Hvordan påvirkede Første Verdenskrig livet i Sønderjylland. Det kigger vi på gennem Haderslevs briller. Der var knaphed på alt. Livet var også præget af censur. Meldinger fra fronten og sænkning af skibe nåede også  befolkningen. Det var ikke altid sandheden kom frem i dagspressen. Syd for grænsen var der hungersnød. Midt i det hele kunne man glæde sig over en ”Kaptajn fra Køpenick” – historie i Sønderjylland. Til sidst ventede man på den officielle våbenhvile, der var ret hård over for tyskerne.

 

26.000 sønderjyder tvangsudskrevet

Mange sønderjyder måtte trække i den tyske trøje. De var jo borgere i det tyske kejserrige. Visse årgange af krigsduelige mand fra 18 – 45 år måtte møde op på de tyske kaserner., hvorfra de blev sendt videre til fronterne. I alt blev 26.000 tvangsudskrevet.

• 5.270 vendte aldrig hjem
• De efterlod sig 1.500 enker
• De efterlod sig 5.000 faderløse børn
• 7.000 blev såret.

Kunne man også mærke krigen i byerne? Her kommer svaret. Vi dykker godt nok ned i Haderslev, men artiklen bringer hændelser fra hele Sønderjylland. Og i denne artikel følger vi afslutningen af krigen. I en senere artikel fokuserer vi på begyndelsen af krigen.

 

Fængselsstraf for at spille kort

De allierede havde svaret på tyskernes fredsnote. Det blev et dundrende nej. Det var knaphed over hele linjen, især syd for grænsen. Børnene havde ikke brød med i skole, men roer. Og fra Hamborg forlød det her i januar, at børnene havde fået tre ugers ferie på grund af kulmangel.

Og herhjemme var togene ikke opvarmet. Der gik heller ingen efter klokken 7 om aftenen på mange strækninger.

Masser af krigsfanger var der over det hele, og skulle man følge reglerne måtte man overhovedet ikke tale til dem. Således fik en kone og en pige på landet fængselsstraf og bøde, fordi de havde spillet kort med en krigsfange hjemme på gården.

 

Masser af militær i Haderslev

Mange sønderjyder sendte levnedsmiddel til deres kære ved fronten, og der blev modtaget masser af takkebreve. Pludselig kunne Haderslev opleve en masse soldater. Hele linjen fra Bevtoft til Skærbæk var blevet befæstet. Og der var blevet bygget jernbaner så krigsmateriel kunne komme hurtigere frem. Det kneb også med foder til de stakkels heste, som soldaterne kom på. De var efterhånden meget tynde og forkomne. Der kom stadig mere militær til Haderslev, befolkningen var ikke rigtig klar over, hvad der skete.

Endnu flere smalbaner blev bygget. I slutningen af januar blev endnu en stikbane indviet fra Arnum. Ca. 1.000 fangere arbejdede der. Måske var prøjserne bange for, at russerne ville besætte Jylland.

 

Protest mod landråden fra Aabenraa

I Berlin var kulden ulidelig. Her manglede man også almindelige fornødenheder. I Aabenraa havde landråd Siemon ikke sørget for forråd. Der var således ikke nogen spor af kartofler. Men man kunne få masser af sure sild. Nogle vakse Aabenraa – borgere havde hængt en død kat på landrådens dør og skrevet:

• Sorgst du nicht für die Bürger als Vater, wird es dir gehen wie diesem Kater

 

Uindskrænket u – båds krig

I Haderslev var der efterhånden mangel på smør. Også mælk blev der efterhånden mangel på. Ja mejerierne fik at vide, at de skulle aflevere deres skummetmælk. Det var et hårdt
slag, for de fattige lavede ost af dette. Og midt i det hele omkring 1. februar erklærede tyskerne ”Uindskrænket u – bådskrig”. Nu lukkede Børsen også. Stemningen blev mere alvorlig.

Godt nok var der kommet masser af soldater til Haderslev, men der var også afgået en masse soldater, heste og kanoner vest på.

 

Danske skibe sænket

Det danske skib Lars Kruse med 17 mand var blevet sænket af tyskerne. Det var på vej med levnedsmidler fra USA til Belgien. En Zeppelin strøg over Haderslev. Og fra Hamborg blev det nu meddelt, at der ligefrem var udbrudt hungersnød. Børnene var helt udsultede. Det var nu blevet forbudt for bladene at bringe døds – anmeldelser af børn under syv år. Og nu måtte man heller ikke mere opvarme kirker og andre lokaler. Alle varieteer og biografer samt skoler var blevet lukket.

 

Soldater sultede

En masse soldater i Haderslev havde pludselig fået besked på afmarch. De havde fået udleveret brød til tre dage. Det gik rygter om, at de skulle til Frankrig. Efterhånden frøs man i Haderslev. Tæpper og varme frakker måtte man have på, når man sad inde i stuen.

Soldater hjemme på orlov kunne fortælle de mest frygtelige ting. Således blev nogle kommanderet til fronten med musik og det hele. Generalen stod parat, men pludselig lød der
nede fra mandskabet:

• Wir wollen lieber Essen haben, Schafft uns essen

I Haderslev var der kun gas få timer dagligt, kul og koks kunne næsten ikke skaffes. Folk sad og frøs, og de gik rundt med jordfarvede ansigter, tavse og forknytte. Butikkerne var efterhånden tømt for fødevarer. Det eneste, der var tilbage var citroner, ansjoser og fiskeboller. Drenge og piger på 12 – 14 år meldte sig til landarbejde, så kunne de sikre sig i føden i
disse knappe tider.

 

Kvinde – revolte

Kvinderne i byen ville ikke finde sig i det mere. Der var ligefrem tale om en Kvinde – revolte nede ved rådhuset. Kvinderne forlangte brændsel og føde. Politi og militær måtte splitte dem.

Den 18. marts meddelte Deutsche Tageszeitung, at der ville blive prædiket i Jerusalemskirken i Berlin over teksten, Det sjette tyske krigslån i religiøs og moralsk betydning. Det var vel noget blasfemisk. Ribe Stiftstidende var i to dage blevet tilbageholdt. Åbenbart stod der noget i avisen, der ikke måtte komme frem.

 

Krigslån

Folk blev opfordret til at tage krigslån. Og soldaterne fik ikke deres løn – 33 pf. om ugen. Ja man talte om, at soldaterne måtte betale for deres orlov. En soldat havde rejst i fire dage, for at se sin familie. Men han blev af en gendarm sendt tilbage uden at have set de kære. Der var inspektion fra myndighederne. Man måtte ikke hamstre noget som helst mad.

 

Korruption

En sygeplejerske havde sendt 85 pund kartofler til sine nødlidende slægtning og havde angivet det som køkkenredskaber. Hun blev dømt for det, men straffen blev eftergivet, hvis hun ville lade dem gå til Hindenburg – Spenden. Og hvor endte disse kartofler? Naturligvis hos en eller anden højere embedsmand. Der var masser af eksempler om lignende korruptioner.

Et par ældre mennesker på lidt over 80 år  mente at deres fedt – ration var for lille. De havde henvendt sig til kommuneforstanderen for at få forhøjet deres ration. De henviste til en lægeattest. Men kommuneforstanderen svarede dem:

• Nein durchaus nicht. Ihr gehört dem Kirchhof

 

Indsamling af messing

Ribe Stiftstidende var blevet beslaglagt. Avisen havde offentliggjort nogle artikler om Tysklands hungerblokade. Kejseren havde lovet almindelig valgret. Der var blevet skudt mod ham ved fronten. Og rygter gik på, at han ville abdicere. I Flensborg havde der været store uroligheder. Alle bagerbutikker og brødfabrikker var blevet plyndret. Og i butikkerne var alt spiseligt blevet stjålet.

I Rigsdagen blev u – bådskrigen diskuteret. Der var blevet sagt, at England var færdig efter 6  måneders u – bådskrig. Men det var ikke tilfældet. Tilstanden i Østrig var forfærdelig. Der var
ingen hjælp at hente fra forbundsfælden. Og ved fronten var der mangel på mandskab og ammunition. Lazaretterne var overbefolket af 17 –årige.

Ved grænsen var der flere krigsfangere, der forsøgte at flygte. Også  dansksindede, der ikke ville aftjene værnepligt, flygtede. De tyske soldater var lovet 50 Rmk. hver gang de fik ram på en, og det skete ikke så få gange. Der blev flaget i Haderslev den 5. september. Riga var blevet taget. Myndighederne var nu i gang med en indsamling af messing. Folk måtte aflevere gardinbøjler, ringe og kroge.

 

Smugleri

Det 2.500 mand store rytteri, der havde ligget i Haderslev og omegn var nu taget syd på. Den 2. oktober blev der igen flaget i byen, Hindenburg havde fødselsdag. En kæmpe smuglerhistorie blev afdækket. Det drejede sig om levnedsmidler smuglet fra Danmark til en værdi af 70.000 Rmk. Skinker, flæsk, smør og fedt.  Det var en hel jernbanevogn, omgivet og skjult af roer. Flere er blevet arresteret. Og så holdt pastor Treplin fra Løjt to taler i Haderslev, en i kirken og en i en gymnastiksal. Et par dage efter blev de gengivet i Grenzpost. Og det var noget med, ” Gott hat uns Belgien gegeben” og tyskerne var det udvalgte folk.

 

300 nordmand druknet

Fra London lød meldingen, at fem norske, to danske og tre svenske skibe var sænket af kanonild, og to engelske torpedo – jagere var blevet skudt ned. De to danske skibe var Margrethe og Stella. Ni danske sømænd mistede livet. Fra det ene af skibene viftede to kvinder med et hvid klæde. Men det tog tyskerne ingen notits af, de skød uden varsel. Også redningsbådene
beskød tyskerne. Fra Norge meddeltes det, at 250 – 300 mennesker var druknet.

 

Måtte ikke tale dansk i telefonen

Der lød også advarsel til dem, der talte dansk i telefonen. Åbenbart blev telefonerne aflyttet. Skete det en gang mere, blev de respektive telefoner konfiskeret. H.P. Hanssen blev atter engang beskyldt for spionage. Og Tønder Bank fik ordre til hver lørdag at sende sine rede penge til Rigsbanken. De fik dem igen hver mandag.

U – båds krigen gik ikke helt, som tyskerne ønskede. En engelsk flåde slog en eskadre lette tyske krydsere og forfulgte dem ind til Helgoland. Langs Sønderjyllands vestkyst kunne der høres stærk kanon – buldren. I slutningen af året var alt steget i pris. Således kostede en julegås hele 50 Rmk.

 

1918

Den 2. januar var der et større opløb. Det var aftalt, at på slaget 10 skulle alle vrimle ud af fabrikkerne og bryggeriet. De begav sig alle mod rådhuset. Hurtig fik man der tilkaldt borgmester Schindelahauer. Han måtte have politieskorte for at komme gennem mængden af kvinder. Han talte ud gennem vinduet til forsamlingen, og lovede dem marmelade, sirup og et pund gryn. De fik også lovning på sukker, og at mælken fremover ikke blev sur. Ja Haderslevs mælk blev sendt til Hamborg.

 

Tyskerne beskyldt for at være djævle

Den 10. februar blev der igen flaget – denne gang på grund af freden mod Ukraine. Pludselig kunne man risikere uanmeldt husundersøgelse. Det kunne være kornet og melet, myndighederne ville have fat på. Næste gang var det spisekammeret og flæsket. I marts måned får beoerne at vide, at en norsk damper er sænket af tyske u – både. Kaptajnen udtalte, at selv djævle fra helvede ikke kunne have optrådt med mere brutalitet og umenneskelighed. I 50 timer drev de søfolk rundt, der ikke straks var druknede.

Et opråb blev annonceret i de lokale blade. Man kunne få op til 3.000 Rmk. i belønning, hvis man angav folk, der opfordrede til oprør eller strejke. Opråbet var underskrevet af General von Falk. Rundt omkring i egnen var myndighederne begyndte at fælde skove m.m., for at få brændsel.

 

Røre i tysk presse

Den tidligere tyske gesandt i London, Fyrst Lichnowsky, skabte røre i den tyske presse, da han påstod, at det var tyskerne, der ville krigen og fremkaldte den. Paris blev beskudt af langtrækkende kanoner. Og det var firmaet Krupp, der havde udviklet kanonen..

Der var lutter tyske sejre i Frankrig. Reims var blevet besat af tyskerne. Den 3. juni havde franskmændene bremset tyskernes fremfærd flere steder. Nu gjaldt det kampen om Paris. Den 7. juni så det ud som om, at franskmændene havde gjort fremskridt.

 

Køpenick – affære

Den 9. juli foregik en ganske morsom Køpenick – affære i Sønderborg. En ung styrmand fra Bremen, mistænkt og fængslet for spionage, så sit snit til at flygte. Han blev efterlyst i blade og
politibekendtgørelser. Hans billede blev opsat på rådhuse og i togene. Der var en belønning på 3.000 Rmk. for hans pågribelse.

 

Historien var således:

Til Sønderborg kom en ung flot flyverløjtnant. Friherre von Schmettau kaldte han sig. Han fik talt med landråden og andre prominente personer. Han boede på det fineste hotel og omgikkes officererne. Han fik visit hos kommandanten, og fik forevist torpedo – stationen i havnen. Han fik lov til at inspicere fyrskibene. I Varnæs spiste han en fin middag på hotellet. Da værten kom med regningen, bad han denne sendte regningen til Flyverskolen i Aabenraa.

Værten bukkede og så, at flyverløjtnanten satte kursen mod Assens. Værten fattede mistanke og ringede til Flyverskolen. Et par flyvere blev sendt ud, men de nåede ham ikke. Han var kommet på dansk grund. Det viste sig at flyverløjtnanten var identisk med den såkaldte spion. Historien vakte stor morskab blandt de dansksindede i Haderslev.

 

Ingen brød i Aabenraa

Den 20. juli var en stor fransk offensiv begyndt. Tyskerne havde trukket deres tropper ud af Marne. Flyverhallen i Tønder var blevet ødelagt, 2 -3 zeppeliner var blevet ødelagt og gasværket var ligeledes blevet ødelagt. Man talte om 2 dræbte og 11 sårede.

I Haderslev var der afholdt et præstemøde. Man fortalte om forholdene i Tyskland. Og meningen var, at befolkningen skulle afse alt, hvad de kunne undvære. Og i Aabenraa var der slet ingen brød at opdrive.

Blandt rigsdagsmændene blev der uddelt et skrift, der beviste at tyskernes krigsførelse var præget af løgne og opspind. Skriftet var forfattet af Hauptmann Beerfelde. Den 21. august havde nogle Landstormsmænd fra Bayern efterladt deres fire geværer ved grænsen. De havde sat geværerne op i en pyramide med en seddel, hvor der stod:

• Fest steht uns treu die Wacht am Rhein

 

Røveri mod franske landsbyer

Grenzpost og de andre tyske blade prøvede at skjule nederlagene. Man bildte læserne ind, at alt foregik efter planen. Og igen måtte læserne høre på ” Ein Sieg – ein grosser
Sieg” Bladene fortalte heller ikke, at tyskerne brændte deres forråd, inden de trak sig tilbage. Mange franske landsbyer blev ødelagt under tilbagetrækningen.

I byen Cambrai blev beboerne bedt om at forlade byen. De måtte hver tage 60 pund med sig. Resten blev overgivet til soldaterne. Officererne valgte først. Hele møblementer, malerier,
værdigenstande, pianoer m.m. blev sendt til Tyskland. Frugttræer blev savet over, brøndende blev tilstoppet eller forgiftet.

 

Revolution

En masse i Haderslev blev ramt af Den Spanske Syge. Mange var også døde af den. Alle hospitaler var overfyldte. Der var store uroligheder på skibene i Kiel. Matroserne havde gjort oprør
og afvæbnet officererne. De havde dannet et soldaterråd, og forelagt militærguvernøren en række fordringer. Kammerater var blevet befriet fra fængsler. De var draget i store masser gennem gaderne og hejst det røde flag på skibene. Det var kommet til blodige sammenstød med de tropper, der blev sendt imod dem. Flere officerer blev dræbt og mange blev såret. Resten af officererne var blevet interneret. Nogle af de forordninger som blev indrømmet over for matroserne var, ingen hilsen på officerer, og samme forplejning som officererne, ingen officerskasino m.m.

I Flensborg var der også oprør og butikkerne blev plyndret. Trafikken blev standset og pludselig kørte der ingen tog.

 

Soldaterråd i Haderslev

Urolighederne spredte sig til Berlin. Også i Flensborg var der dannet soldaterråd, som havde overtaget hele kommandoen. Alle de ansatte på Marinestation Mørvig havde måttet underkaste
sig. Den 7. november kom turen til Haderslev. Matroser, soldater og arbejdere holdt et stort møde i Juhls lokaler. Derefter blev rådet dannet. Alle officerer blev afvæbnet. Og gjorde de det ikke godvilligt, blev de internerede. Vagter blev placeret på posthuset, telegrafstationen og jernbanestationen.

Alle soldater havde forladt kasernen uden tilladelse og tilsluttet sig soldaterrådet. I alle byer, hvor der var marinestation vajede det røde flag. Efterretning om våbenstilstand havde nået Haderslev, men endnu var intet officielt. Den 9. november havde den officielle melding endnu ikke nået Haderslev. Men der var dog sket ting og sager. Således var Bayern blevet republik, og der kom løbesedler om kejserens og kronprinsens abdikation. Masser af rygter var i gang. Således skulle englænderne være i Kiel og på vej dertil.

Endelig var der officiel våbenstilstand. Og den var ret hård over for tyskerne.  Den 17. november 1918 var der et stort folkemøde i Aabenraa. I en senere artikel vil vi fokusere på begyndelsen af Første Verdenskrig i Haderslev.

 

Kilde:

Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

Litteratur Haderslev (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.778 artikler, heraf  207 artikler fra Sønderjylland
• Et Apotek i Haderslev (4)
• Haderslev, handel og søfart (2)
• Haderslev i Begyndelsen (1)
• Haderslevs Historie (3)
• Første Verdenskrig i Haderslev
• Da Als var republik
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Krigsfanger i Sønderjylland
• Jordekamp, Vogelgesang og Domændegårde
• Ned med de dansksindede
• Sønderjyder i Første Verdenskrig
• Sønderjylland i knibe

 

• Under Aabenraa (169 artikler
• Aabenraa – under de to krige

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (63 artikler):
• Første verdenskrig i Bov

 

• Under Tønder ( 283 artikler) :
• Bombeangreb mod Tønder
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Minder fra Tønder 1864 – 19
• Zeppeliner i Tønder

 

Redigeret 21.09.2021