Tønder – egnen 1814 – 1848(b)

Dette er en ny-redigering af en ældre artikel. I de 34 år vi beskriver, var der meget forvirring her ude på vestkysten. Vi beskriver udviklingen især i Tønder, Højer, Bredebro og Løgumkloster. Men vi tager nogle ture til Ribe, Aabenraa, Rendsborg og andre steder. I Tønder var der både kosakker og skiftevis danske og tyske tropper. Flere gange var apoteker Nagel fra Højer arresteret. Tre års krigen var startet. I Tønder var det skiftevis dansk og tysk. Der blev arresteret på livet løs afhængig af sindelag, og hvem der havde magten.

 

Kosakker i Tønder

I begyndelsen af 1814 var der kosakker i Tønder. Det viste sig at være skikkelige folk. Men de var hurtig væk igen. I februar skulle der komme 300 polske soldater til Tønder.

 

Får dør i hobetal

April 1837 startede vinterligt. Det så sørgelig ud for kreaturerne. Der var mangel på foder mange steder. Mange kreaturer var allerede bukket under. Det var især får, der gik ud over. Omkring tusind får mistede livet.

 

Stormflod

En stormflod har igen raseret vestkysten den 8. – 9. januar 1839. Den synes at have været kraftigere end i 1825. Marker er blevet belagt med store ismasser. Mange huse og bygninger er ilde tilredte, mange er forsvundet. Vandet gik meget højt i huse, og mange dyr er druknet i vandmasserne.

 

Kongeparret i Aabenraa

Den 4. august 1840 var næsten alle gader i Aabenraa illumineret, og æresporte rejst. Kongeparret var på besøg.

 

Dårlig Kvægmarked i Tønder

Kvægmarkedet den 8. maj var dårligt, og priserne var helt i bund.

 

Atter forhøjet vandstand

Endnu engang den 27. juni 1842 har vandet stået højt. Ved Ribe står engene atter engang under vand.

 

Præstegården i Hjerpsted brændte

Præstegården i Hjerpsted brændte her omkring årsskiftet 1843.

 

Friser – fest i Bredsted

En stor friser – fest blev afholdt i Bredsted den10. Juni 1844. Der var masser af musik og taler på frisisk.

 

Kongeparret i Løgumkloster

Kongeparret besøgte den 9. september1844 Løgumkloster.

 

Humlekærren til salg

Den kendte kro, Humlekærren var på aktion. Man havde forlangt 10.000 mk. men ingen bød på kroen. Det var den 26. marts 1845.

 

Kongen i Tønder

Kongen kom den 5. august 1845 til Ribe. Han kørte videre via Løgumkloster til Tønder

 

 

Vandet var højt i Brede Å

Vandet var temmelig højt den 8. august 1845 ved Brede Å. Alle enge stod under vand, og vandet stod næsten under broen.

 

Hø ved diget

Meget hø var drevet op til diget ved stormfloden. Her var vel 1.000 læs. Der skulle ligge lige så meget ved Emmerlev. Det var den 22. august 1845.

 

Musikalsk underholdning på Trøjborg

Den 7. januar 1846 var der musikalsk underholdning på Trøjborg.

 

Stændervalg i Tønder

Den 8. februar 1846 var der valg til stænderforsamlingen. Tønder lå i 7. distrikt.

 

Kongeparret atter på besøg

Den 8. september 1847 var kongeparret begunstiget af pragtfuldt vejr fra deres sommerresidens på Föhr på vej til Ribe. Men der var først ophold på Trøjborg og bagefter i et oplyst Bredebro. Og her var der sandelig sørget for majestæterne. Der var marcipan fra Flensborg, og frugter fra Hamborg.

Dertil forskellige vine, portvin og champagne.

 

Kongeparret så derefter 25 kniplingspiger stærk koncentreret i deres arbejde. Og så sandelig, kongeparret købte for 800 mk.

Det var ærgerligt, at man ikke kunne skaffe noget musik til anledningen. Men der var ingen at få, hverken i Tønder eller Ribe. Alle var engagerede.

 

Det var en succes. Egentlig skulle de kongelige kun have været der i en halv time, men de blev i halvanden time.

Kongen havde spurgt til høsten, og han spurgte, hvad man syntes om vejene. Og det blev svaret, at efter en tid med tørvejr, var de udmærket at køre på.

