Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Tønder – Egnen 1848 – 1858 (2) (b)

Marts 9, 2021

Tønder – egnen 1848 – 1858 (2) (b)

Dette er en ny- redigering af en ældre artikel. Her følger anden afdeling af livet herude vest på under blandt andet tre – års krigen. Et forvirret liv med skiftevis tysk og dansk herredømme. Embedsmænd blev fyret og igen indsat. Der var vold mod henholdsvis tysk – og dansksindede. Tusindvis af mennesker døde i de slesvigske krige. Og så her i den første slesvigske krig var der mange omkomne. Masser af rygter fulgte i kølvandet på krigen. Men også lokalt ude vest på var der kamp. Særlig apoteker Nagel i Højer fik ”kærligheden” at føle.

 

Kaotiske forhold

Vi fortsætter vores beretning i dagbogs – form om forholdene for befolkningen her i Vest – Sønderjylland. Det er midt i den første Slesvigske krig, også kaldet Tre – års krigen. Alt efter, hvem der har magten, så bliver både tysk – sindede og dansk – sindede arresteret. For befolkningen var det både forvirrende og kaotiske forhold.

Våbenstilstandens betingelser er netop blevet forkastet af tyskerne.

 

Pastor Gram blev valgt

Den 5. oktober 1848 var der i Bredebro valg til Landsforsamlingen i København. Her blev pastor Gram fra Daler valgt. Opstillet var også Knudsen fra Ballum. Beck fra Trøjborg havde ellers peget på ham.

 

På åben mark

Valgstedet skulle have været i kirken, men den tilhører Hertugdømmet Slesvig. Så derfor blev valghandlingen henlagt til en åben mark, som tilhørte Ribe Amt. I gamle dage lå her sognefogedens fenne.

 

En ny regering

Den 24.oktober 1848 indløber meldingen om at våbenstilstanden alligevel blev efterkommet. Den provisoriske regering er trådt af, og en ny er dannet indtil freden bliver genindført. Den ny regering kom til at bestå af blandt andet Reventlow, Jersbeck, v. Heintze, v. Moltke, Preuser, Boysen, Bremer og Bargum.  Ligeledes skal Landsforsamlingen opløses.

 

En ny herredsfoged

Den 7. december 1848 overværede den nye herredsfoged, Thorup, Tingretten. Brasens gård var blevet solgt for 7.000 Rigsdaler.

I Rendsborg havde militæret igen lavet ballade, men det var igen blevet ordnet.

 

Præsterne sang med

Den 15. december 1848 inviterede den ny herredsfoged til fest på Trøjborg. Ved afsked blev der sunget en krigssang, Den Tapre Landsoldat. Især præsterne sang godt med på denne sang.

 

Den 21. december 1848 forlød det, at tyske tropper var på vej. På Als er de danske tropper blevet forstærket.

 

Når man blandede sig i trafik

Den 27. decmber 1848 kunne man først høre knægte synge Den tapre Landsoldat forbi apoteket i Højer. Et stykke tid efter kunne man så høre Schleswig – Holstein mehrunschlungen. Måske var det for at genere apoteker Nagel? Sådan var det, når man blandede sig i politik.

 

Bønderne i oprør

Den 19. januar 1849 var der tropper overalt på vestkysten for at hjælpe med skatteindkrævning. Men bønderne havde grebet til våben og jaget tropperne bort.

 

Den 28. januar 1849. Kampene mellem bønderne og soldaterne havde betydet mange sårede bønder, 2 soldater var døde. 30 landmænd var taget til fange og ført til Haderslev. Mange landmænd var flygtet, nogle til Ribe, andre til Ballum og Rømø. (På vores hjemmeside har vi to artikler om kampene ved Brøns).

 

Nagel – igen indkaldt til stævning

Den 26. februar 1849 fik Apoteker Nagel en stævning. Han skulle igen give møde på Tønder Rådhus.  Han slap med en mult af 40 mk. for at have udbredt proklamationer. Han protesterede og ville anke til Overretten.

 

Den 26. marts 1849 udløb våbenstilstanden.

 

Igen kamphandlinger

Den 4. april 1849 hørte folk ved vestkysten, at der havde været en træfning ved Sundeved.

 

Den 6. april 1849 var krigen brudt ud ved østkysten. Mange kamphandlinger havde fundet sted. Haderslev var taget af tyskerne, men igen blev trængt tilbage til Flensborg. .

 

Den 7. april 1849 gik rygterne, at danskerne igen var på tilbagetog.

