Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Nørrebros Gader O – Å

Juni 5, 2011

Fra Odinsgade til
Ågade. Dette er tredje og sidste del af guiden over Nørrebros lokaliteter.
Hvorfor hedder lokaliteterne det som de gør? Hvad er det specielle
ved dem? Læs det her.

Kære læser. Du er nu kommet til
tredje og sidste del af vores lille lyn
– guide over Nørrebro. Vi har angivet artikler, hvor du kan få
mere at vide, om de enkelte aktiviteter. Men
www.dengang.dk indeholder over 130 artikler om det gamle
Nørrebro, så hvis du selv går på
opdagelse, kan du finde meget mere. God fornøjelse.

Odinsgade

Navngivet 1860 efter den nordiske hovedgud
Odin.
Han boede i borgen Valhal
i Asgård og var gift med Friga,

med hvem de fik sønnen Balder.

Odins Tværgade

Navngivet omkring 1907 som sidegade til
Odinsgade

Ole Jørgensens Gade

Navngivet omkring år 1900 efter viktualiehandler
Ole Jørgensen,
der sad i bestyrelsen for det konsortium, som udstykkede
grundene omkring gaden. Navnet er ført godkendt i 1967.

Kun fordi navnet havde været brugt i
så lang tid, blev de godkendt, men Gadenavnsudvalget
havde sine betænkeligheder.

Overskæringen

Navngivet 1937 efter beliggenheden ved
den gamle jernbane fra København
til Hellerup, der passerede lige vest for vejen. Navnet sigter
til jernbanens krydsning med den nuværende Mimersgade.

Parcelbroen

Uofficielt navn på det sted, hvor
Griffemfeldsgade (indtil 1879. Parcelvej)

og H.C. Ørsteds Vej krydser Åboulevarden.
Den bro, der førte over Ladegårdsåen
lå for enden af Parcelvej.

P.D. Løvs Allé

Navngivet omkring 1908 efter malermester
P.D. Løv,
der medvirkede ved mange ejendomsbyggerier på Nørrebro

Peblingesøen

Den miderste af de søer, som ligesom
en flod omgiver Københavns Indre By.
Navnet kendes tidligst 1615 i formen Peblingsøe.

Søen har navnet efter dæmningen ved den nuværende Gyldenløvsgade.
Denne dæmning (ældre dansk: dam)
omtales allerede i 1524 som Pefflinge dammen.
Navnet indeholder ordet pebling,
er betyder latinskoleelev.

Det tog 2.000 soldater tre somre at udgreve
søen. De startede i 1725.

(Se artiklen: Søerne foran Nørrebro)

Peblinge Dossering

Dossering
kommer fra det franske Dos,
som betyder ryg. Navnet kan også sammenlignes med gadens fortsættelse
mod syd, Svineryggen, der oprindelig betegnede dæmningen over

Skt. Jørgens Sø.

Peter Fabers Gade

Navngivet 1897 efter telegrafdirektør
Peter Faber.
Han er desuden kendt for sangene Dengang jeg drog
afsted
og Højt fra træets grønne top.

Før 1897 hed gaden Lille Guldbergsgade.

Prinsesse Charlottes Gade

Anlagt og navngivet omkring 1862 efter
prinsesse Charlotte Friederike, Frederik den Syvendes

mor. Prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg
– Schwerin
blev i 1806 gift med den senere Christian den Ottende,
og fødte Frederik den Syvende .
Hendes forhold til en sanger førte til skilsmisse i 1809. Hun fik anvist
slottet i Horsens som bopæl. Her livede Garnisonens

officerer gevaldigt op, da hun ankom.

Hun gik siden over til den katolske tro,
og slog sig ned i Rom.
Hun foragede borgerskabet med sit letfældige liv. Men i den almene
befolkning var hun meget populær.

Gaden er en sidegade til Frederik
den Syvendes gade.
Kongen skulle have givet sin tilladelse til navngivningen.

