver uge

Det må ikke komme frem, at vaccinen blev eksporteret til Tyskland. Statens Serum Institut var internationalt anerkendt. Eksporten standsede brat den 9. april. Åbenbart skulle instituttets direktør, Jeppe Ørskov have haft mange møde med tilsynsførende i Finansministeriet, Kristian Hansen Koefod og senere den tidligere statsminister Vilhelm Buhl. Og disse møder drejede sig netop om denne eksport.

Efter sigende holdt man møder hver uge. Og som man ville kunne se, så var regeringen velorienteret med de personer, som de sendte til disse møder.

Jeppe Ørskov og den lovende forsker, Johannes Ipsen havde i 1942 på Seruminstituttet besøg af ledende nazister, bl.a. Gerhard Rose. Johannes Ipsen blev sendt på besøg i tyske laboratorier i en længere periode i 1943. Derefter udviklede han efter flere forsøg ”Kopenhagen” Det var en videreudvikling af en vaccine fra 1942.

 

Intens korrespondance med Robert Koch Instituttet

På det danske laboratorium havde man udviklet en ny vaccine fremstillet på muselever. Med denne vaccine havde man særdels gode resultater med dyreforsøg, og doktor Ipsen havde sendt en rapport om vaccinen til Robert Koch Instituttet, hvor man havde været begejstret.

Også i 1941 – 42 var Ipsen flere gange til konferencer i Frankfurt, hvor temaet var tyfus.

 

Professoren besøgte Serum Instituttet

Ifølge Frank Bøgh og Povl Rasmussen var Gerhard Rose så begejstret for doktor Ipsens resultater, som han havde fået tilsendt, at han den 23. september 1943 besøgte Statens Serum Institut. Her talte han med instituttets leder, Ørskov. Rose foreslog at det danske institut påbegyndte en produktion af tyfusvaccine fra Rickettia Prowazeki – bakterien. Dette ville være et rigtigt bidrag til en afhjælpning af tyskernes alvorlige mangel på vaccine.

Direktør Ørskov måtte høfligt afslå anmodningen under henvisning til en manglende produktionskapacitet på instituttet. Dette afslag accepterede professor Rose uden videre.

 

På Besøg hos Johannes Ipsen

Dagen efter den 24. september var Rose på besøg hos Ipsen i hans laboratorium. Her diskuterede de to forskere tyfusvaccine. Var det videre skete vides ikke. Men efter årsskiftet 1944 sendte Robert Koch Instituttet i Berlin en del dansk fremstillet vaccine med angivelse af navnet Ipsen – Mauriner vaccine aus Kopenhagen.

De officielle arkiver om disse herrer plus læge Johannes Ipsen eksisterer ikke længere. De er formentlig blevet fjernet på grund af deres belastende indhold, mener Henrik Tjørnelund.

 

Omfangsrigt, aktivt og belastende

Det kan så undre, at Statens Serums Instituts og de danske medicinproducenters rolle under den tyske besættelse ikke tidligere har været genstand for historisk forskning. Statsminister Buhl var tilsynsførende på Instituttet i 1943 – 1945, da hændelserne foregik. Måske var han særdeles velorienteret? Man kan vel ikke hævde at det som den danske stat her var med til, var moralsk forsvarligt?

Tjørnelund kalder det selv:

• Omfangsrigt, aktivt og belastende

 

Afhængig af tyskerne

Nu var det sådan, at det det international anerkendte Institut gennem 1930`erne var dybt afhængige af udenlandske samarbejdspartnere. Og efter besættelsen var det kun tyskerne, man kunne eksportere til. Ledelsen og den danske stat har forsøgt at skjule dette samarbejde med tyskerne.

Samarbejdet med tyskerne startede allerede 9. april 1940 og varede hele krigen igennem. Ja det fortsatte også efter sammenbruddet i 1943.

 

Hvad er Plettyfus?

