Søren Kam og hans erindringer
Dette er et forsøg på anmeldelse af Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen: Et liv uden Fædreland – Søren Kams erindringer.
Manuskript udleveret i 2011
Da jeg første gang hørte om projektet, tænkte jeg. Det kan man da ikke. Men da jeg så hørte at udgivelsen skulle ske på den måde, at den blev overbragt og kommenteret af to erfarende historikere, ja så var tanken, spændende.
Allerede i 2011 fik de to historikere manuskriptet, men det måtte først udgives efter Søren Kams død. Og nu foreligger erindringerne af den person, som Danmark aldrig fik udleveret. Ja det er vel så mange andre der heller aldrig blev udleveret.
Danske modstandsfolk er forarget
Danske modstandsfolk er forargede over, at en nazist som Søren Kam får udgivet sine erindringer og tilmed en som aldrig er blevet dømt for sine handlinger. Andre mener, at hans erindringer skulle have blevet i Glemslens mørke.
Egentlig kan man jo godt forstå, at Søren Kams fordrejede udlægning af virkeligheden kan virke provokerende på danske modstandsfolk. Men dog ikke i denne måde, at præsentere den på.
Spørgsmålet er så, om Søren Kam fortjener så megen opmærksomhed. Men er det ikke en del af danmarkshistorien? Nu får på en måde en kilde til forståelsen af nazismens tankesæt
Erindringer skrevet i 1986
Manuskriptet blev skrevet i hånden og i løbet af kort tid tilbage i 1986. Han var fascineret af Det Tyske Rige.
Og det var først efter mordet på Carl Henrik Clemmensen, at han blev begæret udleveret. Han påstod dog til sin død, at han var uskyldig. En obduktionsrapport går dog imod Kams argumentation. Ja i erindringerne får vi at vide, at hans skud ikke var dræbende.
Indirekte skyld i 472 jøders deportation
Men glemmes skal ikke, at Søren Kam sammen med to andre nazister brød ind i synagogen og stjal kirkebøger med navnelister på danske jøder. Han var indirekte skyld i 472 jøders deportation til Theresienstadt, hvoraf 55 døde.
Jøderne er stort set fraværende i hans biografi. Han mente også, at tyskerne behandlede deres fanger humant.
Division Wiking holdt sig ikke tilbage
I sommeren 1941 var SS – Division Wiking dybt involveret i udryddelse af jøder. Disse aktioner havde Kam med sikkerhed kendskab til. Et egentlig bevis på, at han deltog i disse massakre er der ikke. Heller ikke i denne bog.
Men at Division Wiking bevidst skulle have holdt sig tilbage fra disse aktioner er ikke korrekt.
Han var leder af Schalburg – skolen, som skulle rekruttere og som forskole uddanne frivillige til Waffen SS.
Tog han hemmeligheden med sig i graven?
Der er ingen afsløringer fra østfronten eller som toneangivende medlem hos SS – veteranerne og hjælpen fra Stille Hilfe.
Egentlig tænker man på, hvor meget løgn og fortrængninger, som man fyldes med. For Søren Kam søger jo egentlig at hvidvaske en forbryderisk organisation. Han fortæller en historie, som han helst selv vil se den. Mon ikke Søren Kam tog sin hemmelighed med i graven?
Brodne kar i alle hære
Bogen er en fordrejning og en fornægtelse. Han udelader væsentlige elementer og han er bevidst udspekuleret. Men bortset fra det, er bogen egentlig ganske velskrevet. Han har sikkert været en god soldat. Han undlader heller ikke at fremhæve den store anerkendelse, som han fik og hvor godt et forhold han havde til Werner Best.
Krigsforbrydelser bliver bagatelliseret med, at der er brodne kar i alle hære.
Søren kam får kort afregning
Bogen er et godt eksempel, hvordan nazister fremstiller sig selv. Det er kort og godt ideologisk historieskrivning. Men Søren Kam får kontant afregning i noterne og egentlig også i den 80 – siders indledning. Der er overhovedet ikke nogen formidlende omstændigheder.
Ingen anger
Søren Kam har aldrig taget et medansvar for sine gerninger Han erkendte, at Waffen SS havde begået fejl men at han selv sagtens kunne stå med rank ryg. Han benægter, at have kendt til jødeudryddelse.