 

Kongen fornærmet i Døstrup

Det gik ikke gået så godt med besøget i Døstrup. Pastor Kock ville holde en tale i kirken. Men først skulle kongeparret stige af ved præstegården og få en lille forfriskning. Men der var ingen til at modtage kongeparret. Kongens vogn kørte derfor hen til kirken, men her var mørkt. Her snublede kongen. Præstegården blev ikke betrådt ved dette besøg. Hurtig kørte kongeparret videre nord på.

 

I Ribe Avis blev kongeparrets besøg i Brede meget positivt omtalt.

 

Kongens fødselsdag blev fejret

Den 18. september blev kongens fødselsdag fejret. Det blev danset til klokken fire om morgenen.

 

Sukkerkogeri på aktion

Den 19. november 1847 var Sukkerkogeriet i Højer på aktion. Det købte N. Petersen for 10.750 mk. Det var kun en mere, der havde budt.

 

Kongen er død

Den 20. januar 1848 døde den gode Christian den Ottende. Han nåede kun at regere i otte år.

 

Hestemarked i Løgumkloster

Den 23. marts 1848 var der hestemarked i Løgumkloster. Der gik rygter om, at der havde været oprør i Rendsborg. I Aabenraa og Haderslev skulle der have været ballade, og det udskrevne militær ville ikke møde.

 

Masser af rygter i Tønder

Der var masser af rygter i Tønder i slutningen af marts 1848. Alt militær og heste var indkaldt. I København skulle de gamle ministre være afskediget. Et nyt ministerium skulle være dannet. Spændingen mellem dansk og tysk voksede.

 

Nu blev det bekræftet, at Slesvig – Holstener havde taget Rendsborg i deres besiddelse, anført af Prinsen af Nør.

 

Stort røre i Tønder

Den 26. marts 1848 var der stort røre i Tønder. Overalt i hertugdømmerne havde man anerkendt den provisoriske regering. Alle embedsmænd blev nødt til at anerkende den, ellers måtte de gå af.

 

Amtsforvalteren i Tønder, Holstein ville uden ordre have sendt kassebeholdningen til Ribe. Men det rygtedes, og hans hus blev besat og bevogtet af borgere. Kassebeholdningen blev under bevogtning sendt til Rendsborg. Holstein måtte bide i det sure æble og anerkende regeringen i Rendsborg, ellers var han blevet afsat.

 

Mange mennesker strømmede til Rendsborg. De ville forsvare fæstningen og den nye regering. Alle seminarister ville denne nat forlade byen.

Alle Kiels studenter skulle være ankommet, ligesom preussiske hjælpetropper skulle være på vej.

 

Situationen var præget af uro. Man så med ængstelse på fremtiden.

 

Uroen fortsatte

Kongen af Preussen havde proklameret at man ville sikre og med våben beskytte Slesvig – Holsten.

Det gik rygter om, at Christiansborg skulle være omringet, for at forhindre, at kongen tog flugten.

 

I Flensborg siger rygterne, at der skulle være ankommet 2.000 soldater fra Rendsborg. De skulle angivelig tage videre til Haderslev, hvor man ikke ville anerkende den ny regering.

Det siges, at danskhedens fører, Lauritz Schou måtte flygte.

En borgervagt måtte sikre Koch, der var redaktør af bladet Dannevirke.

 

Tropper samles i Kolding

Rygterne på Tønder – egnen sagde, at der i Kolding blev samlet tropper fra Jylland og Fyn. Der skulle være samlet ca. 20.000.

Kongen vil stille sig i spidsen af tropperne og bekæmpe oprørerne i hertugdømmerne. Det ser farlig og truende ud. I Tønder var man bange for, at der ville flyde meget blod og komme store ødelæggelser.

 

Herredsfoged Brasen var forbitret på de tysksindede, især dem fra Tønder. Han mente, at friserne ville forene sig med de dansksindede. I Haderslev skulle danskerne have fået overmagten, og fyret borgmesteren. Men det var kun rygter.

 

Forsamling i Bredebro

Den 30.marts1848 havde nogle vigtige personer forsamlet sig. Det var herredsfogeden og præsterne fra Skærbæk, Mjolden og Visby. Man talte om bevæbning og andre ting.