(Læs mere om prinsessen og få
svar på, hvorfor H.C. Andersen besøgte hende i Rom i artiklerne
– Jomfru Fanny fra Aabenraa
– Jomfru Fanny, Myte eller virkelighed)

Prins Jørgens Gade

Navngivet 1858 efter den danske prins
Jørgen, Fredrik den Tredjes
søn, som ved ægteskab blev den engelske
dronning Annes prinsgemal. Han arvede efter efter Frederik
den Tredje
betydelige godser på Sydsjælland.
Hans navn er knyttet til Vordingborg.
Gaden kaldtes i 1850erne og 1860erne for Louisegade.

Prinsesse Anne (Stuart)
kom på tronen i 1702, og Prins Jørgen
tog navnet George. Anne blev gravid 15 gange. Hun fødte dog
kun fem levende børn, som alle døde som små. Dermed uddøde Stuarterne.

Under Anden Verdenskrig valgte BBC
Prins Jørgens March
som kendingsmelodi for sine propaganda –
udsendelser til Danmark. Ja melodien blev så populær, at den
nu bruges til at annoncere Eurovisions
– udsendelser.

Navnet har en hvis tilknytning til
Griffenfeldsgade,
idet Griffenfeld
i begyndelsen af 1670erne forsøgte af få Prins Jørgen
gjort til konge af Polen.

Rabarberlandet

Uofficielt navn på et område af

Nørrebro omkring Rantzausgade.
Navnet kendes fra sidst i 1800tallet og hentyder til, at det spekulationsbyggeri,
der blev bygget, var opført på tidligere gartnerjord, hvor der bl.a.
blev dyrket rabarber.

(Læs artiklerne Byggespekulation
på Nørrebro – At bo på
Nørrebro)

Rantzausgade

Navngivet 1906 efter et lokalt ønske.
Det har fra starten været uklart, hvilken Rantzau
gaden egentlig er opkaldt efter. Hvis gadenavnet skal ses i sammenhæng
med Griffenfeldsgade er det tale om rigsgreve Ditlev Rantzau,

hvis første kone Cathrine Brockdorff,
som var Griffenfelds elskerinde.

Det kunne have været Johan Rantzau.
Han var godsejer, statholder i Sønderjylland
og dansk rigsråd. Som ung var han soldat i udenlandsk tjeneste, rejste
siden i Europa og kom helt til Jerusalem.

I Worms hørte han Martin Luther.

I Danmark
satte Frederik den Første ham i spidsen for den danske hær.

Rantzau
belejrede og udsultede i 1523 københavnerne, der holdt med den landflygtige
Christian den Anden.

Hans søn, Henrik Rantzau
var derimod fredens mand. Som ung var han i huset hos Luther.
Det var hos ham, Tycho Brahe
fandt sit første tilholdssted , da han havde vendt København
ryggen, træt af de herskende kredses snæversyn.

Vi kan da også nævne Daniel
Rantzau,
der var feltherre og faldt i den nordiske syvårskrig ramt
af en kanonkugle under belejringen af Varberg.

Men inden vi skal igennem en hel adelsslægt,
så tror jeg, vi har fundet den rigtige Rantzau.
Nemlig Anthon William Wilhelm Theobald Rantzau.
Han var nok den mest produktive viseskriver, som kongeriget nogen sinde
har haft. Hen imod 4.000 viser blev det til. Han var direktør for an
masse sangerindepavilloner. En af dem var Store Ravnsborg.
Han var populær på Nørrebro,
fordi han arrangerede velgørenhedskoncerter.

Fra 1874 til 1906 kaldtes vejen Nordvestvejen.

Det var nu ikke alle Rantzauer,
der var lige populære. Det kan man tale om i Sønderjylland,
selv om slægten bliver positiv omtalt i den vest – sønderjyske
nationalsang For en fremmed barsk og fattig.


( Læs artiklerne om Møgeltønder og Schackenborg samt artiklen
Trøjborg – nord for Tønder).

Ravnsborggade

Navngivet 1858 efter lystejendommen
Store Ravnsborg.
Jorden var blevet udstykket, og gaden er en forlængelse
af den oprindelige adgangsvej til lyststedet. Ejendommen omtales i 1659
som Raufnsburg.. Allerede inden svenskekrigen lå her en skanse
med et hus. Huset betegnes på et svensk spionkort fra 1658 som byfogedens
hus. Hvis det er rigtigt, så er det byfoged Klaus Iversen Ravn,
der har lagt navn til stedet. Han udnævntes som byfoged i 1638 og blev
rådmand i 1660.