 

Krigsskibe taget af tyskerne

To dage efter blev det bekræftet, at ved Eckernförde var linjeskibet Christian den Ottende sprængt  i luften med 84 kanoner og fregatten Gefion med 42 kanoner blev taget. Dette skulle åbenbart være sket den 5. april.

 

Danske tropper truet

Den 11. april 1849 går rygterne på, at tyskerne skulle være kommet til Kolding. Als skulle den danske styrke være blevet taget. Tusinder skulle være faldet og kongen skulle være skudt. 7.000 skulle være taget til fange. Alt dette kunne ikke have sin rigtighed.

 

Og i Tønder blev det den 13. april sagt, at man havde givet de danske tropper et ultimatum. Enten skulle man rømme Als, ellers blev hele Jylland besat.

 

Nye tropper til vestkysten

De dårlige nyheder fortsatte. Den 17. april forlød det, at Dybbøl Skanse samt brohovedet til Als blev taget med storm af tyskerne. Flere tusinde skulle være blevet dræbt eller såret.

 

I løbet af dagen forlød det, at såfremt de tyske tropper overskred grænsen til Jylland ville det føre til krig med Sverige og Tyskland.

 

Den 21. april kom en del tropper fra Flensborg til Tønder, Møgeltønder og Højer. De besatte blandt andet havnene langs vestkysten.

 

Dagen efter gik rygterne på, at Kolding skulle være blevet besat. De havde altså overskredet grænsen.

 

Indkvartering ved vestkysten

Den 23. april er der indkvartering af fremmede tropper i Daler, Gærup og Visby. Allerede den 20. skulle tyske tropper være overskredet grænsen ind i Jylland.

 

Den 25. april var tropperne forsvundet fra Møgeltønder. De var marcheret mod Haderslev. Det hed sig, at der havde fundet et blodigt slag sted ved Kolding, og en del af byen var blevet brændt. Nu var det hvis gået løs på det stakkels Jylland.

 

Dagen efter opstod rygterne, at Vejles amtmand, Orla Lehmann var taget til fange og sendt til Gottorp.

 

Kanonbåd ved Højer

I havnen i Højer lå en tysk kanonbåd. Den 30. april var flere kanonbåde taget til Rømø, for at kapre Tøge Tygesens Islands – farer med fuld ladning. Den skulle have haft en værdi af 10.000 mark.

 

Den 1. maj 1849 nedbrændte Peter Bossens gård i Mjolden. Hele besætningen undtagen en enkelt hest blev flammernes bytte. Desuden nedbrændte 2 småhuse.

 

Tyske tropper ind i Jylland

Den 11. maj bekendtgjorde aviser, at forbunds – tropperne var rykket ind i Jylland. Og i Højer skulle der findes plads til 300 soldater.

 

To dage efter kom en del tyske tropper gennem Bredebro. De skulle overnatte i Døstrup, og siden drage videre mod Ribe.

Der kom ordre om at levere havre, hø, halm, flæsk og brød til Kolding.

 

Nagel på en kanonbåd

Den 28. maj måtte apoteker Nagel stille på en kanonbåd i havnen i Højer. Han var blevet angivet for sit danske sindelag og for nogle uoverlagte ytringer.

 

En masse brand – og krigsskat måtte betales. Og det så ikke ud til, at det var fred foreløbig. Man håbede på russernes hjælp.

 

Den 25. juni 1849 havde folkene på kanonbåden i havnen ved Højer gjort indsigelse mod de rød hvide farver på stakittet foran apoteket. I drukkenskab var et par af soldaterne på vej til et indbrud på apoteket, men apoteker Nagel havde forhindret dette med et gevær.

Soldaterne blev efterfølgende stillet for en krigsret.

 

Atter engang våbenhvile

Den 9. juli 1849 blev det berettet om kamphandlinger ved Fredericia. Danskerne slog tyskerne tilbage. De erobrede fjendens kanoner. Der skulle være mange dræbte.

 

Der skulle ifølge aviserne omkring den 15. juli være indgået våbenhvile.

 

Hertugdømmerne skulle være gået imod våbenhvilen. Det så stadig farlig og truende ud.

 

Svenske tropper i Nordslesvig

Den 21. juli 1849 studerede man våbenstilstanden i Tønder. Det så ud som om at Slesvig skulle skilles fra Holsten. De aviser man studerede, var over en uge gammel.

 

Kloster Marked blev afholdt den 24. august 1849 trods krig og ufred. Her var der ingen spor af dette.

 

Den 31. august 1849 havde svenske tropper besat Nordslesvig. Her skulle de blive ind til freden havde indfundet sig. 4.000 preussere var stadig i Sydslesvig.

Men indbyrdes blandt tyskere og danskere var det en hadefuld stemning.

