Tønder Bibliotek – i begyndelsen
Bogen blev brugt i den nationale kamp. Man forsøgte med en dansk Læserkreds i Landmandsbanken. Fra tysk side forsøgte man at hindre dette. Allerede fra 1870 forsøgte den tyske stat at fremme den tyske bog. Efter 1920 skulle biblioteket ikke blot være kultur – men også kampcentre, sagde man fra dansk side. Tønder Byråd ville kun give en klatskilling til et dansk bibliotek. Man startede i Østergade 18, købte en nedlagt bank. Børnebøgerne flyttede til Humlekærren og Richtsens hus. I 1950 samlede man det hele i den tidligere tyske realskole i Richtsensgade.

Bogen blev brugt i kampen
Mange kræfter blev brugt i både at fremhæve dansk og tysk sprog og kultur. Og det påvirkede også etableringerne af biblioteker i Sønderjylland. Man forsøgte gang på gang, at styrke egen position, og trænge den anden tilbage.
Fra sidst i 1830erne blev den sproglige kamp taget i anvendelse. Og bogen blev brugt i denne krig.
Bibliotekerne blev udviklet i den nationale kappestrid.

Kultur – og kampcentre
Fra dansk side, blev der i 1920 udtalt, at de kommende danske biblioteker i Sønderjylland ikke blot skulle være kulturcentre med kampcentre.
På tilsvarende måde ydede den tyske stat særbevillinger til lærer -, skole – og folkebiblioteker i Nordslesvig fra 1880erne.

En læserkreds fra 1790
Allerede i 1790 eksisterede der en slags læserkreds i Tønder for borgerskabet. Og i 1828 bliver der omtalt et Jugendbibliothek. Det var støttet af Magistraten. Man startede med 158 bind, som stammede fra lærer A.J. Rohlfs samling af børnebøger.
I 1846 var samlingen oppe på 731 bøger. Samme år mistede biblioteket sin sidste faste bidragsyder, borgmester Paul Sibbers.
I 1851 var bøgerne i en sørgelig forfatning. Formentlig blev biblioteket nedlagt kort tid efter.

Kirkekassen samlede ind til skolebiblioteket
Men i Tønder Provsti genindførtes i 1851 pligten for de lokale kirkekasser til at yde det årlige tilskud udbeskåret til skolebiblioteket. I de følgende år måtte lærerne aflevere fortegnelser over de bøger, der var på skolebibliotekerne.

Dansk skolebogssamling
I tiden mellem de slesvigske krige blev der indkøbt underholdende litteratur til de danske folkebiblioteker i Sønderjylland. I Tønder oprettedes ”dansk skolebogssamling” , som rummede alle de typiske bøger, som blev indkøbt til de danske bogsamlinger i disse år. Samlingen der siden hen indgik i Tønder Seminariums Bibliotek bestod af ca. 800 bind, især skønlitteratur, religion, historie, personalhistorie, rejseskildringer, topografi og geografi. Ca. 360 af disse er bevaret i dag.

De Tyske Folkebiblioteker skulle være mere effektive
De tyske folkebiblioteker skulle være mere effektive, så de bedre kunne fremme tyskheden i Nordslesvig. Standarden skulle forbedres, og der skulle tilføjes flere ressourcer, så bogbestanden kunne tiltrække læserne. Vejen frem måtte gå gennem øget central styring. Derfor blev kredsskoleinspektørernes tilsyn nu udstrakt til at omfatte folkebibliotekerne. Hidtil havde de kun ført tilsyn med skole – og elevbibliotekerne. Der blev bevilliget øgede tilskud, som udelukkende skulle anvendes i egne med dansk folkesprog.

Protest fra Tønder
I Tønder kreds protesterede præsterne som bestyrere af folkebibliotekerne direkte mod den nye kontrol. Kredsskoleinspektør Krage udtalte i 1897 blandt andet:

 De fleste, især blandt de ældre, er for ukendte med tysk til at kunne læse de tyske bøger. Der mangler også den tyske skolegang som er en nødvendig forudsætning for at kunne forstå indholdet i folkebibliotekerne. Det stof som behandles i folkebibliotekerne, ligger dem for fjernt, og er derfor for svært for dem. For mange unge er de ældres indflydelse hindringen for at læse tyske bøger. En vis modvilje mod det tyske sprog er heller ikke overvundet en del steder.

Tønder Læseforening
I 1912 opstod Tønder Læseforening. Man havde stor problemer med det tyske styre. Foreningen fik plads i Tønder Landmandsbanks bagbygning. Redaktør Skovrøy forærede foreningen ca. 500 bøger. Fra venner i København modtog man ca. 50 bøger. Også fra Sprogforeningen modtog man sig også en del bøger.

I 1919 købte Tønder Læseforening et gæstgiveri i Spikergade, som blev kaldt Hans Erichsens Gæstgiveri. Det fik nu navnet Tønderhus.

I gang med at samle danske bøger
Det var en stor opgave, at begynde forfra med at samle danske bøger i Tønder. Under det tyske herredømme havde der været initiativer i gang med stor hjælp fra Kongeriget.
Lov af 5 marts 1920 om statsstøttede Biblioteker fik stor betydning for Tønder.

Mange steder i Sønderjylland gik man i gang med at opbygge biblioteker. Ofte fik man hjælp af Sprogforeningens formand, H.P. Hanssen og hans medarbejdere.

Amtsrådet ville have både danske og tyske bøger
Den 9. juli 1921 rejste amtmand Greve O.D. Schack spørgsmålet i Tønder Amtsråd. Et bibliotek i Tønder skulle indeholde lige mange danske og tyske bøger.
Resultatet blev, at Amtsrådet på det grundlag bevilligede et oprettelsesgebyr på 1.500 kr. Desuden ville man det første år yde et tilskud på 3.000 kr. under forudsætning af, at Tønder Byråd ydede lige så meget.

Et langsomt arbejde udvalg
Den 12. juli 1921 behandledes sagen i Tønder Magistrat. Her tog man ikke stilling i sagen, men nedsatte et udvalg. Dette udvalg skulle komme med forslag til, hvordan man kunne indrettet et bibliotek. Men udvalget arbejde ret langsomt. To gange måtte Magistraten rykke udvalget.

Endelig den 15. december 1921 fremkom udvalget med deres indstilling:

1. Tønder Byråd skulle bevillige 1.500 kr. til indretning og 3.000 kr. i driftstilskud det første år.
2. Der skulle vælges en bestyrelse på 6 medlemmer, 3 valgt af Amtsrådet og 3 af byrådet. Begge ”nationale Anskuelser” skulle repræsenteres i Biblioteksbestyrelsen.

Forslaget blev behandlet både i Tønder Magistrat og Tønder Byråd. Men sagen blev hele tiden udskudt med det resultat at absolut ingenting skete i fire måneder.

Samlingen svarede ikke til nudtidens krav
Fra forskellig side blev der rejst krav om danske bøger. Man havde godt nok en samling af bøger fra Sprogforeningen fra før krigen. Men denne samling svarede slet ikke til de krav, der nu blev sat.

Penge til børnebøger
Sprogforeningen bevilligede allerede i 1921 efter ansøgning 500 kr. til en børnebogssamling ved den tyske borgerskole. Og den 5. juli 1922 meddelte Sprogforeningens formand, H.P. Hanssen, at man var villig til at stille med yderligere 1.500 kr. til indkøb af bøger til en bogsamling. Foreløbig skulle denne samling knyttes til Tønder Handelsskole. Men så snart biblioteket var oprettet skulle samlingen knyttes til denne.

Fra tysk side ønskede man et rent tysk bibliotek
Først den 24. august 1922 blev der afholdt et møde om oprettelse af et fælles dansk/tysk bibliotek i Tønder. På mødet bad H.P. Hanssen borgmester Olufsen om snart, at tage en beslutning.

På byrådsmødet den 8. september 1922 foreslog den tyske gruppe, at sagen omkring fælles dansk/tysk bibliotek blev henlagt. Fra tysk side ønskede man et rent tysk bibliotek.
Nu stod man pludselig på bar bund i Tønder. Forudsætningerne for at få tilskud fra Amtet var forsvundet.

Dannelse af biblioteksforening
Men den 15. september 1922 samledes en del danske borgere på Tønderhus. De interesserede sig for Bibliotekssagen, og mente at nu skulle der snart ske noget. Et udvalg blev nedsat og allerede ugen efter blev der indkaldt til næste møde.
Amtskonsulent Svendsen havde stillet et beløb på 1.000 kr. til rådighed for et kommende bibliotek. Alle de 50 tilstedeværende tegnede sig som medlemmer af en Biblioteksforening.
Love blev vedtaget, lige som en bestyrelse blev valgt:

Bankdirektør Andresen, Redaktør Christensen, Lokomotivfører Christensen, Melhandler Clausen, Lektor Egebjerg – Jensen, Landbrugskanditat Knudsen, Lærer Roust.

En biblioteks – bestyrelse
Det lykkedes, at bringe medlemstallet op på ca. 300. Det betød medlemsbidrag det første år på 875,- kr. Det lykkedes foreningen, at få tilsagn fra amtet, at de ville opretholde deres tilskud på 3.000 kr.
Endelig efter et møde den 17. nov. valgtes endelig en Biblioteks – bestyrelse. Og bestyrelsen holdt endelig sit første den 26. januar 1923. Nu kunne de endelig begynde deres arbejde med indkøbe bøger og finde et egnet lokale til det nye bibliotek.

Tønder gik glip af tilskud
Måske var det langsommeligheden, der var årsag til at Tønder ikke komme i betragtning på ekstratilskud på 100.000 kr. til de sønderjyske biblioteker fra staten. Det lykkedes dog for undervisningsminister Appel at skaffe et beløb på 5.000 kr. Alt i alt måtte Tønder Bibliotek begynde sin virksomhed den 1. oktober 1923 med kun 12.000 kr.

Ulriks tidligere hjem
Der måtte slides og der blev studeret flittig i Vejviser for legatsøgende. Mange rejser blev foretaget.
Efter tre års forløb viste det sig, at det var umuligt at fortætte i de første lokaler i Østergade 18. Rammerne var alt for små. Dertil kom svigtende indtægter. Humøret var langt nede.
Det var jo her fysikus Ulrik (Ulrich) havde boet, inden han nærmest blev stenet ud af byen. Man havde i begyndelsen 1.400 bind til udlån. Man havde 8 stole og et stort firkantet bord. Der var opstillet reoler langs væggen.
I løbet af en måned havde der været 559 mennesker på læsestuen, og der var udlånt 1.148 bøger.

Amtsrådet reducerede tilskud
Hurtigt viste det sig, at bogbestanden var alt for lille, især var faglitteraturen langt fra tilstrækkelig. Arbejdet og udlånet voksede år efter år.
Forståelsen fra de lokale myndigheder manglede. Tønder Amtsråd ydede i den første tid 3.000 kr. om året. I 1926 blev dette sænket til 1.000 kr.

Tønder Byråd gav kun en klatskilling
Man søgte Tønder Byråd, om et tilskud på 2.500 kr. De svarede med at bevillige 500,- kr. årligt. Herfra sagde man, at de vil ligestille det med det tyske bibliotek, som var et privat bibliotek. Folkene bag Tønder Bibliotek forstod ikke, hvorfor man ligestillede de to biblioteker, da de var et statsbibliotek. Det lave tilskud virkede dobbelt uheldigt, dastatens tilskud blev beregnet i forhold til det lokale tilskud.

Det Tyske Bibliotek startede i Spikergade, og blev senere knyttet til Deutsches Haus.

Man købte en nedlagt bank
Men da det så værst ud, gav Sønderjysk Fond tilsagn om et betydeligt beløb til udvidelse af rammerne. Samtidig trådte Nordslesvigs Bank i likvidation. Det var klart, at denne bygning, var lige den, man kunne bruge. Men prisen uha – 87.000 kr.

Den 1. og 2. juni blev der holdt to vigtige møder på Tønderhus. Her blev det besluttet, at

1. Køb af ejendommen, Storegade 23 blev godkendt
2. Der skulle oprettes en selvejende institution Tønder Biblioteksselskab, som skulle eje og administrere den til biblioteket erhvervede ejendom.
3. Der skulle ansættes en bibliotekar
4. Man skulle arbejde for, at biblioteket blev anerkendt som Centralbibliotek for Tønder Amt.

Den 9. oktober 1926 blev de nye lokaler taget i brug. En stor kreds af danske borgere besluttede at betale ekstra. Ligeledes blev der holdt bazar. Overskuddet på 3.000 kr. tilfaldt biblioteket.
Man må hellere ikke glemme, at Sprogforeningen trådte til.

Mange boggaver
Nye reoler blev anskaffet, og der blev opstillet flere borde i den bagerste del af lokalet. De gamle bankskranke blev nu udlånsskranke. Det var stueetagen, der blev gjort til bibliotek. Ejendommens øvrige lejligheder blev lejet ud.

Man var nu nået op på hele 5.000 bind. Man modtog en masse boggaver. Og i 1927 købtes en større samling af daværende landsretssagfører Todsen. I 1929 modtog man en smuk boggave af den tidligere lektor i Ribe, Knud Knudsen, søn af godsejer Knudsen, Trøjborg.

Anerkendt som Centralbibliotek
Fra 1. april 1928 var biblioteket blevet anerkendt som Centralbibliotek. Det betød, at bibliotekar Gade kunne reklamere for biblioteket i et større opland.
I tiåret efter bibliotekets oprettelse er udlånet nået op på 40.000 bind. I 1932 – 1933 var der over 20.000 mennesker på læsestuen.

I ti året for bibliotekets eksistens nåede man op på en beholdning på 12.000 bind.

Hvis nok som det første sted i landet fik man på Biblioteket mulighed for at leje smalfilm i 1934. Filmsamlingen blev ejet af Tønder Lærerkreds.

Børnebøger i Humlekærren
Igen engang stødte man ind i pladsproblemer. Således blev der lejet lokaler i Humlekærren til børnebøger. Fra Tønder Seminariums Øvelsesskole modtog man en del børnebøger.

Børnebøger blev atter flyttet
I 1938 var der igen flyttedag. Socialudvalget skulle bruge lokalerne i Humlekærren. Nu måtte børnebøgerne flytte til Richtsens Hus, Vestergade 9.

I 1944 blev Tønder Børnebibliotek selvstændigt og selvejende. Og i 1946 solgte Byrådet Richtsens Hus. Igen måtte man flytte bøgerne.

Flytning til Richtsensgade
I 1950 flyttedes biblioteket til den tidligere tyske kommuneskole i Richtsensgade. Bygningen er fra 1870 – 71, men blev ombygget i 1949 – 1950.
Her har været både soldater og flygtninge under krigen. Senere kom den til at rumme husvilde.

Og det var så her vi i Familie Brodersen gik til tuberkulose – undersøgelser. Det var oppe på førstesalen. Og det var flere gange i 1950erne.

Kilde: Se
 Litteratur Tønder

Hvis du vil vide mere: Læs
 Carsten Richtsen og Digegrevens Hus
 Drengestreger i Tønder 1920 – 1930
 Minder fra Tønder 1864 – 1920
 Tønder før og efter Genforeningen
 Tønders Dansksindede
 Ulrich – en Fysikus fra Tønder