Mein Kampf – Er genoptryk nødvendig?
Hitler var ydmyg og spartansk. Han var glad for børn og dyr, og så delte han sin madpakke med andre tyskere. Jo det var nødvendig at udgive en fotobog med titlen Den Hitler, som ingen kender. Hitler var atter engang blevet involveret i en sexaffære. Han boede sammen med sin noget yngre halvniece. Ja det var nærmest tale om en indespærring. En dag fandt man hende død, skudt af Hitlers pistol. Det var selvmord, konstaterede politiet. Men diverse aviser satte spørgsmålstegn ved dette. For hun havde også mange andre kvæstelser. Den nye Hitler – bog er lidt af en moppedreng. Denne gang med kommentarer. Og så har selveste George Orwell også anmeldt den egentlige udgave. Denne kom i et oplag på 12 millioner eksemplarer. Men hvad, Anne Franks Dagbog er kommet i 30 millioner eksemplarer.
Knausgård i modvind i Tyskland
For første gang i 70 år, genoptrykkes Mein Kampf nu i Tyskland. Og nu går den vilde debat. Det vil sige, at den tyvstartede med den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Han bliver i Tyskland beskyldt for forsimple Hitlers jødehad. Den norske forfatter er også kommet i tysk modvind ved at sammenligne sig selv med Hitler. Ja han skjuler ikke, at han var fascineret af Hitler. Han forsøger så at skrive sig ud af denne fascination.
Er ist wieder da
I Tyskland er der også kommet en filmatisering af Timur Vernes roman Er ist wieder da. Her bruges Hitler til at se på nutiden. Men det bliver accepteret, for her er det tale om satire.
Man fastholdt rettighederne
Bayerns finansministerium har brugt sine rettigheder til at holde bogen tilbage i 70 år. Og de har sikkert tjent en masse penge på det. Egentlig har bogen aldrig været forbudt i Tyskland. I Bayern har man i den grad værnet om bogen. Senest i 2012 forhindrede en domstil i Bayern historikeren Peter McGee i at trykke et længere uddrag af bogen i tidsskriftet Zeitungszeugen.
En selvransagelsesproces
Bare at genoptrykke bogen uden noget so helst ville nok have været uansvarlig. For Hitler var det et forsøg på at skrive sig ud af en personlig og politisk krise. I dag vil man nok kalde en selvransagelsesproces.
Hitler greb til gammelkendte myter, sammensværgelsesteorier og racistiske fordomme. Han var besat af tanken om Lebensraum i Østeuropa.
Ikke det store sus
Rent litterært er Mein Kampf ikke det store sus. Det er en stor propagandabog. Nazisterne brugte den til at sætte brand i hele verden.
Hitlers racisme i relief
Nu har et forskningscenter udsendt den i en kommenteret udgave. Og den sætter i den grad Hitlers racisme i relief. Måske ser vi i nærmeste fremtid andre udgaver af hadeskriftet.
Man greb ikke ind i tide
Nu burde en bog jo ikke kunne skabe vold og had. Men tyskerne brugte bogen som alibi for undertrykkelse og folkemord. Men når bogen kunne komme i et oplag på 13 millioner, så må den jo have haft et publikum.
De fleste har sikkert glemt, at den er fra 1925 – 26.
Og ude i verden trak man bare på skulderen uden i tide at gribe ind. Og det blev man i den grad straffet for.
Hvad gik det galt?
På det fri marked sælges bogen allerede i alverdens sprog. Og vi skal huske på, at antisemitismen langt fra er død. De seneste års terror mod jøder kan bekræfte dette. Antisemitisme er en fornærmelse mod demokratiet og det åbne samfund.
Hitlers bog kan bruges til at stille spørgsmålet: Hvad gik der galt? Dengang gav en europæisk kulturnation efter for racisme. Antisemitisme har brug for et modspil.
Måske er læren også, at man skal tage det alvorlig, det som folk skriver og tænker. Det gælder også de grupper, der er imod vores demokrati.
Anmeldt i Politiken i 1930
Bogen blev anmeldt i 1930 i Politiken:
- Disse reaktionære Fantasier er for umulige, til at man kan tage dem alvorligt, som alt for mange har gjort. Når Hitler skriver ”Vi stopper det stadige Germanertog nod det sydlige og vestlige Europa og retter Blikket mod Landet i Øst, betyder det, som Hitler også skriver, at han vil ”benytte Sværdet for at give den tyske Plov ny Jord”.
Politikens anmelder, Georg Gretor forudså et blodbad uden lige. Som det står i Mein Kampf:
- Den Jord, paa hvilken tyske Bondeslægter engang i Fremtiden kan avle kraftige Sønner, vil billige Indsatsen af Sønner Indsatsen af Sønner i Dag og engang i Fremtiden frikende de ansvarlige Statsmænd for Blodskyld og Folkeofring, selvom Nutiden forfølger dem.
Selveste Orwell har anmeldt den
Ja det er nogle uhyggelige profetier. Ti år senere i 1940 anmelder selveste George Orwell bogen. Han var heller ikke i tvivl om, at Hitler ville angribe Rusland. Ifølge Orwell havde Hitler overhovedet ikke ændret indstilling siden han skrev bogen. Orwell lagde mærke til Hitlers stivsindethed. Han havde en plan og den fulgte han til punkt og prikke:
- I enhver virkelig stor verdensomspændende Bevægelse skal Propagandaen først udbrede denne Bevægelses Ide – for at vinde Menneskemateriale nok til at overtage Magten. Og mens det store Slag mod øst forberedes og slås, skal Jøderne som er gift for den ariske tyske Befolknings Raceenhed uddrives.
Orwell bemærker også, at i forordet til den engelske udgave, bestræber man sig til
- At nedtonebogens grusomhed og præsentere Hitler i så pænt et lys som muligt. For dengang var Hitler stadig respektabel.
En drejebog til et grusomt regime
Ude i Verden udkom bogen i 1930erne. I Danmark var det i 1933. Bogen er oversat på 18 sprog.
Bogen er filosofisk ikke meget at råbe hurra for. Helt dårlig er den måske ikke, men det er langt fra spændende læsning. Og man skal kun læse den i små bider. I dag er det kvalmende at forestille sig bogen som drejebog og guide til oprettelse af en af verdens mest grusomme regimer.
Bogen består af to dele
Bogen består af to dele, en biografi og et politisk program. Den blev givet gratis til soldater og nygifte. I 1945 havde Hitler tjent 6,7 mio. Reichsmark på bøgerne uden at skulle betale skat. Disse penge blev brugt på det fede liv. Han spenderede uhyre summer på dyrt skræddersyet tøj, luksuriøse middage og hotelophold til uhyrlige summer.
Ikke bogen alene skabte fremgangen
Nu var det ikke bogen selv, der skabte nazisterne. Det var Hitlers svulstige taler for fyldte stadionerne og i radioen. Også den danske Statsradiofoni transmitterede talerne. Og så var det også nazisternes imponerende selviscenesættelse, der var drivkraften bag magtovertagelsen. Og så var nazisterne god til at udnytte den usikkerhed, der opstod under den økonomiske og politiske krise i Tyskland.
Hitler var en klassisk demagog og folkeforfører, der opererede med løgne og halvløgne. Bogen blev pligtlæsning for partmedlemmer og alle, der ville stå sig godt med partiet.
Tre års arbejde
I den nye udgave er bogen vokset fra 800 til 2.000 sider. I tre år har seks historikere og 60 assistenter ved Institut für Zeitgeschichte arbejdet med en kritisk udgave.
Men det er nu ikke alle tyske politikere, der er lige begejstret. Det er de tyske skatteydere, der skal medfinansiere udbredelsen af Hitlers tankegods.
Ikke alle boghandlere er lige begejstrede
Den tyske Thalia – kæde har bebudet, at de ikke vil have den på hylderne. Amazon vil sponsere overskuddet af salg af bogen til velgørende formål.
I Frankrig er man også skeptisk
I Frankrig vil man også genudgive Mein Kampf med forklarende tekster. Dette har vakt vild forargelse. Mange franske historikere mener ikke, at Mein Kampf fortjener en hædersplads blandt bøgerne om Anden Verdenskrig.
Men bogen har siden den udkom i 1934 ikke været forbudt. Appelretten i Paris slig dog i 1979 fast, at det ikke var forbudt at trykke bogen, hvis der blev indsat et forord på otte sider, der advarede læseren om indholdet.
Ja, du kan også dovnloade bogen fra nettet.
En sex – skandale var ved at fælde Hitler
Måske kunne Hitler være stoppet lang tid før. Geli Raubals selvmord i 1931 var en sex – skandale som truede med at fælde Hitler. Hvis man ikke kunne betro ham en ung kvinde, hvordan skulle man så kunne betro ham en nation?
I en ny bog af Desphina Stratigakos, Hitler at Home fortælles hvordan nazisterne søsatte en storstilet kampagne som forvandlede Adolf Hitler fra en rablende radikal retoriker til en hyggeonkel. Han var nu pludselig god ved børn og dyr. Alle 6.000 bøger i sit bibliotek havde han selv læst.
Så effektiv var kampagnen, at ikke blot tyskerne troede på den. Store amerikanske og engelske medier beskrev ham som en virkelig god mand med gode hensigter.
Han blev kasseret på kunstskolen
Ja tænk engang, han blev kasseret på kunstskolen og boede på et mandeherberg. Han kæmpede sig gennem Første verdenskrig for kun at ende som koporal. Han forsøgte et statskup og endte i fængsel og skrev en ulæselig bog. Han havde en mærkelig fremtoning og hans privatliv var bizart. Han var ungkarl og sås ofte sammen med andre unge mænd.
I 1930 var Nazipartiet blevet det næststørste i Rigsdagen.
Var det nu virkelig selvmord?
Men hvem var denne Geli Raubal? Ja, det var Hitlers halvniece. I hemmelighed boede hun med ham i hans herskabslejlighed i München. Det var i sig selv slemt nok, at Hitler boede sammen med sin halvsøsters datter, som var 19 år yngre end ham. Den 18. september 1931 blev hun fundet i lejligheden.
Hurtigt erklærede politiet dødsfaldet for selvmord. Hun havde skudt sig med Hitlers pistol. Münschener Post tvivlede dog på denne erklæring. Selvmordet var en mystisk affære. De havde haft en stormfuld forhold. De havde haft et kæmpe skænderi den 18. september. Hun ville flytte, men det sagde Hitler nej til. Avisen påpegede, at Geli var blevet fundet med brækket næse og andre kvæstelser. Snart fulgte andre aviser efter.
Hun var nærmest en fange
Geli havde længe været Hitlers elskerinde, men hun kunne ikke mere klare hans perversiteter. Hun kunne heller ikke have den måde Hitler isolerede hende på. Hun var nærmest hans fange.
Det var ikke første gang
Det var ikke første gang Hitler var involveret i en affære. I 1920erne havde en 16 – årig elskerinde forsøgt at hænge sig. Hun blev reddet i allersidste øjeblik.
Partiet var nærmest ved vejs ende
Afsløringerne gik som en steppebrand over hele Tyskland. I bogen Explaining Hitler siger forfatteren, Ron Rosenbaum, at Hitler til sidst fremstod som en perverteret leder af en depraveret sammensværgelse. Det er slut, erkendte Hitler over for sin adjudant. Han og hans nazistparti var ved vejs ende.
Ja så tæt var det på. Man kan ikke lade være med at tænke på, om politiet løste deres arbejde på den rigtige måde. Tænk engang, hvad vi kunne have sluppet for.
Den Hitler, som ingen kender
Men åbenbart var nazistpartiet ikke bare tabt bag en vogn. De vidste, at der skulle gøres noget ved Hitlers image. Få måneder efter Geli Raubals død udsendte Hitlers hoffotograf en billedbog med den rammende titel: Den Hitler som ingen kender. Her så man bedårende fotos af Hitler sammen med børn, og hvor han fodrer dådyr. Man ser ham også dele sin madpakke sammen med andre tyskere.
Hitler, det ydmyge væsen, der var glad for dyr og børn
Særlig et billede og en tekst ramte de fleste. For at slå det hele fast stod der:
- Han elsker børnene næsten lige så meget, som de elsker ham.
Jo, og Hitlers styrke og Godhed, hans spartanske levevis og det ydmyge væsen, som han var, ja det troede de pludselig alle på. Også i udlandet. Glemt var det mystiske selvmord.
Kilde:
- Karl Ove Knausgård: Min Kamp (diverse)
- Timur Vernes: Er ist wieder da
- Desphina Stratigakos: Hitler at Home
- Ron Rosenbaum: Explaining Hitler
- Adolf Hitler: Min Kamp
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 156 artikler fra, før og efter Besættelsestiden