 

Embedsmænd fyres

Ifølge bladet Mercur var mange embedsmænd i Slesvig fratrådt. Flere ville følge efter.

 

Den 27. august 1849 var der en del uro i Tønder i anledning af en ny amtmands tiltrædelse. En del embedsmænd var blevet afsat, men befolkningen gik imod dette. Således var det ikke blot i Tønder, der var uro, men også i Husum, Tønning og andre steder.

 

Den 17. oktober 1849 var der 400 preussere i Tønder. Men ellers var det stille og rolig.

 

I Højer var der igen en del gnidninger mellem danske og tyske. Forbitrelsen var stor.

 

Landet var igen truet

Den 30. november 1849 var der stor frygt for, at krigen skulle genopstå. Det så meget truende ud. Landet blev igen truet med stor ødelæggelse.

 

Den 1. februar 1850 var en del præster blevet afskediget og nye indsat. Men det var ikke til befolkningens begejstring.

 

Den 4. februar 1850 står vejen til Døstrup under vand. I Skærbæk var vandet så højt, at det gik ind i husene.

 

Det brændte på Trøjborg

En trist ulykke opstod den 8. marts 1850. På Trøjborg brændte Hede – eller Brænderigården. Det startede som en lille skorstensbrand. Dampkedlen og en del af bygningen blev bortsprængt. En person er blevet dræbt.

 

Stor forvirring

Den 30. marts 1850 blev kontrollør Hinricksen i Højer afsat efter ordre fra ”stattholderskabet” i Rendsborg.

En stor forvirring er opstået. Ingen ved, hvem der har myndigheden. De svenske tropper lader hver gøre sit.

De preussiske tropper havde forladt Tønder og andre byer på vestkysten. I Tønder så det ud som man ikke adlød Landsforvaltningen i Flensborg men ”Stattholderskabet” i Rendsborg.

 

Den 19. juni 1850 var der kommet svenske beskyttelses – tropper til Tønder. 90 mand var taget til Højer og 50 til Emmerlev.

Kammerraad Boolsen var kommet til byen for at indsætte andre toldkontrollører. En anden herredsfoged skulle også indsættes i Højer Herred.

 

Ballade ved Højer Sluse

Den 22. juni1850 var herredsfoged Wolfhagen blevet indsat. Ingen ville have den gamle herredsfoged Lundius boende. Men apoteker Nagel forbarmede sig.

 

Ved Højer Sluse opstod der den 25. juni en del oprør vedrørende toldklarering. Det var nogle borger fra Tønder, der gjorde oprør. De svenske tropper måtte have hjælp inde fra Højer by.

 

Sten mod danskere i Husum

Den 9. juli 1850 var der opstået problemer i Husum. Der var kastet sten mod dansksindede. Natten efter var borgmester Davids og kontrollør Evers med kone, postmesteren og flere flygtet fra byen.

 

Nagel tilbage med eskorte

I Højer skete der en dramatisk udvikling. Svenskerne var borte. Men den nye herredsfoged Dettlefsen og toldkontrollanterne havde taget flugten. Også apoteker Nagel var væk. Sidstnævnte var bange for tyskernes hævn.

 

Den 16. juli 1850 kom apoteker Nagel tilbage til Højer. Han var sammen med en søløjtnant og nogle bevæbnede matroser.

Byen var blevet spærret og uden skriftlig tilladelse kunne man ikke kom ud og ind.

 

Igen masser af rygter

Rygterne gik på, at de Slesvig – holstenske tropper var gået over grænsen. De havde besat Slesvig.

 

Dagen efter var Husum også blevet spæret. Dansksindede havde fået smadret deres vinduer.

 

Tysk krigsskib sprunget i luften

Den 21. juli 1850 gik det rygter i Husum, om at danske tropper skulle have besat Tønder, Leck og Bredsted.

 

To dage efter, fik man så at vide, at danskerne alligevel ikke var i Bredsted.

Det Slesvig – Holstenske dampskib von der Tann, der havde kapret et dansk handelsskib, var blevet forfulgt af et dansk krigsskib og sprunget i luften.

 

Tønder besat

Mange tysksindede Tønder – borgere var flygtet til Husum. Tønder var besat af hen ved 800 mand.

 

Masser af døde og sårede

Mange rygter florerede den 25. juli 1850. I det fjerne kunne man høre kanoner. Det blev ved hele formiddagen. Folk, der kom fra Slesvig og omegn havde set belæssede vogne med døde og sårede.

Men snart hed det sig, at de danske tropper var blevet slået. 700 fanger skulle være taget til fange og bragt til Slesvig.

