Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Bovrup – Kartoteket

September 20, 2016

Bovrup – Kartoteket

Der findes mange kartoteker fra den tid, endda kartotek over uopklarede mord fra den tid. Men Bovrup – kartoteket var nok den værste. 71 år efter skal man stadig stå til regnskab. Og det havde store konsekvenser. Det var ikke ulovligt at være Nazist. Men man blev fyret, der blev indledt tjenestemandssager og man blev smidt ud af fagforeninger. Der findes 51 udgaver af kartoteket. Modstandsbevægelsen ignorerede diverse forbud. Forordet til kartoteket viser også, at modstandsbevægelsen var utilfreds med retsopgøret. I 1943 skulle DNSAP have haft 19.000 medlemmer. Men det originale Bovrup – kartotek indeholder 50.000 medlemmer.

 

Centralkartoteket er mere interessant

Det kunne have været sjovt, at se kartoteket over de 40.000, som modstandsbevægelsen m.m. havde registreret, og som de brugte efter besættelsestiden. Det er det såkaldte Centralkartotek. Her var også nazister, kollaboratører og tyskervenlige personer. Det er nok meget mere omfattende end Bovrup – kartoteket og indeholder langt flere oplysninger. Men sådan en artikel går vi i gang med

Men det var også forholdsvis let at komme i Centralkartoteket. Rygter var nok.

 

Det Sønderjyske kartotek

Det kunne også have været sjovt, at se de 80.000 mennesker, som det sønderjyske efterretningsvæsen havde registreret. Ja det pæne ord, er den Sønderjyske Politiadjudantur.

Her gjorde man bruge af et hav af meddelere. Og man holdt øje med medlemmer af Det Tyske Mindretal, folk der havde meldt sig i Frikorps Danmark, Waffen SS m.m. og folk, der havde været interneret i Faarhus – lejren. Overvågningen foregik længe efter, at straffen var overstået. Indtil 1970erne overvågede man også mindretallets årsmøder på Knivsbjerg, nord for Aabenraa.

 

Hvorfor er der fjernet så mange medlemmer?

Men det er umulig, at få adgang til disse kartoteker. Men det er det ikke til Bovrup – kartoteket. Medlemskartoteket blev nemlig udgivet af modstandsbevægelsen i 1946. Og det skete, fordi, at de mente, at danskerne skulle have mulighed for at vide, hvem der havde været medlem af DNSAP.

Det vil sige, at det fik du knap nok. Medlemskartoteket bestod af 50.000, men kun 28.000 navne er blevet offentliggjort. Hvem der har bestemt, at ikke alle, skal offentliggøres, ja det er så et spørgsmål, som vi har hørt flere svar på. Men hvilke det er rigtig, ved vi ikke.

Men alle 50.000 navne ligger i Rigsarkivet.

Den vigtigste årsag til, at de 28.000 navne blev offentliggjort er, at modstandsbevægelsen ikke mente, at de danske nazister blev straffet i den målestok, som de ønskede.

 

Store konsekvenser at være i kartoteket

Udgivelsen havde da også konsekvenser dengang. Forhenværende partimedlemmer både i den offentlige og private sektor blev udrenset eller sagt på en anden måde – fyret på gråt papir. Ja, tænk DNSAP – medlemmer blev smidt ud af deres fagforening anklaget for landsskadelig virksomhed. Retsafgørelser var slet ikke nødvendig.

Kartoteket har været årsag til mere eller mindre tilfældige anklager, private personopgør eller ligefrem skueprocesser.

 

Forbudt at offentliggøre medlemsliste

Bogen med listen af DNSAP – medlemmer blev efter sin udgivelse forbudt af domstolene. Og det er stadig forbudt at offentliggøre medlemslisten. Men i diverse antikvariater dukker der af og til et eksemplar op. Ja vi har set to forskellige udgivelser.

Udgivelsen hører nu under arkivloven. Ansøgning om indsigt skal rettes til Rigsarkivet. Men standardproceduren er, at der som regel kun gives adgang til primært uddannede historikere. Sådan har praksis udviklet sig, hvis du vil se ”meget hemmelige” arkiver.