Allerede sidst i 1600tallet var Ravnsborg
delt op i et Lille og Store Ravnsborg.

Det er dog først senere at Lille Ravnsborg
flyttede ud til Solitude.

Her på den nedlagte skanse, som
Christian den Fjerde
aldrig fik gjort helt færdig, åbnedes officielt
Nørrebros
første værtshus. Det var Merhof,
der havde fået denne bevilling for et heltemod.

På nabogrunden Store Ravnsborg
blev der også indrettet en kro. Stedet var et yndet forlystelsessted
i hele 1700tallet. Og dem kom der mange af i tidens løb. Det var uhyggelig
svært at nå byens porte med tør hals.

I Store Ravnsborgs
hovedbygning startede Nørrebros Teater.

I Ravnsborggade 21
trykte Louis Pio i 1871 – 71 bladet Socialisten.

Det var her politiet arresterede ham den 5. maj 1872.

(Læs artiklerne Nørrebro i begyndelsen
– De vilde på Nørrebro – Uden for Voldene
– Solitude et lyststed på Nørrebro
– Historien om Nørrebros Teater – Louis Pio på
Nørrebro – Arbejderkamp på Nørrebro
– Historien om Første Maj)

Ravnsborg Tværgade

Navngivet 1858 som forbindelsesvej mellem
Ravnsborggade og Sortedams Dossering.

Refnæsgade

Navngivet 1915 efter den sjællandske
halvø Røsnæs, dengang blev den skrevet Refnæs.

Rovsingsgade

Navngivet 1927 efter kirurg og professor
Thorkild Rovsing.
Strækningen på Østerbro
er den ældste del af vejen.

Han var både hospitalskirurg og havde
en privat klinik. Han var en kort overgang undervisningsminister i
Otto Liebes
regering. Han var ikke særlig populær hos arbejderne.
Han var medlem af bestyrelsen i Samfundshjælpen,

hvis opgave var at finde strejkebrydere. Og det var studenter og andre
der ikke solidariserede med de strejkende arbejdere mere end villige
til.

Ryesgade

Navngivet 1860 efter generalmajor
Olaf Rye,
der ledede det danske udfald fra Fredericia
den 6. juli 1849. De belejrende Slesvig
– Holstenere
blev slået, men Olaf Rye

faldt selv ligesom 499 andre danskere. Han er i dag begravet på
Garnisons Kirkegården.
Omkring 1870 er der opstået en navnegruppe
i området, med personer,der gjorde sig gældende i de Slesvigske
krige.

Kvarteret omkring Ryesgade
opstod i 1870erne og 1880erne. Egentlig var det et meget naturskønt
område, men spekulationsbyggeriet omdannede dette til det rene slum.
En overgang var gaden den tættest befolkede gade i København.
Og her skulle rotterne have været ekstraordnær store.

Her lå den første kaffebar allerede
i 1950erne. Dem hed Travcafeén
og lå i nummer 50. Og i nummer 58 lå det berømte BZ – hus her i
3 ½ år. Det blev besat den 1. juni 1983.

(Læs artiklen: BZ
– bevægelsens historie på
Nørrebro – Nørrebro 2011)

Rådmandsgade

Navnet givet 1860 til det første blinde
stykke af den nuværende gade, dvs. fra Dagmarsgade
og nordøst på, frem til skellet indtil Rådmandsmarken.

Området var tilgået Københavns Kommune
i 1539 og blev anvendt til aflønning af byens rådmænd. Helt til 1795
fungerede denne ordning.

Rådmændene
nævnes første gang i 1275, da Roskilde
– bispen
indsatte sin foged og tolv rådmænd til at styre byen,
København
for sig. Ideen var tysk. Et stort område mellem Jagtvejen
og Lersøen kaldte man for Borgmester Vang

og Råds Vang.

(Læs artiklerne Nørrebro i begyndelsen
– Nørrebro og naboerne –
Hvad skete der med Serridslev? – fra Kæmner til Ildebrand)

Sakramentskirken

Katolsk kirke opført 1915 – 1917
og navngivet efter de hellige sakramenter.