 

Degnen var også indkaldt. Man ville ham til at erklære sig dansk eller tysk. Man bebrejdede ham, at han underviste på tysk.

 

Til Haderslev skulle der være ankommet 4.000 danske soldater. Senere skal der komme 5.000 flere.

Den provisoriske regering havde erklæret Danmark Fuldstændig krig. Og Preussen sammen med Det Tyske Forbund ville bakke op.

 

Flere rygter

I Løgumkloster opstod der her dagen efter flere rygter. De gik ud på at tyskere var på vej til Haderslev for at kæmpe.

 

Barrikader i Ribe

Porten blev den 1. april sat i forsvars – position. Mange sten var samlet, som man ville smide i hovedet på fjenden.

 

Gemytterne i kog i Højer

Apoteker Nagel havde fået flere fjender. Det skyldtes hans meninger og ytringer i den nationale strid. Rygterne ville vide, at de danske tropper havde besat Aabenraa, og drevet tyskerne på flugt.

 

Ballade i Løgumkloster

En gruppe Ribe – borgere var taget mod Løgumkloster for at anholde øvrigheds – personer. I de sogne, de passerede sluttede bønder sig til. En skare på flere hundrede mand nærmede sig Løgumkloster, hvorfra en delegation med Dannebrogs – flag mødte frem.

I Løgumkloster blev birkefoged Elvers, doktor Rolfs og gæstgiver Ipsen arresteret og transporteret til Ribe. Man ville også have fat i amtsforvalteren, men han var flygtet.

 

Tønder ville modtage danske tropper

Den 3. april1848 ankom et par hundrede soldater til Løgumkloster. De skulle skabe orden. Men det var nu ikke noget at komme efter

 

Tønder havde erklæret sig villig til at modtage danske tropper.

 

Tropper til Tønder

Den 4. april 1848 rykkede militæret ind i Tønder uden modstand. Kun nogle bønder var utilfredse med, hvad der skete. 14 – 16 stykker skulle være blevet anholdt.

 

Andre tropper var nået til Flensborg. Tyske fortropper, skulle på tilbagetoget fra Aabenraa have begået uro og havde plyndret.

I Kiel skulle danskere været blevet smidt ud af byen.

 

Pludselig ved aftenstide kom der ordre fra herredsfogeden, at alle mellem 18 og 60 år i nabokommunerne skulle ile til Tønder. Rygterne gik, at der var blevet uorden og galskab der.

 

Grunden til at der var blevet kaldt til mobilisering, var at man frygtede friserne. Men de forholdt sig i ro.

Militæret turde alligevel ikke at tilbringe natten i Tønder. De tog til Møgeltønder, og overnattede her. Der var de mere sikker, troede de.

 

Der var i Tønder opstået rygter om, at friserne ville komme i hobetal, og stå de tyske bi. De danske tropper fik kolde fødder. Måske var det, fordi de ikke var så mange.

 

Meldinger syd fra

I Tønder kunne en kniplingsforhandler fortælle, at i Rendsborg var 1.500 preussere med artilleri rykket ind. Befolkningen havde været så glade, at byen var blevet illumineret. Flere tropper var undervejs. De kom også fra Hannover, Braunsweig, Mecklenburg og mange andre steder fra. Den 10. afdeling af Det Tyske Forbunds tropper var parate til at rykke ind i Holsten.

 

De danske tropper rykker frem

Den 9. april 1848 gik rygterne i Tønder på, at de danske tropper skulle være rykket frem til Bredsted. Man ville til Husum og herfra danne linje til Flensburg. Man ville afskære de tyske tropper der. Efter sigende skulle der kun være 2.000 mand.

 

Der blev også sagt, at ved Flensborg var flere huse skudt i brand.

 

Var Kobbermøllen brændt?

Friserne var blevet godt sure over angrebet fra borgerne i Ribe, der var gået via Løgumkloster mod Tønder. De opfattede det som en krigserklæring.

 

Og endnu flere vedholdende rygter var opstået i Tønder, og det var, at Købermøllen ved Flensborg var blevet brændt. Man sagde, at Flensborg skulle angribes, og at 500 var sprunget over til den danske hær.

 

De preussiske tropper skulle være gået over Holstens grænse og rykket frem mod Slesvig. Den tyske forbundsarmé skulle være beordret til at rykke ind i Danmark.

 

Mange Faldne

Den 10. april mente man i Tønder at vide, at Flensborg skulle være faldet. Det havde kostet meget blod, således skulle 1.300 tyskere være faldet og 700 taget til fange.

Hvor mange danskere, der var faldet, sagde rygterne ikke noget om.

 

Danske tropper havde kæmpet bravt

Rejsende øst fra kunne i Tønder fortælle, at det ikke gik så galt, som man havde frygtet. Danske tropper havde kæmpet bravt ved Bov, og havde trængt fjenden tilbage til Flensborg.

 

Mange skulle have kastet deres geværer under deres vilde flugt. Mange blev taget til fange, og andre flygtede mod Slesvig. Studenterne havde forsvaret sig bedst, men her var der mange faldende.

 

Mange i Tønder kunne ikke forstå udviklingen. Dansk og tysk havde i mange år haft det så fredelig med hinanden. Nu står man i samme land og bekriger hinanden.

 

Søndag den niende havde kampen fundet sted. Kongen ankom fra Sønderborg til Flensborg. Han blev godt modtaget af byens befolkning. Og det vakte åbenbart begejstring, da han kun ledsaget af to officerer gik rundt i byen.

Når Slesvig er rømt, agter kongen at tage sæde på Gottorp.

 

Til konge eller Slesvig – Holsten?

I Tønder måtte embedsmændene atter tage stilling. Ville de bakke kongen op, eller ville de bakke Slesvig Holsten op. Var det sidste tilfældet, måtte de tage deres gode tøj og gå.

 

Kanonbåde ved Højer

Den 14. april1848 kunne man ved Højer observere, at der lå kanonbåde ud for byen og spærrede for skibstrafikken.

 

Kongen var på vej til Tønder?

Kongen var taget til Slesvig, men var taget tilbage til Flensborg for en sikkerheds skyld. Preusserne var nu for alvor gået ind i krigen. Rygterne ville vide at kongen var på vej til Ribe over Tønder. Andre rygter sagde, at man godvillig havde åbnet portene for de danske tropper i Rendsborg. Hvad var mon sandt?

 

Kongen taget til København

Den 17. april 1848 erfaredes det, at kongen var taget til København. Tropperne skulle nu stå over for hinanden ved Rendsborg. De tyske forbundstropper var nu på vej til landsdelen. Her på vestkysten var man efterhånden i vildrede med, hvad der skete.

 

Kongen var i Fredericia

Dagen efter erfarede man så, at kongen var i Fredericia. Åbenbart skulle der være våbenstilstand i nogle dage. Ved aftenstide genlød egnen af kanonskud i vesten. Det var ude fra Vadehavet.

 

Flere rygter

Den provisoriske regering skulle nu være flyttet til Altona. Og der var åbenbart nu kun 4.000 preussere i landet. Og rygterne fortsatte. Nu skulle der åbenbart også være landet svenske tropper.

 

Handelen ligger stille

Skibsfarten var standset. Der var ingen gang i handelen her i slutningen af april. Både i Husum og Tønder ser det sørgeligt ud.

 

Slag ved Dannevirke

Den 24. april skulle der være foregået et slag ved Dannevirke. Tyskerne havde sejret. Mange danske var blevet taget til fange, og der havde flydt meget blod. Danskerne havde kæmpet bravt, men måtte give efter for overmagten.

 

Tyskernes udrustning havde været meget bedre end de danske. Der havde været en vild flugt, og fjenden skulle nu stå lige ud for Flensborg.

En stor del af den danske hær var flygtet til Angel. Frygten var, at den danske hær måtte kapitulere.

 

Jubelråb i Tønder

I Tønder tænkte man på, at den gamle regering burde have blevet ved magten. De havde sikkert fundet en diplomatisk vej til at løse krisen.

Fra Flensborg skulle en del dansksindede være flygtet.

 

Og nu genlød Tønder igen af jubelråb efter den tyske sejr. Og friserne var efter den tyske sejr, taget hjem.

 

 

Danskerne havde forskanset sig

Det forlød her på vestkysten, at danskerne havde forskanset sig ved Rise og Bjerndrup.

 

Det så vel ikke så sort ud?

Ifølge Apenrade Ugeblad var det danske tilbagetog foregået i god ro og orden. Man havde fået kanoner m.m. med sig. Man havde endda erobret to faner. Man havde forskanset sig ved Hellevad og Bov.

 

Og så gik rygterne igen på, at svenske hjælpetropper var på vej, og at den engelske flåde lå i Elben.

Herredsfoged Brasen havde taget flugten. Det kom ham bestemt ikke til ære.

 

Tropper i Højer

Tyske tropper havde indtaget Højer. Det skulle være i alt 1.200 mand. Alle dem, der havde støttet danskheden, herunder apoteker Nagel skulle afstraffes.

Den straf gik ud på, at han skulle indkvartere 100 mand og give dem mad og drikke.

 

En holstensk soldat viskede til apotekeren, at han skulle gemme kostbare ting. For blandt soldaterne var mange uærlige. Selv flygtede apotekeren nord på.

 

Også tropper i Bredebro

Dagen efter, den 29. april 1848 blev Bredebro besat af en fortrop på 60 mand, som kom fra Højer.

 

250 mand lå i Tønder. Og Haderslev skulle også være indtaget.

 

Intet stjålet

Da apoteker Nagel kom tilbage til Højer den 3. maj frygtede han det værste. Der var kun taget 2 par støvler og 2 knive.

 

De tyske tropper var nået til Ribe, og de var også nået videre til Vejle. Forlydender ville vide, at de danske tropper havde trukket sig tilbage til Als.

 

Der var spærret ved Kongeåen. Ingen kreaturer måtte komme over.

 

Tyske flag var hejst i Tønder

Et par hundrede Slesvig – Holstenske soldater havde pillet Dannebrog ned i Tønder og hejst deres eget flag.

Rygtet gik, at stiftamtmanden i Ribe var rejst. Den gamle herredsfoged Drøhse i Tønder skulle være afsat.

 

Wrangel brandskatter

Rygterne gik nu, at den preussiske overgeneral var begyndt at brandskatte og rekvirere heste.

 

Skal aflevere vogne

Den 22. maj var der kommet ordre om, at heste og vogne skulle afleveres. Et rygte var opstået, at der ved Hejls var kommet til en træfning, hvor overgeneral Wrangel var blevet taget til fange.

 

Krigsskat

I bladene kunne man læse, at Wrangel havde proklameret, at ”jyllænderne” skulle pålægges en krigsskat af to millioner spec. til erstatning for de skibe, den danske marine ødelagde.

 

Prinsen i Tønder

Den 29. maj 1848 var prins Friedrich med sin tyske soldater i Tønder. Han blev modtaget med æresporte og blomster og løv strøet på vejene. Men pludselig kom der melding om, at en del af tropperne skulle returnere mod østkysten. Her var åbenbart sket noget.

 

Var tyskerne på tilbagetog?

Rejsende fra østkysten kunne den 31. maj 1848 berette om, at tyskerne var på tilbagetog. Haderslev og Aabenraa skulle nu åbenbart igen være dansk. Åbenbart havde de store magter grebet ind.

 

Grænsen besat af danskere

Danskerne skulle nu have besat grænsen ved Kongeåen. Tyskerne skulle have samlet sig ved Flensborg.

 

Tyskere taget til fange

Den 2. juni 1848 skulle 200 danske soldater være kommet til Løgumkloster. De havde taget 25 tyskere til fange. 13 tyske embedsmænd var flygtet fra byen. For den lokale befolkning i det vestlige var situationen efterhånden en del forvirret.

 

Flere danske tropper

Dagen efter kom der endnu flere danske soldater til Løgumkloster. De skulle efter sigende fortsætte mod Tønder. Her havde angsten bredt sig blandt de tysksindede.

 

Tyskere atter i Tønder

Den 5. juni1848 var er atter kommet tyske tropper til Tønder. Der skulle være ca. 1.400. 25 danske dragoner var taget til fange. Også i Løgumkloster og Sølsted skulle der være masser af tyske soldater.

 

Ved Rødekro var der kommet til et sammenstød. Her havde danskerne sejret. Dagen efter havde det været en træfning i Sundeved, hvor mange danskere skulle være faldet.

Danskerne havde forladt forlægningerne ved Kongeåen, samtidig med, at de havde ødelagt broerne.

 

Apotekeren taget til fange

Den 12. juni kom meldingen om, at apoteker Nagel fra Højer var blevet arresteret og bragt til Tønder. Han var blevet udsat for langvarige forhør om sit politiske virke.

 

Og igen indløb rygter om en træfning ved Genner, hvor Wrangel skulle være blevet omringet. Men efterhånden troede man her ude vest på ikke mere på alle de rygter.

 

Tønder – nærmest forskanset

Tønder var den 16.juni nærmest forskanset. Wrangel var rykket frem til Kongeåen.

 

På Trøjborg var 60 dragoner indkvarteret. Også i Visby og Højer var der masser af soldater.

 

Tropper på vej mod nord

I slutningen af juni var apoteker Nagel igen blevet arresteret. I Flensborg havde mange tropper samlet sig, og var på vej mod nord.

 

Rygtet gik på, at i midten af august var tyske tropper gået over Kongeåen ind i Jylland. Og mens alt dette foregik tog kongefamilien til Föhr.

 

Et andet rygte gik på, at den provisoriske regering var blevet opløst. En anden blev oprettet med folk fra hertugdømmerne.

 

Var der virkelig våbenstilstand?

Fra mange sider blev det berettet om, at en våbenstilstand var undervejs med gunstige betingelser for Danmark.

 

Den 3. september 1848 forlød det, at man i Rendsborg, Kiel m.m. havde besluttet at erklære hertugdømmerne til republik.

 

Opstand i Kiel

Rygterne ville vide, at der havde været opstand i Kiel. De tyske tropper, der skulle være taget syd på, var i stedet taget mod nord. Hertugen af Augustenborg havde forladt landet, og taget til et gods i Sverige.

 

I Husum protesterede man mod at blive indlemmet i Det Tyske Forbund.

 

Kunne ikke acceptere våbenstilstand

Det forløb fra Landsforsamlingen i Kiel, at man ikke kunne acceptere betingelserne for en våbenstilstand. Denne var dikteret fra Frankfurt. Man ville med al magt sætte sig imod.

 

Alvorlige meldinger

Der indløb den 12. september nogle foruroligende meldinger fra rigs – ministeriet i Frankfurt. Ministeriet var blevet opløst, og betingelserne omkring våbenstilstanden var blevet forkastet. Nu kunne krigen for alvor bryde ud igen. Danskerne havde glædet sig for tidlig.

 

Her forlader vi første del af beretningerne herude vest på.  Vi er midt i tre – års krigen, også kaldet den første slesvigske krig. I stedet for at beskrive krigsskuepladsen er vi i gang med at beskrive den forvirring, begivenhederne giver, her ude på vestkysten.

Men bare rolig vi fortsætter med anden afdeling – med det videre forløb.

 

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• dengang.dk – div. Artikler
• Kniplingskræmmer Jens Wulff’ s Dagbog

 

 

Hvis du vil vide mere:  www.dengang.dk indeholder 1.708 artikler – Hvis du vil læse om udviklingen i Sønderjylland på den tid så se bare.

 

 

Under Sønderjylland (200 artikler):  

• Begik Kongen højforræderi?
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Istedløven brøler stadig
• Rendsborg 1848
• Sønderjylland til Ejderen

 

Under Aabenraa (164 artikler):

• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa 1864
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Mennesker i Aabenraa
• Aabenraa under preussisk/østrigsk styre
• Aabenraa Amt – i den første tid efter 1864

 

Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):

• Sejren ved Bov
• Kampen ved Bov – og de slesvigske krige
• Karsten Thomsen fra Frøslev

 

Under Højer (77 artikler)

• Heltene i Vadehavet
• Hammers krig i Vadehavet
• Min barndom i Højer

 

Under Tønder (272 artikler):

• Dagbog fra Møgeltønder
• Kongeligt besøg i Tønder
• Soldat i Tønder 1851
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Ulrich – en Fysikus fra Tønder 1-2
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Tønder – egnen 1848 – 1858 (b)
• Kosakker på Torvet i Tønder
• 1864 i Tønder
• Tønder 1864
• Turen går til 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864

 

Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening (22 + 119 artikler)

• Slesvig-Holstenisme, et flag og en sang
• Da vi næsten fik en svensk konge
• Manden, der skabte grænsen

 

Under 1864 og De Slesvigske Krige (15 artikler)