 

Det var ikke strafbart at være Nazist

Egentlig var det jo ikke strafbart, at være nazist og medlem af DNSAP eller NSDAP – N. Men det blev strafbart i folkets øjne. Derfor begik mange selvtægt. De personer, der stod i kartotekerne blev alligevel straffet.

Man kunne godt tænke sig, hvad der ville ske, når der var fri adgang. Medierne ville kaste sig over kendte navne og stille spørgsmål til familiemedlemmer til dem, der er på listen, selv så mange år efter.

Sjovt nok, er det Bovrup – kartoteket, der giver ældre læsere gys og ubehag.

 

En dårlig undskyldning?

Men Frits Clausen og hans folk har næppe gjort sig de største anstrengelser med at ajourføre registret korrekt. Man kan da også uden myndighedernes indblanding få duplikerede ark fra diverse udgivelser, inden de blev stoppet. Men som du vil kunne se i forordet, så mente modstandsbevægelsen, at det bare var en dårlig undskyldning.

Og en gang imellem kan man på diverse antikvariater købe et eksemplar. Således kan du i skrivende stund få Bovrup – Kartoteket, København 175 sider for 475,- kr. i et antikvariat.

 

Skulle have Førerens tilladelse

Nu var det jo også sådan, at havde du fortrudt din indmeldelse kunne du først udmeldes med føreren, Frits Clausens tilladelse. Og det gik bestemt ikke hurtig, for det så ikke godt ud i Berlin.

Måske har en masse af de registrerede medlemmer kun været medlem en kort overgang, og for længst udmeldt.

 

1943: Kun 19.000 medlemmer

Her er forordet til en af udgaverne. Den giver et godt indtryk af det had, der var forbundet til nazisterne. Udgivelsen havde til formål at miskreditere tidligere nazister i efterkrigstiden. Ifølge John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930 – 45 – og derefter, så var der i 1943 kun 19.000 medlemmer i DNSAP. Men der skulle åbenbart have været 50.000 medlemmer i det komplette kartotek.

DNSAP har næppe haft den tilgang, da det gik ned ad bakke for tyskerne.

 

40.000 i LS

Glemt er også, at Frits Clausen og hans medlemmer før den 9. april 1940 gik ind for danskheden og en grænse til Ejderen.

Man kan også spørge om, det ville være en god ide, at se en medlemsfortegnelse over den højreradikale gruppe LS (Landbrugernes Sammenslutning), der dengang havde 40.000 medlemmer. Også denne sammenslutning var fuldt lovlig.

 

Forordet til Bovrup – Kartoteket

 

  • Allerede før den 5. Maj, da enhver kunde se, hvor det bar hen, forsøgte mange Nazister at købe sig Syndsforladelse ved at tilbyde gode danske Mænd forskellige Tjenester. Men Tiden efter Kapitulationen, har imidlertid vist, at Myndighederne til dels har overflødiggjort dette Initiativ, idet Regering og Rigsdag gav en stor Del af disse Mennesker Absolution.

 

  • I Tiden før den 5. Maj lykkedes det os at faa en Afskrift af DNSAP’ s Medlemskartotek, og efter de Skuffelser, som vi har oplevet med Hensyn til Udrensningen, har vi nu besluttet at bringe disse Medlemslister til Offentlighedens Kundskab.

 

  • Det har været talt for og imod Offentliggørelsen af dette Medlemskartotek, man naar man stadigvæk ser Mennesker, som har været Medlem af DNSAP i udstrakt Grad handle med vore Allierede, og naar de danske Myndigheder fortsat billiger Eksistensen af nazistisk Virksomhed, som Landsforeningen af 6. maj, saa hører alting op.

 

 

  • Men hvorledes kunde det gaa til, at disse blakkede Mennesker kunde komme til at handle med vore allierede? Fordi Myndighederne i Stedet for at udarbejde regulære ”sorte Lister” lavede saakaldte ”hvide Lister” over Firmaer, som var ”gode nok” og et saadant Stempel var let nok at faa. Idet Firmaet selv indsendte de Oplysninger, paa hvilken de ”hvide Lister” blev udarbejdet.

 

  • Mange af disse forhenværende Medlemmer af DNSAP tror stadigvæk, at de tilhører en større og bdre Race end vi, ja man forbavses ofte over, hvor let det er gaaet for dem at komme over paa vor Side. Mange af disse Mennesker sidder i Dag i ledende Stillinger, og mange handler vi med, som om intet var sket, de er nu ”gode danske Mænd”, men hvorlænge? Kun til næste Gang, – saa er de igen de første Overløbere.