( Læs artiklerne. Kirker og Mennesker
på Nørrebro – Et hospital på Nørrebro)

Samuels Kirke

Den ældste del er opført 1924 –
25 og navngivet efter profeten Samuel
fra Det Gamle Testamente

(Læs artiklen: Kirker og Mennesker
på Nørrebro)

Sandbjergvej

Navngivet 1925 efter den nordsjællandske
bebyggelse Sandbjerg mellem Hørsholm

og Holte.

Sankt Hans Gade

Navngivet omkring 1860 efter beliggenheden.
Det var her blegdam nr. 1 lå.

(Læs artiklen: Blegdamme på
Blegdamsvej)

Sankt Hans Torv

Navngivet 1858 efter beliggenheden foran
Sankt Johannes Kirken.
Her lå malkepladsen for kvæget på Nørre
Fælled.
Fra slutningen af 1700tallet udgik en masse kapervogne herfra.
Det var især Sankt Hans aften, man drog afsted herfra til skovs. Man
kørte over Store Vibenhus og Ordrup,

inden Strandvejen blev sat i stand.

Fra begyndelsen af 1800tallet ændrede
trafikvanerne sig. Nu havde man fået repareret Strandvejen.

(Læs artiklerne
– Forlystelser i København
– Nørrebro 2011 – Strandvejens historie)

Sankt Johannes Kirke

Navngivet ved grundstensnedlæggelsen
i 1856 after Johannes Døberen

i Det Ny testamente. Det var her arbejderne søgte tilflugt,
da politi og husarer angreb dem, da de forsøgte at holde møde på
Fælleden.

Sankt Johannes Kirke
var Nørrebros første.

(Læs artiklerne- Kirker og Mennesker
på Nørrebro – Kampen på Fælleden
– Fælledparkens historie – Arbejderkamp på
Nørrebro)

Sankt Josephs Hospital

Opført som katolsk privathospital 1873
– 75 af Sankt Josephs Søstrenes Orden.
Siden 1979 drevet af Københavns Kommune. Fra 1985 som plejehjem og
nu som administration.

(Læs artiklen: Et hospital på
Nørrebro)

Sankt Stefans Kirke

Opført 1873 – 74 navngivet efter
den kristne kirkes første martyr, Sankt Stefan.

(Læs artiklen: Kirker og Mennesker
på Nørrebro)

Sigurdsgade

Navngivet 1923 efter sagnhelten, Sigurd,
der dræbte slangen Fafner.

Simeons Kirke

Opført 1912 – 14 og navngivet
efter Simeon, der i Det Nye Testamente
modtager Jesus ved fremstillingen i templet og profeterer om
hans videre skæbne .

(Læs artiklen: Kirker og Mennesker
på Nørrebro)

Sjællandsgade

Navngivet 1885. Omkring denne gade udviklede
der sig en mindre navnegruppe, Fyensgade fra 1897, Langelandsvej
1890 og Jyllandsvej 1877.

Før 1885 hed vejen Thranesvej
efter den lokale grundejer, grosserer L.E. Thrane

Sjællandsgades Sideallé

Her lå nogle bevarede allétræer
og gamle arbejderboligere fra forrige århundrede.

Skodsborggade

Navngivet 1916 efter den nordsjællandske
kystby, Skodsborg. Før 1916 hed gaden en kort årrække,
Ordrupgade

Skotterupgade

Navngivet 1918 efter kystbebyggelsen

Skotterup lidt syd for Snekkersten.

Allerede i middelalderen var der mange
skotter i Helsingør. De bekostede et alter i Sankt Olai Kirke
men det var for at ære deres egne helgener, Sankt Jakob, Sankt Andreas
og Sankt Ninianus. De lånte også navnet til det lille fiskeleje.

Skrivervangen

Navngivet 1928 sigtende til hovedstadens
skriver, der ligesom andre af byens embedsmænd havde del i indtægterne
af jordene heromkring. Selv boede Københavns byskriver
gratis i et stenhus på hjørnet af Gammeltorv
og Klædeboderne – nutidens Skindergade.
Han nød desuden embedsjord og honorarer for at udfærdige skøder,
domme og lister over våbenføre mænd.

(Læs artiklen
– fra Kæmner til Ildebrand)

Skyttegade

Navngivet 1874 efter jobbeskrivelsen
Skytte.

Slangerupgade

Navngivet omkring 1915 efter den nordsjællandske
by, Slangerup. På navngivning – tidspunktet lå gaden parallelt
med Tagensvej, frit ned mod Nordbanen

og banen til Slangerup.

(Løs artiklerne: Tog til Nørrebro
– Nørrebros mange Stationer
– Med tog over Lersøen)

Slejpnersgade

Navngivet 1937 efter Odins
ottebenede hest, Slejpner. Fra 1917 til 1931 brugtes navnet om
den vestligste del af Mimersgade.

Slotsgade

Navngivet 1858 som den oprindelige adgangsvej
til Blågård. Slottet var kongelig eje og derfor undertiden
omtales som slot. Gadens indkørsel fra Nørrebrogade
var indtil 1873 flankeret af to murede søjler.

(Læs artiklerne
– Blågårdsgade dengang –
Blågårdskvarteret gennem 400 år)

Solitudevej

Navngivet omkring 1863 som adgangsvej
til lystejendommen Solitude,

som lå syd for nuværende Bangertsgade.
Ejendommen, er navngivet med det latinske solitudo.
Det betyder ensomhed. Ejendommen lå her helt til 1902.

Landstedet opførtes 1720 af Grev
U.A. Holstein.
Denne lensgreve måtte holde sig fra hoffet. Grevinde
Vieregg, Frederik den Fjerdes
elskerinde hadede ham som pesten.
Kongen kunne dog godt lide ham. Og han var gift med en halvsøster til

Anna Sophie Reventlov, kongens nye dronning til venstre hånd. Så
på den måde kunne Holstein
godt blive kongens højeste embedsmand.

I slutningen af århundredet blev
Solitude
vaccinationsanstalt. Her blev de første koppevaccinationer
i Danmark foretaget.

Senere blev det forlystelsessted og udflugtsmål
for københavnerne. Den første udstykning af jorden, der strakte sig
ned til Ladegårdsåen startede i 1853.

(Læs artiklen
– Solitude, en lystejendom på
Nørrebro)

Sorgenfrigade

Navngivet 1905 efter det nordsjællandske
slot, Sorgenfri

Sortedam Dossering

Navngivet officielt 1948 efter beliggenheden
langs Sortedams Sø. Før 1948 var adressen blot Dosseringen.
Stivolden langs søen i al fald siden sidst i 1800tallet har båret
det nuværende navn

(Læs artiklerne: Søerne foran Nørrebro
– Østerbro langs søerne)

Sortedams Sø

Den nordligste af de tre københavnske
søer. Navnet kendes tidligst 1619 i formen Soerte dam.
Første del Sort sigter givetvis til mørkt, mudret vand.

Sortedams Søen
er en kunstig sø. Den blev dannet sammen med Peblinge Søen

ved opstemning. Vandet kom fra Ladegårdsåen.

Hensigten var at skaffe vand til stadens
forsvarsanlæg og vandmøller, samt drikkevand til diverse gadebrønde.

Siden 12. november 1687 har det været
strengt forbudt at vaske vogne og klæder i søen. Man må heller
ikke kaste ådsler i den. Og tænk i gamle dage kom de små københavnere
ikke med storken – de små (peblinge) blev fisket op af søen.

(Læs artiklerne: Søerne foran Nørrebro
– Østerbro langs søerne)

Sorte Firkant

Uofficielt navn givet 1972 til saneringsområdet
omkring Blågårdsgade. Området var på saneringsplanen fra
1971 markeret med en sortebrun farve. Mange mener, at navnet stammer
fra alle de sociale sager, der var i området. Man havde markeret sagerne
med kortnåle på et kort.

(Læs artiklerne: At bo på
Nørrebro – Blågårdskvarteret gennem 400
år – Bulldozersanering
ødelagde detailhandelen – Dagligliv på
Nørrebro, dengang – Barn på Nørrebro)

Stefansgade

Navngivet 1880 efter beliggenheden ved
Skt. Stefans Kirke.
Vejen er en gammel forbindelsesvej til Havremarken.

Den hed før 1880, Havremarksvej.
Navnet Havremarken er i 1930 genoptaget på en skole.

Her ligger et af Københavns
ældste værtshuse, Cafè Peter,
og også Stefanshus. Her blev jeg sammen med en anden kendt person
smidt ud, fordi vi sang tyske schlagere og Beatles.

Her lå bryggerierne Stefan
og Hafnia. Og Arbejdernes Bryggeri
Stjernen
lå her.

Langsomt er kvarteret ved at blive et
in – sted

(Læs artiklerne: Nørrebro 2011
– Arbejderne og Industri på
Nørrebro 1 – 2 – Arbejderne på
Nørrebro – Omkring Nørrebroparken 1
– 3 – Stuntkvinden fra Stefansgade)

Stengade

Navngivet 1858, muligvis efter boghandler
Chr. Steen,
som ejede nogle grunde her. Selv boede han på Nørrebrogade
45.

Ved Prins Jørgens Gade,
hvor vejen var spærret med en bom, begyndte navnet Stengade.

Navnet omfattede første stykke
mellem Korsgade og Baggesensgade.

Det sidste stykke frem til Nørrebrogade
hed til 1927, Nørrebrostræde.

Stevnsgade

Navngivet 1915 efter det østsjællandske
område, Stevns. Ordet er udledt af det olddanske ord for
ambolt.
Har det mon noget med klinten at gøre?

Struenseegade

Navngivet 1906 efter Johan Friedrich
Struensee.
Han var livlæge for den sindssyge konge Christian
den Syvende.
Han var ligeledes en kort overgang første
– minister
og dronning Caroline Mathildes
elsker. Hun fødte ham en datter. Samme år styrtede han Bernstoffs
regering og tiltog sig enevældig magt. Fra 1771 kaldte han sig Geheimekabinetsminister.

En stor del af dette år regerede han Danmark
fra slottet i Hørsholm.

Han indførte nogle love, der forenklede
administrationen ved at afskaffe overflødige stillinger. Han
indførte trykkefrihed, forbedrede landboreformer og udfoldede anden
humanistisk virksomhed. Blandt andet afskaffede han børns arbejde.
Mange af de mest fremskridtsvenlige reformer blev omstødt ved hans
fald.

I 1772 blev han arresteret og anklaget
for majestætsfornærmelse og brud på kongeloven. Kort tid efter blev
han henrettet på Øster Fælled.
Sammen med sin nære medarbejder Enevold Brandt.

Han
indrettede blandt andet et privathospital på Nørrebro,
og han var ofte på Fasanjagt
Fælleden.

(Læs artiklen: Henrettet på
Østerbro)

Svalen

Apotek åbnet 1914 og navngivet efter
svalen, som en efterligning af gamle apotekernavne som for eksempel
Delfinapoteket.

Søllerødgade

Navngivet 1904 efter den nordsjællandske
landsby og forstad Søllerød.
Stykket mellem Stefansgade og Vedbækgade

hed indtil 1934, Brønshøjgade.

Sølund

Plejecenter opført 1978 som en udvidelse
af tidligere Nørre Hospital.
På stedet lå tidligere optagelseshjemmet Sølund
med navn efter beliggenheden ved Sortedams Sø.

Tagensvej

Navngivet efter Tagenshus.
Det var navnet på opsynsmandens hus ved hjørnet af Rådmandsgade.
Huset har givetvis taget navn efter opsynsmanden, Tage Nielsen.
Men både hus og adgangsvej er betydelig ældre. Tage Nielsen
døde i 1710.

Der hvor huset blev bygget, antagelig
i 1631, var der allerede i 1616 blevet rejst en fuglestang, der blev
benyttet til afretning af kongelige jagtfalke. I 1694 blev de rindrettet
skydebaner, hvor borgerne kunne skyde om kap.

Stykket mellem Jagtvej
og Blegdamsvej er først anlagt i 1899. Vejnavnet har været
kendt siden 1860.

En sporvognslinie var allerede etableret
i 1887 ud til Tagensvej. Den gik over åbent land uden gadeanlæg
mellem Blegdamsvej og Jagtvej.
Det var fabrikant Sophus Hauberg,

stifter af den fabrik, der senere kom til at hedde Titan.

(Læs Købmandsforretningen på
Tagensvej)

Thit Jensens Vej

Navngivet 1994 efter forfatterinden
Thit Jensen.

Thorsgade

Navngivet 1863 efter guden Thor.
Og denne Thor er tordenguden, der skaber torden ved at køre
over himlen med bukkeforspand. Hans hammer er Mjølner.

(Løs artiklen. Mysteriet i Thorsgade)

Thorupsgade

Navngivet omkring 1868 efter kanceliråd
Ole Thorup,
der en tid ejede de fleste grunde ved den senere gade.
I 1859 oprettede han Thorups Stiftelse

i nr. 6 – 8. Den var til gavn for ældre, ugifte eller ægtefolk efter
embedsmænd.

Thorup
stiftede tillige et legat til opdragelsens fremme. Dets renter blev
1920 givet til Opforstringshuset ,
der derefter tog navnet Det Kgl. Opforstringshus & Den Thorupske
Stiftelse.

Thyrasgade

Navngivet omkring 1870 efter dronning

Thyra, gift med Gorm den Gamle.
Måske var det Thyra Danebod,
der byggede det ældgamle forsvarsanlæg Dannevirke.

Thyra
og Gorm ligger begravet i Jelling.

Med dem begynder Danmarks officielle kongerække.

Tibirkegade

Navngivet 1915 efter den nordsjællandske
landsby, Tibirke.

Tikøbgade

Navngivet 1929 efter den nordsjællandske
sogneby, Tikøb. Før Højbanens

anlæggelse i 1929 var vejen en del af Glentevej.

Titangade

Navngivet 1918 efter beliggenheden langs
bagsiden af maskinfabrikken Titan
anlagt ved Tagensvej i 1897.

Den græske mytologis 22 titaner er gudernes
modstandere – jordfødte børn af Uranos, Himlen

og Gaia, Jorden. Den øverste titan er Kronos, tiden.

Tjørnegade

Navngivet 1874 efter buskvæksten,
tjørn

Todesgade

Navngivet 1873 efter forfatteren og lægen

Johann Clemens Tode. Han havde et lyst sind og førte skalpellen
med sikker hånd. Han blev hofrejsekirurg og professor. Men han døde
i meget fattige kår. Det var hans venner og elever, der bekostede gravmælet
Assistens Kirkegård.

Hans videnskabelige mesterstykke var
sonderingen mellem gonorré og syfilis. Han skrev roman, skuespil, faglige
afhandlinger og viser.

Tømrergade

Navngivet 1862 efter jobbetegnelsen
tømrer.

Udbygade

Navngivet 1915 efter den sjællandske
landsby, Udby

Uffesgade

Navngivet 1941 efter den nordiske sagnhelt
Uffe hin Spage (den kloge).
Ifølge sognet dukkede han op til dåd
og nedkæmpede to tyskere i en holmgang på en ø i Ejderen.

Før 1941 hed gaden Ølundsgade

efter Ølunds Mølle, opført 1826 af Chr. J.
Ølund.
Den var i drift til 1880. De sidste rester af denne mølle
blev nedrevet omkring 1980 i en gård øst for gaden.

Der hvor Ølunds Mølle
senere lå, anlagdes i 1804 en reberbane af kaptajn i Borgervæbningen,
Toksvær.
Man sagde, at hans rækværk var blevet ødelagt af en
storm, så man kunne se direkte ind i hans lokum. Og der kunne man så
se, hvad der foregik. Uha.

(Læs artiklen:
Ølunds Mølle)

Valhalsgade

Navngivet 1928 efter Odins
hal, Valhal. I den nordiske mytologi er det samlingssted for
døde krigere.

Valkyriegade

Navngivet omkring 1915. Valkyrier

er de kvinder, som Odin udsender til kamppladser for at føre
de faldne til Valhal.

Vedbækgade

Navngivet 1916 efter den nordsjællandske
bebyggelse Vedbæk. Før 1916 hed gaden Gentoftegade.

Vermundsgade

Navngivet 1928 efter sagnkongen Vermund,
der var far til Uffe hin Spage.
Før 1928 blev vejen en årrække kaldet Natkulevej
og Mygindsvej efter grundlæggeren af et renovationsfirma for
enden af gaden. Mygindsvej fortsatte over Jagtvej
til Nørre Allé, lidt syd for den nuværende Universitetspark.

Vingelodden

Navngivet 1964 som en blind sidevej til
Banevingen.
Før 1964 blev vejen kaldt Forbindelsesvejen.

Vulkangade

Navngivet omkring 1909 efter smedenes
gud i den romerske mytologi, Vulkan (Vulcnos).

Vulcanos

havde værksted under vulkanen Etna,
hvor han smedede våben til broderen Mars.


Gaden er en blind fortsættelse af Vølundsgade.
Navnet skal ses i den sammenhæng. Vulkan
er et modstykke til den nordiske mytologis Vølund.

Vævergade

Navngivet 1874 efter erhvervet væver

Vølundsgade

Navngivet 1904 efter den nordiske mytologis
stærke smed, Vølund. Før 1904 blev gaden en kort årrække
kaldet for Lokesgade.

Wesselgade

Navngivet 1860 efter digteren Johan
Herman Wessel.
Før 1860 blev gaden en kort årrække kaldt Blågårds
Østergade.

Wessels
hovedværk var Kærlighed uden strømper,
et musikalsk sørgespil efter parodierede dårlige nordiske efterligninger
af udenlandske mestre.

Ydunsgade

Navngivet omkring 1901 efter den nordiske
mytologis gudinde Ydun.

Ægirsgade

Navngivet 1899 efter den nordiske mytologis
havgud, Ægir. Han holdt til ved Læsø
og var gift med Ran, som fiskede de druknede søfolk op i net.
Deres 9 søstre var havets bølger.

I Ægirsgade
finder man også en af Nørrebros
mange stiftelser Købmandsstiftelsen
grundlagt af Urtekræmmerforeningen (Ægirsgade 55
– 65, Balders Plads 1 – 3, Nannasgade 18
– 20).
I dag indeholder bygningerne Andelsboligforeningen Kræmmerhuset.

Åboulevarden

Navngivet 1897 i forbindelse med overdækningen
af Ladegårdsåen, som siden da har løbet under gadens midte.
Før da hed gaden på åens nordside, Ågade
og på sydsiden, Ladegårdsvejen
efter beliggenheden ved Ladegården.

Ladegården
var oprindelig en avlsgård under Københavns Slot. Ladegården

blev i 1710 brugt som krigslazaret. Derefter blev den brugt til forskellige
sociale formål. Men rygtet blev stadig dårligere. Det hele blev nedrevet
i 1920erne.

(Læs artiklerne: Den stinkende kloak
på Nørrebro – Fattiglemmer på
Ladegården – Ladegården, dengang
– Det var på Frederiksberg
– Solbjerg, Nyby og Ny Amager)

Ågade

Fra 1870 til 1897 navn på gadestykket
på nordsiden af Ladegårdsåen
mellem Peblinge Søen og Skyttegade.

I 1908 anvendt som navn på den
vestlige forlængelse af dette stykke frem til Jagtvej,
hvorfra vej og navn i 1919 blev forlænget til Borups Allé.
På strækningen mellem Peblinge Søen
og Skyttegade i 1897 erstattet af navnet Åboulevarden
i forbindelse med overdækningen af Ladegårdsåen.

Vi iler lige med at fortælle at åen
ikke blev overdækket over det hele på en gang. Den var åbenbart
så dyb, at man kunne drukne i den. Det skete for fire fine damer natten
mellem den 26. og 27. november 1812, da en karet var på vej fra et
bryllup. Den styrtede i Ladegårdsåen.

Kilde: Se

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur København (under
    udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder over
    130 artikler fra Nørrebro, du kan sikkert der finde flere artikler
    om de forskellige lokaliteterne.
  • Gader og veje på
    Nørrebro
  • Flere Gader og veje på
    Nørrebro
  • Gamle Gader og veje på
    Nørrebro
  • Nørrebros Gader A
    – G
  • Nørrebros Gader H
    – N

Andre lyn
– guides:

  • Gader og veje på
    Frederiksberg A – J (under København)
  • Gader og veje på
    Frederiksberg K – Å (under København)
  • Gader og veje på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Flere gader og veje på
    Østerbro (under Østerbro)
  • Gader og veje i Aabenraa(under
    Aabenraa)
  • Gader og veje i Tønder
    (under Tønder)


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro