Waffen SS – engang en elitehær

Anmeldelse af Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen, Peter Scharff Smith: Waffen SS – Europas nazistiske soldater (Gyldendal). Bogen er fascinerende og brutal. Man sidder tilbage med tanken – Hvad kan man dog få folk til? Forfatterne er overbeviste om, at flere danskere har begået krigsforbrydelser. Således kan det dokumenteres at divisionerne ved fronterne lånte ved hinanden. Det startede med en elitehær med en benhård ideologisk indlæring. Det endte med skræmte og pjaltede 16 – 17 årige, der måtte tvinges i krig. De nåede at få en 12 dages uddannelse. Inden da havde Himmler den totale magt over Waffen SS. Han var som en konge i sit eget rige, og brugte sine egne metoder for at holde dette ved lige.

 

Materiale fra 16 lande

Det er et sandt mammutværk på 783 sider, men du keder dig ikke en eneste gang. Alene kilde – og litteraturhenvisning fylder mere end 100 sider. En fantastisk bedrift. Det kræver en god organisation at bestyrer alle disse kilder.

Man kan godt forstå, at udarbejdelsen af dette værk har taget flere år. Men det hele synes at gå op i en højere enhed.

De tre forfattere har gennempløjet diverse dagbøger. De har samlet materiale fra 16 lande. Stort set er det ikke ofrene, der udtaler sig i bogen, men soldaterne selv. Men det virker stærkt, for de er nødt til at indrømme, at de har foretaget sig umenneskelige handlinger.

 

Vi husker ”Under Hagekors og Dannebrog”

Oprindelig arbejdede alle tre forfattere sammen på RUC under deres første projekt i 1995, så de har været vant til samarbejde. Nu har de to af dem fået arbejde andetsteds. Det var under projektet Under Hagekors og Dannebrog – Danskere i Waffen SS, der udkom i 1998.

 

11 års historie

Egentlig dækker historien om SS kun 11 år, efter udskillelsen af SA i 1934 til Tysklands nederlag i 1945. I dette korte tidsrum skete der hele tiden en knopskydning med stadig nye embeder og nye arbejdsområder. Og det hele var styret af en enerådig monark ved navn Heinrich Himmler. Ganske tidligt var han Det Tredje riges næst – mægtigste mand.

 

Man havde egen rangorden

Langt fra alle SS’ er var ordensbrødre. Der skabtes i løbet af krigen fire cirkler i Waffen SS. Det var kun de tre inderste cirkler, der kunne blive fuldgyldige medlemmer af Waffen SS. Inderkredsen bestod af tyske statsborgere, de såkaldte rigstyskere.

Rigstyskerne bemandede hovedparten af de højt motiverende SS – divisioner. Dertil kom to andre grupper, Folketyske SS – mænd, Germanske SS – mænd.

 

Officererne så ned på de Germanske frivillige

De såkaldte Germanske frivillige kom fra Danmark, Flandern, Nederlandene og Norge. De var hyppigere ideologisk motiverende nazister og havde derfor en højere stjerne hos Himmler. Men de blev ofte chikaneret af tyske officerer på grund af deres dårlige sprogkundskaber, anderledes sæder og skikke. Eller fordi de som borgere fra liberale demokratier, som ikke havde gennemført en nazistisk revolution, blev anset som blødagtige og skabsdemokrater.

 

Adgang til privilegier og velstand

Hvorfor havde den nazistiske ideologi så stor gennemslagskraft særlig i begyndelsen? Egentlig var Waffen SS kun en elitehær i begyndelsen. Fra organisationens start var det en livgarde for Hitler. Og det sluttede med en multinational og transkulturel hær.

I Himmlers øjne var SS racemæssigt og åndeligt defineret broderskab, som forsvarede Adolf Hitler og den nazistiske stat mod ydre og indre fjender. De udgjorde avantgarden i den fysiske og åndelige rekonstruktion af de tyskdominerende dele af Europa, herunder gennemførelse af folkedrab og forflytninger i stor stil.

Man havde adgang til privilegier og velstand, som fulgte efterhånden som man steg i graderne. Selv om krigslykken vendte ved Stalingrad i vinteren 1942 – 43, vedblev SS’ indflydelse og magt.

Efterhånden overtog medlemmer af dette korps poster og kompetence – områder som før havde tilhørt andre institutioner.

 

Frygtløse og brutale

Fra krigens begyndelse deltog Waffen SS i lige fod med den tyske værnemagt i krigshandlinger. De fik hurtig ry for at være meget mere frygtløse i kamp og brutale mod deres fjender.

I 1939 blev kristne polakker og polske jøder massakreret.

I kølvandet på Polenfelttoget i efteråret 1939 lykkede det Himmler at fjerne SS fra værnemagtens jurisdiktion og skabe en særlig SS – und Polizeigerichtsbarkeit. Med skabelsen af en særlig SS – retsorden kunne man fra SS – toppens sidebakke ideologien op med retslige undersøgelser og straf til dem, som ikke opførte sig i overensstemmelse med SS’ normer.

 

Afhængighedsforhold til Waffen SS

Man skabte også egne normer, som kunne give dødsstraf for homoseksualitet og kriminaliserende omgang med jøder og andre racefremmede elementer.

Også valg af ægtefælle blev en sag for SS. Det krævede ikke blot en arierattest. Himmler lagde også vægt på personlig at kunne tage stilling i sager, som involverede SS – officerers giftemål. Ikke blot familielivet, men hele SS – officerernes gøren og laden blev gjort til et ordensanliggende. Dette tvang den enkelte til en slags afhængighedsforhold

En del af SS – topledelsen var mislykkede mænd, som i deres civile liv havde oplevet fiaskoer. Himmler gav dem ikke blot høje poster. Men han belærte og styrede dem i alt fra valg af ægtefælle til pengeanlæggende.

Han kombinerede også det med uddeling af generøse lån og privilegier med formaninger og disciplinere straffe. På denne måde kunne han hele tiden også styre ledelsen.

 

Himmler holdt øje

Tidligt i krigen indførte man også brevcensur. Men i modsætning til traditionel militærpostcensur brugte SS dette til at lodde stemningen blandt soldaterne. Himmler modtog hver måned lange uddrag af de censurerende breve. Han læste disse med stor iver, for at se, hvad der skete længere nede i korpset.

Dette gav også anledning til, at Himmler indførte nye disciplinere straffe. I sommeren 1942 var der mange klager på for dårlig kost på en SS – kasserne i Graz. Dette fik Himmler til at foranledige oprettelsen af en særlig barak i tilslutning til KZ – lejren Dachau. Her skulle troppeførere, som ikke selv kunne sørge for deres mænds forplejning indsættes et antal uger med forplejning svarende til den forplejning, som de havde givet deres mænd.

Tilsvarende tumlede han i august 1944 med at oprette en særlig utøjsbefængt barak, hvor de førere, som havde misligholdt skadedyrsbekæmpelsen skulle indsættes.

 

Brutalisering og fanatisme

Det fascinerende og uhyggelige er brutaliseringen og fanatismen. De kæmpede med ryggen mod muren og havde overhovedet ingen respekt for deres modstandere.

Bogen fortællerom de talrige forbrydelser som fandt sted over for krigsfangere, civile og ikke mindst jøder. Opsporede SS – mændene jøderne, blev disse enten skudt med det samme eller indsat som tvangsarbejdere ofte med døden til følge.

Under felttoget mod Frankrig dræbte de rask væk britiske krigsfangere. Denne praksis fortsatte stort set til krigens slutning.

 

Spørgsmålstegn ved Waffen SS’ taktiske forståelse

Fra starten blev de fra værnemagtens side stillet spørgsmålstegn ved Waffen SS taktiske forståelse. Man mente, at det hele foregik uden planlægning og omtanke. Værnemagten mente, at de manglede militære ledere.

 

Forbløffende paradokser

I begyndelsen var Waffen SS indrettet efter strenge racemæssige krav. Man fik en benhård ideologisk skoling. Den ideologiske uddannelse var benhård i begyndelsen. Det handlede om racisme, antsemitisme, troskab, hårdhed, lydighed og anstændighed.

Men det endte med forbløffende paradokser, som de tre forfattere afslører. Ja til sidst bestod Waffen SS af 30 forskellige etniske og religiøse grupper, hvor mange efterhånden var blevet tvangsudskrevet.

Disse soldater var organiseret i særlige enheder. Og ofte er disse et eksempel på at Waffen SS i løbet af krigen blev udvandet både militært og ideologisk. Deres militære værdi var ofte meget ringe. Og ofte var soldaterne plaget af druk, lydighedsnægtelse og landsknægtmanér.

Efterhånden opstod Waffen SS af en hær på 38 divisioner, som var en broget multikulturel armé med bosnisk – kroatiske muslimer med fez og feltimamer, baltiske frivillige, tvangsindlagte mindretalstyskere eller i SS – terminologien ”Undermennesker” som ukrainere.

 

Pjaltehære af skræmte drenge

SS – geledderne var fra1944 fyldt op med tvangshvervede 16 – 17 årige, der uden videre blev overført til Waffen SS. Det var slet ikke udrustning til alle. Nogle modtog loppebefængte uniformer. Og nogle purunge rekrutter modtog blot 12 dages uddannelse. Ja de måtte tvinges til at blive kanonføde. Formationer af Waffen SS var i 1945 reduceret til pjaltehære af skræmte drenge.

 

Den ikke ideologiske drejning

Den store hvervning af tyskere og ikke – tyskere bragte flere ikke – ideologiske personer ind i rækkerne. Den ideologiske skoling tabte efterhånden terræn både på officersskolerne og i kasernegården på grund af behovet for øget vægtning af rene militære fag i undervisningen.

Internt i Waffen SS opstod der spændinger mellem de nationale grupper

 

Klare ideologiske rammer

Soldaterne i Waffen SS kom i begyndelsen til at virke inden for klare ideologiske rammer, hvor man svor blind tillid til Der Führer. Man accepterede alle en hensynsløs voldsanvendelse til gennemførelse af de nazistiske planer for et nyordnet Europa efter racemæssige kriterier.

 

Elitetroppen havde udviklet sig til en massehær

Det var altid Waffen SS, der fik de nyeste våben og det var dem, der kom forrest i den tyske propaganda. Panserdivisionerne kom til at høre blandt favoritterne. Dette har også ført til misundelse fra den ordinære værnemagts side.

Eliten blev efterhånden til en massehær. Hæren bestod efterhånden af frivillige og tvangsudskrevne samt krigsfangere, der får bedre mad og betaling havde meldt sig.

I 1944 havde SS udviklet sig til et vidtforgrenet imperium og 600.000 var under våben i Waffen SS.

 

En særlig voldskultur

Om nødvendigt udlånte frontenhederne mandskab til Einsatzgrupperne og en række Waffen – SS – enheder fungerede selv som regulære dødspatruljer.

Blandt almindelige feltenheder opstod en særlig voldskultur, hvor krigsforbrydelser florede på gulvniveau og uden sanktion eller ordre oppefra.

 

Mange massemordere gik fri

I bogen gennemgås også alle de frygtelige forbrydelser, som Waffen SS deltog i. Og man ser også eksempler på, hvordan veteraner forsøger at tegne et billede af sig selv som ganske almindelige soldater. På den måde ville de slippe for straf.

Og mange massemordere undgik da også strafved at samarbejde med de allierede. Ja selv de værste forbrydere blandt Waffen SS’ ledende officerer slap med milde domme eller gik helt fri.

Den moralske supermagt, Sverige blev efter krigen et fristed for SS – frivillige.

 

Barbariske handlinger ikke udpenslet

De barbariske handlinger er ikke udpenslet, men der er korte referater fra soldater, der ikke efterlader læserne i tvivl om, hvad der foregik. Efter forfatternes udsagn var både danske, norske og andre nationers frivillige med til at begå ugerninger, både ved fronterne og senere i KZ – lejrene.

Tyske embedsmænd, som var udstationeret som landbrugsforvaltere i det besatte Ukraine, klagede over tyske soldaters overgreb på lokalbefolkningen. Klagerne omfattede især plyndringer, vold og voldtægter.

Feltgendarmeriets undersøgelser viste, at SS var stærkt overrepræsenteret i de begåede tilfælde.

Efterfølgende blev SS – formationer fra Rusland sendt til Italien for at stive den vaklende italienske kampånd af. Her fandt lignende forbrydelser sted. 10.000 italienske civile blev ofre for partisanbekæmpelse og repressalier.

 

25.000 hollændere meldte sig

Der spores et stort antal selvmord blandt SS – soldaterne. De var meget længere med at komme af med deres nazistiske sindelag end deres kollegaer i værnemagten.

Nogle tal i bogen virker overraskende, således har 25.000 hollændere meldt sig. Også et betydeligt antal kvinder var knyttet til Waffen SS. Godt 8.000 var civilansatte og 4.000 udførte bevogtningsopgaver i KZ – lejre.

 

Danskere kæmpede for en forbryderisk organisation

Danskere, der meldte sig til tysk tjeneste, var en del af en overordentlig forbryderisk organisation, der blev dømt ved Nürnberg. Det kan godt være at motivationen var at gå i krig mod Sovjet, men det ændrer ikke på det faktum, at man kæmpede for Nazityskland.

 

En fængslende og velskrevet bog

Bogen er fængslende og velskrevet. Lad dig ikke afskrække af omfanget. Læs hver side. Mon ikke bogen bliver en international bestseller. Den er i hvert fald på et meget højt internationalt nivue.

Bogen er også et rystende eksempel på, hvad man egentlig kan få folk til. Tanken er også nærliggende om Himmler egentlig var ude om den totale magt, ikke blot i Tyskland, men i hele Europa. Han fik jo egentlig mere og mere magt.

 

 

• Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen, Peter Scharff Smith: Waffen – SS – Europas nazistiske soldater (Gyldendal) 783 sider.

Hvis du vil vide mere: Her på www.dengang.dk har vi 154 artikler om Tiden før, under og efter Besættelsestiden, herunder anmeldelser af andre gode bøger fra den tid: Læs

 

• Søren Kam og hans erindringer
• Modstand 1933 – 1942
• År nul – en fortælling om 1945
• At handle med ondskaben
• Sønderjylland besat
• De danske varulve
• De hvide busser – nok engang
• Danskerpak og Tyskerpak
• Hvad skete der i Bobrusk?
• Kryssing og Frikorps Danmark
• SS – absurde grusomheder
• Werner Best
• Mirjams flugt
• I ondskabens tjeneste af Holocaust
• Danskeren, der ville dræbe Hitler
• En frihedskæmper i Tønder og mange flere