Plettyfus var ikke et problem i Danmark. Men det bar et stort problem i Tyskland. Det var de primitive forhold ved fronten, der gjorde plettyfus til et alvorligt problem for den tyske værnemagt. Kulden afholdt soldaterne fra at vaske sig og skifte tøj. Plettyfus hærgede også i krigsfangelejre, jødeghettoer og KZ – lejre, fordi nazisterne ikke gav de indespærrede mulighed for at holde sig rene.

Plettyfus forårsager høj feber, udslæt og eventuel død. Bakterien overføres af lus.

 

Forsøgene indledes

Da dr. Ding – Schuler i Buchenwald fik den danske vaccine fra Berlin iværksatte han forsøg nr. 8 i Barak 46. Indledningsvis havde han anmodet Buchenwalds politiske afdeling, om at tildele sig 40 fanger til forsøgsrækken samt et par stykker i reserve.

Kriminalrat Otto tildelte Ding – Schuler 43 raske hovedsageligt tyske kriminelle fanger, og en liste blev fremsendt. Men senere bliver der talt om russiske fangere?

 

De første fire elimineres

Forsøget påbegyndtes den 8. marts 1944. De 30 sunde kriminelle fanger blev indlagt i Barak 46, hvor de skulle vaccineres med den dansk fremstillede vaccine.

Dr. Ding – Schuler skrev i sin rapport, at fire af fangerne måtte elimineres før forsøget, idet de ikke fandtes fysisk helt velegnet. De fire mand blev dræbt med en fenolinjektion i hjertet. De 26 fangere fik tilført vaccinen med en injektion i sædemuskulaturen.

10 mænd blev også indlagt, men dog uden at få vaccinen.

 

Forsøget blev afsluttet

En lille måned senere blev en russisk fange, der var kunstigt tilført tyfus – sygdommen og nu var alvorlig syg, beordret til at få aftappet to liter blod. Dette blod var man sikker på, var stærkt injiceret med tyfusbakterier.

Efter få dage konstaterede dr. Ding – Schuler, at der blandt de 26 russere, der havde modtaget Ipsen – vaccinen var 17 personer syge af tyfus. Ni af fangerne havde sygdommen i medium grad, medens otte var alvorlig syge.

 

Der var konstateret 6 dødsfald

Tirsdag den 6. juni erklærede Dr. Ding – Schuler forsøget for afsluttet. Der havde indtil da været 6 dødsfald, tre af de vaccinerede og tre fra kontrolgruppen, som ikke var vaccineret. Lægen anså forsøget for at være en succes.

 

Rapport sendes til Berlin og København

Den 13. juni sendte han journaler på de enkelte forsøgspersoner og selve forsøgsrapporten til professor Rose på Robert Koch Instituttet i Berlin. Herfra sendte man en kopi til Instituttet i København.

 

De overlevende elimineres også

Samtlige overlevende fra forsøget blev nu erklæret for uegnede til yderligere forsøg, hvorfor de blev elimineret med fenolinjektioner og kørt direkte til krematoriet.

Som det her er dokumenteret var dødfaldende i forbindelse med forsøget støre end hidtil antaget, hvis man medregner de perdoner, der blev elimineret.

 

Spørgsmål fra Krigsforbryderdomstolen

Den 4. marts 1947 modtog Statens Serum Institut en brev fra Krigsforbryderdomstolen i Nürnberg. De stillede tre spørgsmål.

 

• Bad professor Rose, da han besøgte instituttet i slutningen af september 1943, om at instituttet skulle begynde en produktion af tyfusvaccine af typen R.per. for at afhjælpe den enorme mangel på vaccine?

 

• Svaret fra instituttet var: Ja

 

 

• Blev denne anmodning afslået af direktør Ørskov?

 

• Svaret fra instituttet var: Ja

 

 

• Fik Rose lov til at besøge dr. Ipsens sektion?

 

• Svaret fra Instituttet var: Det husker jeg ikke, med det fremgår af dr. Ipsens rapport, at professor Rose var i hans laboratorium den 24. september, hvor de formodentlig har diskuteret relevante problemfremstillinger. Desværre er dr. Ipsen for øjeblikket i Amerika på studierejse, og vil først returnere i juli måned.

 

 

• Det fremgår imidlertid af vores rapporter, at hvis professor Rose på noget tidspunkt fik prøver af vores tyfusvaccine, så har det været i små kvantiteter, og hverken jeg eller dr. Ipsens kollegaer har nogensinde hørt om den mulige effekt af vores vacciner.

 

• Gennem Dansk Røde Kors sendte vi vores vaccine til danske som til norske krigsfanger, men på den måde, at vaccinen blev givet til danske og norske kollegaer (læger). Vi hørte fra danske kollegaer, at effekten af disse vaccinationer var gode.

 

 

• Jeg kan tilføje, at jeg er taknemlig for, at professor Rose formentlig forhindrede, at vores institut blev tvunget til at begynde en produktion af tyfusvaccine. Det er fuldstændigt uforudsigeligt, hvad der var sket, hvis vores institut var blevet tvunget til at påbegynde en produktion af denne vaccine.

 

Ikke yderligere henvendelser fra Nürnberg

Siden hørte Instituttet ikke mere fra Krigsforbryderdomstolen om sagen. Og som det vil fremgå, så startede Instituttet ikke en egentlig produktion. Men de nægter også, at have set den rapport som Robert Kock Instituttet har sendt til dem.

Der henvises til rapporter, og det er antagelig disse, der er forsvundet.

Dr. Ipsen blev i 1948 lektor i biologisk standardisering ved Yale Universitet i USA.

 

”Herrefolket” ville have en virksom vaccine

Den symbolske kobling mellem sygdommens bærer, lusen og de ”undermennesker”, som nazistisk propaganda fremstillede som skadedyr og lus gav kampen mod sygdommen høj prioritet. Man havde brug for en virksom vaccine, som kunne immunisere ”herrefolket” imod de ”racemæssigt mindreværdiges sygdom”.

 

Kritikkere tvivler

Nu er det så ikke alle der tror på, at danskerne har samarbejdet med nazi – læger. Således siges der på Dagens Medicin, at der blevet sendt vaccine til Tyskland. Man påstår, at vaccinen er kommet til Tyskland via Dansk Røde Kors, hvis ledelse var ret nazificeret.

Et andet argument går ud på, at det ikke har været grund til at afprøve vaccinen yderligere, da den allerede i 1942 havde vist sig at være både sikker og effektiv.

Måske blev vi ikke så meget klogere. Men fakta er nu engang, at dansk tyfus – vaccine blev anvendt i Buchenwald, og at dødsfaldende i forbindelse med forsøgene var større end hidtil antaget.

Havde de dokumenter nu været i kasserne, som de jo egentlig burde have været kunne man have fået afkræftet, at det slet ikke er en historie.

Dr. Gerhard Rose blev dømt til livsvarig fængsel ved domstolen i Nürnberg.

 

Kilde:

• Besættelsestidens Litteratur (under udarbejdelse)
• Henrik Tjørnelund: Medicin uden grænser – Statens Serum Institut under besættelsen
• Bøgh, Rasmussen: Buchenwald – En studie i ondskab

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 181 artikler om Besættelsestiden, før, efter og under – med bl.a. disse artikler:

 

• Værnet – Lægen man lod flygte
• Josef Mengele – Dødens Engel
• Sort Jord – Holocaust
• Himmler og hans datter
• År Nul – fortællinger om 1945
• Jagten på Krigsforbrydere
• Hvad skete der i Borbruisk?
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• SS – absurde grusomheder
• KZ – lejr Ladelund
• Karantænestationen ved Grænsen
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Holocaust – aldrig mere og mange flere