Niels Bukh – og hans sympati for Hitler

Er det en grov krænkelse af hans eftermæle, det ry som nogle historikere har givet ham. Hvad er sandeheden. Rottbøl, leder af SOE i Danmark, som blev brutal myrdet, var en af hans elever. Han var hårdhændet over for sine elever. Men han skaffede sølv til Danmark ved olympiaden. Nationalismen spillede stor rolle for ham, vel og mærke den danske. Ham og hans gymnasiaster var kulturelle ambassadører for Danmark. Han mente at Danmark trængte til en mand med idealer. Og han havde høje idealer om Hitler. Socialdemokraterne plantede en historie. Sønderjysk forfatter var blandt hans største kritikkere. Var han villig til at overtage den nazistiske ideologi? Han var aldrig en politiker. Han blev beskyldt for landsskadelig virksomhed. Men han blev pure frikendt.

 

Er det en grov krænkelse?

Der er mange, som mener, Niels Bukh var en stor nazist. Men mange med forbindelse til Ollerup Gymnastikhøjskole syes, at det er en grov krænkelse for hans minde, at han skal huskes for dette, blot fordi der er historikere, der mener dette.

Hans store arbejde for Ollerup, gymnastikken og højskolebevægelsen er med et slag glemt. Man kan jo ikke have en nazist til at lave dette arbejde!

 

Hvad er sandheden?

Nu ved vi jo udmærket her på siden, at man skal ikke mene noget andet, end hvad nogle historikere mener. Men vi har gravet lidt i vores arkiver for at finde sandheden om Niels Bukh med fare for at få at vide, at dette ikke er sandheden.

Han var ikke let at omgås, og var meget impulsiv. Og så var han perfektionist til fingerspidserne. Og en anden ting var også, at han gjorde forskel på eleverne.

 

Rottbøl’ s brutale nedskydning

Han blev af nogle kaldt for Fatter, og var også en faderskikkelse for nogle. En af de begejstrede elever var den senere leder af SOE i Danmark, Chr. Rottbøl, der blev brutalt myrdet under en politiaktion på Øresundsvej (Vordingborggade) på Østerbro.

 

Hårdhændet over for eleverne

Niels Bukh gik ind for mellemkrigstidens idealer i de danske højskolers gymnastikrepertoire. Det var det militært prægede gymnastik, der lagde vægt på smidighed og tempo. Han var hårdhændet over for sine elever, i værste fald ydmygende.

 

Sølv til Danmark

I 1912 optrådte Niels Bukh for første gang som gymnastikleder. Det skete ved de olympiske leje i Stockholm, hvor hans hold vandt sølv.

Mellem 1920 og 1926 opbyggede Bukh sin egen gymnastikhøjskole op i Ollerup. Det blev efterhånden en anseelig højskole. Her kom Danmarks første indendørs svømmehal, stadion samt kæmpe opvisningshal. Et friluftssvømmebassin blev færdig i 1932.

Han blev anerkendt over hele Europa. Og han har høstet stor anerkendelse som højskolemand og gymnastikpædagog.

 

Nationalismen spillede en stor rolle.

Nationalismen spillede en afgørende rolle i Ollerup – gymnastikken. Det viser de mange ritualer i form af dannebrogsflag, fædrelandssange og nationalpatriotiske taler i forbindelse med gymnastikopvisningerne.  Men det var vel og mærke dansk nationalisme.

 

Kulturelle ambassadører for Danmark

Han satte ikke sin lys under en skæppe. Han blev et omrejsende national symbol for Danmark. Ja Niels Bukh og hans gymnasiaster var en form for kulturelle ambassadører for Danmark.

 

Blonde piger med blå øjne

Når han skulle udpege de kvindelige elitegymnasiaster, så gik han ikke kun efter deres færdigheder, men også deres ydre. De skulle helst være blonde og have blå øjne. Så kunne han udtrykke det dansk – nordiske. Og det var måske derfor, at gymnasiasterne fra Ollerup opnåede så stor tiltrækningskraft i det nazistiske Tyskland.

 

Bukh skærpede tonen

Under den krigslignende tilstand i Danmark fra 1940 skærpede Niels Bukh tonen over for den danske statsledelse og de politiske partier. Hvis Danmark skulle betegnes som en ligeværdig nation i forhold til Tyskland, så krævede det en historisk bevidst ungdom.

 

Vi trænger til en mand med idealer

Fra 1933 til 1943 var Bukh præget af den folkelige nazistopfattelse. Han gik ind for, at de ariske racer skulle samles. Således var han i Berlin i 1933 for at give opvisning. Og han vendte meget begejstret hjem og fortalte om oplevelsen. Til sine tyske værter havde han sagt, at han ville have taget de ting op i Danmark, som Hitler havde løst i Tyskland, hvis han havde været tyve år yngre.

• Vi trænger til at at faa klar Orden i Sagerne, vi har vænnet os til at have det for godt herhjemme. Jeg synes, at vi i høj grad trænger til en Mand med stærke rene Idealer, i stedet for den kolde, golde Statsform, vi har nu.

 

Høje idealer om Hitler

Han fortalte, at Hitler lod jøderne være, hvis de bare ville arbejde. Han fortalte ligeledes, at den østrigske kansler Dollfuss var et instrument i katolikkernes og jødernes hænder.

Han forstod ikke, at Hitler blev mistænkeliggjort.

 

Socialdemokraterne plantede en historie

Socialdemokraterne var trætte af hans begejstring, og de plantede en historie, om at han nogle år tidligere skulle have forsøgt at forføre en ung mandlig elev på skolen. Der blev også sendt en klage til undervisningsministeriet. Men dette fik dog ingen konsekvenser for Bukh. Der blev iværksat en undersøgelse, der ikke førte til en anklage.

Han var homoseksuel og det gav ham en hvis sårbarhed.

Og Socialdemokrater blev ved med at angribe ham. De ønskede også statsunderstøttelsen taget fra ham.

 

Højskolebladet anklagede ham også

Men også i Højskolebladet var man ikke altid begejstret for Bukh’ s synspunkter. Således antydede redaktøren, Helge Skovmand, at Niels Bukh repræsenterede en tankegang, der stiltiende accepterede jødeforfølgelserne, koncentrationslejrene og undertrykkelsen.

Men under vores søgning fandt vi en artikel i Berlingske den 20. oktober 1933, hvor Niels Bukh tydelig tager afstand fra Hitlers autoritære metoder.

 

Han tilhørte højrefløjen

Bukh var tilhænger af, at højrefløjen i Danmark skulle samles. Og det skulle så være i Den Nationale liga, som Bukh var stor tilhænger af. Da det den gang kom frem, udsende Bukh en erklæring om, at han havde været indbudt til at deltage i ligaens oprettelse, men at han havde afslået.

Men åbenbart fastholdt Socialdemokratiet, at han havde deltaget i en af de forberedende møder.

Det nærmeste Bukh kom til at arbejde med de højreradikale var i Det Konservative Folkeparti og KU.

 

Ville have dansk dynamik

Bukh mente, at man måtte møde tyskerne og deres nationale dynamik med en tilsvarende dansk dynamik. Han deltog i den tyske völkische propagandaorganisation Nordische Gesellschafts stævne i Lübeck i 1938.

Bukh indledte på eget initiativ samtaler med den tyske rigsarbejdsfører Konstantin Hierl. Det var ingen tvivl om, at han var begejstret for Hitler og for udviklingen i Tyskland. Men egentlig var han lige så begejstret for højskolens grundtvigske folkelighed. Han arbejdede også for danskheden nord og syd for grænsen.

 

Han ville have et samlet ungdomsforbund

Han ville gerne have dannet Danmarks Ungdomsforbund med sig selv som formand. Målet var en monopollignende organisation, der skulle omfatte hele ungdomsarbejdet. Men den danske regering var ikke begejstret.

Og han har sikkert støtter Højgardkredsens planer om en regering uden Rigsdagen. Vi skal da ikke glemme at LS, Landbrugernes Sammenslutning, som må betragtes som meget højreradikal havde 100.000 medlemmer omkring 1931.

Det er nok heller ikke overraskende, at LS i en af deres Brochurer fremhæver Ollerup Højskole som særdeles positiv.

 

Inviteret af Hitler

Han mente, at Danmark havde brug for sådan en som ham og Kaj Munk. Han behandlede kongen og Stauning uden den store respekt. Og han fik lejlighed til at se Hitler ved Nürnberg – partidagene i 1936. Han var blevet inviteret af selveste Hitler. Sikkert er det, at han heller ville trykke denne i hånden end Stauning

Uden den danske regerings vidende forhandlede han med tyskerne om en tvungen dansk arbejdstjeneste efter tysk forbillede. Se det var noget som DNSAP senere overtog. Han planlagde også en ”Fredsfest” efter den forventede tyske sejr.

 

Sønderjysk forfatter – den største kritikker

En af Niels Bukh’ s største kritikkere var forfatteren Marcus Lauesen fra Løjt Kirkeby. Han beskyldte hele den danske højskolebevægelse at være underlagt nazismen på baggrund af Niels Bukh’ s filosofi.

 

Var han villig til at overtage den nazistiske ideologi?

Var han ekstrem højreradikal eller nazist? Eller havde han bare mindreværdskomplekser som dansker over for den tyske nation? Var han villig til at anerkende og overtage den nazistiske ideologi eller dele deraf for at få opfyldt sin målsætning?

Han havde et udpræget dansk sindelag. Men han ønskede et politisk stærkere ledet dansk samfund med en faderfigur, der kunne lede landet. Hans beundring for det nazistiske Tyskland var stor.

 

Danmark kunne lære af nazismen

Men samtidig mente han, at dele af den tyske nazisme var en god model for den danske samfundsudvikling.

Han fremsatte ikke offentlig nogen kritik af den nazistiske racelære eller af jødeforfølgelserne. Men der findes ikke beviser for at han hverken var nazist eller fascist.

Under de Olympiske Lege i Berlin var han blevet inviteret af den tyske SS – mand Hans von Taschammer und Osten. Denne var i 1933 blevet udnævnt til rigssportsfører i den nationalsocialistiske regering. I alt fem uger opholdt Bukh sig i Berlin.

Han fortalte sine elever, at Danmark kunne lære meget af det nye Tyskland.

 

Hagekorsflag på Østerport Stadion

I 1939 var Niels Bukh’ s gymnasiaster gået ind med et hagekorsflag på Østerport Stadion.

Ja, arkivet på Ollerup var blevet tømt for belastende materiale. Nogle af dokumenterne er blevet rettet på afgørende områder.

 

Han var ikke politikker

Og egentlig var han ikke en politiker. Der er ikke så mange udtalelser at finde, ingen artikler eller bøger, han selv har skrevet omkring politik. Lærerbøger om gymnastik kan vi finde masser af.

Han var hverken attraktiv for de bestående politikkere eller for besættelsesmagten. Men en ting måtte man lade ham. Han var god til at iscenesætte sig selv. Men var hans holdninger ikke præget af politisk naivitet?

 

Hans selvfølelse var knyttet til nationalfølelse

Hans selvfølelse var meget tæt knyttet til hans nationalfølelse.

Måske er hans politisk – ideologiske virksomhed overdrevet. Hans store indsats for gymnastikken lever endnu.

Niels Bukh fik masser af elever fra det sønderjyske. Og der opererede den meget radikale Cornelius Petersen fra Selvstyrerbevægelsen. Vi får ikke rigtig knyttet forbindelser til ham.

 

Ollerup ikke arnested for Hitler – Jugend

Ollerup Højskole var ingen arnested for Hitler – begejstrede unge og Hitler – Jugend. Et flertal af skolens lærere delte heller ikke Bukh’ s opfattelse af Hitler og Tyskland.

 

29. august 1943 vakte ikke glæde

Bruddet med tyskerne den 29 august 1943 vakte ikke glæde hos Niels Bukh. Dels fordi tyskerne beslaglagde skolerne i Ollerup med de negative konsekvenser det fik for gymnastikarbejdet. Dels fordi han troede, at samarbejdet med tyskerne både var til gymnastikkens og til den danske nations bedste.

Højskolearbejdet blev under beslaglæggelsen først flyttet til Ladelund Landbrugsskole og derefter til Løgimose.

 

Beskyldt for landskadelig virksomhed

Efter krigen blev han beskyldt for nazisme og for at have udført landsskadelig virksomhed. En kendsgerning er, at Niels Bukh blev arresteret den 12. maj 1945. Han blev afhørt af modstandsfolk. Onde tunger påstod, at det var ”kommunistiske modstandsfolk” i Odense, der på baggrund af ondsindede rygter anholdt ham.

Bukh havde således haft drøftelser med både Renthe – Fink og Werner Best.

Men i hvert fald tog det politiet halvanden år, at gennemgå anklagerne. Og det blev også nedsat et nævn, der skulle kigge på disse anklager.

 

Ingen grund til tiltale

Den 20. september 1946 modtog Niels Bukh et brev nævnet, der konstaterede, at

• Der intet grundlag findes for tiltale af nogen art.

På trods af vanskeligheder efter krigen, grundet beskyldninger m.m. lykkedes det ham at få renoveret skolen, så den igen kunne tages i brug i 1947. Her fortsatte han sit virke ind til hans død i 1950

I 1944 var han blevet godsejer idet han havde købt den nærliggende herregård Løgimose.

Er der nogen, der har begået den klassiske fejl, at kalde Niels Bukh for nazi – sympatisør blot fordi han åbenlyst gav udtryk for sin beundring for Hitler. Det var det hvis mange der gjorde, i hvert fald i begyndelsen.

 

 

Kilde:

• Hans Bonde: Niels Bukh 1 – 2 (Museum Tusculanums Forlag 2001)
• Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936 – 47 (2001)
• Aage Trommer: Hilsen til Hæstrup (1969)
• Dethlefsen og H. Lundbak: Fra mellemkrigstid til efterkrigstid (1998)
• Rask Nielsen: Niels Bukh (1950)
• Ole Korsgaard: Kampen om kroppen (1962)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 171 artikler om Besættelsestiden og Anden Verdenskrig, herunder

• Skud i Vordingborggade
• Mordet i Vordingborggade (Øresundsgade) 1942
• Hagekorset i Parken