De danske tropper havde hals over hoved måtte flygte fra Flensborg. Snart igen var det tyskerne, der havde lidt nederlag.

 

Kanonskud – hørt i Husum

Den 26. juli 1850 fik man at vide, at danskerne havde besat byen Slesvig. Fra Rendsborg blev der berettet om hundredvis af vogne med døde og sårede.

 

Dagen efter skulle de danske tropper have rejst det hvide flag. Der var våbenhvile, så man kunne begrave de døde og pleje de sårede.

 

Den 30. juli hørte man igen kanonskud i Husum. Man hørte, at Hannoverske tropper skulle være kommet til Rendsborg og besat fæstningen.

 

Ny amtmand i Tønder

I Tønder var en ny amtmand blevet udnævnt af kongen, det var greve Arthur Rewentlov. Drøhse havde atter fået et embede og var blevet udnævnt til borgmester.

 

Ved vestkysten var der skabt direkte sø – forbindelse til England via Tønning, Hjerting, Ballum og Højer.

Apoteker Nagel blev beæret med ridderkorset, og fik tilkendt hvervet som postmester i Højer.

 

Tvungen undervisning i dansk

Den 4. maj 1852 var stemningen i Tønder nu ikke den bedste. De tysksindede følte sig krænket, efter at der var blevet indført tvungen undervisning i det danske sprog.

 

Der var udbrudt en kæmpe brand i Husum den 11. juni 1852. i alt blev 41 huse ofre for ilden.

 

Den 28. december 1852 kunne Flensburger Zeitung berette om, at provst Ahlmann i Tønder var blevet afskediget med pension.

 

Den 31. juli1853 foruroligede det befolkningen, da de hørte, at der var udbrudt kolera i København.

 

En stormflod havde ramt vestkysten den 27. september 1853. Ved Ballum var mange får druknet.

 

I Hertugdømmerne gjorde sprogsagen et uhyggeligt indtryk. Fra dansk side ville man med magt tvinge det danske sprog igennem.

 

En damp – båd i Højer

Den 6. januar 1855 foregik der en indsamling til en damp – båd, der skulle gå mellem Højer og Husum. Dampskibet skulle også besøge Föhr.

 

Den 3. september 1856 havde heste – og kreaturmarkedet i Tønder rekordbesøg. Aldrig havde der været så mange besøgende og så mange dyr på markedet. Også markedet den 23. oktober 1856 var der masser af mennesker til markedet i Højer.

 

I tiden frem til 1858 havde roen sænket sig over vestkysten. De nationale gnidninger fortsatte dog.  Og 8 år efter, blev vestkysten og hele Sønderjylland tysk. Atter engang måtte tusinder og atter tusinder lade livet.

 

 

Kilde: Se

  • Litteratur Tønder
  • Litteratur Møgeltønder
  • Litteratur Højer
  • Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
  • dengang.dk – diverse artikler
  • Kniplingskræmmer Jens Wulff’ s Dagbog

 

  • Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.709 artikler: Om forholdene i Sønderjylland dengang, læs her på www.dengang.dk

 

Under Sønderjylland (200 artikler):

  • Begik kongen højforræderi?
  • De sidste hertuger på Augustenborg
  • Istedløven brøler stadig
  • Rendsborg 1848
  • Sønderjylland til Ejderen

 

Under Aabenraa (164 artikler):

  • Aabenraa 1800 – 1850
  • Aabenraa 1864
  • Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
  • Mennesker i Aabenraa
  • Aabenraa under preussisk-østrigsk styre
  • Aabenraa Amt – i den første tid efter 1864

 

Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler)

  • Sejren ved Bov
  • Kampen ved Bov – og de Slesvigske krige
  • Karsten Thomsen fra Frøslev

 

Under Højer (77 artikler):

  • Heltene i vadehavet
  • Hammers krig i Vadehavet
  • Min barndom i Højer

 

Under Tønder (273 artikler):

  • Dagbog fra Møgeltønder
  • Kongeligt besøg i Tønder
  • Soldat i Tønder 1851
  • Tønder mellem dansk og tysk
  • Tønder – egnen 1814 – 1848(b)
  • Ulrich – en Fysikus fra Tønder 1-2
  • Udvandring fra Tønder 1 – 2
  • Vajsenhuset i Tønder 1 – 2
  • Kosakker på Torvet i Tønder
  • 1864 i Tønder
  • Tønder 1864
  • Turen går til Tønder 1864
  • Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864

 

Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening (22+119 artikler):

  • Slesvig-Holstenisme, et flag og en sang
  • Da vi næsten fik en svensk konge
  • Manden, der skabte grænsen

 

Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 15 artikler

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder