Vi starter i 1929 og slutter i 1933. Godt nok talte borgmesteren tysk i byrådssalen, men det så ud som om, at det dansk – tyske kom hinanden nærmere. Dog savnede man fra dansk side, at tyskerne tog klart afstand fra en grænserevision. Det hele blev dog ødelagt i 1933, da nazisterne kom til magten. Det kunne tydeligt mærkes i Tønder. De første nazist – møder blev afholdt i byen. Og snart blev det tyske mindretal nazificeret. Læs her om fire års Tønder – historie.

Tyskerne vandt et mandat
Den 10. marts 1929 afholdtes der byrådsvalg. Tyskerne gik tilbage fra 49 pct. til 45 pct. af samtlige stemmer. Men ved et mærkeligt tilfælde vandt de et mandat. Socialdemokraterne kunne nemlig ikke blive enige om en fælles liste. Der var to modstridende lister uden forbund. Sagfører Bundgaard og redaktør Petersen kunne ikke enes. Og dette forhold bevirkede så, at der de næste fire år igen ville være tysk flertal i Tønder. Fra dansk side var man bange for, at dem, der vil blive ansat i byens tjeneste alene ville blive taget i de tyske rækker.

Man ville ikke have åben sprogstrid
Fra dansk side forlangte man, at borgmesteren fremlagde tingene på dansk. Man ville ikke føre en åben sprogstrid, men dette kunne næppe undgås. Modsætningsforholdene skulle gerne formindskes i stedet for, at blive større. For den tyske presse var dette Gefundenes Fressen.

To socialdemokratiske grupper
I de to socialdemokratiske grupper var dette spørgsmål ikke blevet afstemt. Man ville fra dansk side forsøge at lave en underhåndsaftale med borgmesteren. Men til det første møde kom Borgmester Thomsen frem, ikke særlig ædru. Ja onde tunger fastslog, at han siden byrådsvalget ikke havde været ædru. Han opnåede det enestående høje tal på 800 personlige stemmer. Thorvald. Petersen opnåede kun 135 personlige stemmer.

En beruset borgmester
Under selve sammentællingen var han så påvirket og støjende, folk mente, at han skulle bringes på politistationen. Den tyske lærer Gläser udbrød:
– Han skulle overhovedet ikke have lov til at komme her.
Men borgmesteren var både afholdt af tyskere og danskere. Han var afholdt på grund af sin godmodighed. Det høje personlige stemmeantal var en tilkendegivelse af, at tyskerne ønskede ham som borgmester og ikke den tyske redaktør Fr. Andresen, eller for den sags skyld den danske Thorvald Petersen.

Redaktøren, der ikke kunne tysk
Nu var det sådan, at redaktør Petersen ikke kunne tysk. Han havde udtalt, at det var med vilje, at han ikke havde lært sig sproget. Han ville bevise, at han sagtens kunne udføre sit redaktørjob i byen uden det tyske sprog. Men det var der nu også delte meninger om, for hvordan skulle han kunne beskrive kulturen i Tønder, hvor både dansk og tysk kultur skulle mødes. Han ville i hvert fald få problemer som nyvalgt socialdemokrat i byrådet, hvis sagerne blev fremlagt på tysk.
Tysk rektor – søn ville have dansk eksamen
Den tyske skolepolitiker rektor Koopmann henvendte sig til skolekonsulent Svendsen. Han havde et alvorligt problem. Hans søn havde besluttet, at tage dansk studentereksamen efter at have taget tysk realeksamen. Koopmann ønskede, at sønnen skulle vælge en skole nord på og ville godt have en skole anbefalet.

Jeg kan ikke huske, hvad jeg sagde
Til næste byrådsmøde gik alt som det plejede. De første tre mindre vigtige sager blev behandlet på tysk. Men ved den fjerde sag, der handlede om levering af sten til Strucks Allé, rejste redaktør Petersen sig og anmodede om, at få nogle tyske udtalelser oversat. Grunden til, at han først nu rejste sig, var at han ikke fandt de første tre sager så vigtige. Og borgmesteren svarede:
– Jeg kan virkelig ikke huske, hvad jeg har sagt, så det vil ikke være let at opfylde hr. Petersens ønske.

Svært ved at give et resumé
Men det fandt redaktør Petersen sig ikke i. Han bad borgmesteren om at komme med et kort resumé. Og borgmesteren forsøgte at gengive noget af det, han havde sagt. Men det havde nu ikke meget at gøre med hans første udtalelser. Nu var borgmesteren også besværet af, at han ikke var ædru.
Gengiv sagen på dansk
Resten af mødet foregik uden problemer, men det var som om, at begge parter var blevet forsigtige. Situationen kunne hurtig føre til pinligheder. Borgmesteren fortsatte uanfægtet videre på tysk.
Længere henne på aftenen rejste redaktør Petersen sig igen:
– Hør Borgmester kunne De ikke lige sige mig indholdet af denne sag på dansk.
Og det gjorde borgmesteren, men egentlig fandt man ikke en generel ordning. Først i 1936 fik Tønder en dansk borgmester.
Danske og tyske lærere arbejde sammen
Amtsskolekonsulent Svendsen havde besøgt Højer og var godt tilfreds med forholdene. Det så ud til, at danske og tyske lærere godt kunne arbejde sammen. På legepladsen legede både danske og tyske børn sammen.

Sagerne fremlagt på tysk
Ved Folketingsvalget den 24. april gik tyskerne over 1 pct. tilbage. Og på Gråsten Landbrugsskole fortalte Lausten Thomsen om Dansk Arbejde i Sønderjylland efter Genforeningen.
Den 13. maj var der igen byrådsmøde. Redaktør Petersen forlangte, at et par småsager blev behandlet på dansk, men ellers var alt ved det gamle. Sagerne ville i fremtiden også blive fremlagt på tysk.
Kongeparret på besøg
Kongen og dronningen besøgte den 30. maj Tønder. De tyske byrådsmedlemmer var kommet til stede og tog pænt imod kongeparret. Det var en stor mængde skolebørn fra de tyske skoler opstillet. Kongen gik imellem dem og talte med enkelte. Den tyske avis skrev velvilligt om besøget og kongens tiltalende måde at optræde på.

Udstykningsarbejde til 10 millioner kr.
Den 19. juni var folketingsmedlem Niels Frederiksen med frue på besøg. Han skulle lede et stort udstykningsarbejde til 10 millioner kroner. Han havde bedt om, at medierne ikke omtalte dette, for det kunne få priserne til at stige.

Tønderhus foran tvangsauktion
I august måned foregik der mange ejendomshandler. Traditionelt tyske gårde blev solgt til danske landmænd, hvilket de dansksindede syntes var en positiv udvikling. Men desværre stod Tønderhus over for en tvangsauktion. De nationale foreninger havde åbenbart ikke givet nok støtte. Man måtte meddele Kreditforeningen, at man ikke kunne klare juni terminen. Det var en national skandale. Tyskerne kunne rejse det ene prægtige kulturelle centrum nord og syd for grænsen efter det andet. Et dansk forsamlingshus kunne åbenbart ikke fastholdes selv i en by som Tønder.
Man havde glemt, at i Tønder, var det kun 27 pct. danske stemmer i 1920. Nu var det gået 10 år, og alle ville mene, at nu gik det nok af sig selv.
Den 15. august holdt bestyrelsen i Tønderhus møde. Det var lykkedes at få en tvangsauktion udsat. Man håbede på et statslån og en direkte kontakt til statsminister Stauning blev etableret.

Minimale tilskud til Biblioteket
Dr. Lausten – Thomsen havde forhandlet i København. Tilskuddet fra staten til Tønder danske bibliotek var blevet skåret ned fra 10.000 kr. til 7.000 kr. Det var beklageligt, for biblioteket var økonomisk vanskelig stillet. I forvejen var det kommunale tilskud med det tyske flertal usædvanligt lille. Man bidrog kun med 500 kr. I lignende byer var tilskuddet flere tusinde kroner.

Møde om Tønderhus
Den 19. august afholdtes der et møde med danske borgere i Tønder. H. Jefsen Christensen lovede at støtte henvendelsen til staten om et tilskud i form af et rentefrit lån på 15.000 kr.
Grev Schack holdt en god tale, hvorefter det blev besluttet, at den danske befolkning kunne tegne et årligt bidrag til driften af Tønderhus i fem år. Det var så under forudsætning, at gælden blev nedskrevet til 50.000 kroner.

Tyskernes grænsesyn
Tyskerne kæmpede for et gymnasium eller eksamensrettigheder. Det så ud som om at Hejmdal og H.P. Hanssen var ved at give efter i spørgsmålet. Men mange var af den holdning, at hvis man skulle efterkomme tyskernes ønsker, ja så måtte de opgive deres krav, om at flytte grænsen. Mange dansksindede mente, at tyskerne med deres grænsesyn var statens modstandere.
En delegation af Tønder – borgere var taget til København med det formål, at få Det Kongelige Teater til at komme til Tønder med gæstespil.
Frygtede at blive dårlig omtalt i tysk avis
I september havde Jordlovsudvalget købt Adelvad, en stor ejendom på 150 ha. Ejendommen var ejet af en tysk indvandrer ved navn Riewe. Han frygtede nu, at blive omtalt negativt gennem den tyske avis.

Det gik for langsom med udstykningen
På Slogsherredshus i Bylderup blev der afholdt møde omkring jordspørgsmål. Her blev der nævnt at Landeværnet ikke mærkede stærke angreb fra tysk side. Andre mente, at der skulle komme folk nordfra og blande sig i det danske arbejde. Det blev også nævnt at Jordlovsudvalget nu havde opkøbt 1.000 ha jord. Andre igen mente, at det gik for langsomt med udstykningen.

Pumpestation indviet
Den 23. september blev pumpestationen ved Lægan indviet. Bagefter blev der holdt fest i kroen. De tilstedeværende tyskere holdt deres taler på dansk med undtagelse af redaktør Andresen.
Tre dage efter blev kongens fødselsdag fejret i Tønder. Der var masser af Dannebrog overalt i byen, selv på fhv. sagfører Todsens ejendom. Det var dagens sensation i Tønder.
Endelig fik man de 15.000 kr.
I København gik der forholdsvis lang tid, inden de 15.000 kr. til Tønderhus blev bevilliget. Man ville først kun give 10.000 kr. Dernæst mente man, at man skulle lade ejendommen gå konkurs og så købe den billig. Men da det endelig gik op for politikerne, at det drejede sig om et dansk forsamlingshus, gav man efter.

Man skulle have løst skole – spørgsmålet
I slutningen af oktober opstod igen ønsket om en ny dansk folkeskole i byen. Ministeriet havde udtalt, at byen efter 1. april 1930 selv måtte drage omsorg for undervisning af antallet af børn over 250. De blev nu undervist i Seminariets Øvelsesskole. Borgmesteren mente, at skolen skulle ligge i den vestlige del af byen, hvor der boede flest danskere. Han havde tænkt sig, at man kunne anvende den tomme telegrafbygning. Den havde tidligere været anvendt som den tyske rigsbank. Men dette forudsatte, at staten skulle sætte den til rådighed.

Sprog – sammenblandinger
Efterhånden kom tyskerne ubevidst til at bruge danske begreber i deres sprogbrug. Således blev det bemærket i Byrådet, at man sagde:
– Das wurde aber genægtet
– Das wurde gedrøftet.
Modsat kom der også mange tyske begreber i det sønderjyske sprogbrug.

Medierne ville have sensationer
Man ville helst have, at tilnærmelsen mellem de danske og de tyske interesser i byen skulle nærme sig i fred og ro. Men det var nu ikke altid, at datidens medier havde samme mening. Således viste Vestslesvigsk Tidende og Hejmdal ikke altid forståelse for denne tanke.

Tønder ville have offentlige teaterforestillinger
Ved et møde i slutningen af oktober i Aabenraa omkring teaterforestillinger gav repræsentanter fra Tønder udtryk for, at disse teaterforestillinger skulle være offentlige så de tysksindede også kunne komme i dansk teater. Men denne holdning gik flertallet imod, ja selv H.P. Hanssen mente, at disse forestillinger skulle foregå i foreningsregi. Så kunne man også blive sparet for Forlystelsesskatten og få flere medlemmer til de danske foreninger.

Ungdommen gik mod nord
På et møde på Rødding Højskole deltog der også lærerkræfter fra Tønder. Man diskuterede blandt andet, hvor grænseegnens ungdom gik hen. Lærer A. Torp fra Tønder svarede, at de gik mod nord. Han fortalte, at han i sin 10 årige virksomhed i Tønder havde haft med ca. 500 unge tyske, der i den tid er gået ud af skolen, at gøre. De fleste vender ikke tilbage til grænselandet, udtalte Torp. Kun ganske få er draget mod syd.
Gal som en tysker
Ved en sammenkomst den 15. november af lærere ved Tønder Tekniske Skole brugte det tyske byrådsmedlem, maler Johansen udtrykket:
– Og så blev han gal som en tysker
Den tyske lærer Gläser, blev forundret, og spurgte på tysk:
– Hvad siger De?
Johansen måtte så fortælle, at det var en almindelig vending, som man brugte på dansk. Det fik så Gläser til godmodig at sige:
– Aber dass müssen Sie in der Stadtvertretung nicht sagen.

Forståelse for hinandens kultur
I Østergade boede over for hinanden den danske broderihandlerske Frk. Jacobsen og den tyske guldsmedeenke fru Bödewadt, der drev hendes afdøde mands forretning. Når fru Bödewadt handlede hos Frk. Jacobsen talte hun altid tysk og frk. Jacobsen også svarede på tysk. Men når Frk. Jacobsen handler hos fru Bödewadt blev der talt dansk og fru Bödewadt svarede på dansk. Således formede livet sig i Tønder – en by med to sprog.

Kom ejendommene i Udbjerg i danske hænder?
I begyndelsen af december skulle der afgøres om Jordlovsudvalget skulle købe en stor gård i Udbjerg. Det var rygter fremme, at to andre tysksindede også ville sælge. Danskheden stod svagt i Udbjerg, således havde man ikke en selvstændig dansk skole.

En forstående borgmester
Ved byrådsmødet den 29. november havde socialdemokraten, den tilrejsende remisearbejder Christensen rejst sprogspørgsmålet. Han var den bortrejste redaktør Petersens efterfølger. Han havde allerede deltaget i en række byrådsmøder uden at deltage i forhandlingerne. Han udtalte:
– Det er nu efterhånden blevet mig klart, at jeg ikke kan forstå den del af forhandlingerne, der foregår på tysk. Jeg må derfor bede borgmesteren om også, at fremsætte sine forslag på dansk. Dette siger jeg ikke for at irritere nogen – jeg kender nok forholdene her i byen – men jeg må vide, hvad jeg stemmer om. Naturligvis kan jeg heller ikke forstå alt, hvad de øvrige tysktalende herrer siger, men det må jeg finde mig i.
Borgmesteren kunne godt forstå, Christensens argumenter, og ville forsøge at huske, at han også skulle at fremføre tingene på dansk. Skulle han glemme det, bad han Christensen, om at minde ham om det.

108 danske husmandssteder
Den 7. december var Niels Frederiksen igen i Tønder. Han fortalte, at der nu var projekteret 108 nye husmandsbrug. Der havde meldt sig rigtig mange kvalificerede ansøgere både fra det gamle land og Sønderjylland. Blandt ansøgerne var der to kvalificerede tyskere. Niels Frederiksen kunne mane de rygter, der havde været fremme i medierne med at unge tyskere med kapital syd fra ville opkøbe jord i jorden.

Blev tyske ansøgere tilsidesat?
Pastor Schmidt havde i en rigsdagstale kritiseret den sønderjyske udstykningslov. Schmidt havde påstået, at tyske ansøgere var blevet tilsidesat. Man havde bedt Schmidt om, at komme med eksempler. Han kunne så komme med to eksempler.
Men det viste sig, at det var to eksempler, der ikke holdt. Vedkommende havde fået hjælp af Vogelgesang. De to havde desuden stået i restance med skat og fik fattighjælp.
Danske værfter ville overtage Flensborg – værftet
Vi befinder os nu i 1930, og indtrykket er, at flere og flere tyskere møder op til danske møder. I Flensborg forhandler danske skibsværfter om, at overtage Flensborg – Værftet.

Skæbneåret 1933
Vi springer frem til 1933, hvor H:P. Hanssen var sur over, at Landbrugsministeriet havde sagt nej til at købe en stor tysk gård ved Flensborg Fjord. Den blev i stedet købt af Vogelgesang, der udstak jorden i ti tyske husmandsbrug. I et radioforedrag havde H.P. Hanssen angrebet centraladministrationen og ministeriets holdning.

Skulle Højer – banen bevares?
I begyndelsen af januar blev der afholdt et par møder for at søge at bevare Højer – banen. Man blev enige om at sende en deputation til København.

Bange for nazistisk indmarch i Tønder
I marts måned blev de dansksindede i Tønder bekymret på grund af nazisternes overtagelse af magten syd for grænsen. Man var bange for, at de ivrige nazistiske Sturmabteilungen syd for grænsen i ungdommelig overmod ville krænke grænsen og for eksempel marchere ind i Tønder. Der fandtes ikke nogen magt til at hindre dette eller jage dem ud. En sådan indmarch ville være en national blamage. Det ville være yderst uheldigt for især ungdommen i Tønder.
Den 30. januar 1933 havde fremtrædende slesvig – holstenske nazister et verbalt stormløb mod grænsen. Det tyske mindretal i Nordslesvig skulle nazificeres hurtigst muligt.
Organisation omkring Tønder Garnison kunne ikke påtage sig sådan en opgave. Der måtte et elitekorps til, en slags ny grænsebevogtning.

Grænsen ligger ikke fast i den tyske bevidsthed
I Tønder opstod der en fornyet tro omkring en grænseflytning blandt tyskerne efter nazisternes magtovertagelse. Og den danske udenrigsminister udtrykte det ganske klart:
– Vi må gøre os fortrolige med, at den dansk – tyske grænse i den tyske bevidsthed ikke ligger fast.
Nye organisationer opstod
Landbrugernes Sammenslutning tordnede frem mod systemet, og det danske tag i Sønderjylland var i krise. Det Unge Grænseværn og Grænseegnens Danske Samfund var nye organisationer, der opstod.

Speck – Dänen
NSDAP satte sig hurtigt på magten og gjorde kort proces mod enhver opposition. Det gjaldt både i Tønder og resten af Sønderjylland. Syd på mærkede enkelte individer af Det Danske Mindretal pres og undertrykkelse. Speck – Dänen blev nærmest udråbt som kommunister. I juni 1933 opfordrede flere tyske aviser en boykot mod Det Danske Mindretal.
De tyske fagforeninger knust
Den 1. maj 1933 blev alle tyske fagforeninger knust af det nye regime syd på. Man oprettede i stedet Deutsche Arbeitsfront (DAF).

Ein neues Deutschland ist erwacht
Allerede den 22. marts kunne man i Nordschleswigsche Zeitung se en hagekors – smykket annonce. Den bekendtgjorde, at der den følgende dag, ville blive afholdt en tysk aften i Tønder, hvor lærer Lutz fra Süderlügum ville tale om emnet:
– Ein neues Deutschland ist erwacht.
Deutsches Haus var fuldt besat af tilhører. Blandt dem var også medlemmer af SA og Hitler Jugend fra Süderlügum. Det var således korrekt, da Lecker Anzeiger sluttede et referat af mødet med at skrive, at:
– Spidsen af de brune bataljoner har dermed betrådt Tønder og Nordslesvig.

NSDAP voksede
Det var nu ikke med Det Tyske Mindretals gode vilje, at mødet fandt sted. Man ville ikke blande sig i rigstysk politik, men der var noget der noget i gang i Mindretallet. Flere fra mindretallet havde meldt sig ind i det danske nazistparti DNSAP.
Allerede den 1. april var der på Saksborg Kro blevet indkaldt til et møde om NSDAP. Det var lærer Jacob Hansen og hans svigersøn, Jep Nissen, der stod for begivenhederne. Og aftenens møde resulterede i 65 indmeldinger i NSDAP.

Nazister fik klø
Et politisk masseslagsmål fandt sted i Tønder den 30. juli. SA – Stürmführer Jürgensen havde haft sin SA – Sturm bestående af 12 – 14 mand til øvelse i håndgranat – kastning ved vejkrydset Øster Højst – Vennemose norvest for Tønder. Syngende gik det hjemad mod Tønder. Det var nationalsocialistiske sange. Men i Tønder stod 30 – 40 arbejdere og ventede på dem. Jürgensen var vulkanisør og havde en autogummi – forretning, så han havde forsynet sine soldater med knipler. Dem trak nazisterne, da de så arbejderne.
Det fik arbejderne til at gå løs på et plankeværk, som de brækkede staver af. De ro grupper gik nu løs på hinanden. Adskillige kom til skade. Værst gik det ud over nazisterne, som fik regulære tæsk.

Arbejdssky og mislykkede eksistenser
Sagen fik et retsligt efterspil, da 10 arbejdere og 14 nazister den 12. august 1933 stod anklaget for vold, gadeuorden og slagsmål. Alle endte med at få bøder. Nazisterne ankede dommen og blev senere frikendt for gadeuorden med den begrundelse, at de jo bare havde forsvaret sig. Til gengæld blev de dømt for at have været bevæbnede.
Beboerne i Tønder var i 1933 nogenlunde enige om, at nazisterne selv havde været ude om de klø, som de fik. De lokale nazister var nemlig enten arbejdssky, Fars Sønner eller mislykkede eksistenser, der ikke nød nogen videre anseelse.
Der skete nu også andre ting i Tønder, dengang. Den 12. maj blev der af Sønderjysk Idrætsforening arrangeret et stort stævne, hvor hen imod 12.000 unge fra alle egne gæstede byen. Mødet vil også gå over i starten på Det Unge Grænseværns begyndelse. Aldrig har der været så mange flag i byen. Det vakte både mishag og forundring iblandt tyskerne. En masse orkestre var sammen med de mange idrætsfolk.

Kilde:
– Se Litteratur Tønder

Hvis du vil læse mere:
– Jamen vi forstår da ikke tysk
– De dødsdømte fra Tønder
– Nazister i Tønder
– Socialdemokrat i Tønder – dengang
– Da tyskerne kom til Tønder
– En rebel og hans gård
– Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
– Hvorfor var Tønder tysk
– Tønder – under Besættelsen
– Tønder før og efter Genforeningen
– Drengestreger i Tønder 1920 – 1930
– Historien om Jeppe K. Christiansen
– Jens Møller – Folkefører eller Folkeforfører
– Den dansk – tyske sameksistens i Sønderjylland
– De fem lange år i Sønderjylland
– Sønderjylland – Maj 1945
– Sønderjylland i knibe
– Den sønderjyske efterretningstjeneste
– Opgøret efter 1945
– Mindretal i modstand
– Det Tyske Mindretal
– Sidste Tog fra Højer
– Politik under Besættelsen
– De Danske Nazister
– Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
– Knivsbjerg – nord for Aabenraa
– Minder fra Tønder 1864 – 1920
– Tøndermarsken under vand
– Digebyggeri i Tøndermarsken
– Tøndermarsken
– Tøndermarsken 2
– Frits, nazister og et kartotek og mange flere
– www.dengang.dk indeholder 124 artikler fra Besættelsestiden