En Kvindehøjskole i Visby
Demonstration på Lærkevej. Man samlede ind til kvindehøjskolen. Lærerne blev kaldt igangsættere. Visby kro blev købt for 800.000 kr. Kvindens krop og kvindens arbejde. Kvindehøjskolen var en videreudvikling af kvindelejre. Man skulle frigøre sig fra undertrykkelse. Finder der heksejagt sted i dag? ”Kvinderne lever i et undertrykt samfund”. Hvad kan feminister bruge socialismen til? ”Vi er blevet større, stærkere og rankere”. Kvinder kan også bruge hænder og hjerne. Beboerne i Visby skulle lige vænne sig til dem. Man forsøgte at tilpasse sig omgivelserne. Kurser i Visby eksisterer skam endnu. Mange savnede skolens unikke læringsmiljø.
Dengang – på Lærkevej
Jeg synes, at jeg kan huske at en række kvinder fra Kvindehøjskolen i Visby demonstrerede på Lærkevej mod Arne’ s import af kvinder fra Thailand. Det brød de sig ikke om. Det var sandelig ikke hver dag, at der fandt en demonstration sted på Lærkevej.
Man samlede ind til skolen
Og det var bevægelsen bag den nordiske Kvindehøjskole, der købte den tidligere Visby kro. En udflyttergruppe på seks kvinder var flyttet ind for at forberede det hele. Fra 15. november til 1. januar 1979 fandt der en større ombygning sted. Og den 8. januar 1979 var skolen klar til at overtage de første kursister.
I flere år havde man samlet ind til kvindehøjskolen. Ombygning og indretning måtte man selv tage sig af. Egentlig var det Femølejren i 1975, der var startskuddet for skolen.
Lærerne blev kaldt igangsætterne
Lærergruppen var kvinder, der tog til skolen et år ad gangen. Fællesskabet var det gennemgående eller måske mere direkte – kollektivet. Madlavning og dyrkning af køkkenhaven tog alle del i. Der var fælles sovesal og tøj.
Der var en ledende gruppe på 6 – 10 personer. Fra slutningen af 1980’erne var der fire ansatte og en ledende forstander.
Lærerne blev kaldt for igangsættere. Organisationsformen var et opgør med det patriarkalske og hierarkiske.
Visby Kro blev købt for 800.000 kr.
Visby Kro med 10 tdr. land blev købt for 800.000 kr. med 100.00 kr. i udbetaling. Så gik man ellers i gang med ombygningen. Og det var bl.a. sovesal i tagetage og brandsikring for i alt 200.000 kr. Og så var det ellers planer at betale terminer de næste 40 år.
Pengene blev indsamlet ved opsparing og indsamling især gennem kvindebevægelsen, plakater, fester, ”løftebreve”, gaver osv.
Man fik et lån fra Bredebro Kommune på 200.000 kr., som skulle betales tilbage over 15 år.
Terminerne blev betalt ved at lærerne gav det meste af deres løn tilbage til skolen. Man fik driftstilskud fra staten. Man ønskede ikke at skolen skulle give overskud. Og kursisterne skulle betale så lidt som muligt. For at det hele skulle kunne løbe rundt blev der krævet gennemsnitlig 40 kursister.
Kvinders krop og kvinders arbejde
Man startede med kurset ”Kvinders krop og kvinders arbejde”. Holdet blev delt op i to grupper henholdsvis jordbrug og byggeri. Kurset var på fem måneder og der var plads til 24 kursister. I løbet af sommeren blev stedet udbygget til at kunne rumme 40 kursister.
Man havde i begyndelsen planer om kurser omkring ”Kvinder og vold/selvforsvar, kvindelitteratur, kvinder over 40, kønsbevidst opdragelse, autokursus, snedkerkursus, kvinder i fagligt arbejde.
Højskolen en videreudvikling af kvindelejre
Højskolen her var en videreudvikling af kvindehusene og kvindelejrene. Man ville gerne arbejde på egne betingelser, hvor kvinder kunne lære af hinanden. Man ville sammen udvikler stedet. Så skulle eget syn ændre både teoretisk og praktisk. Initiativtagerne mente ikke at kvinder var svage.
Man skulle frigøre sig for de undertrykte sider
Man ville tage udgangspunkt i egne erfaringer og tale i runder og gennemføre rotation på alle arbejdsopgaver. Mange ting var på grund af opdragelse udelukket for kvinder, ja sådan var holdningen. Det var bl.a. håndværksmæssige færdigheder. Man ville også undersøge de forhold i samfundet, som skabte opdeling i kvinde og mandsarbejde.
Den daglige kamp om opvasken og børnepasningen var ikke en privatsag. Den var politisk bestemt. På skolen ville man bryde den følelsesmæssige og seksuelle undertrykkelse, der fandt sted i ly af privatlivets fred. Man ville frigøre sig fra de undertrykte sider i parforholdet og kernefamilien. Man ville leve et mere selvstændigt liv.
Finder der heksejagt sted i dag?
Der var mange lesbiske på højskolen. Men i modsætning til de fleste andre steder blev det ikke skjult her. Det var en vigtig og selvfølgelig del af kvindekampen mod samfundets undertrykkelse af lesbiske at arbejde for om lesbianisme kunne blive en alternativ livsform. Ja sådan var holdningen på Højskolen her i Visby.
Man ville dyrke skolen jord giftfri og leve vegetarisk. Man ville økonomisere både med penge og proteiner. Og som man sagde, så ville man ikke lade sig diktere af fødevareindustrien. Rygning på skolen skulle begrænses til et enkelt rum. Man ville undgå passiv rygning.
Der har været afholdt kurser i kvindekultur. Her delte man kvindekulturen ind i forskellige historiske perioder. Man ville finde ud af hvordan kvindebevægelsen havde påvirket kvindemusik. Kvindelitteratur, teater og historieskrivning.
Man beskæftigede sig med kvindemyter, hekse og hvordan kvinder blev undertrykt af datidens magthavere. Og et spørgsmål pressede sig på:
- Finder det heksejagt sted i dag?
Man skulle også finde ud af, hvorfor kvinder skrev som de gjorde.
Kvinder lever i et undertrykt samfund
Og så var der musik og teater med koncentrations- og spontanitetsøvelser. Der blev lavet ekstemporalspil og kropstræning gennem bevægelse og afspænding. Så var der musik med guitar og slagtøj, sangkor og tekstskrivning.
Holdningen på skolen var, at kvinderne levede i et undertrykt samfund. Man diskuterede hvilke problemer kvinder påført. Også vold og voldtægt stod på programmet.
Hvilke krav kan man stille til ens arbejdsplads og hvordan bekæmper man det kønsopdelte arbejdsmarked. Og så har man stillet spørgsmålet om kvindernes muligheder for at være fagligt aktive, som fagbevægelsen ser ud i dag.
Hvad kan feminister bruge socialismen til?
Børneopdragelse var også et vigtigt punkt på skolen. Man stillede spørgsmålet om det var betinget af biologisk eller kønsbestemt.
Spørgsmålet om, hvad feminister kan bruge socialismen til, blev også diskuteret. Problemet var efter skolens mening, at kvinderne lever i et kapitalistisk mandsdomineret samfund. Man fik indsigt i, hvordan udbytning og undertrykkelse fandt sted.
På skolens træværksted lærte man snedker og værkstedslære. Her var der undervisning i at lære om værktøj og bygge møbler.
”Vi er blevet større, stærkere og rankere”
Der var også muligt at få børn med på kvindehøjskolen. Men man gjorde opmærksom på, at der i hver periode kun kunne være 8 børn ad gangen.
I 1985 holdt Jytte Larsen en festtale i anledning af skolens fem års fødselsdag. Hun mente, at skolen var den klareste manifestation af kvindebevægelsen. Den stod som en konkret stykke kvindekultur. Man havde selv bygget sovesal, barakker, snedkervogn, børnehus og ottekanten, drivhuse m.m. Jytte Larsen nævnte, at nybygningerne var et vidnesbyrd om fantasi, skaberglæde og nytænkning:
- Vi er blevet større, stærkere, rankere, fastere i blikket, os kvinder, der har været en del af højskolen i disse fem år.
Kvinder kan også bruge hænder og hjerne
Otteren var man meget stolt af. Det blev bl.a. brugt til foredragssal. Og så mente man, at det ikke kun var mænd, der havde hænder og hjerne til at bygge sådan noget. Tilbygningen var tegnet af kvindetegnestuen Thyra i København. Og arkitekterne var til stede og deltog også i det praktiske arbejde.
Foran alle husene blev der bygget træbroer, hvor kvinderne kunne hvile, hygge, slikke sol, ryge eller drikke øl.
Det hele blev malet svenskrødt. Og i dag lejes det ud.
Beboerne i Visby skulle lige vænne sig til dem
Beboerne i Visby skulle lige vænne sig til kvinder i alternativ påklædning og frisure. Smækbukser og karsehår signaliserede ikke blot frigørelse men også drengethed og dermed en åbenhed for at rette sin seksualitet mod kvinder.
Lesbianisme har altid været en vigtig side af livet på Kvindehøjskolen.
Man forsøgte at tilpasse sig omgivelserne
Antallet af kursister var størst i årene frem til 1985. Derefter begyndte antallet at falde. I 1994 lukkede højskolen. Da var antallet af kursister så lavt, at højskolen ikke kunne drives videre.
Man forsøgte at tilpasse sig det omgivende samfund i håb om overlevelse. Man forsøgte med en mere traditionel ledelsesform. Man lavede nye kurser for nye målgrupper, bl.a. for kvinder fra Baltikum.
Man inviterede til besøgsdage, hvor mandlige familiemedlemmer også var velkomne.
Kurser i Visby eksisterer endnu
Ja i grunden eksisterer Kvindehøjskolen endnu. For hvert år afholdes der kurser På Visby Fritidscenter, som det hedder i dag. Bygningerne er i dag beliggende på 11 tønder land, der er udlagt som store græsarealer, skov og vildtarealer. Her er boldpladser, legepladser og bålpladser.
Siden 2009 har man hvert år i forbindelse med påskeferien afholdt kurser. Der er op til 75 kvinder med hvert år.
Skolens unikke læringsmiljø
Man ville gerne bringe skolens unikke læringsmiljø til live i en tidssvarende form gennem korte kurser samt skabe en platform for møder på tværs af netværk og individ. Det var sådan set drivkraften for etableringen.
Så man har simpelthen lejet sig ind på den tidligere Kvindehøjskole. Og det har man så gjort siden april 2009. Alle kurser har siden været fyldt helt ud, flere år med ventelister. Og kurserne kører som skrevet en gang om året i påsken.
Der er 55 pct. gengangere og 45 pct. nye deltagere. Og der er positiv feedback. Det eneste negative er manglende vedligeholdelse. Men dette kan kvinderne ikke gøre noget ved.
Kilde:
- Sønderjysk Månedsskrift
- kvinfo.dk
- kulturarv.dk
- dansketaler.dk
- kvindekurser.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.708 artikler, heraf er 271 artikler fra Tønder. Fra Visby og nærmeste omegn kan du finde følgende artikler:
- Visby – nord for Tønder
- Trøjborg – den fjerde historie
- Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
- Bondeslægten fra Trøjborg
- Trøjborg Slot – nord for Tønder
- Klosterbrødrene i Tønder