Sønderjylland – august 1943

Historieforfalskning. Uroligheder startet længe før. Var det ballade i Sønderjylland? Sangerkrig. Grænseflytning. Provokatører af blandet oprindelse. De handlede på Danmarks vegne uden bemyndigelse. Det var kun begyndelsen. 23 soldater mistede livet. Politimester Brix fa Tønder ville fortsætte. En meget bekymret amtmand. Militærpatruljer i Tønder og Aabenraa. 12 gidsler i Sønderjylland.

 

Historieforfalskning

For mange år siden deltog min første afdøde kone og jeg i en rundvisning. Her sagde en ung studerende, at der ikke var nogen modstandsbevægelse i Sønderjylland, fordi man var bange for det tyske mindretal. Vi fik lige tilføjet en masse til den unge mands viden.

Men hvad med den 29. august 1943, hvor der var ballade i det øvrige Danmark?

Flere har givet udtryk for, at sønderjyderne heller ikke her turde at gøre modstand. Men er det nu rigtigt? Ja egentlig var det jo regeringen, der sagde nej til at indføre dødsstraf for sabotage den 29. august 1943, der førte til uroligheder og nej til samarbejdspolitikken.

 

Uroligheder startet længe før

Men urolighederne var jo startet længe før. Men selve dagen den 29. august 1943 forløb ganske stille. På dette tidspunkt var det også klart at tyskerne ville tabe krigen.

I juli var der allerede udbrudt uroligheder i Odense, Esbjerg, Odense og Aalborg og andre steder. Lokale kommunister havde igangsat strejker og det kom til slagsmål.

 

Var det ballade i Sønderjylland

I Sønderjylland var det kun sporadiske uroligheder. I Haderslev var der natten til lørdag den 21. august rudeknusning hos Nordschleswigsche Zeitung. Et rygte var opstået at 18 sabotører var på vej for at klippe piger, der gik med tyske soldater. Dette havde tyskerne også hørt. De forstærkede deres patruljering.

 

Sangerkrig

En frivillig SS-mand provokerede i gaden. Cirka 1.000 mennesker var efterhånden forsamlet. Tre kompagnier tyske soldater, der sang tyske marchsange ankom. Mængden svarede igen med danske og engelske sange. Sangerkrigen endte med Slagsmål. Soldaterne brugte deres læderbælter

I Christiansfeld, Gram, Aabenraa og Sønderborg forekom isoleret uro.  Små hærværk forekom og hærværk mod tysksindede butikker forekom i flere byer.

 

Grænseflytning

Samarbejdspolitikken havde et stærkt tag i de danske sønderjyder. Men også Mindretallets ønske om en grænseflytning blev fulgt tæt.

 

Provokatører af blandet oprindelse

Dansk Samråds møde den 26. august blev fulgt med stor interesse. Dansk Samråd var et koordinerende organ på dansk side i nationalkampen. Formanden var rigsdagsmand A. Svensson. Han gjorde ”udfald mod de formodede ”provokatører af blandet oprindelse”

Men Hans Andersen fra Danske Samfund og Landeværnet ønskede derimod forståelse for at befolkningen regerede over for den skærpede tyske kurs. Han gav tyskerne selv skylden for uroen.

 

De handlede på Danmarks vegne uden bemyndigelse

Rigsdagsmand Hans Jefsen Christensen fandt, ”at sabotørerne handlede på Danmarks vegne uden bemyndigelse. Det var mest ”kommunister, der ville terrorisere befolkningen, Han ønskede ”linjen af 9. april” dvs. samarbejdspolitikken fortsat.

Bagermester Thorvald Petersen i Tønder mente at det især var ”de såkaldte intellektuelle, der førte an i uroen.

Redaktør Frede Nielsen så således på det ”Kommunisterne arbejder pågående, nogle overophedede nationalt indstillede følger dem

Så længe det så ud til tysk sejr kunne man godt samarbejde med dem. Men nu så det ud som om de ville tabe krigen, Spørgsmålet var – hvornår?

 

Det er kun begyndelsen

August-oprøret havde fået tyskerne til at stille skærpede krav, som den danske regering hverken kunne eller ville. For nogle var dette en glæde. Således udtalte modstandsmanden Hans Mørup fra Aabenraa:

• I Aabenraa er der ingen vaklen, vi vedkender os vort medansvar for den 29, august. Vi ved, det kun er begyndelsen til en række voldsomme begivenheder, der nu vil ramme vort folk og vort land. Men vi ser morgenrøden forude.

De sønderjyske politikere var alt andet end begejstret for situationen. Således udtalte Jefsen Christiansen:

• Den 29. august gik magten fra de danske myndigheder over til kræfter, som skjuler sig. Fra krigens gang betyder sabotagen intet. Den 29. august er den mørkeste dag, jeg kender.

 

23 soldater mistede livet

Tyske standretter blev oprettet. Og i Sønderjylland havde det tyske mindretal oprettet uniformerede korps. De var ikke særlig populære.

Flåden og hæren satte sig til modværge. Dette kostede 23 danske soldater livet. I tønder blev domhuset, politistationen, rådhuset, amtshuset, posthuset, de kommunale værker og jernbanestationerne foruden jernbanebroer.

 

Politimester Brix ville fortsætte

Politimester Ernst Brix blev klokken 4.10 halet ud til den tyske by kommandant på kasernen. Her blev Brix spurgt, om han ville fortsætte i sit embede. Det ville han men ikke medvirke til noget, der stred imod dansk retsbevidsthed.

Seminarierektor Morten Bredsdorff blev en person man samledes om:

• Vi søgte gensidigt at orientere hinanden. Hvilken stilling indtager Kongen? Ministeriet? Rigsdagen?

Man blev enige om, at strejker ikke hjalp noget. Embedsmændene skulle blive ved, så længe de kunne.

 

En meget bekymret amtmand

Greve O.D. Schack, der også var amtmand, var meget fortvivlet og frygtede en grænseflytning. Amtsskolekonsulent Nicolai Svendsen opfordrede ham til at blive på sin post. Han sagde, at han blev på sin post:

• Selv bliver jeg i min kontorstol til de bærer mig ud.

Det var denne holdning, der sejrede ikke blot i Sønderjylland, men også på Slotsholmen i København, hvor departementscheferne gik sammen og dannede en uofficiel regering frem til befrielsen.

 

Militærpatruljer i Tønder og Aabenraa

I Tønder regerede militærpatruljer mod mangelfuld mørklægning og aflytning af engelsk radiofor åbne vinduer ved at affyre varselsskud.

I Aabenraa greb soldater nidkært ind mod sammenstimlen på gaderne. Hans Mørup beretter

• Da Ruth og mig hen på eftermiddagen går en tur op ad Ramsherred og Storegade er der mange mennesker, der vil se, hvad der foregår. Vi mødes to af vores venner, Rosa Vanderherz og Svend Aage Lyck, og når lige at standse op og sige goddag, da hører vi et brøl fra en tysk soldat. Han springer frem mod os med gevær og påsat bajonet og truer med at skyde. Ruth og jeg går den ene vej. Svend og Rosa den anden.

 

12 gidsler i Sønderjylland

Den 29. august arresterede tyskerne ca. 250 fremtrædende personer i Danmark for at sikre at danskerne holdt sig i ro. I Sønderjylland blev 12 mand taget. Blandt dem var min skolelæge på Tønder Kommuneskole, Ejnar Dahl. Claus Eskildsen fra Tønder fik udleveret en skriftlig arrestordre. Her stod der bl.a.:

• Ved flugtforsøg eller modstand vil der gøres brug af våbnet

I Aabenraa blev rektor Georg Buchreiz vækket kl. 4.05 af en høflig tysk officer:

• Jeg har til opgave at arrestere Dem.

Gidslerne i Sønderjylland blev den 8. september samlet på kasernen i Fredericia. Det var formand for det tyske mindretal og leder af NSDAP – N, Jens Møller, der var stærk medvirkende til, at de blev løsladt.

 

Kilde:

• Diverse artikler på dengang.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Hans Schultz Hansen, Henrik Skov Kristensen: Sønderjylland under krig og besættelse 1940-1945
• Gads Leksikon om dansk besættelsestid 1940 – 1945
• Hans Kirchhoff: Augustoprøret
• Sønderjyske Årbøger
• Hans Mørup: På Fløjen

 

Hvis du vil vide mere: Læs på dengang.dk:

• Folkets oprør under Besættelsen
• Københavns Vagtværn 1944 – 1945
• Hans Mørup var på fløjen
• Augustoprøret 1943
• Frihedsrådet -det kneb med opbakningen
• Frihedsrådet som springbræt.