 

  • Der vi sikkert komme mange Dementier over Indholdet af Medlemslisten, og der vil blive opfundet de mærkeligste Undskyldninger: At man har underskrevet i Fuldskab – at man har været til Nazimøde og der faaet stukket et Kort i Haanden, – eller at ved et saadant møde har opgivet fulde Navn, Adresse og Fødselsaar, alt sammen uden at vide til hvilket Formaal det skulde bruges, men hvorfor skulde disse ”gode danske Mænd for øvrigt til Nazimøde? Disse Uskyldigheder vil forsøge os til tro, at Nazisterne, som i 1940, 41 og 42 havde rivende Fremgang havde Interesse i at forfalske deres Indmeldelser. Vi tror det ikke. Vi mener, at hele den danske Befolkning har Ret til og bør have Navnene at vide paa de, som moralsk stillede sig til Nazismens Disposition.

 

  • Mange, der i Begyndelsen af Fyrrene meldte sig ind i DNSAP har senere i Slutningen af Besættelsen taget del i Frihedskampen, f. Eks. Ved at have Politibetjente boende, ved Distribution af Illegale Blade, eller maaske ved lang vigtigere Arbejde, men er disse ikke de værste af dem alle? Der findes ingen Undskyldning for en Mand, som i begyndelsen af Besættelsen var Medlem af DNSAP, men som senere da Krigens Udfald stod klart for enhver, tog Del i Frihedkampen. Intet viser tydeligere hans daarlige Samvittighed. I Stedet for at virke formidlende, bør det stå som en skærpende Omstændighed, for er Sagen i Virkeligheden ikke den, at da Tyskerne kom, troede disse Mennesker på Tysklands Sejr, meldte sig ind og tav stille for det kunne jo være, at det gik galt, og efter Stalingrad, da de indsaa, at de havde holdt paa den forkerte Hest, begyndte de at interessere sig for frihedskampen.

 

  • I de her foreliggende Navne som kan inddeles i tre Kategorier 1) De, der indmeldte sig før Indmarchen i Østrig, hvor Tyskland klart viste sine aggressive Planer. Man kan maaske til en hvis Grad undskylde dem, hvis de straks, da Nazismen viste sit sande Ansigt, meldte sig ud, men det er der alt for faa, der gjorde det. 2) De, der meldte sig ind efter Anschluss. De vidste fuldt ud, hvad Nazismen var, og for dem er der ingen Undskyldning. 3) De, der meldte sig ind efter den 9. april 1940 – Quislinger og Landsforrædere – var de andet? Danmark var besat, danske Nazister havde vist Fjenden Vej gennem Sønderjylland i fuld Forstaaelse med den danske ”Fører”. Hvorfor meldte disse Mennesker sig ind i DNSAP? Fordi de troede paa Tysklands Sejr, fordi de vilde være med, naar Kagen skulde deles! Hvis Tyskland havde vundet, var de blevet ”Herrefolket” her – de havde ikke ladet det gaa saa let og smertefrit, som den saakaldte danske ”Udrensning” er gaaet, nej de vilde have siddet paa den øvrige Befolknings Ryg og svunget Pisken.

 

  • Nazismen vandt Indpas i saa godt som alle Samfundslag i Danmark, men først og fremmest paa Landet, Landmænd, Gaardmænd og Husmænd var langt i Overtal i Bevægelsens første Tid, men også efter Knud Bachs Knæfald for DNSAP fik Partiet en ny og vældig Tilgang fra Landbrugets Side, vil man se langt den største Del af Medlemmerne herfra først saa det imponerende i Nazismen efter at Tyskland var kommet hertil; – man vilde aabenbart sikre sin Stilling i det kommende nye Europa.

 

  • Kartoteket er ordnet som Telefonbogen, saaledes at de store byer og Landdistrikterne holdes hver for sig.

 

  • I de fleste Tilfælde staar baade Adresse, Fødselsaar og Indmeldesdato anført. I de Tilfælde, hvor kun Adresse og Indmeldelsesdato er anført, maa man gaa ud fra, at Vedkommende boede paa den anførte Bopæl ved Indmeldelsesdatoen.