Han har aldrig fortrudt sine holdninger og gerninger. Det er overhovedet ingen anger. Snarere tværtimod. Ja egentlig er bogen et forsøg på at retfærdiggøre sig selv. Ingen tvivl om, at erindringerne er en omskrivning af fakta og efterrationaliseringer.
Nazismens ideologi omkring raceforestillinger bliver bagatelliseret.
Han har sikkert haft et stort behov for at forklare sine bevæggrunde og valg. Måske har han dermed forvent, at hans eftermæle ville blive mere positiv.
Søren Kam mener, at Waffen SS er blevet misforstået
Søren Kam mener at Waffen SS er blevet misforstået og uretfærdig behandlet af efterkrigstidens journalister og historikere. Der er efterhånden kommet en del erindringer fra tidligere SS – soldater. Og disse er sjældent forenelig med moderne historieforskning. I denne bog får vi serveret modhistorien med det samme og på en meget kontant måde.
Og her gør de to historikere det på en fremragende måde.
Han blev fejret som en Rockstjerne
Søren Kam døde som bekendt i en alder af 93 år, efter i 70 år at have levet med så lav profil som muligt. De sidste mange år levede han i den sydtyske by Kempten.
Søren Kam blev fejret som en rockstjerne i det nazistiske miljø. Man så op til ham. Ikke mange er blevet dekoreret med den hæder, som Søren Kam. Og det var han da også selv stolt af, og det var han også af sit møde med Hitler. Men det var han egentlig ikke med sit første møde med Himmler. Han lignede slet ikke en fra den ariske race.
Angreb som præventiv foranstaltning?
Har bogen sin berettigelse? Ja det har den i høj grad. I bogens noter gennemgår de to historikere Søren Kams påstande baseret på den nyeste forskning. Som modhistorie er bogen interessant.
Vi får en ret dramatisk skildring af angrebet mod Sovjet. Søren Kam beskriver angrebet som en præventiv foranstaltning. Men egentlig var den en del af den nazistiske propaganda. Nazisterne forsøgte at forklare, at russerne var ved at planlægge et lynangreb mod Europa.
Det er rigtigt som Søren Kam nævner, at mange civile russere skød egne fangere, inden de trak sig tilbage. Det er sådan set rigtig nok, men han glemmer lige at nævne, at nazisterne på samme tid udførte massive overgreb mod civilbefolkningen.
Division Wiking bestod af 19.000 mand heraf cirka 2 – 300 mand.
Waffen SS forblev ikke en eliteenhed
Kam havde en god opfattelse af den tyske soldats moral. Han mente, at den var den absolut bedste.
Efterhånden blev der ikke stillet krav til optagelse i SS. Man optog også medlemmer fra ikke – ariske besatte lande. Man brugte efterhånden tvangsregulering. Derfor var Waffen – SS var ikke en ensartet størrelse krigen igennem.
Men de første SS – enheder må nok kaldes eliteenheder, men langt fra alle.
Primitiv, dum, dyrisk, og alkoholiseret
Søren Kam fremstiller den russiske soldat som primitiv, dum, dyrisk, alkoholiseret og terroriseret af kommunisterne. Men set med nazistiske øjne er det nok ikke så sær.
Tyske historikere har dokumenteret, at Division Wiking har medvirket til massakrer på jøder og andre overgreb. Men selv hvis Søren Kam havde medvirket ville han næppe indrømme det i sine erindringer. Han har da sikkert haft viden om frygtelig ting, som er sket.
En liste på 31 personer
Den 26. februar 1965 blev der afleveret en liste over 31 personer, der eftersøgtes i Danmark. Den blev afleveret på den tyske ambassade. En af disse var Søren Kamp.
Spændende og anderledes bog
Bogen er spændende og anderledes, for man ved egentlig ikke om man skal stole på det, man læser. Ja og egentlig er det jo gjort klar lige fra begyndelsen. Men som skrevet, afgørende nyt kunne man vel ikke forvente. Søren Kam ville næppe udlevere sig selv, snarere tværtimod, han ville retfærdiggjorde sig selv.
Mikkel Kirkebæk, John T. Lauridsen: Et liv uden Fædreland – Søren Kams erindringer (Lindhardt og Ringhof)
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 152 artikler om Besættelsestiden herunder:
- Tilfældet Søren Kam
- Himmler og hans datter
- Jagten på Krigsforbrydere
- Danskere i Hitlers tjeneste
- SS absurde grusomheder
- Danskere i tysk terrors tjeneste
- De danske nazister og mange flere