Katastrofen i Gentofte

Det var et farligt job, at være konduktør ved Statsbanerne i ældre tid. Men først i 1893 gik det virkelig galt for passagerer. Et udflugtstog var blevet forsinket og holdt på Gentofte Station. Lokomotivføreren på eksprestoget fra Helsingør havde åbenbart overset et stopsignal og brasede ind i det holdende tog. 40 blev dræbt og 140 sårede. Det var den første store togkatastrofe i Danmark.

 

En lang rejse

Hvis man i 1863 tog med postvognen fra Århus til København varede rejsen to et halvt døgn. De sidste 15 timer var om natten i et stræk.

 

30 kilometer i timen

Da jernbanelinjen København – Roskilde åbnede var sikkerheden beskrevet i et særligt jernbane – politireglement. Der skulle være mindst 10 minutter eller 2 ½ kilometer mellem tog, der kørte i samme retning. I tåge og ved kurver måtte toget ikke køre mere end 30 kilometer i timen. Senere var reglen, at et nyt tog ikke måtte sendes afsted, før det foran kørende tog havde nået til næste station.

 

Svage skinner

Sporene var svage. Man brugte kun grus under skinnerne. Der måtte uafbrudt arbejdes med at understøtte svellerne. Man måtte ikke lægge redskaber tæt ved sporet, og børnene skulle holdes væk fra banen.

 

Drukkenskab fremherskende

I en publikation fra 1905 om jernbaneulykker, konstaterede man, at sikringsanlæggene på De Danske Statsbaner var på højde med forholdene i Tyskland.

I 1800 – årene var alkohol et udbredt problem blandt jernbanefolk. En tjenesteforseelse var:

• Drukkenskab og fremherskende Tilbøjelighed til Drik i eller uden for Tjenesten

Lokomotivfører forflyttet

En lokomotivfører havde flere gange gjort sig uheldig bemærket og havde forårsaget afsporing i Helsingør. Han blev forflyttet til Klampenborg – banen, hvor Det Sjællandske Jernbaneselskab måske bedre kunne holde øje med ham.

 

Farligt at være konduktør

Den tids kupévogne havde døre på begge sider. Billetteringen foregik fra gangbrætterne under kørslen. Konduktøren skulle springe fra vogn til vogn. Så skulle han også lige passe på vandkraner og ledstolper langs sporet. Han måtte hænge i de åbne vinduer, behandle billetter og besvare spørgsmål. Han var indhyllet i røg og damp, gnister og små kulstykker fra lokomotivets skorsten.

 

Jernbanelæger

Jo, det var særlig jernbanelæger, der skulle godkende, at man var egnet til jobbet. Ja og så havde De Danske Statsbaner i 1914 13 ambulancetog fordelt over hele landet.

 

11 mand omkom under snerydning

I 1876 skete den første større ulykke ved Hansted nær Horsens. På et snerydningstog med to lokomotiver sprængtes koblingen mellem dem. Den forreste kørte fast i en snedrive, og det bagerste kørte ind i og hen over det forreste. To lokomotivførere og 9 snekastere i den forreste knuste personvogn omkom.

 

Lokomotivfører i jordvold

Nytårsaften 1892 svigtede vakuumbremsen på et tog, som i Klampenborg fortsatte op i en jordvold. Lokomotivføreren og fyrbøderen omkom, men ingen af passagerne kom noget til.

Indtil den 11. juli 1897 gik uheldene stort set ikke ude over passagererne.

 

Et overfyldt udflugts – tog

Søndag den 11. juli 1897 havde været en strålende sommerdag. Et overfyldt udflugtstog var sent på aftenen på vej fra Holte til København. Hele 18 vogne havde toget. På Gentofte Station var der masser af mennesker. De skulle med toget, som holdt med dampen oppe.

 

Sang og latter

En række socialdemokratiske vælgerforeninger havde været på skovtur i Søllerød. De var meget højtrøstede efter en dejlig dag i det grønne. Mange var trætte og krøb sammen på vognens træsæder. Fruerne læssede deres frokostkurve op i bagagenettene. Klokken var efterhånden blevet 23.15 inden alle passagerer var kommet på plads. Toget skulle ifølge planen være afgået kl. 23.04. Men humøret var højt, der var sang og latter.

Stationsforstander Dahl havde trukket sig tilbage til privaten og overladt afviklingen til sin assistent Steenberg.

 

 

Et lys på sporet

Steenberg sikrede sig at alle var kommet på plads, men hvad var nu det? Pludselig så han lys langt ude på sporet. Det var Helsingør – toget, der med fuld kraft kom brasende. Han kunne ikke nå, at foretage sig noget som helst, før helvede brød løs.

 

Fra signal til signal

 

Det var nu ikke helt unormalt, at eksprestoget indhentede lokaltoget. Proceduren var, at man kørte fra signal til signal. Lokomotivføreren skulle orientere sig inden indkørsel til stationerne på ruten.

 

Et kollektivt rædselsskrig

 

De forreste vogne i Helsingør – toget blev presset som en harmonika, og knustes mod det dampspyende lokomotiv. Vognruder, sæder og lofter sprang. Der var et kort øjeblik ildevarslende tavshed. Så rejste der sig et kollektivt rædselsskrig fra de mange passagerer.

 

Skrig i smerte

Toget blev skubbet hele 80 meter. De fire bagerste gamle og svage vogne i søndagstoget knustes nærmest til pindebrænde. Det var såkaldte skovvogne, som var åbne. Her sad blandt andet et selskab fra Magasin du Nord.

De forreste passagerer mærkede kun et kort ryk. De steg forundret ud og så et meget rædselsfuldt syn. Et sandt kaos var brudt ud. Folk søgte efter deres familiemedlemmer. Og da de fandt dem døde, brød de sammen i rædsel, da de fandt dem døde. De sårede skreg i smerte.

 

Blodet flød overalt

Sårede og lemlæstede forsøgte mange at kravle ud af de ødelagte vogne. Ved et lykketræf var der en læge på stationen. Han gik straks i gang med førstehjælp.

Fra stationen blev der telegraferet efter datidens civile beredskab. Det var soldater, læger og sygeplejersker. Fra de to nærmeste kaserner blev der udsendt såkaldte pionerer – i løb. Stationsforstanderen sørgede straks for, at der afgik besked til København.

Inde og ude foran stationen var et stort kaos. Døde og sårede blev bragt ind i stationens ventesal. Blodet flød overalt.

 

Flere læger blev rekvireret

Alle lygtepæle på stationen var blevet ødelagt, så redningsarbejdet foregik i mørke. Fra Hellerup var der kommet et ekstratog med soldater fra Ingeniørkasernen og læger.

Fra omegnen og Lyngby blev der rekvireret flest læger. De blev placeret i tenderen (kulvognen) til et lokomotiv og sendt afsted mod Gentofte. Nogle af disse havde taget deres hustruer med. I avisreferater blev der fastslået, at de havde svinet deres flotte kjoler til.

 

Havde bremserne svigtet?

Kredslæge Johan Lerche fortalte følgende:

• Brodersen og jeg blev enige om, at tage en vogn sammen. Vi kørte op til apoteket og fyldte vognen med forbindingsstoffer og medikamenter og kørte til Gentofte.

Forvirret og omtåget gik lokomotivfører Carl Hansen rundt og fortalte, at bremserne hos eksprestoget fra Helsingør havde svigtet.

 

Ligrøvere på spil

Mange strømmede til. Redningsfolk opdagede, at der blev stjålet fra de døse. En deling soldater fra Jægersborg blev kaldt til for at holde ro og orden og for at forhindre udplyndring af de dræbte. Overalt lå der ødelagte madkurve, knuste flasker og vragdele.

I Illustreret Tidende Blev især soldaterne fra Jægersborg fremhævet:

• Et øjeblik efter var de med opsmøgede Ærmer – Blodet flød ned over de nøgne, kraftige Arme – i fuld Virksomhed med Transporten af de Døde og de Saarede.

Først efter tre timer ankom der et ambulancetog fra København. Den medbragte 15 læger, hospitalsportører og en større deling politi. De gik straks i gang med redningsarbejdet.

 

Lokomotivfører på spil

Lokomotivfører Carl Hansen blev om morgenen klokken 4 kaldt til forhør i en kupé. Han var stadig så chokeret, at hans svar var temmelig usammenhængende. Men trods dette, var det disse svar, der blev afgørende for straffesagen mod ham. I første omgang indrømmede han, at han forvekslede signallyset for det holdene tog, der skulle afgå fra Gentofte Station med lyset fra indkørselssignalet, som viste stop for hans eget tog. Han hævdede dog også, at hans bremse havde svigtet. Hastigheden blev vurderet til et sted mellem 50 og 60 km/t.

Men vidner havde set gnister fra lokomotivets hjul inden sammenstødet, hvilket tyder på, at bremserne havde virket.

 

Tog sendt til København

Man lagde i første omgang de døde på perronen og i venteværelset. Og så koblede man de ødelagte vogne fra den ulykkesramte tog, og sendte det mod København. Ja sådan lød en af forklaringerne, men det kan ikke have sin rigtighed. Sandsynligvis var det ambulancetoget fra København, der returnerede. Der blev anbragt en soldat og to kvæstede i hver kupé. Inden afgangen havde nogle af de skadede henvendt sig til lokomotivføreren og bedt ham om at køre langsomt af hensyn til deres knoglebrud.

 

Man glemte Krigsministeriets ambulancer

Omsider var der kommet orden på kaos. Sårede blev kørt til Lyngby Sygehus, Garnisons Sygehus, Frederiksbergs Hospital, Kommunehospitalet og Sct. Joseph Hospital. De hårdest medtagende blev anbragt i de omliggende villaer.

Men det var nu ikke helt styr på situationen. Først klokken to om natten var ordensmagten blevet alarmeret. Man stillede med byens syv ambulancer ved Nordbane – stationen i Vester Farimagsgade. Man havde helt glemt, at Krigsministeriet rådede over langt flere ambulancer.

 

40 døde

32 rejsende døde på stedet, 8 døde et døgn senere og 140 blev såret. 55 mennesker blev betegnet som hårdt såret.

 

Journalisten, der ikke kunne skrive

Interessen for katastrofen var stor. Herman Bang som dengang arbejdede på Aftenbladet skrev en øjenvidneberetning fra katastrofen, selv om ikke var derude. Det var en af hans kollegaer, der var derude. Men han var så chokeret, at han ikke selv kunne skrive artiklen. I Aftenbladet kunne man læse følgende:

• Ligene laa for mine Øjne, som var der dækket Bord med dem, side ved side. Ansigterne – paa dem der havde Ansigter – havde man dækket med Klude. Legemerne var udækkede. Jeg gaar ind ind i Ventesalen og finder paa Chaiselonger, Stole, Borde, Gulvene kun kvæstede. Om muligt er Synet endnu forfærdeligere end Synet af Ligene. En hel Del var allrede forbundne. Andre ventede, mens de jamrede.

Prinsessen besøgte dagligt de sårede

Prins Valdemars populære hustru, prinsesse Marie besøgte dagligt de sårede. Og Statsbanerne var hurtigt ude med meldingen om, at de dækkede alle skader og betalte for hospitalsopholdet.

 

Blodet kunne ikke vaskes af

Gulvet i stationens ventesal var så mærket af ofrenes blod, at det trods gentagende forsøg på afrensninger og afslibninger vedblev af have mørke pletter. Senere belagde Statsbanerne det med linoleum.

 

En nedtrykt lokomotivfører

Formentlig var årsagen til uheldet, at eksprestogets lokomotivfører tog fejl af signalerne ved indkørslen til Gentofte Station. Men måske var årsagen også en anden, nemlig at vakuumbremsen ikke fungerede tilfredsstillende. Lokomotivfører Carl Hansen havde forsøgt at bremse, da han havde opdaget fejlen.

Den 25. august blev lokomotivføreren afskediget fra Statsbanerne. Den 27. oktober blev han idømt fire måneders fængsel. Statsbanerne krævede desuden, at han betalte 44.875 kr. i erstatning. Det svarer til to millioner kroner i vore dages købekraft. I datidens medier udtalte Carl Hansen:

• Hele denne forfærdelige Ulykke, som jeg nu synes, at være ansvarlig for, skyldes udelukkende Vacuumbræmsen. Jeg kom fra Helsingør, havde stoppet ved alle Stationer og følte intet særligt ved Bræmsen. Da jeg kom her udenfor Stationen, var der signaliseret ”Stands udenfor Stationen”. Jeg kørte videre, for jeg var klar over, at selvom Farten nedad Bakken var stærk, skulde jeg kunne standse hvis Vacuumbræmsen havde været i Orden. Den nægtede at fungere, og saa saa jeg det andet Tog foran mig, mere husker jeg ikke……
• Jeg hørte de Saaredes Skrig og min første Tanke var: ”Hvorfor er du ikke død som de andre?

Kilde:

• Illustreret Tidende
• Københavner Liv
• Rasmus Dahlberg: Danske Katastrofer
• Rasmus Dahlberg: Danskernes egen Historie: Små og store ulykker
• Wahlsøe: Jernbaneulykker, hvilken sikkerhed byder Statsbanerne de rejsende (1905)
• Jernbane – Tidende (div. Udgaver)
• Avisartikler

Hvis du vil læse mere om Tog/Sporvogne/Busser:

• Linie 18
• Københavns Sporveje – dengang
• Tog til København
• Sporvogn på Østerbro
• Med tog over Lersøen
• Nørrebros mange stationer
• På sporet af Nørrebro
• Flere spor på Nørrebro
• Sporvogn på Nørrebro
• Tog til Nørrebro
• Der kommer altid en sporvogn
• Gå ikke over sporet, der kommer tog
• En jernbanestrækning i Sydslesvig
• Et gammelt jernbaneprojekt
• Tog til Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt
• Dæmningen – syd for Højer
• Sidste tog fra Højer
• En bane gennem Tønder
• Tog til Tønder