Tyske soldater gik uhindret over grænsen ind til Kolding. Der blev anlagt skyttegrave i cement. Jugenwehr lærte at skyde på civile. Sønderjyderne undrede sig over, at der blev eksporteret så mange fødevarer til tyskerne. Skrev man til Danmark, måtte det kun være på to sider og på tysk. Englænderne blev meget dårlig behandlet i fangelejre og russerne blev tortureret. Og så fortalte man, at Gud hjalp tyskerne.

 

Dette er første del

Hvordan var det at leve i Sønderjylland i begyndelsen af Første Verdenskrig. Det kigger vi på i denne artikel. Vi deler den op og bringer de sidste år i en artikel for sig selv.  (Haderslev 1917 – 1918) Og vi tager udgangspunkt i Haderslev.

 

1914

Det var den 31. juli 1914, og tyskerne mobiliserede. Modersmålets Kontor var lukket og inden danske blade. En masse personligheder blev arresteret. Dagen efter stillede tyskerne russerne et ultimatum . H.P. Hanssen i Aabenraa blev arresteret, og den 2. august var krigen erklæret. Flere dansksindede var blevet arresteret. Heste skulle mønstres, og de fleste blev udvalgt til krigstjeneste.

 

Kun tyske blade til rådighed

Høsten kunne ikke bjerges. Mange var bange for, at den med den hårde regn var årsag til at kornet lå og rådnede. De fleste var var i krigstjeneste. Og der var visitation både ved hen – og udrejse fra Haderslev. Den 4. august gik rygter på, at Frankrig mobiliserede. Men man vidste ikke rigtig, var det foregik. I Haderslev var det kun de tyske blade til rådighed, Grenzpost, Hamburger Nachrichten, Hamburger Korrespondent.

 

Krigserklæring fra England

Som en bombe kom Englands krigserklæring den 5. august. I Haderslev blev der efter kejserlig anordning holdt Bet – und Busstag. De unge tyske drog gennem byen med sange som Die Wacht am Rhein og Deutschland über alles. Uden for Landråden afsang de sågar Schleswig Holstein Mehr umschlungen. Over Haderslev kunne der ses en militærflyver. Mange i byen tænkte på, om byen blev skueplads for kamphandlinger mellem englænderne og tyskerne. Og ville man respektere Danmarks neutralitetserklæring. Der var fortsat en masse arrestationer i Sønderborg, Tønder og Flensborg.

 

Mistænkelige personer skulle anmeldes

Skinner og broer blev bevogtet. Man var bange for spionage. Overalt var der opslag med at man ikke skulle fortælle noget, og man skulle anmelde mistænkelige personer. Mange i byen frygtede udvisning, og rygterne gik på, at Danmark ville alliere sig med tyskerne. Den 2. september blev dansksindede arresteret, fordi de ikke ville rejse sig for kejseren. Og en blev også smidt ud af et vindue. Hele Nørregade havde spor af blod. To dage efter kom ordren, at man ikke mere måtte tale dansk i telefonen. En Haderslev – borger blev arresteret, fordi han havde sagt til stationsforstanderen, at man mere kunne stole på danske end på tyske aviser.

 

Gud hjalp tyskerne

Den 14. september havde franskmændene slået fjenden tilbage. Desværre faldt Antwerpen den 9. oktober. Dette skabte glæde blandt de tysksindede i Haderslev. Byen festede med fakkeltog
og flag. To dage efter var Pastor Prahl i byen. Han holdt en såkaldt krigsprædiken. Pastoren opfattede det som en bedrift, at skyde en by sønder og sammen. Og i hans øjne var det Gud, der havde ført til denne bedrift.

 

“Got strafe England”

Kulden var sat ind, men man kunne ikke rigtig få varme i stuerne. Den 1. december udnævnte kejseren Hindenburg til Æresfeltmarskal. Men Hindenburg takkede nej til denne udnævnelse.
Men “Alt Haderslebenerstrasse” var omdøbt til  “Hindenburgerstrasse”

Fra fronten var der kommet breve. En skrev bl.a.