 

  • De Stillinger, der staar anført, er efter Medlemmets egen Opgivelse, man vil f. Eks se mange Murersvende og lign, som har kaldt sig Entreprenører, Murermestre eller lignende, ligesom mange Grosserer og Fabrikanter har kaldt sig Direktører og omvendt. Atter andre har indmeldt sig som Arbejdsmænd, selvom deres Stilling f .Eks. har været Smede, Gartnere eller lignende. Man kan derfor ikke gaa ud fra, at de anførte Stillinger er korrekte. Desuden har vi for at lette Oversigten kaldt alle Kontorassistenter for Assistenter, ligesom Tjenestekarle er blevet kaldt Landmænd.

 

  • En del Medlemmer har opgivet adressen, Kultorvet 13, hvilket var et af Partiets Distriktskontorer, og Medlemmet har aabenbart faat Lov til at undlade at opgive Privatadresse. Adressen: Blegdamsvej 23, er Frimurerlogen

 

  • Alle Byer med pr, f. Eks Aabyhøj pr. Aarhus vil findes under Hovedbyen, i dette Tilfælde Aarhus.

 

  • En Del af Overskuddet ved Salget af denne Bog vil blive tilstillet nogle af Modstandsbevægelsens Institutioner

 

  • Bogforlaget af ”1946”

 

Ja sådan var forordet på to af de udgaver som vi har set. Og her er det ganske tydeligt, at modstandsbevægelsen ikke var tilfreds med retsopgøret.

 

Kommentarer til Forordet

Vi skal måske også lige præcisere at Landsforeningen af 6. maj var en forening for personer, der blev interneret pga. af mistanke om landsskadelig virksomhed efter befrielsen den 5. maj 1945. Der var mistanke om, at det var en nazistisk forening, men en politiundersøgelse konkluderede, at foreningen var lovlig.

Den omtalte ”Knud Bach” var leder af ”Landbrugernes Sammenslutning” (LS), som var en stærk højreradikal gruppering.

 

51 forskellige udgaver

Og her troede vi så, at der kun var de udgaver af Bovrup – kartoteket, som vi har set. Men ak ifølge Anders Otte Stensager så findes der hele 51 kartoteker/bøger/udgaver af Bovrup – kartoteket.

Det har ikke været let at finde kilder, der kan fortælle i hvor store udgaver disse udgivelser er kommet i. Og hvem der har finansieret udgivelserne har det heller ikke været mulighed for at finde ud af.

I Bovrup var der afleveringspligt for alt, hvad partiet udgav. En kort overgang var der ansat en arkivar, men ellers var Frits Clausen personlig engageret i opbygning af arkivet.

Kartoteket blev distribueret i modstandsbevægelsens kredse eller solgtes direkte på gaden for 15 kr.

 

Justitsministeriet forbød udgivelsen

Justitsministeriet fik hurtig kendskab til, at de mange kartoteker var i omløb, og forbød i løbet af 1946 bogen, hvorefter politiet blev sat til at beslaglægge bøgerne hos modstandsbevægelsen. Men dette var en håbløs opgave. Folk kunne slet ikke forstå, at de havde en ”afleveringspligt”.

 

Københavner – udgave

Modstandsbevægelsen så selv som afnazificeringens vogtere og udgav snart næste udgave. En ny udgave på 157 sider trykt hos Costers Bogtrykkeri i København med kun navnene på nazister i København udkom. Denne udgave kostede kun 12 kr.

 

Hurtig frigivet

Enkelte medlemmer af modstandsbevægelsen blev anholdt, fordi de trodsede forbuddet. Men modstandsfolkene blev hurtig løsladt igen, angiveligt fordi man ikke havde nok beviser.

 

Fra det ”grønne” København

Nu dukkede der pludselig også et duplikeret kartotek op udelukkende med medlemmer i det grønne område nord for København. Og sådan blev det ved med at komme nye udgaver.

Antagelig er partier af Københavner – udgaven af Københavnerdelen blevet distribueret i Sverige

 

Var udrensningen kommet ud af kontrol?

Når justitsministeriet så hurtig slog til, kan det skyldes at udrensningerne overvejende under ledelse af modstandsbevægelsen mere eller mindre var kommet ud af kontrol.