• Hvis jeg falder, så skriv ikke, at jeg er falden paa Slagmarken, men paa Slagtebænken. Som Køer bliver vi drevne frem, vore Køer hjemme har det bedre end vi. Naar vi ser en Roemark, kaster vi os over dem, saa forsultne er vi

Den 17. december kunne man i Grenzpost læse, at den daglige hilsen var “Got Strafe England”. Hver morgen skal hele kompagniet så svare, “Er strafe es”.

 

1915

Som under anden verdenskrig, så lukkede den danske regering også  et øje med en masse udførsel til tyskerne. Der kom masser af vogne med heste og kreaturer. Fra Fåborg kom der en masse kolonialvarer. Nu kom der også gummi, pølser og islandsk lammekød. I Vamdrup var der etableret et speditionsfirma med otte ansatte. Kun for at sende varer til Tyskland. I Haderslev spurgte de dansksindede sig selv, om dette nu var fair over for englænderne. Glemt havde danskerne, at prøjserne på den måde havde mishandlet sønderjyderne.

 

Englænderne blev dårlig behandlet

Den 7. januar kom meldingen at to brødre var deserterede. De havde været hjemme på orlov i julen hos forældrene, Hestehandler Iversen i Christiansfeld. En uge efter begyndte man i Haderslev, at kunne mærke mangel på brød og kartofler.

Hjemme på orlov blev der fortalt, hvordan man havde det. Der var øvelser fra morgen til aften. Man skulle hurtig lære en masse, inden man skulle til fronten. Man lå på en madras på gulvet i utætte lokaler. Og i fangelejrene blev især englænderne dårlig behandlet. Mange af soldaterne ville hellere til Rusland end til Flandern, for englænderne skød godt.

 

Soldater kunne købe sig til orlov

I slutningen af januar indtraf nye forordninger, med hensyn til aflevering af mel. Man måtte ikke bage brød uden tilsætning af rugmel. Alt korn over en bestemt mængde skulle afleveres. Nu
kunne soldaterne købe sig til orlov, når de kom med guld. En mand fra byen havde skaffet 50 Rmk. I guld og fik otte dages orlov. En engelsk og en russisk u – båd havde været ved Rügen og beskudt og beskadiget tyske skibe.

 

Store ladninger fra Danmark til Tyskland

I Haderslev var man lidt forundret over indførslen fra Danmark. Officielt måtte man ikke udføre det fra dansk side. Men der kommer masser af forbudte ting. De dansksindede soldater må ikke tale dansk indbyrdes. Og ved patruljer ved grænsen skal det altid være en dansksindet og en tysksindet. Hver dag kom store ladninger i plomberede vogne gennem Vojens. Man talte om, at det var korn. De dansksindede i Haderslev og omegn talte efterhånden om at sønderjyderne efter krigen ville opgive Danmark som værn og støtte. I slutningen af marts begyndte de tyske soldater, at skrive hjem, at de sultede.

 

Skriv til Danmark – på tysk

En del russiske fangere blev interneret i den gamle forfaldne gård, Stokkerhoved. Nysgerrige mennesker valfartede til stedet, gik ind i gården og gloede på og gloede på de mystiske
mennesker. I Grenzpost var der en giftig artikel fyldt med galde, fordi medlidende mennesker havde stukket cigaretter og brød til de stakkels fangere på Banegården. Den 8. april blev der begravet tre stakkels russiske fangere. De kastede sig over rå kartofler og roer, så sulten må være meget stor. Når man skrev til Danmark var det påbud om, at dette skulle ske på tysk.

 

Dampskib torpederet

Den 29. april kunne Grenzpost offentliggøre en liste over de hædersfolk, der havde givet de stakkels fangere, mest russere en forfriskning, da de var på gennemrejse i byen. Avisen gjorde sig også tanker, om bødens størrelse. Det var sikkert at alle, der havde givet fangerne noget, kunne forvente en bøde. Fra Vojens forlød det, at de plomberede godsvogne fortsatte i en lind strøm med fødevare mod syd.

Den 9. maj flagede man igen i Haderslev. Man fejrede, at tyskerne havde torpederet et stort engelsk dampskib ud for Irland. Skibets navn var Lusitania. Hele verden var forfærdet, men ikke i Haderslev. Næste dag fortsatte man med at flage, denne gang for de store sejre i Galizien.

 

De fik mig ikke i halmen

I Berlin havde kvinder demonstreret foran Rigsdagsbygningen. De råbte, “Wir wollen den Frieden” Politiet drev de demonstrerende kvinder bort. En kraftig kone i 50erne havde i toget følt sig forulempet af en konduktør. Hun gav udtryk for, at de gerne måtte smide hende i fængsel, for nu ville hun ikke finde sig i mere:

• Min yngste søn har jeg fået hjem som krøbbel, og den anden, som er gift og børn, har de nu også taget. Mit korn har de taget fra mig, mine kreaturer sulter. Jeg har selv måttet både pløje og så. Min mand døde i fjor. Jeg har haft indkvartering. Tyske officerer tog min seng, og sagde, at jeg skulle ligge i halm, men det fik de mig ikke til. I otte nætter sad jeg med klæder på i en stol og sov. Mad lavede jeg til dem, men i æ halm fik de mig ikke.

 

Hvad skal vi med sønderjyderne?

Der var ikke mad til kreaturerne, som led meget. Og på jernbanen kom flere vogne fyldt med våben. Vagten ved grænsen var blevet fordoblet. Fortyskningen bredte sig. Og i Kolding fremkom nogle meget sårende udtalelser. Hvad skal vi med sønderjyderne. Der følger kun kævl og strid med dem. Børnene i skolerne fik at vide, at de skulle tage guld – og sølvgenstande med i skolen. Dem, der ikke havde noget med, blev der set ned på.

Overlærer Katt, kommunelærer havde sagt
til børnene:

• Freuet Euch, ein grosser Sieg gewonnen, singet und seid fröhlich, nun ärgern sich die dummen Dänen.

 

Russere behandlet som kvæg

Oprørende ting var kommet frem omkring fangelejren i Gabøl. Der var aldeles utilstrækkelig forplejning til russerne. De døde i massevis. De kommer ført på hospital, når de var halvdøde, og her blev de behandlet som kvæg. Kirkegårdene omkring fangelejren kunne ikke rumme flere, nu blev de begravet på heden.

 

Værre end Grenzpost

En nyt blad var udkommet, Nutiden, udgivet for danskere i Tyskland. Det var endnu værre end Grenzpost. Der blev samlet ind i alle byer til Kriegshilfe. Alle kobber -, messing – og nikkelting i køkken og husvæsen blev beslaglagt. Alt læder skulle bruges af hæren.

 

Måtte kun skrive to sider

Den 18. august blev et nyt regulativ udsendt. “Es ist verboten” at skrive mere end to sider til det neutrale udland og skriften skal være tydelig og stor, og kuverten må være foret.

Tyskerne dementerede russernes sejr i Riga – bugten, og de havde heller ikke mistet nogen skibe. Den 7. november var Hejmdal igen lukket et par dage.

Luftskibshallen ved Tønder var brændt omkring 19. november. Og også den nye zeppeliner. Den skulle have været brugt til en London – tur. En del mennesker var omkommet. Og det stod intet om i Grenzpost. Der var sendt et hæfte med danske julesalmer til nogle sønderjyder ved fronten. Men den gik ikke. Tyskerne forlangte at salmerne blev oversat til tysk.

 

Måtte ikke fritages for skolegang

En stakkels dansksindet enke med seks børn og meget fattig søgte om, at den ældste søn på 13 år blev fritaget for skolegang for at hjælpe hende. Men skoledirektøren erklærer kategorisk:

• Nein, er muss erzogen werden, um ein guter Soldat zu bleiben (werden)

Og sådan blev det.

 

1916

Tyskerne havde fået at vide, at nogle af de engelske u – både var blevet forsynet ved de danske kyster. Der var blevet forespurgt i udenrigsministeriet. Og det var ikke på den blideste måde.

Den 26. februar blev første del af Verduns fæstning stormet og taget. Og i Vojens kom der hele 230 vognladninger kreaturer i løbet af to dage. Også de var på vej syd på.

 

Hvorfor tager vi ikke Danmark?

Den 29. marts bliver næsten alle indkaldt til session. I Haderslev spurgte man sig selv, om man skrabede bunden. I toget diskuterede to officerer krigen:

• Wraum nehmen wir doch nicht Dänemark, warum warten wir, dass die Engländer es thun, ist doch ein Skandal.

Den dag i toget, blev der også sagt:

• Nicht viel Mannschaft heute, haben wir nicht mehr?

 

Byen i oprør

Den 3. april var byen i oprør, man talte om 30 engelske flyvere ved Skærbæk. Der havde også været engelske flyvere over flyvehallen ved Tønder. Soldaterne er febrilske og stiller med fuld oppakning. Ordonnanser for afsted, og flere tog afgik til grænsen. Man mente, at sprænggranater og ammunition var opbevaret i bryggeriet Fuglsangs store lokaler.

 

Tyskerne jublede

Talrige dage blev der flaget og foretaget klokkeringning. Det gjorde det også 20. maj, hvor østrigerne havde en stor sejr. Også den 31. maj blev der flaget. Tyskerne havde oplevet store fremskridt ved Verdun. Og jublen fortsatte. Den 3. juni var der et stort søslag med sejr til tyskerne. Englænderne havde lidt store tab. Men egentlig var det tale om et engelsk sejr, hvor tyskerne til sidst flygtede. Det var det berømte Jyllandsslag. Senere gik et stort engelsk krigsskib ned med Lord Kitchener og hans stab ned.

 

Jugenwehr skulle skyde mod civile

Den 3. august kunne der ikke opdrives mere kaffe. Jugenwehr fra Flensborg og Aabenraa samledes sammen med afdelingen fra Haderslev. Man sagde, at der blev indøvet det at skyde på civile, hvis der blev oprør. I Kiel var det Politiet og Jugenwehr, der skød, da det blev oprør. Marinen og soldaterne havde nægtet det. Den 29. august forlød det, at Rumænien havde erklæret Østrig krig, og Italien havde sendt Tyskland en krigserklæring. Grenzpost rasede mod Rumænien og kaldte det for “ein Aasvogel”

 

Der anlægges skyttegrave

I september var der flyvere over byen. Man mente, at det var engelske flyvere. Snakken gik på, hvordan man skulle forholde sig, hvis de kastede bomber. Den 11. september var der kommet mange soldater til byen. De var gået i gang med at bygge en Flyverstation i nærheden af kasernen. Ved Genner og Skærbæk var tyskerne gået i gang med at anlægge skyttegrave. De blev forsvarligt bygget med cement og beskyttet af kolossale mængder pigtråd.

 

Tyskere uhindret over grænsen

Fangerne blev bundet tik en pæl, hvis de ikke parerede ordre. Og så blev de udsat for en frygtelig totur Det gik vilde rygter om, at tyskere i massevis ville komme. På strækningen Vedsted – Skærbæk skulle der være kommet 30.000. Tyske soldater gik uhindret over grænsen og rundt i Kolding.

Den 7. december var Bukarest blevet taget. Smuglerbander organiserede varer over grænsen.

 

Kilde:

Litteratur Haderslev (under udarbejdelse)

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

• Hvis du vil vide mere:
• www.dengang.dk indeholder 1.778 artikler – Under Sønderjylland finde du 207 artikler

 

• Et Apotek i Haderslev (4)
• Haderslev – Handel og Søfart (2)
• Haderslev i begyndelsen (1)
• Haderslevs Historie (3)
• Haderslev 1917 – 1919
• Da Als var republik
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Krigsfangere i Sønderjylland
• Jordekamp;Vogelgesang og Domænegårde
• Ned med de dansksindede
• Sønderjyder i Første Verdenskrig

 

• Under Aabenraa (169 artikler)
• Aabenraa – under de to krige
• Folkehjem i Aabenraa
• Jomfru Fanny
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler)
• Første Verdenskrig

 

• Under Tønder (283 artikler)
• Bombeangreb mod Tønder
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Tønders dansksindede
• Zeppeliner i Tønder og mange flere artikler

 

Redigeret 21.09.2021