Modstandsbevægelsen ønskede at stramme nettet yderligere omkring tidligere medlemmer af DNSAP, værnemagere og andre, som moralsk havde sympatiseret eller på anden måde plejet omgang med besættelsesmagten og det danske nazistparti. Det var nu også den holdning, der var den generelle i befolkningen.

Danskerne skulle nu have ret til at vide, hvem der i større eller mindre grad havde fraterniseret med nazismen eller blot ytret sig til fordel for denne. En holdning som ikke mindst kommer frem i bl.a. tjenestemandssager, der blev rejst i 1946.

 

Justitsministeriets egen udgave

En speciel udgave er formentlig udsendt af Justitsministeriet. Den er samlet i en brun kassette med hvid titeletiket, der oplyser, at dette kartotek indeholder navnene på mere end 10.000 personer og firmaer mod hvilke der den 1. oktober 1946 er rejst sigtelse efter forræderi og værnemagerlovene. Ja til denne udgave kom endda en såkaldt rettelsesbog.

 

Ældre udgaver genudgivet

Ældre kartoteker blev i 1947 og 48 overklæbet med en af Bidstrups tegninger og genudsendt. Også dengang syntes det, at kartoteket var let at få fat i. Den må have haft en stor udbredelse og have været at finde på mange bogreoler.

 

Flittig brugt til arrestationer

Det skal nok ikke så meget fantasi til at forestille sig, at Bovrup – kartoteket også blev brugt allerede i majdagene 1945 af modstandsbevægelsen til brug for de mange arrestationer.

 

Interessen er steget

Interessen for dette kartotek er steget markant i de senere år, og det er da heller ikke særlig svært at få fat i. Det er stadig strafbart at offentliggøre dele af kartoteket. Men også på det område kan man finde diverse hjemmesider.

 

Kartotek over uopklarede mord

Kigger du i dag på Nettet, kan du også finde en liste over uopklarede mord fra besættelsesperioden. Der findes også et såkaldt Sort Kartotek eller Kartotek over de af Danmarks Nationalbank iværksatte Spærringer af Bankkonti m.m. Denne blev udgivet af Erhvervenes Forlag i 1946.

 

Du kan ikke slippe ud

Er ens navn først endt i dette kartotek så mange år efter (71 år), ja så kan du være sikker på, at du skal stå til regnskab for det. Intet andet kartotek i Danmarkshistorien har vel haft så vidtrækkende konsekvenser som dette og synes selv i vore dage ikke at ville slippe os helt.

 

 

 

Kilde:

  • Hartvig Frisch: Pest over Europa
  • Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
  • John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930 – 45 og derefter
  • Hans Kirchhoff m.fl.: Gads Leksikon om dansk besættelsestid
  • Malene Djursaa: DNSAP. Danske nazister 1930 – 45 (1 – 2)
  • Tage Revsgaard Andersen: En studie i rødt, hvidt og blåt
  • Anders Otte Stensager: Bovrup – Kartoteket – et boghistorisk studie (artikel)
  • Besættelsestidens Litteratur (er under udarbejdelse)

 

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 172 artikler om Besættelsestiden og Anden Verdenskrig herunder:

 

Om Nazister:

  • Frits Clausen – Lægen fra Aabenraa
  • Frits, Nazister og et kartotek
  • Frits Clausen – den tredje historie
  • De danske nazister
  • Danskere i Hitlers tjeneste
  • De Dødsdømte fra Tønder
  • Nazister i Tønder

 

Om Overvågning:

  • Historien om Overvågning (1)
  • Historien om Overvågning (2)
  • Den Sønderjyske Politiadjudant
  • Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
  • Udleveret til tyskerne

Om Værnemager/Retsopgøret/Stikkere

  • Tilfældet – Aabenraa Motorfabrik
  • Værnemagere
  • Faarhuslejren
  • Retsopgøret i Sønderjylland
  • Politik under Besættelsen
  • Stikkerdrab
  • Landsforrædere og Landssvigere
  • Stikkeren – mord uden samvittighed
  • Opgøret efter 1945
  • Tyskertøser, Feltmadrasser og Horeunger
  • Likvideret på Nørrebro og mange flere

 

  • Vi er i gang med en artikel om Centralkartoteket, hold øje med den

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden